Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I ET SLAVISK SPROG (RUSSISK, SERBOKROATISK, TJEKKISK) ELLER UNGARSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I ET SLAVISK SPROG (RUSSISK, SERBOKROATISK, TJEKKISK) ELLER UNGARSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007

2 Kandidatuddannelsen i et slavisk sprog (russisk, serbokroatisk eller tjekkisk) eller ungarsk Forbemærkning Nærværende studieordning er fælles for kandidatuddannelsen i fire sprog, nemlig tre slaviske (russisk, serbokroatisk og tjekkisk) og ét finsk-ugrisk (ungarsk). Fremover bruges ofte udtrykket det valgte sprog om ethvert enkelt af disse fire sprog. Udtrykket det pågældende land bruges om det/ de land(e), hvor det valgte sprog tales. Indhold Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag Kapitel 4: Uddannelsesstruktur Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser Kapitel 6: Oversigt over uddannelsens prøver Kapitel 7: Studieforløb og progression Kapitel 8: Oversigt over uddannelsens enkelte moduler, discipliner og prøver Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 2

3 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i et slavisk sprog (russisk, serbokroatisk eller tjekkisk) eller ungarsk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Studienævnet for Slavisk og Østasiatisk. 2. Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). stk. 2. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område kvalificerer således den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. 3. En kandidatuddannelse i et slavisk sprog eller ungarsk giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Udbygget viden om de pågældende landes sprog, litteratur, kultur, historie og samfund. Solide praktiske færdigheder i det valgte sprog, mundtligt såvel som skriftligt. Solide færdigheder i klar fremstilling og formidling på det valgte sprog og på dansk. Sikkerhed i at skaffe, analysere og formidle informationer om de pågældende landes sprog, litteratur, kultur, historie og samfund på en teoretisk bevidst måde. Færdighed i at anvende, diskutere og sammenligne forskellige videnskabelige metoder i forhold til et komplekst stofområde. Indsigt i og viden om humanistiske analysemetoder, herunder specielt sådanne, der er udviklet i det pågældende land. Færdighed i at analysere interkulturelle forhold og historiske relationer mellem de behørige lande og andre lande, primært nærliggende regioner samt Danmark. Færdighed i at anvende viden om det valgte sprog og de pågældende lande i en pædagogisk sammenhæng. Færdighed i at anvende viden om det valgte sprog og de pågældende landes kultur i en tværfaglig sammenhæng. 3

4 Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne arbejde metodisk, kritisk og selvstændigt med tekster og større problemfelter. Kunne analysere kulturelle ligheder og forskelle mellem de pågældende lande og Danmark. Kunne strukturere egen læring og opsøge og bearbejde ny information i en reflekteret og målrettet proces. Kunne reflektere selvstændigt inden for et givent teoretisk og metodisk område. Kunne arbejde med komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter. Kunne overføre analytisk kompetence fra et vidensområde til et andet. Kunne formidle mundtligt og skriftligt i videnskabelige sammenhænge. Kunne formidle og anskueliggøre såvel teoretisk som konkret stof med henblik på hensigtsmæssig formidling over for forskellige målgrupper. Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til kandidatuddannelsen i et slavisk sprog (russisk, serbokroatisk eller tjekkisk) eller ungarsk forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jfr. stk Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med det valgte sprog som centralt fag (eller en bacheloruddannelse bestående af et andet centralt fag og et suppleringsfag i det valgte sprog). Stk. 3. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje, som kun findes i russisk, er en bestået bacheloruddannelse med russisk som centralt fag og tilvalg i et andet fag inden for gymnasiets fagrække. Stk. 4. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje, som kun findes i russisk, er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i russisk. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver 4

5 tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for suppleringsfaget og for deres uddannelse som helhed. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. Kandidatuddannelsens A-linje består af 2 års studier i det valgte sprog. Stk. 2. Kandidatuddannelsens B-linje består af 1 års studier i russisk kombineret med 1 års studier i et andet fag inden for gymnasiets fagrække. Stk. 3. Kandidatuddannelsens C-linje består af 2 års studier i russisk. Stk. 4. Uddannelsen er samlet normeret til 120 ECTS-point, jf Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 8. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Slavisk og Østasiatisk kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med 5

6 bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af tre studerende. 16. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for specialets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 4. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 5. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter en ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en 6

7 fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 3. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. 20. I faglige mål og pensumopgivelser skelnes mellem bogsider, normalsider og opgavesider. En bogside er en side i den opgivne bog eller artikel. En normalside beregnes som: typeenheder (tegn + mellemrum) prosa - 30 vers drama/episk poesi typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra 1700-tallet tæller dobbelt; En tekst fra før 1700 tæller 3-dobbelt. For opgavesider, se Ved skriftlige opgaver beregnes en side som 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 22. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog de er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 23. Studienævnet for Slavisk og Østasiatisk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. Kandidatuddannelsen i et slavisk sprog (russisk, serbokroatisk eller tjekkisk) eller ungarsk kan afvikles efter A-linjen. Kandidatuddannelsen i russisk kan desuden afvikles efter B-linjen eller C-linjen. De tre linjer omfatter: 2 års studier i det valgte sprog (A-linjen) 1 års studier i russisk kombineret med 1 års studier i et andet fag inden for gymnasiets fagrække (B-linjen) 7

8 8 2 års studier i russisk (C-linjen) 25. A-linjen: Disciplin censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Modulet sprog 30 Skriftlig formidling Analyse og kommentar Mundtlig sprogfærdighed Intern Ekstern Intern 1. semester 2. semester 3. semester Modulet fagområde: 30 Projekt 1 Projekt 2 Forskningsoversigt Intern Ekstern Intern Modulet valgfag/ praktik: 30 Praktik* Valgfag 1 Valgfag 2 Intern Ekstern Intern /20/30 /20 Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået 1. semester 2. semester 3. semester 3. semester 1. semester 2. semester Modulet speciale: 30 Speciale Ekstern semester *) Hvis der vælges praktik i et omfang på 30 ECTS, må normalstudieplanen justeres tilsvarende. Stk. 2: B-linjen: Disciplin censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Modulet sprog: 20 2 af følgende 3 discipliner: Skriftlig formidling Analyse og kommentar Mundtlig sprogfærdighed Intern Ekstern Intern 0/ 0/ 0/ Modulet fagområde: 1 af følgende 2 discipliner: Projekt 1 Intern Projekt 2 Ekstern 3. semester 3. semester 3. semester 0/ 0/ 3. semester 3. semester Modulet speciale: 30 Speciale Ekstern semester Stk. 3: C-linjen: Disciplin censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Modul fra sidefag: Mundtlig sprogfærdighed Grammatik 2 Skriftlig formidling Russisk litteratur Projekt 1 Projekt 2 Ekstern Ekstern Intern Intern Intern Ekstern Bestået/ikke bestået 1. semester 2. semester 1. semester 2. semester 1. semester 2. semester Modulet sprog: Analyse og kommentar Ekstern 3. semester Modulet fagområde: Forskningsoversigt Valgfag intern intern Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået 3. semester 3. semester Modulet speciale: Speciale Ekstern semester

9 26. Uddannelsens prøver er samlet i moduler, som anført nedenfor. Modulet sprog, der består af følgende discipliner: Skriftlig formidling, Analyse og kommentar, og Mundtlig sprogfærdighed. Stk. 2. Modulet fagområde, der består af følgende discipliner: Projekt 1, Projekt 2 og forskningsoversigt. Stk. 3. Modulet valgfag/ praktik, der består af følgende discipliner: Praktik, valgfag 1 og valgfag 2. Stk. 4. Modulet speciale, der består af følgende disciplin: Speciale. Stk. 5: Modul fra sidefag, der er specielt for C-linjen i russisk. 27. Modulet Valgfag/Praktik kan den studerende frit sammensætte inden for en samlet ramme af 30 ECTS-point. Stk. 2. Vælger den studerende valgfag fra andre af fakultetets kandidatuddannelser eller kandidatuddannelser uden for fakultetet, eksamineres der af det udbydende studienævn og iht. den der gældende studieordning. Der meritoverføres efterfølgende iht. 17, stk. 1. Kapitel 7: Studieforløb og progression 28. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. 29. For uddannelsens prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler, discipliner og prøver 30. Modulet sprog indeholder følgende discipliner: Skriftlig formidling Analyse og kommentar Mundtlig sprogfærdighed 31. Modulet sprog giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: at forstå komplekse tekster på det valgte sprog 9

10 færdighed i at kommunikere mundtligt på det valgte sprog, herunder færdighed i mundtlig præsentation af komplekse problemstillinger færdighed i oversættelse til og skriftlig fremstilling på det valgte sprog færdighed i kritisk at overskue større mængder af tekster på det valgte sprog, analysere dem og placere dem i deres historiske og aktuelle kontekst færdighed i at oversætte tekster på det valgte sprog til korrekt dansk Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende udvikle følgende evner: evne til at anvende relevante redskaber til sproglig problemløsning, herunder elektroniske hjælpemidler evne til at anvende relevante kommunikationsstrategier, der er tilpasset til situation og emne evne til at analysere tekster på baggrund af en dybere forståelse af deres kontekst og af betingelserne for tekstproduktion i pågældende land evne til at formidle kompleks faglig viden til et dansk publikum på basis af (kilde)materiale på det valgte sprog. 32. Skriftlig formidling (Written communication) Disciplinen udbygger de studerendes kundskaber og færdigheder i 1) oversættelse til det valgte sprog og 2) skriftlig formulering på det valgte sprog og formidling af faglige sammenhænge til et publikum i det pågældende land gennem skrivning af teksttyper såsom abstrakt, korte rapporter m.v. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere evne til at formidle faglige emner af en vis sværhedsgrad til et publikum i det pågældende land, såvel ved oversættelse til det valgte sprog som ved fri skriftlig formulering på det valgte sprog. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven består i et antal bundne skriftlige opgaver af forskellige genrer af 2½-5 normalsider hver, der afleveres og forbedres løbende. Alle udkast afleveres. Prøveform: Individuel bunden prøve, som aflægges løbende (portofolioeksamen). Censur og bedømmelse: Intern censur,. Vægtning: ECTS-point 33. Analyse og kommentar (Analysis and commentary) Gennem disciplinen lærer de studerende at danne sig et overblik og opbygge et fagligt ordforråd om afgrænsede emner ved hjælp af udvalgte tekster på det valgte sprog og formidle deres indhold skriftligt på dansk til forskellige målgrupper.

11 Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere evnen til at danne sig et solidt overblik over et bestemt forhold angående det pågældende land gennem informations- og fagmateriale af en vis sværhedsgrad og formidle det til et dansk publikum. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Der udleveres 600 sider tekst på det valgte sprog om et bundet emne. Heraf må højst en tredjedel bestå af læste tekster, som den studerende har aftalt med faglæreren i forvejen. Prøven består i en oversættelse til dansk af et afgrænset stykke tekst på ca. 2 normalsider og af en kommenteret rapport. I rapporten placeres emnet i dets relevante kontekst. Rapporten skal være på 7- opgavesider affattet på dansk på grundlag af det udleverede materiale. Den bundne hjemmeopgave efterfølges af en mundtlig prøve. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må anvendes under opgaveskrivningen. Til den mundtlige prøve må kun opgaven medtages. Varighed: Der gives otte døgn til hjemmeopgaven. Den mundtlige prøve har en varighed på max. 30 min., inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, hvor den mundtlige præstation kan indgå modificerende,. Vægtning: point. 34. Mundtlig sprogfærdighed (Oral proficiency) Disciplinen består i at opbygge de studerendes evne til sproglig formidling af faglige emner på det valgte sprog. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere mundtlig sprogfærdighed, som er tilstrækkelig til at fremlægge og diskutere fagrelevante emner på højere niveau. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Eksaminanden opgiver et fagrelevant emne, som kan stå i sammenhæng med et projekt eller specialet. Emnet skal godkendes af faglæreren. Prøven kan aflægges på 2 måder: 1) en præsentation af det opgivne emne på det valgte sprog (evt. med illustrerende materiale), samt diskussion af præsentationen på det valgte sprog. Prøveform: Mundtlig individuel, bunden prøve. Forbedelse: ingen. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur,. Vægtning: ECTS-point 2) en præsentation af en ulæst tekst med tilknytning til det valgte fagrelevante emne, højst 2 normalsider på det valgte sprog. Teksten udleveres umiddelbart før eksaminationen, og der gives en halv times forberedelse. 11

12 Prøveform: Mundtlig individuel, bunden prøve. Forberedelse: 30 minutter. Hjælpemidler: Ordbøger. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur,. Vægtning: ECTS-point 35. Modulet fagområde indeholder følgende discipliner: Projekt 1 Projekt 2 Forskningsoversigt 36. Gennem modulet fagområde gives den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Dybtgående kendskab til og specialisering i en specifik faglig gren inden for studiet af det pågældende lands sprog, litteratur, kultur, historie eller samfund. Færdighed i at reflektere over forskellige tilgange til faglige problemstillinger og videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fagområder. Kompetencer Evne til at finde relevante kilder og sekundærlitteratur til specifikke faglige emner, på det valgte sprog og i den internationale faglitteratur. Evne til at fremstille en faglig problemstilling skriftligt på overskuelig vis. Evne til at arbejde metodisk og videnskabeligt med et emne relateret til det pågældende land på baggrund af kilder og faglitteratur på det valgte sprog og international faglitteratur. 37. Projekt 1 (Project 1) Gennem disciplinen skal den studerende skaffe sig et solidt overblik over et bredt fagligt felt inden for studiet af det pågældende lands sprog, litteratur, kultur, historie eller samfund. Det faglige område vælges i samråd med faglæreren. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere velfunderet kendskab inden for det valgte område, herunder dets væsentlige problemstillinger og faglige retninger. Desuden skal eksaminanden demonstrere sine færdigheder i at finde relevant materiale både på det valgte sprog og i den internationale faglitteratur samt i at arbejde metodisk og videnskabeligt inden for et fagligt felt på baggrund af kilder på det valgte sprog. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Den studerende skal demonstrere sit kendskab inden for det valgte felt, sin evne til at finde relevant materiale og, på baggrund heraf, sin evne til at afgrænse og systematisere sin viden. 12

13 Der opgives et pensum på min. 00 bogsider, hvoraf højst 500 sider må være fra oversigtsværker og mindst 300 og højest 750 sider på det valgte sprog. På baggrund af dette udarbejdes der en skriftlig opgave på opgavesider. Litteraturgrundlaget skal på forhånd godkendes af faglæreren, som også kan dispensere fra omfangskrav, hvis særlige faglige forhold taler for det. Den mundtlige prøve har form af en dialog mellem eksaminator og eksaminand med udgangspunkt i opgaven. Prøveform: Individuel bunden prøve. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur,. Vægtning: ECTS-point 38. Projekt 2 (Project 2) Disciplinen skal, gennem fordybelse i et afgrænset emne inden for studiet af det pågældende lands sprog, litteratur, kultur, historie eller samfund, udbygge den studerendes færdigheder i at finde og bearbejde informationer angående det pågældende land på videnskabelig måde. Emnet kan ligge inden for det faglige område i projekt 1, men dette er ikke et krav. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal demonstrere sin evne til at finde sekundærlitteratur på det valgte sprog og i den internationale faglitteratur samt kilder på det valgte sprog, og på baggrund heraf afgrænse og analysere et emne angående det pågældende land. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Der opgives et pensum på min. 00 sider, hvoraf højst 0 sider må være fra oversigtsværker og mindst 200 og højest 750 sider på det valgte sprog. På baggrund af dette udarbejdes der en skriftlig opgave på max. 15 sider. Litteraturgrundlaget skal på forhånd godkendes af faglæreren. Den mundtlige prøve har form af en dialog mellem eksaminator og eksaminand med udgangspunkt i opgaven. Prøveform: Individuel bunden prøve. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur,. Vægtning: ECTS-point 39. Forskningsoversigt (Survey of relevant research) Disciplinen skal forberede den studerende til arbejdet med specialet gennem litteratursøgning i det afgrænsede felt som skal danne ramme for specialet. Stk. 2 Faglige mål På baggrund af grundlæggende overvejelser om specialets emne, tilgangsvinkel, afgrænsning, teori og metode, skal den studerende demonstrere sin evne til at sammenstille et relevant materiale af kilder og sekundærlitteratur på det valgte sprog samt af sekundærlitteratur fra den 13

14 internationale faglitteratur. Endvidere skal den studerende kunne diskutere sit litteratur- og kildevalg. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Der udarbejdes en skriftlig opgave på opgavesider på baggrund af de under stk. 2 nævnte overvejelser. Prøveform: Individuel bunden prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: ECTS-point 40. Modulet valgfag/ praktik indeholder følgende discipliner: Praktik Valgfag 1 Valgfag Gennem modulet valgfag/ praktik får de studerende mulighed for at tone deres kandidatuddannelse i en bestemt faglig retning, herunder inddrage andre fagområder og dermed skærpe den individuelle kompetenceprofil. Modulet giver de studerende mulighed for at opnå følgende faglige kompetencer: Kunne inddrage forskellige vidensområder i løsningen af faglige problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet genstandsområde. Kunne belyse et emne fra flere forskellige faglige perspektiver og reflektere over perspektivets betydning for emnets afgrænsning og den producerede viden. Kunne indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre uddannelses- og kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét område i spil med viden inden for andre fagområder. Praktikforløbet giver de studerende praktiske kompetencer i at anvende faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer, og hvad en virksomhed forventer af humanistiske kandidater. Praktikforløbet giver de studerende følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne arbejde selvstændigt og praksisorienteret og anvende faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke arbejdsopgaver Kunne videreudvikle og perspektivere de faglige kompetencer i arbejdet med konkrete, praktiske opgaver. Kunne reflektere over de faglige kompetencers relevans i en erhvervssammenhæng og argumentere for på hvilke måder de kan bidrage i løsningen af konkrete opgaver. Kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats. Kunne samarbejde med personer med andre uddannelsesbaggrunde om opnåelse af projektmål. Kunne samarbejde i større og mindre teams omkring projekter af kortere eller længere varighed. 14

15 42. Praktik (Trainee Period) Disciplinen skal opøve de studerendes evne til at arbejde på et felt relateret til det pågældende land og give dem indtryk af mulige erhvervsfunktioner en kandidat i dette studium vil kunne udfylde. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal absolvere et praktikforløb i et erhverv eller en institution relateret til det pågældende land, af mindst 2 måneders varighed. Praktiksted skal godkendes af studienævnet inden praktikforløbets påbegyndelse. Stk. 3 Eksamensbestemmelser I en rapport beskriver den studerende sit praktikophold med kritisk refleksion over eget udbytte. Desuden skal rapporten indeholde et eksempel på løste arbejdsopgaver under praktikopholdet og en anbefaling fra praktikværten. Prøveform: tilfredsstillende praktik ophold med rapport Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: Afhængig af varighed: 2 måneders fuldtidsarbejde = ECTS-point 4 måneders fuldtidsarbejde = 20 ECTS-point 6 måneders fuldtidsarbejde = 30 ECTS-point 43. Valgfag 1 (Optional Subject 1) Formålet med valgfag 1 er at give den studerendes kandidatuddannelse en individuel profil under vejledning af en fastansat lærer. Faget skal give den studerende mulighed for fordybelse i centrale fagområder, jf. 3, samt give indsigt i grundlæggende problemstillinger på tværs af disse områder. Den studerende kan følge fag på Slavisk og Ungarsk Afdeling eller følge et fag uden for afdelingen. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal have omfattende viden om valgfagets emneområde og færdighed i relevante analytiske fremgangsmåder. Eksaminanden skal endvidere kunne demonstrere sin forståelse af de valgte emneområde ved at reflektere selvstændigt over det. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Eksamen aflægges som en fri skriftlig opgave, hvor emnet aftales med faglæreren. Omfanget af opgaven er 15 opgavesider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern, Vægtning: ECTS-point. 15

16 44. Valgfag 2 (Optional Subject 2) Formålet med valgfag 2 er at give den studerendes kandidatuddannelse en individuel profil under vejledning af en fastansat lærer. Faget skal give den studerende mulighed for fordybelse i centrale fagområder, jf. 3, samt give indsigt i grundlæggende problemstillinger på tværs af disse områder. Den studerende kan følge fag på Slavisk og Ungarsk Afdeling eller følge et fag uden for afdelingen. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne analysere og reflektere selvstændigt over valgfagets emneområde. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Eksamen aflægges som en fri skriftlig opgave, hvor emnet aftales med faglæreren. Omfanget af opgaven er 15 opgavesider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern, Vægtning: ECTS-point. Modul fra sidefag (kun C-linjen) (The module Subsidiary Subject ) 45. For nærmere oplysninger om kvalifikationer og kompetencer henvises til Studieordning for Sidefagsuddannelsen i Russisk (2006-ordning). 46. Modulet fra sidefag indeholder følgende discipliner: Mundtlig sprogfærdighed Grammatik 2 Skriftlig formidling Russisk litteratur Projekt 1 Projekt Mundtlig sprogfærdighed (Oral proficiency) Gennem studiet og i særdeleshed under et evt. ophold i Rusland i 4. semester forventes den studerende at oparbejde en færdighed i at udtrykke sig fonetisk og grammatisk korrekt på russisk med anvendelse af det centrale ordforråd. Færdigheden omfatter ligeledes forståelse af talt russisk. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal dokumentere forståelse af talt russisk, beherske korrekt udtale, både i detaljer og sammenhæng, demonstrere sikkerhed i brug af talesprogets fundamentale former og konstruktioner, samt i det centrale ordforråd. 16

17 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er mundtlig og afholdes på russisk. Der prøves i oplæsning og samtale med udgangspunkt i en forelagt ulæst tekst på ca. 1½ normalside. Prøveform: individuel bunden mundtlig prøve Hjælpemidler: ordbøger Forberedelsestid: 30 minutter Varighed: 20 minutter inkl. censur Censur og bedømmelse: intern, Vægtning: ECTS-point 48. Grammatik 2 (Grammar 2) Disciplinens mål er at skabe en sikker forståelse af det russiske sprogs grammatiske struktur. Gennem undervisningsforløbet, der afvikles som en kombination af forelæsninger, øvelser og deltageroplæg, gennemgås grammatikken med særligt henblik på de enkelte ordklasser og deres funktion samt syntaks på mikro- såvel som makroplan. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal demonstrere et grundigt kendskab til det russiske sprogs grammatik, herunder specielt kendskab til de strukturelle forskelle mellem russisk og dansk. Herudover skal den studerende dokumentere færdighed i at beskrive og analysere fænomener inden for formlære, orddannelse og syntaks med anvendelse af det grammatiske beskrivelsesapparat. Endelig skal den studerende også vise fortrolighed med brugen af fagets vigtigste håndbøger og opslagsværker. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Der kræves et af faglæreren godkendt petitum på minimalt 300 bogsiders grammatik, rimeligt fordelt på morfologi og syntaks. Der kræves en systematisk redegørelse for et eller flere problemer inden for russisk grammatik med udgangspunkt i en forelagt ulæst tekst på 1½-2 normalsider. Der er to mulige eksamensformer: (a) Bunden skriftlig prøve. Prøveform: individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: ingen Varighed: 5 timer Censur og bedømmelse: ekstern, Vægtning: ECTS-point (b) Bunden mundtlig prøve. Prøven består i en mundtlig besvarelse af eksamensspørgsmål med efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand. Prøveform: individuel bunden mundtlig prøve Hjælpemidler: ingen Forberedelse: 60 minutter 17

18 Varighed: 30 minutter inkl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern, Vægtning: ECTS-point 49. Skriftlig formidling (Written communication) Disciplinen udbygger de studerendes kundskaber og færdigheder i 1) oversættelse til det valgte sprog og 2) skriftlig formulering på det valgte sprog og formidling af faglige sammenhænge til et publikum i det pågældende land gennem skrivning af teksttyper såsom abstrakt, korte rapporter m.v. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere evne til at formidle faglige emner af en vis sværhedsgrad til et publikum i det pågældende land, såvel ved oversættelse til det valgte sprog som ved fri skriftlig formulering på det valgte sprog. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven består i et antal bundne skriftlige opgaver af forskellige genrer af 2½-5 normalsider hver, der afleveres og forbedres løbende. Alle udkast afleveres. Prøveform: Individuel bunden prøve, som aflægges løbende (portofolioeksamen). Censur og bedømmelse: Intern censur,. Vægtning: ECTS-point 50. Russisk litteratur (Russian literature) Formålet med kurset i litteraturhistorie er at tegne de lange linier i den russiske litteraturs udviklingsproces fra 1800-tallets begyndelse til i dag, idet der lægges særlig vægt på hovedstrømninger og vigtige forfatterskaber. Der læses et repræsentativt udvalg af værker, dels på russisk, dels i dansk oversættelse, samt en litteraturhistorisk grundbog, evt. suppleret med anden sekundærlitteratur. Værkerne analyseres og diskuteres både som individuelle kunstværker og i perspektiv af samtidens litterære og samfundsmæssige hovedstrømninger. Undervisningen består af en kombination af forelæsninger og øvelser. Stk. 2. Faglige mål Der kræves kendskab til russisk litteratur med særlig vægt på hovedlinjerne gennem det århundrede og på de væsentligste forfatterskaber. Der kræves færdighed i at analysere poesi, fortællende digtning og drama og i at perspektivere tekster litteraturhistorisk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Der kræves et af faglæreren godkendt petitum, der omfatter min. 200 normalsider skønlitterære tekster på russisk, rimeligt fordelt over hele perioden. Desuden skal petitum omfatte min bogsider skønlitteratur, læst i oversættelse. Endelig skal petitum anføre en fremstilling af den russiske litteraturs historie (eller dele af flere), hvor behandlingen af tiden fra 1800 til i dag er på min. 200 bogsider. 18

19 Prøven er bunden og mundtlig. Den studerende får udleveret et spørgsmål af litteraturhistorisk karakter til petitum, evt. suppleret med et eller flere relevante tekstuddrag (opgiven tekst på russisk og/eller dansk). Prøven sker i form af mundtlig besvarelse af det stillede spørgsmål med efterfølgende dialog mellem eksaminator/censor og eksaminand. Prøveform: individuel bunden mundtlig prøve Hjælpemidler: alle Forberedelsestid: 45 minutter Varighed: 30 minutter, inkl. censur Censur og bedømmelse: intern, Vægtning: ECTS 51. Projekt 1 (Project 1) Gennem disciplinen skal den studerende skaffe sig et solidt overblik over et bredt fagligt felt inden for studiet af det pågældende lands sprog, litteratur, kultur, historie eller samfund. Det faglige område vælges i samråd med faglæreren. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere velfunderet kendskab inden for det valgte område, herunder dets væsentlige problemstillinger og faglige retninger. Desuden skal eksaminanden demonstrere sine færdigheder i at finde relevant materiale både på det valgte sprog og i den internationale faglitteratur samt i at arbejde metodisk og videnskabeligt inden for et fagligt felt på baggrund af kilder på det valgte sprog. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Den studerende skal demonstrere sit kendskab inden for det valgte felt, sin evne til at finde relevant materiale og, på baggrund heraf, sin evne til at afgrænse og systematisere sin viden. Der opgives et pensum på min. 00 bogsider, hvoraf højst 500 sider må være fra oversigtsværker og mindst 300 og højest 750 sider på det valgte sprog. På baggrund af dette udarbejdes der en skriftlig opgave på opgavesider. Litteraturgrundlaget skal på forhånd godkendes af faglæreren, som også kan dispensere fra omfangskrav, hvis særlige faglige forhold taler for det. Den mundtlige prøve har form af en dialog mellem eksaminator og eksaminand med udgangspunkt i opgaven. Prøveform: Individuel bunden prøve. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur,. Vægtning: ECTS-point 52. Projekt 2 (Project 2) Disciplinen skal, gennem fordybelse i et afgrænset emne inden for studiet af det pågældende lands sprog, litteratur, kultur, historie eller samfund, udbygge den studerendes færdigheder i at 19

20 finde og bearbejde informationer angående det pågældende land på videnskabelig måde. Emnet kan ligge inden for det faglige område i projekt 1, men dette er ikke et krav. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal demonstrere sin evne til at finde sekundærlitteratur på det valgte sprog og i den internationale faglitteratur samt kilder på det valgte sprog, og på baggrund heraf afgrænse og analysere et emne angående det pågældende land. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Der opgives et pensum på min. 00 sider, hvoraf højst 0 sider må være fra oversigtsværker og mindst 200 og højest 750 sider på det valgte sprog. På baggrund af dette udarbejdes der en skriftlig opgave på max. 15 sider. Litteraturgrundlaget skal på forhånd godkendes af faglæreren. Den mundtlige prøve har form af en dialog mellem eksaminator og eksaminand med udgangspunkt i opgaven. Prøveform: Individuel bunden prøve. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur,. Vægtning: ECTS-point 53. Modulet speciale består af en enkelt disciplin: speciale 54. Modulet speciale giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: færdighed i målrettet materialeindsamling færdighed i kildekritik og kritisk refleksion over eget og andres teoretiske grundlag færdighed i kritisk at vurdere forskellige videnskabelige tilgange og metoder og tilpasse dem til et bestemt genstandsfelt evne til målrettet at gennemføre et større akademisk arbejde inden for en fastsat tidsramme færdighed i at formidle en kompleks problemstilling i en akademisk form Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende blive i stand til: at analysere og håndtere komplekse problemstillinger at afgrænse og planlægge en større undersøgelse at reflektere kritisk over forskellige tilgange til et emne, herunder specielt at analysere de politiske og kulturelle rammer for akademisk forskning i vedkommende land at præsentere et større komplekst emne i en klar, logisk og overskuelig form 20

21 55. Speciale (Thesis) Specialeopgaven skal træne den studerendes evne til at arbejde selvstændigt, analytisk og videnskabeligt med et omfattende materiale. Den studerende skal kunne afgrænse et fagligt emne inden for det pågældende lands sprog, litteratur eller historie/ samfundsforhold, opstille velbegrundede faglige spørgsmål og gennem metodisk analyse nå frem til en konklusion. Eksaminanden træffer selv aftale om specialevejledning med en af fagets lærere eller ansøger studienævnet om at få tildelt en vejleder. Stk. 2 Faglige mål Specialet skal demonstrere fortrolighed med videnskabelig metode, herunder kritisk sans og evne til problemafgrænsning. Specialet affattes på dansk eller på et fremmedsprog efter godkendelse af studienævnet, og dets omfang må være sider, inkl. noter, men ekskl. bibliografi. Specialetitlen skal foreligge på engelsk og specialet skal indeholde et engelsk resumé på 1-2 sider. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet være på dansk. Resuméet kan indgå modificerende i den samlede bedømmelse. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Den studerende vælger under vejledning af en lærer et specialeemne, som belyses gennem kildemateriale, herunder væsentligst kilder på det valgte sprog, samt den relevante videnskabelige litteratur. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering og en foreløbig bibliografi. Efter den endelige opgavetitel er godkendt af vejlederen, skal specialet være afleveret på institutsekretariatet i tre eksemplarer i løbet af en måned. Vejlederen meddeler opgavetitel og afleveringsfrist til institutsekretariatet. Prøveform: Fri skriftlig opgave, individuel Censur og bedømmelse: Ekstern, en Vægtning: 30 ECTS-point Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 56. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, på kandidatstudiet i slavisk eller ungarsk, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: 1997-studieordningen 2006-studieordningen (SLAVISKE SPROG) A-seminar Projekt 1 eller Projekt 2 B-seminar 15 Forskningsoversigt Sproghistorie 5+ Valgfag 1 Kursus i et andet slavisk sprog 5+5 Valgfag 2 Mdtl. sprogfærdighed Mdtl. sprogfærdighed Skriftl. sprogfærdighed Skriftl. sprogfærdighed Oversættelse til dansk (fagsprog) Analyse og kommentar 21

22 2001-studieordningen (UNGARSK) 2006-ordningen Ungarns historie Forskningsoversigt Moderne litteratur 20 Projekt 1 og 2, 20 Emnestudium I Valgfag 1 Emnestudium II Valgfag 2 Grammatik Analyse og kommentar Ungarsk sproghistorie + Forskningsmetode Forskningsoversigt Mdtl. sprogfærdighed II Mdtl. sprogfærdighed Skriftlig sprogfærdighed Skriftlig sprogfærdighed 58. Ingen discipliner i 1997-ordningen for slaviske sprog og 2001-ordningen for ungarsk ækvivalerer Praktik. Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 5 stk. 1, 12, 15, 17 stk. 2, 25 stk. 1, 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2, 42 stk. 2, 43 stk. 2 og 3, 44 stk. 2 og 3, 47 stk. 2 og 3, 48 stk. 2 og 3, 49 stk. 2 og 3, 50 stk. 2 og 3, 51 stk. 2 og 3, 52 stk. 2 og 3 og 55 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen maj Ikrafttræden 1. september