Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Transkript

1 Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

2 Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund kost øge folkesundheden og forebygge livsstilssygdomme, f.eks. Kræft, hjertekarsygdom, og type 2-diabetes European Food Safety Authority (2010)

3 De officielle kostråd

4 Fødevarestyrelsen, 2011: Evidensgruppe (DTU) Videnskabelige baggrund Formidlingsgruppe (FVST) Formidle nye kostråd

5 Evidensgruppens kommissorium At opdatere den videnskabelige evidens for de nuværende kostråd, herunder vurdere, om der er tilstrækkelig evidens for, at kostrådene i fremtiden skal lægge vægt på yderligere forhold end de nuværende, samt i bekræftende fald dokumentere, hvor der er tilstrækkelig evidens for ændringer

6 Udgangspunkt i kostrelaterede sygdomme Hjertekarsygdomme Kræft Type 2-diabetes Overvægt og svær overvægt Metabolisk syndrom Osteoporose Neurodegenerative sygdomme og mental sundhed Tandsundhed Kilde til billeder: Google

7 og fødevarer/fødevaregrupper Frugt og grøntsager Brød, kornprodukter og kartofler Fisk Mælk og mejeriprodukter Kød Æg Planteolier, margariner og smør Tilsat sukker Drikkevarer Salt Kosttilskud Fysisk aktivitet

8 Medlemmer i evidensgruppen Inge Tetens, DTU Marianne Uhre, AU Anne Tjønneland, KB Kjeld Hermansen, AUH Arne Astrup, KU Peter Schwarz, KU Lars Bo Andersen, SDU Ellen Trolle, DTU Heddie Mejborn, DTU Ulla Gondolf, DTU Vibeke Knudsen, DTU Observatører: Tatjana Hejgaard, SST Tove Vestergaard, FVST Trine Grønlund, FVST

9 Evidensgruppen

10 Kommissorium (fortsat) Ved vurdering af evidensen bygges på de vurderinger og den fremgangsmåde, som er anvendt i de nye norske kostråd (2011) og rapport fra World Cancer Research Fund (WCRF) fra 2007

11 Rapport fra WCRF Vurdering af videnskabelig evidens: Befolkningsstudier Interventionsstudier (sammenligning af behandling og kontrol) Andre typer studier (f.eks. mekanismestudier) World Cancer Research Fund/Am Inst Cancer Research (2007)

12 Kategorier for mulige årsagssammenhænge Niveau Niveau A Niveau B Niveau C Niveau D Niveau E Sammenhæng Overbevisende årsagssammenhæng Sandsynlig årsagssammenhæng Mulig årsagssammenhæng Begrænset information, ingen konklusion* Årsagssammenhæng usandsynlig * Ikke medtaget i den norske rapport Kilde til billede: Colourbox

13 Princip og metode for vurdering af den videnskabelige evidens Dokumentation for årsagssammenhæng Overbevisende Sandsynlig Mulig Usandsynlig Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom

14 Vurdering af videnskabelige evidens Eksempel: tilsat sukker Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Eksponering Øget risiko Sygdom Overbevisende Sandsynlig Mulig Lav GI T2 diabetes Usandsynlig Mad med tilsat sukker Mad med høj energitæthed Drikke med sukker Drikke med lav ph Mad med tilsat sukker Karies Vægtøgning, fedme Vægtøgning, fedme Tand erosion Kræft i tyk- og endetarm Nasjonalt råd for ernæring (2011)

15 I den samlede videnskabelige vurdering af kostrådene KUN evidensen med overbevisende og sandsynlige årsagssammenhænge

16 Fremgangsmåde for opdateringen af det videnskabelige grundlag 1. Indenfor hvert sygdomsområde (eksperter): sammenhæng mellem fødevarer og sygdomme 2. For hver fødevaregruppe samlet evidens for alle sygdomme Er sammenhængen styrket/svækket? 3. Udgangspunkt i nuværende kostråd 4. Modelberegninger: Hvad spiser danskerne?

17 Fremgangsmåden for den danske opdatering af den videnskabelige evidens Systematiske vidensopsummeringer Andre vidensopsummeringer, konsensusrapporter og oversigtsartikler Meta-analyser og systematiske reviews Evidens baserede matriser Kvalitetssikring + Relevans for danske forhold Cochrane- og GRADE-rapporter Kostråd Modificeret fra Nasjonalt råd for ernæring (2011)

18

19 Frugt og grøntsager, eksempler Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Øget risiko Eksponering Sygdom Overbevisende Frugt, bær og grøntsager Hjertekarsygdom, slagtilfælde, blodtryk Kalium fra F&G Hjertekarsygdom Fødevarer med kostfibre Kræft i tyk- og endetarm Sandsynlig Frugt, bær og grøntsager Kræft Drikke med lavt ph Tanderosion Fødevarer med folat Kræft i bugspytkirtlen Fødevarer med karotenoider Kræft i mund og svælg Fødevarer, lav energitæthed Vægtøgning, overvægt Kostfibre Hjertekarsygdom, T2D Kilde til billeder: Colourbox

20 Brød, kornprodukter og kartofler Dokumentation for årsagssammenhæng Overbevisende Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Højt indtag af salt Hjertekarsygdom, blodtryk Sandsynlig Kostfibre Hjertekarsygdom, T2D, kræft Selen Kræft Salt og saltkonserverede fødevarer Kræft Lav energitæthed Folat Fuldkorn Vægtøgning, overvægt Hjertekarsygdom, kræft Hjertekarsygdom, metabolisk syndrom, overvægt Høj energitæthed Vægtøgning, overvægt Kilde til billeder: Colourbox

21 Fisk og fiskeprodukter Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Sandsynlig Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt Langkædede n-3 fedtsyrer Fødevarer med selen Ca. 200 g fed fisk per uge Hjertekarsygdom Hjertekarsygdom Kræft i prostata Hjertekarsygdom Kilde til billeder: Colourbox

22 Mælk og mejeriprodukter Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt Kost med 25-35E% totalfedt, <7-10E% mættet fedt, <200 mg kolesterol, fiber >15 g/4,2 MJ Kost med lavt totalfedt og mættet fedt Calcium og D-vitamin Hjertekarsygdom Hjertekarsygdom, T2D Hjertekarsygdom Osteoporotisk benbrud Sandsynlig Mælk Kræft i tyk og endetarm Højt calcium Høj energitæthed Kolesterol Kræft i prostata Vægtøgning, overvægt Hjertekarsyg dom Kilde til billeder: Colourbox

23 Kød og kødprodukter Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Sandsynlig Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt Kost med 25-35E% totalfedt, <7-10E% mættet fedt, <200 mg kolesterol, fiber >15 g/4,2 MJ Kost med lavt totalfedt og mættet fedt Reduceret natriumindtag, øget kaliumindtag Hjertekarsygdom Hjertekarsygdom, T2D Hjertekarsygdom Blodtryk Kilde til billede: Colourbox Rødt kød og forarbejdet kød Højt natrium Salt og saltkonserverede fødevarer Høj energitæthed Kolesterol Kræft i tyk- og endetarm Dokumentation for årsagssammenhæng Hjertekarsygdom, blodtryk Kræft Vægtøgning, overvægt Hjertekarsygdom

24 Æg Ingen direkte sammenhæng mellem æg og sygdom Kolesterol i kosten øger dog risiko for hjertekarsygdom (LDL-kolesterol) Æg er en væsentlig kilde til kolesterol, men indeholder også mange næringsstoffer Indtag af æg er lavt i DK Ikke belæg for kostråd Kilde til billeder: Colourbox

25 Planteolie, margariner og smør Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt Hjertekarsygdom Transfedtsyrer Hjertekarsygdom Kost med 25-35E% totalfedt, <7-10E% mættet fedt, <200 mg kolesterol, fiber >15 g/4,2 MJ Hjertekarsygdom, T2D Kost med lavt totalfedt og mættet fedt Hjertekarsygdom Sandsynlig n-6 polyumættede fedtsyrer Metabolisk syndrom, T2D Høj energitæthed Vægtøgning, overvægt Transfedtsyrer Hjertekarsygdom, metabolisk syndrom, T2D Kilde til billeder: Colourbox

26 Tilsat sukker Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Tilsat sukker Karies Sandsynlig Høj energitæthed Vægtøgning, overvægt Drikke med tilsat sukker Drikke med lavt ph Vægtøgning, overvægt Tanderosion Kilde til billeder: Colourbox

27 Drikkevarer Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Øget risiko Eksponering Sygdom Overbevisende Lavt til moderat alkohol Hjertekarsygdom Højt alkohol Slagtilfælde Højt alkohol Alkohol Osteoporotiske benbrud Kræft Sandsynlig Alkohol Hjertekarsygdom (især mænd) Højt alkohol Total dødelighed Moderat alkohol Hjertekarsygdom Ufiltreret kaffe Hjertekarsygdom Alkohol Drikke med lavt ph Kræft Tanderosion Kilde til billeder: Colourbox

28 Salt Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Reduceret saltindtag, øget K- indtag Blodtryk Forarbejdet kød Kræft i tyk- og endetarm Højt indtag af salt Sandsynlig Salt Kræft Hjertekarsygdom, blodtryk Salt og saltkonserverede fødevarer Kræft Kilde til billeder: Colourbox

29 Kosttilskud Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Øget risiko Eksponering Sygdom Overbevisende Beta-karoten Lungekræft (rygere) Antioxidanter Hjertekarsygdom Sandsynlig Calcium Kræft Beta-karoten Hjertekarsygdom Selen Kræft Kilde til billeder: Colourbox

30 Fysisk aktivitet Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Øget risiko Eksponering Sygdom Overbevisende Fysisk aktivitet Hjertekarsygdom, T2D, metabolisk syndrom, kræft, vægtøgning, overvægt, depression, osteoporose (ældre) Stillesiddende livsstil Fysisk inaktivitet T2D Vægtøgning, overvægt Sandsynlig Fysisk aktivitet Postmenopausal kræft Fysisk aktivitet Kroniske sygdomme Kilde til billeder: Colourbox

31 Kvalitetssikring Type 2-diabetes

32 Offentlig høring Rapporten blev sendt i offentlig høring Tilgængelig på hjemmeside i tre uger Alle havde mulighed for at læse og kommentere

33 Offentlig høring Kommentarer: - Præcisering - Formidling af kostråd - Kød

34 Opsummering af evidensgrundlaget Frugt og grønt Brød, korn og kartofler Fisk og fiskeprodukter Mælk og produkter Kød og produkter 600 g/dag 75 g fuldkorn/dag 350 g/uge ml/dag max 500 g rødt kød, samt begrænset indtag af forarbejdet kød

35 Opsummering af evidensgrundlaget Æg Planteolier, margariner og smør Tilsat sukker Drikkevarer Salt Kosttilskud Fysisk aktivitet Ingen anbefaling Spar på mættet fedt Spar på sukker Sluk tørsten i vand Spar på saltet Ikke nødvendigt SST s anbefaling