Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 315

16 Side 416

17 Side 517

18 Side 6 Side 18

19 Side 7 Side 19

20 Side 8 Side 20

21 Side 921

22 Side 10 22

23 Side 11 23

24 Side 12 24

25 Side 13 25

26 Side 14 26

27

28 Deltagerne i Arbejdsgruppen omkring Sundhedspolitikken På Sundhedsrådsmødet d. 7. juni blev det besluttet, at følgende skulle deltage i arbejdsgruppen: 1 repræsentant fra hver af de 4 forpligtende samarbejder (se nedenstående tabel 1) 2 politiske repræsentanter, herunder formanden for Sundhedsrådet Lennart Qvist og Erik Viborg 2 fagchefer, herunder fagchefen for Sundhed & Omsorg samt Helle Mikkelsen, fagchefen for Handicap & Psykiatri Leder af Sundhedscenter Vest, Ulla Svendsen 3-4 repræsentanter fra Sundhedsrådet, herunder 1-2 eksterne aktører Administration: Pernille F. Nielsen og Trine Bloch Burmølle Samlede liste over deltagerne i Arbejdsgruppen omkring Sundhedspolitikken Direktionen Politiske repræsentanter Hvem Baggrund Anette Ørbæk Andersen Direktør Anette.ørbæk.andersen@rksk.dk Lennart Qvist Formand for Sundhedsrådet pol.byrleqvi@rksk.dk Erik Viborg Byrådspolitiker og deltager i pol.byrervib@rksk.dk Sundhedsrådet Fagchefer (Vakant) Fagchef, Sundhed & Omsorg Helle Birgitte Fagchef, Handicap & Mikkelsen Psykiatri Sundhedscenter Vest Repræsentanter fra de forpligtende samarbejder Yderligere repræsentanter fra Sundhedsrådet Yderligere deltagere Helle.mikkelsen@rksk.dk Ulla Svendsen Leder Ulla.Svendsen@rksk.dk Lene Vinkler Brodde Teamkoordinator Lene.brodde@rksk.dk Per Høgh Sørensen Samarbejde: Land, By og Per.hoegh@rksk.dk Kultur, Museet og DGI Jette Haislund Samarbejde: Børn & Unge Jette.haislund@rksk.dk Birgit Wang Nielsen Samarbejde: Sundhed & Birgit.w.nielsen@rksk.dk Omsorg Helle Dam Samarbejde: Beskæftigelse og Handicap & Psykiatri Helle.dam@rksk.dk Inge Faurbye Ældrerådet Ingefaurbye@hotmail.com Bente Marie Rep. fra Ungdomsudd. be@vgt.dk Lauridsen Hans Jørn Mikkelsen Erhvervsrådet hjm@rserhverv.dk Mikkel Lund Projektmedarbejder hos Beskæftigelse Mikkel.lund@rksk.dk Administration Trine Bloch Udviklingskonsulent, Trine.burmoelle@rks.dk Burmølle Sundhedscenter Vest Pernille F. Nielsen Konsulent, Sundhed & Omsorg pernille.f.nielsen@rksk.dk Note: Ungerådet er ligeledes blevet spurgt, hvorvidt det kunne have interesse for dem at deltage i Arbejdsgruppen omkring udformningen af den nye Sundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ungerådet har fravalgt denne mulighed. Side 28

29

30 Tids- og procesplan for arbejdet med den nye sundhedspolitik Hvornår Hvem Handling 07. juni 2018 Sundhedsrådet (+ de forpligtende samarbejder) Drøftelse af ny sundhedspolitik (bl.a. på baggrund af Ringkøbing-Skjern Kommunes sundhedsprofil fra DEFACTUMs undersøgelse Hvordan har du det? ) samt nedsættelse af Arbejdsgruppen. 12. juni 2018 Byrådet Godkendelse af politisk vision 20. juni 2018 Social- og sundhedsudvalget Udvalget godkender tids- og handleplanen Tirs. d. 28. august 2018 Arbejdsgruppen vedr. Sundhedspolitikken 1. møde i arbejdsgruppen - Det videre forløb planlægges bl.a. ift. aktiviteter og diskuterer, hvordan og hvorledes inddragelsesaspektet skal indtænkes i udformningen af Sundhedspolitikken. Her kan relevante interessenter interviewes, inddragelse af kommunens borgerpanel, borgermøder og lignende foreslås. Sep Forpligtende samarbejdsgrupper Møde i de forpligtende samarbejdsgrupper, hvor de hver især drøfter inputs til sundhedspolitikken 19. sep Sundhedsrådet Indledende status og input til sundhedspolitikken fra Arbejdsgruppen til Sundhedsrådet. Arbejdsgruppen gennemgår deres planlægning og de indledende emneovervejelser. Ons. d. 26. sep Okt.-Nov Man. d. 29. okt Arbejdsgruppen vedr. Sundhedspolitikken Møde med formandskaberne Arbejdsgruppen vedr. Sundhedspolitikken 2. møde i arbejdsgruppen - Gruppen arbejder nærmere med udformning af Sundhedspolitikken bl.a. med inputs fra Sundhedsrådet og de forpligtende samarbejdsgrupper. 3. møde i arbejdsgruppen det videre arbejde med sundhedspolitikken og godkender planlægning for borgerinddragelse Tirs. D. 4. dec. 18 Arbejdsgruppen vedr. Sundhedspolitikken 4. møde i arbejdsgruppen udarbejdelse af et færdigt udkast til Sundhedsrådet 13. dec Sundhedsrådet Præsentation og drøftelse af oplæg til ny sundhedspolitik fra Arbejdsgruppen Andet: Det besluttes, at første Sundhedsrådsmøde i 2019 afholdes primo februar. Tors. d.17. Jan.19 Folkemøde/Stormøde Kommunens borgere inviteres til et folke-/stormøde for at debattere politikkerne, bl.a. Sundhedspolitikken. Tirs. d. 29. Jan.19 Arbejdsgruppen vedr. Sundhedspolitikken 5. møde i arbejdsgruppen - Drøftelse og tilretning af udkast til sundhedspolitik forud for mødet i Sundhedsrådet. Primo feb Sundhedsrådet Anbefaler oplæg om Sundhedspolitikken over for det politiske system Marts 2019 Alle politiske fagudvalg Færdigt oplæg sendes til politisk behandling Ult. marts 2019 Økonomiudvalget Sundhedspolitikken drøftes 1. april 2019 Byrådet Godkendelse af sundhedspolitik Udarbejdelse af indsatser frem til juni samtidig med DBA. Side 30

31 Tids- og procesplan for arbejdet med den nye sundhedspolitik Opgave September Oktober November December Januar Februar Marts Uge Arbejdsgruppemøde (28. aug. kl.16-18, Rødkløvervej 4, Ringkøbing) Møder i de forpligtende samarbejder X X X Sundhedsrådsmøde (19. sep.) 2. Arbejdsgruppemøde (26. sep. kl Sundhedscenter Vest, Tarm) Møde med formandskaberne 3. Arbejdsgruppemøde (29. okt. kl Rødkløvervej 4, Ringkøbing) 4. Arbejdsgruppemøde (04. dec. Kl , Sundhedscenter Vest, Tarm) Sundhedsrådsmøde (13. dec.) Folkemøde/stormøde (borgerinddragelse) 5. Arbejdsgruppemøde (29. jan. kl Rødkløvervej 4, Ringkøbing) Sundhedsrådsmøde (primo februar) Alle politiske fagudvalg har færdige oplæg til Sundhedspolitikken til politisk behandling Økonomiudvalget har færdige oplæg til Sundhedspolitikken til drøftelse X X Note: De normale ferieuger er markeret i en grå nuance. Note: Der vil evt. forekomme en mailkorrespondance mellem Sundhedsrådsmødet d. 13. december og Folkemødet d. 17. januar, hvis der er behov for at få afklaret noget herimellem. D. 1. april (mandag uge 14) godkendes Sundhedspolitikken af Byrådet. X X X X X X X X X X X X Side 31

32

33 Status på arbejdet med Sundhedspolitikken Resultat af Arbejdsgruppens arbejde ind til nu Side 33

34 Status fra 1. Arbejdsgruppemøde om Sundhedspolitikken Dagsorden på 1. arbejdsgruppemøde Afholdt d. 28. august Inspiration fra andre kommuners sundhedspolitikker Gennemgang af sundhedspolitikkerne fra Holstebro, Vesthimmerlands og Esbjerg Kommune 2. Gennemgang af RKSK s Sundhedspolitik Drøftelse af erfaringer med foregående sundhedspolitik - hvad skal vi gøre anderledes denne gang 3. Drøftelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes nye vision om Naturens Rige Indblik i den nye vision og drøftelse af, hvordan der skabes en sammenhæng ml. vision og sundhedspolitikken 4. Drøftelse af potentielle temaer og ideer til sundhedspolitikken 5. Borgerinddragelse i udarbejdelse af Sundhedspolitikken 6. Planlægning af tids- og handleplan 2 Side 34

35 Status fra 1. Arbejdsgruppemøde om Sundhedspolitikken Hvad er arbejdsgruppen særligt kommet frem til indtil nu? (1) Inspiration fra andre kommuners politikker Politikken skal være operationel og i øjenhøjde med borgerne Vi skal tænke nyt ift. borgerinddragelsen og fange andre borgergrupper Emneovervejelser Arbejdsgruppen drøftede mange emner, hvoraf bl.a. følgende kan nævnes: Sociale fællesskaber, hvordan fællesskaber kan motivere til sundhed, herunder modarbejde bl.a. ensomhed, usunde kostvaner, manglende motion osv.. Rygning, på baggrund af undersøgelsen fra DEFACTUM Sundhedspolitikken skal inspirere, ikke vær en løftet pegefinger, at sundhedspolitikken skal inspirere til en permanent ændring og inspirere til at ændringen videregives til næste generationer Hvordan vi gennem anvendelsen af Rollemodeller kan vise den enkelte borger vejen mod et sundere liv Ulighed i sundhed, at vi lokalt skal forholde os hertil Vækst opnås med sunde borgere, at vækst og udvikling ikke kan opnås, hvis vi ikke har sunde borgere Mental trivsel og robusthed, hvordan arbejdet med trivslen kan gøre den enkelte borger livsduelig og i stand til at mestre eget liv 3 Side 35

36 Status fra 1. Arbejdsgruppemøde om Sundhedspolitikken Hvad er arbejdsgruppen særligt kommet frem til indtil nu? (2) Borgerinddragelse ift. Sundhedspolitikken Arbejdsgruppen drøftede forskellige vidensbehov ift. hvordan borgerinddragelsesprocessen skulle forløbe. Borgerinddragelsen skal foregå i indsatsudformningen med inddragelse af de borgergrupper, indsatserne målrettes efter. Borgerne skal være med til at definere, hvad der skal til for, at de deltager. Tabel: Vidensbehov 1) Hvad er formålet? Inspirere nogle borgere til at ændre adfærd. Borgernes stemme skal høres, og de skal opnå et øget ejerskab for politikken. 2) Hvad skal vi have input til? 3) Hvad giver vi indflydelse på? 4) Hvem skal vi inddrage? 5) Hvordan skal vi inddrage borgerne? 6) Hvornår i processen skal vi inddrage? Vi skal inddrage borgerne i indsatsudformningen, hvor de kan mærke resultaterne af sundhedspolitikken. Borgerne skal give input til indsatserne, og hvordan vi får dem til at virke. Indflydelse på indsatsdelen. De borgere, som indsatserne gælder for og som vi ønsker at inspirere; dem der ikke af sig selv deltager i borgermøder. Gerne en bred gruppe fra socialt udsatte til virksomhedsejere. For eksempel: - Fokusgruppeinterview - Besøg på borgernes hjemmebane, f.eks. hos dem, på Rosengården, en uddannelsesinstitution mv. - Afprøve andre inddragelsesmetoder og fange de borgergrupper, vi ikke har talt med tidligere. Borgerne inddrages i indsatsarbejdet. Det vil planmæssigt blive i begyndelsen af Side 36

37 Status fra 1. Arbejdsgruppemøde om Sundhedspolitikken Derudover har Arbejdsgruppen drøftet. At der skal være en sammenhæng mellem Sundhedspolitikken og Sundhedsugen Sundhedspolitikken godkendes kort tid før Sundhedsugen, hvortil Sundhedsugen vil være en god mulighed for at fortælle om politikken til borgerne Sundhedsugens tema kan målrettes Sundhedspolitikkens retning De opstillede mål i sundhedspolitikken skal være målbare ift. de igangsatte indsatser (manglende) effekt skal kunne erfares En erfaring fra foregående sundhedspolitik 5 Side 37

38 Status fra 1. Arbejdsgruppemøde om Sundhedspolitikken Tids- og handleplan Sundhedsrådet kan forvente et udkast til Sundhedspolitikken til Sundhedsrådsmødet d. 13. december Side 38

39

40 Sund By Netværket & Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhedsrådet den 19. september 2018 Otto Ohrt, formand for Sund By Netværket og Charlotte Iisager Petersen, sekretariatschef Side 40

41 Dagens drøftelser tager udgangspunkt i Kort om Sund By Netværket Værdi af medlemskab Indsatsområder og politisk fokus Økonomiske investeringer Bæredygtig forebyggelsespolitik skaber lighed i sundhed Organisering Indsatser i et års perspektiv Momentum for sundhedsfremme og forebyggelse Eksempler fra in- og udland samt oplæg til drøftelse i sundhedsrådet Side 41

42 Medlemmer af Sund By Netværket 55 kommuner (ud af 98) >70 % af den danske befolkning bor I en Sund By Netværks Kommune over 4 millioner danskere På tværs af landets 5 regioner Sund By Netværket blev grundlagt i 1991 og har siden etableringen været aktivt medlem af WHOs European Healthy Cities Network. Side 42

43 WHO Verdenssundhedsorganisationen Via WHO Healthy Cities kan vi trække på erfaringer og nye ideer fra mere end 30 lande og byer Organisering WHO Healthy Cities Network Europe Sund By Netværket i Danmark Horsens, København, Frederiksberg, Lolland og Fredericia er specielt akkrediteret som sunde byer Særlig dansk fordel ved WHO-kontor i FN-byen, København Understøttes af faglig viden og guidelines fra WHO og deres indflydelse på den nationalpolitiske dagsorden Health 2020 Kan bruges lokalt til fx markedsføring eller fokus på en specifik dagsorden. Side 43

44 Sund By Netværkets formål Vi arbejder for at give alle danskere et bedre og sundere liv og bidrager gerne til den nationale dagsorden på området. Vi gør det lettere at viderebringe praksisviden mellem kommuner, så vi lærer af hinanden. Vi skaber ny viden gennem forskellige udviklingsprojekter i samarbejde med kommunerne. Den politiske dagsorden om sundhedsfremme og forebyggelse bringer vi i spil både lokalt og landspolitisk. Side 44

45 Temagrupperne er netværkets hjerte - gratis deltagelse for medlemmer af netværket Sunde arbejdspladser (1991) Fysisk aktivitet (2002) Mad og måltider (2002) Kommune Borgere Tobak (2005) Faldforebyggelse (2005) Alkohol (2007) Beskæftigelse og sundhed (2014) Case/ ideer Temagruppe i Sund By Netværket Kommune Kommune Borgere Borgere Mental sundhed (2014) Natur, udeliv og sundhedsfremme (2015) Kommune Borgere Sundhed og lokalsamfund (2016) Ledernetværk (2016) Kommune Borgere Dokumentation og evaluering (2016) Seksuel sundhed (2018) Det gode ungeliv (2018) Side 45

46 Sund By Netværket kan noget andre i forebyggelseslandskabet ikke kan! Fagligt førende på praktiker/implementeringsområdet Temagrupperne er kernen i netværket Afprøve og eksperimentere Fx LAKS, Naturens Rige, Fællesskabsagenter, Erhvervsskoleprojektet, Byens Rum Påvirke sundhedspolitiske dagsordener Ud fra vores praksisnære ståsted tæt på borgeren Tale direkte til politikere Ministerbesøg, Christiansborg besøg, Egedal, Vejle, Ærø, Odder, Aabenraa, Skanderborg, Samsø Tilbyde sparring Fx Syddjurs budgetoplæg Side 46

47 Et udvidet og værdifuldt netværk Værdi af Ringkøbing-Skjern Kommunes medlemskab Kompetenceudvikling af nøgleansatte Spændende udviklingsprojekter og nye samarbejdsmuligheder Internationalt fællesskab Politisk forankring Et godt omdømme Side 47

48 Politisk fokus SBN giver input til den politiske dagsorden: Forebyggelse er forudsætningen for, at vi kan skabe lighed sundhed Det behandlende sundhedsvæsen vs. sundhedsfremme og forebyggelse ikke hinandens modsætninger: For at skabe flere sunde leveår, forebygge indlæggelser og håndtere hurtige udskrivninger for dem, der allerede er blevet syge For at undgå, at der fremover bliver stadig flere med kronisk sygdom Og fordi trivsel og sundhed er en forudsætning for at lære, arbejde og fungere i dagligdagen. De nationale mål for sundhedsvæsenet 2016: 1. Bedre sammenhængende patientforløb 2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter 3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed 4. Behandling af høj kvalitet 5. Hurtig udredning og behandling 6. Øget patientinddragelse 7. Flere sunde leveår 8. Mere effektivt sundhedsvæsen Side 48

49 Middellevetid vs. gode leveår Side 49

50 Politisk fokus: Økonomiske investeringer Sundhedsfremme og forebyggelse som en investering: De 21 hyppigst forekomne livsstilssygdomme koster alene i produktionstab årligt statskassen 45 mia. kr. Et langsigtet fokus Investering i én forvaltning og afkastet i en anden forvaltning Evidenstrappen - forskningssamarbejde Randomized Controlled Trail Evaluering og dokumentation Hverdags erfaring Der mangler viden på hvad koster det og ikke mindst de afledte effekter af de rigtige investeringer. Side 50

51 Politisk fokus: Bæredygtig forebyggelsespolitik Politisk niveau Fagligt niveau Samarbejde på tværs af sektorer Politisk prioritering Større investering i tidlig og differentieret indsats Politisk, økonomisk og faglig strategi for tidlig, forebyggende Indsats. Tværfaglighed Differentierede indsatser Helhedssyn på borgersundhed Side 51

52 Organisering Indsatser i et års perspektiv Forebyggende indsatser på børne- og ungeområdet Forebyggende indsatser på voksen- og ældreområdet Fremme børns tidlige udvikling Fastholde elever i uddannelse Regulere tobak, alkohol, diæt og fysisk aktivitet Regulere arbejdsmiljø og udelukkelse fra arb.marked Ressourceallokering til tjenester efter behov Forebyggende hjemmebesøg fokus på ensomhed og fald 0 år 100 år Både på individniveau og strukturelt niveau Tidlig i forhold til alder Tidlig i forhold til problem Side 52

53 Politisk fokus - momentum for sundhedsfremme og forebyggelse Nye forebyggelsesudspil fra både Regionerne (2017) og KL (2018) Nationale Sundhedsprofiler 2017 (marts 2018) Opdatering af forebyggelsespakkerne 2018 Side 53

54 Udvalgte tal fra Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhedsprofil % med dårligt selvvurderet mentalt helbred. Negativ udvikling fra % ryger dagligt. Massiv social ulighed ift. rygning 33 % opfylder ikke WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, desuden negativ udvikling (siden 2010) i svær overvægt (i dag 20 %) og usundt kostmønster (19 % i dag). Side 54

55 Indsatsområder i Sund By Netværket Alle under paraplyen: Lighed i sundhed - og som Ringkøbing-Skjern Kommune kan trække på Tobaksforebyggelse Tobakstemagruppen udgør Sund By Netværkets videns og erfaringsudvekslende platform SBN er partner i Røgfri Fremtid Samarbejde med Hjerteforeningen om Røgfri arbejdstid Projekt Sunde Borgere fra kommune til kommune en digital platform af omsættelige indsatser på tobaksområdet. Mental sundhed Temagruppen om Mental sundhed arbejder med nyeste viden indenfor forebyggelse af dårlig mental sundhed og udgør en stærk praksisvidens bank SBN er partner i ABC for mental sundhed. Det gode ungeliv Fysisk aktivitet Temagruppe om Det gode ungeliv med fokus på de unges sundhed og trivsel SBNdage 2019 (3.-4. april) omkring unges trivsel i et bæredygtighedsperspektiv. Temagruppen om fysisk aktivitet arbejder med at fremme og udvikle indsatser indenfor fysisk aktivitet Projekt Krop og bevægelse i Naturens Rige. Side 55

56 Erfaringer fra medlemmer af Sund By Netværket Eksempler fra temagruppemøder SBN s DNA - og som Ringkøbing-Skjern Kommune kan trække på Køge Kvitter Smøgerne Rygestopcafé koncept kopieret i flere kommuner Røgfri skoletid og Røgfri arbejdstid proces og implementering i fx Odder Kommune Investeringsmodeller for prioritering af forebyggelsesområdet fra Aarhus Kommune Holstebro Kommunes tilbud til førstegangsforældre (vurderer at spare 10 mio. kr. pr. årgang) Aalborg Kommune har skræddersyet sundhedsindsatser til fem socialt udsatte boligområder Frederiksberg og Jammerbugt kommuners arbejde med fællesskaber og mental sundhed. Side 56

57 Internationale erfaringer Udviklingen blandt 10. klasseselever i Island Side 57

58 Internationale erfaringer Den islandske model De faktorer, der er vigtigst for at holde de unge fra røg, alkohol og narko, er: At de unge trives i skolen At de unge dyrker fritidsaktiviteter At de bruger meget tid sammen med deres forældre At de har et godt netværk og gode venner At de ikke hænger ude i byen til sent om aftenen Lovgivningsmæssigt har man indført: Udgangsforbud fra årige Intet køb af alkohol under 20 år, ingen cigaretter under 18 år Alle børn og unge får årligt 3000 kroner til fritidsaktiviteter Side 58

59 Den islandske model Fokus på beskyttende faktorer og risikofaktorer Side 59

60 Hvilke sundhedsudfordringer vil sundhedsrådet prioritere og fokusere på? Forslag til spørgsmål til drøftelse Hvordan vil I arbejde for at fremme borgernes mulighed for et sundt liv og skabe mere lighed i sundhed? Hvordan investerer vi i fremtidens generationer igennem indsatser, der giver alle børn en sund start på livet, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring? Hvordan understøtter vi det gode ungeliv med sundhedsfremmende miljøer, der hjælper alle unge godt på vej i uddannelse og job? Hvordan fremmer vi mental sundhed og forebygger at udvikling af psykisk mistrivsel og misbrug bliver en barriere for beskæftigelse? Hvordan understøtter vi ældre borgeres mulighed for at leve sundt og klare hverdagen selv? Hvordan ser I arbejdet med sundhedsudfordringerne rammesat politisk? Hvordan sikres ejerskab til sundhedsfremme og forebyggelse på tværs? Hvilke muligheder og udfordringer er der ved fælles mål for sundhedsfremme og forebyggelse på tværs? Side 60

61 Kontakt Sund By Netværket c/o KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S Sekretariatschef Charlotte Iisager Petersen (cip@sundbynetvaerket.dk), telefon eller post@sundbynetvaerket.dk Side 61

62

63 Udvikling i Sundhedsugen siden 2008 I 2008 var den første sundhedsuge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der blev gjort meget ud af at have mange synlige aktiviteter fordelt over hele kommunen og der blev udgivet en husstandsomdelt sundhedsugeavis med interviews, aktivitetsprogram, fakta om sundhed mm. Sundhedsugen har udviklet sig meget siden 2008 og indsatsen har været af varierende omfang igennem årene. I de første år blev der gjort et stort arbejde i form af forskellige arrangementer arrangeret af styregruppen for Sundhedsugen (herefter benævnt styregruppen ). I de seneste år har der i højere grad været fokus på at opfordre enheder til selv at arrangere lokale aktiviteter i Sundhedsugen. Begge dele har været meningsfuldt i den kontekst det har været i, men det giver forskellige resultater for deltagelse. Hvor der i de første år har været høj grad af deltagelse på individniveau, har der i de seneste år været mere deltagelse på gruppeniveau, for eksempel en arbejdsplads eller skoleklasse. I 2016 blev det besluttet at give Sundhedsugen 2017 et løft for på den måde at få et større udbytte af Sundhedsugen. Dette blev gjort ved en mere tværgående planlægning og ved at det daværende Økonomi- og Erhvervsudvalg afsatte kr. til aktiviteter og promovering af Sundhedsugen. Heraf blev kr. specifikt afsat til at oprette en pulje, hvor kommunale enheder kunne søge om op til kr. til afholdelse af aktiviteter i Sundhedsugen. Der var desuden et ønske om i højere grad at aktivere virksomheder i Sundhedsugen og der blev derfor af de kr. også afsat penge til præmier i en konkurrence om de bedste aktiviteter i Sundhedsugen. Udover de kr. blev der også benyttet ca kr. fra Sundhedscenter Vest, som i forvejen var afsat til Sundhedsugen. Disse midler har fortrinsvist været brugt til PR og et enkelt årligt borgerarrangement. Indsatsen i 2017 var en succes. Mange virksomheder deltog på en eller anden vis i Sundhedsugen og mange kommunale enheder søgte om penge til aktiviteter i Sundhedsugen. For en del af disse aktiviteter var der også en hensigt om, at aktiviteten i mindre omfang kunne fortsætte i hverdagen efterfølgende. Det har for eksempel været lokale skridttæller-konkurrencer, oprettelse af cykel- eller gåklub, planlægning af gode ruter til en eftermiddags- /frokostpause-gåtur, tilegnelse af færdigheder og igangsætte rutiner for for eksempel pausegymnastik eller præsentation og udarbejdelse af sunde madpakker. Styregruppen ønskede derfor at gentage denne model i 2018, hvor Økonomiudvalget tildelte kr. til arbejdet med Sundhedsugen. Igen var kr. afsat til en pulje til aktiviteter i Sundhedsugen. I 2017, hvor der var særligt fokus på at involvere virksomheder i Sundhedsugen, deltog Innovest med førstehjælpskursus for medarbejderne, og kantinepersonalet hos daværende Hydra-Grene tog initiativ til at afprøve sunde menuer i Sundhedsugen og supplere med forskellige quiz og andre mini-aktiviteter. I både 2017 og 2018 var det fokus på fællesskaber og det resulterede i, at en del af de kommunale aktiviteter, der foregik i Sundhedsugen, var på tværs af enheder, ofte i form af et plejehjem/seniorcenter og en skole/børnehave, som gik sammen om fællesaktiviteter for børn og ældre. Efter at have arbejdet med denne form for pulje til aktiviteter i Sundhedsugen i to år, vurderer styregruppen, at det er en god måde at sætte gang i relevante aktiviteter i Sundhedsugen, men dog at ansøgningskriterierne kan skærpes en smule, herunder blandt andet at der fremover ikke kan søges om penge til bustransport. Derved kan puljens samlede beløb reduceres med kr. til fremover Side 63

64 at være kr., og stadig give et godt udbytte i forhold til aktiviteter. En skærpelse af ansøgningskriterierne kan også bruges til at rette aktiviteterne imod et bestemt fokus i Sundhedsugen, for eksempel fællesskaber på tværs af enheder. Økonomisk overblik Pulje, hvorfra der kan søges penge til aktiviteter i Sundhedsugen Præmier Øvrige initiativer til at støtte op om Sundhedsugen Total* Forslag Forslag Forslag *Derudover ca kr. årligt fra Sundhedscenter Vest primært til PR og et enkelt borgerarrangement Side 64

65

66 SNUSFORNUFT kampagne på de sociale medier Januar-maj 2018 FACEBOOK Forældre Første omgang Anden omgang forskellige personer forskellige personer eksponeringer eksponeringer annoncekroner annoncekroner CPM = 13 kr CPM = 61 kr årige Første omgang Anden omgang forskellige personer forskellige personer eksponeringer eksponeringer annoncekroner annoncekroner CPM = 103 kr CPM = 116 kr Samlet Facebook Cirka personer nået eksponeringer annoncekroner CPM = 101 YOUTUBE 0-24 årige eksponeringer annoncekroner CPM = 24 kr CPM = pris for visninger Side 66