Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder
|
|
|
- Charlotte Madsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Seniorrådgiver Per Dolmer [email protected] 1
2 Invasive stillehavsøsters i danske farvande: I vil komme til at høre: Udbredelsen af stillehavsøsters Økologi Forvaltning af invasiv art Mulighed for fiskeri/ bekæmpelse Building with Nature Projekt støttet af: Nordisk Ministerråd (IMR, GU, KU, RUC, DTU, Orbicon) FNU støtte til projektet MARINVA (RUC, KU, DTU, SDU) 2
3 3
4 Risikovurdering fra nordisk projekt: Påvirkningen af bioinvasion i forhold til klimaændringer på centrale habitattyper Risikovurdering Habitatvalg Klimascenarier Evaluering ud fra præmisser 16. september
5 Invasionshistorie
6 Udbreddelse 6
7 Påvirkning af økosystem 7
8 Biomass Mytilus edulis Påvirkning af økosystem Stable coexistence occurs when the stabilizing effects of niche differences exceed fitness differences between species as niche differences cause species to limit themselves more than they limit their competitors. Fitness differences, by contrast, drive competitive exclusion, and thus make stable coexistence harder to achieve (Chesson 2000) Biomass Crassostrea gigas Loreau (2004) define functional redundancy as a situation where different species perform the same functional role in the ecosystem and conclude that functional redundancy may only exist in systems with temporal and spatial variability.
9 Områder med stort tidevand 9
10 A The study demonstrated a trade-off for blue mussels between a reduced predation pressure when migrating into the interspaces of the oyster reef versus reduced growth when living in the interspaces of the oyster reef C
11 Områder med lille tidevand 11
12 12
13
14 14
15 Grosliers et al., submitted 15
16 Faktorer der påvirker populationsstørrelse 16. september
17 Vintermortalitet strand et al
18 Vintermortalitet effekt i vadehavet 18
19 Risk assessment of invasion 19
20 Konkurrenceparametre for sameksistens Parameter Fitness components Recruitment: larval C. gigas > M. edulis production Recruitment: frequency C. gigas < M. edulis Recruitment- larviphagy C. gigas > M. edulis Predation birds C. gigas > M. edulis Predation invertebrates C. gigas > M. edulis Parasites/diseases C. gigas >?< M. edulis Betydende faktorer Habitatkompleksitet Fødekonkurrence Isvintre med dødelighed og omfordeling af stillehavsøsters Habitattype Filtration C. gigas > M. edulis Invasionsfase
21 Risk assessment II Økologisk viden Præmisser for vurdering Klimascenarier (IPCC) Habitattyper (EUNIS): littorale biogene rev og sublittoral blødbund 21
22
23 Nordisk Ministerråd (vinter/sommer)
24 Short term 2050 Long term
25 25
26 26
27 Natura 2000 og stillehavsøsters Naturplaner for Natura 2000 områder. Planerne er bindende for Danmark I Naturplanen for Vadehavet vurderes det i forhold til invasive arter, at disse udgør en trussel: Stillehavsøsters forekommer i området, og den accelererende spredning på tidevandsfladerne kan være et problem for flere hjemmehørende arter og naturtyper (bl.a. blåmusling og biogene rev). Agger: For de marine naturtyper sandbanke, vadeflade, bugt og rev er invasive arter en alvorlig trussel.. Stillehavsøsters findes flere steder i Nissum Bredning. Det frygtes, at den vil brede sig og fortrænge den almindelige (europæisk) østers.
28 Strategi for invasive arter 28
29 29
30 Model for udvikling af fiskeri håndopsamling eller skrabende redskab? Fiskeri skader forekomst af blåmusling og projekt afsluttes I samarbejde med Danmarks fiskeriforening, DOF, og DN vil der opstilles målbare kriterier for, om der kan anbefales et fiskeri af stillehavsøsters igangsat På baggrund af biologiske undersøgelser og data vil effekten af et skaldyrsfiskeri på blåmuslinger og havbund blive undersøgt Fiskeri påvirker ikke forekomst af blåmusling Der udvikles og afprøves koncept for fiskeri, forarbejdning, afsætning og fødevaresikkerhed Fiskeri af stillehavsøsters øger forekomst af blåmusling og fødegrundlag for ederfugl Der udvikles og afprøves koncept for fiskeri, forarbejdning, afsætning og fødevaresikkerhed
31 16. september
32 Lånt fra 32
33 Tak for jeres opmærksomhed Billeder fra Ecomare 33
Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006
Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 af Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920
Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene. Vadehav efteråret 2007
Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2007 Per Sand Kristensen & Niels Jørgen Pihl (Stillehavsøsters på Skellod Banke) Foto: Per S. Kristensen Danmarks Tekniske Universitet
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Fiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)
Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)
Jagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen, Mads; Christensen, Helle Torp; Dolmer,
Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015
Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...
Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til [email protected] Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Basic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Natura EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura Fuglebeskyttelsesdirektivet. Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder".
Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen [email protected] Kursus marts 2013 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret
NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning
Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015. Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015.
Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015 Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015 Deltagere Danmarks Fiskeriforening: Ole Lundberg Larsen, Henrik Lund Bælternes
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Molio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio,
Molio specifications, development and challenges ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio, 2019-06-04 Introduction The current structure is challenged by different factors. These are for example : Complex
Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)
Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes
Vi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning af blåmuslinger på to områder i Livø Bredning i Limfjorden.
Til: Foreningen Muslingeerhvervet v./viggo Kjølhede Centralforeningen for Limfjordsfiskere v./bo Kjeldgaard Sagsnr. : 18-4472-000118 Dato: 28. september 2018 Vi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning
The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU [email protected] Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 2015 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Aabrink, Morten; Dolmer, Per; Kristensen,
Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV
Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe ([email protected]) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter
Havbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning
Havbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning Hvordan får man tilladelse? Hvilke høringssvar har indflydelse på tilladelsen? Hvilke effekter på fisk? Stig Helmig Miljøministeriet Naturstyrelsen Vandplaner
Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse
Præsenteret ved: Innovationsseminar vedr. BREF for store fyringsanlæg hos FORCE den 26. november 2015 af: Jørgen Nørklit Jensen DONG Energy Thermal Power Indledning Kviksølv for kulfyring NO x for biomasse-fyring
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon [email protected] 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: [email protected] UDKAST TIL
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Lavfrekvent støj fra store vindmøller
Lavfrekvent støj fra store vindmøller Vindmølleindustrien 1. december 2010 Kaj Dam Madsen DELTA, [email protected] Baggrund for projektet En voksende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller skulle
Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt
Linear Programming ١ C H A P T E R 2
Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Natura2000-Basisanalyse for området: Ertholmene, H210/F79 (N189) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Ertholmene, H210/F79 (N189) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Ertholmene er et mindre Natura-2000 område, som ligger ca.
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre
Certificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Positive faktorer i arbejdsmiljøet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, [email protected] Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi
Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BLUE Reef status for den
Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden
Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til
Den invasive art stillehavsøsters (Crassostrea gigas) ved Agger Tange, Limfjorden.
Den invasive art, Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) ved Agger Tange, Limfjorden The invasive species, Pacific oyster (Crassostrea gigas) at Agger Tange, Limfjorden Roskilde Universitetscenter 2. semester
