Skolemadsordninger overvejelser før kommunen

Transkript

1 INSPIRATIONSNOTAT Skolemadsordninger overvejelser før kommunen går i gang Skolemadsordninger overvejelser før kommunen går i gang Indledning Skolemad som politisk fokus Udviklingen indenfor området Planlægning af en skolemadsordning Et sundt frokostmåltid Tag hensyn til forskellige aldersgrupper Rammernes betydning Effekter af sund skolemad Økonomi og skolemadsordninger Kommunal finansiering contra forældrebetaling Lige muligheder til alle Hvad koster økologi? Budgetmodeller Udgifter til organisering og uddannelse...9 Links...10 Politiske oplæg...10 Undersøgelser...10 Viden og vejledninger om madordninger november 2008 Jnr P16 Sagsid Ref NIG nig@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /11

2 1. Indledning I de senere år er der etableret skolemadsordninger på mange skoler rundt omkring i kommunerne, hvor børnene kan købe en eller anden form for frokost - og antallet er stigende. Etablering af skolemadsordninger stiller imidlertid kommunerne over for en række udfordringer, som kræver viden om både ernæring, organiseringsformer og ikke mindst økonomien i de forskellige ordninger. Formålet med dette notat er at understøtte kommunerne i deres overvejelser om etablering af skolemadsordninger, og notatet formidler derfor den eksisterende viden om forskellige typer af skolemadsordninger. 2. Skolemad som politisk fokus Tidligere har beslutninger om etablering af en skolemadsordning i høj grad har været præget af en decentraliseret tilgang, hvor den enkelte skole måske drevet af ildsjæle blandt ledelse, lærere eller forældre har taget initiativ til etablering af en eller anden form for madordning. I dag er etablering af skolemadsordninger i højere grad kommet i fokus på politiske dagsorden i kommunerne, som et led i en samlet og overordnet prioritering. Beslutningerne om skolemadsordninger er i stigende grad blevet centraliseret, så de omfatter alle skoler i en kommune. Der er sandsynligvis flere sammenfaldende årsager til det politiske fokus på skolemad. Den ernæringsmæssige kvalitet af skolemaden i fx de små skoleboder har været debatteret i en tid med et stigende antal overvægtige børn. Samtidig har kommunerne fået hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelsesopgaverne med opgave- og strukturreformen, hvilket har gjort skolemadsordninger til et fokusområde i forhold til at fremme sundheden blandt børn og unge i mange kommuner. Hertil kommer, at etablering af et ernæringsrigtigt frokostmåltid stiller helt andre krav til økonomien end den lille skolebod, hvilket også nødvendiggør en mere overordnet prioritering i kommunen. Imidlertid er etablering af skolemadsordninger også i høj grad et område, som indgår i en bredere velfærdspolitisk diskussion såvel blandt landspolitikere som blandt lokalpolitikere. Denne diskussion går primært på, hvorvidt det er kommunens eller forældrenes ansvar at sørge for, at skolebørn får et sundt frokostmåltid hver dag og i hvilket omfang skolemadsordninger skal være forældrebetalte. En kommunalpolitisk drøftelse af skolemad vil således involvere ernæringsmæssige, organiseringsmæssige som finansieringsmæssige problemstillinger. 2

3 3. Udviklingen indenfor området I 2006 besluttede regeringen, at der hvert år skal udarbejdes en undersøgelse, som bl.a. skal afdække, hvor mange dagtilbud og skoler, der har madordninger. I den første statusundersøgelse, der kom i 2007, angiver ca. 65% af respondenterne blandt skolerne, at de tilbyder et frokostmåltid, der kan erstatte madpakken - dvs. et måltid, som både indeholder protein (fx kød), stivelse (fx brød) og grønt/frugt 1. Undersøgelsen forholder sig dog ikke til ernæringsrigtigheden af måltidet. I 2004 blev det, som følge af en ændring i Folkeskoleloven, muligt at etablere skolemadsordninger indenfor Folkeskolelovens rammer. Tidligere etableredes skolemadsordninger indenfor rammerne af kommunalfuldmagten, der giver kommunerne mulighed for at stille ydelser til rådighed på eget initiativ. Kompetencen til at beslutte, om den eksisterende skolemadsordning skal fortsætte, om man ønsker at finde en anden løsning eller eventuelt helt fravælger en kollektiv skolemadsordning, ligger nu hos skolebestyrelsen. Det er imidlertid muligt for kommunalbestyrelsen at fastsætte nærmere rammer for ordningerne. Kommunen kan altså godt fastlægge overordnede principper for skolemadsordningen. Desuden blev det muligt at anvende den midlertidige kommunale låneramme til investeringer i skolers kantinekøkkener. Herudover har der i de senere år har der været en styrket indsats fra de centrale myndigheders side i forhold til etablering af rådgivning, udvikling af undervisningsmaterialer, modelprojekter, puljeordninger, mv., som understøtter kommunernes arbejde på området. Se henvisning til relevante hjemmesider i dokumentets slutning. I økonomiaftalen for 2009 er det desuden aftalt, at alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt frokostmåltid som en del af keneydelsen. Udgiften bliver fuldt forældrebetalt. 4. Planlægning af en skolemadsordning Den overordnede antagelse bag ønsket om at etablere en skolemadsordning er, at skolemad vil sikre, at børnene får et sundt frokostmåltid i modsætning til fx indkøb hos bageren. Herudover er der ofte også antagelser om, at skolemad har en række andre effekter - fx vil give sundere madvaner, og dermed forebygge overvægt, samt have en effekt på børnenes koncentration og indlæringsevne. 1 Statusundersøgelse om madordninger og mad- og bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler, Fødevareinstituttet DTU, 2007 (undersøgelsens svarprocent var dog kun på 38%) 3

4 Skolemadsordninger fører dog ikke nødvendigvis til disse resultater, da det dels er områder, som vi rent faktisk ikke har megen viden om på nuværende tidspunkt, og dels afhænger af, om en række faktorer er til stede. I det følgende gennemgås den væsentligste viden på området og punkter, som kommunen bør være opmærksom på. 4.1 Et sundt frokostmåltid Når man i en kommune skal planlægge en skolemadsordning er Fødevarestyrelsens internetportal et glimrende sted at starte, da der er en særlig del af portalen, som udelukkende beskæftiger sig med, hvordan man kan tilrettelægge en skolemadsordning. En del af oplysningerne i det følgende stammer fra netop denne hjemmeside. I en skolemadsordning er det væsentligt, at det frokostmåltid, der tilbydes er sundt. Af en undersøgelse om kvaliteten af danske skolers mad- og drikkevareudbud i forhold til kostanbefalingerne, fremgår det, at der i dag tilbydes mange ukomplette måltider i skolerne. Fx forårsruller og frikadeller uden tilbehør samt pizza, pølsehorn og toast, som indeholder intet eller lidt frugt og grønt. Det er derfor nødvendigt, at eleverne køber ekstra frugt og grønt, for at måltiderne er i overensstemmelse med de officielle kostanbefalinger. Men det sker kun i et meget lille omfang. Generelt er portionerne for små til at kunne gøre det ud for et frokostmåltid - især for de ældste børn på år. Rapporten konkluderer derfor, at der er et klart forbedringspotentiale for at udvikle skolernes frokostmåltider i en sundere retning 2. Det bør således sikres, at de måltider kommunerne tilbyder, er ernæringsmæssigt komplette. Undersøgelsen viser, at mange skolemadsordninger i dag er organiseret sådan, at eleverne selv vælger, hvordan måltidet skal sammensættes. Valgfriheden betyder, at man ikke kan sikre, at det børnene vælger udgør et komplet måltid, og derfor er det meget væsentligt at sikre, at de enkelte komponenter, der udbydes, er sunde. At sikre at maden i en skolemadsordning er sund kræver naturligvis en viden om ernæring. Fødevarestyrelsen har udarbejdet et sæt retningslinier for, hvad der kan karakteriseres som en sund skolemadsordning. Det er både nyttig viden at have, hvis man i kommunen selv vælger at tilberede skole- 2 Kvalitet af skolefrokost mad- og drikkevareudbud i danske grundskoler, Fødevareinstituttet, DTU,

5 maden helt/delvist eller benytter sig af en ekstern leverandør. Kravene findes på eller på dette link: kolemad/forside.htm 4.2 Tag hensyn til forskellige aldersgrupper Selvom den mad, der tilbydes i en skolemadsordning er sund og ernæringsrigtig, så er det ikke en garanti for at den også bliver spist. Der er stor forskel på større og mindre elevers præferencer. En undersøgelse af danske skoleelevers oplevelse af mad og måltider i skoler med madordninger giver indblik i, hvilke forhold, der har betydning for at eleverne ønsker at bruge dem. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvordan en skolemadsordning kan forventes at appellere til henholdsvis større og mindre elever: De mindre elever er karakteriseret ved: At de er glade for madpakker. De kan lide de kendte rammer, som læreren har defineret omkring spisepausen, og de er glade for den kontakt til hjemmet, som madpakken repræsenterer. At de kun bruger skolemadsordningerne på skolerne ved sjældne lejligheder, og eleverne forventer, at de ved disse lejligheder skal have noget lækkert. At de er mest præget af læreres og forældres indflydelse på deres madog måltidsvaner. De påvirker ikke hinanden så meget endnu. De større elever er karakteriseret ved: At de vender sig væk fra madpakker. De vil ikke længere præges af forældre og lærere, og de påvirker hinanden i opbygningen af fælles madog måltidskulturer. De større elever trives også rigtigt godt med skolemadsordninger, som de selv har mulighed for at præge og føler et kollektivt ejerskab for - fx ved at deltage i tilberedningen af måltiderne. På den baggrund er det relevant at kommunen forholder sig til, at skolemadsordninger ikke skal målrettes de mindre elever, men snarere de større elever og deres behov. At de større elever netop ønsker at opbygge egen mad- og måltidskultur er formodentlig også en af årsagerne til, at bageren, pizzariaet, mv. er tillokkende og det muliggøres af, at de større elever gerne må forlade skolen. Derfor bliver det nødvendigt at se på, hvilke rammer, der skal være til stede for at skolemadsordningen appellerer til de større elever. Det skal naturligvis ikke være på bekostning af de mindre elever. Men det kan være svært at tilfredsstille begge gruppers behov. Derfor kan man fx lade de to grupper spise på forskellige tidspunkter. 5

6 4.3 Rammernes betydning Omgivelserne, som måltidet indtages i, har stor betydning for stemningen ved et måltid. Særlig de større elever kan have glæde af et hyggeligt, cafélignende lokale med farve på væggene, caféborde og stole, grønne planter og eventuelt duge på bordene. Den føromtalte undersøgelse peger også på, at ejerskabet for madordningen lader til at have større betydning for de større elevers brug af ordningen, end hvad der serveres. På de skoler, hvor eleverne har et ejerskab for madordningen, synes eleverne at være mere åbne for at spise varieret og have større lyst til at bruge ordningen. Ejerskabet kan fx bestå, at det er de større elever, som i et eller andet omfang er med til at tilberede maden, sælge maden til de andre elever, mv. 4.4 Effekter af sund skolemad Der foreligger meget begrænset viden om, hvilke effekter sund skolemad har såvel i forhold til sundhed generelt, forebyggelse af overvægt, indlæring, social ulighed, mv. Der er ikke megen viden om, hvorvidt at skolemad har effekt på børnenes sundhed generelt. Et nyere forsøg fra en skole i Vejle, som både havde en kontrolgruppe og en interventionsgruppe, viste at skolemaden gav eleverne i interventionsgruppen en højere blodprocent og flere proteiner i blodet, hvilket har en betydning for udviklingen af muskulaturen. Der er ikke dokumentation for, at skolemadsordninger forebygger overvægt, men undersøgelser tyder på, at det at arbejde med børns kostindtag kan føre til ændret adfærd og sundere vaner. Motions- og Ernæringsrådet anbefaler, at skoler udarbejder kost- og motionspolitikker, som sikrer, at adgangen til sukker- og fedtholdige produkter reguleres stramt, at der er adgang til frugt, grønt og koldt postevand, og at der planlægges en dagsrytme, der stimulerer til fysisk udfoldelse 3. Der er ingen dokumentation for, at sund og varieret mad fremmer børns koncentrationsevne, hvis de i forvejen spiser sundt og varieret. Derimod vil børn med dårlig ernæringsmæssig status kunne få forbedret deres koncentrationsevne, hvis de får sund mad at spise. I forhold den sociale ulighed er det af betydning, hvorvidt skolemadsordningen er helt eller delvist forældrebetalt eller gratis, hvis det handler om 3 Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi, Motions- og Ernæringsrådet,

7 at sørge for, at alle børn uanset økonomiske ressourcer i familien får adgang til skolemad. Det er vigtigt at understrege, at det faktum, at vi ikke ved meget om effekter af skolemad, ikke betyder at der ikke kan være effekter. Det er blot ikke undersøgt endnu. 5. Økonomi og skolemadsordninger Der er stor variation i kommunernes udgifter forbundet med madordninger, afhængig af graden af økologi, forældrebetaling og organiseringen af skolemadsordningen. 5.1 Kommunal finansiering contra forældrebetaling Skole og Samfund har i september 2007 gennemført en undersøgelse af madordninger på skolerne. I alt har 1114 af 1619 skoler svaret på undersøgelsens spørgsmål. Af de 1114 skoler har 65,35 % svaret, at skolen har et dagligt madtilbud, der kan erstatte madpakken, og af dem var 71% af ordningerne etableret uden tilskud fra kommunerne. På 29% af skolerne yder kommunen en form for tilskud til madordningen 4. Flere kommuner har ordninger, hvor forældrene betaler de direkte udgifter forbundet med maden, men hvor kommunen dækker indretning, inventar og personaleudgifter. I Gladsaxe Kommune har man eksempelvis på hver skole indrettet kantiner af forskellige størrelser med et produktionskøkken og plads til at børnene kan sidde og spise. Udover anlægsudgifterne giver kommunen et tilskud på kr. i 2007 pr. skole til personaleudgifterne forbundet med at drive madordningen. Der er en stor udfordring i at finde balancepunktet mellem prisen for et måltid, som er acceptabel for forældrene, og så det at kunne levere et sundt og ernæringsrigtigt måltid. Det er denne problematik, der ofte vil medføre et ønske om, at kommunerne medfinansierer skolemadsordninger. På nationalt niveau er der en debat om, at skolemad skal finansieres af det offentlige. Det er en et fordelingspolitisk spørgsmål, der med de nuværende regler skal afklares på kommunalt niveau. En landsrepræsentativ stikprøveundersøgelse af holdninger til skolemad 4 Undersøgelse af madordninger på de danske skoler, Skole og Samfund,

8 udført af Synovate for FoodCulture i perioden 2. juli til 10. juli 2007 viser befolkningens holdning til forældrebetaling. 64% har svaret at skolemadsordningen helt eller delvist skal betales af forældrene. Mener du at måltidet skal betales af det offentlige eller betales helt eller delvist af forældrene? Skal betales af det offentlige 33% Skal betales helt af forældre 13% Skal betales delvist af forældre 51% Ved ikke 3% Endvidere er respondenterne blevet bedt om at vurdere, hvad der er en rimelig pris for et måltid. Besvarelserne er ret spredte op til en måltidspris på 20. kr. Kun 9 % mener at det er rimeligt at betale mere end 20 kr. pr. måltid. Hvad er en rimelig forældrepris pr. måltid? Max 5 kr. 1% Mellem 6 og 10 kr. 28% Mellem 11 og 15 kr. 28% Mellem 16 og 20 kr. 21% Mellem 21 og 25 kr. 6% Mere end 25 kr. 3% Hele måltidets pris 2% Ved ikke 12% 5.2 Lige muligheder for alle I forbindelse med fastlæggelsen af forældrebetalingen bør kommunen overveje, hvordan det kan sikres, at de børn, som har det største behov for at modtage et sundt måltid mad, også får det. Der er flere muligheder for kommunalt at støtte at socialt udsatte børn også kan modtage skolemad: - forældrebetalingen kan holdes nede ved et kommunalt tilskud - der kan anvendes differentierede betalingsordninger, hvor fx reglerne for hel eller delvis friplads i dagtilbud kan anvendes 8

9 - lærerne kan få mulighed for at uddele spisekuponer til de børn, der ikke har mad med, og hvor forældrene ikke har betalt for madordning. 5.3 Budgetmodeller Der kan ikke siges noget entydigt om, hvad en madordning koster, da der er variation afhængig af graden af forældrebetaling og organiseringen af skolemadsordningen. Madordninger kan helt overordnet organiseres som tre forskellige typer: Skolebod Skoler der selv laver mad Skoler der får maden udefra Fødevarestyrelsens Alt-om-kost-rejsehold vejleder skoler i budgetberegninger, der er konkrete i forhold til den enkelte skole. Rejseholdet kan kontaktes på Hvad koster økologi? Økologiske varer koster mere end ikke-økologiske. Men økologisk skolemad behøver samlet set ikke at koste mere, men det kræver en omlægning. Menuen skal bl.a. i højere grad følger årstiderne, og dermed de varer der i praksis kan leveres økologisk. På Økologisk Landsforenings hjemmeside kan man finde 5 modeller for, hvordan skolebørn i Danmark kan få mere økologi i skolemaden. Der er eksempler fra flere skoler. 5.5 Udgifter til organisering og uddannelse Hvis kommunen beslutter at indføre en skolemadsordning, så er det væsentligt at være opmærksom på at der vil være nogle løbende driftsudgifter også på det administrative plan. Det afhænger naturligvis meget af, hvilken model man vælger, men det er erfaringen fra en del kommuner, at det også trækker ressourcer at følge op og videreudvikle på det valgte skolemadskoncept løbende. I Roskilde Kommune har man fx faste møder med kantinelederne fra skolerne. Der vil også i et eller andet omfang være udgifter til (videre)uddannelse af de personer, der skal tilberede/håndtere maden. 9

10 Links Politiske oplæg Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Madhus er i samarbejde ved at udvikle en ny ambitiøs model for skolemaden i Københavns Kommune. Læs redegørelsen om skolemad i Københavns Kommune, der indeholder visionen for en ny skolemadsmodel her Undersøgelser To ud af tre skoler har en madordning. Men det siger ikke noget om kvaliteten. Fødevareinstituttet DTU har kortlagt antallet af madordninger og kostpolitiker i skoler og dagtilbud. Undersøgelsen giver desuden oplysninger om hvordan madordningerne er finansieret, antal af kost- og bevægelsespolitiker og skolernes kendskab til Alt-om-kost Rejseholdet. Statusundersøgelse om madordninger og mad- og bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler Kvalitet af skolefrokost: Udbud af mad- og drikkevarer Fødevareinstituttet DTU i samarbejde med Fødevarestyrelsen har undersøgt udbud og sortiment for 30 grundskolers madordninger. Undersøgelsen viser, at eleverne både kan købe sunde og mindre sunde madog drikkevarer på skolerne. ffiler%2fern%c3%a6ring%2fmadordninger%2fkvalitet_af_skolefrokost.p df Elevers oplevelse af mad i skoler med madordninger Fødevareinstituttet DTU har undersøgt danske skoleelevers oplevelse af mad og måltider i skoler med madordninger. "Når klokken er halv tolv har vi spisning" - Danske elevers oplevelse af mad og måltider i skoler med madordninger Undersøgelse af madordninger på de danske skoler, Skole og Samfund, rs%f8gelsesrapport%20%20skolemadsordninger%20% %20. pdf Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi, Motions- og Ernæringsrådet,

11 bny2.pdf Viden og vejledninger om madordninger Fødevarestyrelsens ernæringskrav til skolemad Kravene skal gøre det nemmere for skolerne at servere sund skolemad. Det gælder uanset om skolen ønsker at producere maden selv eller vælger at få den leveret af en ekstern skolemadsleverandør. Kravene kan også bruges af eksterne producenter og guide dem i at producere sund skolemad. il_skolemad/forside.htm Fødevareministeriet har afsat 22 mio. kroner til et pilotprojekt, der skal bane vejen for, at flere skoler etablerer forældrebetalte skolemadsordninger. Samtidig vil projektet give erfaringer med skolemad og ny viden om, hvilken betydning skolemadsordninger har for børnenes sundhed, trivsel og indlæring. Få hjælp af Rejseholdet Fødevarestyrelsens Alt om Kost Rejsehold giver gratis råd og vejleding til kommuner og skoler om, hvordan maden på skolerne kan blive sundere. Rejseholdet består af en række lokale medarbejdere, og de indgår gerne i arbejdet med at forbedre udbuddet af maden på skolerne fx igennem en mad- og måltidspolitik. Rejseholdet kan kontaktes på eller på rejseholdet@altomkost.dk 11