Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole
|
|
- Jens Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Odder Kommune Januar 2009
2 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING AF RESULTATER BAGGRUND FOR FORSØG MED SKOLEMAD BESKRIVELSE AF PROJEKTET RESULTATER AF EVALUERINGEN MADORDNING PÅ VEJ TIL ALLE BØRN I ODDER KOMMUNE Denne rapport er udarbejdet af udviklingskonsulent Krista Kajberg. For yderligere oplysninger kontakt krista.kajberg@odder.dk eller tlf
3 1. Sammenfatning af resultater Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole kan sammenfattes i følgende hovedresultater: Eleverne har generelt været middeltilfredse med maden Mange elever byttede mad med hinanden Der var et stort spild af mad hver dag For halvdelen af eleverne var de 15 minutters frokostpause for kort tid til at spise Eleverne brød sig ikke om mad der kom lige fra køleskabet Buffet som serveringsmåde foretrækkes frem for mad pakket til hver enkelt Buffet-løsning er mere ressourcekrævende og kræver fysiske rammer Den mest populære madpakke var fiskefrikadelle på rugbrød 2 ud af 3 elever spiser mad nu, som de ikke spiste inden forsøget 2
4 2. Baggrund for forsøg med skolemad Odder Kommunes sundhedspolitik Odder Kommune vedtog i juni 2007 kommunens første sundhedspolitik, efter at kommunen havde overtaget sundhedsopgaver indenfor blandt andet forebyggelse fra de tidligere amter. De to vigtigste indsatsområder i politikken er kost og bevægelse, med særligt fokus på børn og unge. I politikken er det bl.a. formuleret, at: Sunde kost- og motionsvaner grundlægges allerede i barndommen. For at lave en langsigtet indsats skal de kommunale tilbud derfor være med til at grundlægge en sund livsstil for alle kommunens børn samt at: Vi vil sikre, at børnene indtager sunde måltider, når de er i kommunens varetægt i dagplejen, daginstitutioner, skoler eller lignende Mad- og Måltidspolitik Med udgangspunkt i sundhedspolitikken blev der i 2008 udarbejdet en Mad- og Måltidspolitik gældende for samtlige kommunale tilbud til børn og unge. En TænkeTank med 12 repræsentanter for forældre, medarbejdere og ledere fra institutionerne, sundhedsplejen, og tandplejen, fik til opgave at stille forslag til byrådet. TænkeTanken har gennemført en stor brugerundersøgelse blandt forældre og elever, samt afholdt stormøde for bestyrelserne. På hjemmesiden kan man finde mere information om processen, resultater fra brugerundersøgelsen og læse den vedtagne politik. Tiltag på Randlev Skole Forinden kommunens Mad- og Måltidspolitik var Randlev Skole allerede i gang med at arbejde med sund kost og motion. Skolebestyrelsen har således besluttet, at Kost og bevægelse er et særligt indsatsområde for den indeværende skolebestyrelsesperiode. Derfor har bestyrelsen nedsat to arbejdsgrupper, der arbejder med henholdsvis Bevægelse, herunder krop, kost og hvile, samt Skolemad. Som led i udmøntningen af disse temaer har Randlev Skole deltaget i Fødevareministeriets projekt Skolefrugt, hvor eleverne tilbydes gratis frugt i et såkaldt frugtkvarter. Desuden har skolens 6. klasse i en periode dagligt solgt sund mad fra en skolebod. Skoleboden blev startet på initiativ fra 6. klasses elever og deres forældre, og maden blev udvalgt i samarbejde med skolens sundhedsplejerske, således at den skulle kunne supplere den medbragte madpakke. Der blev bl.a. solgt dagens frugt, dagens grønt og dagens brød. 3
5 Endelig har Randlev Skole allerede i 2007 foretaget en undersøgelse blandt elevernes forældre, om hvorvidt de ville være interesserede i en madordning. Undersøgelsen viste, at mere end 85 % af forældrene støttede idéen om en forældrebetalt madordning. Formål med forsøget Som beskrivelsen af baggrunden for forsøget med skolemad viser, har der i Odder Kommune såvel som i Randlev Skole været stort fokus på sund mad og måltider, hvilket har givet gode forudsætninger for forsøget. Forsøget blev derfor iværksat med følgende beskrevne formål: At få erfaringer med et ernæringsrigtigt mad-koncept, herunder erfaringer med produktion og distribution af mad, emballage, beregning af omkostninger mv. samt at dokumentere effekter af skolemad. At fremme børns sundhed og trivsel gennem et fælles ernæringsrigtigt frokostmåltid. At eleverne bliver bevidste om sund kost. 4
6 3. Beskrivelse af projektet Projektorganisation Forsøget blev forberedt og gennemført i et samarbejde mellem den kommunale forvaltning, Randlev Skole, og Det Danske Madhus Odder (DDM). Projektets styregruppe bestod af skoleleder Ryan Moric, skolebestyrelsesformand Jan Gade, køkkenchef ved DDM Mette Lei, sundhedsplejerske Helle Houlberg, sundhedskoordinator Malene Herbsleb samt udviklingskonsulent Krista Kajberg. Forsøget blev støttet af Fødevarestyrelsen, som bevilligede 16 kr. pr. elev pr. dag, således at maden blev gratis for eleverne i forsøgsperioden. Projektets forløb Indledningsvist blev der fastlagt den følgende projektplan. Idéudvikling og fastlæggelse af koncept - uge 4-13 Fastlægge mål, herunder SMARTE mål 1 Udvikle menukoncept, bl.a. næringsindhold, portionsstørrelser, mv. Afklare forhold vedr. transport, administration, emballage og rengøring Afklare hvor maden skal indtages samt lærernes deltagelse Udarbejde detaljeret tidsplan og budget Detailplanlægning - uge Opskriftudvikling Prøvesmagning for elevrådet Planlægge elevaktiviteter på skolen i de 40 dage Planlægge evalueringsaktiviteter Indretning af kantine Implementering - uge Afvikling af de 40 dage, herunder elevaktiviteter og pressehåndtering Evalueringsperiode - uge Interview af elever v/ sundhedsplejerske Evalueringsmøde med styregruppen Konkret blev der afholdt 3 møder i styregruppen. 10 sunde madpakker udviklet Der blev i styregruppen brugt kræfter på at udvikle 10 forskellige madpakker. Madpakkerne skulle opfylde de officielle gældende næringsmæssige krav (de 8 kostråd og De Nordiske Næringsstof-anbefalinger) og det var derfor et krav fra styregruppen, at maden skulle være næringsberegnet. Samtidig skulle maden finansieres indenfor rammerne af de tildelte midler fra Fødevarestyrelsen. 1 SMARTE mål: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte, Evaluerbare mål. 5
7 Herunder ses et eksempel på én af de 10 madpakker: Indhold i madpakke 2: Produkt Gram Metode 3/2 rugbrød 150 Ligges i bakken Frikadelle 25 Ligges i bakken Gulerod 50 Ligges i bakken Skive melon 30 Skæres i båd Ostestang Skæres i bjælke Leverpostej 15 Pris for madpakke 2: Enhed Pris i kr. Råvarer 6,11 Bakke med 1 rum 0,90 Pris Film 0,30 Etiket 0,20 Løn pr. enhed 6,67 Pris i alt: 14,18 Næringsberegning for madpakke 2: Energi: 2331 kj Fedt: 24 Kulhydrat: 59 Protein: 16 Madpakkerne blev prøvesmagt af skolens Elevråd, som gav rigtig god kritik af det, de smagte. Dette blev samtidig brugt som anledning til at formidle nyheden om forsøget, da pressen var inviteret til prøvesmagningen. I løbet af de 40 dages forsøg blev de 10 madpakker serveret i en rulleproces, således at hver madpakke blev serveret fire gange. Indretning af cafémiljø på skolen Der blev i forberedelsesfasen arbejdet med at udvikle rammerne for måltidet. Konkret blev der indrettet et cafémiljø i skolens forhal, hvor eleverne kunne spise ved små caféborde. Da cafémiljøet ikke kunne rumme alle skolens elever samtidigt, blev skolens klasser opdelt i to hold, der spiste på skift: de mindste elever (1.-3. klassetrin) og de største elever (4.-6. klassetrin) 2. Der blev derfor også ændret på skolens ringetider, således at der blev 15 minutters spisepause i caféen til hvert hold og derefter almindelig pause. Buffet-løsning også afprøvet De første 7 uger af forsøget blev maden - som oprindeligt planlagt af styregruppen - serveret som madpakker pakket i engangsemballage til den enkelte. I den sidste uge blev maden i stedet serveret som buffet, for også at opnå erfaringer hermed og kunne sammenligne de to løsninger. Evaluering af forsøget Daglig smiley -undersøgelse 2 Skolens 0. klasse spiste i eget klasseværelse. 6
8 Forsøget blev evalueret på flere måder. Først og fremmest var der en undersøgelse af elevernes tilfredshed med hver enkelt madpakke. Umiddelbart efter hver frokost viste skolelederen eleverne tre forskellige skilte med smileys. Eleverne skulle så ved håndsoprækning tilkendegive, om de var glade for dagens madpakke (grøn smiley), hverken-eller (gul smiley), eller ikke kunne lide madpakken (rød smiley). Resultatet blev herefter noteret. Det var en fordel, at det var simpelt for børnene at forstå de forskellige smileys, og at evalueringen foregik umiddelbart efter frokosten, hvor eleverne stadig kunne huske madpakken. Dog kan nogle børn have været påvirket af andre børns holdninger. Struktureret interviewundersøgelse For det andet gennemførte skolens sundhedsplejerske to uger efter forsøgets afslutning gennemført struktureret interview med 21 frivillige elever, fordelt på hvert klassetrin. Interviewene fulgte en på forhånd defineret spørgeguide. Fordelen ved interview frem for en spørgeskemaundersøgelse var, at man også kunne afdække de mindste elevers holdninger og viden. Omvendt indebærer interviewformen, at nogle børn vil tendere at svare, hvad de forventer, intervieweren vil høre. Desuden har intervieweren i visse tilfælde måttet tolke på elevernes svar for at få svarene til at passe ind i spørgeskemaets svarkategorier. Evalueringsmøder Endelig afholdt styregruppen blev der efter forsøgets afslutning afholdt et evalueringsmøde, hvor skolelederen fortalte om hans og personalets oplevelse af forsøget. Der blev desuden indhentet erfaringer fra leverandøren. 7
9 4. Resultater af evalueringen Middel tilfredshed med maden Evalueringen viser, at skoleelevernes tilfredshed med maden har været middel. Samlet set har eleverne tilkendegivet, at 28,8 % af madpakkerne var gode, 36,4 % var middel og 34,8 % mindre gode. Der var enkelte elever, som udgik af forsøget for i stedet at få madpakker med hjemmefra, fordi de ikke kunne lide maden. Det blev observeret, at mange elever byttede mad, hvilket blev underbygget af interviewene, hvor 33 % af de adspurgte piger og 44 % af de adspurgte drenge siger, at de byttede dele af deres madpakke med andre elever. Stort spild af mad Evalueringen viser samtidig, at kun ca. hver 10. elev spiste hele madpakken. Der var derfor hver dag et stort spild af mad, som skulle smides ud. Det gjorde sig gældende både ved madpakke- og buffetløsningen, dog mest udtalt med madpakkeløsningen. Da madpakkerne var mængdemæssigt nøje sammensat i overensstemmelse med de nationale anbefalinger, var dette overraskende. 3 Der skal være tid og ro til at spise Rammerne for måltidet kan have betydning for, at der ikke blev spist de forventede mængder. For eksempel kunne det tænkes, at elevernes frokostpause lå for tidligt på formiddagen, eller at pausen var for kort til, at børnene kan nå at spise maden. Kun hver tredje af de adspurgte elever mener, at de havde tid nok til at spise, mens næsten halvdelen svarede, at de ikke havde tid nok, jf. figur 1. For kort frokostpause kan således have været medvirkende til, at eleverne ikke spiste de anbefalede mængder. Desuden har også lærerne ønsket ekstra tid til frokostpausen, så der er bedre tid til oprydning og klargøring til næste spise-hold. Figur 1: Havde du tid nok til at spise madpakken? Der blev til forsøget indrettet et cafemiljø i skolens rummelige forhal. Formålet var at skabe gode rammer for måltidet. Idéen var god, men lokalet havde højt til loftet og hårdt gulv og viste sig derfor ikke velegnet på grund af dårlig akustik og temperaturregulering. 3 Dog skal der gøres opmærksom på, at elevers fravær ikke var fraregnet de daglige portioner. 8
10 Buffetløsningen som serveringsmåde foretrækkes Eleverne tilkendegav, at de var mest tilfredse med maden i den uge, hvor maden blev serveret som buffet. Dette var også skolelederens og personalets opfattelse. Det er således erfaringen, at måden hvorpå maden serveres har stor betydning for, i hvor høj grad eleverne synes om maden. F.eks. foretrækker mange af de yngste elever, at de selv har mulighed for at sammensætte salater, herunder om der skal dressing på eller ej. Det er ligeledes en erfaring, at eleverne ikke brød sig om mad der kom lige fra køleskabet. Eleverne foretrak, at rugbrød havde stuetemperatur, og at dele af maden var lun, f.eks. frikadeller. Det er vurderingen, at både oplevelsen af valgfrihed og sanseoplevelsen har betydning for tilfredshed med måltidet og dermed mængden af mad, der indtages. Det er dog også erfaringen, at en buffet-løsning er mere ressourcekrævende for personalet, som skal bruge tid på at anrette og evt. lune noget af maden. Desuden kræver en buffetløsning, at skolen har de fysiske rammer til at indrette buffetområde. Endelig vil det i en forældrebetalt buffet være vanskeligt for personalet at administrere, hvilke elever der er tilmeldt ordningen. De enkelte madpakkers popularitet Der er forskel på, hvilke madpakker eleverne synes om, og hvilke de ikke bryder sig om. Der er to topscorere, som bliver betegnet som gode af 39 % af eleverne: Madpakke 7 (Fiskefrikadelle på rugbrød) og Madpakke 8 (Pastasalat med skinke). De to mindst populære madpakker er Madpakke nr. 3 (Wrap) og Madpakke nr. 4 (Tunsalat), hvor næsten hver anden elev har tilkendegivet, at de ikke kunne lide maden. Desuden var der kun 10 %, der syntes, at Madpakke 5 (Grøn æggesalat) var god. I figur 2 nedenfor er vist elevernes tilkendegivelser af tilfredshed i forhold til hver enkelt af de 10 madpakker. Figur 2: Tilfredshed med madpakkerne smiley-undersøgelse God Middel Mindre god Samlet Hvis man sammenligner resultaterne fra smiley-undersøgelsen med resultaterne af interviewundersøgelsen, er der ikke helt overensstemmelse. Det skyldes formodentlig, at det kun er et lille udvalg af elever, der er blevet interviewet. Overordnet er der dog en 9
11 sammenhæng. Madpakke 3 og 4 er således de to madpakker med flest røde smileys og desuden er madpakke 5 den madpakke med færrest grønne smileys. Dette stemmer overens med resultaterne i interviewene, da madpakke 3 som den eneste madpakke ikke blev angivet som den bedste madpakke af nogen af de 21 elever, og at madpakke 4 og 5 som de eneste madpakker kun fik én stemme hver. Personalet oplevede, at der er forskel på hvad yngste og ældste elever syntes om. Dette kan ikke umiddelbart dokumenteres ud fra undersøgelsen. Evalueringen viser, at der i nogle tilfælde er forskel på, hvordan de enkelte klassetrin modtager madpakkerne. F.eks. får Madpakke 7 (Fiskefrikadelle på rugbrød) god kritik af de yngste og de ældste, mens 4. klasse ikke bryder sig om denne madpakke. Emballage har også betydning Evalueringen viser, at detaljer som emballering af maden, også har en betydning for måltidet. Flere børn klagede således over den lyd, der blev afgivet, når mange samtidigt afrev den plastfolie, der udgjorde låget på madpakken. Det blev beskrevet som, når en negl trækkes ned af en tavle. Mange elever spiser nu noget de ikke spiste før Interviewundersøgelsen viser, at eleverne generelt har en forholdsvis bred viden omkring kost og kostens betydning. Dette kan muligvis tilskrives, at skolen gennem en periode har været meget optaget af kost og motions betydning for børns trivsel. Det kan dog også være et tegn på, at børn generelt er relativt velinformerede om sund kost gennem information fra forældre, sundhedsplejen, tandplejen, lærere, fjernsynsudsendelser, internettet mv. Madpakkerne blev sammensat således, at der både skulle være noget kendt og noget ukendt, for også at udfordre børnenes smag. 67 % af de adspurgte elever tilkendegiver, at de efter forsøget spiser mad, som de ikke spiste inden forsøget gik i gang. Dette interessante resultat tyder på, at børn hurtigt kan vænne sig til nye madvaner, hvis de præsenteres for ny mad flere gange. Figur 3: Elever der i dag kan lide mad, som de ikke spiste inden forsøget 10
12 5. Madordning på vej til alle børn i Odder Kommune Forsøget med gratis skolemad i Randlev Skole har givet skolen og Odder Kommune en række erfaringer med skolemadsordninger. Erfaringerne har allerede været i spil, da der kort tid efter forsøgets afslutning i uge 41 er blevet arbejdet med at etablere en frivillig forældrefinansieret madordning for alle kommunens skoler. Dette sker sideløbende med at der indføres frokostordninger i kommunens daginstitutioner. Denne opgave er netop blevet sendt i udbud til en privat leverandør, med frist for tilbud den 24. februar. 11
Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken
Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere
Læs mereEffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken
Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereSeptember Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
September 2017 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? De overordnede linjer i kravene er, at: I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereMad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse
Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Rapport om børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner, samt om elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik
Læs mereReferat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat
ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere :
Læs mereFORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6
Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mereReferat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden
ODDER KOMMUNE Byrådsservice Lokalnummer 3306 Referat Mødedato : 18. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 18.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Kristian Mikkelsen
Læs mereMad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune
Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune J.nr.: Sagsid.: 1068002 Åben sag Fmd.Init.: Resume: Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik besluttede udvalget for Undervisning
Læs mereOdder Kommunes Mad- og Måltidspolitik
Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik Stormøde i Spektrum 29. maj 2008 Oplæg ved sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Program Velkomst Formand for UK Verner Møller (K) Sundhedskoordinator, Ph.d Malene
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereKostpolitik på Nordvestskolen
Kostpolitik på Nordvestskolen Vision: At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære. At fremme elevenes koncentration og energi med henblik på øget udbytte
Læs mereEvaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016
Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 I dag har jeg fået broccoli til frokost, og det kan jeg faktisk godt li. Vi fik rugbrød igen i dag. Supperne smager godt, og så er der ærter i. Vi
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereStrategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune August 2018 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c. Muligheder
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereMad- og måltidspolitik Bakkehuset
Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem
Læs mereEvaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen
Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereApril Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
April 2016 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag.
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereFRISK FROKOST HVER DAG - SKAL DIT BARN SPISE MADPAKKE ELLER FÆLLES MÅLTIDER I INSTITUTIONEN?
FRISK FROKOST HVER DAG? BØRNEMADSVALG 2018 - SKAL DIT BARN SPISE MADPAKKE ELLER FÆLLES MÅLTIDER I INSTITUTIONEN? BØRNE MADSVALG 2018 Madpakke eller fælles måltider? Skal dit barn spise madpakke eller fælles
Læs mereSunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM
Sunde måltider - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Læs mereOrientering til bestyrelser og ledere
Orientering til bestyrelser og ledere Frokostmåltid i dagtilbud 2017-2019 HOLBÆK KOMMUNE Oktober 2016 Fagcenter for Læring og Trivsel Frokostmåltid i daginstitutioner 2017-2019 Indledning Kommunen skal
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereOverblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)
I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereFra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011
Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereNotat om frokostordninger på Allerød Kommunes folkeskoler
Allerød Kommune Notat om frokostordninger på Allerød Kommunes folkeskoler Dato: 23. august 2017 Lillevang Skoles kantineordning Der er ansat en kantineleder som varetager kantinedriften i begge afdelinger.
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereRETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner
Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er
Læs mereFROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆRING og TRIVSEL
FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE - 2018 LÆRING og TRIVSEL Frokostmåltid i daginstitutioner Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ
Læs mereKostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018
Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018 Gildbroskolens kostpolitik, 01-08-2018 1 Gildbroskolens kostpolitik. Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereTil Børne og Ungdomsudvalget 27. februar Sagsbehandler Mie Helene Rosquist. Skolemad - Muligheder for besparelser
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne og Ungdomsudvalget 27. februar 2019 Skolemad - Muligheder for besparelser Sagsbehandler Mie Helene Rosquist Baggrund
Læs meremad- og måltidspolitikken
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb (projektleder for mad- og måltidsprojektet) Status på mad- og måltidspolitikken Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereSeptember Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
September 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver
Læs mereKost og måltidspolitik i Galaksen
Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken
Læs mereBRUGERPEJLING PÅ SOFIELUNDSKOLEN OG ELVERDAMSSKOLEN FORÆLDRE UDARBEJDET AF FOLKESUNDHED MAJ 2016
BRUGERPEJLING PÅ SOFIELUNDSKOLEN OG ELVERDAMSSKOLEN FORÆLDRE UDARBEJDET AF FOLKESUNDHED MAJ 2016 Svar fra 449 forældre (svar% = 20), hvoraf 50,3% før havde købt skolemad og 49,7% havde ikke. Hvad er vigtigt,
Læs mereSUND MAD OG SUNDE VANER
VELKOMMEN SUND MAD OG SUNDE VANER Energi til kroppen leg og ballade Energi til hjernen læring og koncentration Sunde vaner Grundlægges tidligt Kommer ikke af sig selv MAD OG LÆRING Det personlige Jeg dufter,
Læs mereMåltidsmærket 12. September 2018
Ny guide til sundere mad i daginstitutionen Måltidsmærket 12. September 2018 Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad
Læs mereBørnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Læs mereKostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune
12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereAnalyse af Køss - årsager til variation i salgstal. Resumé og vurderinger
Analyse af Køss - årsager til variation i salgstal Resumé og vurderinger Astrid Dahl, cand techn.soc., 2006 Kapitel 2 Resumé og vurderinger I rapporten præsenteres indledningsvis en salgsanalyse (2.1),
Læs mereMad- og måltidspolitik
1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereMuligheder for skolemad
Bilag 4,2 Muligheder for skolemad J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 12/32488 INDSTILLING Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget 1. at drøfte model 1 og model 2 for skolemad
Læs meresund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn.
November 2009 Nyheder Nr. 4 Madordning der virker Roskilde og Kolding Kommune, har testet Fru Hansens madordninger, og resultaterne taler for sig selv: Man kan servere mad, som er smør-selv-mad. 12-14
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereFROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING
FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereImidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså
Fællesskolens mad- og måltidspolitik Hoptrup Hovedgade 66 6100 Haderslev 74343850 Anne-Marie Andersen Skoleleder 21216386 diamaa@haderslev.dk Lisbet Hansen Souschef 21216391 dilhan@haderslev.dk SFO SFO-leder
Læs mereBørns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Børns madpakker: Forældre savner inspiration September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 6. september 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339
Læs mereAktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin
Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereSkolemadsordninger overvejelser før kommunen
INSPIRATIONSNOTAT Skolemadsordninger overvejelser før kommunen går i gang Skolemadsordninger overvejelser før kommunen går i gang...1 1. Indledning...2 2. Skolemad som politisk fokus...2 3. Udviklingen
Læs mereFrokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Børn og Læring. Januar
Frokostordning i dagtilbud Frokostordning i dagtilbud Børn og Læring Januar 2018 1 Børn og Læring Af Dagtilbudsloven fremgår det, at kommunen som udgangspunkt skal tilbyde et sundt frokost måltid for børn
Læs mereCenter for Børn & Undervisning Undervisning. Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen. Aktuelle skolemadsordninger i Faxe Kommune
Center for Børn & Undervisning Undervisning Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen Dato 11-02-2016 j./sagsnr. Notat udarbejdet af: Julie Dose Sørensen Notatet skitserer forskellige muligheder
Læs merePolitikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2
Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden
Læs mereMad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole
Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereMad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave agpleje, vuggestue og børnehave - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Horsens Kommunes: Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige i
Læs mereSundhedskonsulenterne
Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet
Læs mereBørnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Læs mereMad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune
Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider
Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,
Læs mereViberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra
Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at
Læs mereMaj 2012. Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
Maj 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag. Det
Læs mereForvaltningen har udarbejdet følgende overordnede principper, der foreslås gælde for Køss menuplan.
Bilag 3: Uddybning af forslag Titel: En mere salgsorienteret menuplan 400.000 kr. 550.000 kr. Senest på udvalgsmødet d. 8. februar 2006, jnr. 291611 blev det besluttet, at menuplanen med den varme mad
Læs meresund mad på arbejdet
sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik
Læs mereJournalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014
Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en
Læs mereFrokostordninger. Retningslinjer for valg af frokostordninger
Retningslinjer for valg af frokostordninger 2017-2019 1. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivningen... 3 2. Kommunalt arrangeret frokostordning... 4 2.1. Kommunalt arrangeret frokostordning (2.10-6
Læs mereBRUGERPEJLING PÅ SOFIELUNDSKOLEN OG ELVERDAMSSKOLEN FORÆLDRE UDARBEJDET AF FOLKESUNDHED MAJ 2016
BRUGERPEJLING PÅ SOFIELUNDSKOLEN OG ELVERDAMSSKOLEN FORÆLDRE UDARBEJDET AF FOLKESUNDHED MAJ 2016 Svar fra 449 forældre (svar% = 20), hvoraf 50,3% før havde købt skolemad og 49,7% havde ikke. Hvad er vigtigt,
Læs mereEvaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen
Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereTema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009
Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereDagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune
Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,
Læs mereRammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune
Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mere