Plan- og bæredygtighedsstrategi BILAG

Transkript

1 Plan- og bæredygtighedsstrategi BILAG

2 2 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

3 Plan- og bæredygtighedsstrategi BILAG Indhold 4 Planlægning siden sidst 8 Overordnede udmeldinger 12 Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 14 Byer og byudvikling 20 Erhvervsforhold 26 Tekniske forhold 32 Børn og skole 36 Kultur og fritid 38 Social og sundhedsområdet

4 Planlægning siden sidst Dette afsnit viser en oversigt over den planlægning, der er foregået siden vedtagelsen af kommuneplanerne i hhv. Farsø, Løgstør, Aalestrup og Aars kommuner. Oversigten er suppleret med vedtagne regionplantillæg fra hhv. Nordjyllands og Viborg Amter. Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt er vedtaget 13/ RP tillæg nr. Titel Vedtaget 198 Vindmølleplanlægning i Nordjyllands Amt 12/ Padkær Holstein med tilhørende VVM (forslag) 10/10-06 Regionplan 2005 for Viborg Amt er vedtaget maj 2005 RP tillæg nr. Titel Vedtaget 7 Vindmølleplanlægning for den sydlige del af Viborg Amt 08/ Udvidelse af kvægproduktion på Bystrupvænget, Aalestrup Kommune 18/ * Udvidelse af kvægbesætning, Troldemosevej, Aalestrup Kommune 18/ ** Nye mulige fremtidige vindmølleområder i Viborg Amt *Regionplantillæg der efter 1/1-07 ligger udenfor Vesthimmerlands Kommune ** Har kun været i høring som debatoplæg Gældende kommuneplan for Farsø Kommune er vedtaget den 1/ Lokalplan nr. KP-tillæg nr. Titel Vedtaget For Farsø skole med tilhørende friarealer og parkering 29/ For et eksisterende sommerhusområde langs Strandvejen m.v. syd for Hvalpsund til fritidshuse og rekreative formål 20/ For et erhvervsområde i den sydøstlige del af Farsø by 02/ Landsbyafgrænsningen i Gatten 08/ For et område i den vestlige del af Gatten til tæt-lav boligbebyggelse 27/ For et boligområde syd for Gatten Møllevej i Gatten by. 31/ Fastsættelse af offentlige arealer - Golfbane 20/ Golfbane ved Hvalpsund 30/ For bymidten i Farsø 21/ For et område ved Dr. Ingrid hallerne 21/ For fastholdelse og udvidelse af Hvalpsund familiecamping (forslag) Område til boligbebyggelse ved Højgårdsvej i Farsø by (forslag) 124 Område til boligformål ved Solbakken i Hvalpsund 06/ For et boligområde ved Havhøj i Hvalpsund 29/ Industriområde vest for Svingelbjergvej syd for Farsø by (forslag) 4 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

5 Gældende kommuneplan for Løgstør Kommune er vedtaget den 13/ Lokalplan nr. KP-tillæg nr. Titel Vedtaget 61 Trend sommerhusområde 23/ Område til boligformål på Fyrbakken ved Løgstør 20/ Område til center- og erhvervsformål ved Østerkær 21/ Område til erhvervsformål ved Bredgade og Jernbanegade i Løgstør 20/ Vindmølleområde ved Rønbjerg 10/ Vindmølleområde ved Nørrekær Enge 15/08-02 (forslag) Område til erhvervs- og boligformål mellem Havnevej og Bredgade i Løgstør 09/ Område til multicenter ved Vilsted-Vindblæs Skole 25/ Golfbane og boliger ved Løgstør 27/ Område til offentlige formål som undervisnings- og fritidsformål i Ranum 11/ Område til boligformål i Hvedemarken i Løgstør 05/ Område til center- og erhvervsformål på Limfjordsvej i Løgstør (aflyser lokalplan nr. 111) 04/ Område til boliger og offentlige formål ved Kulgården i Løgstør 25/ Område til boligformål på Fyrbakken ved Løgstør 20/ Område til erhvervs- og boligformål i Jernbanegade 26/ Område til boliger, offentlige og havnerelaterede formål i Rønbjerg 14/ Område til boligformål ved Bredgade og Jernbanegade i Løgstør (aflyser lokalplan nr. 112) 28/ Område til offentlige formål ved Fischersgade og Frederik den 7. s Kanal i Løgstør 30/ Vindmøllepark ved Nørrekær Enge (forslag) 135 Område til boligformål ved Fr. D. VII s Alle og Bøgevej i Løgstør 23/ Område til boligformål ved Sønderport (forslag) Område til boligformål ved Toldbodgade i Løgstør 29/ Sommerhusområde ved Trend Borregaard 30/ Sommerhusområde ved Trend Borregaard syd 20/ Mindre sommerhusområde ved Gl. Amtsvej og Elisesvej (forslag) Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 5

6 Gældende kommuneplan for Aalestrup Kommune er vedtaget den 2/ Lokalplan nr. KP-tillæg nr. Titel Vedtaget * Ændring af anvendelse fra boligformål til offentlige formål, Hvilsom skole 15/ Område til offentlige formål i Aalestrup, Rosenpaken, Rådhuset og kirkegården 03/ Område til offentlige formål kirke, hal og idrætsbaner Gedsted by 03/ * Areal inddrages til offentlige formål (skole) samt regulering af afgrænsning Gl. Hvam 03/ Aalestrup Midtby 12/ * Nyt boligområde, Bækgaardsvej - Gl. Hvam 04/ Slammineraliseringsanlæg ved Aalestrup Renseanlæg 01/ Gedsted Midtby 05/ Boligområde ved Vestergade, Aalestrup 03/ * Areal inddrages til offentlige formål idrætsplads Hvam St. 06/ Centerområde Vestergade og Nørreled, Aalestrup 01/ Afgrænsning og beskrivelse af kulturhistoriske bevaringsværdige interesser i Vesterbølle 09/ Boligområdet Engparken - Aaparken, Aalestrup 06/ * Areal inddrages til boligformål (andelsboliger) i Hvilsom 27/ Dagligvarebutik (Fakta), Aalestrup 06/ Område til erhvervsformål (Gedsted Autoophug) 12/ Centerområde - Jernbanegade og Borgergade (Tårnborg) 02/ Boligområdet Kløvervangen, Aalestrup 22/ Boligområdet Kirsebærvænget, Aalestrup 01/ Ændring af anvendelse fra offentlige formål til boligformål, Solbærene i Aalestrup 08/ Område til erhvervsformål ved Nørrevangen i Gedsted 23/ xx 10* For et erhvervsområde ved Hannerupvej ved Hvam Ikke vedtaget * Planlægning der efter 1/1-07 ligger udenfor Vesthimmerlands Kommune 6 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

7 Gældende kommuneplan for Aars Kommune er vedtaget august 2003 Lokalplan nr. KP-tillæg nr. Titel Vedtaget 1-54 Område til offentligt formål Ved Erhvervsskolerne i Aars By 21/ Område til boligformål Stenildvadvej 8 Aars By 21/ Område til offentligt formål Annekskirkegård, Ryttervej 19/ Område til erhvervsformål Dania i Aars By 17/ Område til erhvervsformål Danpo i Aars By 17/ Område til erhvervs- og boligformål ved Ford i Aars by 16/ Område til boligformål Træhuse ml. Aggersundvej/Hans Egedes vej i Aars by 17/ Område til centerformål 25/ Område til centerformål i Aars by 25/ Område til erhvervs- og boligformål i Aars by 20/09-06 Tillæg nr. 1 til 1-66 Område til erhvervs- og boligformål i Aars by 30/ Boligområde ved Tvebjerg Sø og Hans Egedes Vej Den sydvestlige del af parcelhuskvarteret 15/ Område til boligformål ved Stenildhøj 15/ Område til fritidshuse og offentligt formål udvidelse af golfbane 20/ Område til offentligt formål annekskirkegård ved Aars by 30/ Område til offentligt formål - gymnasium, musikhus, boliger og liberalt erhverv i Aars by 28/ Område til centerformål ved Himmerlandsgade/Søndergade i Aars Biogasanlæg nord for Blære 29/ Område til boligformål Hobbylandbrug Vegger By 17/ Område til boligformål Møllevænget Vegger By 16/ V-2 Område til offentligt formål Vognsild By 17/ V-3 4 Område til boligformål Smedevej, Vognsild By 16/ Ø-3 Område til erhvervsformål Østrup Træindustri, Østrup By 21/ Område til erhverv Rasdalvej 4 Forslag Område til erhverv- og boligformål Nibevej, Himmerlandsgade, Kirkegade 26/04-07 Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 7

8 Overordnede udmeldinger Med kommunalreformen har kommunerne fået et nyt råderum og nye planlægningsopgaver. Kommuneplanlægningen, som skal udformes i den første valgperiode frem til 2009, kommer til at bygge på kommunernes egne beslutninger. Kommunerne får fra 2007 kompetence til at planlægge for deres egen udvikling i både byerne og i det åbne land. Det nye plansystem 2007 Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg og en oversigt over statslige interesser i form af landplandirektiver. Regionerne udarbejder en regional udviklingsplan, som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Den regionale udviklingsplan skal indeholde en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv, turisme, be- skæftigelse, uddannelse og kultur, men vil ikke indeholde præcise udpegninger. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Den regionale udviklingsplan skal udarbejdes i den første halvdel af planperioden sideløbende med, at kommunerne udarbejder deres planstrategier. Planlægningen fra 2007 LANDSPLANLÆGNING Regeringens politik: Landsplanredegørelse Statslige interesser Landsplandirektiver 2009: Vandplan og Natura 2000-plan Regional råstofplan REGIONALE VÆKSTFORA Erhvervsudviklingsstrategi REGIONALE UDVIKLINGSPLANER Regionens visioner KOMMUNEPLANER Kommunens planstrategi Arealregulering for by og land LOKALPLANER 8 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

9 Kommunerne planlægger for udviklingen i byerne og det åbne land under iagttagelse af de overordnede statslige sektorinteresser og regionsrådets visioner. Hermed samles trådene i kommuneplanerne. Kommuneplanen indeholder rammer for indholdet af lokalplaner samt retningslinier for arealanvendelsen for emner, der ikke realiseres gennem lokalplanen. Endelig udarbejder kommunerne lokalplaner med mere detaljerede retningslinier for anvendelse og bebyggelse i området. Lokalplanen har direkte retsvirkning over for ejere og brugere. Den række af nye opgaver, som kommunerne skal indarbejde og forholde sig til i fremtidens kommuneplaner fremgår af den ændrede planlov. Samlet set er der tale om en betydelig udvidelse i forhold til tidligere. En overvejende del af disse emner, som hovedsagelig handler om planlægning i det åbne land, hørte tidligere til under amternes regionplanlægning, men skal fremover indgå i de nye kommuneplaner. Blandt nyskabelserne er tillige, at kommunerne overtager myndighedskompetencen efter en række sektorlove, bl.a. på natur- og miljøområdet. Kommuneplanen kommer til at indgå i kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunernes administration af kompetencerne efter sektorlovgivningen, herunder fx natur-, miljø-, jordbrugs- og fiskerilovgivning. Kommunerne har således i langt højere grad end tidligere mulighed for selv at fastlægge mål og retningslinier for både beskyttelsen og udviklingen i hele kommunen og for at detaljere disse i relation til deres administration af tilladelser, dispensationer og godkendelser i henhold til lovgivningen og i forhold til handlingsplaner efter miljømålsloven, naturforvaltning, støtteordninger mv. i det åbne land. Samtidig får kommunerne med de mange nye kompetencer et stort ansvar for realiseringen af en række overordnede samfundsmæssige mål for udviklingen, fx i relation til skovrejsning, genopretning af vådområder og bevarelse af Danmarks kystområder og sikring af kulturhistoriske værdier. Fremtidens kommuneplan-emner Planlovens emner, som fremtidens kommuneplaner skal indeholde planlægning og retningslinjer for, er: 1. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 2. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. 3. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. 4. Beliggenheden af trafikanlæg. 5. Beliggenheden af tekniske anlæg. 6. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. 7. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. 8. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. 9. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. 10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. 11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. 13. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle natur områder og potentielle økologiske forbindelser. 14. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevarings værdier. 15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. 16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af af områder med særlig geologisk værdi. 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. 18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. 19. Realisering af landsplandirektiver. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 9

10 Statslige programmer, handlingsplaner mv. Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling fra 2002 Fælles fremtid udvikling i balance tager afsæt i, hvordan Danmark yder sit bidrag til at fremme en global og national bæredygtig udvikling. Der sættes fokus på hensynet til fremtidige generationer og på at beskytte naturen. Regeringen peger på 8 mål og principper for at skabe en bæredygtig udvikling: 1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning. 2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau. 3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. 4. Ressourcerne skal udbyttes bedre. 5. Vi skal yde en aktiv international indsats. 6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. 7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling. 8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt. Landsplanredegørelse Det nye Danmarkskort Landsplanredegørelse 2006 er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark. For at sikre sammenhæng mellem den decentrale planlægning i kommunerne og den centrale planlægning er der fem pejlemærker for den fysiske planlægning. Grønt ansvar Regeringen præsenterede i juni 2007 en strategi for bæredygtig udvikling med særlig fokus på den miljømæssig dimension af bæredygtig udvikling og på de fremadrettede initiativer, som skal sikre en rettidig håndtering af de nye miljøpolitiske udfordringer. Udspillet fra regeringen bygger på 4 fundamentale principper, der tilsammen skal sikre, at en moderne bæredygtighedsstrategi er tilpasset både de udfordringer, vi står over for i dag og de udfordringer, som det forventes, at fremtiden vil bringe. Afkobling ikke afvikling Vi skal fortsat skabe en balanceret økonomisk vækst, uden at vi samtidig ødelægger vores naturressourcer. Dette princip kaldes afkobling. Globalt ansvar Samarbejde og ansvar på alle niveauer Alle parter i samfundet vedkender sig et personligt ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Det gælder naturligvis politikerne og regeringen men det gælder også erhvervslivet og den enkelte borger. Sektorintegration Et bæredygtigt samfund skabes ikke ét sted alene. Det er et klart ansvar for regeringen at sikre en integration af miljømæssige hensyn i alle de sektorer, hvor det er relevant. Med kommunalreformen sker der en fornyelse af planlægningen og i denne nye situation skal landsplanredegørelsens 5 pejlemærker gælde for den fysiske planlægning i Danmark: Der skal være forskel på land og by. Udviklingen skal komme hele Danmark til gode. Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet. Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. 10 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

11 Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 11

12 Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Der er udarbejdet en befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune. Prognosen danner et foreløbigt overblik over befolkningsudviklingen i Vesthimmerlands Kommune frem til år Resultaterne giver blandt andet et billede af, hvor mange børn der skal være plads til i kommunens daginstitutioner, hvor mange elever, kommunen kan forvente i skolerne, hvor mange skattebetalere den nye kommune kan forvente i fremtiden. Af befolkningsprognosen fremgår også hvor mange boliger der forventes opført i prognoseperioden, i hvilke områder byggerierne kommer til at foregå, og hvilke befolkningsmæssige forudsætninger, der skal ligge til grund for kommunens budget. Den samlede befolkningsprognose kan fås ved henvendelse til Økonomisk forvaltning. Forudsætninger Prognosens beregninger er baseret på, at en række forudsætninger holder stik. Forudsætningerne omfatter for eksempel, hvor mange boliger der opføres i kommunen, hvor mange børn der bliver født, og hvor mange personer der flytter til og fra kommunen i perioden. Prognoseberegningerne baseres på en række forudsætninger vedrørende: Arbejdskraftopland Fremtidige flyttemønstre på kommune- og delområdeniveau (baseret på den historiske befolkningsudvikling i 5 år) Fremtidigt boligbyggeri Husstandsstørrelser i nye boliger opdelt på kommune og boligtyper Aldersfordelte fødselsmønster / fremtidig fødselshyppighed Amtsopdelte dødelighedstavler Kommunens områdeopdeling Sammenfatning Vesthimmerlands Kommune kan forvente et fald i befolkningstallet i de kommende år. Ifølge befolkningsprognosen vil befolkningstallet falde fra indbyggere pr. 1. januar 2007 til indbyggere i år 2020 et fald på personer eller 3,0%. Faldet dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. Der bliver færre yngre erhvervsaktive med børn. Samtidig bliver der væsentlig flere ældre dvs. personer over 65 år i den kommende periode. Vesthimmerlands Kommune kan forvente en anden befolkningsudvikling, end der forventes for landet som helhed. På landsplan beregnes der en lille stigning i befolkningstallet. Specielt beregnes færre personer under 43 år i Vesthimmerlands Kommune, end der forventes på landsplan. For de ældre aldersgrupper forventes næsten den samme befolkningsudvikling, som der beregnes på landplan. Årsagen til at udviklingen i Vesthimmerlands Kommune er anderledes end på landsplan er bl.a. at Vesthimmerlands Kommune har en anden aldersfordeling i udgangsåret 2007 end på landsplan. Specielt har Vesthimmerlands Kommune relativt flere ældre over 65 år, og derfor en større udtynding i boligbestanden end på landsplan. 12 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

13 Ligeledes har Vesthimmerlands Kommune færre yngre erhvervsaktive med børn. Selv om fødselsniveauet, dvs. antal fødsler pr. kvinde i den fødedygtige alder er højere i Vesthimmerlands Kommune end på landsplan, er der færre til at føde børnene. Fordelt på områder i Vesthimmerlands Kommune vil der komme fald i befolkningstallet i hovedparten af skoledistrikterne. Til gengæld forventes vækst i Aars, Havbro og Østermarkskolens skoledistrikter. I de øvrige skoledistrikter, Louns-Alstrup, Simested, Aalestrup, Ranum, Overlade og Blære skoledistrikter er der et næsten konstant befolkningstal i prognoseperioden. I de enkelte distrikter i kommunen vil der være betydelige ændringer i befolkningens alderssammensætning. Af befolkningsprognosen kan det udledes, at omfanget af kommunens opgaver ændres indenfor befolkningsprognosens periode: Behovet for daginstitutioner for børn i aldersgruppen 0-6 årige er faldende. Antallet af skoleelever i aldersgruppen 7-16 årige er faldende. Antallet af (erhvervsaktive) skatteydere i aldersgruppen årige er faldende. Antallet af (erhvervsaktive) skatteydere årige er stort set konstant. Antallet af plejekrævende ældre vil stige. Kilde: Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 13

14 Byer og byudvikling I Vesthimmerlands Kommune er en del af Region Nordjylland med Aalborg som regionsby og lokomotiv for den regionale udvikling. Vesthimmerlands Kommunes beliggenhed lige midt mellem de 2 regionsbyer Aalborg og Viborg gør at den sydligste del af kommunen også til en vis grad orienterer sig mod Viborg, som er regionsby i Region Midtjylland. Byerne vokser Verden er præget af flytninger fra land til by. Mere end 48% af verdens befolkning på 6,5 milliarder bor i byområder. FN forudser, at den del af verdens befolkning, der bor i byområder, vil stige til mere end 53% i år I Danmark er tallet meget højere. Her bor 85% af befolkningen i byområder. I Vesthimmerlands Kommune bor omtrent 70% af befolkningen i en by eller en landsby. Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt: Det regionale egns- og byrolleperspektiv for Nordjyllands Amt fremgår af nedenstående figur, hvor Aars er udpeget til egnshovedby, Løgstør til egnsby og Farsø til områdeby. Figuren lægger endvidere op til at Aalestrup ville få en rolle som områdeby, hvis byen havde været omfattet af Nordjyllands Amts regionplan. Byerne spiller en hovedrolle i videnssamfundet, og hvis Danmark skal styrke sin position i den globaliserede verden, må der skabes byområder i Danmark, der kan klare sig i den europæiske sammenhæng. Her skal byområder forstås som regionale bysystemer, der består af netværk af byer. Nationale retningslinier Med Landsplanredegørelsen lægger regeringen i sin politik for byudvikling vægt på, at der sikres en tydelig adskillelse af by og land. Planlægningen skal baseres på respekt for naturen og miljøet. Den fysiske planlægning og infrastrukturen skal spille sammen. Byerne skal kunne trække væksten, og samtidig sørge for at væksten kommer hele landet til gode, jf. de overordnede udmeldinger - se side 8-9. Det regionale perspektiv Regionplanernes bymønster har hidtil været grundlaget for arealudlæg til byformål og for lokalisering af offentlig og privat service samt infrastrukturanlæg i de 2 amter. Som det fremgår af det efterfølgende er der stor forskel på, hvordan de 2 amter har defineret det regionale bymønster, herunder også krav til arealudlæg. 14 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

15 I regionplanen for Nordjyllands amt beskrives de forskellige byroller som følger: Egnshovedbyen (Aars) er kendetegnet ved den brede erhvervsudvikling, uddannelsesmiljøerne og den specialiserede offentlige service. Disse byer skulle sikre en decentral regional udvikling Egnsbyen (Løgstør) kendetegnes ved størrelse, særlige karakterer og historie eller strategiske infrastrukturmæssige beliggenheder, der udgør væsentlig regional bykapital. Sammen med hovedbyerne bør egnsbyerne opretholdes som knudepunkter i udviklingen af det regionale bysystem herunder specialiseret erhvervsudvikling, handel, kultur og undervisning Områdebyen (Farsø) betegnes som mindre men selvstændige og aktive bysamfund med handel, skole og erhverv/ arbejdspladser, der har et opland, som betinger udvalgsvarehandel og offentlig borgerservice, og som muliggør pendling. Lokale byer (Brøndum, Skarp-Salling, Ranum, Overlade, Vegger, Hornum, V. Hornum, Strandby, Havbro, Vognsild, Østrup, Ullits og Hvalpsund) er byer i byzone, hvor der lokalt er ønsker om at skabe udvikling for at fastholde eksisterende serviceniveau og for at sikre løbende vedligeholdelse af byens kvaliteter. Der vil i alle tilfælde være tale om byer, der er helt afhængige af arbejdspladser og servicetilbud i andre byer. Regionplan 2005 for Viborg Amt: Det overordnede bymønster for Viborg Amt fremgår af nedenstående figur. Aalestrup er udpeget som en by i det overordnede bymønster og som kommunecenter. Gedsted er udpeget som lokalcenter. I regionplanen for Viborg amt beskrives de forskellige byroller som følger: I kommunecentrene skal der være de servicefunktioner, der har væsentlig betydning i borgernes dagligdag f.eks. kommunekontor, skole, posthus, bibliotek, dagligvarehandel, de væsentligste liberale erhverv (læge, advokat m.m.). Herudover skal der være en kollektiv trafikbetjening, der som minimum giver forbindelser til de nærmeste kommunecentre samt mulighed for at lokalisere og udvikle private arbejdspladser. Lokalcentrene indeholder de mest almindelige dagligdags servicetilbud f.eks. skole og dagligvarehandel. Ved disse byer er der også mulighed for at udlægge arealer til boligbebyggelse og erhvervsformål. I regionplanen beskrives byerne i det overordnede bymønster som værende forskellige. Målet er ikke at alle byerne skal have det samme indhold. Det er derimod målet at søge at understøtte og styrke de enkelte byers styrkesider, særlige forudsætninger og udviklingspotentialer. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 15

16 Byroller og bymønster i Vesthimmerlands Kommune Byernes attraktivitet som bo- og levesteder er bestemt af mange forskellige forhold. Attraktiviteten afhænger f.eks. af muligheden for at finde arbejde og af huspriser, skat, takster og afgifter, kvaliteten i servicetilbudene samt bymæssige- og landskabelige kvaliteter. Aars defineres som hovedby. Indbyggermæssigt (ca indbyggere) er Aars langt den største by i kommunen. Byen adskiller sig også fra de øvrige byer ved at have et langt større/bredere udbud med hensyn til uddannelse, erhverv, handel, service- og kulturtilbud. Byen har på flere områder en dynamik der gør, at det er byen der kan og vil selv! For at finde frem til de bymæssige- og landskabelige kvaliteter ønskes byerne og landsbyerne i den ny Vesthimmerlands Kommune undersøgt og vurderet med hensyn til deres historiske kvaliteter, tilgængeligheden til specialiserede funktioner, natur- og landskabskvalitet, udseende, service- og kulturtilbud, bylivet og deres identitet og image. Undersøgelsen skal give et overblik over byernes styrkesider og særlige udviklingsbehov, og gøre det muligt at fastlægge bymønstret. Undersøgelsen vil også være nyttig i mange andre sammenhænge f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af en landdistriktspolitik. Byernes rolle Byernes roller er en helhedsvurdering af, hvad der er vigtigst for byen. Byens egne kvaliteter har stor betydning for, hvilken rolle byen er i stand til at spille, men også byens beliggenhed og dens samspil med omverdenen har betydning for den rolle, byen kan spille. Byernes samspil Samarbejde med eller konkurrence mod omkringliggende byer har betydning for den rolle byen spiller i forhold til omverdenen. Vigtigheden af samarbejde øges i takt med at borgerne lever deres liv på tværs af flere byer og efterhånden som byerne specialiseres mere og mere f.eks. på detailhandels- og kulturområdet. Byernes rolle og mål Byernes kan have rolle som boligby eller erhvervsby, eller de kan have en blandet rolle som både bolig- og erhvervsby på én gang. Byerne kan også have roller som hhv. turist-, handels-, havne- eller uddannelsesbyer. Rollen kommer an på, hvad der anses for at være byens vigtigste opgave. Bymønster For nuværende fastlægges et bymønster ud fra følgende meget overordnede betragtninger og kendskab til de enkelte byer - se kortet på side 17. Bymønsteret består af 4 kategorier: hovedby, byer, lokalbyer og landsbyer. 16 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Løgstør, Farsø og Aalestrup defineres som byer. Indbyggermæssigt ligger byerne henholdsvis på ca , og indbyggere. Byerne har været kommunecentre i de gamle kommuner og rummer de handels- og servicefunktioner der er kendetegnende for disse centre. Det er selvstændige og aktive samfund med handel, skole, erhverv og arbejdspladser. Byerne har et opland som betinger udvalgsvarehandel og offentlig borgerservice, der muliggør pendling. Ranum, Gedsted og Hornum defineres som lokalbyer. Indbyggertallet i hver af de 3 lokalbyer er ca Det er byer, hvor der lokalt er ønsker om at skabe udvikling for at fastholde eksisterende serviceniveau og for at sikre løbende vedligeholdelse af byens kvaliteter. Der er i alle tilfælde tale om byer, der er helt afhængige af arbejdspladser og servicetilbud i andre byer. 22 af kommunens mindre bysamfund defineres som landsbyer. Dertil kommer en række mindre lokalsamfund. Arealer til byudvikling Regionplanerne for hhv. Nordjyllands Amt og Viborg Amt har stillet forskellige krav til kommunernes rummelighed. I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt er byerne i det regionale bymønster tildelt en arealramme, der skal dække behovet for arealer til byudvikling (arealforbrug til både bolig- og erhvervsformål). I Regionplanen for Viborg Amt henstilles til ikke at inddrage større arealer, end der er et dokumenteret behov for. Pligten til at dokumentere behovet for arealer til byudvikling ligger i kommuneplanlægningen. Byerne i den del af Vesthimmerlands Kommune, der før var omfattet af regionplanen for Nordjyllands Amt har følgende arealramme, der er fastlagt ud fra en vurdering af det hidtidige arealforbrug: Aars 90 ha Farsø 30 ha Løgstør 25 ha Øvrige byer* 5 ha (*Brøndum, Vindblæs, Ranum, Overlade, Vegger, Hornum, V. Hornum, Strandby, Havbro, Vognsild, Ullits, Hvalpsund, Østrup).

17 Bymønsteret i Vesthimmerlands Kommune Bymønster Hovedby By Lokalby Landsby Rummelighed * Aars 53,7 ha Farsø 26,2 ha Løgstør 46,9 ha Aalestrup 32,7 ha * Rummelighed til byudvikling (bolig- og erhvervsformål) Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 17

18 Rummeligheden i Vesthimmerlands Kommune til hhv. bolig- og erhvervsformål er opgjort pr. 1/5-07 som følger: Farsø: Farsø har en rummelighed på 26,2 ha, der fordeler sig med 3,7 ha til boligformål og 22,5 ha til erhvervsformål. I Farsø er der pt. kun 4 boliggrunde til salg. De resterende boligarealer på 3,3 ha er ikke lokalplanlagt og ligger som rummelighed i kommuneplanen. Af de 22,5 ha erhvervsarealer er der kun 4,5 ha, der ikke er lokalplanlagt. Der findes ialt 15,4 ha erhvervsareal, der er udstykket og byggemodnet. I henhold til regionplanens retningslinier må der i Farsø udlægges yderligere 3,8 ha til byformål. Løgstør: Løgstør har en rummelighed på 46, 9 ha, der fordeler sig med 9,2 ha til boligformål og 37,7 ha til erhvervsformål. I Løgstør er der 33 boliggrunde til salg - samt en umiddelbar mulighed for udstykning af ca. 1,9 ha lokalplanlagt boligareal. Der er desuden en uudnyttet kommuneplanramme på ca. 4 ha. For at være i overensstemmelse med regionplanens bestemmelser skal arealerne til byformål i Løgstør reduceres med 21,9 ha. Aalestrup: Aalestrup har en rummelighed på 32,7 ha, der fordeler sig med 14,7 ha til boligformål og 18 ha til erhvervsformål. I Aalestrup er der 44 boliggrunde til salg. Dertil kommer en umiddelbar mulighed for udstykning af yderligere ca. 9,6 ha lokalplanlagt boligareal. Der er ialt 18 ha lokalplanlagt ledigt erhvervsareal i Aalestrup. Aars: Aars har en rummelighed på 53,7 ha, der fordeler sig med 16,6 ha til boligformål og 37,1 ha til erhvervsformål. I Aars er der ialt 40 grunde til salg samt en udstykning med en rummelig på yderligere 58 grunde. I henhold til regionplanens retningslinier må der i Aars udlægges yderligere 36,3 ha til byformål. Øvrige byer (*basisramme på 5 ha jf. regionplanen): Aggersund - har ialt udlagt 0,7 ha, der fordeler sig på 6 boliggrunde. Brøndum* - har ialt udlagt 7,3 ha, der fordeler sig med 3,3 ha boligareal og 4 ha erhvervsareal. Blære - har ialt udlagt 1,4 ha boligareal. I Blære er der 1 grund til salg på 0,09 ha. Gedsted - har ialt udlagt 11,1 ha, der fordeler sig med 7,1 ha boligareal, og 4 ha erhvervsareal. I Gedsted er der 4 grunde til salg, der udgør 0,4 ha. Fandrup - har ialt udlagt 4,2 ha boligareal, hvoraf der er 4 grunde til salg, der ialt udgør 1,5 ha. Fjelsø - har ialt udlagt 0,8 ha boligareal, hvoraf der er 5 grunde til salg, der ialt udgør 0,5 ha. Havbro* - har ialt udlagt 4,1 ha, der fordeler sig med 1,8 ha boligareal og 2,3 ha erhvervsareal. I Havbro er der 1 grund til salg på 0,09 ha. Hornum* - har ialt udlagt 6,4 ha, der fordeler sig med 3,8 ha til boligformål, og 2,6 ha til erhvervsformål. I Hornum er der 7 grunde til salg på ialt 0,7 ha Hvalpsund*- har ialt udlagt 6,9 ha, der fordeler sig med 5,7 ha til boligformål og 1,2 ha til erhvervsformål. I Hvalpsund er der 2 grunde til salg på 0,2 ha. Overlade* - har ialt udlagt 2,6 ha, der fordeler sig med 1,6 ha til boligformål og 1,0 ha til erhvervsformål. Ranum* - har ialt udlagt 3,4 ha til boligformål. I Ranum er der 5 grunde til salg på ialt 0,4 ha. Skarp-Salling har ialt udlagt 1,4 ha til boligformål. Simested har ialt udlagt 4,9 ha, der fordeler sig med 1,9 ha til boligformål og 3 ha til erhvervsformål. I Simested er der 8 grunde til salg på ialt 1,2 ha. Skivum har ialt udlagt 2,4 ha til boligformål. I Skivum er der 1 grund til salg på 0,08 ha. Strandby* - har ialt udlagt 3,6 ha, der fordeler sig med 1,3 ha til boligformål og 2,3 ha til erhvervsformål. I Strandby er der 5 grunde til salg på ialt 0,5 ha. Ullits* har ialt udlagt 2,9 ha, der fordeler sig med 2,4 ha til boligformål og 0,5 ha til erhvervsformål. I Ullits er der 2 grunde til salg på 0,2 ha. Vindblæs* - har ialt udlagt 0,6 ha til boligformål. I Vindblæs er der 1 grund til salg på ialt 0,09 ha. Vilsted - har udlagt 2,3 ha til boligformål. Der er 2 grunde til salg på ialt 0,15 ha. Vester Hornum* - har ialt udlagt 4,4 ha, der fordeler sig med 2,6 ha til boligformål og 1,8 ha til erhvervsformål. Vognsild* - har ialt 0,9 ha udlagt til boligformål. Østrup* har ialt udlagt 3,3 ha, der fordeler sig med 1,2 ha til boligformål og 2,1 ha til erhvervsformål. Vegger* - har ialt udlagt 3 ha, der fordeler sig med 2 ha til boligformål og 1 ha til erhvervsformål. I forhold til regionplanens retningslinier er rummeligheden i kategorien øvrige byer således, at udlæggene i : Brøndum skal reduceres med 2,3 ha, Hornum skal reduceres med 1,4 ha Hvalpsund skal reduceres med 1,9 ha 18 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

19 Ovennævnte burde være fulgt op med en opgørelse af byggeaktiviteten for at belyse om behov for rummelighed dækker planperioden, men dette har pga. af sammenlægning af forskellige systemer ikke været muligt. Det forventes dog at være muligt i forbindelse med udarbejdelse af den nye kommuneplan. Sommerhuse Ifølge BBR er der pr. 1/ sommerhuse i Vesthimmerlands Kommune. Denne opgørelse følges i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen op med en opdatering af byggeaktiviteterne i de enkelte områder. Sommerhusområderne i Vesthimmerlands Kommune er beliggende i Trend, Lendrup, Skov Sørens Vej, Gatten, Hvalpsund, Ertebølle, Lovns og Holmmark. Dertil kommer enkelte sommerhuse i det åbne land. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 19

20 Erhvervsforhold Vesthimmerlands Kommune ligger lunt placeret eller klemt inde om man vil - mellem regionsbyerne Aalborg og Viborg. Erhvervsstrukturelt har kommunen interesser både i nord og syd, og erhvervslivet er naturligvis også en del af hele den himmerlandske erhvervsstruktur. regionen har vundet markedsandele inden for områder som blandt andet IKT, fødevarer, træ og møbler samt byggematerialer. Områder hvor regionen i forvejen står stærkt, men hvor vi skal blive endnu bedre for at klare os i konkurrence fremover. Nordjyske virksomheder er også gode til at innovere. Det er en evne, der konstant bliver udfordret i den globale konkurrence, og her kan der skabes endnu bedre rammer for innovation i Nordjylland, for der er mange uudnyttede muligheder for samspil mellem virksomheder og regionens forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Vækstforum Nordjylland Som led i kommunalreformen har Region Nordjylland etableret et vækstforum for hele regionen. Her samles erhvervsliv, viden- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter i et stærkt partnerskab om at styrke erhvervsudviklingen. En af Vækstforums hovedopgaver er udarbejdelse af en langsigtet strategi for erhvervsudviklingen i regionen. I den forbindelse er der udarbejdet analyser og rapporter om emnet. Styrker og svagheder At Nordjylland er et godt sted at bo og arbejde vil de fleste nordjyder nok skrive under på, og set med erhvervspolitiske briller er der da også en række gode byggesten for regionen at arbejde med. Nordjyllands virksomheder har en høj produktivitet, som med den spirende forandring mod mere avancerede og teknologiske produktionsmetoder giver et lovende vækstpotentiale. Analyser viser, at regionen tilbyder særligt gode rammer for globalt orienterede virksomheder, og Der er brug for at styrke nordjydernes uddannelsesniveau. Heldigvis har regionen mange gode uddannelsestilbud. Både regionens erhvervsrettede uddannelser og Aalborg Universitet har høj kompetence, men der ligger et potentiale i at udvikle samspillet mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomheder yderligere. Samtidig kan Nordjylland blive bedre til at fastholde den arbejdskraft, der uddannes i Nordjylland. Først og fremmest ved at skabe gode jobmuligheder for de færdiguddannede og ved at være en attraktiv region at bosætte sig i eller for den sags skyld at starte egen virksomhed i. Nordjylland har nemlig allerede et godt miljø for iværksættere, men kun få virksomheder vokser sig store over tid. Forskelle inden for regionen Udfordringer og muligheder tegner sig selvfølgelig meget forskelligt afhængig af, hvor man befinder sig i regionen. For hele Himmerland fremhæver Vækstforum følgende forhold: Der er mange arbejdspladser inden for landbrug og tilknyttede erhverv og mange virksomheder inden for håndværk, fremstilling og handel. Høj beskæftigelse. Beskæftigelsen er højere i den vestlige del end i den østlige del. Lavt uddannelsesniveau. Niveauet er lavere i den vestlige del end i den østlige. 20 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

21 Uddannelsesefterslæb formindsket over de seneste 5 år. Opmærksomhed på fødekæden i uddannelsessystemet. Seneste tendens: Fald i andel af unge, der får en ungdomsuddannelse. Risiko for mangel på faglærte. Visionen for Nordjylland Vækstforum Nordjylland vil arbejde ud fra visionen: Nordjylland i Vækst og Balance. Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen. Menneskelige ressourcer Adgang til ny teknologi Nordjylland i Vækst og Balance Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen. Videnopbygning og -deling Iværksætteri Strategiske rammer - kilder til vækst Undersøgelser har vist at innovation og vækst i stigende grad kan tilskrives fire kilder: Menneskelige ressourcer Vidensopbygning og deling Adgang til ny teknologi Iværksætteri Det er nødvendigt, at Nordjylland i de kommende år investerer massivt i udviklingen af gode regionale rammebetingelser indenfor nævnte vækstkilder. Vækstforum vil være en aktiv partner i arbejdet og målrette sin indsats mod at styrke de regionale rammer inden for de fire vækstkilder. Indsatsområder For at gøre indsatsen mere konkret har Vækstforum ud fra de fire vækstkilder udvalgt syv indsatsområder, der er særligt relevante for regionens udvikling. Strategien kan illustreres i et strategihus. Visionen er taget på strategien. Herunder er de fire tværgående vækstkilder, hvorfra Vækstforum har valgt sine syv indsatsområder husets bærende søjler. I bunden har vi fundamentet for strategien: En region i balance En globaliseret region. Aktive vidensinstitutioner Vedvarende energi og nye energiformer Oplevelsesøkonomi Stærke klynger Vækstiværksættere Regionalt innovationsmiljø En region i balance - En globaliseret region særklasse Kompetenceudvikling i HIMUR I Vesthimmerlands Kommune er der et erhvervssamarbejde i Himmerlands Udviklingsråd også kaldet HIMUR. Rådet har sekretariat ved Kultur- og Messecenter Aars, hvor der dagligt ydes et stort antal serviceydelser til områdets erhvervsliv og informeres om muligheder indenfor området til interesserede. Kilde: Vækst og Balance, Region Nordjylland - Vækstforum Nordjylland skal i endnu højere grad end tidligere konkurrere på viden, opfindsomhed og kreativitet frem for effektivitet og lave produktionsomkostninger. Hvis det lykkes, kræver det bl.a. en ny kultur og en ny regional vækstmodel med langt større åbenhed, markant øget samarbejde og endnu mere professionalisme både i offentligt og privat regi. Sideløbende med udarbejdelse af planstrategi udvikler Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med HIMUR en erhvervsstrategi med følgende hovedpunkter: Beskrivelse af erhverv, befolkning og kompetencer i Vesthimmerland. Beskrivelse af rammebetingelser og udefra kommende potentialer o.lign. Udvikling og beskrivelse af udviklingsstrategier. Udvikling og beskrivelse af handlingsplaner og samarbejdsrelationer. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 21

22 Erhvervsstruktur Vesthimmerland er rigt repræsenteret indenfor landbrug, industri, handel og service, som det fremgår af nedenstående figur. Af figuren fremgår at erhvervsfordelingen i Vesthimmerlands Kommune specielt er domineret af erhvervsgrupperne: fremstillingsvirksomhed, hvor antallet af arbejdspladser i 2005 udgjorde 25,4%, social- og sundhedsvæsen, hvor antallet af arbejdspladser i 2005 udgjorde 16,3% samt handel, hotel-/restaurationsvirksomhed, hvor antallet af arbejdspladser i 2005 udgjorde 14,9%. Erhvervsstrukturen er kendetegnet ved at være bred bestående af mange små og mellemstore virksomheder indenfor jern og metal, elektronik, træ- og møbelindustri og fødevaresektoren. Mange af disse virksomheder er udsprunget af landbrugssektoren og senere udviklet sig til at operere på såvel nationale som internationale markeder. Der er en høj vækst og stor udvikling i området især på grund af mange ekspanderende eksportorienterede virksomheder og i servicerelaterede følgeerhverv. Arbejdsløsheden ligger som følge af det høje aktivitetsniveau lavere end landsgennemsnittet, jf. nedenstående afsnit vedrørende ledighed. Aalestrup Farsø Løgstør Aars Vesthim. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 12,7 9,6 9,0 8,1 9,3 Fremstillingsvirksomhed 29,8 17,9 25,2 27,7 25,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 6,0 4,7 7,5 9,0 7,3 Handel, hotel-/restaurationsvirksomhed 13,7 18,2 15,2 13,4 14,9 Transportvirksomhed, 4,3 3,9 3,7 3,8 3,8 post og tele Finansiering og forretningsservice 4,7 5,6 7,3 10,7 7,9 Offentlig administration mv. 2,1 2,8 3,7 4,6 3,6 Undervisning 7,2 5,0 6,7 8,4 7,1 Social- og sundhedsvæsen 16,2 26,0 16,9 10,9 16,3 Tjenesteydelser i øvrigt + uoplyst 3,3 6,4 4,9 3,4 4,4 Erhvervsstruktur Procent af arbejdspladser Kilde: ECO-Analyse A/S. I Nøgletallene for Vesthimmerland indgår 79,3% af Aalestrup Kommune Væksten i erhvervene Som det fremgår af tabellen nederst på siden har der i Vesthimmerlands Kommune været vækst indenfor: finansiering og forretningsservice, offentlig administration, handel, hotel-/restaurationsvirksomhed samt undervisning. Sammenholdt med en tilbagegang indenfor: landbrug, fiskeri og råstofudvinding samt fremstillingsvirksomhed. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Farsø Løgstør Aars Vest- Aalestrup him Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel-/restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekomm. Finansiering og forretningsservice Offentlig administration mv Undervisning Social- og sundhedsvæsen Tjenesteydelser i øvrigt + uoplyst Vækst i erhvervene Procent af arbejdspladser Kilde: ECO-Analyse A/S. I Nøgletallene for Vesthimmerland indgår 79,3% af Aalestrup Kommune Som det fremgår af skemaet er de mest markante ændringer fra de gamle kommuner at der: I den gamle Aalestrup Kommune har der været en negativ vækst indenfor offentlig administration på 16%. I den gamle Farsø Kommune har der været en positiv vækst indenfor handel, hotel-/restaurationsvirksomhed på 20% og en negativ vækst på 15% indenfor transportvirksomhed, post og telekommunikation. I den gamle Løgstør Kommune har der være et negativ vækst indenfor fremstillingsvirksomhed på 16% og en positiv vækst indenfor finansiering og forretningsservice på 23%. I den gamle Aars Kommune har der været en positiv vækst på indenfor offentlig administration på 17%. Ledighed Ledigheden i Vesthimmerlands Kommune er lavere end ledigheden på landsplan og ledigheden for Region Nordjylland. Ledigheden, der er opgjort i procent af arbejdsstyrken, udgjorde pr. januar 2007: 4,3% for hele landet (3,2%) 4,1% for Vesthimmerlands Kommune (2,6%) 5,7% for Region Nordjylland (3,6%) Tallene i parantes er pr. juli 2007, og viser at ledigheden er faldende. Af udviklingen i ledighed fordelt på mænd og kvinder ses, at der procentuelt er kommet flere mænd i arbejde end kvinder. Denne udvikling følger både sammenlignelige kommuner, regionen og hele landet. 22 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

23 Pendling Vigtige parametre for valg af bosætningslokalitet er arbejde og bolig. Denne sammenhæng er dog brudt mere og mere op i takt med stigningen i transport. Tabellen herunder viser, at der ikke umiddelbart er forskel på antallet af indpendlere og udpendlere i Vesthimmerlands Kommune. Dette er ikke ensbetydende med, at alle kommunens borgere også arbejder inden for kommunens grænser. Omtrent 22 % af borgerne i Vesthimmerlands Kommune har deres arbejdssted i en anden kommune. De er udpendlere. Kilde: Danmarks statistik Arbejdsløse i pct. VHK Smnl. Region Hele af arbejdsstyrken grp Nord landet Mænd -1,8-2,0-2,0-1,9 Kvinder -1,4-1,6-1,4-1,4 Ialt -1,6-1,8-1,7-1,7 Vækst i arbejdsløsheden (pct. point) Kilde: ECO-Analyse A/S Afgrænsningen af arbejdskraftoplandet i nedenstående tabel er bl.a. foretaget på baggrund af pendlingsoplysninger fra Danmarks Statistik (2005). I Vesthimmerlands Kommune er der personer der bor og arbejder i kommunen. Arbejdskraftoplandet for Vesthimmerlands kommune består - udover kommunen selv primært af kommunerne: Skive, Thisted, Viborg, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og Aalborg. Ud over den anførte ind- og udpendling over kommunegrænsen foregår der en omfattende pendling inden for kommunens grænser især efter kommunesammenlægningen, hvor der er en betydelig pendling mellem byerne Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup og kommunale administrationsbygninger i de enkelte byer. Kilde: Befolkningsprognose , Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 23

24 Turisme I Vesthimmerlands Kommune er der turistkontorer i Løgstør, Farsø, Aars og Aalestrup og der findes også lokale turistforeninger i de 4 byer. Der arbejdes i øjeblikket på at fastlægge en fælles strategi og målsætninger på turistområdet. Umiddelbart fremstår Limfjorden og de aktiviteter, der er i forbindelse med Limfjorden som kommunens væsentligste turistattraktion. Vesthimmerlands Kommune har en kyststrækning på ca. 80 km. Der er sommerhusområder ud til Limfjorden i Holmmark, Lovns, Hvalpsund, Ertebølle, Trend, Skov Sørens vej og Lendrup. I Gatten er der et sommerhusområde i tilknytning til golfcenteret. Med baggrund i den øgede velfærd har mange mennesker fået mulighed for at se en stor del af verden, og tendensen går imod, at vi holder flere ferier og forlængede weekends hvert år. Oplevelsesferier er efterspurgte, hvor wellness og afslapning er blevet populære tilbud. Et andet potentiale findes i de mange uspolerede landsbymiljøer, der findes i Vesthimmerlands Kommune. Her kan udvikles en turisme baseret på naturoplevelse, helse og egnshistorie. Lystbådehavnene i hhv. Løgstør, Rønbjerg og Hvalpsund har ca. 500 faste bådpladser og et antal gæstepladser. I Vesthimmerlands Kommune er der mange naturområder, hvor der er mulighed for at udøve almindelige friluftsaktiviteter som vandreture og lystfiskeri, der ikke kræver større anlæg. Hertil kommer 138 permanente attraktioner og aktiviteter. Overnatningsmulighedernefordeler sig på: 10 campingpladser med i alt ca enheder feriecenter med ca overnatninger 9 hoteller med i alt 537 senge svarende til ca overnatninger feriehuse med en udlejningsfrekevns på ca. 20%. Hertil kommer Bed & Breakfast, primitive overnatningsmuligheder (shelters, hytter mv). Det vurderes, at der på turistområdet i Vesthimmerlands Kommune omsættes for ca. kr. 300 mio. I Vesthimmerlands Kommune er der uudnyttede potentialer for vækst og udvikling af turisterhvervet som et lokalt erhverv, der kan yde et væsentligt bidrag til skabelse af lokale arbejdspladser og lokal økonomi. Den globale konkurrence om turisterne skærpes, og der skal hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder, ligesom kvaliteten af de eksisterende produkter løbende skal forbedres. Der er samtidig behov for at tilgodese turisternes stadigt stigende efterspørgsel efter individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer, autencitet samt service- og oplevelsesferie, både fysisk, socialt og kulturelt. 24 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

25 Overnatningsfaciliteter i Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 25

26 Tekniske forhold Under betegnelsen tekniske forhold forstås en række kollektive anlægs- og forsyningsopgaver, som bl.a. danner grundlag for byudviklingen. Det drejer sig om varme-, vand-, og elforsyning, kloakering, affaldsbortskaffelse, veje, stier og kollektiv trafik. Anlæggene betegnes under et som kommunens infrastruktur og dens kvalitet har stor betydning for den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling både lokalt og i forhold til omgivende samfund. Veje og stier I forbindelse med nedlæggelsen af amterne har kommunerne modtaget drift og vedligeholdelse af en del af de tidligere amtsveje og stier. Vejvæsenet udøver nu drift og vedligeholdelse af ca km vej og ca. 165 km off. grusvej. Vesthimmerlands Kommune har endnu ikke overblik over hvor mange km off. stier, der er i kommunen. Men det kan nævnes at Nordjyllands Amt tidligere har vedligeholdt 72 km off. vandresti i kommunen. I den tidligere Aalestrup kommune er der ikke offentlige stier til overdragelse fra Viborg Amt. Kollektiv trafik Den kollektive trafik i Vesthimmerlands Kommune udgøres af en række regionalruter og nogle lokalruter. Regionalruter er ruter, der passerer gennem flere kommuner og derfor som hovedregel har regional interesse. Lokalruter er ruter, der kører indenfor kommunen og derfor kun har lokal interesse. Kommunen bestemmer selv omfanget af lokalruter. De fleste ruter kører efter faste køreplaner. På nogle lokalruter køres nogle afgange som telebus/-taxi, hvilket betyder at der kun køres hvis der er forudbestilt kørsel. 26 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

27 Kollektiv trafik i Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 27

28 Trafiksikkerhed Nedenstående diagram viser udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Vesthimmerlands Kommune (søjlerne). Den stiplede linie i diagrammet viser niveauet for den nationale målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt kvæstede med 40 % fra 1998 til Antallet af dræbte og tilskadekomne i Vesthimmerlands Kommune har de seneste år været over målsætningen, hvorfor der bør ske en indsats i forhold til at leve op til det nationale mål. Det nederste skema viser, hvordan alle trafikuheld har været fordelt på by- og landzone gennem de senest 10 år. Skemaet illustrerer også, hvordan udviklingen for uheld har været i de enkelte byer. Fordelingen af uheld mellem by- og landzone fordeler sig med 60% i landzone og 40% i byzone. De fleste uheld i byerne finder sted i kommunens 4 største byer. Figuren viser antallet af dræbte og alvorligt kvæstede Kilde: Trafiksikkerhed i fokus - i de nye kommuner, NJA, april 2006 Uheld fordelt på by- og landzone og forskellige byer de seneste 10 år Kilde: Trafiksikkerhed i fokus - i de nye kommuner, NJA, april Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

29 Varmeforsyning I Vesthimmerlands Kommune er der 11 decentrale kraftvarmeværker. De findes ved byerne Løgstør, Vindblæs, Overlade, Ranum, Hornum, Vegger, Aars, Farsø, Hvalpsund, Aalestrup og Gedsted. I dele af kommunen er det også muligt individuelt at blive tilsluttet nettet for individuel naturgasfyring. Der vil blive udarbejdet en samlet varmeforsyningsplan for den ny kommune. Vandforsyning Den kommunale vandforsyning i Vesthimmerlands Kommune består af følgende vandværker: Gatten vandværk, Ertebølle Vandværk, Stistrup Vandværk, Gunderup Vandværk, Vestrup Vandværk og Fredbjerg Vandværk. Der er desuden registreret i alt 51 private vandværker samt et ukendt antal boringer, der forsyner fra 3-9 husstande. Spildevand Vesthimmerlands Kommune har renseanlæg i Aars, Aalestrup, Gedsted, Løgstør, Stistrup og Hornumbro. Spildevand fra Aggersund (nord for fjorden) ledes efter aftale til Fjerritslev renseanlæg. Der vil blive udarbejdet en samlet spildevandsplan for kommunen. Elforsyning Ud over elforsyning fra kraftvarmeværkerne i kommunen leveres der el fra Hanherreds Elforsyning (HHE), Himmerlands Elforsyning (HEF) og Midtjysk Elforsyning (MEF). Affald Affaldsselskabet Renovest tager sig af affald fra husstande og virksomheder i kommunerne, som ejer Renovest: Dele af Jammerbugt Kommune (Brovst) Vesthimmerlands Kommune (Farsø, Løgstør, Aalestrup og Aars) Dele af Rebild Kommune (Støvring) Dele af Aalborg Kommune (Nibe) Renovest udfører og administrerer følgende ordninger: Affaldsordninger for husstande (papir og storskrald) Affaldsordninger for virksomheder Indsamling af papir Madaffald Afhentning af landbrugsplast Usorteret affald Kommunen udfører og administrerer følgende ordninger (i samarbejde med Renovest): Affaldsordninger for husstande (dagrenovation, bygningsaffald, elektronikaffald, genbrugspladser, glas og flasker) Affaldsordninger for virksomheder (dagrenovation og bygningsaffald) Mokana udfører og administrerer følgende ordninger (i samarbejde med Renovest og kommunen): Affaldsordninger for husstande (farligt affald) Affaldsordninger for virksomheder (farligt affald) Miljøtilsyn I de 4 gamle kommuner er der i ht. tilsynsberetning for 2006 foretaget følgende miljøtilsyn på virksomheder og landbrugsejendomme: Virksomhedstype Antal I-mærkede listevirksomheder ekskl. landbrug 1 Øvrige listevirksomheder 45 Virksomheder på bilag 1 til brugerbetaling 186 Autoværksteder omfattet af branchebekendtgørelsen 93 OBS: Herudover har kommunen den 1. januar 2007 overtaget ca. 30 amtsvirksomheder, som også er tilsynsberettigede. Landbrugstype Antal Godkendelsespligtige landbrug efter 33 i MBJ. > 250 DE* (dyreenheder) 55 Øvrige landbrug med erhvervsmæssige dyrehold ekskl. pelsdyrfarme DE* 816 Virksomheder omfattet af bekendtgørelse om pelsdyrfarme 59 * Opdelingen af landbrugstyper er ændret, hvorfor den kommende tilsynsberetning for 2007 i stedet bliver opdelt i intervaller på DE, DE og >250 DE I Vesthimmerlands Kommune modtages affald på Renovest s genbrugscenter, lossepladsen i Oudrup og Aars Varmeværk. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 29

30 Vandløb Vandløbene i Vesthimmerlands Kommune opdeles i 2 klasser: offentlige og private vandløb. Dataoversigt for vandløbene i kommunen: Klassifikation Total strækning Heraf rørlagt Offentlige vandløb ca. 350 km ca. 30 km Private vandløb ca. 100 km*?? * Strækningen af private vandløb er ikke klarlagt endnu men anslås at være omkring 100 km. Det er Vesthimmerland Kommunes opgave som vandløbsmyndighed at sikre at: 1) vandløbene kan benyttes til afledning af drænvand, overfladevand og renset spildevand 2) miljøkvaliteten i vandløbene lever op til målsætningen, da de er et vigtigt levested for mange dyr og planter Vandløbsregulativer Vandløbsmyndigheden skal for alle offentlige vandløb udarbejde et regulativ. Populært sagt er et regulativ en aftale indgået mellem bredejere, interesseorganisationer m.fl. og Byrådet om: vandets fysiske tilstand vandløbets vedligeholdelse, samt Byrådets, lodsejernes o.a. rettigheder og pligter ved vandløbet Vandløbsregulativerne udgør hermed administrationsgrundlaget for de enkelte vandløb. De 350 km offentlig vandløb fordeler sig på 80 regulativer, som revideres ca. hvert 10 år. Stort set alle vandløbene i Vesthimmerlands Kommune har Limfjorden som recipient og ca. 77 km af kommunegrænsen i Vesthimmerland er fjordkyst. Natur Naturområderne i Vesthimmerlands kommune, der bl.a. omfatter: Beskyttet natur, Fuglebeskyttelsesområder, Habitat-områder, Ramsar-områder, Fredninger, Fortidsminder og Skove. De udpegede naturområder fremgår af kortbilaget på omstående side. 30 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

31 Naturområder i Vesthimmerlands Kommune Naturområder EF-habitatområder/Ramsar Fredede områder EF-fuglebeskyttelsesområder Beskyttet natur Skov Beskyttede vandløb Sø Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 31

32 Børn og skole Dette afsnit giver et overblik af pasnings- og skoletilbuddene i Vesthimmerlands Kommune. Pasningstilbuddene omfatter dagpleje, børnehave og skolefritids-/landsbyordning. Der er 19 folkeskoler og 3 specialskoler. Der udover har ungdomsskolen forskellige tilbud til børn i målgruppen 4. kl. til 18 år. Børnepasning I Vesthimmerlands Kommune ydes pasningsgaranti, der defineres som en garanti for pasning indenfor det skoledistrikt evt. naboskoledistrikt barnet tilhører. De følgende tal er baseret på oplysninger fra skoleplanlægningsmodel for Vesthimmerlands Kommune udarbejdet i samarbejde med KMD. Tilbud til 0-2 årige I Vesthimmerlands Kommune dækkes pasningsbehovet af de 0-2 årige hovedsageligt af kommunale dagplejere. I nedenstående tabel er behovet og kapaciteten for hele kommunen samlet. Tabellen viser at behovet for dagplejetilbud er faldende. Det forventes at dækningsgraden er 83,8% af de 1-2 årige samt udnyttelsesgraden er på 94% af pladserne i dagplejen. 32 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

33 Tilbud til de 3-6 årige I 2006/2007 er der i Vesthimmerlands Kommune i alt 35 tilbud til de 3-6 årige fordelt på børnehaver, puljeordninger samt LBO med tilsammen pladser. Antallet af børn i den enkelte institution varierer fra 17 til 70. Ved beregningerne af behovet er forudsætningen, at 20% af de 6 årige gør brug af et dagtilbud i et halvt år, og 92,4% af de 3-5 årige gør brug af deres ret til dagtilbud. SFO/LBO I Vesthimmerlands Kommune er der 19 skolefritids- /landsbyordninger med i alt pladser. Antallet af børn fra BH-3. klasse er sat i forhold til det antal børn, som institutionen er normeret til. Det forventes at 70% af skolebørnene i BH-3. klasse benytter sig af tilbud i skolefritidsordningen. Skole og undervisning Skoler Som det fremgår af skemaet på næste side er der i dag 19 kommunale folkeskoler, der i skoleåret 2007/2008 har et samlet elevgrundlag på i alt elever. Elevtallet på de enkelte skoler varierer fra 29 elever til 677 elever. Ved en fremskrivning af elevtallet til skoleåret 2018/2019 forventes der et generelt fald i elevtallet fra elever i 2007/2008 til elever i 2018/2019. Et fald på 827 elever eller ca. 18%. Der er faldende elevtal på alle skoler undtagen Aars, hvor der ventes en fremgang i elevtallet på 10,5%. Prognosen viser en udvikling i elevtallet i de kommunale skoler ekskl. special klasser i skoleår 2007/08 til skoleår 2018/19. Et fald på 827 elever eller 18,3%. Havbro skole - med det mindste elevtal - har kun elever fra klasse. I Vesthimmerlands Kommune er der mange elever, som ikke indskrives på den skole i det skoledistrikt de bor i. Der er elever, der går på privatskoler, og der er mange elever som indskrives på en anden kommunal skole i Vesthimmerlands Kommune. Omfanget af indskrivningen på en anden skole fremgår af omstående tabel. Der er overbygning (8. 9. klasse) på skolerne i Løgstør, Ranum, Farsø og Vester Hornum, Aars samt på Bakkeskolen og Østermarksskolen. Løgstør skole, Farsø skole og Østermarksskolen tilbyder også 10. klassetrin. Der ud over er der Aalestrup Realsskole, der er en privatskole med overbygning for klasse. Antal elever i BH-3 klasse i skoleåret 2007/08 fordelt på skoler i forhold til antallet af elever indskrevet fra andre skoledistrikter end skolens eget bopælsdistrikt. På Aars, Løgstør, Overlade, Ranum, Strandby, Farsø og Aalestrup skoler findes der specialklasser. Specialklasserne udgør ca. 200 elever. Specialskoler Der er 3 specialskoler i kommunen; Limfjordsskolen med 42 elever, Vestermarksskolen med 61 elever og Voksenspecialskolen med 254 elever pr. år. Efterskoler Der findes 6 efterskoler: Vesterbølle Efterskole, Aalestrup Naturefterskole, Ranum Efterskole, Himmerlands Ungdomsskole i Havbro, Borremose Efterskole og Farsø Efterskole i Stistrup. Friskoler Der er 3 friskoler; Fjelsø Friskole, Vilsted Friskole og Havbro-Søttrup Friskole Ungdomsskolen Ungdomsskolen i Vesthimmerlands Kommune har forskellige tilbud til målgruppen fra 4 kl. til 18 år: Der er 7 juniorklubber (4-6 kl.) i hhv. Løgstør, Ranum, Farsø, V. Hornum, Aars, Gedsted og Aalestrup. Juniorklubberne har åbent på alle hverdage. Der er 5 ungdomsklubber (7 kl. 18 år) i hhv. Løgstør, Ranum, Farsø, Aars og Aalestrup. Ungdomsklubberne har åbent 3 aftner ugentlig. Forskellige undervisningstilbud til alle unge i alderen 7. kl. 18 år. Der tilbydes almen undervisning (traktor og knallert), special undervisning, undervisning for indvandrer og prøve-forberedende undervisning. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 33

34 Udviklingen i elevtal og klassetal for de kommunale skoler i Vesthimmerlands Kommune Kilde: Skoleplanlægningsmodel for Vesthimmerlands Kommune, 2006/ / Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

35 Derud over lægges der op til at der i ungdomsskole-regi bl.a. skal laves tilbud om alkoholfrie diskoteker for aldersgruppen 6 kl. til 18 år samt forskellige sommerskole-aktiviteter for BH kl. til ca. 80 år. Ungdoms- og videregående uddannelse I Vesthimmerlands Kommune er der følgende ungdomsog videregående uddannelser: Erhvervsskolerne i Aars, hvor det er muligt at tage følgende ungdoms- og voksenuddannelser: HHX (handelsgymnasiet) HG (handelsskolens grundforløb) HTX (højere teknisk gymnasium) Teknisk skoles grundforløb indenfor Bygge og Anlæg, Fra jord til bord, Teknologi og kommunikation, Håndværk og Teknik samt Mekanik, Transport og Logistik. Udviklings- og kursuscenter for uddannelse af voksne Vesthimmerlands Gymnasium og HF, Aars, hvor det er muligt at tage følgende ungdomsuddannelse: STX (gymnasiet) HF (højere forberedelseseksamen) Produktionsskolerne Næsbyhus i Næsby og Kongshøjgård i Hvalpsund, hvor der tilbydes følgende linier: Træværksted/Bygge og Anlæg, Kunsthåndværker linien, Metallinien, Køkkenlinien samt EGU forløb. (Næsbyhus) Metalværksted, Tekstil og Design, Dyrebrug, Køkkenlinie og EGU forløb (Kongshøjgård) Ranum seminariet, der er et pædagogseminarium. Seminariet er partner i CVU Midt-Vest. VUC Nordjylland Himmerland afdeling Aars Vesthimmerlands Tekstilskole i Aalestrup, hvor det er muligt at tage en uddannelse som beklædningsdesigner/modelkonstruktør indenfor syning, tilskæring og design. Befolkningens udd (pct) VHK Smnl. Region Hele Befolkningens uddannelse 2006 (pct.) Kilde: ECO-Analyse A/S grp. Nordjyll. landet Grundskole 43,1 39,0 39,1 33,2 Almen gymnasial udd. 2,7 2,8 3,1 4,9 Erhvervsgymnasial udd. 1,8 1,7 2,0 2,3 Erhvervsfaglig udd. 36,3 37,7 36,4 34,8 Kort videregående udd. 3,4 3,7 3,4 4,3 Mellemlang videregående udd. 9,6 9,8 10,2 11,7 Bachelor 0,4 0,4 0,5 1,0 Lang videregående udd. 1,8 2,3 2,8 4,8 Uoplyst 2,7 2,6 2,5 3,0 I alt Nedenstående tabel belyser befolkningens højest fuldførte uddannelse i procent i Befolkningens udd (pct) Hele Region VHK landet Nordjyll. Ialt Grundskole Almen gymnasial udd Erhvervsgymnasial udd Erhvervsfaglig udd Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Bachelor Lang videregående udd Uoplyst Befolkningens højest fuldførte uddannelse i procent Kilde: DanmarksStatistik Af tabellen fremgår det, at antallet af borgere der fuldfører grundskolen i Vesthimmerlands Kommune er højere end på landsplan og i regionen. Ligesom der også er flere der fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse. Tabellen viser også, at der er færre borgere i Vesthimmerlands Kommune, der gennemfører en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I Vesthimmerlands Kommune er uddannelsesniveauet lavt. 43,1% af indbyggerne har kun grundskole, hvilket er ca. 10% lavere end landgennemsnittet. På almene gymnasiale uddannelser samt mellemlange og længere videregående uddannelser er uddannelsesniveauet også lavere end sammenligningsgruppen, regionen og hele landet. Dette hænger naturligvis sammen med typen af arbejdspladser i kommunen, som igen har konsekvenser for kommunens beskatningsgrundlag. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 35

36 Kultur og fritid Kulturaftale Nordjylland er en strategisk udviklingsaftale mellem kommunerne i Nordjylland, Region Nordjylland og Kulturministeriet. Samarbejdet skal øge kvaliteten og synligheden af det samlede kulturområde i Nordjylland, og skal medvirke til at gøre kulturen til en dynamo for fornyelse, vækst og nye partnerskaber. Dette til gavn for en sammenhængende nordjysk udvikling inden for kultur, uddannelse og erhverv, som bringer Nordjylland på forkant med fremtidens videns- og oplevelsessamfund. Kultur- og fritidsfaciliteter i Vesthimmerlands Kommune 36 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

37 Kunst og musik Vesthimmerlands Kulturskole har gennem musikskolevirksomheden taget tilløb gennem en årrække. Først med et samarbejde mellem musikskolerne i Aars og Aalestrup kommuner fra Senere er musikskolen i Farsø Kommune kommet med fra 2005, og fra august 2006 blev der indledt et tæt samarbejde med Løgstør Kommunes Musikskole. Vesthimmerlands Kulturskole tilbyder undervisning indenfor musik og billedkunst til alle borgere fra 0 år og opefter. I Vesthimmerlands Kommune er det også muligt at starte sin musikalske karriere i hhv. Kimbrergarden og Løgstør Garden. Ved gymnasiet i Aars er der et musikhus under opførelse. Musikhuset skal fungerer som et musikalsk kraftcenter, der kan stimulere musikinteressen i Vesthimmerland såvel ved at understøtte de mange igangværende aktiviteter, som ved at gøre endnu flere interesseret i musikalske udfoldelser og oplevelser. Det er derfor musikhusets opgave: At udgøre en akustisk ramme om større koncerter og musicals for et bredt publikum At fungere som øvested for såvel organiserede som uorganiserede grupper af musikudøvere Musikhuset forventes færdig i løbet af foråret Ranum kunstskole er en selvejende institution, der gennem de sidste 20 år har undervist i talrige discipliner: skulptur, tegning, installation og blandform, grafik og maleri. Siden efteråret 2002 har skolen udelukkende arbejdet med maleri og dertil knyttede færdigheder. Mange gallerier og kunsthåndværkere har også fundet vej til Vesthimmerland. Bibliotekerne Vesthimmerlands Kommune har 4 større biblioteker i byerne: Farsø, Løgstør, Aalestrup og Aars samt 3 filialer i byerne: Gedsted, Hornum og Ranum. Bibliotek Ugentligt åbningstid Årligt udlån Farsø 22 t/uge Løgstør 31 t/uge Aalestrup 30 t/uge Aars 29 t/uge Filialerne har begrænset åbningstid og udlån: Bibliotek Ugentlig åbningstid Årligt udlån Gedsted Hornum Ranum Bibliotekerne fungerer som både lærings-, kultur- og mødesteder for borgerne. I praksis betyder det mange forskelligartede opgaver og aktiviteter herunder: formidling, debat, information og kommunikation samt arrangementer, udstilling mv. Bibliotekerne er ikke længere kun bogsamlinger, men huse med en række forskellige aktiviteter. Foreningslivet Vesthimmerlands Kommune har et rigt foreningsliv. Der er registreret i alt 145 foreninger der omfatter alt lige fra spejdere, idrætsforeninger til skakklubber. Der findes i alt 28 aftenskoler i Vesthimmerlands Kommune med mulighed for undervisning indenfor bl.a. sang, sejlsport, teater og husflid. De mindre bysamfund er også rigt repræsenteret, idet der findes 41 borger-/beboerforeninger, der gerne arrangerer mange forskellige årligt tilbagevende aktiviteter. Det samlede foreningsliv udgør et bredt udvalg af muligheder, der henvender sig til alle aldersgrupper og er en vigtig brik i det samlede udbud af kultur- og fritidsaktiviteter. Landsbyudvalg I Vesthimmerlands Kommune er der etableret et Landsbyudvalg. Landsbyudvalgets opgave er at udvikle demokratiet og kulturen i kommunen samt bidrage til at udvikle livskvaliteten i de mindre lokalsamfund. Landsbyudvalgets opgave er at formidle og medvirke til samarbejdet mellem lokalforeningerne og Vesthimmerlands Kommune. Samarbejdet omfatter seminarer, konferencer og initiativer, som kan understøtte udviklingen i lokalområderne. Landsbyudvalget består af 8 medlemmer; 2 repræsentanter fra Byrådet og 6 repræsentanter valgt blandt lokale foreninger i Vesthimmerlands Kommune. Biografer Der findes biografer i Aars, Løgstør og Aalestrup. Knaberscenen i Aalestrup er kombineret biograf, teater- og konferencesal. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 37

38 Social- og sundhedsområdet Det sociale område er et område der bygger på helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Forebyggelse og dialog vil være i fokus. Tandpleje På børneområdet varetager socialforvaltningen den kommunale tandpleje. Børne- og ungdomstandplejen er gratis og tilbydes alle mellem 0-18 år med folkeregisteradresse i kommunen. Tandplejen servicerer børn og unge. Der ud over er der 60 omsorgspatienter (svage ældre og handicappede borgere) og 80 kommunale specialtandplejepatienter (fysisk og psykisk handicappede). Den gratis tandpleje ydes på tandlægeklinikker i Aars, Aalestrup, Gedsted, Farsø, Ranum og Løgstør. Børnepolitik Indsatsen på børn- og ungeområdet bygger på en sammenhængende politik, som Børn- og Skoleforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen udarbejder i fællesskab. Formålet med børnepolitikken er at sikre sammenhænge mellem det generelle og forebyggende arbejde og målrette indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Børnepolitikken bygger på overordnede værdier som: Ansvar, tryghed, omsorg, rummelighed og respekt. SSP SSP (skole, socialforvaltning og politi) arbejder med forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. Der er SSPrepræsentanter i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Her kan forældre og andre henvende sig, hvis man oplever for eksempel handel med stoffer, føler sig truet eller anden anderledes vigende adfærd. Natteravne I Aars, Løgstør og Aalestrup findes der Natteravne, hvis primære formål er at medvirke til at skabe større lokal tryghed og især hjælpe børn og unge til øget livskvalitet. Dette sker ved dels at kunne tiltrække mere udsatte børn og unge, og få en fordomsfri snak med dem om problemer, de selv ønsker at tale om dels for at stimulere til forebyggende ansvarlighed, hvorved vold, hærværk og anden småkriminalitet mindskes. Senest er der også kommet natteravne til i Vegger. Bo- og opholdssteder I Vesthimmerlands Kommune er der følgende botilbud, der henvender sig til unge og voksne, som har behov for døgntilbud: Himmerlandsskolen, Farsø HRC s projektafdeling, Farsø Botilbuddet Hesselvej, Farsø Søttruphus, Aars Tolshøj, Gedsted Hovedgaden, Ranum Opholdsstederne i Vesthimmerlands Kommune tager sig af børnene og de unge med fokus på deres ressourcer og skaber et godt nærmiljø for dem. Der er følgende opholdssteder: Skjoldborghus, Farsø Virkelyst, Løgstør Fjordbo, Overlade Løgstedhus, Lendrup Nordly, Løgstør Kollektivet Ranum Engly, Farsø Altinget, Farsø HRC s projektafdeling, Farsø Havhøj, Farsø Solhaven, Farsø. Sundhedsområdet Vesthimmerlands Kommunes Sundhedsforvaltning er gennem en bred vifte af tilbud med til at sikre en tryg og aktiv tilværelse for kommunens ældre og handicappede. Mere end 1200 medarbejdere arbejder med sundhed, omsorg, aktivitet, beskyttet beskæftigelse, hjemmehjælp, dagtilbud, madservice, forskellige boligtilbud, hjælpemidler mv. Sundhedsområdet er et af de nye områder for kommunerne, og som favner hele befolkningen. Sundhedsområdet drejer sig ikke blot om fravær af sygdom men i høj grad om nærvær af sundhed. Sundhedscenteret i Vesthimmerlands Kommune vil qua sin rolle som center for udvikling af de kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmende tiltag samt genoptræning få en central rolle i sundhedsarbejdet. 38 Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi

39 For at kunne give borgerne de bedste tilbud om sundhed og trivsel, der er allermest behov for deltog Vesthimmerlands Kommune sammen med region Nord og de øvrige kommuner i regionen i en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne skulle svare på spørgsmål omkring deres helbred, livsstil, arbejdsforhold, fritid og trivsel. I Vesthimmerland Kommune svarede 47% af de adspurgte på spørgeskemaet. Tallene viser bl.a. at: 72, 3 % (71,4%) af vesthimmerlændingene har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred 29,4 % (30,1 %) af vesthimmerlændigene har en langvarig sygdom 49,2 % (48,4 %) af vesthimmerlændingene har indenfor de sidste 3 måneder været ved læge 26,5% (22,7%) af vesthimmerlændingene har fysisk krævende arbejde 22,8% (23,8%) af vesthimmerlændingene er daglig rygere 35,8% (15,0%) af vesthimmerlændingene er fysisk inaktive i deres fritid 15% (11,7%) af vesthimmerlændingene er svært overvægtige 84,4% (86,9%) af vesthimmerlændingene har jævnlig kontakt med familie og venner 73,2% (72,4%) af vesthimmerlændingene har meget eller ganske stor tillid til sundhedsvæsenet 65,6% (64,9%) af vesthimmerlændingene har meget eller ganske stor tillid til skolevæsenet. Tallene i parentes er tal for hele Region Nordjylland. Det viser at borgerne i Vesthimmerlands Kommune på mange områder ikke adskiller sig meget fra alle andre nordjyder, når det drejer sig om sundhed og sygelighed. Der er dog et par steder, hvor vesthimmerlændingene skiller sig ud. Umiddelbart ser det ud til, at der er en højere andel af befolkningen i Vesthimmerlands Kommune, der er svært overvægtige og en højere andel, der har et fysisk krævende arbejde. Men forskellen er større hvad angår inaktivitet i fritiden. Over 1/3 af borgerne i Vesthimmerland er inaktive i deres fritid! Der arbejdes i øjeblikket på en Sundhedspolitik i Vesthimmerlands Kommune. Politikken forventes klar til politisk behandling i efteråret Ældreområdet Sundhedsforvaltningen omfatter også ældreområdet. De befolkningsfremskrivninger, der er beregnet af Danmarks statistik for de nye kommuner, viser at andelen af ældre personer vil stige væsentligt i de kommende år. Specielt har udviklingen af meget gamle personer påkaldt sig interesse. I Danmark som helhed er der pr. 1. januar 2007 rundt regnet personer, der er 80 år og der over. Det svarer til 4,1 % af det samlede folketal. I Vesthimmerlands Kommune er andelen af 80 årige og der over noget højere; nemlig 4,9 % af det samlede folketal i kommunen svarende til personer. Omtrent ¼ af befolkningen i Vesthimmerlands Kommune er pr. 1. januar år eller der over. Det forventes at antallet af plejekrævende ældre vil være stigende frem til I Vesthimmerlands Kommune er der 404 plejeboliger fordelt i Aars, Løgstør, Farsø, Aalestrup, Gedsted, Hvalpsund, Ranum og Hornum. Fordelingen af boligerne på de enkelte ældrecentre er som følger: Højgaarden (Farsø) 70 boliger Hesselvang (Hvalpsund) 9 - Solvang (Aars) 56 - Ulstruplund (Hornum) 34 - Østermarken (Aars) 53 - Åglimt (Aalestrup) 51 - Gedsted 24 - Bøgely (Løgstør) 46 - Kærbo (Ranum) 24 - Røde kors (Løgstør) 37 -(privat ejet) I alt 404 plejeboliger Sundhedsforvaltningen tildeler hjælp til borgere med behov indenfor personlig pleje og praktisk hjælp (rengøring, tøjvask, indkøb og madservice). Det er også sundhedsforvaltningen, der bevilger hjælpemidler, forbrugsgoder samt støtte til bil og boligindretning. Handicapområdet Handicapområdet i Sundhedsforvaltningen dækker over tilbud til voksne med fysisk, psykisk funktionsnedsættelser. Den største målgruppe er borgere med en eller anden form for udviklingshæmning. Der er efter strukturreformen tale om et betydeligt aktivitetsområde for kommunen. Skønsmæssigt ydes der service til lidt over 200 handicappede borgere. Vesthimmerlands Kommune råder over 58 pladser i boformerne og 39 lejligheder i bofællesskaber. I beskyttet beskæftigelse på værksteder og aktivitetstilbud råder kommune over 137 pladser. Der ud over kan kommunen tilbyde hjælpeordninger, ledsagelse, aflastning og hjemmevejledning. Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 39

40 Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Tlf.: Fax: Vesthimmerlands Kommune Bilag til Plan- og bæredygtighedsstrategi