SIG-Ernæring fs13 Faglig Sammenslutning af sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter
|
|
- Kaare Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientinformationer SIG-Ernæring har igennem nogle år samlet råd og vejledninger om ernæring til kræftpatienter. Mange kræftkræftpatienter får pga. sygdom eller behandling problemer der medvirker til øget infektionsrisiko, flere indlæggelser og eventuelt udsættelse af behandlinger. Rådene har til hensigt at mindske disse gener. Materialet er revideret af sygeplejersker i SIG-Ernæring fs13 september Patientinformationerne bygger overvejende på viden fra lærebøger samt den erfaring og viden læger, sygeplejersker, patienter og pårørende har gjort gennem årerne i praksis. Vi håber informationerne kan være en støtte og inspiration for kræftpatienter og pårørende, sygeplejersker og andre, der plejer kræftpatienter eller skal udforme patientinformationer om kost i sundhedssektoren rundt om i Danmark. Patientinformationerne samlet Muligheder og ideer når din appetit er lille Kvalme og opkastning Mundgener, mundtørhed, ømhed i munden, Smagsændringer Halsbrand Diarré Forstoppelse Hygiejne ved håndtering af madvarer Revideret september
2 Muligheder og ideer når din appetit er lille Der findes ingen madvarer, der kan fremme lysten til at spise. Derimod findes madvarer, der er lettere at spise ved nedsat appetit. Vi vil i det følgende give forslag til, hvad du kan gøre, hvis appetitten svigter. Måske følger du i forvejen en diæt på grund af sukkersyge, et ønske om at sænke kolesteroltallet eller andet. Men er du i risiko for underernæring, anses de umiddelbare følger heraf, at have så store konsekvenser for dit helbred, at ønsket om at kunne dække dit energi- og proteinbehov har første prioritet. Det kan betyde at du tilbydes og anbefales mad, der normalt ikke er en del af diæten. Mere energi i mindre mad! Dit energi- og proteinbehov er det samme eller øget under sygdom. For at tilgodese det forhold, bør du nedsætte mængden af mad, der fylder meget, fx groft brød, grønsager, kartofler, ris, pasta og grynprodukter. I stedet kan de nødvendige kalorier opnås ved at spise energirig mad. Fedt indeholder mange kalorier (= energi). Ved at anvende mere fedt i madlavningen kan du få tilført meget energi, uden maden fylder mere. Samtidig er det vigtig at du vælger mad med et højt indhold af protein. Her følger nogle forslag til at energi- og proteinberige maden samt oplysning om levnedsmidler, der har et højt fedtindhold: Anvend sødmælk, fløde og cremefraiche som erstatning for vand og bouillon, hvor det er muligt for eksempel i øllebrød, havregrød, fars, supper og saucer. Drik mælk - gerne sødmælk eller letmælk til måltiderne. Drik juice og saft i stedet for vand. Cremefraiche og piskefløde kan tilsættes bagværk og desserter og kan anvendes som tilbehør til kager, frugtgrød og frugt. Flødeis kan tilsættes protein- og energirige drikke og kan desuden spises som mellemmåltid eventuelt sammen med hakkede nødder, frugter eller bær. Tilsæt ekstra æg, hvor der i forvejen indgår æg. Vær opmærksom på, at æggeblommer også kan anvendes i desserter og bagværk, samt i protein- og energirige drikke. Køb æg fra salmonellakontrollerede produktioner. Ved brug af æg i retter, der ikke koges for eksempel protein- og energirige drikke eller desserter, anbefaler vi, at man altid anvender pasteuriserede æg. Færdig fremstillede protein- og energirige drikke. De færdigfremstillede protein- og energirige drikke har ofte et højere protein- og energiindhold end de hjemmelavede, og de kan være en god løsning, hvis du er træt og synes, at madlavning er uoverkommelig eller behøver et tilskud til din vanlige kost. Drikkene findes i mange variationer. Det kan derfor være en god ide at få hjælp til at beregne dit behov og finde den type drik, du har behov for. Mange foretrækker at få drikkene serveret kolde. De kan fryses og spises som is eller sorbet eller hældes på isterningeposer, fryses og derefter spises i mindre portioner. Revideret september
3 De kan købes på apoteket eller direkte hos producenterne. De gængse firmanavne er Nutricia, Novartis, Fresenius Kabi og Abbott. Mange produkter er tilskudsberettigede. Vurderer lægen, at du har behov for proteinog energitilskud kan 60% af udgifterne dækkes af Sygesikringen. Lægen udfylder en ernæringsrecept, som skal vises der, hvor du køber produktet. Opdateret oversigt over tilskudsberettigede ernæringsprodukter fås på : Sundhedsstyrelsens liste over tilskudsberettigede præparater. Ost er godt i alle varianter, især de bløde delikatesse- og smøreoste, gerne i rigelig mængde. Ost kan anvendes i salatskålen, saucer, farsretter, smeltet over kød- og fiskeretter, og i gratiner. Stegt, dampet eller kogt fisk er let fordøjelig og har et stort proteinindhold. Kogt fisk kan serveres i gratin, som fars og lignende. Flødesaucer passer til de fleste fiskeretter. Spis legerede supper frem for klare supper, da de har et højere energiindhold. Nødder, peanuts og pistacienødder kan anvendes som snacks. Hakkede nødder kan drysses over desserter og bruges til tærter. Chips har et højt energiindhold og kan anvendes som mellemmåltid. Pomfritter og anden friturestegt mad har et højt fedtindhold og giver dermed meget energi. Produkter som Petite Danone, Grand Danone og andre færdigfremstillede desserter har et højt protein- og energiindhold. Skummetmælkspulver har et højt indhold af protein og kan tilsættes supper, saucer og retter, hvor der i forvejen indgår mælk. Det kan købes på apoteket og i Matas forretninger. Der findes også andre former for proteinkoncentrater på markedet. Spørg personalet. I afdelingen har vi brochure over forskellige produkter. Maltodextrin er et ernæringsprodukt, der har et højt indhold af kulhydrater og dermed energi. Produktet kan fx tilsættes drikke som kaffe, te, juice, saft, supper og bouillon. Maltodextrin har ingen farve, mange kan ikke smage det og det ændrer ikke på drikkens konsistens. Maltodextrinopløsning (3.5 dl): 100 g (2,5 dl) maltodextrin 3 dl kogt vand Maltodextrin og vand røres sammen og sættes til afkøling i køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 1700 kj. 1 spsk (= 10 ml) indeholder 48 kj. Opløsningen kan holde sig et døgn i køleskabet og fordeles efter behag i alt, hvad der drikkes og eventuelt spises dagen igennem. Maltodextrin kan købes på apoteker. Der kan være andre varenavne. Revideret september
4 Der findes mange proteinpulvere på markedet fx Protifar og Atpro 100. Her giver vi et eksempel på anvendelse af Atpro 100. Atpro 100 anvendes direkte fra emballagen, når du vil berige den enkelte portion, eller du kan lave en koncentreret opløsning af pulveret, som fordeles i mad og drikke i løbet af dagen. Den koncentrerede opløsning er egnet til: Saftevand, juice, frugtgrød, grønsagsjuice, øllebrød, havregrød, kartoffelmos og sauce. Atpro 100 har en gennemtrængende bismag, men tilsætter man samtidig Maltodextrin ophæves smagen. Du bør blande dem i forholdet 1:1. Atpro 100 kan købes på apoteker og i Matas forretninger Atpro 100-opløsning (1,25 dl): 50 g (3/4dl) Atpro dl kogt vand Atpro 100 og vand røres sammen og sættes til afkøling i køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 45 g protein og 809 kj. 1 spsk (= 10 ml) af opløsningen giver 3,8 g protein og 65 kj. Anvendes koldt vand, kan det opløses i mikroovnen på 10 sekunder. Opløsningen er holdbar 1 døgn i køleskabet. Proteintilskud må ikke benyttes som fuldkost, da proteinsammensætningen ikke repræsenterer alle de former for protein kroppen har brug for. Flere muligheder og ideer Mange små måltider Spis eller drik 6-10 gange i løbet af dagen, da det kan være svært at spise og drikke så store portioner som vanligt. Ud over de normale hovedmåltider, bør du supplerer med små mellemmåltider. Det kan være lettere at drikke dig til kalorier end at spise. Suppe, vælling, mælkeprodukter og proteinrige drikke samt andre flydende retter er velegnede, når appetitten er lille, da de kun giver en kortvarig mæthedsfølelse, hvorved du kan spise og drikke hyppigere. Med suppe, yoghurt og mælk kan du dække dit energi- og proteinbehov selv over lange perioder. Et mellemmåltid kunne være: Kakaodrik lavet af sødmælk og vanilleis Varm kakao med flødeskum Hjemmelavede eller færdigfremstillede protein- og energirige drikke Flødeis f.eks. Magnum Revideret september
5 Desserter, også gerne de færdigfremstillede desserter fx ris á la mande, budding, Danone yoghurt, mælkesnitte Frugtgrød med piskefløde Ymer, yoghurt, koldskål Kage - gerne med flødeskum til Franskbrød med smør og ost eller pålæg Lille croissant med kyllingesalat Et stort stykke brie 60% på en lille kiks. Et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg Røget laks på et lille stykke brød med dressing Tynde agurker og gulerodsstave med dip af cremefraiche 38% En lille skål chips eller pomfritter med dip Spis når du kan Spis når du er mest veloplagt, eller når lysten til at spise opstår, fx lige inden sovetid, hvis du er vågen midt om natten eller tidlig morgen, så snart du vågner. Vent ikke til det bliver spisetid, da lysten så måske er væk. Sig ikke nej Sig ikke per automatik nej tak til det måltid eller mellemmåltid, du får tilbudt. Det kan resultere i en ond cirkel og et for stort vægttab. Samarbejd med personalet om at finde frem til en god løsning, så du får den ernæring du har brug for hver dag. Spis kold mad Hvis du har nemmere ved at spise kold mad, så lad vær med at spise den varme. Du kan sagtens dække dit energi- og proteinbehov med kold mad. Spis små portioner Du kan altid tage flere gange. Store portioner kan tage appetitten. Revideret september
6 Anvend findelt mad Når appetitten er lille, er hakket eller findelt kød ofte nemmere at spise end hele kødstykker, da tyggearbejdet er mindre. Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med kartoffelmos frem for kartofler og frugtgrød eller kompot frem for frisk frugt. Server godt med sauce Spytproduktionen er ofte nedsat, når appetitten er lille. Det kan give problemer, når maden skal synkes. Derfor er det godt at få rigelig med sauce. Mosede, blendede, legerede/flydende retter kan være lettest at spise. Syrligt tilbehør Syrlige madvarer stimulerer spytdannelsen og virker appetitvækkende. Eksempelvis kan syltede rødbeder, syltede agurker, frugtkompot, chutney eller sur/sød sauce serveres til det varme måltid. En aperitif er en god ide! Et lille glas rødvin, frugtvin, øl eller frugtjuice ½ time før måltidet kan stimulere din appetit. Drik først efter hovedmåltiderne. Væske fylder op, drik derfor primært efter og imellem hovedmåltiderne. Motion Bevægelse og motion skærper din appetit. Forsøg derfor at gå en tur i den friske luft hver dag. Fortsæt med dine hjemlige gøremål i det omfang, du har energi og overskud til det. Bevægelse er sammen med energi og protein forudsætningen for genopbygning af dine muskler. Fysisk aktivitet er desuden befordrende for dit psykiske velvære. Det øger din selvtillid, når du selv gør noget aktivt for at genopbygge din krop. Tag andre sanser i brug Din appetit øges ved at maden dufter godt, ser farvestrålende ud og er anrettet pænt. Spis hyggeligt - lad andre lave maden Du kan få mere lyst til at spise, hvis der er: luftet ud inden måltidet, en dug på bordet, et tændt stearinlys, du sidder behageligt, du spiser i selskab med andre, eller hvis andre har lavet maden. Brug fryseren Køb færdigtilberedt mad. Få familie og venner til at tage lidt med til fryseren. Revideret september
7 Når du har brug for at dæmpe eller fjerne gener Ved at forebygge eller fjerne, dæmpe eller kompensere for uønskede gener og bivirkninger fra sygdom og behandling, øger du dit velbefindende og forbedrer muligheden for at kunne spise tilstrækkeligt. På de følgende sider har vi samlet en række forslag og vejledninger, der kan være til inspiration for dig. Kvalme og opkastning Hvis du har kvalme og / eller opkastninger er det vigtigt at tale med lægen og sygeplejersken. Der er mange muligheder for kvalmestillende medicin, som kan tilpasses den enkelte. Derudover er der noget, du selv kan gøre for at afhjælpe kvalme og opkastninger: Tag den kvalmestillende medicin ½ - 1 time før måltider. Får du fast daglig kvalmebehandling fordelt over hele døgnet, er tidspunktet i forhold til måltidet dog uden betydning. Spis og drik hyppigt og når appetitten er størst. Det kan for nogle være umiddelbart efter søvn og hvile. Fordel måltiderne over så mange timer på døgnet som muligt, da en overfyldt mave kan give kvalme og trykken i maven. En tør kiks, en tvebak eller ristet brød kan begrænse kvalme. Sid behageligt under måltidet. Mellemgulvet skal være rettet ud, for at der kan blive plads til maden. Sørg for at få rigelig væske. Nogen synes at fx cola eller andre kulsyreholdige drikke virker kvalmestillende. En anden måde at få væske på er via sodavandsis, saftbaserede energidrikke, der fryses og spises som sorbet. Få andre til at lave maden. Kold mad kan være lettere at spise, da lugten fra den varme mad kan give kvalme. Ideer til kolde retter kan være: små anretninger med diverse patéer, kolde supper, oste, tunsalat, æg og ost, fiskemousser og pastasalater. Den kolde mad kan anrettes i god tid, og mange produkter kan købes færdiglavet. Syrlige madvarer kan nedsætte / afhjælpe kvalmen, det kan fx være frugt og tilbehør til maden som syltede asier og rødbeder. Revideret september
8 Indtag små måltider med mildt smagende madvarer. Sørg for god udluftning, da et dårligt indeklima kan give kvalme. Slap af efter måltidet, da aktivitet kan fremkalde kvalme. Hvil siddende eller tilbagelænet, men lig ikke ned. Ligger du i en hospitalsseng, så hæv hovedgærdet. Tag bekvemt, løstsiddende tøj på, da stramtsiddende tøj kan fremprovokere kvalme. Let motion, fx kan en gåtur eller en cykeltur skærpe appetitten og nedsætte kvalme. Et syrligt bolche, en pebermyntepastil eller tandbørstning kan fjerne en ubehagelig smag i munden, friske op og derved forhindre kvalmen i at opstå. Det kan også friske op at skylle munden med kamillete eller dansk vand. Hvis der er stor sandsynlighed for kvalme/opkastning efter behandlingen med kemoterapi, er følgende madvarer bedst: banan, havregrød, ristet brød med mild ost, tvebakker, kiks og knækbrød. Stærk lakrids, saltstænger og chips kan medvirke til at begrænse kvalme. For nogle kan det at høre musik, lytte til radio og se TV være afledende og hjælpe på kvalme. Følgende kan forværre kvalmen: Fremmedartet/ubehagelig luft, lugten af stegt mad, mad med stærk lugt, fed mad, krydret mad, parfumeret lugt, overanstrengelse og træthed. Smerter kan give kvalme, som igen kan påvirke appetitten. Det er vigtigt at få en sådan ond cirkel brudt og eventuelt for en kortere periode få mere smertestillende medicin. Revideret september
9 Mundgener Kemoterapi og strålebehandling kan hæmme immunforsvaret og give bivirkninger i form af betændelse med bakterier, svampe, virus, betændelseslignende tilstande og tørhed i munden. Disse bivirkninger kan medføre belægninger, sår, smerter, sejt spyt og synkebesvær. Det kan være forbundet med stort ubehag at spise og drikke, når der er opstået mundgener. Tal altid med personalet, hvis disse gener opstår, da nogle kan og skal afhjælpes med medicinsk behandling og følg først og fremmest den vejledning du får om mundpleje i afdelingen. Her nævner vi nogle tiltag, som kan være med til at nedsætte mundgenerne. Generelle anbefalinger for kosten ved mundgener: Mosede, blendede, legerede eller bløde retter er ofte lettere at bearbejde i munden og synke. Det kan for eksempel være: Legerede supper, hytteost, smøreost, blendede/mosede grøntsager, kogte retter tilberedt med hakket kød, syrnede mælkeprodukter, for eksempel kærnemælk, drikkecultura, drikkeyoghurt. Mælk kan gøre spyt mere sejt, når den drikkes. Hvis det er tilfældet så anvend i stedet mælken i madlavningen. Mad der oftest er lettere at spise: Fisk eller fjerkræ, alle æggeretter (hårdkogte æg kan dog være svære at synke), budding, fromager, sorbet, is, banan mos af modne bananer og babymad på glas. Tilbered retter med rigelig sauce eller brug for eksempel smør, salatdressing, fløde eller mayonnaise for at få maden mere lind. Rugbrød vil ofte være svært at spise, men ristet brød eller franskbrød uden skorpe glider oftere nemmere ned, evt. dyppet i suppe, bouillon eller stegesky. Kager og kiks kan dyppes i mælk eller kakao, te, kaffe. Undgå stærkt krydrede retter og stærk alkohol. Syrligt og salt mad kan forværre mundgenerne. Undgå syrlig mad som appelsin, citrus, grapefrugt, tomat og banan. Meget friske, let grønne bananer kan svie i munden. For varm eller for kold mad vil brænde i en øm mund og vil forværre generne yderligere. Tag en mundfuld væske for at linde på madens konsistens, før den synkes. På nogle sygehuse er der mulighed for at få gratinkost. Det vil sige måltider, hvor al maden har konsistens som gratin. Maden er blød og mild i smagen og behøver ikke at blive tygget. Tykke mælkeprodukter kan være lettere at synke end tynde ved synkebesvær. Tyndt flydende mad kan jævnes med mel, piskefløde, æg eller husblas. Stivelsespulver Attylet eller Nutilis kan tilsættes supper og varme og kolde drikke. De kan købes på apoteket. Revideret september
10 Mundtørhed Hvis spytproduktionen er nedsat og munden derfor tør, kan madlyst og smagsoplevelser påvirkes negativt. Nedsat spytproduktion øger risikoen for huller i tænderne, og denne risiko øges ved indtagelse af sukker. Følgende anbefalinger kan mellem måltiderne stimulere spytproduktionen og holde munden fugtig: Omhyggelig tand- og mundhygiejne flere gange daglig Skyl munden hyppigt med danskvand Reducer tobaksforbruget eller undlad helt at ryge. Rygning forværrer mundgenerne betydeligt, da det udtørrer og irriterer slimhinderne. Undgå alkohol, da alkohol også forøger mundtørheden Tyg sukkerfrit tyggegummi. Anvend eventuelt fluorholdigt tyggegummi efter hvert måltid fås i håndkøb på apoteket. Sukkerfrie pastiller, frisk ananas (ananasjuice) og knust is. Syrlige bolcher stimulerer ligeledes spytsekretionen, men sukkeret øger risikoen for at få huller i tænderne. Forsøg med syrlig mad og syrlige drikke, hvis munden ikke er øm Sødmælk og kakaomælk kan smøre halsen Havresuppe kan være godt, lige når man vågner Forsøg at trække vejret gennem næsen og ikke gennem munden, det udtørrer slimhinderne mindre. Drik eller skyl munden med kold eller lunken kamillete lavet af hele blomster. De olier, der virker desinficerende og lindrende sidder i kernen af kamilleblomsten. Posete har et lavere indhold af olier end kamillete med hele blomster. 1½ dl kogende vand hældes over 1 spsk. kamillete i si og trækker i 5 min. Holdbart 3 døgn i køleskab. Andre muligheder er te med og uden citron, dansk vand eller vand tilsat natron (1 tsk natron til 1 liter vand) Nip lidt væske sammen med hver mundfuld mad. Hvis dette ikke hjælper tilstrækkeligt er der flere slags spytstimulerede og fugtende midler som eksempelvis: Zendium Saliva Gel, der påsmøres 2-4 gange dagligt, Zendium Saliva Spray Revideret september
11 anvendes10-20 gange dagligt. Brug en mild tandpasta f.eks. Zendium. OBS!! I den periode du modtager strålebehandling må præparaterne ikke anvendes. De anses for at kunne forringe effekten af strålebehandlingen. Hjemmelavet kunstig spytvæske bestående af Lige dele glycerol (købes på apoteket eller Matas) og vand citrondråber efter behag. Tag 1 tsk. i munden ved behov, da dette virker fedtende i munden. Blandingen er holdbar i køleskabet i 3 døgn. Sugetablet Profylin (fås også som gel), kan købes på apoteket. Ved læber, der revner eller er ømme, kan det anbefales at anvende læbepomade og salver for eksempel Dimeticon/Zinksalve, Eight Hour Creme fra Elisabeth Arden og Locobase repair og Matas læbebalsam på tube. Ømhed i munden Når munden er tør, er den ofte også øm. Det er vigtigt med en god mundhygiejne for at undgå infektioner. Det anbefales at børste tænder, helst med en blød børste efter hvert måltid og skylle munden ofte med f.eks. kamillete eller dansk vand. Følg først og fremmest den vejledning du modtager mundtligt og skriftligt om mundpleje i afdelingen. Ved rifter eller megen ømhed i mundhulen, på tungen eller på læberne, kan anbefales: Mundskyllevæske Andolex er smertelindrende på en øm mund. Der gurgles med ml. Kan bruges hver 2. time. OrAssist virker lindrende og kølende. Kan købes på apoteket. Ved udtalte smerter kan der være behov for smertestillende behandling med morfinpræparater. Lidokain viskøs er et lokalt virkende smertestillende middel med kortvarig effekt. Lidokain hæmmer sårheling og forsinker gendannelse af slimhinden. Alligevel kan du have behov for at anvende lidokain. Men brug det altid efter anvisning af læge, tandplejer eller sygeplejerske. Hvis du har tandprotese, så vær opmærksom på om protesen passer. Passer protesen ikke, så brug den kun ved spisning. Passer protesen, er det godt, hvis du i perioder af dagen tager protesen ud og lader gummerne få hvile. Tag altid protesen ud om natten. Anvend sugerør med knæk til alle drikkevarer. Før sugerøret så langt ind i munden som muligt, så væsken ledes forbi den ømme slimhinde og ind bagest i munden. Revideret september
12 Smagsændringer Sygdom og behandling kan påvirke smags- og lugtesansen. Maden smager og dufter anderledes end den plejer. Det er især smagsoplevelsen der ændres og ændringerne opleves individuelt. Syrligt og bittert smager kraftigere end sædvanligt, hvorimod sødt og salt kan opleves svagere. For nogen smager maden ikke af noget eller nogle madvarer smager af metal. Der er mange, der oplever sødt værende for sødt. Der kan opstå en generel forvrænget oplevelse af fx parfume og blomsterdufte, som kan udløse kvalme og ubehag. Smags- og lugtesansen bliver normal igen et stykke tid efter, at behandlingen er ophørt. Forslag der hjælper på smagsændringer: Børst tænder inden måltiderne eller skyl munden med vand tilsat citron. Hvis okse- eller svinekød smager bittert, forsøg da med fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, ost og mælkeretter eller vegetarmad med bønner og linser. Marinering af kød, fisk og fjerkræ kan ændre smagen i en positiv retning. Krydderurter i større mængde end vanligt, kan gøre smagen kraftigere og bedre. Brug gerne krydderier. De kan kompensere for en anderledes smagsoplevelse. Hvis du tilsætter maden mere salt end vanligt, kan det dæmpe en sødlig smag. Hvis du tilsætter maden mere sukker end sædvanligt, kan det fremhæve smagen. En metallisk smag kan dæmpes ved at spise pebermynte. Kold mad kan være lettere at spise end varm. Smagsløgene kan til en vis grad snydes ved mad, der er farverig, dufter godt, ser lækkert ud og anrettes pænt. Det øger spytsekretionen og lysten til at spise. Revideret september
13 Halsbrand Halsbrand og svie i maven kan opstå i tilknytning til kemoterapi og stråleterapi. Halsbrand opstår som regel i et par timer efter måltidet og kan være ubehageligt. Det er vigtigt at tale med lægen om problemet, da det i nogen tilfælde bør behandles med syrehæmmende medicin. Derudover kan ubehaget mindskes ved at følge nedenstående : Spise små, hyppige måltider. Sidde op og spise. Undgå at ligge fladt ned lige efter måltidet, lig i stedet med hovedet hævet. Spis mælkeprodukter, kiks, crackers, ristet brød, tvebakker, knækbrød og banan. De er syreneutraliserende og kan give lindring. Undgå kaffe, juice, stærkt krydret, røget og fed mad, idet det stimulerer syredannelsen. Citrusfrugter og eddikesyltede madvarer kan forværre halsbrand. Undgå alkohol. Nedsæt tobaksforbruget eller undlad helt at ryge Syreneutraliserende medicin, for eksempel Novalucid og Alminox, giver god lindring. Kan købes i håndkøb på apoteket. Revideret september
14 Diarré I sygdomsforløbet og som bivirkning til behandlingen kan der opstå tarmproblemer i form af diarré, luftdannelse og rumlen i maven. Der er flere årsager til at diarré kan forekomme. Kemoterapi og stråleterapi kan påvirke tarmslimhinden, eller der kan være tale om infektioner og bivirkninger til antibiotika. Ofte skyldes diarréerne en kombination af disse årsager, og det er almindeligt at diarréerne ophører efter nogle dage. Du må spise og drikke den mad og væske du har lyst til og erfarer at maven kan acceptere. Ved diarré tolererer maven bedre mager mad end fed og stegt mad. Fed mad tåles som regel godt igen et par dage efter at diarréen er ophørt. Tal med lægen og sygeplejersken om problemet, således at relevant behandling bliver sat i gang. Uanset årsagen kan du selv medvirke til at bedre tilstanden: Sørg for rigelig væskeindtagelse gerne 2-3 liter dagligt, mineralvand, vand, kamillete, og andre beroligende urteteer, te med sukker og lidt salt. Har du brug for at det smager af noget, så tilsæt et par skiver lemon eller appelsin, lidt saft eller lidt juice. Fortynd saft og juice. Fortynd 1 del juice til 1 del vand. Blander du koncentreret saft, så fortynd med dobbelt så meget vand, som der står på pakningen. Meget sukkerholdige drikke holder på væsken i tarmen, og det forværrer diarréen. Klar suppe og bouillon kan erstatte væske- og salttab. Eksempler på madvarer som normalt tåles ved diarrè: Kød fra kylling og kalkun, fisk, æg, kogte grønsager og frugt, modne bananer, franskbrød, kartoffelmos, ris og magre oste. Tilbered kogte, dampede eller ovnbagte retter. Spis ristet brød og tvebakker. Spis havresuppe eller havregrød, rismelssuppe eller rismelsgrød. Spis surmælksprodukter for eksempel A38, yoghurt og Cultura. De indeholder halvt så meget laktose som almindelig mælk og indeholder baktereriekulturer, der understøtter den normale tarmflora. Alle mælkeprodukter indeholder laktose. Laktose er mælkesukker, som normalt bliver spaltet i tarmen og derefter optages i kroppen. Efter kemoterapi, stråleterapi og langvarig diarré kan tarmens evne til at fordøje mælkesukker være midlertidig nedsat. Mælkesukkeret bliver dermed i tarmen og forværrer diarréen. Spis mange små måltider. Det sikrer den bedste optagelse af næringsstoffer. Tyg maden grundigt, så den er flydende og dermed lettere fordøjelig. Undgå luftdannende grøntsager såsom kål, porrer, løg, ærter og bønner Undgå alkohol, kaffe, sort te, søde sager og stærk krydret mad. Revideret september
15 Undlad eller begræns indtaget af kunstige sødestoffer som sorbitol, xylitol og lignende. De kan forværre diarréen. Mange saftevandsprodukter er sødet med kunstige sødestoffer. Undlad at anvende stoppende midler, med mindre det er aftalt med lægen. Mave og tarm bliver i de fleste tilfælde hurtigst helbredt, hvis de regulerer sig selv. Der findes produkter med sukker og salte, der medvirker til at genoprette væskebalancen f.eks. Revolyt, som du kan købe på apoteket. Revideret september
16 Forstoppelse Forstoppelse kan være en bivirkning til behandlingen, eventuelt kombineret med nedsat væskeindtagelse, nedsat motion, smertestillende medicin, kvalmestillende medicin, lav fiberindtagelse eller du spiser mindre end normalt. Får du kemoterapi, der giver forstoppelse, er det næsten altid nødvendigt at regulere mavetarmfunktionen ved hjælp af afføringsmidler. Vær opmærksom på altid at supplere med afføringsmidler, hvis du anvender morfinpræparater, for eksempel Morfin, Contalgin eller Durogesic plaster eller Zofran mod kvalme. Tal altid med personalet om valg af afføringsmidler og dosering. Du kan forebygge eller lindre forstoppelse ved at: indtage 2-3 liter væske dagligt spise figner, dadler, abrikoser og rosiner eller opblødte svesker eller drikke sveskeeller figenjuice. Permanent anvendelse af førnævnte giver en doven tarm spise kost med et højt fiberindhold. Fiberindholdet i maden øges eksempelvis ved at: Spise rugbrød, brød med eller uden kerner, grovbrød, spise mange rå og kogte grøntsager, spise rå og tørret frugt eller frugtkompot. Hvis du er småt spisende og derfor hovedsagelig bør vælge energirig mad, der ofte indeholder få fibre, så anvend i stedet afføringsmiddel. Fiberrig kost fylder meget i maven, og gør dig derfor hurtigt mæt. Det kan betyde, at du ikke får al den næring du har brug for dyrke motion i det omfang, det er muligt sørge for en fast toiletrutine med ro og god tid Opskrift på en marmelade, der virker afførende: 125 g figner, 125 g svesker, 125 g honning, 125 g sirup, 45 g sennepspulver (fås på apoteket). Svesker og figner sættes i blød natten over. De koges, findeles og blandes med honning, sirup og sennepspulver. Marmeladen kan holde sig i køleskab 3-4 uger. Start med at tage en barneskefuld om aftenen. Nogle kan have gavn af at bruge et fibertilskud i form af tabletter eller granulater. På apoteket kan du få Husk, Visiblin, Vital fiber. Fibertilskud skal altid indtages med rigeligt væske, for eksempel 1-2 glas vand. Er væskeindtagelsen lille vil det forværre forstoppelsen, og fibertilskud vil da være en dårlig ide. Revideret juni 2003 Revideret september
17 Hygiejne ved håndtering af madvarer Mikroorganismer som bakterier og svampe i mad og vand kan gøre alle syge, men især mennesker, der som følge af sygdom får kemoterapi og eller stråleterapi og derfor har nedsat modstandskraft. Sygdomme som skyldes bakterier i mad og vand kan forårsage alvorlig sygdom, der resulterer i diarré, kvalme, opkastning, feber, hovedpine, mavekramper og muskelsmerter. Dette kan undgås ved en sikker tilberedning af mad og drikke. Følg anvisningerne uanset om du selv er syg eller tilbereder mad til en syg: Vask altid dine hænder grundigt med vand og sæbe inden tilberedning af mad. Hold dine køkkenredskaber og arbejdsområder rene. Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe efter håndtering af råt kød, fjerkræ og fisk. Vask skærebræt med varmt vand og sæbe. Anvend et skærebræt til kød og et til frugt og grønt. Kog eller gennemsteg al kød og fjerkræ til det er minimum lyserødt inden i. Råt eller halvstegt kød, fjerkræ og fisk kan gøre dig syg. Lad ikke kødsaften komme i kontakt med andre madvarer, før kødet er færdigtilberedt. Drikkevarer skal opbevares i køleskab og må højst stå fremme i 3 timer. Mælkeprodukter må stå fremme 1 time. Saft blandes i rene kander, hver gang man laver en ny kande. Salmonellabakterier sidder hovedsagelig på æggeskallen. Køb og anvend altid æg fra salmonellakontrollerede produktioner. Gør du det, anses blødkogte æg og spejlæg for sikre at spise. Anvend kun pasteuriserede æg i salatdressinger, kolde saucer og kolde desserter som is og fromage. Opbevar madrester i køleskabet og spis dem inden for 3 dage. Køb og indtag ikke mad, der har passeret holdbarhedsdatoen. Genopvarmer du maden skal hele portionen op på 75 C. Varme retter opleves oftest først som værende varm mad, når temperaturen er over 75 C. Skyl al frugt og grønt omhyggeligt under rindende koldt vand, selv det, der skal koges. Undlad at spise muggen og ødelagt frugt og grønt. Skift karklud og viskestykke daglig. Skift karkluden, hvis den har været i berøring med råt kød eller kødsaft anvend i stedet køkkenrulle. Kontroller køleskabets temperatur x 1 ugentligt og på varme sommerdage. Der må være max 5 C. Revideret september
Hvordan kan jeg lindre - gener fra sygdom og behandling?
Hvordan kan jeg lindre - gener fra sygdom og behandling? Vi har med denne pjece samlet gode råd og vejledning om, hvordan du selv kan være med til at lindre nogle af de gener og bivirkninger, der er forbundet
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereMad under kræftsygdom og behandling
Mad under kræftsygdom og behandling Denne information indeholder vigtige oplysninger om, hvordan du får den bedste ernæring, når du er syg. Der er gode råd om, hvordan du kan undgå eller lindre forskellige
Læs mereKostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer
Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning
Læs mereMere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling
Mere energi i mindre mad Hæmatologisk Afdeling Mere energi i mindre mad Mad er en vigtig del af behandlingen. Den mad der anbefales til syge er ofte anderledes end maden til raske. Ved sygdom og behandling
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs merePatientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition
Læs mere02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI
02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereKostråd når du har fået ileostomi
Information til patienten og pårørende Kostråd når du har fået ileostomi Regionshospitalet Viborg De kliniske diætister Gode råd om mad og drikke når du har ileostomi Mens du er indlagt Hvordan fungerer
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mere02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI
02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en
Læs mereNår appetitten er lille
Når appetitten er lille er behovet stort Kost til småtspisende Du kan selv gøre meget for hurtigere at blive rask nemlig spise og drikke det rigtige Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du skal
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereMadens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi
Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det
Læs mereRigtig mad og ernæring
Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter Astrid Lindman, projektsygeplejerske Hæmatologisk Afdeling Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter Denne patientvejledning Rigtig mad og ernæring
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mere02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt
02b KOLOSTOMI STOMI INFO Spis godt Lev godt Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereOnkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom
Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade Patientvejledning kost ved kræftsygdom Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus Det følgende materiale, der giver oplysninger om kost, i forbindelse med,
Læs mereMADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du
Læs mereTandpleje. ved mundtørhed
Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse af tænder og kæber på Kæbekirurgisk Afdeling
Læs mereNår appetitten er lille
Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereNÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.
NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereErnæring ved synkeproblemer (dysfagi)
Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereOpskrifter - småt og godt
Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs mereErnæring ved Neuroendokrin tumor
Ernæring ved Neuroendokrin tumor Mette Borre, Klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital. Denne vejledning er til dig med neuroendokrin tumor. Den handler om kostens betydning for sygdomsforløbet og
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereRegionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin
Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereKost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder
KOMMUNEN INFORMERER Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder En vejledning for borgere, pårørende og fagprofessionelle Hvad er synkevanskeligheder? Dysfagi er en samlet betegnelse
Læs mereATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)
ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereDysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre
Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereHerlev Hospital Onkologisk Afdeling MAD UNDER KRÆFTSYGDOM OG BEHANDLING. FAKTA om mad og drikke OPSKRIFTER. GODE RÅD mod gener
Herlev Hospital Onkologisk Afdeling MAD UNDER KRÆFTSYGDOM OG BEHANDLING FAKTA om mad og drikke OPSKRIFTER GODE RÅD mod gener Indhold Fakta om mad og drikke Generelt om mad... 5 Nedsat appetit... 7 Få
Læs mereKostvejledning til ileostomipatienter
Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration
Læs mere1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.
1 stk. fisk 1 stk. kød 1 stk. 1 g 75 2 1 stk. 52 g 546 7,8 HOV EDMÅLT ID 2 dl 744 6,6 Aftenmåltid energitæt 125 g kartoffel, 1 g grønt, 1 g kød, sovs 19 16,7 4,1 75 g kartofler, 5 g grønt, 7 g kød, 1 dl
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereErnæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere
Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereHvordan kan jeg få mad nok?
Derfor er det vigtigt at få nok at spise Vægttab i forbindelse med sygdom betyder tab af vigtigt muskelvæv. Ved en slankekur tabes fortrinsvis fedtvæv, men dette er ikke tilfældet under sygdom på grund
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereSundhedsfremmende appetit på livet
Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når
Læs mereErnæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere
Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme
Læs mereKostvejledning til ileostomipatienter
Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereAnsigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning
Ansigts masker Hvis man ikke lige har taget et ansigtsdampbad, kan man åbne porerne ved at dække ansigtet med et vådt, varmt (dog ikke ubehageligt varmt) håndklæde i 5 minutter, før masken lægges. Man
Læs mereKostpolitik for Sorø Dagpleje
Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet
Læs mereGode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem
Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Sundhedsfremmende appetit på livet Med pjecen ønsker vi at ruste dig og dine pårørende til at sikre den mest optimale ernæring efter
Læs mereMåltidspolitik januar 2011
Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have
Læs mereOpskriftshæfte. - inspiration til energirige retter
Opskriftshæfte - inspiration til energirige Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Øre-Næse-Halsafdeling H Ambulatoriet: Tlf.: +45 7846 3194 09.00
Læs mereHvad kan du spise, når du har en ileostomi?
Hvad kan du spise, når du har en ileostomi? Hvordan virker tarmen efter operationen Når tarmen begynder at fungere, kan der komme op til 2 liter afføring i døgnet fra ileostomien. Det er individuelt hvor
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereDet handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.
FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereKoloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa
Til patienter og pårørende Koloskopi Kikkertundersøgelse af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Koloskopi Væskeskema Det er vigtigt
Læs mereKom godt i gang med at spise igen
Du har besvær med at synke, fordi du har været i strålebehandling mod hoved-halskræft. I denne vejledning giver vi dig gode råd til, hvordan du håndterer synkebesværet og kommer i gang med at spise igen.
Læs merePatientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm
Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.
Læs mereIdéer og opskrifter med Fresubin DRINK
Idéer og opskrifter med Fresubin DRINK Fresubin 2 kcal DRINK 2 Idéer med Fresubin 2 kcal DRINK Frugtsalat Skær dine foretrukne frugter og bær og hæld 1 afkølet flaske Fresubin 2 kcal DRINK Abrikos- Fersken
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereMenukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015
Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).
KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000
Læs mereNATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ
NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ TILBEREDNING, DYRKNING & ØKOLOGI At leve sundt er et samspil af mange faktorer - det gælder din krop såvel som din psyke. TILBEREDNING På Kalø Økologisk
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereKyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki
Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne
Læs mere