Naboskabsundersøgelse 2015

Transkript

1 2015

2 i Vangkvarteret Juni 2015 Kontakt Adresse Jakob Bøjen, chefkonsulent, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby

3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Formål... 1 Socioøkonomisk beskrivelse af afdelingen... 2 Metode... 5 De har besvaret skemaerne... 5 Analyse... 7 Tilfredshed og tryghed... 8 Naboskab og fællesskab Kendskab til afdelingsbestyrelsen Det fysiske miljø i boligområdet Fælleshuset Ressourcer i boligområdet Accept af forskellighed Sundhed Konklusion Bilag 1: Afdelingsdata Bilag 2: Åbne besvarelser

4 Baggrund Glade og tilfredse beboere er afgørende for at fastholde og få nye beboere til afdelingen mange år frem i tiden. I en række år har der i Havevang/Agervang (afdeling ) og Agervang/Engvang (afdeling ) været et boligsocialt projekt, der i samarbejde med beboerne har kørt en lang række initiativer, der skal gøre flere beboere endnu gladere for at bo i afdelingerne. Den boligsociale indsats forsætter de næste år frem i Fællesskab i Vangkvarteret. Denne rapport dokumenterer beboernes indtryk af at bo i deres afdelinger og samler op på beboernes forslag til forbedringer. Formål Formålet med undersøgelsen er: at evaluere den tidligere boligsociale indsats og renovering at lave en nulpunktsmåling ift. de kommende 3 ½ års indsats at få et øjebliksbillede til brug i indsatserne at skabe netværk. 1

5 Antal Procent Socioøkonomisk beskrivelse af afdelingen Ifølge Danmarks Statistik boede der i personer i Havevang/Agervangs (afdeling ) 316 boliger og Agervang/Engvangs (afdeling ) 280 boliger. Her følger en socioøkonomisk beskrivelse af de to afdelinger, som er værd at holde sig for øje, når der skal reflekteres over svarene for naboskabsundersøgelsen og de fremtidige løsninger. I det følgende ser vi på: Aldersgrupper Dansk eller indvandrerbaggrund Uddannelsesniveau Relation til arbejdsmarkedet 25 Aldersgrupper og forskel Afd. 123 og 166 Holbæk Kommune år 7-17 år år år år år 65 år og ældre Udvikling børn og unge i afd. 123 og år 7-17 år 2

6 Afd. 123 og 166 Holbæk Kommune Personer af dansk oprindelse 8% Personer af dansk oprindelse 60% Indvandrere og efterkommere 92% Indvandrere og efterkommere Indvandrere/efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper Afd. 123 og 166 5% EU-land 39% 36% Øvrig Europa Afrika 0% Nord-, Syd- og Mellemamerika samt Oceanien Asien, statsløse samt uoplyst Holbæk Kommune 21% EU-land 34% Øvrig Europa Afrika 3% 9% 33% Nord-, Syd- og Mellemamerika samt Oceanien Asien, statsløse samt uoplyst 3

7 Procent Procent Procent Grundskole samt uoplyst Personer på år højeste uddannelsesniveau Gymnasial uddannelse Erhvervs- og kort videregående uddannelse 4 14 Mellemlang og lang videregående uddannelse Afd. 123 og 166 Holbæk Kommune 25 Personer i arbejdsstyrken Selvstændige og medarbejdende ægtefæller Lønmodtagere på højt/mellem niveau Lønmodtagere på grundniveau Øvrige lønmodtagere 6 2 Arbejdsløse Afd. 123 og 166 Holbæk Kommune Personer udenfor arbejdsstyrken Afd. 123 og Holbæk Kommune 5 0 Pensionister, inkl. tilbagetrækning 8 4 Under uddannelse Øvrige 7 Øvrige omfatter personer på 15 år og derover, som er hjemmegående husmødre/-fædre, personer på orlov fra ledighed, personer i integrationsuddannelse, på kontanthjælp, på introduktionsydelse, i aktivering, på barsels- og sygedagpenge, i revalidering eller på ledighedsydelse 4

8 Metode Data til denne undersøgelse er indsamlet via spørgeskemaer. Skemaerne er udviklet i et samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan Fællesskab i Vangkvarteret, Holbæk Kommune og Lejerbos Udviklings- og byggeafdeling. Skemaerne er uddelt og indsamlet af teamet i den boligsociale helhedsplan. Der er blevet banket på alle beboeres døre af to omgange. Var beboerne hjemme og havde tid, blev interviewet foretaget. Den ansatte udfyldte spørgeskemaet, og familie og venner hjalp med tolkning, hvor det var nødvendigt. Var beboeren hjemme, men havde ikke tid, blev spørgeskemaet afleveret og hentet igen senere samme dag. Var der heller ingen hjemme anden gang, der blev banket på døren, blev der lagt et skema i postkassen, som man kunne aflevere i fælleshuset. Der er i gennemsnit brugt ca. 40 minutter hos hver beboer. 263 personer har besvaret skemaet. De to afdelinger har 596 boliger, hvilket giver en svarprocent på 44. Havevang/Agervang (afdeling ) afleverede 131 svar (53% af alle svar) o 316 boliger = svarprocent på 41 Agervang/Engvang (afdeling ) afleverede 114 svar (47% af alle svar) o 280 boliger = svarprocent på har ikke oplyst, hvilken afdeling de bor i De har besvaret skemaerne Lidt om baggrunden for de, der har besvaret spørgeskemaerne. 70% Køn 70% Født i Danmark 60% 60% 50% 50% 30% 66% 30% 59% 34% 41% 0% Mand Kvinde 0% Ja Nej 5

9 Hvor godt taler du dansk? (beboernes egen vurdering) Hvor godt læser du dansk? Kan slet ikke tale dansk 0% Kan slet ikke tale dansk 3% Ikke særlig godt Ikke særlig godt 11% Middel godt Middel godt 17% Meget godt 70% Meget godt 69% 0% 60% 80% 0% 60% 80% 30% Jobsituation 25% 15% 5% 0% 24% 1% 14% 18% 26% 18% 6

10 Analyse Analysen er inddelt i følgende afsnit: Tilfredshed og tryghed Naboskab og fællesskab Det fysiske miljø i boligområdet Ressourcer i boligområdet Accept af forskellighed Sundhed 7

11 Tilfredshed og tryghed Ser vi på den samlede beboertilfredshed har 76 % svaret, at de er glade eller meget glade for at bo i boligområdet. 10 % har svaret hverken eller, mens 14 % har svaret Kun lidt glad eller Slet ikke glad. Sammenlignes besvarelserne for de to afdelinger med sidste undersøgelse fra 2010, er der en væsentlig forbedret beboertilfredshed for begge afdelinger. Tilfredsheden er størst i afdeling 166 (81%), mens den er på 75 % i afdeling 123. Hvor glad er du for at bo i dit boligområde? 46% 75% 67% 81% 15% 14% 13% 6% 38% 13% 19% 13% Kun lidt glad og Slet ikke glad Hverken eller Meget glad og Glad En række interessante sammenhænge mellem tilfredshed (dem, der har svaret Meget glad og Glad ) med at bo i området ses her: Kvinder (77%) er mere tilfredse end mænd (73%) De, der ikke er født i Danmark er mere tilfredse (79%) end dem, der er født i Danmark (74%) Desto dårligere man taler dansk, desto mere tilfreds er man (Hvor godt taler du dansk? Ikke særlig godt: 96%, Middel godt: 84% og Meget godt 72%) Beboere over 45 år er mere tilfredse end de yngre 8

12 Der er en tydelig sammenhæng mellem tilfredshed og oplevelsen af kriminalitet og tryghed. 100% 80% 60% 0% Hvor glad er du for din bolig (meget tilfreds og tilfreds) kombineret med oplevelse af tryghed 54% 71% 78% 84% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Synes du at kriminalitet er et problem i dit boligområde? 100% Hvor glad er du for din bolig (meget tilfreds og tilfreds) kombineret med oplevelse af tryghed 80% 60% 30% 56% 56% 65% 61% 72% 77% 82% 84% 0% Meget tit Tit Af og til Sjældent Aldrig Sker det, at du føler dig utryg ved personer i din opgang? Sker det, at du føler dig utryg ved personer, der færdes i dit boligområde? Tilfredsheden er forbedret meget siden år 2010, hvilket er et flot resultat. Sammenlignes tilfredsheden med andre udsatte boligområder og almene boligområder generelt, er der dog plads til forbedring. 9

13 Hvor glad er du for at bo i dit boligområde? Sammenlignet med data fra CFBU 76% 80% 91% 96% 9% 14% 6% 12% 3% 2% 2% Afd. 123 og 166 Udsatte boligområder Almene boligområder Kun lidt glad og Slet ikke glad Hverken eller Meget glad og Glad Landsdækkende Landsdækkene 10

14 Fraflytning og tilfredshed Utilfredshed med boliger og boligområder afspejles også typisk i antallet af fraflytninger. I nedenstående tabel er de to afdelingers fraflytningsprocenter fra år 2010 til 2014 sammenlignet med gennemsnittet for hele Lejerbo. Afdeling har en meget høj fraflytningsprocent i 2012, som skyldes renoveringen i afdelingen. Tallene falder igen drastisk året efter. I afdeling har der været en konstant forbedring i form af færre fraflytninger, hvilket hænger fint sammen med den stigende beboertilfredshed. Begge afdelinger har en fraflytning på 14 % i % Fraflytningsprocent 36% 30% 25% 15% 22% 15% 17% 14% 16% 15% 16% 15% 14% 12% 12% Lejerbo 5% 0%

15 Lejerbos undersøgelse fra 2010 om boligpræferencer viser, at det vigtigste for kommende beboere er at opleve høj tryghed, lav kriminalitet og få hærværkssager samt at der er sammenhæng mellem husleje og boligens kvalitet, hvis de skal opfatte et boligområde som attraktivt. Hvad er vigtigt for Lejerbos boligsøgende? Herover ses en oversigt over de vigtigste ting for de boligsøgende i Lejerbos beboerpanel. Hver farve indikerer forskellige forhold i boligafdelingen. Den røde farve indikerer boligsociale forhold, den grå indikerer de fysiske boligforhold, den grønne er en samling af de omkringliggende faciliteter i boligområdet, mens den blå er andre relevante forhold (herunder konkurrencesituationen). 12

16 Oplevelse af kriminalitet Oplevelsen af kriminalitet er forbedret væsentligt i begge afdelinger siden Blandt beboere, der ikke er født i Danmark, oplever flere (+3 procent) problemer med kriminalitet. Problemet er lige stort for kvinder og mænd. Oplevelsen af problemer med kriminalitet har dog en tydelig sammenhæng med alder. Ved beboere under 30 år oplever 36 % problemer med kriminalitet, for årige gælder det 31 %, for de årige er det 18 % og ved ældre end 65 år er det 17%. Synes du, at kriminalitet er et problem i dit boligområde? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% 19% 50% 73% 79% 81% 50% 27% 22% Nej, kun i mindre grad og Slet ikke Ja, i høj grad og nogen grad Sammenlignes trygheden med andre udsatte boligområder, er den højere i afdeling 123 og 166. Tryghedsniveauet svaret til gennemsnittet for almene boliger generelt. Synes du at kriminalitet er et problem i dit boligområde? Sammenlignet med CFBU data 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% 74% 26% 50% 50% 123 og 166 Udsatte boligområder 74% 81% 26% 19% Almene boligområder Landsdækkene Landsdækkende Nej, kun i mindre grad og Slet ikke Ja, i høj grad og nogen grad 13

17 Tryghed Væsentligt færre personer er utrygge ved andre personer, der færdes i området sammenlignet med tallene fra Kun 35 % svarede i 2010, at de sjældent eller aldrig var utrygge ved personer, der færdes i området, mens det er 74% i dag. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% Sker det, at du føler dig utryg ved personer, der færdes i dit boligområde? 74% 18% 8% 35% 46% 19% Sjældent og Aldrig Af og til Meget tit og Tit 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% Sker det, at du føler dig utryg ved personer i din opgang? 83% 9% 7% 2015 Sjældent og Aldrig Af og til Meget tit og Tit En række forslag til forbedringer er indsamlet. Der bliver peget på mange forskellige ting, hvoraf nogle er modstridende. For eksempel peger nogen på, at videoovervågningen er god, mens andre mener, at den ikke har effekt. Modvirke os og dem. At vi får ejerskab for hele stedet Der skal indføres hilsepligt i alle blokkene plus øjenkontakt. Ja, flere kurser til forældre, som kost, opdragelse, kultur forskelle. Det kan ikke være mere trygt. Der er gjort alt, der kan gøres Samarbejdet med kommunen omkring de, der placeres bør styrkes. Kamera har hjulpet meget. - Mere videoovervågning Der er så mange nationaliteter her. Frygten og hadet mod andre nationaliteter er et stort problem Nu er der gjort en masse ift. lys og tryghed. Næste skridt må være at tage hånd om de mest udsatte beboere. Fokus på fælleskab; at beboerne hjælpes til at være en del af fælleskabet (det nedbryder fordomme), arrangementer for alle! 14

18 Naboskab og fællesskab Flere synes, det er blevet lettere at komme i kontakt med beboerne i deres område. Men mange (18 %) synes stadig, det er svært eller meget svært. Synes du generelt, at der er let eller svært at komme i kontakt med beboerne i dit boligområde? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% 61% 53% 22% 31% 18% 16% Meget let og Let Hverken eller Svært og Meget svært 8 % af beboerne har ikke haft besøg af venner, familie eller naboer inden for de sidste 6 måneder. Lidt over halvdelen af beboerne vil gerne lære flere beboere i området at kende. Har du haft besøg af venner, familie eller naboer indenfor de sidste 6 måneder? Kunne du tænke dig at lære flere beboere i boligområdet at kende? 8% Ja Nej 47% 53% Ja Nej 92% Beboerne er også kommet med forslag, der kan styrke fællesskabet. Mange foreslår fællesarrangementer uden at være mere konkrete end det. Måske de mangler information om, hvad der allerede foregår? Det kan også tolkes sådan, at beboerne er enige i at forskellige fællesaktiviteter på tværs af grupper skaber fællesskab. En indsats der i forvejen arbejdes meget med. 15

19 Kendskab til afdelingsbestyrelsen I afdeling kender 54 % ikke nogen i afdelingsbestyrelsen. 49 % kender ingen bestyrelsesmedlemmer i afdeling. Det er væsentligt færre end i Lejerbos afdeling Fjordparken i Kolding, hvor 28 % af beboerne ikke kender nogen. I en tilsvarende undersøgelse fra Munkebo, også i Kolding, var tallet 43 %. Hvor mange medlemmer af bestyrelsen i din afdeling kender du? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% 9% 11% 16% 22% 25% 26% 15% 15% 19% 15% 54% 49% 43% 28% Fjordparken Munkebo Ingen En enkelt Nogle stykker De fleste eller alle Der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor mange bestyrelsesmedlemmer man kender, og hvor glad man er for at bo i afdelingerne: Hvor glad er du for at bo i dit boligområde? Krydset med: Ved du, hvem der sidder i din afdelingsbestyrelse? 16

20 17

21 Det fysiske miljø i boligområdet Brugen af de fælles områder er forbedret væsentligt siden sidste undersøgelse i % 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% Hvor tit bruger du fællesområderne? 14% 54% 51% 28% 7% 9% 86% 52% 39% Meget tit og Tit Af og til Sjældent og Aldrig Analyseres der på, hvilke grupper der bruger fællesområderne Meget tit og Tit ses en række sammenhænge: De to afdelingers beboere bruger fællesområderne lige meget (hhv. 60 og 61 %). De årige bruger fællesområderne mest. Derefter dem på år og ældre end 65 år. Beboere under 30 år bruger områderne mindst. Kvinder bruger fællesområderne mere end mænd (kvinder: 64 % og mænd 51 %). Beboere, der ikke er født i Danmark, bruger de fælles områder mest ( Ikke født i DK : 68 %, Født i DK : 55 %). Dem, der taler og skriver dårligst dansk, bruger områderne mere end dem, der er bedre til dansk. Beboere som ofte får besøg og kunne tænke sig at lære flere af deres naboer at kende, bruger fællesområderne mere end de som får færrest besøg, og som ikke er interesseret i at lære flere naboer at kende. De, som bruger fælles områderne mest, synes også, at beboerne er bedst til at passe på områderne. Beboerne oplever, at både de indendørs og udendørs muligheder for at være sammen er forbedret markant siden Flere oplever også, at beboerne er blevet bedre til at passe på områderne. Selv om 40/41 % stadig mener, at beboerne er dårlige eller meget dårlige til at passe på områderne. 18

22 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% Hvad synes du om de udendørs muligheder for at være sammen i dit boligområde? 76% 12% 12% 78% 52% 80% 14% 6% 45% 15% % 6% 32% 44% 24% 51% 41% 8% 38% 48% 14% Meget godt og Godt Hverken eller Dårlig og Meget dårlig Hvad synes du om de indendørs muligheder for at være sammen i dit boligområde? 33% 27% 15% 38% 48% 30% 28% 41% 15% 23% 63% Meget godt og Godt Hverken eller Synes du, at beboerne i dit boligområde er gode eller dårlige til at passe på fællesarealerne og de fælles ting? Dårlig og Meget dårlig Meget godt og Godt Hverken eller Dårlig og Meget dårlig 19

23 Fælleshuset 43 % svarer, at de aldrig bruger fælleshuset. 36 % bruger det Meget tit, Tit eller Af og til. Bruger du fælleshuset? 6% 7% 23% 21% 43% Meget tit Tit Af og til Sjældent Aldrig Analyserer vi på, hvilke grupper der bruger fælleshuset Meget tit, Tit og Af og til fremkommer en række interessante sammenhænge: Beboere fra de to afdelinger bruger fælleshuset lige meget (afd. : 36%, afd : 38 %) Kvinder bruger huset mere end mænd (Kvinder: 40 % og mænd: 29 %) De, der er født i et andet land, bruger huset mere end dem, der er født i Danmark ( Født i DK : 29 % og Født i et andet land 36 %) Desto dårligere man taler dansk, desto mere bruger man fælleshuset og dets tilbud (Hvor godt taler du dansk? Ikke særlig godt : 60 %, Middel godt : 45 % og Meget godt 31 %). Der er sammenhæng mellem, hvor glad man er for at bo i de to afdelinger, og hvor meget man bruger huset: Hvor glad er du for at bo i dit boligområde? Krydset med: Bruger du fælleshuset? 20

24 Af Bilag 2 fremgår en række åbne besvarelser om, hvorfor man bruger eller ikke bruger fælleshuset. 38 personer giver en forklaring på, hvorfor de bruger huset. 97 på hvorfor de ikke bruger det. Blandt dem, der bruger fælleshuset fortæller flere, at de bruger det som mødested eller hygge, og mange er også glade for fællesspisning. Blandt dem, der ikke bruger huset, siger flere, at de ikke har tid eller at de prioriterer andre ting. Flere nævner også, at de oplever at mange arrangementer ligger i arbejdstiden. Flere forklarer desuden, at de simpelthen ikke har et behov for at bruge fælleshuset. Flyttede sidste år fra hus og haven med en dreng på 2 og fuldtidsjob. Har haft svært ved at finde tiden, overskuddet. Ønsker virkelig at gøre brug af det frem over. Fantastisk ide. Størstedelen af de aktiviteter som er i fælleshuset, ligger om formiddag eller eftermiddag. Da jeg arbejder, har jeg kun mulighed for at deltage om aften. Drikker kaffe med de andre somaliere/arabere/danskere Føler ikke behov for det Vi bruger fælleshuset når vi kommer og spiser en gang imellem. Og lejer fælleshuset til fest i familien. 21

25 Ressourcer i boligområdet Fra de to afdelinger deltager hhv. 13 og 16 % i frivilligt arbejde i og udenfor boligområdet. Flere endnu deltager i sociale aktiviteter. Frivilligt arbejde udenfor boligområdet Frivilligt arbejde i boligområdet 13% 16% Deltager i 87% 84% Sociale aktiviteter udenfor boligområdet Sociale aktiviter i boligområdet 43% 37% 57% 63% Ja Nej Generelt er tallene ens for de to afdelinger jf. Bilag 1 i forhold til deltagelse i frivilligt arbejde og sociale aktiviteter. Dog er der en undtagelse ved spørgsmålet Deltager du i sociale aktiviteter udenfor boligområdet. I Afdeling Havevang/Agervang svarede 37 % ja, hvilket er noget færre end i afdeling Agervang/Engvang, hvor 50 % svarer ja. Er du medlem af en forening 8% 23% 70% 0% Ja, i boligområdet Ja, udenfor boligområdet Nej 100% 70 % af beboerne er ikke medlem af en forening (70% i afdeling og 67 % i ). I 2010 svarede 53 % i afdeling, at de ikke var med medlem i nogen forening uden for boligområdet og 55 % i afdeling. Kvinder og mænd er lige aktive i foreninger, og det gør ingen forskel, om beboeren er født i Danmark eller et andet land. I gruppen af lønmodtagere, er 32 % medlem af en forening uden for området, for de andre grupper er andelen mellem 16 og 22 %. 22

26 Sprogbarrierer kan være en udfordring for deltagelse i foreningslivet. Bland dem, der angiver, at de taler dansk Meget godt eller Middel, er 24 % medlem af en forening uden for boligområdet. Blandt dem, som ikke taler særlig godt dansk er det kun 4 %, der er med i en forening uden for området. Til gengæld er mange, der ikke taler dansk, meget aktive i området; 17 % er med i en forening i området. Flest fra afdeling har overskud til at deltage i aktiviteter, men 46 % angiver, at de ikke har overskud til at deltage. Tallet er på 58 % for afdeling. Har du energi og overskud til at deltage aktivt i de ting, der sker i dit boligområde? 17% 38% 26% 13% 29% 27% 31% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Flere i afdeling har lyst til at deltage i aktiviteter end i afdeling. Har du lyst til at deltage aktivt i de ting, der sker i dit boligområde? 27% 37% 18% 19% 21% 24% 29% 26% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 23

27 Energien og overskuddet til at deltage er steget med 3 procentpoint siden sidste undersøgelse i 2010, mens lysten er steget væsentligt mere med hele 11 procentpoint. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% Har du energi og overskud til at deltage aktivt i de ting, der sker i dit boligområde? 46% 43% 54% 57% Ja, i høj grad og nogen grad Nej, kun i mindre grad og Slet ikke 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% Har du lyst til at deltage aktivt i de ting, der sker i dit boligområde? 53% 47% 42% 58% Ja, i høj grad og nogen grad Nej, kun i mindre grad og Slet ikke En hypotese, der har været analyseret ud fra, er, at de beboere, der er født i udlandet, taler ikke særligt godt dansk og læser ikke særligt godt dansk kan være nogle af de mere socialt udsatte beboere, fordi sprogbarrieren gør, at man isolerer sig. En hypotese, der ikke holder i forhold til nedenstående, hvor tallene fra deres modsætning dvs. født i Danmark, taler & læser meget godt dansk er medtaget i parentesen: 83 % synes, at det er meget let eller let at komme i kontakt med beboere i boligområdet. (56 %) 78 % føler sig aldrig utryg i boligområdet (89 % i opgangen) (50,7 % & 81 %) 78 % har haft besøg af venner, familie eller naboer i de seneste 6 måneder (93 %) 66 % bruger tit eller meget tit fællesområder (48 %) 67 % deltager i sociale aktiviteter i boligområdet (29 %) 78 % har i høj grad eller i nogen grad lyst til deltage i de ting, der sker i boligområdet (50 %) 24

28 25

29 Accept af forskellighed De beboergrupper, som færrest kan acceptere at bo sammen med, er narkomaner, kriminelle alkoholikere og personer med psykiske lidelser. Accept af forskelligehed Gamle 91% 6% 2% 2% Politisk overbevisning 85% 2% 2% Anden religion 85% 9% 3% 3% Anden nationalitet 83% 8% 6% 3% Mange børn 72% 17% 8% 3% Psykisk lidelse 49% 22% 15% 14% Alkoholikere 41% 22% 19% 17% Kriminel fortid 36% 28% 17% Narkomaner 24% 18% 17% 41% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke Sammenlignes accepten med data fra 2010, ses det, at accepten er steget over for alle beboergrupper. En forklaring kan være de mange aktiviteter i området, som gør at flere mødes på kryds og tværs, og dermed får større kendskab og indsigt og dermed højere accept af forskelligheder. 26

30 Accept af forskellighed Gamle Gamle Politisk overbevisning Politisk overbevisning Anden religion Anden religion Anden nationalitet Anden nationalitet Mange børn Mange børn Psykisk lidelse Psykisk lidelse Alkoholikere Alkoholikere Kriminel fortid Kriminel fortid Narkomaner Narkomaner % 97% 97% 96% 95% 94% 90% 92% 86% 89% 60% 72% 42% 64% 41% 64% 52% 42% 87% 3% 3% 4% 5% 6% 8% 14% 11% 28% 59% 36% 59% 36% 48% 58% 0% 30% 50% 60% 70% 80% 9 Ja, helt sikkert og I nogen grad I mindre grad og Nej, slet ikke Nedenfor ses de områder, hvor der er størst forskel til andre udsatte boligområder. Accept af forskellighed - og ift. andre udsatte boligområder Mange børn og 166 Mange børn - Udsatte boligområder 89% 98% 11% 2% Psykisk lidelse og 166 Psykisk lidelse - Udsatte boligområder 72% 65% 28% 35% Narkomaner og 166 Narkomaner - Udsatte boligområder 30% 42% 70% 58% 0% 30% 50% 60% 70% 80% 9 Ja, helt sikkert og I nogen grad I mindre grad og Nej, slet ikke 27

31 Sundhed Væsentligt flere ryger i afdeling og end i Danmark generelt. I den Nationale Sundhedsprofil 2013 fremgår det, at 17 % af befolkningen ryger dagligt, og 5 % angiver, at de ryger ind i mellem. Samlet set er der altså 22 % af den voksne befolkning, der ryger, hvilket svarer til ca personer. I Holbæk Kommune ryger 23 % af borgerne dagligt. Sammenligner vi antallet af daglige rygere i de to afdelinger, er der 35 %, der ryger dagligt og 4 %, der ryger mindst en gang om ugen eller sjældent. I alt 39 %. På landsplan er dette tal som nævnt 22 %, og der er dermed en afvigelse på 17 procentpoint i forhold til landsgennemsnittet. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% Ryger du? 41% 21% 1% 3% 35% 123 og 166 Nej, jeg har aldrig røget Nej, jeg er holdt op Ja, men sjældent Ja, mindst en gang om ugen Ja, dagligt Af de, der svarer, at de ryger dagligt, kan en række sammenhænge spores: Der er flest rygere i (39%). I afdeling er det 28%. Flere mænd (44%) end kvinder (30%) ryger. Flere, der ikke er født i Danmark, ryger (42%) end dem, der er født i Danmark (23%). De, der er i arbejde som lønmodtagere, ryger mindst (26%). Den aldersgruppe, der ryger mindst er de årige (65% ryger ikke). For dem under 30 år, år og over 65 år er det mellem 59 % og 60 %, der ikke ryger. Der er flest daglige rygere i aldersgruppen over 65 år (40 %) I den nationale undersøgelse er andelen af daglige rygere siden 2010 faldet fra 21 % til 17 %. Faldet er sket i alle alders-og uddannelsesgrupper. Flere mænd (19%) end kvinder (16 %) ryger, og for begge køn er der flest rygere i aldersgruppen år. Der er stor forskel i andelen af rygere i forhold til uddannelsesniveau. 26% af borgere med grundskole, som højeste gennemførte uddannelse, ryger, mens tallet blot er 7% for borgere med lang videregående uddannelse. 28

32 Der ryges i 43 % af de to afdelingers boliger. Ryges der i dit hjem? 29% 7% 7% 57% Ja, dagligt Ja, af og til Ja, men meget sjældent Nej, aldrig Selvvurderet helbred Det vigtigste for os i relation til denne undersøgelse er også at screene potentialet i forhold til beboernes eget selvvurderede helbred. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygdom og for tidlig død. Der findes forskellige forklaringer på denne sammenhæng. Dels at personen vurderer sit helbred samlet ud fra forskellige parametre; dvs. ikke blot sin nuværende helbredssituation, men også udviklingen igennem hele livsforløbet, kendskab til sygelighed og dødelighed i familien og vurdering af egen helbredssituation i forhold til jævnaldrendes. Men det handler også om, at vurderingen af eget helbred kan influere på, hvordan en person reagerer på sygdom (fx om man tager den medicin, man er blevet ordineret) og egen sundhedsfremmende eller forebyggende adfærd. Alt sammen faktorer, der har betydning for sygelighed og dødelighed. Vurderingen af eget helbred afspejler også de indre og ydre ressourcer, som personen kan trække på i tilfælde af sygdom. 55 % har vurderet deres helbredstilstand som Virkelig god eller God. Det er lavt sammenlignet med tal for Holbæk Kommune, der viser, at 85 procent af indbyggerne vurderer deres helbred som Vældig godt eller Godt. 29

33 Hvordan vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? 19% 36% 28% 13% 5% Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Selvvurderingen er lige god i de to afdelinger. Mænd vurderer deres helbred bedre end kvinder (Mænd 59 % Virkelig god og God, kvinder 45 %). Beboere, der er født i Danmark eller et andet landet, vurderer deres helbredstilstand ens. Lønmodtagere eller beboere under uddannelse vurderer deres helbredstilstand væsentlig bedre end ledige, pensionister/efterlønnere eller beboere i anden beskæftigelse: o Lønmodtager: 80 % Virkelig god og God o Under uddannelse: 86% Virkelig god og God o Ledig: 46% Virkelig god og God o Pension/efterlønner: 37 % Virkelig god og God o Andet: 31 % Virkelig god og God. 17 % vurderer, at de Meget ofte eller Ofte er ude af stand til at kontrollere vigtige ting i deres liv. Hvor ofte føler du, at du er ude af stand til at kontrollere de vigtige ting i dit liv? 17% 22% 48% 13% Meget ofte og Ofte En gang i mellem Næsten aldrig og Aldrig Ved ikke og Vil ikke svare 30

34 26 % procent angiver, at de kun i lidt tid eller slet ikke har været har følt sig fuld af energi den sidste måned. Hvor stor en del af tiden inden for den sidste måned har du været fuld af energi? 9% 33% 32% 19% 7% Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden Slet ikke Økonomi er det forhold, som belaster flest. Derefter kommer sygdom hos sig selv. Har du inden for de sidste 12 måneder følt dig belastet af følgende ting? Forholdet til din partner Forholdet til familie eller venner 14% Andre belastninger 18% Dødsfald tæt på 18% Din boligsituation 21% Sygdom hos din partner, familie eller nære venner 24% Din arbejdssituation 27% Sygdom hos dig selv 41% Din økonomi 45% 0% 5% 15% 25% 30% 35% 45% 50% 19 % har svaret, at de har følt sig belastet og 10 % ønsker ikke at svare. 31

35 Konklusion Tilfredshed og tryghed er forbedret væsentligt siden sidste undersøgelse i Man har bidraget i den positive proces, og udover en stor boligsocial indsats, har der også været renoveringer, som har haft en positiv indvirkning på det gode resultat. Den stigende tilfredshed afspejles også i faldende fraflytningsprocenter. Fremadrettet er der stadig plads til forbedringer, når man sammenligner med data fra andre udsatte boligområder og almene boligområder generelt. Områdets mange aktiviteter må forventes at have påvirket både naboskab og fællesskab positivt. Flere synes, det er blevet lettere at komme i kontakt med beboerne i deres område, men en stor del synes stadig, det er svært. Kendskab til afdelingsbestyrelserne er ikke så højt, og næsten halvdelen af beboerne i de to afdelinger kender ikke nogen af afdelingsbestyrelsernes medlemmer. Der har været en stor indsats for at forbedre det fysiske miljø i boligområdet. Den indsats har båret frugt, da væsentligt flere synes, at de udendørs muligheder for at være sammen er blevet forbedret. Dette gælder også de indendørs muligheder. Flere mener desuden, at beboerne generelt er blevet bedre til at passe på fællesarealerne. Afdelingerne har fået nyt fælleshus, og det er et fælleshus, beboerne fra de to afdelinger bruger lige meget. Og endnu flere vil gerne benytte huset i fremtiden. Lidt flere har fået energi til at deltager i områdets aktiviteter, og endnu flere har lyst, hvilket vidner om gode tal for ressourcerne i boligområdet. De mange aktiviteter i området må også forventes at have påvirket den positive udvikling af accept af forskellighed, som på alle parametre er blevet større. Sundhed er en ny indsats i forhold til sidste undersøgelse. Og undersøgelsen dokumenterer, at der er et stort behov for indsatsen. Der er flere rygere i de to afdelinger, og selvvurderingen af eget helbred er væsentligt lavere end i resten af kommunen 32

36 33

37 Bilag Naboskab, Holbæk

38 Bilag 1. Afdelingsdata Afdeling og 80% Køn 70% Mand Kvinde 60% 50% 30% 62% 70% 0% 38% 30% 70% 60% 50% Født i Danmark? Ja Nej 30% 51% 49% 66% 34% 0% Hvor godt taler du dansk? 73% 17% 65% 25% 11% Meget godt Middel godt Ikke særlig godt Kan slet ikke tale dansk 2

39 Hvor godt læser du dansk? 75% 13% 2% 62% 22% 12% 4% Meget godt Middel godt Ikke særlig godt Kan slet ikke tale dansk Arbejdssituation? 21% 1% 15% 23% 23% 17% 27% 1% 11% 15% 30% 18% I arbejde som lønmodtager Under uddannelse Pensionist/efterløn I arbejde som selvstændig Ledig Andet Hvor glad er du for at bo i dit boligområde? 45% 36% 6% 7% 6% 35% 13% 8% 4% Meget glad Glad Hverken eller Kun lidt glad Slet ikke glad 3

40 Synes du at kriminalitet er et problem i dit boligområde? 12% 34% 45% 8% 19% 34% 39% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Tryghed - Sker det, at du føler dig utryg ved personer, der færdes i dit boligområde? 2% 4% 16% 18% 61% 2% 5% 23% 50% Meget tit Tit Af og til Sjældent Aldrig Tryghed - Sker det, at du føler dig utryg ved personer i din opgang? 3% 4% 9% 6% 79% 2% 4% 16% 68% Meget tit Tit Af og til Sjældent Aldrig 4

41 Synes du generelt, at der er let eller svært at komme i kontakt med beboerne i dit boligområde? 19% 26% 14% 2% 17% 47% 19% 15% 2% Meget let Let Hverken eller Svært Meget svært Besøg - Har du haft besøg af venner, familie eller naboer indenfor de sidste 6 måneder? 92% 8% 92% 8% Ja Nej Besøg - Kunne ud tænke dig at lære flere beboere i boligområdet at kende? 60% 48% 52% Ja Nej 5

42 Ved du, hvem der sidder i din afdelingsbestyrelse? 49% 15% 25% 11% 54% 15% 22% 9% Jeg kender ingen Jeg kender flere Jeg kender et medlem Jeg kender alle Hvor tit bruger du fællesområderne? 22% 29% 9% 28% 12% 21% 33% 7% 34% 5% Meget tit Tit Af og til Sjældent Aldrig Boligområde - Hvad synes du om udendørs muligheder for at være sammen i dit boligområde? 31% 49% 14% 5% 1% 51% 7% 2% Meget god God Hverken eller Dårlige Meget dårligt 6

43 Boligområde - Hvad synes du om indendørs muligheder for at være sammen i dit boligområde? 16% 35% 41% 5% 3% 15% 4% 2% Meget god God Hverken eller Dårlige Meget dårligt Boligområde - Synes du, at beboerne i dit boligområde er gode eller dårlige til at passe på fælles arealerne og de fælles ting? 7% 23% 28% 29% 12% 5% 28% 27% 29% 11% Meget god God Hverken eller Dårlige Meget dårligt Bruger du fælleshuset? 7% 21% 23% 39% 5% 5% 26% 44% Meget tit Tit Af og til Sjældent Aldrig 7

44 Deltager du i: - Sociale aktiviteter i boligområdet 60% 38% 62% Ja Nej Deltager du i: - Sociale aktiviteter udenfor boligområdet 50% 50% 37% 63% Ja Nej Deltager du i: - Frivilligt arbejde i boligområdet 14% 86% 17% 83% Ja Nej 8

45 Deltager du i: - Frivilligt arbejde udenfor boligområdet 13% 87% 13% 87% Ja Nej Er du medlem af en forening? 9% 23% 67% 7% 23% 70% Ja, i boligområdet Ja, udenfor boligområdet Nej Boligområdet - Har du energi og overskud til at deltage aktivt i de ting, der sker i dit boligområde? 17% 38% 26% 13% 29% 27% 31% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 9

46 Boligområdet - Har du lyst til at deltage aktivt i de ting, der sker i dit boligområde? 27% 37% 18% 19% 21% 24% 29% 26% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Med en anden politisk overbevisning end dig selv? 88% 1% 1% 84% 3% 3% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Med kriminel fortid? 43% 22% 17% 18% 29% 33% 16% 22% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke 10

47 Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Som er gamle? 91% 5% 3% 1% 91% 5% 1% 3% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Med en anden nationalitet end dig selv? 83% 9% 5% 3% 85% 6% 5% 3% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Som er alkoholikere? 52% 19% 14% 15% 34% 26% 21% 19% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke 11

48 Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Med mange børn? 73% 14% 9% 4% 73% 17% 7% 4% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Som er narkomaner? 32% 17% 17% 34% 19% 18% 15% 47% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Med en anden religion end dig selv? 86% 7% 4% 3% 87% 8% 2% 4% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke 12

49 Synes du, at det er i orden, at der i dit boligområde bor beboere: - Som har en psykisk lidelse? 62% 16% 9% 13% 42% 28% 18% 12% Ja, helt sikkert I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke Hvordan vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? 18% 35% 27% 14% 5% 18% 36% 28% 13% 5% Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Hvor tit plejer du at spise slik, kage, chips eller chokolade? 7% 6% 29% 19% 38% 8% 14% 26% 23% 29% Hver dag/flere gange om dagen Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen Sjældent/Mindre end en gang om ugen 13

50 Ryger du? 39% 1% 3% 19% 39% 28% 4% 24% 44% Ja, dagligt Ja, men sjældent Nej, jeg har aldrig røget Ja, mindst en gang om ugen Nej, jeg er holdt op Ryges der i dit hjem? 32% 5% 6% 57% 26% 8% 8% 59% Ja, dagligt Ja, af og til Ja, men meget sjældent Nej, aldrig Hvor ofte føler du, at du er ude af stand til at kontrollere de vigtige ting i dit liv? 19% 51% 15% 22% 48% 16% Meget ofte og Ofte En gang i mellem Næsten aldrig og Aldrig Ved ikke og Vil ikke svare 14

51 Hvor stor en del af tiden inden for den sidste måned har du været fuld af energi? 8% 33% 31% 22% 6% 9% 33% 33% 18% 7% Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden Slet ikke Har du inden for de sidste 12 måneder følt dig belastet af følgende ting? 60% 50% 30% 0% 9% 48% 42% 22% 17% 30% 21% 23% 11% 8% 12% 16% 47% 36% 19% 16% 29% 21% 17% 19% 15

52 Bilag 2. Åbne besvarelser Har du idéer til, hvordan dit boligområde kan gøres mere trygt? Der ryges hash i opgangen men mindre end for. Der ringes på klokken sent om natten. Der lukkes uvedkommend ind dit er utrugt Tager hensyn til alle. Alle skal være velkommen i eksempelvis mandeklubben Ikke i opgangen men i blokken. Der må gerne komme bomme op på vejen op til fælleshuset, der bliver kørt meget stærkt Nabos børn lammer Fælles aktiviteter så vi lære hinanden at kende Hvis Lejerbo tog sig af klagerne vi sendte ind. Dørklokkerne har hjulpet Jeg er fodervært, og har mange problemer med især indvandrer. Børn jager katte mm., så opfordre indvandre til at behandle dyr ordenligt. Det vil give mere tryghed for mig og mine firbenede venner Renovere det. Der er gjort alt, der kan gøres Nu er der gjort en masse ift. lys og tryghed. Næste skridt må være at tage hånd om de mest udsatte beboere Ja da. Brug nogle af de lokaler der står tomme til de unge, så de har et sted at gå hen Det kan ikke være mere trygt Kamera har hjulpet meget Ved at opgangsdøren ikke kan slås fra, så den står åben Videoovervågning tager det ikke Kamera og politi Ved at lukke mandeklubben, flytte vaskeriet væk fra mandeklubben Mere opsyn på psykisk syge/fra kommunen flere udsættelser, børn 6-10 mangler der opsyn og et sted til at lege Gøre at folk følger reglerne. Ved at lægge en hårdere stil, har op til flere gange klaget uden der sker noget. Det er blevet bedre med kamera Samarbejdet med kommunen omkring de der placeres bør styrkes. Mere overvågning Fokus på fælleskab, at beboerne hjælpes til at være en del af fælleskabet (det nedbryder fordomme), arrangementer for alle! Renoveringen har gjort noget godt, ærgerligt hvis noget ødelægges af graffiti Efter kamera er kommet op, samt lås på opgangen mhp. kriminelitet Det har virket med briklåse på dørene Videoovervågning Mere politi, mere opsyn, der er kommet mange udefra om sommeren, de gule veste må gerne være mere synlig Kamera har virket. Og dørnøgler Det kræver at de der sælger stoffer fjernes Mindre socialt udsatte beboer 16

53 Der ryges hash i opgangen men mindre end for. Der ringes på klokken sent om natten. Der lukkes uvedkommend ind dit er utrugt Leje boliger ud til folk der går op i et godt fælleskab og tager ansvar for boligområdet, som det var deres eget hjem Fjerne bander, og selvfølgelig de unge kriminelles familier skal inddrages og stå til ansvar Ja flere kurser til forældre, som kost, opdragelse, kultur forskelle Nej Mange børn der er sendt ude Godt med video overvågning, dørlås Mere belysning, især i havegang, restrektioner vedr. knallertkørsel, fjerner handel af narko At kommunen ikke giver lejligheder til narkomaner i området Mere opsyn enten fra politi eller vagtordning Skal hunde i snor og samle lort op Ved at komme kriminalitet til livs har tidligere hjulpet meget med politi i området, rygning forbudt i kælderen Øget støtte til de psykisk meget dårlig, så disse få deres medicin og dermed stabiliseres så børn og andre beboer ikke følger sig utrygge Søger for at det ikke er ghetto og ikke hærværk og mere børnevenlig og flere ting for de danske familier og ikke kun for fremme, og gøre noget ved knallerter Der skal indføres hilsepligt i alle blokkene plus øjenkontakt Dannelse og opdragelse - ingen konkrete forslag Der er så mange nationaliteter her. Frygten og hadet mod andre nationaliteter er et stort problem Området er trygt og stille. Bilerne kører stærkt på vejene. Kan man sætte bump op? Bommene skal låses så børnene kan lege i fred. Hive fat i udlændinge de skal deltage i flere møder/ aktiviteter for at blive integreret. Lukker sig inde Flere der holder øje med dig, bander og mange der kører stærk. Tør ikke sende børn ud. Vejbump på stierne dejligt med natteravnene ved at integrerer danskerne så de forstår indvandrerne, invitere danskerne med til deres arrangementer, Mere fælleskab gøre noget ved skuret Fat i de unge inden kriminalitet, tidlig indsats, praktik,..., husk gårdmændene, lommepenge Mere positiv propaganda om god opførsel. Fx. Rygning forbudt, skide i opgange i kældrene. Få alle stofmisbrugere aktiveret med at samle aff. i området. Lediggang roden til meget skadeligt. Sikkert umuligt at gennemfører, det kunne så hjælpe på deres sammenrend lige udenfor for vores vinduer, hvor de fylder meget med støjende adfærd, og i vores opgang om natten. Det er lidt svært når det er arbejdsløshedsgruppe som fylder mest bland lejer Mindre lam og støj, der er for lidt legepladser med masser aktiviteter til børn Er glædelig overrasket over de positive ting jeg opliver med min søn på 2 år, tonen er munter og høflig Kamera i cyklerum For mange udlændinge er for farligt i samme område, cyklesti gøres mere tryg Har en datter der er chikaneret af andre større piger, det vil være godt med gårdvagt eller andet opsyn, så mobberi bliver stoppet Nej 17

54 Der ryges hash i opgangen men mindre end for. Der ringes på klokken sent om natten. Der lukkes uvedkommend ind dit er utrugt Opmærksomhed på psykisk syge Cykelskuret er et problem Hvis naboerne har ren samvittighed støtte hindanden hjælpe de andre Større sikkerhed ved indgangsdørene, og viden om kameraerne overhovedet virker. Bedre sikrede hoveddøre til selve lejligheden, fx ingen brevsprække i døren Mere kamera, som kontrollerer, hvad der sker Smide folk ud som ødelægger/misbruger opgang/lejlighed. Nogle tisser i opgang fordi de altid er så fulde. Nogle er blevet meldt til dyreværnet pga. dyremishandling imod deres hunde. Der stinker i hele opgange når underboen gå ud af døren, de og deres lejlighed stinker så voldsomt så jeg er flov over at invitere gæster. Der er råben og skrigen og politiet har også måtte komme forbi. I ønsker at titlen "Ghetto" skal forsvinde. Så smid de folk ud der gør det til det, så vi "normale mennesker" kan holde ud at bo her. Er hverken stolt eller glad for at bo her. Desværre :( Har du forslag til, hvordan vi sammen kan styrke fællesskabet? Ved at flere deltager i frivilligt arbejde i området og at man ikke lukker sig inde i sit eget hjem Flere tiltag for de unge, fx graffiti hvor der kommer nogle og underviser: adgang til at fiske i søen Forbud mod knallerter på stien Flere fæller arrangementer så vi lærer hinanden at kende at være mere imødekommen. Jeg taler med alle her i blokkene. (Jeg ser ikke ned på andre mennesker om de er gul eller blå eller har en anden hudfarve. ellers har jeg ikke boet herude i 45 år af mit liv) Fællesaktiviteter, fx cirkus, koncert, osv. Alle skal have lov at være med i aktiviteter Vil gerne have at børnepasning til svømning gælder ned til 2 år. Legepladserne må gerne blive renoveret og låg på sandkasserne hvis folk bare møder op til arrangementer Hvis vi mødes... Svært at mødes på tværs af nationaliteter/religioner. Danskerne er lette at komme i kontakt med, en er sværere at komme i kontakt med. Flere arrangementer i fælleshuset. Eksempelvis beboerne kunne samles til mad/drikke - alle kunne tage lidt med. Nej Fælles tilbud om udflugter sammen evt, med medbragte madkurve. Til skov el. Strand etc. Det er svært. Give en blomst til nye beboere i opgangen. Dem, der vil, kommer jo ud Der bliver jo allerede gjort meget om sommeren er der altid nogen ude, som man kan være sammen med Flere aktiviteter. Mangler borde og bænke vil være rart hvis der er nogle ved hver blok. Gerne noget der er små gyngekøjer overdækket. Flere aktiviteter Udgiftsneutrale aktiviteter i udendørsområdet. Nej Mødes i flere fælles arrangementer 18

55 Ved at flere deltager i frivilligt arbejde i området og at man ikke lukker sig inde i sit eget hjem Ikke etnisk danske retter sig ikke ind efter os, men vil have at danske skal rette sig ind efter dem. Tiden arbejder for os- om år Flere fællesarrangementer Flere fællesarrangementer sommerfest/grillfest Mange forslag i gang Vinduerne i opgange er ikke blevet pudset i flere år, flere borde og bænke, flere fællesarrangementer Fællesspisning er rigtigt vigtigt, udendørs golfbane(i Roskilde) nedgravede nedløbsrør, petanque bane Ordensregler overholdes ikke Sommerfest Flere bænke, dem nede i 7'eren hænger ug, andre bliver ekskluderet, der er ikke så meget for dansker Mangler bænke og bord og grill Kontakte hinanden, at flere bruger fælleshusset, arrangementer for børnene, fodbold for piger Der er et godt fælleskab for den der er interesserede "Terrasser" som den vi har - lige ud for udgangen. Tror ikke man kan. Fællesarrangementer Flere aktiviteter for unge mennesker. Skater bane. Flere fællesarrangementer. Flere border og bænke. Flere arrangementer Brug af sociale medier - saml interessegrupper. Hvis man internt kunne holde opgangsmøder. Dog vanskeligt, da mange ikke enes. At alle påtaler uacceptabel adfærd (skrald osv.) i en god tone. Lave nogle fælles tur, eller grillhygge om sommeren Arrangementer hvor man kan mødes Modvirke os og dem. At vi få ejerskab for hele stedet. Stemningen og at andre også har det godt. Praktisk arbejde, luge, feje skrald, også grille sammen, drikke en sodavand Opgangs- og blokmøder Der mangler flere overdækket udendørs områder med border og bænke Mangler bænke og bord i sære ved legepladsen Der er stjålet tøj fra. Vaskeri At mødes en gang imellem til en kop kaffe Fælleshuset er godt Alle skal lære at rydde op Sommer arrangementer som man have før tiden, koncerter, stor ros til den udvikling hertil, flere klubber hvor unge har ansvar for at drive dem Vaskerierne er meget beskidte området er beskidt Her skal være mere hyggeligt, grillen er i stykker, der er for mange små børn ude meget sent Forsæt godt med fælles arrangementer, effektive viceværter Går på tværs af kultur, pas på/ikke politiske eller religiøse arrangementer Fælles arengement i området hvor alle nationaliteter har noget tilfælles, interesse 19

56 Ved at flere deltager i frivilligt arbejde i området og at man ikke lukker sig inde i sit eget hjem Skal være bedre til at rydder op efter sig selv, mere oplysning hvad beboer skal selv betale og at jo mere de skal betale til jo færre forbedringer Flere borde og bænke Mangler bord og bænke rundt om grillen Støtte op om klubber der er i forvejen, finde at der er ikke ok at en klub lukker, men at man kan søge støtte Gårdfest, flere ting, som udflugter for alle og ikke kun for fremmede Hilsepligt støtte op om klubberne Svært at komme ind i dem kvindeklubben ikke åben for alle Flere fælles ting, som fodbold kamp, tennis Masser værksted, male møbler Det er godt med fælleshuset aktiviteter og tiltag, tage ansvar for omgivelser hvor vi bor, ved ikke at smide affald, m.m. Jeg ordner selv min opgang når nogle smider ting så den altid fremstår ren. Flere kulturalle arengameter, flere bænke og bord, Nej, det orker vi ikke vi vil væk herfra. Kender ca., en 1/3 Opgangshygge, grilleaften, lære hinanden at kende også vores børn i mellem I kan ikke få alle i fælleskabet Sprog kunne hjælpe en del, jeg møder mange som ikke forstår dansk- desværre Nej Ved fælles måske en fisketur, bowling Flere dansker Jeg synes at man gør meget. Fællesspisning er godt, men ustabilt. Så gider man ikke mere Jeg savner gode mennesker Det er svært at tvinge folk sammen, alt skal ske af lyst Vi skal møde tit Flere grill aftner Nej 20

57 Hvorfor eller hvorfor ikke bruger du fælleshuset? Bruger Jeg har været til fællesspisning og beboer møder Møder osv. Til fester Fælles møder om det der sker Fællesspisning For at komme lidt ud. Haft dårlig ben, så har ikke kunnet komme derhen. Mange af mine venner kommer her, jeg er i praktik i fælleshuset Jeg arbejder der, og har mange venner der kommer her Til fællesspisning Træning Fordi jeg har mødt mange nye mennesker i fælleshuset, der er mange gode muligheder for ny viden For hyggens skyld Grundet møde med andre beboer, skabelse af fællesskab Ved møder og fællesspisning Vi bruger fælleshuset når vi kommer og spiser en gang imellem. Og lejer fælleshuset til fest i familien. Kan godt lide at komme herop og snakke med mennesker Har tidligere været frivillig, men har måttet stoppe pga. sygdom Holdt fest. hygger, drikker te Bruger det til hygge Drikker kaffe med de andre somaliere/arabere/danskere samvær med de andre ved frokosten frokost og samvær Spist der en gang Social fobi Usikker på hvad jeg møder Fordi der er mange mulighed x lektiehjælp, kaffe og dejlist kage fra Pia. fitness, flinke menneske. Vi mødes til div. måder så bliver der lavet god mad. Problemer snakker med dem der er der Kun været der til møder, resten interessere mig ikke Sidder i afd. bestyrelsen Bruger at møde andre Feste, låner køkkenet og laver mad sammen Fest Deltager i fællesspisning + frokost Været til arrangement,mangler ikke noget her Bruger ikke Kender ikke så meget til det Måske på et tidspunkt Har ikke taget mig sammen Har ikke lyst Arbejder så det er svært Manglede tid, sygdom i familie Manglede lyst og overskud Der kommer for mange udlændinge, stolene er for dårlige, for hårde Der har ikke været noget af interesse Har ikke behov, bor med datter ingen grund Der er for meget larm og for mange mennesker. Ikke lyst Kan ikke overskue informationen. Kan ikke overskue mere har selv en stor omgangskreds skal til at skære ned, har ikke så mange kræfter mere Mangler tid. Ved ikke hvor det er. Ingen interesse i det der sker. Måske fællesspisning. Har ikke tid. Går på arbejde der mangler noget børnene går på arbejde, så kan ikke nå det Fordi der ikke kommer folk fra Libanon Har ikke tid Har ikke nok tid Jeg går på arbejdet så derfor bruger jeg ikke fælleshuset fordi at der for det meste er lukke når jeg kommer hjem fra arbejdet fælleshuset er kun får dem der går hjemme og ingen andre. Bryder sig ikke om mange mennesker Kender det slet ikke Har ikke haft nogen grund. Har ikke behovet for det. Har overvejet det. Hvis det der skal holdes fest vil jeg booke det. Føler ikke behov for det Manglede tid Bor alene, har ikke brug for festlokaler Er flyttet hertil for 3 mdr siden Jeg har ikke tid, handicappet 21