Hånd om paragrafferne / 2 18 år og hvad så?
|
|
- Grethe Klausen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hånd om paragrafferne / 2 18 år og hvad så? 4. udgave
2 18 år og hvad så? Kommunens rådgivning Det er vigtigt, at kommunen tilbyder rådgivning i forbindelse med overgangen fra ydelser efter børnereglerne til ydelser efter voksenreglerne. Skift af sagsbehandler i forbindelse med overgangen Cirka et halvt år før den unge med udviklingshæmning fylder 18 år, anbefaler Landsforeningen LEV, at man tager kontakt til den kommunale sagsbehandler og drøfter de fremtidige muligheder. Hvis den unges funktionsnedsættelser er af en sådan grad, at han/hun skal indstilles til en førtidspension, kan man bede sagsbehandleren om at tage kontakt til den afdeling, som behandler førtidspensionssager, således at den unge vil kunne blive tilkendt førtidspension ved det fyldte 18. år. Man kan med fordel benytte handleplanen til at få tydeliggjort fremtidsplanerne, sikre en koordineret indsats samt at få præciseret forpligtelserne for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Når en ung fylder 18 år, bliver pågældende myndig og vil derfor få sin egen sagsbehandler. Hvis der ikke er truffet beslutning om at forlænge hjælpeforanstaltningerne efter børnebestemmelserne (for eksempel ved døgnophold udenfor hjemmet), vil den unge typisk overgå til en anden sagsbehandler og en anden kommunal afdeling. Det er meget forskelligt, hvorledes kommunerne har organiseret sig, men typisk vil den unge få en sagsbehandler i voksenhandicap-afdelingen samt i jobcentret for afklaring af forsørgelsesgrundlaget. Såfremt den unges funktionsnedsættelser er af en sådan grad, at han/hun vil være berettiget til førtidspension, vil sagen typisk overgå til pensionsafdelingen. Handleplaner ved overgangen fra barn til voksen Når der ydes hjælp til en ung med udviklingshæmning, der er fyldt 18 år, skal kommunen tilbyde at udarbejde en handle plan. Handleplanen skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler med videre. Landsforeningen LEV anbefaler, at der udarbejdes en handleplan i forbindelse med den unges overgang til voksenbestemmelserne ved det fyldte 18. år. LEVs anbefaling bakkes op af pkt.120 i vejl af 28/ om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven). Heraf fremgår det: En handleplan kan også være et godt og nødvendigt redskab i forbindelse med overgangen til voksenalderen. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i forbindelse hermed skal handleplanen revideres. Handleplanen kan medvirke til at lette tilrettelæggelsen af indsatsen, når den unge, herunder en ung med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, går fra ydelser efter reglerne om børn og unge til ydelser efter voksenreglerne. Handleplanen kan bidrage til, at kommunen sikrer den nødvendige rådgivning af den unge og hans familie i forbindelse med, at støtte ikke længere udmåles til forældremyndighedens indehaver, men tildeles den unge selv. Herudover er handleplanen af stor betydning med henblik på at fastlægge mål for den unges fortsatte uddannelse, beskæftigelse, botilbud, udviklingsmuligheder og muligheder for livsudfoldelse m.v. Særlig indsats, servicelovens 81 Kommunen skal yde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, herunder mennesker med udviklingshæmning. Formålet med indsatsen er: at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Kommunen skal desuden undersøge, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den unges interesser. Herunder om der er behov for at bede Familieretshuset om at beskikke en værge efter værgemålsloven. 2 3
3 Kommunens omsorgspligt, servicelovens 82 Det er kommunens forpligtigelse at sørge for, at der ydes hjælp efter serviceloven i overensstemmelse med de formål, der er angivet i 81, til personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke kan tage vare på egne interesser. Kommunen skal i den forbindelse undersøge, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for borgeren med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne, og skal være opmærksom på, om der er behov for at bede Familieretshuset om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Hvem kan hjælpe den unge Repræsentation og værgemål Når den unge bliver 18, bør det drøftes, om der er behov for støtte i form af en bisidder eller repræsentant i forbindelse med møder med kommunen m.m., eller om den unge har behov for en værge. Der kan iværksættes værgemål for voksne, der på grund af udviklingshæmning eller andet er ude af stand til at varetage sine egne sager. Et værgemål kan begrænses til at angå bestemte personlige eller økonomiske anliggender. Det kan også begrænses til at angå bestemte personlige forhold, generelle personlige forhold eller i en bestemt periode. En person, der er under værgemål, er myndig, med mindre personen har fået frataget sin retlige handleevne. Såfremt man ønsker yderligere information om værgemål, så kan LEVs rådgivning eller Familieretshuset kontaktes. Overgangen fra børnebestemmelserne til voksenbestemmelserne Det er vigtigt at få et overblik over, hvilke ydelser der stopper, når den unge fylder 18 år, og hvilke ydelser der evt. kan erstatte disse. Såfremt man som forælder har modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, skal man være opmærksom på, at denne bevilling altid ophører uden varsel, når den unge fylder 18 år. Har den unge behov for personlig pleje og bistand, skal dette behov vurderes efter servicelovens 83 og 84 (hjemmehjælp). Hjælpen udmåles af kommunens visitator, og der er evt. mulighed for, at man som forælder kan ansættes i disse timer. Det er altid den unges behov, der er afgørende for, hvor meget hjælp, der skal ydes. Hvis kommunen har ydet dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 41, ophører denne støtte, når den unge fylder 18 år. Der kan måske i stedet ydes dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 100, men målgruppen for 100 er væsentlig mindre end for 41. For at være omfattet af servicelovens 100, skal den unge have en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikkeubetydelige hjælpe-foranstaltninger. Det er endvidere en betingelse, at man kan sandsynliggøre merudgifter på mindst 556 kr. (2019) om måneden. Efterværn, servicelovens 76 Efterværn er et tilbud til unge, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson samt unge, der har været anbragt uden for hjemmet. Formålet med efterværn er at bidrage til, at den unge får en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse. Efterværn tilbydes, hvis støtten anses for at være af væsentlig betydning for den unges udvikling, og hvis den unge er indforstået hermed. Hvis den unge er anbragt uden for hjemmet, skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes efterværn senest seks måneder før den unge fylder 18 år. Inden der træffes afgørelse, skal handleplanen revideres i samarbejde med den unge. Den reviderede handleplan vil således danne grundlag for afgørelsen om efterværn. Afgørelsen skal angive, hvilke konkrete foranstaltningstyper der påtænkes iværksat, og kommunen skal tage stilling til, hvad der i øvrigt skal ske i forhold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold. Der skal være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år. Det vil således altid være en konkret vurdering, om der kan bevilges efterværn for den enkelte unge. Målgruppen kan ikke på forhånd afgrænses, herunder kan unge med vidtgående fysiske og psykiske handicaps ikke afskæres fra efterværn alene på grund af deres handicap. Der kan f.eks. ydes hjælp til opretholdelse eller genetablering af en anbringelse, samt til opretholdelse eller genetablering af en kontaktperson til den unge. Opretholdt anbringelse, servicelovens 76a Hvis den unge er anbragt i en plejefamilie ved det 18. år, er der i visse situationer mulighed for at opretholde anbringelsen, indtil den unge fylder 23 år. Målgruppen for bestemmelsen er unge, der pga. deres funktionsnedsættelse vurderes at være afhængige af massiv støtte i deres voksentilværelse. Der er tale om unge, der ikke vurderes at være klar til at flytte fra plejefamilien, men har behov for den familiære støtte og omsorg, som den kan give i kraft af de relationer, der allerede er blevet knyttet gennem anbringelsen. Hvis den unge således ikke vurderes at kunne drage nytte af denne familiære omsorg efter sit fyldte 18. år, men vurderes at ville have mere gavn af at flytte i en anden boform, der i højere grad kan understøtte den unges særlige behov, falder den unge således uden for målgruppen. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme den unges behov for støtte og omsorg i plejefamiliens trygge rammer, forberede den unge til en ny boform og derigennem bidrage til en god overgang til voksentilværelsen. Det er en betingelse, at opretholdelsen af anbringelsen i plejefamilien bliver anset for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, at den unge eller dennes værge samtykker, og at anbringelsen samlet set vurderes at være den bedste løsning for den unge. Kommunen skal træffe afgørelse om evt. opretholdt anbringelse i plejefamilie efter 76a i forbindelse med, at den unge fylder 17,5 år, ligesom ved efterværn. Hjælpemidler Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til unge med udviklingshæmning, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv. Eksempler på hjælpemidler: Ortopædisk fodtøj Kørestol Særlig stol, seng og lignende Kommunikationshjælpemidler og testmaterialer Hjælpemidler kan bevilges som udlån, naturalhjælp eller som en kontantydelse til køb af hjælpemidlet. Ydelser efter denne paragraf er ikke skattepligtige og afhænger ikke af familiens økonomiske situation. Der gives tilskud til reparation af hjælpemidlet, men normalt ikke til drift af det. Hjælpemidler, der skal bruges i forbindelse med undervisning, kan ikke ydes efter den sociale lovgivning, men skal afholdes af undervisningssektoren. Ledsageordning, servicelovens 97 Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge med udviklingshæmning, der ikke kan færdes alene. Ved vurderingen lægges vægt på: at den unge ikke kan færdes alene udenfor hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at den unge kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold at den unge kan give udtryk for ikke nødvendigvis verbalt et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter, og om den unge er bevidst om indholdet i aktiviteten Unge, der opfylder de nævnte kriterier, har ret til ledsagelse uanset boform. Hvis den unge i forvejen modtager ledsagelse til selvvalgte aktiviteter som en del af et samlet servicetilbud i et botilbud, kan der efter en konkret vurdering foretages et fradrag i de 15 timers ledsagelse. Der kan klages over denne vurdering til Ankestyrelsen. 4 5
4 Unge, der ikke kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, skal have deres behov for ledsagelse vurderet efter servicelovens 85. Kommunen har en forpligtelse til at behandle en ansøgning efter alle lovens muligheder, så et afslag på ledsagelse efter 97 skal også indeholde en afgørelse om ledsagelse efter 85. Forsørgelse Førtidspension Fra 1. januar 2013 blev reglerne om førtidspension ændret. Der kan som udgangspunkt kun tilkendes førtidspension til personer, der er fyldt 40 år. Unge under 40 år kan dog fortsat få pension, hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat og ikke vil kunne forbedres. De fleste unge med udviklingshæmning skal derfor fortsat have pension. En del kommuner har dog været meget tilbageholdende med at bevilge førtidspension, hvorfor der er vedtaget en lov, der præciserer, at der kan tilkendes førtidspension uden forudgående ressourceforløb i sager, hvor det på grund af særlige (helbredsmæssige) forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. I lovens bemærkninger nævnes konkret, at det kan dreje sig om personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af alvorlig udviklingshæmning. Loven trådte i kraft 1. juni Kommunen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom. Kommunen skal træffe afgørelse senest tre måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Ankestyrelsen har udtalt, at førtidspension skal tilkendes fra en person fylder 18 år, når det er helt åbenbart, at personen ingen erhvervsevne har. I en sådan situation er det op til kommunen at tilrettelægge sin sagsbehandling, så pensionen kan komme til udbetaling ved det fyldte 18. år. Der udbetales én førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Førtidspensionen er skattepligtig og indtægtsreguleres efter egen og ægtefælles/samlevers indtægter. Nye sagsbehandlingsregler Kommunen skal ikke længere anvende arbejdsevnemetoden, når den unges arbejdsevne skal beskrives og vurderes. Den skal nedsætte et tværfagligt rehabiliteringsteam med repræsentanter fra de relevante forvaltningsområder. Teamet skal vurdere alle sager og udarbejde en indstilling, inden kommunen træffer afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension. Teamet behandler sagen på baggrund af en rehabiliteringsplan, som den unges sagsbehandler har udarbejdet i samarbejde med den unge, i den udstrækning denne har mulighed for at deltage. Man har dog også mulighed for selv at rejse pensionssagen på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt man opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Kommunen indhenter f.eks. ikke yderligere lægelige oplysninger, og arbejdsevnen bliver ikke yderligere belyst i form af arbejdsprøvning. I en sådan situation er det derfor vigtigt, at man selv vedlægger alt relevant materiale, man er i besiddelse af. Ressourceforløb Hvis der ikke kan tilkendes førtidspension, skal kommunen i første omgang vurdere, om den unge kan klare sig med de almindelige tilbud i beskæftigelsesloven, herunder revalidering. Men er den unge så langt fra arbejdsmarkedet, at det ikke er tilstrækkeligt, skal kommunen tilbyde den unge et ressourceforløb. Et ressourceforløb kan vare i op til 5 år og kan bestå af alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på beskæftigelses-, uddannelses-, sundhedsog socialområdet. Under et ressourceforløb får den unge ret til en ressourceforløbsydelse svarende til kontanthjælp, dog med den væsentlige forskel, at ydelsen er uafhængig af den unges formue. Uddannelseshjælp Er kommunen ikke færdig med at afklare, hvorvidt den unge opfylder betingelserne for førtidspension eller et ressourceforløb, når den unge fylder 18 år, kan han/ hun være berettiget til uddannelseshjælp. Det skal bemærkes, at kommunen ikke kan yde hjælp, såfremt den unge med udviklingshæmning har en formue, der overstiger kroner. Se de særlige regler længere nede, når den unge er i gang med et STU-forløb. Uddannelse og beskæftigelse De fleste unge med udviklingshæmning, der bliver 18 år, vil være i gang med et uddannelsesforløb, nogle få inden for det almindelige uddannelsessystem med støtte, og mange på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Der kan dog også være nogle, der ønsker at gå i gang på arbejdsmarkedet. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Unge, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, har ret til i stedet at få en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Formålet med uddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at udvikle en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Såfremt den unge er omfattet af målgruppen for STU, har den unge retskrav på at få tilbudt STU-tilbud, men er ikke forpligtet til at gå på STU. Ungdomsuddannelsen er en tre-årig uddannelse og gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Tilbuddet gælder indtil det fyldte 25. år og skal være færdiggjort senest fem år efter, at uddannelsen er påbegyndt. Ungdomsuddannelsen er et tilbud til den unge, som har et retskrav på uddannelsen. Der er til gengæld ikke krav til den unge om at skulle starte på en ungdomsuddannelse. 6 7
5 Uddannelsen skal tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for uddannelsen, og om indholdet i uddannelsen efter indstilling fra UU-vejlederen. Denne indstilling skal udarbejdes i samråd med den unge og forældrene. Afgørelsen, om man er omfattet af målgruppen eller ej, kan indklages til Klagenævnet for specialundervisning. Uddannelsen skal beskrives i en uddannelsesplan. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har ansvaret for uddannelsesplanen. Den skal revideres mindst én gang årligt. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene. Den unge kan ikke modtage SU under uddannelsen. En stor del af de unge, der optages på uddannelsen, modtager førtidspension. Er dette ikke tilfældet, kan den unge søge om uddannelseshjælp efter reglerne i aktivlovens 23. Når den unge er på et STU-forløb, kan hjælpen ydes, uanset om den unge har en formue. Ligesom der ses bort fra evt. arbejdsindtægter på op til kroner om året (2019). Ikke retskrav på et botilbud Vær opmærksom på, at den unge alene har et retskrav på at få et uddannelsestilbud. Der er ikke på samme måde en ret til at få et botilbud i forbindelse med uddannelsen. Er den unge under 18 år, skal denne opfylde betingelserne i servicelovens 52 stk. 3. nr.4 om at blive anbragt uden for hjemmet for at få et botilbud. Der skal være et såkaldt anbringelsesgrundlag, hvilket vil sige, at det skal være nødvendigt at anbringe den unge udenfor hjemmet, fordi det ikke er muligt at yde den nødvendige støtte til den unges udvikling derhjemme. Er den unge over 18 år, skal betingelserne for et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107 være opfyldt. Job med løntilskud Job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob) er et tilbud om arbejde til førtidspensionister, der har mulighed for og ønsker at udnytte deres rest erhvervsevne. Hvis man ønsker at arbejde i et job med løntilskud, skal man henvende sig til jobcentret i kommunen. Normalt vil lønnen blive fastsat på grundlag af den sædvanlige løn indenfor området og skal udgøre mindst 1/3 af denne løn. Arbejdet kan være på både offentlige og private virksomheder. Beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse er tilbud til personer under 65 år med udviklingshæmning, som ikke kan varetage arbejde på det almindelige arbejdsmarked. Beskyttet beskæftigelse kan foregå på beskyttede værksteder. Det kan også organiseres i virksomheder, der har behov for at få udført arbejdsopgaver, som kan udføres af personer med nedsat funktionsevne. Arbejdets karakter og indhold kan være meget forskellig. Der kan være tale om egentlige produktionsrettede opgaver, og der kan være tale om mere serviceorienterede funktioner. Aflønningen i beskyttet beskæftigelse sker i videst muligt omfang efter indsats. Hvis en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en meget beskeden indsats, kan der fastsættes en arbejdsdusør, der skal være på mindst fem procent af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende arbejdsområde. Man skal selv betale udgiften til befordring til og fra virksomheden, hvis afstanden dertil er under ti km., dog max 30 % af lønnen efter skat. Er der mere end ti km., skal kommunen betale udgiften. For at komme i beskyttet beskæftigelse skal man henvende sig i kommunens jobcenter. Aktivitet- og samværstidbud Aktivitets- og samværstilbud er et tilbud til udviklingshæmmede, der ikke kan arbejde i beskyttet beskæftigelse. Formålet er at medvirke til, at man har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Der kan være tale om aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i dagligdags funktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Kommunen afholder udgiften til befordring til aktivitets- og samværstilbud. 8 9
6 Hvor skal den unge bo? Mange unge bliver boende hos forældrene udover det 18. år. Dette gælder naturligvis også unge med udviklingshæmning. Men disse unge vil ofte have brug for støtte i dagligdagen. Man er som forælder ikke længere forpligtet til at varetage den unges behov udover, hvad man selv ønsker at bidrage med. Det slår Ankestyrelsen fast i en afgørelse fra Heraf fremgår, at en hjemmeboende voksen, der ikke har nære pårørende, som tilkendegiver at ville passe vedkommende, har krav på personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens bestemmelse herom samt den øvrige sociale lovgivning. I den konkrete sag havde den unge ret til hjælp 24 timer i døgnet. Hvis den unge ikke skal blive boende hos forældrene, findes der forskellige typer af boformer til mennesker med udviklingshæmning. Nogle tilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt botilbud efter 107 eller som et længerevarende botilbud efter 108. Andre er etableret efter almenboligloven. Når et botilbud er oprettet efter serviceloven, reguleres betalingen for tilbuddet også efter denne lovgivning, hvilket bl.a. betyder, at der ikke kan ydes boligsikring eller boligydelse. Andre tilbud er bygget efter almenboligloven eller friplejeboligloven. I begge tilfælde får man en lejekontrakt. En bolig bygget efter almenboligloven reguleres efter denne lov. En bolig bygget efter friplejeboligloven reguleres efter lejeloven I begge boligformer betales boligindskud og husleje, ligesom der er mulighed for at få boligsikring eller boligydelse. Uanset hvilken form for bolig, en person med udviklingshæmning bor i, skal der udmåles hjælp til personlig pleje og omsorg, praktisk bistand ( 83), ledsagelse ( 97) og socialpædagogisk støtte ( 85) efter en individuel vurdering. Såfremt den unge skal visiteres til et botilbud, skal man rette henvendelse til den kommunale sagsbehandler. I forbindelse med visitationen til et botilbud bør der tages hensyn til beboersammensætning, herunder beboernes funktionsevne og behov for hjælp. Visiteres den unge til et varigt botilbud, uanset om der er tale om et tilbud efter serviceloven eller almenboligloven, kan denne frit vælge et andet både i og udenfor egen kommune i stedet. Det er dog en betingelse, at botilbuddet kan dække den unges behov, og at det ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, kommunen har visiteret den unge til. Kommunen er forpligtet til at vejlede den unge og dennes pårørende om reglerne for frit valg af bolig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt den unge ikke kan give et informeret samtykke til en flytning, anvendes servicelovens regler om flytning uden samtykke. Det indebærer bl.a., at der skal etable res et værgemål for den unge i forhold til både økonomiske og personlige forhold. Reglerne om frit valg gælder også for denne gruppe af unge, hvor det er værgen, der kan foretage valget på den unges vegne. Der vil ikke være mulighed for senere at blive flyttet fra det botilbud, den unge fik visiteret i første omgang, til et andet botilbud, med mindre det første botilbud ikke længere kan opfylde den unges behov. Det fremgår af flere afgørelser fra Ankestyrelsen. Normeringen og det daglige arbejde kan variere i takt med, at beboergruppen ændres eller i takt med, at den enkeltes behov for hjælp, omsorg og pleje intensiveres. Alment gældende regler Når man er part i en sag (f.eks. forældre til en person under 18 år med udviklingshæmning), har man ret til at lade sig bistå eller repræsentere af andre. Ligeledes har man ret til at få aktindsigt i sagens dokumenter. Hvis kommunen ikke giver medhold i en ansøgning, skal afgørelsen meddeles skriftligt. Ligeledes skal afgørelsen indeholde en skriftlig begrundelse for afslaget og en klagevejledning. Det er vigtigt at overholde klagefristen, der som hovedregel er på fire uger, fra man modtager afslaget. Når den unge fylder 18 år, skal kommunen være opmærksom på, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i sagsbehandlingen for den unge. Hvis man som pårørende ønsker at kunne repræsentere den unge, som er fyldt 18 år, kan dette ske på grundlag af en fuldmagt fra den unge eller et værgemål. Rådgivning og vejledning Du er som medlem af LEV meget velkommen til at kontakte Landsforeningen LEVs telefonrådgivning på tlf , såfremt du har brug for yderligere råd og vejledning. Opkaldet er gratis. Du kan også benytte dig af LEVs netrådgivning, ved at udfylde rådgivningsformularen på Få mere at vide Du kan læse mere om gældende love, regler og bestemmelser i Landsforeningen LEVs to øvrige pjecer i serien Hånd om paragrafferne : Hånd om paragrafferne Børn og unge Hånd om paragrafferne Voksne Se desuden følgende hjemmesider: Landsforeningen LEV KLAP: Om beskæftigelse for voksne med udviklingshæmning LEV Venner: Et projekt, der danner venskaber mellem ældre med udviklingshæmning, der oplever ensomhed, og frivillige, som har lyst til at gøre en forskel HANDI Forsikringsservice: Forsikringer til handicappede Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 4. udgave Gældende love og regler Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Oversigt over forskellige sociale tilbud og botilbud Læs bl.a. om værgemål Læs bl.a. om værgemål Voksne 4. udgave Hånd om paragrafferne / 3 Viden og rådgivning til borgere og fagfolk Ankestyrelsen: Find principafgørelser, artikler og praksisundersøgelser Find viden om det sociale område, herunder handicap ligebehandlingsnaevnet Ligebehandlingsnævnet: behandler klager over forskelsbehandling i og udenfor arbejdsmarkedet
7 Dansk handicappolitik hviler på LEV anbefaler Solidaritetsprincippet: Som indebærer, at alle har et ansvar for andre hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at mange ydelser er finansieret gennem skattebetaling Sektoransvarlighedsprincippet: Som indebærer, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller andet, er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne Kompensationsprincippet: Som indebærer, at mennesker med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne heraf. Det skal dog bemærkes, at der til trods for kompensationsprincippet lægges vægt på, a) at borgeren med funktionsnedsættelse og dennes familie har mulighed for selv at varetage de opgaver, der følger af handicappet, idet der i familiebegrebet ligger en naturlig omsorgsforpligtelse samt, b) at familien kan fungere så normalt som muligt og skal kompenseres for funktionsnedsættelsen At der udarbejdes en handleplan i forbindelse med den unges overgang til voksenbestemmelserne ved det fyldte 18. år At alle unge med udviklingshæmning, der allerede kan eller kan lære det, får størst mulig brugerindflydelse og selvbestemmelse over eget liv Udgivet juni Foto: Hans Juhl Landsforeningen LEV Blekinge Boulevard Taastrup Tlf lev@lev.dk
Hånd om paragrafferne / 2. 18 år og hvad så?
Hånd om paragrafferne / 2 18 år og hvad så? 2 18 år og hvad så? Tillykke, jeres barn fylder 18 år og bliver i juridisk forstand myndig. Men for forældre til et ungt menneske med udviklingshæmning kan overgangen
Læs mereHånd om paragrafferne / 2. 18 år og hvad så?
Hånd om paragrafferne / 2 3. udgave 18 år og hvad så? 2 18 år og hvad så? Tillykke, jeres barn fylder 18 år og bliver i juridisk forstand myndig. Men for forældre til et ungt menneske med udviklingshæmning
Læs mereHånd om paragrafferne / 3. 3. udgave. Voksne
Hånd om paragrafferne / 3 3. udgave Voksne 2 Voksne Voksne mennesker med udviklingshæmning har ret til en række ydelser fra kommunen. I denne pjece kan du læse om mulighederne for hjælp og støtte. Helhedsorienteret
Læs mereHånd om paragrafferne / 3 Voksne
Hånd om paragrafferne / 3 Voksne 4. udgave 2 Voksne Helhedsorienteret tilbud Kommunerne skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, herunder mennesker med udviklingshæmning.
Læs mereHANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov
HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer
Læs mereHånd om paragrafferne / 3. Voksne
Hånd om paragrafferne / 3 Voksne 2 Voksne Voksne mennesker med udviklingshæmning har ret til en række ydelser fra kommunen. I denne pjece kan du læse om mulighederne for hjælp og støtte. Helhedsorienteret
Læs mereFRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP
EN FOLDER TIL DIG, DER HAR ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP, SOM MEDFØRER, AT DU HAR ET SAMARBEJDE MED ASSENS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 At blive voksen...5 Uddannelse...6 Arbejde og
Læs mereStøtte til voksne med Prader-Willi syndrom
Støtte til voksne med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Handleplaner servicelovens 141 Når der ydes hjælp til en unge med Prader- Willi
Læs mereVejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen
Læs mereHånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning
Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet
Læs mereOM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN
OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereOplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen
Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter
Læs mereFra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov
Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og
Læs mereUng med handicap - når børn med handicap bliver voksne Web udgave. Sundhed og SocialService
Ung med handicap - når børn med handicap bliver voksne 2013 Sundhed og SocialService Indhold Indledning... 3 Når den unge bliver voksen... 4 Til dig der er ung... 5 Til jer der er forældre... 6 Fra barn
Læs mereGodt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre
Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder
Læs mereAnkestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen
Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen 18 år hvilke muligheder er der for hjælp efter den sociale lovgivning (efterværn og voksenbestemmelser efter serviceloven) og efter lovgivningen om særligt
Læs mereKompensationsprincippet
Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereLov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese
Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt
Læs mereForholdene er af væsentlig betydning for såvel den unge som for forældrene.
Brøndby Kommune Fra ung til voksen med særlige behov Snart 18 år - HVAD så? Denne handleguide henvender sig dels til de unge med særlige behov, der er på vej til at overgå til voksenlivet og deres forældre
Læs mereFra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1
Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold
Læs mereDu kan få idéer til, hvad du og dine forældre kan gøre for at forberede dig til voksenlivet.
18 år lige om lidt Denne pjece handler om at være ung med et fysisk og/ eller psykisk handicap, og den giver dig og dine forældre et overblik over de emner, I måske har behov for at få svar på i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereHånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning
Hånd om paragrafferne / 1 3. udgave Børn og unge med udviklingshæmning Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring.
Læs mereKVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5
KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
Læs mereDet er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.
NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen
Læs mereVoksen, og hvad så v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen
Voksen, og hvad så v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen 18 år og voksen hvilke muligheder er der for hjælp, og hvordan kan forældre hjælpe deres voksne barn Hvor skal jeg som forælder begynde? Hvor kan
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...
Læs mereLov om social service 103
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Beskyttet beskæftigelse efter serviceloven 103 Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereKommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.
106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereForslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014
Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Overordnet visitationsramme Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for visiteret aktivitets-
Læs mereEfterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse
Efterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse Økonomi og støttemuligheder Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Grundlag for handicappolitik Ligebehandlingsprincippet
Læs mereSagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet
Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du
Læs mereKommunens rådgivningsforpligtelse
Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens 7 (yde rådgivning og vejledning indenfor eget område samt videresende henvendelser til andre myndigheder) Lov om social service
Læs mereSamarbejdet med kommunen
Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet
Læs mereHvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014
Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?
Læs mereHånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning
Hånd om paragrafferne / 1 2. udgave Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring.
Læs mereEt af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:
Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap
Læs mereOplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.
Oplæg om DUKH Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning den 9. nov. 2016 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program
Læs mereKvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold
Læs mere6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse
6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereSagsbehandlingstider: Socialområdet
Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne
Læs mereI Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.
Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereStøtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom
Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal
Læs mere"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2018 inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service hjemvist fra Ankestyrelsen Udlagt på hjemmeside juli 2018 Emne Ansvarligt
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016
Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. serviceloven 103 tilbyde beskyttet beskæftigelse
Læs mereOplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup
Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 97 Ledsagerordning Vedtaget af Byrådet d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Personkreds...
Læs mereOplæg om DUKH og retssikkerhed
Oplæg om DUKH og retssikkerhed Landsforeningen for Marfan Syndrom Middelfart d. 20. september 2015 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereStøtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom
Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt
Læs mereABA foreningens landsmøde,
Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder
Læs mereLovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol
Lovgivningen v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lov om social service 46, stk.1 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 103. Beskyttet beskæftigelse
Kvalitetsstandard Serviceloven 103 Beskyttet beskæftigelse Godkendt i Byrådet den 26. maj 2009 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder
Læs mereHånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning
Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 4. udgave 2 Børn og unge med udviklingshæmning Kommunen og forældrene Kommunen skal sørge for, at opgaver og tilbud til børn, unge og deres
Læs mereSTU - ungdomsuddannelse til unge med særlige
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereRoskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar.
Social- og Sundhedssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Samlede dokument vedr. sagsbehandlingstidsfrister på det sociale område
Læs mereLandsforeningen Autisme
Landsforeningen Autisme Rettigheder i forhold til gældende lovgivning - Autismekonference 25.11.2017 Sektoransvarligheds-princippet Skole- og uddannelsessektoren er ansvarlig for alt på eget område inkl.
Læs mereOffentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt
for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger
Læs mereServiceloven - sagsbehandlingstider
Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,
Læs mereServiceloven i voksenperspektiv
Serviceloven i voksenperspektiv Aspergerforeningen Århus 15.3.2010 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereSAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE
Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne
Læs mereUngdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Kvalitetsstandarder Handicap og Psykiatri Denne kvalitetsstandard gælder for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (herefter benævnt STU) i Favrskov Kommune.
Læs mereUNG TIL VOKSEN MED HANDICAP
FRA 18 år UNG TIL VOKSEN MED HANDICAP 16 år?? 2 3 INDHOLD Udgivet i samarbejde mellem: Børn- og Ungeforvaltningen Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Odense, februar
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereKvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri
Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,
Læs mereServiceniveau. for Voksen / Handicap
Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE
Læs mereOvergang fra ung til voksen
Overgang fra ung til voksen Ålborg 15. 3 2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 17 March 2016 1 Værgemål Myndig når 18 år dog: Personer som grundet sindssygdom, hæmmet psykisk
Læs mereSNART 18 ÅR HVAD SÅ? FRA UNG TIL VOKSEN MED SÆRLIGE BEHOV
SNART 18 ÅR HVAD SÅ? FRA UNG TIL VOKSEN MED SÆRLIGE BEHOV Denne pjece henvender sig dels til de unge med særlige behov, der er på vej til at overgå til voksenlivet og dels til deres forældre. Pjecen peger
Læs mereFormålet med indsatsen
Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereTabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42
Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Målgruppe Mål med ydelsen Ydelsens indhold Kriterier for tildeling af indsatsen Forældre til et barn/en ung,
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune
Ændringer på kvalitetsstandard for botilbud er ændret den 27. maj 2008 af Deborah Roed, fagkonsulent i sundhed og omsorg. Kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune
Læs mereÆndringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.
Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse
Læs mereVejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108
Aalborg Kommune Specialgruppen Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 I henhold til Lov om Social Service, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer,
Læs mereGældende kvalitetsstandard for visitation i henhold til flg. lovgivning:
Myndighedsområdet 17. august 2010 Gældende kvalitetsstandard for visitation i henhold til flg. lovgivning: - servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108 - lov nr. 564 af 6. juni
Læs mereRetssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet
Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og
Læs mereLEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr
Handicaprådet Randers Kommune LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th. 8920 Randers NV Tlf.nr.29 29 05 93 bentluno@mail.tele.dk www.randers.lev.dk 9.3.2017 Tilkendelse af førtidspension til udviklingshæmmede
Læs mereKvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.
Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Socialpsykiatri Servicelovens 108 Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Borgere som har en væsentlig
Læs mereKvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune
Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune JUNI 2015 Formål med kvalitetsstandarden Formålet med denne kvalitetsstandard er, at sikre tydelighed i forhold til visitation
Læs mereRedegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i
Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 3. Klager over afgørelser truffet i 2014...
Læs mereREHABILITERINGS TEAM.
REHABILITERINGS TEAM www.jobcenter.randers.dk Jobcenter Randers kan vurderer, at der er behov for, at din sag bliver behandlet i Rehabiliteringsteamet. Det sker hvis jobcenteret vurderer, at din evne
Læs mere