Sundhedseffekter. Tyktarmskræft
|
|
- Bodil Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at der er en reduceret risiko ved højere indtag. Der findes plausible forklaringer på den beskyttende effekt, som i hvert fald delvis kan tilskrives calcium. Også andre komponenter i mælkematrixen kan være involveret, bl.a. konjugeret linolsyre (CLA), sfingolipider, vitamin K 2, vitamin D (i berigede mejeriprodukter) og probiotika. Oversigtsartikler og metaanalyser af sammenhængen mellem mejeriprodukter og tyktarmskræft (kræft i tyktarmen og endetarmen) har vist, at et højere indtag af mælk er forbundet med lavere risiko. En samlet analyse af ti kohortestudier i 2004 viser, at dem, der drak mindst ét glas mælk (250 ml) om dagen, havde en 15 % lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft end dem, der drak mindre eller slet ingen mælk (70 ml pr. dag eller mindre) 1. Tilsvarende viser en metaanalyse fra 2009, at et højere indtag af mælk (og af mælkeprodukter generelt) reducerede risikoen for tyktarmskræft 2. Der var ingen sammenhæng med endetarmskræft. Deltagere med det højeste mælkeindtag (alle typer) havde i gennemsnit en 22 % mindre risiko for tyktarmskræft end dem med lavere indtag. Oversigterne omfatter prospektive studier, der undersøger forholdet mellem forbruget af mejeriprodukter og tyktarmskræft i europæiske populationer. F.eks. viste et studie af svenske mænd, at dem, der drak 1,5 glas mælk om dagen eller mere, havde 33 % lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft end dem, der drak mindre end 2 glas mælk om ugen 3. Hos franske kvinder blev der observeret en beskyttende effekt fra mejeriprodukter i forhold til adenomer (et potentielt forstadie til kræft) og fra mælkeindtag i forhold til tyktarmskræft. Den sidste sammenhæng var dog ikke signifikant 4. Efter et omfattende review af evidensen konkluderede rapporten Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: A Global Perspective fra 2007 World Cancer Research Fund (WCRF) og American Institute for Cancer Research (AICR), at mælk sandsynligvis beskytter mod tyktarmskræft 5. En opdatering af WRCF/AICR-rapporten i 2011 gentog dette og estimerede en 9 % mindre risiko for tyktarmskræft pr. 200 g mælk indtaget pr. dag 6. Mens evidensen for sammenhængen mellem mælk og en nedsat risiko for tyktarmskræft er ret konsistent, har resultaterne af studier af mejeriprodukter generelt og spe > 1
2 cifikke mejeriprodukter som ost og yoghurt været mere blandede 5. En opdateret metaanalyse (en del af WCRF s fortsatte opdateringsprojekt) undersøgte mere detaljeret forholdet mellem indtaget af specifikke mejeriprodukter og tyktarmskræft 7. Indtaget af mejeriprodukter generelt blev forbundet med en reduceret risiko for tyktarmskræft (det samme blev indtaget af mælk), men der blev ikke fundet en klar sammenhæng ved øvrige mejeriprodukter. I modsætning til WCRF/AICR-rapporten, som anførte, at der kunne være begrænset evidens for, at ost øger risikoen for endetarmskræft, fandt denne analyse ingen sammenhæng. Tilsvarende viser nylige resultater fra European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) ingen tegn på, at der skulle være en ugunstig virkning af indtag af ost på risikoen for tarmkræft, men omvendt en potentiel beskyttende effekt 8. Resultater fra EPIC-studiet styrker evidensen for, at mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til risikoen for tyktarmskræft. Det omfattende prospektive studie, som omfatter data fra mere end mænd og kvinder fra ti europæiske lande, undersøger forbindelsen mellem indtaget af specifikke mejeriprodukter bl.a. yoghurt, ost, mælk og mælketyper (sødmælk, letmælk, skummetmælk) og risikoen for tyktarmskræft. Et højere indtag af mælk, ost, yoghurt og mejeriprodukter generelt (og kostbaseret calciumtilskud fra mejerikilder) var alle associeret til en nedsat risiko for tyktarmskræft. Sammenhængen varierer ikke med fedtindholdet i de mejeriprodukter, der indgik. Overholdelsen af en DASH-kost er også blevet koblet til en lavere risiko for tyktarmskræft 9. DASH-kosten, der er en effektiv metode til nedsættelse af blodtrykket, fokuserer på frugt, grøntsager, fedtfattige mejeriprodukter og fuldkorn samt reducerede mængder af rødt eller forarbejdet kød, desserter og sødede læskedrikke. Mælk og andre mejeriprodukters effekt på nedsættelse af risikoen for tarmkræft har sandsynligvis at gøre med indholdet af calcium. En plausibel forklaring kan være calciums evne til, i mavetarmlumen, at binde sekundære galdesyrer og frie fedtsyrer, som ellers kan have en giftig effekt på tarmens celler. En anden kan være calciums evne til at reducere unormal formering af tyktarmens epitelceller 10. Der er desuden evidens for, at andre komponenter i mejeriprodukter kan spille en rolle. I EPIC-studiet var sammenhængen mellem kostbaseret calcium og en nedsat risiko for tyktarmskræft kun evident for calcium fra mejerikilder 8. Tilsvarende viste en analyse i en prospektiv kohorte af svenske mænd, at mælk kan have en effekt udover den, der kunne tilskrives calcium. Andre ingredienser i mælk og mælkeprodukter, som kan have anti-carcinogene egenskaber er vitamin D (i beriget mælk), menakinon (en gruppe af vitamin K-forbindelser, hvortil ost er en vigtig kostkilde) og probiotiske bakterier i syrnede produkter som yoghurt Også fedtsyren konjugeret linolsyre (CLA) og bestanddele af fedtcellemembranen, som sfingolipider, og især sfingomye 2 <
3 lin formodes at have en kræfthæmmende effekt 11,14,15. Med hensyn til CLA viste data fra den svenske mammografikohorte, at indtagelse af CLA delvist kunne forklare sammenhængen mellem fedtholdige mejeri produkter og de færre tilfælde af tyktarms kræft, der blev observeret i dette studie 16. Vitamin B12 us Vitamin B2 Vitamin B5 Protein Potassium Det har været antaget, at påvirkningen fra mejeriprodukter og andre kostkomponenter kan være forskellig på forskellige steder langs tyktarmen og endetarmen, og mere forskning i specifikke mejeriprodukters og mælkekomponenters rolle og mulige interaktioner vil kunne afklare forholdet yderligere 1,3. Ikke desto mindre antyder tyngden af den epidemiologiske evidens, at mejeriprodukter, og især mælk, Calcium har en beskyttende effekt i forhold til tyktarmskræft. At mælk og mejeriprodukter indgår som en del af et sundt kostmønster harmonerer med den generelle vejledning om kræftforebyggelse 5. > 3
4 Referencer 1. Cho E et al. Dairy foods, calcium, and colorectal cancer: a pooled analysis of 10 cohort studies. J Natl Cancer Inst. 2004; 96: Huncharek M et al. Colorectal cancer risk and dietary intake of calcium, vitamin D, and dairy products: a meta-analysis of 26,335 cases from 60 observational studies. Nutr Cancer. 2009; 61: Larsson SC et al. Calcium and dairy food intakes are inversely associated with colorectal cancer risk in the Cohort of Swedish Men. Am J Clin Nutr. 2006; 83: Kesse E et al. Dietary calcium, phosphorus, vitamin D, dairy products and the risk of colorectal adenoma and cancer among French women of the E3N-EPIC prospective study. Int J Cancer. 2005; 117: World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research; center/downloads/second_expert_report_full.pdf (accessed 10/03/14). 6. World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Continuous Update Project Report. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Colorectal Cancer dietandcancerreport.org/cancer_resource_center/ downloads/cu/colorectal-cancer-2011-report.pdf (accessed 10/03/14). 7. Aune D et al. Dairy products and colorectal cancer risk: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Ann Oncol. 2012; 23: Murphy N et al. Consumption of Dairy Products and Colorectal Cancer in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). PLoS One. 2013; 8: e Fung TT et al. The Mediterranean and Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diets and colorectal cancer. Am J Clin Nutr. 2010; 92: Lamprecht SA & Lipkin M. Cellular mechanisms of calcium and vitamin D in the inhibition of colorectal carcinogenesis. Ann N Y Acad Sci. 2001; 952: Pufulete M. Intake of dairy products and risk of colorectal neoplasia. Nut Res Rev. 2008; 21: Fleet JC (2006) Dairy consumption and the prevention of colon cancer: is there more to the story than calcium? Am J Clin Nutr. 83; Nimptsch K et al. Dietary vitamin K intake in relation to cancer incidence and mortality: results from the Heidelberg cohort of the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC-Heidelberg). Am J Clin Nutr. 2010; 91: Parodi PW. Milk fat in human nutrition. Aust J Dairy Technol. 2004; 59: Kritchevsky D. Antimutagenic and some other effects of conjugated linoleic acid. Br J Nutr. 2000; 83: Larsson SC et al. High-fat dairy food and conjugated linoleic acid intakes in relation to colorectal cancer incidence in the Swedish Mammography Cohort. Am J Clin Nutr. 2005; 82: Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel < 4
5 Juli 2014 ref 2313
Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereSundhedseffekter. Vitamin B2
Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereSundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereSundhedseffekter. Knoglesundhed
Sundhedseffekter Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereUDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk
UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereGitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereUpdate på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier
Læs mereERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU
ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereVed. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond
Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og
Læs mereVil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.
LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereMILK, Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed. www.milknutritiousbynature.
MILK, nutritious by nature Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed nutritious by nature www.milknutritiousbynature.eu Milk, Nutritious by Nature
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereForskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten
Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors
Læs mereAnne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development
Læs mereDe danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen
De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereFor hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom
For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereBehovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.
N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol
Læs mereVurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 10, 2019 Vurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereEr mælk livsvigtig for gravide kvinder?
Ernæring Er mælk livsvigtig for gravide kvinder? Af Marianne Juhl Hansen, Maria Roed Andersen, Ulla Skovbæch Pedersen og Arne Astrup Biografi Marianne Juhl Hansen og Maria Roed Andersen er begge uddannet
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs mereMaks. ½ liter sodavand og saft om ugen
E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereOvervægt blandt børn og unge -årsager og forekomst
Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Mette Rasmussen Cand. Scient., Ph.d., adjunkt Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Temamøde om overvægt hos børn og unge Middelfart,
Læs mereOversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Region Hovedstadens Ernæringskomité 18-10-2013 Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr. 131. Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereVidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereDe gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?
De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs mere3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte
Forebyggelse af demens 3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte Forebyggelse af demens 4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for
Læs mereAge Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.
p [ ] Age Standardized Incidence Rate-ASR ASR - ASR - GLOBOCAN C B - email: Amiralmasi@arakmu.ac.ir - p< ICD-O C22 Cochran-Armitage WinPepi 2.1 CI ± ± ± ± ± ± ± ± ± References 1. Etemadi A, Sadjadi A,
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereMælkesukker intolerance
Patientinformation Mælkesukker intolerance Laktoseintolerance Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Mælkesukkerintolerance er ikke det samme som mælkeallergi Mælkeallergi
Læs mereKræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme,
VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Kost og kræft Kost og kræft Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Omkring 10 % af tilfældene kan tilskrives kost og ernæring og yderligere omkring 5 %
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereKost og kræft - evidensgrundlag og status. Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital
Kost og kræft - evidensgrundlag og status Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Age-standardized incidence rates of female breast cancer 100 90 80 70 60 50 40 30 Rate per
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereVidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs merePeqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011
Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands
Læs mereNitrat og Folkesundhed
Nitrat og Folkesundhed Jörg Schullehner miljøingeniør, ph.d. i medicin Geological Survey of Denmark and Greenland National Centre for Register-Based Research EnviNa Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Læs mereÅrsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011
Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the
Læs mereKost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Læs mereDe nye kostråd er blevet kritiseret for at
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt
Læs mereFedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark
2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det
Læs mereUdvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger
MAPP-konference 2007 Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger Merete Myrup Christensen 13. november 2007 Agenda Kort om Arla Foods Hvad er sundhed? Hvilken rolle har mælk? Udfordringer Løsninger?
Læs mereCLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed
CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereIntroduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre
Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945
Læs mereBrug af kosttilskud med mikronæringsstoffer i kræftforebyggelse
Kost og kræft Brug af kosttilskud med mikronæringsstoffer i kræftforebyggelse En opdatering af den eksisterende evidens Af Nina Roswall, Anja Olsen og Anne Tjønneland Biografi Nina Roswall er cand. scient.san.publ.,
Læs mereNedsætter nødder kolesteroltallet?
Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereRisikovurdering af læskedrik
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 31, 2019 Risikovurdering af læskedrik DTU Fødevareinstituttet; Bager, Flemming Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Læs mereAlkohol og ældre Ulrik Becker
Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mere4. 农业科学 (AGRICULTURAL SCIENCES): 203 种
(AGRICULTURAL SCIENCES): 203 种 1 J AGR FOOD CHEM 16788 264988 15.78 253 2.912 3.269 0021-8561 2 FOOD CHEM 13173 209998 15.94 441 3.391 3.901 0308-8146 3 J NUTR 4040 92702 22.95 173 3.875 4.445 0022-3166
Læs mere