Stresspolitik 10. udgave 2018

Transkript

1 Stresspolitik 10. udgave 2018 Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource 1

2 Indhold Hvad er formålet med denne stresspolitik... 4 Hvordan skal stresspolitikken bruges... 4 Stressgruppen... 4 Definition af begreberne... 5 Hvad er stress...5 Hvad er kilder til stress...5 Hvad er stressrelateret belastning...5 Grader af stress og belastning... 6 Robusthed... 8 Hvad vil det sige at være robust...8 Robust adfærd...8 Robust fundament...8 Forebyggelse... 9 Forebyggelse er sikkerhed...9 Handlingszoner hvordan har du indflydelse...9 Forebyggelse hvad gør A&K? Hvad øverste ledelse gør...10 Hvad kan nærmeste leder gøre...10 Hvad kan fællesskabet i A&K gøre...10 Hvad kan teamet gøre...11 Hvad kan Stressgruppen gøre...11 Hvad kan du som kollega gøre...11 Hvad kan du selv gøre...12 Forebyggelse af stress og belastning i en teknologisk verden Det mener øverste ledelse...14 Hvad kan du selv gøre...15 Hvis en medarbejder bliver stressbelastet Hvad skal øverste ledelse gøre?...16 Hvad skal du som nærmeste leder gøre...16 Hvad skal du som kollega gøre...17 Hvad kan du selv gøre...18 Hvad skal du vide hvis du bliver sygemeldt med stressbelastning?...18 Værd at vide i starten som sygemeldt med stressbelastning:...19 Hvornår er du KLAR til at starte på arbejde igen?

3 Når en medarbejder kommer tilbage efter sygefravær Hvad skal øverste ledelse gøre...20 Hvad skal nærmeste leder gøre...20 Hvad skal du som kollega gøre...20 Hvad kan du selv gøre almindelige følelser, når du skal tilbage på job...21 Hvad sker der i kroppen ifm. belastning Nervesystemet...22 Stofskiftet...22 Lyt til din krop...23 Bilag 1. Tjekliste sygemelding Når stressbelastningen har overtaget og medarbejderen skal sygemeldes...24 Bilag 2. Tjekliste tilbage på job Når medarbejderen er blevet rask og vender tilbage til sit job

4 Hvad er formålet med denne stresspolitik Adserballe & Knudsen ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives fysisk og psykisk. Vi vil have effektive medarbejdere i balance, der er robuste nok til træffe velovervejede valg og handle på dem. Vi bliver konstant udsat for situationer der kan presse os, og hvor vores indflydelse er helt eller delvist begrænset. Derfor har vi fokus på forebyggelse samt en plan for stresshåndtering, hvis stressbelastning alligevel sker. Hvordan skal stresspolitikken bruges Den er et værktøj, som skal bruges i hverdagen, når vi står med problematikker og du har brug for viden, støtte og vejledning for, hvordan du håndterer situationen. Vi beskriver, hvordan stress og stressbelastning generelt udspiller sig på en arbejdsplads. Der vil naturligvis være tilfælde, som afviger fra måden vi har beskrevet det på. Hvis du er i tvivl, så kontakt din nærmeste leder eller en fra vores Stressgruppe. Vi forventer at alle medarbejdere læser denne politik og anvender den loyalt i hverdagen. Stressgruppen A&K har dannet en Stressgruppe som består af vores Arbejdsmiljøchef, Administrationschef og en konsulent med kompetencer inden for Stressbelastning og psykisk førstehjælp. Dette trekløver står til rådighed med viden, støtte og vejledning om forebyggelse samt er behjælpelig ved situationer, hvor en medarbejder er blevet stressbelastet. De står til rådighed ved spørgsmål og uddybelse af stresspolitikkens indhold. Kontaktoplysninger på Stressgruppens medlemmer kan findes på AK-Sharepoint under fanen People. Det er også Stressgruppen som revidere stresspolitikken i nødvendigt omfang dog minimum hvert tredje år. 4

5 Definition af begreberne Stress og belastning er noget vi italesætter ud fra en fælles definition af begreberne. Hvad er stress Stress er kroppens medfødte evne til at kunne generere en stor mængde energi og forberede os på handling hvis vi er, forventer eller oplever at være i fare. Stress er en tilstand ikke en lidelse/sygdom Man kan blive syg af at forblive i stresstilstand Hvad er kilder til stress Alle livets påvirkninger fysisk og psykisk. Hvad er stressrelateret belastning Når kroppen og/eller psyken er blevet belastet af at have været i en tilstand af stress for meget og for længe, så bliver det til stressrelateret belastning. Den stressrelaterede belastning er i modsætning til stresstilstanden en lidelse og er akkumuleret skade over tid Det er individuelt hvornår og hvordan stress udvikler sig til svær belastning/udbrændthed 5

6 Grader af stress og belastning OPLEVELSE KRAV RESSOURCER Balance Mild/svær belastning Alvorlig belastning Syg som følge af belastning 6

7 Dine kendetegn i grønt niveau Balance Rolig og stabil Klarer dine opgaver Har selvtillid og tillid til andre Generelt godt humør Normal hukommelse og koncentration I kontrol både fysisk, mental og emotionelt Sover godt og nok Balance Spiser ordentlig og den rette mængde Dyrker motion og holder sig aktiv Formår at have det sjovt/fornøjeligt Socialt, mentalt og spirituelt aktiv Er tilfreds med dig selv Handler etisk og moralsk Træffer langsigtede valg Stress adfærd og reaktioner gult niveau Stresssignaler fysiologisk Øget hjertebanken Øget svedsondring Hyperaktivitet, indre uro Ryster, tics Hovedpine, kæbe- og skulderspænding Søvnforstyrrelse Spiser hurtigt Fravær af pauser Mere kaffe, kage, cigaretter Nedsat fordøjelse Problemer med øje-hånd koordination - taber ting og vælter ting Tørhed i hals og mund Stresssignaler psykisk Utålmodighed, irritabilitet Meget målrettet Impulsivitet Svært ved forstyrrelser Svært ved forandringer Svært ved kritik/feedback Opfarende konfliktsøgende Trist, indesluttet Taler hurtigt, uden pauser Lytter ikke, afbryder Svært ved nærvær Manglende social evne Trækker sig fra relationer Stress adfærd og reaktioner rødt niveau Stresssignaler fysiologisk Forhøjet blodtryk Maveproblemer Søvnproblemer Spise mindre/mere og sukkertrang Vejrtrækningsbesvær Skulder/kæbespændinger Hovedpine/migræne Selvmedicinering (piller, ekstremsport, alkohol osv.) Synsforstyrrelser Stresssignaler psykisk Hukommelsesproblemer Bekymring, katastrofetanker Opfarende/anspændt Trist/indelukket/ensom Manglende overblik/rationalitet Let til tårer Evner ikke at træffe langsigtede valg Tunnelsyn Stærk skyld- og skamfølelse Syg som følge af belastning akkumuleret skade over tid Stresssignaler fysiologisk Hjerteproblemer/blodpropper Fysiske smerter Type 2 diabetes Knogleskørhed Fysisk sammenbrud Blødningsforstyrrelser Ikke frugtbar Impotens Konsekvenser af selvmedicinering Forværrelse af eksisterende sygdomme Mister synet i længere tid Stresssignaler psykisk Angst/angstanfald/panikanfald Udmattelse/udbrændt Begår alvorlige fejl Psykisk sammenbrud Social tilbagetrækning Forværrelse af eksisterende sygdomme Depression Demens Konsekvenser af selvmedicinering Black out Selvmordstanker Følgesygdomme kan opstå hvis du ikke tager dine symptomer alvorlig og reagere på det i tide. Eksemplerne i grøn, gul, rød og grå kasse er ikke en udtømmende liste, men symptomer som man skal lægge mærke til. Du kan opleve andre symptomer, der ikke står her som du skal være opmærksom på. Det vigtige er at du mærker efter i din krop og lære hvor dine grænser er og hvordan stress og belastning påvirker dig. Det handler om at skabe en bevidsthed om hvordan du fungere bedst. 7

8 Robusthed Hvad vil det sige at være robust Robusthed er - under pres - at kunne bevare en overvejende stabil personlighed, være i stand til at træffe velovervejede valg og handle på dem, uden at udvikle stressrelateret belastning. Hvis et af hjørnerne på husets fundament svækkes, skal der bruges ressourcer på at reparere det. Lige som hvis et vitalt område i dit liv svækkes, skal du bruge ressourcer på at bringe det tilbage i balance. Robust adfærd Privatliv Helbred Erfaring Erfaring Andre relationer Arbejdsliv Andre relationer Robust fundament Et hus må have et stærkt fundament og et træ må have et stærkt rodnet for at de kan modstå alt det udsættes for. Det skal mennesker også! Robust adfærd En robust adfærd trænes, når vi møder problemer og her har A&K første leveregel. I A&K har vi altid tid til at: Trække vejret Tænke os om Træffe en velovervejet beslutning Tale ordentligt til hinanden I prioriteret rækkefølge! Robust fundament Et robust fundament trænes hver dag og er dit livsfundament. Der kan hentes ressourcer fra flere kilder og er både fysisk og psykisk. Fysisk robusthed opnås gennem at skabe afløb med motion/bevægelse, indtage sund kost og hydrere kroppen med vand samt få tilstrækkelig hvile til genopladning. Psykisk robusthed opnås gennem viden og erfaring, mod til at søge hjælp og støtte samt tænke, prioritere og planlægge.det er vigtigt at bearbejde bekymringer ved at skelne mellem om du har et problem lige nu, eller oplever du at have et problem, som er livstruende. 8

9 Forebyggelse Forebyggelse er sikkerhed Arbejdstiderne er i dag flydende og arbejdsdagen grænseløs. Det vil vi ikke prøve at bekæmpe, men vi skal lære at håndtere det. Som en form for fleksibilitet i faste rammer. Vi ved fra trivselsundersøgelsen i 2016, at mange af vores medarbejdere sætter pris på denne frihed, og vi har i ledelsen fuld tillid til, at vores medarbejdere administrerer det. Det giver større arbejds- og livsglæde med den øgede fleksibilitet, man opnår ved at kunne koble sig på om aftenen eller i weekenden, men det stiller samtidig krav til, at vi hver især afgrænser vores arbejde og fritid. Som med alt andet, der vedrører vores sikkerhed, at egne kompetencer til at forebygge, at vi pådrager os selv og andre skade, alfa og omega. Derfor arbejder vi også forebyggende imod stress i A&K ved at give vores medarbejdere viden om hvordan. Handlingszoner hvordan har du indflydelse DINE ZONER AF INDFLYDELSE KONTROL: Udfordringer, hvor du har høj grad af indflydelse. Gør noget ved det. INDFLYDELSE: Udfordringer, hvor du kan få større indflydelse ved at investere tid, energi, ressourcer, vilje, hjerte. Vælg med omhu Forhandle? Planlæg med delmål Hold fast i mening Find evt. hjælp VILKÅR: Udfordringer, som du ingen indflydelse har på. Find mikroindflydelse Find mening i situationen Find fred Kan du gøre noget ved det? Hvis du kan og vil, så gør det. Ellers må du acceptere, at du ikke kan - i hvert fald på kort sigt. Sig PYT - det er genvejen til at lægge ting og tanker fra sig og komme videre. 9

10 Forebyggelse hvad gør A&K? Hvad øverste ledelse gør Udforme stresspolitik og bakke op om den i hverdagen. Stille program til måling af individuel stressgrad til rådighed. Løbende måle stressniveauet i A&K via fast punkt i MUS-skema. Afholde stress-seminar 1 gang årligt for nye medarbejdere og andre som vil genopfriske viden. Afholde Dilemmatræning 3 4 gange årligt for at sikre, at alle ledende medarbejdere er trænet til at håndtere medarbejdernes stress og belastning. Gennem ledelse at sætte rammer og mål for A&K. Sikre at de rigtige ressourcer og kompetencer er til rådighed. Skabe et miljø, hvor der er plads til at tale om konflikter tidligt i forløbet. Værne om medarbejderne i konfliktfyldte situationer. Hvad kan nærmeste leder gøre Tilstræbe at alle medarbejdere mødes med klare krav og forventninger i deres arbejde Danne velfungerende teams, som består af balancerede kompetencer og personligheder. Afholde MUS-samtaler hvor måling af stressniveauet er et fast punkt. Tage opfølgende samtaler med medarbejdere, som antages at være under stressbelastning. Reagere på både medarbejderens, kollegers og egne observationer af mulige stress- og belastningssymptomer. Vurdere ressourcerne i teamet og uddelegere opgaverne derefter. Bruge stresspolitikken aktivt både i hverdagen og ved håndtering af en stressbelastet medarbejder. Hvad kan fællesskabet i A&K gøre Leveregler i A&K skal medvirke til at vi får et fælles udgangspunkt. Trække vejret Tænke os om Træffe en velovervejet beslutning Tale ordentligt til hinanden I prioriteret rækkefølge! Vi italesætter stress og belastning ud fra de givne definitioner af begreberne. Vi mobber ikke hinanden og vi bruger ikke sarkasme om stress/belastning. Gør dig ikke sjov på andres bekostning udsagn som fx: Hvad bliver du dog stresset af Stress er bare tanker og opfundet i psyken Nå, du er nok stresset, hva sådan som du reagerer Du har jo hele tiden ferie Du kan da ikke være stresset/belastet Du trænger nok til ferie Hvad er det egentlig, du laver Disse udsagn rammer dybt og er uacceptable at bruge om eller overfor en stressbelastet person, som er den eneste der ved, hvor stressbelastet vedkommende er. 10

11 Vi forholder os til øgenavne både internt og eksternt: Et øgenavn er ofte negativt ladet og får fuld effekt når det bliver hængende, det er svært at komme af med og personen bliver hurtigt stemplet. Et kælenavn er positivt ladet og afstemt med personen. Øgenavne skal stoppes også af medhørere. At bruge øgenavne er i strid med A&Ks værdigrundlag, og vi arbejder aktivt for at forhindre stødende og chikanerende adfærd både internt og eksternt. Se i øvrigt A&Ks politik for mobning, chikane og trusler om vold i medarbejderhåndbogen eller på AK Sharepoint. Vi sætter selv tempoet og forventer at: Mails, SMS, sociale medier og telefonen i almindelighed skal bruges med omtanke for sig selv og modtageren. Selv om tempoet i verden generelt er forøget, og man er blevet vant til hurtige svar, så: Trækker vi vejret Tænker vi os om Træffer vi en velovervejet beslutning Taler vi ordentligt til hinanden Dette gælder over for alle kollegaer, ledere, timelønnede, kunder, UE er, leverandører osv. Hvad kan teamet gøre Være opmærksomme på, at der er en god omgangstone også i pressede situationer. Holde øje med om nogen i teamet mistrives og tage snakken med pågældende. Være imødekommende over for nye kollegaer. Tale sammen om det, der presser. Afstemme opgaver og forventninger til teamets arbejde med jeres nærmeste leder. Hvad kan Stressgruppen gøre A&K har dannet en Stressgruppe, som består af vores arbejdsmiljøchef, administrationschef og en konsulent med spidskompetence inden for stressbelastning og psykisk førstehjælp. Dette trekløver står til rådighed med viden, støtte og vejledning om forebyggelse og er behjælpelige i situationer, hvor en medarbejder er blevet stressbelastet. Hvad kan du som kollega gøre Gode kollegaer passer på hinanden. Kollegaer og kollegial støtte er af stor betydning, ikke bare for trivslen som helhed, men også for den kollega der (måske) er ved at udvikle stressbelastning. Kollegaers indgriben på et tidligt tidspunkt kan ofte forhindre, at en akut stresstilstand hos den enkelte udvikler sig til en svær belastning. Kollegaer, især dem tættest på, er som regel de første der opdager, når en kollega udviser tegn på stressbelastning. Vær undersøgende omkring hvad der er sandhed i stedet for at gå med på rygter. En god kollega bryder tavsheden. Mange er bange for at blande sig eller er usikre også dem, der ellers er gode til at snakke med folk, har svært ved at gå hen og tage fat i en kollega, som ser ud til at mistrives og have det skidt. Det er misforstået hensyn ikke at tage fat i din kollega, for det værste man kan gøre er: At gøre ingenting. 11

12 Hvad kan du selv gøre Her følger en liste med gode råd og forslag til vaner, du med fordel kan indarbejde, og som kan styrke din robusthed: 1. Lær at mærke, hvornår du er stresset/belastet. Kun du kender din indre tilstand. Brug evt. din viden om grønne, gule og røde stresssignaler, så du kan måle din indre tilstand. Det er vigtigt at kunne sige JA og NEJ. (Se afsnittet om grader af belastning) 2. Kend din egen kur/vej tilbage i balance. 3. Dyrk motion. Fysisk aktivitet fjerner stresshormoner fra din krop. Ved fysisk aktivitet gør du det, som stress i bund og grund er beregnet til: Kamp eller flugt. Men det skal være på et moderat niveau. Ekstrem brug af sport kan være et udtryk for selvmedicinering. 4. Få nok søvn. Når du øger graden af stress, har du ekstra behov for søvn. Hvis du er træt om dagen, så bør du prøve at sove lidt mere gå tidligere i seng. Brug et vækkeur i stedet for mobiltelefonen så du ikke stempler ind på arbejdet som det første, når du har slået øjnene op. 5. Spis sundt og drik vand. En varieret sund kost er nødvendig for at holde kroppen og blodsukkeret stabil. Indtag mindre sukker, kaffe og alkohol. Det du spiser i dag er det din krop skal leve af i morgen. 6. Tag dig tid til frokost. Spis gerne frokost sammen med andre og slip arbejdet et øjeblik. 7. Prioriter dine opgaver. Du kan ikke nå alt! Gør det vigtigste først. Stil dig selv spørgsmålet hvad skal leveres først? i stedet for hvad haster (Haster er et ord som trigger stressresponsen) 8. Vær glad for det du når! Hvis du har 10 opgaver, der skal løses, og du når at lave de 5, hvad tænker du så på: De 5 ting som du ikke nåede? Eller de 5 ting som du nåede? Du skal lære at fokusere på det, du har nået fokus på det du ikke har nået, aktiverer stressresponssystemet. 9. Vær åben om opgaver, du ikke kan nå at løse. Fortæl din nærmeste leder om, hvor mange ressourcer du har kun du kender din indre tilstand. Sammen kan I prioritere opgaverne og vælge, hvad der er vigtigst. 10. Vurder om du har indflydelse. Kan du gøre noget ved det? Hvis du kan og vil, så gør det. Ellers må du acceptere det, i hvert fald på kort sigt. SIG PYT, det er genvejen til at lægge ting og tanker fra sig og komme videre. 11. Planlæg din tid. De fleste af os har mere vi vil og skal, end vi kan nå. Det kan både være privat og arbejdsmæssigt. En god fordeling af døgnets timer kan være 8 timers søvn, 8 timers arbejde og 8 timers fritid. 12. Tag ansvar for din arbejdssituation. Vær bevidst om egne faglige kompetencer og formåen og anerkend dine begrænsninger. 13. Tag ansvar for dine følelser. Kun du skaber dine egne følelser ikke andre. Følelser er ikke farlige de er budbringere for din indre tilstand, dine behov og grænser som du skal være opmærksom på. 14. Tag ansvar for dine tanker. Du kan aktivt vælge, om du vil tænke positivt eller negativt. Bearbejd dine bekymringer ud fra modellen på modsatte side. 12

13 BEARBEJD DINE BEKYMRINGER Har du et problem lige nu, eller oplever du at have et problem? Hvis du oplever at have et problem: Hvad frygter/forestiller du dig mere præcist? Hvornår forestiller du dig, at problemet vil opstå? Hvor realistisk er din frygt? Hvilke handlemuligheder har du for at få indflydelse på problemet? (enten forhindre eller minimere 13

14 Forebyggelse af stress og belastning i en teknologisk verden Det mener øverste ledelse Tempoet i samfundet er generelt øget, og arbejdsdagen er krævende, kompleks og mangfoldig. Den teknologiske udvikling har betydet, at arbejdsdagen mangler afgrænsning - i dette bliver alle påvirket, og ingen er usårlige. Når mailen bruges rigtigt, er det et ufatteligt smart redskab, der på mange måder gør arbejdslivet nemmere og mere effektivt end dengang, vi havde post og faxmaskiner. Mailen er samtidig noget, som kan forstyrrer og den kan gøre det svært at koncentrere sig om det, du er i gang med lige nu. Hånden på hjertet, hvor mange mails er så vigtige, at de ikke kan vente en time eller to, mens du gør en opgave færdig? Hvis noget derimod virkelig ikke kan vente, må vi tage telefonen og ringe. Det er vores pligt hver især at sætte det tempo, vi kan deltage i og både opdrage og drage omsorg for vores modtagere, når vi anvender mails. Afbrydelser i hverdagen er der nok af. Jo flere du har kontrol over og kan vælge fra eller planlægge dig ud af, jo bedre. 1. Mails kan vente, og vi vil gøre op med forventningen om, at man skal svare på alt nu og her. 2. Mailtid i A&K er som udgangspunkt mandag-torsdag 7-17 og fredag I det tidsrum sender vi mails og kan forvente svar på mails. 3. Det er god stil at ringe modtageren op og varsle, at der kommer en mail med konfliktoptrappende indhold. Tag stilling til hvem som skal afsende mailen. 4. Hold mail-fri om aftenen. Du bør kun åbne dit mailprogram hjemmefra om aftenen, hvis du på forhånd ved, at det er tvingende nødvendigt at gøre det. 5. Det er jo her, du skal slappe af og lade op til dagen efter, og stort set alle mails kan vente til dagen efter. 6. Hvis du vælger at arbejde om aftenen/natten så sæt forsinkelse på afsendelse af mail til fx kl. 7 næste morgen. Så er den ude af dine hænder og du har draget omsorg for din modtager, så denne ikke bliver forstyrret unødigt. Vejledning i forsinket afsendelse af mail kan findes på AK-sharepoint under fanen people. 7. Send udelukkende beskederne til de personer, der faktisk har noget at bruge dem til. Mail med tilskuere bruger vi ikke Aftal med din leder eller dit team informationsniveauet for mail og CC. 8. Slå alle mailprogrammets varslinger fra. Hvis du læser mail hver gang et pling lyder, deler du dagen op i en masse ineffektive arbejds-spurter og mister konstant fokus. 9. Skriv kortere og mere præcise beskeder med sigende emnelinjer. 10. Sæt autosvar på både telefon og mail ved længere fravær. Aftal med din nærmeste leder hvordan og af hvem dine arbejdsopgaver skal varetages ved ferier, fridage, sygdom m.v. 11. Hvis det er relevant så indfør en vagttelefon, og lad den blive passet af eksternt bureau. 14

15 Hvad kan du selv gøre 1. Indfør nogle gode vaner og rutiner, som skaber ro og overblik i din hverdag. Brug fx funktionen Forstyr ikke på din iphone. Vejledning i forstyr ikke kan findes på AK- sharepoint under fanen People. 2. Brug ikke telefonen som vækkeur, så du tjekker ind på arbejdet som det første, når du slår øjnene op. 3. Læg telefonen, Ipad, computer i et andet rum end der, hvor du sover. Det handler om at få kvalitetssøvn. Du undgår at få forstyrret din søvn af lyde og lys fra telefonen. Underbevidstheden registrerer det, selvom du sover tungt. 4. Det lille ikon på telefonen, som viser mail og antal ulæste mail kan slås fra. Ikonet kan flyttes om på side 2, så man ikke konstant ser det, når telefonen bruges til andre formål. 5. Hold fri når du har fri, så du får optimal ro, hvile og genopladning og ikke lader dig forstyrre af arbejdet. 6. Kør bil når du kører bil. Hvis du er chauffør, så tjek aldrig mail og sms når du kører. Det er både ulovligt og farligt. 7. Forhold dig aktivt til hvornår du læser sociale medier og lad dem ikke gribe forstyrrende ind i din hver dag. 15

16 Hvis en medarbejder bliver stressbelastet Hvad skal øverste ledelse gøre? Den øverste ledelse skal i hver enkelt tilfælde vurdere, om der er brug for at gribe ind i omgivelserne, omstændighederne og tildele flere ressourcer. Hvad skal du som nærmeste leder gøre 1. Bestræb dig på at gribe ind rettidigt, således at længerevarende sygemeldinger reduceres og at stressproblematikker løses i fællesskab i hverdagen. 2. Forbered dig grundigt, før du tager en dialog med medarbejderen. Indhent oplysninger om arbejdsopgaver, evt. tidligere sygefravær, og kontakt Stressgruppen for støtte og vejledning. 3. Tag en samtale med medarbejderen og forsøg at skabe overblik over situationen. Spørg ind til arbejdsopgaver, om medarbejderen trives, føler sig presset eller har daglige symptomer/gener og om det er noget, som medarbejderen har oplevet før. 4. Send medarbejderen videre til egen læge for nærmere udredning. 5. Det kan være nødvendigt at sende den belastede medarbejder hjem. Undersøg om der kan være et familiemedlem eller en ven derhjemme til at tage imod medarbejderen. Hvis dette ikke er tilfældet, så kontakt Stressgruppen. 6. Aftal opfølgning med medarbejderen, herunder tidspunkt og kontaktform. 7. Husk, at du skal have en sygefraværssamtale med medarbejderen ang. tilbagevenden senest 4 uger efter en sygemelding. 8. Aftal med medarbejderen, hvad der bliver kommunikeret ud i organisationen. 9. Tilbyd professionel hjælp via Dansk Sundhedssikrings Sundhedsteam tlf.: (tast derefter 1) / sundhedsteam@ds-sunhed.dk 10. Omstil telefon og mail til dig selv eller kollega. 11. Vurder behovet for ekstra ressourcer og kontakt orienter øverste ledelse. 12. Informer teamet om situationen. Prioriter opgaverne og uddeleger dem herefter. 13. Vær opmærksom på, at teamet ikke bliver uhensigtsmæssigt belastet. 14. Brug tjeklisten. (Findes som bilag til stresspolitikken og på AK-sharepoint people) 16

17 Hvad skal du som kollega gøre For at kunne hjælpe og spotte begyndende stress og belastning hos en kollega, er det nødvendigt, at du har et generelt kendskab til stress, symptomer og adfærd. Hvad stiller du op, hvis en kollega viser tegn på stressbelastning: 1. Brug aldrig humor, sarkasme, ironi og drillerier. 2. Man skal ikke invitere til at lytte, hvis man ikke kan rumme det mulige svar. 3. Udøv almen omsorg og tag en snak med din kollega, hvis du lægger mærke til at han/hun virker stresset/belastet. 4. Fortæl hvad det er ved din kollegas adfærd, som bekymrer dig. 5. Kom ikke med gode råd, men gerne med konstruktive løsningsmuligheder. 6. Lyt og spørg ind til, hvordan du kan hjælpe. 7. Hvis du ikke selv kan hjælpe, så hjælp din kollega videre til nærmeste leder. 8. Hvis ikke du selv kan tage snakken, så informer din nærmeste leder eller Stressgruppen om dine observationer samt din bekymring. 9. Aftal hvordan I følger op på samtalen. Du kan opleve at en kollega, som bliver konfronteret med stress/belastningsbegreberne vil benægte det også på trods af, at personen udviser tydelige reaktioner og adfærd. Det bedste du kan gøre i denne situation er i første omgang at lade sagen ligge. Tag spørgsmålet op igen, hvis problemet ikke ser ud til at ændre sig. Det kan være nødvendigt at gå til din nærmeste leder eller Stressgruppen og fortælle om dine observationer. Husk, du skal ikke være din kollegas terapeut brug Stressgruppen. 17

18 Hvad kan du selv gøre Pas på dig selv. Vær opmærksom på egne grænser og sig fra, hvis de bliver overskredet, eller du ikke psykisk kan magte det. 1. Tal med din nærmeste leder om det, der presser dig. 2. Sig fra til nærmeste leder, hvis du oplever ubalance mellem kravene i dit arbejde og dine egne ressourcer og forventninger. 3. Fortæl din nærmeste leder og dine kollegaer, hvis du oplever stress og belastningssymptomer igennem længere tid. 4. Hvis belastningen primært er fra privatlivet, så træf aftale med nærmeste leder om en ordning så du får ro, og teamet ikke bliver belastet. Hvis ingen af de nærmeste lytter kan du altid kontakte Stressgruppen for en fortrolig samtale. Hvad skal du vide hvis du bliver sygemeldt med stressbelastning? 1. Du skal kontakte din egen læge, som stiller diagnosen stressrelateret belastning. 8. Det aftales hvordan og hvem der må kontakte dig i sygeperioden. 2. Du kan benytte sundhedsforsikringen og få hjælp. Bed nærmeste leder eller Stressgruppen om hjælp til at kontakte dem, hvis du ikke selv har overskud. 3. Du bliver kontaktet af nærmeste leder eller anden relevant person i sygeperioden 4. Vi ringer en gang om ugen eller efter aftale for at bevare den gode kontakt og forbindelse mellem dig og arbejdspladsen og omvendt. 5. Dit team informeres om situationen. 6. Der tages hånd om dine igangværende og planlagte arbejdsopgaver. 7. Din telefon og mail stilles om til nærmeste leder eller kollega i sygeperioden. 9. Du skal deltage i den lovpligtige sygesamtale efter 4 ugers fravær. 10. Du skal være med til at planlægge egen tilbagekomst, når du er klar. 11. Du har mulighed for at få nyt telefonnummer og mail når du starter igen. Alle medarbejdere i virksomheden informeres ved sygemelding og ved tilbagekomst for at imødekomme rygter og fortællinger baseret på forkerte informationer. Et eksempel på den mail som sendes ud kan ses her: Eksempel på mail: Ulla er i dag taget hjem, fordi hun er stressbelastet. Vi har igangsat vores stressprogram i samarbejde med Ulla og hendes team. Yderligere info gives når Ulla er klar til at vende tilbage. Har du brug for information kan du kontakte undertegnede. 18

19 Værd at vide i starten som sygemeldt med stressbelastning: Den største udfordring du typisk står over for, når du lige er blevet sygemeldt, er at erkende og acceptere at være syg af stress. For de fleste er det en stor overvindelse at lade sig sygemelde. Og for mange er det først langt inde i sygemelding, at det bliver helt tydeligt, hvor alvorligt det er og har været. Stressbelastning er ikke særlig håndgribeligt og dermed sværere at forholde sig til end f.eks. et brækket ben. Så den største udfordring som sygemeldt med stressbelastning, er at se din situation ærligt i øjnene, acceptere at du er sygemeldt, og at du kommer til at være væk fra dit arbejde i en periode. Det allervigtigste i starten af en sygemelding er at få så meget ro og hvile som muligt. Så din fornemste opgave er at sørge for at sætte hvile, afslapning og ro som højeste prioritet. Få professionel hjælp undervejs i din sygemelding. Start altid med at spørge din læge, din nærmeste leder, Stressgruppen og din sundhedsforsikring hvilke muligheder du har for at få hjælp af en psykolog eller stresscoach. Hvornår er du KLAR til at starte på arbejde igen? På et tidspunkt, når du begynder at mærke den første fremgang, sker der ofte det, at du bliver så glad for det, at du begynder at skrue op for blusset, og får lyst til at gøre som du gjorde før din sygemelding. Her kan du komme til at overforbruge af det begyndende overskud, der er på vej. Så selv om det eneste du ønsker er at få dig selv tilbage igen, så er det for tidligt at handle, som om du er klar og rask igen. stressbelastning, hvilken rådgivning du har fået undervejs i din sygemelding, og hvordan din bedringsproces er forløbet. Tag beslutningen sammen med din læge og nærmeste leder. A&K varetager dine arbejdsopgaver og dine kolleger, mens du er væk. Når du er frisk igen kommer du tilbage til A&K, og vi aftaler hvornår og hvordan, du starter op. Tidspunktet for hvornår du er klar til at vende tilbage på din arbejdsplads, kommer an på hvor hårdt du er ramt af 19

20 Når en medarbejder kommer tilbage efter sygefravær Hvad skal øverste ledelse gøre Evaluere forløbet og sikre at medarbejderen får en frisk start. Hvad skal nærmeste leder gøre 1. Tag en snak med medarbejderen inden opstart 2. På første arbejdsdag tag hurtigt kontakt og byd velkommen. 3. Sæt tid af den første dag til et opstartsmøde 4. Lav sammen en plan for opstart om arbejdstid og opgaver. 5. Spørg ind til, hvad I skal være opmærksomme på. 6. Tilbyd nyt telefonnummer og mailadresse til en frisk start. 7. Planlæg 3-måneders samtale for opsamling og evt. justering af arbejdstid og opgaver. Brug paradigme til samtalen som findes på AK-Sharepoint fanen people. 8. Observer medarbejderen og grib ind hvis denne falder tilbage i det gamle mønster. 9. Husk resten af teamet. Prioriter og sørg for, at de øvrige medarbejdere ikke belastes for meget. Meld aftalen og opgaverne ud til kollegerne. 10. Anerkend teamet for den ekstra indsats, de gør, så de som kolleger til den stressramte ikke blive irriterede på vedkommende. 11. Send en mail ud om at medarbejderen nu er tilbage. 12. Brug tjeklisten. Hvad skal du som kollega gøre 1. Man skal vise, man er glad for at se sin kollega igen. Mange stressramte spekulerer på, om de har været savnet, og hvad kollegerne tænker om dem. 2. Byd velkommen og fortæl hvordan jeres team fungerer. 3. Vær forstående og hold jer til den plan, der er lagt sammen med teamlederen 4. Det er ok at være usikker på hvordan man modtager en tilbagevendt kollega. 20

21 Hvad kan du selv gøre 1. I den første samtale med din leder inden du starter, fortæl om dine eventuelle begrænsninger, og hvad du glæder dig til. 2. Følg den plan du har lagt med din leder. 3. Start med konkrete overskuelige opgaver, ingen hårde deadlines. 5. Accepter, at du måske skal starte med andre opgaver end dem, du plejer at lave. Måske starter du på en helt ny sag og får ny nærmeste leder. 6. Vær ærlig om, hvordan det går. 7. Tag imod A&K s tilbud om nyt telefonnummer og ny mailadresse, hvis du vil starte på en frisk. 4. Vær forberedt på, at du kan opleve en lettere forværring af din tilstand, når du starter på at arbejde. Det er normalt, og det må ikke vælte dig omkuld igen. 6 almindelige følelser, når du skal tilbage på job Følelser er ikke farlige alle har dem, og de er helt normale. De er en budbringer for et behov eller en grænse, som du ikke har set på. Mange følelser kan trænge sig på, når du står over for at skulle vende tilbage til dit job. De kan almindeligvis være: Frygt for, om man kan klare det. Bekymringer om, hvad kollegerne tænker. Angst for at blive fyret, og om man kan beholde sine opgaver. Frygt for at blive set som svag. Ængstelse over ikke at blive troet på. Glæde over at skulle tilbage. 21

22 Hvad sker der i kroppen ifm. belastning Hjernen mobiliserer kroppen til aktivitet: Åndedrættets hyppighed øges Blodtrykket stiger Blodgennemstrømningen øges i hjerne og muskler og sænkes i fordøjelsessystemet Pupillerne udvides Munden bliver tør Stresshormoner udløses Muskler, især i nakke og skuldre, spændes Leveren udsender glukose som energi til musklerne Blodets koagulationsevne øges, således at eventuelle blødninger fra dybere sår bliver mindre risikable De kropslige reaktioner er relevante og ønskværdige i en akut og konkret situation. Men er man udsat for stress gennem længere tid, aktiveres disse reaktioner for hyppigt eller bliver de slet ikke slået fra, kan der gå overgang i systemet. Det betyder, at reaktionerne ikke mere fungerer som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men at reaktionerne i sig selv bliver truende og farlige. Stressforskningen peger i den sammenhæng på at lang tids stress, dvs. perioder hvor kroppen igennem længere tid (uger, måneder, år) har reageret sådan og måske har vanskeligt ved at slå reaktionerne fra, forøger muligheden for kropslige forandringer, psykosomatisk ubalance og kan føre til egentlig sygdom. For at stressbelastning ikke skal føre til egentlig sygdom er det derfor vigtigt, at vi inden det bliver aktuelt eller det går galt lærer vores eget stressmønster at kende. Stressmønsteret omfatter de symptomer/advarselssignaler, som vi får ved kortere og længere tids stress. Herved bliver vi i stand til at identificere og stoppe op, inden stressen begynder at få alvorlige konsekvenser. Først når du kan genkende stresstilstanden hos dig selv, kan du gøre noget ved situationen. Nervesystemet Den del af nervesystemet, der aktiveres af stress, kaldes det sympatiske nervesystem. Det sætter bl.a. hjerterytmen i vejret, øger vores blodtryk og sætter os i stand til bedre at udfolde os fysisk og psykisk. Disse reaktioner starter i løbet af få sekunder og kaldes kamp-flugt-reaktionen. Kamphormonet adrenalin spiller en stor rolle her. Men hvis belastningen varer ved bliver reaktionerne imidlertid udtrættet, og vi bliver tappet for energi i stedet for at vinde energi. Stofskiftet Stofskiftet reagerer lidt langsommere end nervesystemet. Men i løbet af få minutter har kroppen øget sin produktion af stofskifte- og stresshormonet kortisol. Kortisol aktiverer kroppens beredskab den første times tid ved bl.a. at stimulere til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så vi får mere energi til vores muskler og hjerne. Men den gavnlige effekt varer ikke ved.efter en times tid hæmmer kortisol vores immunsystem, så vi er mere modtagelige overfor infektioner. Kortisol fremmer desuden åreforkalkning og påvirker også blodets evne til at størkne. Derfor betyder langvarig stor produktion af kortisol, at man øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjerne og hjerte. Desuden påvirker kortisol vores hjerne således, at vi husker dårligere, har sværere ved at koncentrere os, samt bliver følelsesmæssigt sårbare. 22

23 STRESSRESPONSEN 3. Forandring af hjernens funktioner Adrenalin Noradrenalin Kortisol 4. Nedlukning af vedligeholdelsesprocesser 2. Intensivering af hjerte-kar- og lungefunktion 1. Frigørelse af energi Lyt til din krop Tro det eller ej. Når din krop begynder at reagere med stresssignaler, så er det i virkeligheden kroppens måde at advare dig på. Overhører du signalerne eller fejlfortolker symptomerne, vil din krop reagere med flere og flere symptomer. Fortsætter du stadig ufortrødent i samme mønster, så er der stor risiko for at udvikle diverse sygdomme, samt ende med et egentligt stresskollaps; at løbe tør for energi og overskud og ende med en egentlig stresssygdom, angst eller depression. Vores stressresponssystem er i tidernes morgen designet til at give os signal om, at der fare på færde og give os mulighed for hurtigt at reagere og komme i sikkerhed. Umiddelbart derefter lægges systemet i dvale indtil næste fare opstår. Menneskets stressresponssystem er ikke blevet opdateret til vores moderne livsstil og muligheder. Når stenaldermennesket blev angrebet af et vildt dyr, spændtes hans krop så den var i alarmberedskab. Vi moderne mennesker reagerer på samme måde: Vores krop går i alarmberedskab, når den står over for arbejdets og hjemmets nutidsfarer. I dagens Danmark bliver systemet aktiveret af helt andre årsager. Vi bilder systemet ind, at vi er i livstruende fare uden at tage stilling til, om vi i virkeligheden er det, fx hvis vi ikke kan betale vores regninger eller hvis chefens krav er for høje. Ved stress reagerer kroppen, som om den bliver udsat for en fysisk trussel eller fare. Vi bekymrer os unødigt, vi forestiller os, hvordan situationer kan udvikle sig i fremtiden, vi presser os selv for at præstere og stadig kunne balancere privatliv, socialt liv, familieliv, sportsliv og arbejdsliv. Kroppen forbereder sig på at flygte, kæmpe eller på at spille død. Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser. Samtidig er det i vore dage normalt med flere stresssituationer dagligt. Og det er når vi aldrig kobler af, at det bliver farligt. Stressresponssystemet er et eksklusivt system og det koster mange ressourcer at have det aktiveret. Der lukkes ned for fordøjelse, vækst- og kønsdriftssystemerne samt immunforsvaret. Det kender ikke forskel på forskellige slags fare eller tid. Der bliver sendt signal om, at der er fare på færde NU AKTIVER!! En stresset person opsøger ofte ikke selv hjælp, fordi personen ofte ikke selv ved, at han eller hun er stresset ud over det acceptable. Dertil kommer følelser såsom at finde det pinligt ikke at kunne overskue og magte arbejdsopgaverne, eller de er bekymrede for at miste deres job. 23

24 Bilag 1. Tjekliste sygemelding Når stressbelastningen har overtaget og medarbejderen skal sygemeldes Hvad skal du gøre som nærmeste leder: Orienter din sektionschef om situationen Indkald medarbejderen til samtale og fortæl din bekymring om mulig stressbelastning Bed medarbejder om at gå til egen læge for nærmere udredning Sikre dig at medarbejderen ikke sendes hjem og opholder sig alene før dialog med egen læge Bed medarbejderen om at hans læge sender en lægeerklæring til A&K lønkontor. Før medarbejderen sendes hjem skal der indgås aftale om hvordan og hvem som kan kontakte medarbejderen indtil raskmelding. Kontakt Dansk Sundhedssikrings sundhedsteam tlf.: (tast derefter 1) / sundhedsteam@ds-sunhed.dk, på vegne af medarbejderen hvis denne ikke selv kan/har lyst. (Du kan finde info om Dansk Sundhedssikrings sundhedsteam på AK-Sharepoint under fanen People) Informer lønkontoret om situationen på mail: lon@aogk.dk Aftal med medarbejderens om telefon omstilles til tlf-svarer og indtal besked. Omstil mail til dig selv eller anden kollega Informer Administrationschef om de trufne aftaler om omstilling af tlf og mail. Informer stressgruppen der registrerer hændelsen og aftal hvilken støtte der er brug for Informer kollegerne i fortrolighed om situationen og hvilke aftaler der er indgået og hvordan de skal forholde sig. Bestil blomster eller en anden opmærksom til medarbejderen hos A&K administration Bed A&K administration om at sende mail ud til alle relevante medarbejdere om situationen Få overblik over medarbejderens igangværende/kommende opgaver og indgåede aftaler Vurderer ressourcebehov/tildeling af yderligere ressourcer i samarbejde med øverste ledelse Indkald teamet til infomøde inden for den første uge og saml op på eventuelle spørgsmål fra teamet. Uddeleger / omfordel arbejdsopgaver blandt teamets medlemmer Vær opmærksom på reaktioner i teamet og hos dig selv, som kan udvikle sig til stressbelastning Informer øverste ledelse og træf aftale om, hvilken leder den sygemeldte medarbejder skal referere til ved tilbagekomst. Aftal med øverste ledelse tidspunkt for sygesamtale ca. 4 uger efter første fraværsdag og indkald medarbejderen. 24

25 Bilag 2. Tjekliste tilbage på job Når medarbejderen er blevet rask og vender tilbage til sit job Hvad skal du gøre som nærmeste leder: Aftal møde med medarbejderen om opstart og nye arbejdsopgaver Medarbejderen skal præsenteres for muligheden for at få nyt tlf.nr./mail Bestil nyt telefonnummer og mail hos A&K Administration Informerer teamet om medarbejderens indtræden i gruppen Bed A&K Administration om at sende mail ud om, at medarbejderen er vendt tilbage Observer medarbejderen og grib ind hvis vedkommende falder i det gamle mønster. Indkald til 3-måneders samtale for at sikre, at medarbejderen befinder sig godt. Brug paradigme som udgangspunkt for samtalen. 25

26 Ryttermarken Farum Tlf info@aogk.dk Besøg os på aogk.dk 26 CVR: EAN: