Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Transkript

1 Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at der er en reduceret risiko ved højere indtag. Der findes plausible forklaringer på den beskyttende effekt, som i hvert fald delvis kan tilskrives calcium. Også andre komponenter i mælkematrixen kan være involveret, bl.a. konjugeret linolsyre (CLA), sfingolipider, vitamin K 2, vitamin D (i berigede mejeriprodukter) og probiotika. Oversigtsartikler og metaanalyser af sammenhængen mellem mejeriprodukter og tyktarmskræft (kræft i tyktarmen og endetarmen) har vist, at et højere indtag af mælk er forbundet med lavere risiko. En samlet analyse af ti kohortestudier i 2004 viser, at dem, der drak mindst ét glas mælk (250 ml) om dagen, havde en 15 % lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft end dem, der drak mindre eller slet ingen mælk (70 ml pr. dag eller mindre) 1. Tilsvarende viser en metaanalyse fra 2009, at et højere indtag af mælk (og af mælkeprodukter generelt) reducerede risikoen for tyktarmskræft 2. Der var ingen sammenhæng med endetarmskræft. Deltagere med det højeste mælkeindtag (alle typer) havde i gennemsnit en 22 % mindre risiko for tyktarmskræft end dem med lavere indtag. Oversigterne omfatter prospektive studier, der undersøger forholdet mellem forbruget af mejeriprodukter og tyktarmskræft i europæiske populationer. F.eks. viste et studie af svenske mænd, at dem, der drak 1,5 glas mælk om dagen eller mere, havde 33 % lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft end dem, der drak mindre end 2 glas mælk om ugen 3. Hos franske kvinder blev der observeret en beskyttende effekt fra mejeriprodukter i forhold til adenomer (et potentielt forstadie til kræft) og fra mælkeindtag i forhold til tyktarmskræft. Den sidste sammenhæng var dog ikke signifikant 4. Efter et omfattende review af evidensen konkluderede rapporten Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: A Global Perspective fra 2007 World Cancer Research Fund (WCRF) og American Institute for Cancer Research (AICR), at mælk sandsynligvis beskytter mod tyktarmskræft 5. En opdatering af WRCF/AICR-rapporten i 2011 gentog dette og estimerede en 9 % mindre risiko for tyktarmskræft pr. 200 g mælk indtaget pr. dag 6. Mens evidensen for sammenhængen mellem mælk og en nedsat risiko for tyktarmskræft er ret konsistent, har resultaterne af studier af mejeriprodukter generelt og spe > 1

2 cifikke mejeriprodukter som ost og yoghurt været mere blandede 5. En opdateret metaanalyse (en del af WCRF s fortsatte opdateringsprojekt) undersøgte mere detaljeret forholdet mellem indtaget af specifikke mejeriprodukter og tyktarmskræft 7. Indtaget af mejeriprodukter generelt blev forbundet med en reduceret risiko for tyktarmskræft (det samme blev indtaget af mælk), men der blev ikke fundet en klar sammenhæng ved øvrige mejeriprodukter. I modsætning til WCRF/AICR-rapporten, som anførte, at der kunne være begrænset evidens for, at ost øger risikoen for endetarmskræft, fandt denne analyse ingen sammenhæng. Tilsvarende viser nylige resultater fra European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) ingen tegn på, at der skulle være en ugunstig virkning af indtag af ost på risikoen for tarmkræft, men omvendt en potentiel beskyttende effekt 8. Resultater fra EPIC-studiet styrker evidensen for, at mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til risikoen for tyktarmskræft. Det omfattende prospektive studie, som omfatter data fra mere end mænd og kvinder fra ti europæiske lande, undersøger forbindelsen mellem indtaget af specifikke mejeriprodukter bl.a. yoghurt, ost, mælk og mælketyper (sødmælk, letmælk, skummetmælk) og risikoen for tyktarmskræft. Et højere indtag af mælk, ost, yoghurt og mejeriprodukter generelt (og kostbaseret calciumtilskud fra mejerikilder) var alle associeret til en nedsat risiko for tyktarmskræft. Sammenhængen varierer ikke med fedtindholdet i de mejeriprodukter, der indgik. Overholdelsen af en DASH-kost er også blevet koblet til en lavere risiko for tyktarmskræft 9. DASH-kosten, der er en effektiv metode til nedsættelse af blodtrykket, fokuserer på frugt, grøntsager, fedtfattige mejeriprodukter og fuldkorn samt reducerede mængder af rødt eller forarbejdet kød, desserter og sødede læskedrikke. Mælk og andre mejeriprodukters effekt på nedsættelse af risikoen for tarmkræft har sandsynligvis at gøre med indholdet af calcium. En plausibel forklaring kan være calciums evne til, i mavetarmlumen, at binde sekundære galdesyrer og frie fedtsyrer, som ellers kan have en giftig effekt på tarmens celler. En anden kan være calciums evne til at reducere unormal formering af tyktarmens epitelceller 10. Der er desuden evidens for, at andre komponenter i mejeriprodukter kan spille en rolle. I EPIC-studiet var sammenhængen mellem kostbaseret calcium og en nedsat risiko for tyktarmskræft kun evident for calcium fra mejerikilder 8. Tilsvarende viste en analyse i en prospektiv kohorte af svenske mænd, at mælk kan have en effekt udover den, der kunne tilskrives calcium. Andre ingredienser i mælk og mælkeprodukter, som kan have anti-carcinogene egenskaber er vitamin D (i beriget mælk), menakinon (en gruppe af vitamin K-forbindelser, hvortil ost er en vigtig kostkilde) og probiotiske bakterier i syrnede produkter som yoghurt Også fedtsyren konjugeret linolsyre (CLA) og bestanddele af fedtcellemembranen, som sfingolipider, og især sfingomye 2 <

3 lin formodes at have en kræfthæmmende effekt 11,14,15. Med hensyn til CLA viste data fra den svenske mammografikohorte, at indtagelse af CLA delvist kunne forklare sammenhængen mellem fedtholdige mejeri produkter og de færre tilfælde af tyktarms kræft, der blev observeret i dette studie 16. Vitamin B12 us Vitamin B2 Vitamin B5 Protein Potassium Det har været antaget, at påvirkningen fra mejeriprodukter og andre kostkomponenter kan være forskellig på forskellige steder langs tyktarmen og endetarmen, og mere forskning i specifikke mejeriprodukters og mælkekomponenters rolle og mulige interaktioner vil kunne afklare forholdet yderligere 1,3. Ikke desto mindre antyder tyngden af den epidemiologiske evidens, at mejeriprodukter, og især mælk, Calcium har en beskyttende effekt i forhold til tyktarmskræft. At mælk og mejeriprodukter indgår som en del af et sundt kostmønster harmonerer med den generelle vejledning om kræftforebyggelse 5. > 3

4 Referencer 1. Cho E et al. Dairy foods, calcium, and colorectal cancer: a pooled analysis of 10 cohort studies. J Natl Cancer Inst. 2004; 96: Huncharek M et al. Colorectal cancer risk and dietary intake of calcium, vitamin D, and dairy products: a meta-analysis of 26,335 cases from 60 observational studies. Nutr Cancer. 2009; 61: Larsson SC et al. Calcium and dairy food intakes are inversely associated with colorectal cancer risk in the Cohort of Swedish Men. Am J Clin Nutr. 2006; 83: Kesse E et al. Dietary calcium, phosphorus, vitamin D, dairy products and the risk of colorectal adenoma and cancer among French women of the E3N-EPIC prospective study. Int J Cancer. 2005; 117: World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research; center/downloads/second_expert_report_full.pdf (accessed 10/03/14). 6. World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Continuous Update Project Report. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Colorectal Cancer dietandcancerreport.org/cancer_resource_center/ downloads/cu/colorectal-cancer-2011-report.pdf (accessed 10/03/14). 7. Aune D et al. Dairy products and colorectal cancer risk: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Ann Oncol. 2012; 23: Murphy N et al. Consumption of Dairy Products and Colorectal Cancer in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). PLoS One. 2013; 8: e Fung TT et al. The Mediterranean and Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diets and colorectal cancer. Am J Clin Nutr. 2010; 92: Lamprecht SA & Lipkin M. Cellular mechanisms of calcium and vitamin D in the inhibition of colorectal carcinogenesis. Ann N Y Acad Sci. 2001; 952: Pufulete M. Intake of dairy products and risk of colorectal neoplasia. Nut Res Rev. 2008; 21: Fleet JC (2006) Dairy consumption and the prevention of colon cancer: is there more to the story than calcium? Am J Clin Nutr. 83; Nimptsch K et al. Dietary vitamin K intake in relation to cancer incidence and mortality: results from the Heidelberg cohort of the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC-Heidelberg). Am J Clin Nutr. 2010; 91: Parodi PW. Milk fat in human nutrition. Aust J Dairy Technol. 2004; 59: Kritchevsky D. Antimutagenic and some other effects of conjugated linoleic acid. Br J Nutr. 2000; 83: Larsson SC et al. High-fat dairy food and conjugated linoleic acid intakes in relation to colorectal cancer incidence in the Swedish Mammography Cohort. Am J Clin Nutr. 2005; 82: Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel < 4

5 Juli 2014 ref 2313