RESULTATLØNSKONTRAKT

Transkript

1 RESULTATLØNSKONTRAKT Undertegnede parter Bestyrelsen for Aarhus Katedralskole v/bestyrelsesformand Jan Halle og Rektor Lars Scheibel indgår hermed følgende kontrakt om resultatløn: Indledning Institutionsstyrelsen har i brev af 10. juni 2009 (Sags nr ) bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med rektor og institutionens andre ledere. Den maksimale ramme for rektors resultatløn er (niveau 1. april 2008) ,00 kr. Det understreges i brevet, at resultatlønskontrakterne også bør omfatte de øvrige ledere, og at rektor forhandler kontrakter med dem. Resultatlønnen indeholdes i skolens normale bevilling. Retningslinjer Samtidig med bemyndigelsen udsendte UVM retningslinjer for anvendelsen af resultatløn. Det fremgår heraf, at kontrakten skal indeholde en beskrivelse af konkrete mål, som rektor skal fokusere særligt på i det kommende år. Princippet er, at resultatlønskontrakten skal skabe øget synlighed og gennemskuelighed i arbejdsopgaverne og resultaterne på institutionen. De valgte indsatsområder skal beskrives skriftligt, og de valgte mål skal være klart og tydeligt formulerede og veldefinerede indikatorer og målepunkter. Kontrakten, som i 2009 skal indgås pr. 1. august er et årig og løber frem til 31. juli Indberetningen til UVM om økonomisk ramme og udbetalingsprocent skal ske senest den 1. september Indsatsområder for skoleåret 2009/2010 Obligatoriske områder UVM har for dette skoleår udmeldt et obligatorisk indsatsområde for hver uddannelse nemlig mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering. Derudover er studieparathed fortsat obligatorisk for det almene gymnasie. Gymnasiet: Studieparathed I en skrivelse af 1. juli 2008, Sags nr , har UVM beskrevet fire indikatorer på studieparathed, hvoraf skolerne skal vælge mindst to. Indikatorerne er: Gennemførelse af uddannelsen og forbedringer i forhold til tidligere 1

2 Resultater af gennemført uddannelse og forbedringer i forhold til tidligere Anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse Skolens egen målfastsættelse for realisering af krav om studieparathed samt skolens egen kvantitative opgørelse af opnåede resultater. Det understreges i skrivelsen, at de ovennævnte 4 hovedelementer bør indgå i vurdering af elevernes studieparathed. Valgfrie områder Hver institution skal vælge et eller to af følgende syv valgfrie indsatsområder: Højt fagligt niveau f.eks. initiativer, der fokuserer på at højne elevernes faglige niveau, så de får de bedste forudsætninger for fortsat uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Initiativer, der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø. Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund. Initiativer, der sikrer målrettet kompetence og organisationsudvikling, herunder lærerkvalificering. Fokus på synlig ledelse, der sikrer fokus og forankring af institutionens formål. Initiativer, der sikrer, at it anvendelse gøres til et synligt strategisk indsatsområde m.h.p. at udbygge brugen af it i undervisningen. Initiativer, der effektiviserer den økonomiske og administrative drift, herunder administrative fællesskaber. Institutionen skal yderligere formulere et eller to institutionsspecifikke indsatsområder. I denne kontrakt er der valgt følgende indsatsområder: Vedr. de obligatoriske områder 1. Mere målrettet anvendelse af lærerressourcer med vægt på tilstedeværelse på skolen og øgede samarbejdskompetencer I det forgange skoleår og dette er ledelsen gået ind i arbejdet med at sikre bedre rammer for anvendelse af de ressourcer, der er afsat til samarbejde. Øget fysiske rammer er sket ved indgåelse af aftale om brug af Mejlgade 8. Det er målet at øge brugen af Mejlgade 8 til samarbejdsprojekter og herigennem få udarbejdet en behovsliste for indretning af Mejlgade 8 til gruppe og arbejdsrum. Det er endvidere målet, at ledelsen leder mindst et faggruppemøde i hver faggruppe med henblik på at stimulere en bedre udnyttelse af samarbejdsressourcen. 2 3 faggrupper får til opgave at holde 1 månedligt faggruppemøde centralt skemalagt hvor en række temaer tages op. På grund af skemalægningscyklus påbegyndes dette i november. Faggrupperne giver en skriftlig tilbagemelding vedrørende effekten af disse faggruppemøder. Målet er at få skabt effektive modeller for faggruppesamarbejdet via bedst praksis. Det er målet at øge samarbejdet og fælleskompetence mellem to fag i to studieretninger. Lærere i de involverede fag på alle tre årgange gennemgår et samarbejdsprojekt centralt fastlagt med henblik på udarbejdelse af eksemplariske forløb og en kvalificeret stilling til sammenhængskraften i de to studieretninger. 2

3 2. Gymnasiet: Studieparathed a) Gennemførelse af uddannelsen Der fokuseres på antallet af elever, der tager en studentereksamen inden for normeret tid. Målet er, at gennemførelsesprocenten går op. b) Resultater af gennemført uddannelse Der fokuseres på den generelle karakterudvikling på skolen. Målet er, at det høje karaktergennemsnit fastholdes på det høje niveau. Tallene for indikatorerne a) og b) måles i forhold til skolens tidligere resultater for disse områder. c) Anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse Ledelsen laver en undersøgelse af 3g elevernes overvejelser vedrørende deres fremtid m.h.t. deres uddannelsesplaner. Målet er, at skolen igen laver undersøgelse på dette område, inden Undervisningsministeriet selv får lavet en rigtig undersøgelse via Danmarks Statistik. Formanden vurderer på baggrund af beskrivelsen, hvor godt ledelsen har løst opgaven. d) Skolens egen målfastsættelse for realisering af krav om studieparathed I starten af dette skoleår er det udvidede kursus i studiekompetencer (se resultatlønsrapport ) blevet sat i søen. Det er et kursus for alle 1g ere, omfattende elevernes almene, faglige og personlige kompetencer, men hvor vægten primært ligger på færdigheder inden for læsestrategier og studieteknik. Opgaven løftes af hhv. studievejledere, læsepædagog og faglærere (primært i fagene dansk, engelsk, matematik og samfundsfag). Efter kursets afslutning evalueres forløbet, og vi forventer at få svar på følgende spørgsmål: 1. Har kurset givet eleverne de ønskede færdigheder? Evalueringsmetode: screening af eleverne i starten og slutningen af forløbet (læsestrategier) elevspørgeskema, efterfulgt af elevinterview lærerspørgeskema (1g lærere) + fokusinterview 2. Har kurset givet eleverne en øget bevidsthed om faglige forventninger, arbejdsmetoder og formål? Evalueringsmetode: elevspørgeskema, efterfulgt af elevinterview lærerpørgeskema (1g lærere) + fokusinterview studievejledernes vurdering på baggrund af elevsamtaler 3. Har kurset kunnet mindske frafald? Evalueringsmetode: sammenligning af 1g frafald i skoleåret og i skoleåret , inkl. angivelse af frafaldsårsag Skolens ledelse formulerer spørgsmålene til undersøgelsen. 3

4 Vedr. de valgfrie områder 3. Højt fagligt niveau Som vi begyndte på sidste skoleår, fortsætter vi i år evalueringen af to yderligere punkter fra skolens værdier, nemlig et godt undervisningsmiljø. Lærere og elever etablerer i fællesskab et studiesocialt undervisningsmiljø, der er baseret på ansvarlighed, gensidig respekt, dialog, samarbejde og plads til forskellighed. faglige kompetencer. Skolen skal give de bedste betingelser for at eleverne kan udvikle faglige kompetencer i et udfordrende, inspirerende og forpligtende undervisnings og studiemiljø. Tidspunkt for evalueringen bliver forårssemestret Undersøgelsens genstand vil være at undersøge effekten af disse to udsagn. Undersøgelsen retter sig mod alle 2g og 3g klasser og vil være dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en interviewundersøgelse. Skolens ledelse formulerer spørgsmålene til undersøgelsen og udvælger de klasser, der skal deltage i undersøgelsen. Ligeledes beslutter ledelsen undersøgelsens form. Målet er, at ledelsen gennemgår resultaterne og præsenterer en samlet vurdering for S.U., elevrådet, pædagogisk råd og bestyrelsen. 4. Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses og vidensmæssige profil samt styrker skolens rolle i forhold til det omkringliggende samfund a) Bestyrelsen har besluttet, at skolen skal tilbyde IB uddannelsen i Århus. Målet er fortsat, at ledelsen arbejder videre med muligheden for at skaffe fysiske rammer for uddannelsen, certificering af skolen som IB skole og med at få Undervisningsministeriets tilladelse til at placere uddannelsen i Århus på Aarhus Katedralskole. b) MGK musikalsk grundkursus Skolen har gennem en årrække haft et samarbejde om MGK med Musikskolen i Århus. Før overgangen til selveje fik eleverne dele af deres MGK undervisning på skolen som en del af musikundervisningen på højt niveau og opnåede derved kompensation i forhold til de store tidsmæssige krav, der stilles elever, som ønsker en studentereksamen samtidig med MGK. Efter overgangen til selveje og reformen er denne løsning ikke længere mulig. Derfor er målet at undersøge mulighederne for at give de elever, der samtidig med deres skolegang følger MGK, kompensation for dele af deres undervisning på MGK, således at dele af MGK undervisningen medtages som meritgivende på studentereksamensbeviset. På denne måde må det forventes, at flere vil kunne tage en studentereksamen samtidig med MGK. Målet er at undersøge mulighederne for merit og beskrive en model for en studentereksamen i kombination med MGK. c) BGK billedkunstnerisk grundkursus I foråret 2009 aftalte skolen at indgå i et samarbejde med Skolen for Kunst og Design i Århus om BGK. Tanken er, at skolen opretter et valghold i billedkunst på B niveau, hvor der vil være elever fra skolen og BGK. Målet er at konkretisere samarbejdsaftalen og afprøve modeller for det fremtidige samarbejde. 4

5 5. Skolens eget indsatsområde For at understøtte skolens evalueringspolitik vil vi i år evaluere et samfundsvidenskabeligt fag, nemlig samfundsfag. Formålet er, at evaluere den oplevede kvalitet i faget. Baggrunden for valget af faget samfundsfag er, at faget med gymnasiereformen har fået en anden status med tre niveauer. Ledelsen vil i samarbejde med samfundsfagsfaggruppen arrangere undersøgelsen. Undersøgelsen skal afdække elevernes oplevelse af faget, dets status og dets anvendelighed. En anden del af undersøgelsen skal afdække samarbejdet og udviklingsmulighederne i faggruppen. Over for eleverne vil undersøgelsen foregå som en spørgeskemaundersøgelse. Ledelsen vil arrangere et faggruppemøde, hvor emnet er diskussion af forud formulerede spørgsmål. Faggruppens svar på disse spørgsmål skal indgå i elevundersøgelsen. Målet er, at ledelsen gennemgår resultatet af undersøgelsen, som gennemgås med faggruppen. Ledelsen opstiller på denne baggrund en opfølgende handlingsplan, der evalueres efter ét år. Økonomisk ramme og Resultatvurdering Ramme I bemyndigelsesbrevet af 10. juni 2009 fastsættes den maksimale ramme for skoler med årselever til ,00 kr. (niveau april 2008). Denne ramme benyttes i denne kontrakt. Resultatvurdering De fem områder indgår med følgende vægt: Indsatsområde 1 med 15%, indsatsområde 2 med 30%, indsatsområderne 3 med 20%, indsatsområde 4 med 25% og indsatsområde 5 med 10%. Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for målopfyldelsen. Kontrakten midtvejsevalueres ultimo februar Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten, og i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. På baggrund af rapporten og efter formandens dialog med rektor beslutter formanden, i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Ved uenighed afgør formanden graden af målopfyldelse. Graden af målopfyldelse svarer til udbetalingsprocenten. Kontrakten kan ikke gøres til genstand for retslig tvist mellem parterne. Efter den 31. juli bortfalder kontrakten uden yderligere varsel. Ved fratræden i kontraktsperioden vurderer formanden efter indstilling fra rektor, i hvilken udstrækning målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer formanden ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad. Kontraktændringer Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling/justering af kontrakten. 5

6 I tilfælde af en væsentlig ændring i forudsætningerne for denne kontrakt, kan rektor foreslå formanden, at der ydes vederlag for merarbejde, jfr. bemyndigelsesbrevets regler herom. Bemyndigelse til at forhandle resultatløn med den øvrige ledelse Rektor bemyndiges ved underskrivelsen af denne kontrakt til at forhandle resultatlønskontrakter med vicerektor og de tre uddannelsesledere. Den maksimale værdi for vicerektors kontrakt er ,00 kr for hver af de øvrige ledere ,00 kr. Disse resultatlønskontrakter skal ligge inden for denne kontrakts områder, så de understøtter den og i øvrigt udformes ligesom denne, dog således, at rektor indgår dem og fastlægger graden af målopfyldelse. Århus, den 1.oktober 2009 Jan Halle, bestyrelsesformand Lars Scheibel, rektor 6