Oplæg vedr. Madordning i FMK fra den

Transkript

1 Oplæg vedr. Madordning i FMK fra den Hvorledes FMK kan implementere et sundt frokostmåltid, der sikrer børnene et næringsmæssige optimalt måltid i henhold til de gældende anbefalinger! Lovgrundlag: Senest 1. januar 2010 skal et sundt frokostmåltid være en del af kerneydelsen for førskolebørn i daginstitutioner. Lovens hensigt. Det er vigtigt, at børn får et sundt måltid mad midt på dagen. Et fælles måltid sund mad vil fremme gode kostvaner og forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling. Et fælles måltid mad vil samtidigt aflaste børnefamiliernes travle hverdag. Madordningen bliver fuldt forældrebetalt for de forældre, der ikke er omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat. Af aftalen om kommunernes økonomi for 2009 mellem regeringen og KL og lovforslaget om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge fremgår, at det nuværende loft for forældrebetalingsandelen på 25 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter, eksklusiv udgifter til bygninger med videre, hæves med 5 procentpoint til 30 procent. Således får den enkelte kommune mulighed for at opkræve forældrebetaling for madordningen. Ændringsforslaget til dagtilbudsloven lægger med andre ord op til, at ordningen kan være budgetneutral for kommunerne, i og med at finansieringen kan ske gennem øget forældrebetaling. Derudover fremgår der følgende af lovforslaget: Der skal i alle daginstitutioner tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen ( 6 a). Formålet er at sikre, at alle børn får et sundt frokostmåltid, mens de er i dagtilbuddet. Det er hensigten bag lovforslaget, at alle børn som udgangspunkt spiser det frokostmåltid, der tilbydes i dagtilbuddet. Hvis der er forældre, som fravælger frokostmåltidet, medfører det ikke en reduktion i forældrebetalingen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, hvis barnet har en lægeordineret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost, og kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet et frokostmåltid. Kommunalbestyrelsen kan for kommunale og selvejende dagtilbud beslutte at give mulighed for supplerende, frivillige forældrebetalte madordninger for den mad, der ikke udgør frokostmåltidet. Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede rammer for forældrebetalte madordninger i kommunen ( 17, stk. 1). Det præciseres fra ministeren, at lovforslaget ikke har et selvstændigt pædagogisk sigte. Supplerende madordninger: Det er uændret de enkelte forældre i daginstitutionen, som beslutter, om de vil benytte den supplerende madordning. Hvis der oprettes en supplerende madordning til de øvrige måltider, må forældrebetalingen for disse måltider kun bruges til disse måltider. Der kan altså ikke overføres 1

2 midler fra de supplerende forældrebetalte madordninger til det obligatoriske frokostmåltid, som finansieres via dagtilbuddets budget. Præciseringer: Udgiften til det daglige frokostmåltid kan blive fuldt forældrebetalt Der ydes tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen til friplads og søskenderabat Det nuværende loft for forældrebetalingsandelen på 25 pct. kan hæves med op til 5 procentpoint til 30 pct. svarende til, at den enkelte kommune får mulighed for at opkræve forældrebetaling for madordningen. Ordningen er obligatorisk fra 1. januar Supplerende materiale: Fra fødevarestyrelsen: Lov af 3. december Anbefalinger på frokostmåltidet - Krav til indretning af daginstitutionernes køkkener - Krav om registrering og godkendelse af daginstitutionernes køkkener Fra arbejdstilsynet: Fra KL: - Arbejdsmiljømæssige krav til indretning - Notat om takstfastsættelse vedr. forældrebetalingen Indledende øvelser for kommunen: Afdækning af hvilke muligheder, der er i daginstitutionernes køkkener indenfor de eksisterende rammer. (Spørgeskemaundersøgelsen er ved at være afsluttet). Afdækning af Institutionens/forældrebestyrelsens forventninger og ønsker til tilbudet. (Brug af spørgeskema.). Erfaringer indtil nu på området: 2 institutioner i FMK der har egenproduktion. Tulipprojektet Muligheder: Institutionerne opdeles i 3 kategorier efter køkkenernes formåen Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Maden indkøbes og tilberedes dagligt i institutionen Institutionen kan lejlighedsvis bestille mad (fra en eventuel leverandør) Maden bliver leveret enten dagligt eller ugentligt udefra til opvarmning/færdigtilberedning: Der kan lejlighedsvis laves mad i institutionen Maden bliver leveret udefra klar til at sætte på bordet Dagligt (nødvendigt for nogle institutioner) Nogle dage om ugen Hvem kan træffe beslutning? Kommunalbestyrelsen. 2

3 Faaborg-Midtfyn kommune har ansvaret for, at der 1. januar 2010 bliver serveret et sundt frokostmåltid for alle børn i dagtilbuddet. Det skal således fremgå af den vedtagne kostpolitik: 1. Skal madordningen være budgetneutral for kommunekassen? 2. Skal der vælges en fælles løsning for alle institutioner? 3. Skal leverandøropgaven overdrages den kommunale Kostforplejning? 4. Skal den vedtagne madordning sendes i udbud med mulighed for private leverandører og den kommunale Kostforplejning til at afgive tilbud? 5. Må institutioner med godkendt køkken fortsat have muligheden for at producere maden selv - kategori 1? 6. Skal de øvrige institutioner have valgmuligheder inden for de fysiske og økonomiske eksisterende rammer mellem kategori 2 + 3? 7. Skal de øvrige institutioner over tid have opgraderet køkkenet til produktionskøkken? 8. Skal forældrebestyrelsen forsat have mulighed for at beslutte frivillig, supplerende forældrebetalt madordning for de måltider, som ikke udgør frokostmåltidet. 9. Skal der fastsættes et maksimumsbeløb for forældrenes betaling til en supplerende madordning? (Maksimumsbeløb/måned i Århus Kommune - kr. 160, pris i Kaptajngården - kr. 250, pris i Haastrup Bh. kr. 250). 10. Holdninger vedr. økologi skal økologi være indeholdt i frokostmåltidet? 11. Særlige forhold vedr. allergi mm. - a. skal der tilbydes allergivenlig mad? b. Skal der tilbydes speciel mad til børn med anden religiøs baggrund (medfører ikke nedsættelse af forældrebetalingen)? 12. Skal madordningen kunne betragtes som et pædagogisk værktøj, hvor pædagogerne medvirker i tilberedningen og spiser sammen med børnene? Forældrebestyrelsens kompetencer : Fastsætter principper for: økologi i frokostmåltidet. om frokosttilbudets tilberedning kan være en del af det pædagogiske miljø Daginstitutionslederens kompetencer i forhold til forældrebestyrelsen Daginstitutionslederen har samme opgave i forhold til det obligatoriske frokostmåltid som i forhold til daginstitutionens andre kerneydelser: at udmønte principperne som forældrebestyrelsen har besluttet i praksis at være ansvarlig for daginstitutionens drift og træffe alle konkrete beslutninger vedrørende det pædagogiske arbejde, personaleforhold, arbejdsmiljø, økonomiske dispositioner, sundhed, hygiejne, egenkontrol, uddannelse med videre. at alle forældre i dagtilbuddet løbende bliver informeret om indførelsen af det obligatoriske frokostmåltid. Økonomi: Beregningsmetoden viser, at der maksimalt i forældrebetaling (5 %-points, 254 dage) vil blive opkrævet: For en Børnehaveplads For en Vuggestueplads 14,34 kr. barn/dag 25,54 kr. barn/dag 3

4 For at det vil være udgiftsneutralt for kommunen. Beløbet skal dække omkostninger til: Råvarer Produktion (energi, vand, produktionspersonale) Transport Administration (Planlægning, regnskabsføring) Uddannelse af personale (hygiejneuddannelse) Pædagogtid (håndtering af måltid, egenkontrol) For beløbet til en børnehaveplads vil det være overordentligt vanskeligt for institutionen at skaffe et sundt frokostmåltid. Til sammenligning: Beregninger fra kommunens Kostforplejningen: 1 middagsmåltid (1 hovedret +1 biret = 0,5 produktionsenhed) Fritvalgspris ekskl. levering, overhead og kapitalomkostninger = 44,53 kr. 1 frokostmåltid uden drikkelse = 0,2 produktionsenhed Tilsvarende omkostning til frokostmåltidet 17,81 kr. uden drikkelse uden evt. levering Ovenstående er en produktionspris uden transport og pædagogtid. Erfaringer fra Århus: Arbejde i institutionen: Ved egenproduktion: Man regner med, at der i gennemsnit skal bruges mindst 4 timer til produktion af et frokostmåltid, herunder planlægning, indkøb, forberedelse, tilberedning og tildels afrydning. Endvidere bruges der yderligere tid i forbindelse med opvask, ekstra rengøring og andet. Ved modtagelse af mad udefra. Maden skal håndteres af personale i institutionen f.eks. i form af servering og afrydning. Arbejdsopgaver og tidsforbruget i forbindelse med ekstern levering af færdig mad, som ikke kræver yderligere tilberedning, er beregnet som følgende for en institution med 50 børn: Tage i mod maden, kontrollere temperatur osv. (0,4 time/uge). Hælde op i skåle, servere middagsmaden (,3 time/uge). Vaske op (5,0 time/uge). Daglig rengøring ( 0,7 time/uge). Ekstra rengøring (0,7 time/uge). Sætte eventuelle varer på plads (0,5 time/uge). Skifte vand på opvaskemaskinen, tilsætte salt med mere (0,3 time/uge). Pakke beholder tilbage til leverandøren (,6 time/uge). I alt ca. 2,5 timer pr. uge. Opgaverne og tidsforbruget kan variere meget afhængigt af lokale forhold. Overvejelser omkring frokostmåltidet: Før det i daginstitutionen besluttes, hvilken frokost der skal tilbydes, kan det være relevant at gøre sig forskellige overvejelser, der kan have stor betydning for valg af frokostmåltid. Herunder er oplistet en række spørgsmål, som kan hjælpe til en afklaring. 4

5 Hvor meget vil daginstitutionen bruge af eget basisbudget på frokostmåltidet? Hvornår skal frokostmåltidet spises? Hvilke krav stiller daginstitutionen til frokostmåltidet ud over de generelle? Hvor økologisk skal frokostmåltidet være? Hvordan sikrer daginstitutionen frokostmåltid til børn med specielle diæter? Hvordan sikres det, at der altid er tilbud om frokostmåltid i daginstitutionen? Hvilken nødløsning har daginstitutionen, hvis der sker noget uventet? Hvordan løses eventuelt problem ved pludseligt fravær af køkkenmedarbejder? Hvordan skal frokostmåltidet produceres? Hvor skal det produceres? Hvem skal producere det? Skal der ansættes en eller flere køkkenmedarbejdere? Kan man finde nogen til det ønskede timetal? Hvordan løses eventuel transport mellem afdelinger? Hvad kan køkkenerne godkendes til? Er køkkenerne indrettet til det ønskede? Hvem skal have hygiejnecertifikatet? Hvor mange skal have hygiejnecertifikat? Hvem har ansvar for egenkontrol og hygiejnen i køkkenet? Hvilken betydning for planlagte og spontane udflugter har den ønskede frokostordning? Hvor meget skal det pædagogiske personale deltage i processen omkring frokostmåltidet? Hvor meget skal børnene være med i processen omkring frokostmåltidet? Hvilke gevinster er der ved hjemmelavet mad/hvilke ulemper? Hvilke gevinster er der ved mad leveret udefra/hvilke ulemper? Hvordan kan frokostmåltidet eventuelt indgå som en del af de pædagogiske aktiviteter? Beslutningsproces i forhold til om dagtilbudet selv vil/skal producere maden eller deltage i udbudsprocessen. Forberedelse af egenproduktion: Udarbejdelse af procedure for at sikre den daglige produktion af mad herunder en nødplan ved sygdom o. lign Godkendelse af køkken, herunder program for egenkontrol Hygiejnekurser Eventuel ansættelse af medarbejder til at tilberede frokostmåltidet Indkøb af råvarer Forberedelse af levering fra ekstern leverandør: Udarbejdelse af procedurer for at sikre den daglige produktion af mad herunder en nødplan ved manglende leverance Primo juni udsendelse af udbudsmateriale af Fællesindkøb Fyn Godkendelse af køkken, herunder program for Egenkontrol Hygiejnekurser Planlægning af nødplan hvis dagtilbudet ikke får et bud på frokostmåltidet Ultimo august afklaring af udbud 5

6 Overvejelser i forbindelse med vedtagelse af kostpolitik for 0-6 årige i Faaborg-Midtfyn Kommune. Denne politik skal sikre en ernæringsrigtigt sammensætning og skabe grobund for godt socialt samvær omkring måltiderne. Ved indførsel af det obligatoriske frokostmåltid skal kostpolitikken følges, både ved egenproduktion og ved leverance udefra. I kostpolitikken kan indgå følgende punkter: Kosten skal leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger for kost til børn. Børnenes energi- og væskebehov skal dækkes i det tidsrum, de er i dagtilbud. Maden skal passe til barnets udvikling og alder. Dagtilbuddene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer. Diætkost skal være lægeligt begrundet. Maden der serveres i dagtilbuddene, tager udgangspunkt i dansk kulturtradition. Børnene inddrages i praktiske aktiviteter omkring måltidet om muligt. Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt samvær og fællesskab. Forældrene skal orienteres om kostplanen ved opslag. Der vil over sommeren blive udarbejdet et oplæg til en sammenhængende kostpolitik for dagtilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med institutionernes ledelse og bestyrelse. 6