Det obligatoriske frokostmåltid

Transkript

1 Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN MADORDNING OG HVORFOR ETABLERE DEN?...4 FØDEVARESTYRELSENS ANBEFALINGER OG KVALITET...5 KØKKENMEDARBEJDER, CATERING VIA FÆLLES UDBUD ELLER SAMPRODUKTION MED ANDEN DAGINSTITUTION?...6 FINANSIERING/BUDGET TIL FROKOSTMÅLTIDET I DAGINSTITUTIONERNE...7 HVEM HAR ANSVARET FOR INDFØRELSEN AF ET OBLIGATORISK FROKOSTMÅLTID I DAGINSTITUTIONEN?...8 GENERELLE OVERVEJELSER...9 EN MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK?...10 TIDSFRISTER OG NYTTIGE LINKS

3 Indledning Byrådet har besluttet at spørge de enkelte daginstitutioner og bestyrelser om, hvilken form for frokostordning man vil foretrække indenfor de gældende indholdsmæssige og økonomiske rammer, som er udlagt af Folketinget samt af Byrådet. Bestyrelsen og lederen af den enkelte daginstitution kan vælge mellem 3 forskellige produktionsformer; Egenproduktion hvor maden fremstilles i den enkelte daginstitution, Samproduktion hvor maden fremstilles i samarbejde med naboinstitution(er) Ekstern levering hvor man via et fælles kommunalt udbud finder en privat leverandør af mad. Bestyrelsen og lederen i den enkelte daginstitution skal træffe afgørelsen senest 1. februar Den eksisterende ordning for vuggestuebørn fortsætter uændret. Børnehavebørnene følger efter enten 1. august 2010 eller 1. januar Det er bestyrelsen og lederen i den enkelte daginstitution, der beslutter hvornår man vil i gang. Denne information sigter mod at fremstille et nuanceret billede af forskellige mulige løsninger og deres tilkoblede økonomi, som bestyrelserne og den enkelte daginstitutions leder kan vælge imellem. Målet er, at I som forældre kan få så udførlig en information om den nye madordning, at I dels bliver orienteret om mulighederne, dels kan drøfte disse med bestyrelsesrepræsentanter eller ledelsen i Jeres barn/børns daginstitution. Hvad er rammerne? Det obligatoriske frokostmåltid er en del af aftalen om finansloven for Frokostordningen følger op på anbefalinger fra Familie- og Arbejdslivskommissionen, der er en del af rapporten chance for balance fra maj Baggrunden for at indføre frokostmåltidet er, at det er vigtigt, at børn får et sundt måltid mad midt på dagen. Samtidig vil et fælles måltid aflaste børnefamiliernes travle hverdag. Se anbefalinger og rapport på: under Udgivelser. Det obligatoriske frokostmåltid fremgår af Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (LOV nr /12/2008). Loven indeholder følgende: Der skal i alle daginstitutioner tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen ( 16 a). 3

4 Loftet for forældrebetalingsandelen hæves fra 25 procent til 30 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Hermed får den enkelte kommune mulighed for at opkræve forældrebetaling for madordningen. I Frederikssund Kommune vil; en vuggestueplads fra 1. januar 2010 koste kr. pr. måned. en børnehaveplads vil når madordningen indføres her koste kr. pr. måned. reglerne om friplads- og søskendetilskud gælder også for den forhøjede forældrebetaling. De forældre, der er omfattet af disse regler, vil altså også kunne få tilskud til den del af forældrebetalingen, der går til at finansiere frokostmåltidet. Hvis der er forældre, som fravælger frokostmåltidet, medfører det ikke en reduktion i forældrebetalingen. Byrådet har dog besluttet, at forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden lægedokumenteret sygdom, som kræver specialkost, og Byrådet vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet et frokostmåltid. Har man et barn med lægedokumenteret allergi eller anden lægedokumenteret sygdom, som kræver specialkost, skal man rette henvendelse til Afdelingen for Dagtilbud på dagtilbud@frederikssund.dk Opvækst- og Uddannelsesudvalget i Frederikssund Kommune har besluttet, at frokost tilbuddet i kommunens daginstitutioner skal have karakter af kold produktion med mulighed for enkelte lune retter. Denne beslutning er truffet på baggrund af indstillinger fra kommunens daginstitutionsbestyrelser, samt på baggrund af en status over de køkkener som kommunens dagtilbud har til rådighed. Det obligatoriske frokostmåltid i daginstitutioner falder fint i tråd med Sundhedspolitik for Frederikssund Kommune. Frederikssund Kommune arbejder blandt andet for, at gode madvaner og bevægelse skal indgå som en naturlig del af børn og unges dagligdag i kommunens daginstitutioner. Se mere på under Sundhed/Sundhedspolitikken. Det er den enkelte daginstitution der med udgangspunkt i den udlagte økonomi, beslutter hvilke måltider der er omfattet af den nye frokostordning. Loven foreskriver, at der minimum er tale om frokostmåltidet. Hvad er en madordning og hvorfor etablere den? Børn skal have en aktiv, spændende og udfordrende hverdag. Men det er en forudsætning, at børnene har energi til leg og læring, og det er her sund mad spiller en central rolle. Undersøgelser viser 1, at en del børn i dag får for lidt frugt og grønt og for meget sukker, og at flere og flere børn bliver overvægtige. Sund mad i barndommen er vigtig for barnets udvikling, indlæring og trivsel. Børn tilbringer en stor del af deres 1 Danmarks Fødevareforsknings undersøgelse af danskernes kostvaner. Fødevarestyrelsens hjemmeside 4

5 dagligdag i daginstitution, og det er derfor også væsentligt, hvilken kost børnene får i vuggestuen og børnehaven. Allerede i dag tilbyder Frederikssund Kommune vuggestuebørn, både mellemmåltider og frokost i daginstitutionen. På baggrund af den nye lov udvides denne ordning nu også til at gælde børnehavebørnene således, at alle børn i alderen 0-6 år senest fra 1. januar 2011 får sund mad i deres daginstitution. Med den nye madordning serveres der mad til alle børn alle ugens hverdage. Ordningen erstatter den mad forældre normalt har givet barnet med i daginstitutionen. Ordningen kan fungere på forskellige måder, men for eksempel kunne det være ansættelse af en køkkenmedarbejder til at forestå indkøb og madlavning eller at bestille mad udefra fra et catering firma. Madlavning skal ifølge den nye lovgivning udvikles til at blive et pædagogisk projekt i samarbejde med børnene, hvor børnene kan lære, at maden kan være smuk, dufte og smage dejligt og spises i en hyggelig atmosfære. Madordningen kan tilpasses den enkelte daginstitutions behov. Det kan være en god idé, at der i daginstitutionen udarbejdes en mad- og måltidspolitik i forbindelse med etablering af madordningen. Fødevarestyrelsen har opstillet nogle eksempler på, hvilke fordele den nye madordning kan medføre: Forældre skal ikke smøre madpakker Forældre oplever, at en madordning giver mindre kræsne børn Børnene får sund ernæringsrigtig mad, der fremmer deres trivsel og udvikling Børnene får kendskab til sund kost, hvilket er medvirkende til at børnene udvikler gode kostvaner Der skabes et fællesskab omkring måltidet Børnene kan inddrages i madlavningen for at styrke deres sociale fællesskab ved tilberedning, udvide børnenes samarbejdsevner, træne motorik ved madlavning, og at give børnene mulighed for gode og sjove oplevelser. Der kan skabes en hyggelig atmosfære i daginstitutionen, så børnene kan opleve glæden og sanseligheden ved at spise, ved blandt andet duften af mad Pædagogernes arbejde kan lettes i forbindelse med en mad- og måltidspolitik og bidrage til pædagogisk udvikling Fødevarestyrelsens anbefalinger og kvalitet Fødevarestyrelsen har opstillet anbefalinger for sund mad i daginstitutioner, som det bliver obligatorisk for Frederikssund Kommunes daginstitutioner at følge. 5

6 Anbefalingerne skal både anvendes af daginstitutioner, der selv vil tilberede mad og af eksterne leverandører. Se Fødevarestyrelsens Anbefalinger til sund mad i daginstitutioner på: under Kommune, skole og børneinstitutioner. Frederikssund Kommune har for at sikre kvaliteten i ordningen, valgt at oprette en rådgivningsenhed under kommunens ledende økonomaer. Rådgivningsenheden skal ud over at føre tilsyn med ordningerne udarbejde forslag til kostplaner, lave uddannelse af køkkenmedarbejdere samt fungere som tovholder i forhold til gensidig erfaringsudveksling daginstitutionerne imellem. Køkkenmedarbejder, catering via fælles udbud eller samproduktion med anden daginstitution? Der er flere forskellige muligheder for at tilrettelægge madordningen i den enkelte daginstitution. Således ønsker Opvækst- og Uddannelsesudvalget at give mulighed for ordninger, der tager højde for de forskellige behov og fysiske rammer, der er i daginstitutionerne i kommunen. Nedenfor skitseres forskellige eksempler på, hvorledes en madordningen kan tilrettelægges. Madordningen kan bestå af: Køkkenmedarbejder(e): Catering: Samproduktion: Der kan ansætte en køkkenmedarbejder, der forestår indkøb og madlavning. Medarbejderen kan være faguddannet eller ufaglært, men skal dog gennemgå en uddannelse i fødevarehygiejne. Der er mange cateringfirmaer på markedet. Nogle er direkte specialiseret i levering af mad til børn. Mad fra et cateringfirma kunne være en mulighed for daginstitutionen, hvis de fysiske rammer ikke tillader madlavning eller hvor børnetallet i daginstitutionen ikke muliggør selvstændig produktion af mad. Ønsker man ekstern levering af mad skal det foregå via et fælles kommunalt udbud. Der kan tænkes i alternativer som for eksempel et samarbejde om en madordning med en daginstitution i nærheden. Daginstitutionerne kunne for eksempel have en fælles køkkenmedarbejder. 6

7 Fordele og ulemper ved egen produktion og ekstern levering Fødevaredirektoratet har i rapporten Mad til børn i daginstitutioner og skoler (2002) skitseret følgende fordele og ulemper, der kan være ved egen produktion og ekstern levering af mad: Fordele Egen produktion Mere fleksibel menuplanlægning God mulighed for samarbejde med det pædagogiske personale Madproduktionen er tæt på børnene, og duften af mad kan brede sig Ekstern levering Professionelt køkkenpersonale Nemmere og til dels billigere, da produktionskøkkenet er etableret og godkendt af fødevareregionen Ulemper/Udfordringer Kræver mere arbejde af personalet Køkken skal etableres og godkendes af fødevareregionen Køkkenpersonale skal ansættes og/eller pædagogisk personale skal på hygiejnekursus Svært at holde kontakten mellem daginstitution og det eksterne køkken Sværere at inddrage børnene i tilberedningen af maden Maden skal indpasses i den eksisterende produktion i det eksterne køkken Finansiering og budget til frokostmåltidet i daginstitutionerne Som tidligere nævnt giver lovændringen mulighed for, at kommunerne kan hæve forældrebetalingen fra 25 til 30 procent af kommunens udgifter til en daginstitutionsplads. Merindtægterne fra dette bruges til at finansiere kostordningen. Byrådet har besluttet at hæve forældrebetalingsandelen fra 25 til 30 procent for vuggestue- og børnehavepladser. Med denne beslutning er det i Frederikssund Kommune muligt at bruge et beløb på 36,85 kr. inkl. moms pr. dag pr. barn til kost. 7

8 Hvis en daginstitution vælger selv at tilberede maden eller at lade en anden daginstitution tilberede og levere den, det vil sige enten egenproduktion eller samproduktion, vil en del af udgifterne bestå af løn til kommunalt ansat personale. Det betyder, at beløbet, der kan bruges til råvareindkøb er 18,96 kr. pr. barn pr. dag inkl. moms.. Frederikssund Kommune har med Kost- og Ernæringsforbundet samt med FOA Frederikssund indgået en aftale om et minimumstimetal til køkkenmedarbejdere i kommunens daginstitutioner. På under Børn og Unge/Daginstitutioner kan Du se hvad Din daginstitution er tildelt af timer. Tildelingen af budgettet til frokostordningen reguleres efter den faktiske indskrivning af børn opgjort den 1. i hver måned. Hvem har ansvaret for indførelsen af et obligatorisk frokostmåltid i daginstitutionen? Daginstitutionerne har ansvaret for, at der senest 1. januar 2011 bliver serveret et sundt frokostmåltid for alle børn i daginstitutionen. Det vil sige, at den enkelte daginstitution har ansvaret for at træffe beslutning om, hvordan det obligatoriske frokostmåltid skal indføres i netop deres daginstitution samt at varetage alle opgaver i den forbindelse. Afdelingen for Dagtilbud vil støtte den enkelte daginstitution i at leve op til ansvaret. Bestyrelsens kompetencer Det obligatoriske frokostmåltid er med ændringen af dagtilbudsloven blevet en del af daginstitutionernes kerneydelser. Bestyrelsens kompetence i forhold til det obligatoriske frokostmåltid svarer dermed til de kompetencer, som bestyrelsen har i forhold til daginstitutionernes øvrige kerneopgaver. Det vil sige at fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og at fastsætte principper for anvendelsen af daginstitutionens samlede budgetramme. Det betyder, at bestyrelsen eksempelvis kan fastsætte et princip om variation af frokostmåltidet eller et princip om hygiejnecertificering af flere end det anbefalede antal medarbejdere. Lederens kompetencer i forhold til bestyrelsen Daginstitutionslederen har samme opgave i forhold til det obligatoriske frokostmåltid som i forhold til daginstitutionens andre kerneydelser: Lederen udmønter de principper, som bestyrelsen har besluttet og er ansvarlig for daginstitutionens drift. Lederen træffer alle konkrete beslutninger vedrørende det pædagogiske arbejde, personaleforhold, arbejdsmiljø, økonomiske dispositioner, sundhed, hygiejne med videre. Det er også daginstitutionslederens ansvar, at alle forældre i daginstitutionen løbende bliver informeret om indførelsen af det obligatoriske frokostmåltid. 8

9 Ombygning af køkkener til de nye frokostordninger Frederikssund Kommune har ansvar for at kommunens kommunale daginstitutionskøkkener lever op til de valgte frokostordninger senest 1. august 2010 eller 1. januar 2011 afhængig af hvilken tiltrædelsesdato den enkelte bestyrelse vælger. På under Børn og Unge/Daginstitutioner kan Du se hvad Frederikssund Kommune vurderer, der er behov for af ændringer i Din daginstitution. Fælles kommunalt udbud Frederikssund Kommune har ansvar for at udarbejde og gennemføre et fælles kommunalt udbud for de daginstitutioner som vælger denne løsning. Generelle overvejelser Før daginstitutionen vælger, hvilken ordning der skal tilbydes, kan det være relevant at gøre sig forskellige overvejelser, der kan have stor betydning for valg af frokostmåltid. Generelle overvejelser: Hvilke krav har daginstitutionen til frokostmåltidet ud over de generelle krav? Hvornår skal frokostmåltidet spises? Hvilke gevinster er der ved hjemmelavet mad/hvilke ulemper? Hvilke gevinster er der ved mad leveret udefra/hvilke ulemper? Hvordan skal frokostmåltidet produceres? Hvor skal det produceres? Hvem skal producere det? Hvordan sikrer daginstitutionen, at de ernæringsmæssige anbefalinger overholdes? Køkkenfaciliteter og hygiejne: Kan køkkenet registreres til egenproduktion eller kræver det at øvrige lokaler i daginstitutionen tages i brug? Er køkkenet indrettet til det ønskede? Hvem skal have hygiejnecertifikat? Hvor mange skal have hygiejnecertifikat? Hvem har ansvar for egenkontrol og hygiejnen i køkkenet? Faglige overvejelser: Hvilken betydning har den ønskede frokostordning for planlagte og spontane udflugter? Hvor meget skal det pædagogiske personale deltage i processen omkring frokostmåltidet? Hvor meget skal børnene være med i processen omkring frokostmåltidet? Hvordan kan frokostmåltidet eventuelt indgå som en del af de pædagogiske aktiviteter? 9

10 Køkkenmedarbejder: Prioriterer daginstitutionen at ansætte en køkkenmedarbejder? Kan man finde nogen til det ønskede timetal? Nødplan: Hvordan sikres det, at der altid er tilbud om frokostmåltid i daginstitutionen? Hvilken nødløsning har daginstitutionen, hvis der sker noget uventet? Hvordan løses eventuelt problem ved pludseligt fravær af køkkenmedarbejder? Børn med specielle diæter: Hvordan sikrer man, at børn med lægeordineret allergi der kræver specialkost og derfor skal have madpakke med inddrages i måltidet? Transport: Hvordan løses eventuel transport af madleverance fra anden daginstitution i forbindelse med samproduktion? En mad- og måltidspolitik? Før madordningen etableres i den enkelte daginstitution, kan det være hensigtsmæssigt at få klarlagt reglerne omkring maden og måltiderne. Et forslag til dette kunne være at udarbejde en mad- og måltidspolitik. En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning om børns mad og måltider, mens de er i daginstitution. Politikken kan indeholde, hvorledes man forholder sig til den mad, der tilbydes og spises i daginstitutionen både den, der bliver tilberedt i daginstitutionen og den, der er medbragt hjemmefra. En mad- og måltidspolitik skal sætte rammerne for måltiderne. Herudover kan den være medvirkende til at sikre, at børnene tilbydes sund mad og drikke i passende mængder. For nye børn, forældre og pædagoger er en mad- og måltidspolitik et redskab til at kunne videreformidle de gældende retningslinier, der eksisterer i daginstitutionen. Politikken kan også være medvirkende til at fastlægge ansvaret for diverse aktiviteter i forbindelse madordningen. Politikken er et godt anvendeligt styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i daginstitutionen både for det pædagogiske personale, køkkenpersonale, forældre og kommunale samarbejdspartnere som sundhedsplejersker og kostkonsulenter. Det er op til den enkelte daginstitution at bestemme, hvem der skal udarbejde mad- og måltidspolitikken og hvordan. Et forslag kunne være en arbejdsgruppe bestående af eksempelvis forældre, pædagogisk og eller køkkenfagligt personale osv. Det er fornuftigt at hente råd og vejledning hos kommunelægerne eller hos Ældreservice. 10

11 Daginstitutionerne i kommunen har et forskelligt antal børn, fysiske rammer og ressourcer til rådighed. Mængden af ressourcer vil naturligvis afspejle sig i politikken, og det er vigtigt at tilpasse ambitionerne med ressourcerne, så ordningen kan blive til virkelighed. I kan hente flere informationer vedrørende mad- og måltidspolitikker hos fødevarestyrelsen på hvor man også kan hente råd og vejledning af fødevarestyrelsens rejsehold, der kan bidrage med faglige indlæg om mad- og måltidspolitikker. Tidsfrister Alle daginstitutioner skal senest 1. februar 2010 give en bindende tilbagemelding på, om de vil være en del af udbudsprocessen eller de selv ønsker at tilberede maden. Herudover skal daginstitutionen senest 1. februar 2010 give et bindende svar på fra hvornår madordningen tænkes iværksat for børnehavebørnene. Daginstitutionen kan her vælge imellem 1. august 2010 eller 1. januar Nyttige links Frederikssund Kommune Indenrigs- og Socialministeriet Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsens kostside God fornøjelse! 11

12 For yderligere oplysninger: Afdelingen for Dagtilbud Dagtilbudschef Paw Holze Nielsen Dir. telefon / pknie@frederikssund.dk 12