MILK, Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed.

Transkript

1 MILK, nutritious by nature Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed nutritious by nature

2

3 Milk, Nutritious by Nature er et oplysningsprojekt fra det Europæiske Mælkeforum (EMF). EMF består af mejeriorganisationer fra otte lande Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Nordirland (UK) og Norge som samarbejder om at udbrede relevant information og skabe dialog med nøgleaktører og forbrugere om mælk og mejeri produkters næringsrigdom. Målet er at øge forståelsen af mælk og mejeriprodukters rolle i en sund, balanceret kost i hele Europa. Brochuren er blevet til i et samarbejde mellem ernæringseksperter fra EMF s medlemsorganisationer og henvender sig til ernærings- og sundhedspersonale. Den baserer sig på en gennemgang af den nyeste forskning om mælk og mejeriprodukters betydning for ernæring og sundhed. Juli 2014 > 3

4 4 <

5 Indhold Næringsrigdom > En unik pakke af essentielle næringsstoffer 08 Et bidrag til kostkvaliteten i Europa 11 En vigtig del af kostråd i Europa 13 Effekter af mælkematrixen Sundhedseffekter > Knoglesundhed 19 Blodtryk 22 Vægtkontrol 25 Type 2-diabetes 28 Hjerte-kar-sygdomme 31 Tyktarmskræft 34 Vedligeholdelse af muskelmasse hos ældre 37 Restitution efter træning Konklusion > 39 Referencer > 40 > 5

6 Milk, Nutritious by Nature Mælk og mejeriprodukter har i generationer spillet en vigtig rolle i den europæiske kost og madkultur. De er naturligt rige kilder til en lang række vigtige næringsstoffer og leverer et afgørende bidrag til sund ernæring og kvalitet i kosten. Mælk og mejeriprodukter bliver også sat i forbindelse med en lang række gunstige helbredseffekter, blandt andet bedre knoglesundhed, lavere blodtryk, kontrol af vægt og reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og tarmkræft. De spiller også en rolle i sportsernæring og for ældre menneskers vedligeholdelse af muskelmasse og muskelfunktion. Reviewet her opsummerer den forskningsbaserede evidens bag udsagnet Milk, Nutritous by Nature. Calcium Fosfor Vitamin B2 Vitamin B12 Vitamin B5 Protein Kalium 6 <

7 Næringsrigdom En unik pakke af essentielle næringsstoffer Mælk og mejeriprodukter er naturligt rige på en lang række vigtige næringsstoffer. De fleste forbinder mælk og mejeriprodukter med calcium og knogleopbygning, men mejeriprodukter bidrager med mange flere ernæringsmæssige fordele. Mælk indeholder protein af høj kvalitet, kulhydrat i form af laktose, forskellige fedtsyrer og en lang række mikronæringsstoffer som f.eks. vitaminer, mineraler og sporstoffer. Mælk er en naturlig kilde til calcium, vitamin B 12, riboflavin (vitamin B 2 ), Potassium fosfor og kalium. Det indeholder også små mængder af andre næringsstoffer, f.eks. vitamin A, niacin, folat, vitamin B 6, Protein vitamin D, magnesium, selen og zink. I nogle europæiske lande er mælk også en god kilde til jod. Variationen i jodindholdet skyldes primært forskelle i køernes foder landene imellem. Køernes foder kan også påvirke indholdet af andre næringsstoffer, f.eks. fedtsyrer og selen. Vitamin B5 Også produkter fremstillet af mælk som syrnede mælkeprodukter og ost Phosphorus indeholder stort set de samme næringsstoffer, som der findes i mælk. Mange yoghurter og oste er f.eks. naturlige kilder til protein, calcium, fosfor og vitamin B 2 og B 12. Hårde oste indeholder også zink og vitamin A. Vitamin B2 De næringsstoffer, som findes i mælk og mejeriprodukter, indgår i en række vigtige funktioner i kroppen 1. Calciums betydning for knogler og tænder og proteins betydning for muskler er velkendt. Det Vitamin B12 Calcium er mindre kendt, at mejeriprodukter også spiller en rolle for nerve- og muskelfunktioner, energiomsætning, synet, blodkoagulering og dannelse af røde blodlegemer, fordøjelse, blodtryk, sund hud, immunsystemet, psykologiske funktioner og vækst. > 7

8 Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet af kosten i Europa. I mange lande er mejeriprodukter den primære leverandør af calcium og bidrager afgørende til indtaget af andre næringsstoffer som protein, riboflavin, vitamin B 12, fosfor, vitamin A, jod, zink og kalium. Mælk og mejeriprodukter er den primære kilde til calcium i europæisk kost og bidrager med mellem 40 % og 70 % af calciumindtaget. Mejeriprodukter leverer også et afgørende bidrag til indtaget af riboflavin, vitamin B 12 og jod og i mange tilfælde indtages betydelige mængder af højkvalitetsprotein, fosfor, zink og kalium via mejeriprodukter. I nogle lande og aldersgrupper bidrager mælk og mejeriprodukter også væsentligt til indtagelsen af selen, magnesium, vitamin A, niacin, folat og vitamin D. Calcium 8 < Vitamin B12

9 Mejeriprodukters bidrag (%) til indtag af næringsstoffer hos voksne i otte europæiske lande Næringsstoffer Østrig Belgien Danmark Frankrig Irland Holland Norge UK UK år 15+ år Total population 18+ år år år år år Protein Calcium Fosfor Kalium Jod Zink Selen Magnesium Vitamin A Vitamin B Vitamin B Vitamin B Folat Niacin Vitamin D Fedt i alt Mættet fedt Kalorier Vitamin B5 Vitamin B12 På side 40 finder du oplysninger om kilderne til kostdata for de enkelte lande. De viste værdier er tilgængelige data fra de specifikke undersøgelser, vi refererer til år Potassium Vitamin B2 rotein Den totale mængde mejeriprodukter, der er indtaget og det relative bidrag fra mælk og øvrige mejeriprodukter, varierer fra land til land, og det påvirker det ernæringsmæssige bidrag. F.eks. er ost en vigtigere kilde til næringsstofindtag i Frankrig og Belgien end i Storbritannien og Irland, hvor mælk bidrager forholdsmæssigt mere. Typen og mængden af konsumerede mejeriprodukter varierer også i forhold til alder det gælder derfor også bidraget af næringsstoffer. Calcium Generelt bidrager mælk forholdsmæssigt mere til små børns kost end til voksnes 2,3. > 9

10 Nogle af de næringsstoffer, mejeriprodukter bidrager med, kan ikke umiddelbart erstattes af andre fødevarer uden at nedsætte den samlede ernæringsmæssige kvalitet af kosten. Hvis man fjerner mejeriprodukter fra kosten og i stedet anvender ikke-mejeribaserede substitutter til at erstatte calcium, vil det resultere i en lavere mængde af en række næringsstoffer, bl.a. protein, fosfor, riboflavin, zink og vitamin B 124. Utilstrækkeligt indtag af bestemte næringsstoffer i den europæiske kost skyldes i nogen grad et lavt forbrug af mejeriprodukter. En nylig undersøgelse har givet ny information om indtaget af mikronæringsstoffer i Europa. Den viser, at Potassium i visse lande, herunder Frankrig, Storbritannien og i mindre grad Danmark, er indtaget af visse mikronæringsstoffer utilstrækkeligt, især blandt teenagere og yngre kvinder 5. Det drejer sig bl.a. om calcium, jern, kalium, jod, magnesium, selen, zink og riboflavin. Også blandt personer over 60 år fandt man et lavt indtag af magnesium, kalium og selen. Bortset fra jern findes alle disse næringsstoffer i mejeriprodukter, og det utilstrækkelige indtag skyldes sandsynligvis i et vist omfang det lave indtag af mejeriprodukter. I mange lande er der en tendens til et faldende forbrug af mælk i teenageårene, især blandt piger, med tilhørende negative konsekvenser for indtaget af «mejeribaserede» næringsstoffer 6. Det brede sortiment af mælk og mejeriprodukter kan tilpasses forskellige kostbehov. Mennesker, der har et lavt Protein Phosphorus energibehov eller begrænser deres energiindtag for at tabe sig, har stadig behov for tilstrækkelige mængder af de proteiner, vitaminer og mineraler, som fedtfattige mejeriprodukter kan give. Andre, f.eks. små børn og skrøbelige ældre, kan, udover Vitamin B2 næringsstoffer, have behov for at sikre at de får deres energibehov dækket selv om appetitten er lille, og her er sødmælk og sødmælksbaserede mejeriprodukter mest velegnede. Vitamin B12 Vitamin B5 Calcium 10 <

11 En vigtig del af kostråd i Europa Fødevaregruppen mælk og mejeriprodukter udgør en vigtig del af kostvejledningerne over hele Europa, og mejeriprodukter anerkendes som en af komponenterne i et sundt kostmønster. Mejeriprodukter indgår i de officielle kostråd over hele Europa. De specifikke anbefalinger varierer fra land til land, men der anbefales i gennemsnit 2-3 portioner mælk og mejeriprodukter pr. dag for voksne for teenagere og børn ofte mere, dvs. ca. 3-4 portioner, og i nogle tilfælde også mere for gravide kvinder og ældre. I nogle lande ligger indtaget af mejeriprodukter under det anbefalede. I Belgien f.eks. lever mindre end 4 % af befolkningen (på 15 år og derover) op til det anbefalede indtag af mælk og mælkeprodukter (bortset fra ost) 7. I Irland indtager voksne (18 til 64 år) i gennemsnit kun lige over to portioner fra fødevaregruppen «mælk, yoghurt og ost» pr. dag 8, mens de irske anbefalinger siger tre portioner om dagen (fem pr. dag for aldersgruppen 9-18 år). Desuden er forbruget af mælk og mejeriprodukter faldende i mange lande. I f.eks. Frankrig viser data fra den nationale kostundersøgelse (INCA-studiet) et fald på næsten 15 % i mælkeindtag for aldersgruppen 3-14 år mellem 1998/99 og 2006/7 9. Kost- og næringsstofanbefalinger anerkender i stigende grad vigtigheden af en fødevares samlede næringsindhold, i stedet for indholdet af bestemte individuelle næringsstoffer. Ud over at specificere mængden af nødvendige næringsstoffer i kosten understreger de seneste nordiske næringsstofanbefalinger (NNA) f.eks. nødvendigheden af at se på, hvilke fødevarer, næringsstofferne kommer fra og forholde sig til kvaliteten af dem. Næringstæthed tager højde for en fødevares samlede næringsstofbidrag. En fødevares næringstæthed er normalt defineret som forholdet mellem de essentielle næringsstoffer og den mængde energi (kalorier), som fødevaren giver i nogle definitioner korrigeres der desuden for tilstedeværelsen af næringsstoffer, der bør begrænses, f.eks. fedt og natrium. Mælk og mejeriprodukters bidrag til indtaget af næringsstoffer er relativ højt sammenlignet med deres indhold af kalorier- og fedt, og de scorer derfor højt 11 det gælder selvfølgelig især for fedtfattige mejeriprodukter. > 11

12 Vitamin B5 Nogle systemer (f.eks. det amerikanske Nutrient Rich Food Index), der rangerer fødevarer ud fra deres næringsindhold pr. kalorie 12, beregner også indholdet af næringsstoffer i relation til fødevarens pris. Det er tænkt som en hjælp til at vælge mad, som både er næringstæt og overkommelig i pris. I den slags ratingsystemer har mejeribaserede fødevarer, især mælk, vist høj næringsværdi i forhold til både kalorier og pris. Det har både europæiske og amerikanske undersøgelser vist 13,14. Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2012 lægger f.eks. større vægt end tidligere på hele kosten og beskriver et sundt kostmønster, som et der indeholder mange grøntsager, frugter og bær, bælgfrugter, regelmæssigt indtag af fisk, vegetabilske olier, fuldkorn, fedtfattige mejeri- og kødprodukter og et begrænset indtag af rødt kød, forarbejdede kød- og charcuteriprodukter, sukker, salt og alkohol 10. Vitamin B12 m Mælk og mejeriprodukter anerkendes som en del af en sund kost. Forskningen fokuserer i stigende grad på den samlede kosts effekt på sundheden og forsøger at udpege de mest gunstige kostmønstre og -vaner. Den tilgang har allerede vundet indpas i de officielle retningslinjer. 12 <

13 Effekter af mælkematrixen Der er stigende anerkendelse af, at de gunstige effekter af mælk og mejeriprodukter handler om mere end de individuelle næringsstoffer, de indeholder. Det er nærmere den unikke kombination af næringsstoffer, bioaktive stoffer og andre komponenter, og disses indbyrdes interaktion i mælkematrixen, der til sammen har effekt. Mælk og mejeriprodukter er komplekse fødevarer, der indeholder mange næringsstoffer, bioaktive stoffer og andre komponenter. Der produceres f.eks. små peptider med forskellige biologiske effekter, når mælkeprotein fordøjes i tarmsystemet og under fermenteringsprocessen i f.eks. ost og syrnede mælkeprodukter 15. Ligeledes indeholder mælkefedt mere end 400 forskellige fedtsyrer med forskellige fysiologiske egenskaber, og visse komponenter i fedtcellernes membraner, f.eks. sfingolipider, har også funktionelle effekter 15,16. blot en «calciumeffekt», som det ofte antages. Tilsvarende kan mælks blodtrykssænkende effekt være et resultat af interaktion mellem calcium, kalium, fosfor og bioaktive mælkepeptider (læs mere om det side 19). Forskere er i gang med yderligere at undersøge sundhedseffekterne af mælkematrixen og de mekanismer, hvorigennem de forskellige mælkekomponenter påvirker hinanden indbyrdes. Under alle omstændigheder understreger matrixkonceptet, hvor vigtigt det er at betragte mælkeprodukterne både som hele fødevarer og i forhold til deres specifikke enkeltkomponenter. Ernæringsforskningen har traditionelt fokuseret på identifikation af specifikke mekanismer og effekten af individuelle næringsstoffer, men stofferne i mælk og mejeriprodukter virker ikke isoleret de interagerer med hinanden. Det er konceptet bag «mælkematrixen», Calcium hvis præmis er, at sundhedseffekten af de individuelle næringsstoffer kan være større, når de kombineres. Effekten af mælk på knoglesundheden kan f.eks. delvist skyldes en positive interaktion mellem calcium, protein og fosfor og disses interaktion med laktose og bioaktive peptider i stedet for Vitamin B12 Phosphorus Vitamin B2 > 13

14 Sundhedseffekter Mælk og mejeriprodukters bidrag til sundheden Mælk og mejeriprodukter bliver sat i forbindelse med en lang række sundhedseffekter, især bedre knoglesundhed, lavere blodtryk, vægtkontrol og reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og tarmkræft. Og de spiller også en rolle i sportsernæring og i vedligeholdelsen af muskelmassen og muskelfunktionen hos ældre. Ideelt set bør relationen mellem mejeriprodukter og sundhed afdækkes via meget store, meget langvarige interventionsforsøg. I praksis stammer de bedst tilgængelige data dog ofte fra store, langvarige observationsstudier. Selv om den slags prospektive kohorteundersøgelser og andre observationsdata ikke kan bevise en årsags virkning relation, kan de give et «real life» billede af en fødevare og de kostmønstre, den indgår i. Et antal analyser har poolet data fra forskellige interventions- eller observationsstudier, og det kombinerede resultat øger den statistiske styrke og giver vægt til resultaterne af de individuelle studier. Sådanne metaanalyser giver den mest robuste evidens for forholdet mellem mælk og mejeriprodukter og sundhed, og vil, sammen med de nyeste reviews (både systematiske og beskrivende), blive diskuteret nedenfor. Vi vil dog også fremhæve visse enkeltstudier foretaget blandt den europæiske befolkning. De kan give en indikation af de potentielle sundhedseffekter af mælk og mejeriprodukter i forhold til bestemte forbrugsmængder, -typer og -mønstre i Europa. Indtaget af mejeriprodukter i Europa kan afvige fra indtaget i andre dele af verden, f.eks. USA og Asien, hvor forbruget ofte er lavere, og det kan også variere de europæiske lande imellem. Desuden kan mejeriprodukternes sammensætning Potassium variere mellem Europa og andre regioner afhængigt af f.eks. dyrenes foder, dvs. hvorvidt køerne primært fodres med korn eller frisk græs. Også praksis omkring berigelse kan være forskellig, f.eks. tilsættes mælk rutinemæssigt vitamin D i USA og Canada. I nogle skandinaviske lande, bl.a. Norge, tilføjes fedtfattig mælk vitamin D, men generelt er forbruget af vitamin D-beriget mælk mindre udbredt i Europa. Alt dette kan påvirke resultatet af undersøgelserne af mejeriprodukters effekt på sundheden og være med til at forklare forskellene inden for Europa og mellem Europa og andre dele af verden. Protein Vitamin B5 14 <

15 Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af calciumindtaget i den europæiske kost. Mælk og mejeriprodukter indeholder også andre næringsstoffer, som er nødvendige for knoglesundheden, bl.a. protein, fosfor og kalium (og vitamin D ved berigede mejeriprodukter). Forskningen indikerer i stigende grad, at næringsstofferne i mejeriprodukter virker sammen om at bidrage til knoglesundheden. F.eks. viser nogle studier, at calcium fra mælk giver længerevarende effekter på knoglerne end calcium givet som tilskud p.g.a. den fordelagtige ratio mellem calcium og fosfor i mælk og det forhold, at interaktionen mellem calcium og protein i mejeriprodukter bidrager positivt til knoglesundheden. Både observations- og interventionsstudier giver evidens for en sammenhæng mellem knoglesundhed og forbruget af mejeriprodukter, især hos børn og teenagere 1,2. En nylig metaanalyse viste at med større indtag af mejeriprodukter og kostbaseret calcium (især fra mejeriprodukter) blev det samlede knoglemineralindhold (BMC) i kroppen og den nedre del af rygraden markant øget hos børn. Der er færre interventionsstudier, som har anvendt mælk eller mejeriprodukter, end studier, der har anvendt calciumtilskud, men der er vist positive effekter hos bl.a. franske, finske og britiske børn 4-6. F.eks. blev der observeret signifikante forbedringer af knoglemineralindlejringen hos engelske teenagepiger, som fik 568 ml mælk om dagen i 18 måneder sammenlignet med en kontrolgruppe 6. Et antal retrospektive studier, dog ikke alle, har vist, at forbruget af mælk i barndommen og teenageårene er relateret til øget knoglesundhed og/eller reduceret risiko for knoglebrud senere i livet 7. Den type studier har dog begrænsninger, bl.a i relation til at sikre nøjagtige angivelser af indtaget af mælk og mejeriprodukter i barndommen. Selv om der kun findes få studier af børn og knoglebrud, har man set en øget risiko for knoglebrud og forringet knoglesundhed hos de børn, der ikke har fået mælk 8,9. > 15

16 Hos voksne viser størstedelen af observationsstudierne enten en positiv sammenhæng mellem mælk og mælkeprodukter og knoglemineralindhold (BMC) eller knoglemineraltæthed (BMD) eller et neutralt resultat 1,2. Heller ikke her er der så mange randomiserede, kontrollerede studier, der anvender mælk og mejeriprodukter som forsøg med calciumtilskud, og der er behov for længerevarende studier og metaanalyser. Overordnet set tyder det imidlertid på, at der er en gunstig effekt af mælkeprodukter på forskellige mål for knoglesundhed hos voksne. I denne type studier vil resultatet afhænge af faktorer som deltagernes alder, for kvinders vedkommende sammenhæng med overgangsalderen, hvor stor indtaget af mejeri produkter var ved forsøgets start osv. 10 Med hensyn til risikoen for knoglebrud fandt en nylig metaanalyse af prospektive kohortestudier ingen overordnet sammenhæng mellem mælkeindtaget hos voksne og risikoen for hoftebrud hos kvinder. Der var utilstrækkelige data for mænd 11. Dette kan skyldes at studierne er heterogene mht. opbygning, varighed, deltagernes alder og confounders som f.eks. vitamin D-status og fysisk aktivitet. Et studie af finske kvinder har dog vist en sammenhæng mellem fravær af mælk (som følge af laktoseintolerance) og en øget risiko for knoglebrud 12. Der findes ingen tilgængelige interventionsforsøg med mejeriprodukter i forhold til knoglebrud, men der findes forsøg med calciumtilskud. En nylig metaanalyse af 17 randomiserede studier konkluderede, at calciumtilskud (med eller uden vitamin D) nedsætter risikoen for knoglebrud med 12 % for mennesker på 50 år og derover 13. Risikoreduktionen for knoglebrud var større (24 %) i forsøg, hvor compliance var høj og hos deltagere på 70 år eller derover, hvis daglige calciumindtag var lav. Calciums betydning for udvikling og vedligeholdelse af knogler er velbeskrevet 1,10. Mælk og mælkeprodukter er den fødevaregruppe, der giver det største bidrag til calciumindtaget i den europæiske kost. Få andre fødevarer indeholder naturligt lige så meget calcium, og mejeriprodukter er desuden nogle af de mest biotilgængelige kilder 14. Mens det generelt antages, at tilskud af en given mængde calcium fra forskellige kilder f.eks. mælk, calciumberigede fødevarer og calciumtilskud har sammenlignelig effekt på knoglesundheden, er der noget der tyder på, at calcium fra mejeriprodukter har bedre effekt end tilsvarende mængde calcium i form af tilskud. Hos teenagepiger vurderes det f.eks., at knoglemineraltætheden øges med op til 10 %, når de indtager 700 mg ekstra calcium i form af mejeriprodukter, 16 <

17 sammenlignet med en forøgelse på 1-5 %, når samme mængde calcium gives som tilskud 15. Tilsvarende resulterede anvendelsen af ost til forøgelse af calciumindtaget hos årige finske piger i en større forøgelse af knoglemineraldensiteten end ved anvendelse af calciumtilskud eller et tilskud af calcium plus vitamin D 5. De større effekter af calcium fra mejeriprodukter kan skyldes, at der i mælkematrixen findes andre næringsstoffer, som er vigtige for knoglesundheden og som interagerer med calcium, f.eks. protein og fosfor. Protein er afgørende for knogleudviklingen hos børn og nødvendig for vedligeholdelsen af normale knogler hos voksne, fordi aminosyrer er nødvendige for syntesen af intracellulære og ekstracellulære knogleproteiner. Ældre mennesker, som indtager en proteinbegrænset kost, har højere risiko for knogletab og knoglebrud Der har været en del uenighed om, hvorvidt der er ugunstige effekter af et højt proteinindtag, men nu er det dokumenteret, at selv om en høj-proteinkost øger udskillelsen af calcium i urinen, resulterer det ikke i en negativ calciumbalance i knoglerne eller knogletab Faktisk tyder ny forskning på, at højere proteinindtag er gunstigt for knoglesundheden, især når også calciumindtaget er tilstrækkeligt 20. De potentielle mekanismer bag dette er, at protein forbedrer calciumbalancen ved at stimulere tarmens calciumoptagelse, både direkte og indirekte, via en IGF1-vitamin D-forbindelse. En del af forklaringen på den større 12 B5 > 17

18 effektivitet af mælkecalcium ift. tilskud kan også være, at calcium optages bedre som følge af mejeriprodukters indhold af laktose og/eller kaseinfosfopeptider 5. Udover at mejeribaseret calcium har en potentiel større effekt, tyder det på, at dens gunstige effekt på knoglerne også varer længere end når der gives calcium tilskud 18. I et studie af 8-årige franske piger varede effekterne af mælkebaseret calciumfosfat på knoglemassen i 3½ år efter tilskudsperioden 4. Det har ikke været tilfældet med tilskud via calciumsalte (f.eks. citrat-malat eller citrat-carbonat). En del af forklaringen kan være den mere fordelagtige calcium-fosfor ratio i mælk. Fosfor (som uorganisk fosfat) er en vigtig strukturel komponent i knogler, og det er nødvendigt med et tilstrækkelig indtag både for knoglevækst og -udvikling og for bibeholdelse af normale knogler senere i livet 17. Selv om et højt fosforindtag kan være skadeligt for knoglerne, hvis calciumindtaget samtidig er lavt (i forholdet 4:1), kan fosfor-calcium ratioen i mælk (0,8:1) forstærke calciumbalancen ved at stimulere reabsorption af calcium via nyrens proksimale tubulus og derved have en positiv effekt på knoglerne 21. Vitamin B12 Vitamin B5 Vitamin B2 Potassium rotein Også andre næringsstoffer i mælk og mejeriprodukter end calcium, protein og fosfor har indflydelse på knoglesundheden, bl.a magnesium, kalium, vitamin K 2 og zink. Forskningen indikerer i stigende grad, at næringsstofferne i mejeriprodukter muligvis arbejder sammen om at opretholde sunde knogler. Og hvad angår mængderne af «knogle»-næringsstoffer i mejeriprodukter tyder meget på, at det er vanskeligt at sammensætte en kost, som er «sund for knoglerne» uden at inkludere tre portioner mejeriprodukter dagligt 1. Calcium 18 <

19 Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge forhøjet blodtryk. DASH-kosten (Dietary Approaches to Stop Hypertension), som fokuserer på frugt, grøntsager og fedtfattige mejeriprodukter, har vist sig at være en effektiv metode til sænkning af blodtrykket. Mælk og mejeriprodukter indeholder en række næringsstoffer og andre bioaktive komponenter, bl.a. calcium, fosfor og bioaktive peptider, som kan være involveret, enkeltvis eller i kombination, i den gunstige effekt på blodtrykket. Flere observationsstudier har vist sammenhæng mellem indtag af mælk og mejeriprodukter og lavere blodtryk, bl.a. i europæiske befolkningsgrupper, her walisiske mænd 1. I gruppen med det højeste mælkeindtag (ca. 586 ml sødmælk pr. dag) var det systoliske blodtryk 10,4 mmhg lavere end hos mænd, der ikke drak mælk eller som kun drak lidt mælk, efter en 23-års opfølgningsperiode 1. Rotterdam-studiet viste tilsvarende, at risikoen for forhøjet blodtryk hos ældre (over 55 år) faldt med et øget forbrug af fedtfattige mejeriprodukter, selv om der ikke blev fundet sammenhæng mellem mejeriprodukter og blodtryk i en bredere aldersgruppe i den hollandske befolkning (20-65 år) 2,3. I den franske DESIR-kohorte var forbruget af mejeriprodukter (mælk eller yoghurt) og ost associeret med et lavere diastolisk blodtryk efter opfølgningsperioden på 9 år 4. Tværsnitsdata fra den franske kohorte i MONICA-studiet viste også en sammenhæng mellem et højere indtag af mejeriprodukter og et lavere systolisk blodtryk 5. I en nylig metaanalyse af fem kohortestudier var forbruget af mejeriprodukter associeret til en 13 % lavere risiko for forhøjet blodtryk 6. En yderligere analyse tyder på, at effekten kan være drevet af fedtfattige- og «flydende» mejeriprodukter (defineret som mælk og yoghurt). Ost og fuldfede mejeriprodukter viste ingen sammenhæng med risikoen for forhøjet blodtryk. En anden metaanalyse fra 2012 af ni kohortestudier viser en sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og en reduceret risiko for forhøjet blodtryk 7. Effekten gjaldt specifikt for fedtfattige mejeriprodukter og mælk (3 % reduktion pr. 200 g/ dag), mens der ikke blev vist nogen sammenhæng med indtaget af ost, fuldfede- eller syrnede mejeriprodukter, i dette tilfælde, yoghurt. Begge metaanalyser konkluderer, at mælk og fedtfattige mejeriprodukter kan bidrage til forebyggelse af forhøjet blodtryk. > 19

20 Dette er i overensstemmelse med den amerikanske Dietary Guidelines Committee s vurdering af forskningen i 2010, der konkluderede, at der er moderat evidens for, at der er sammenhæng mellem højt indtag af mælk og mælkeprodukter og lavere blodtryk 8. Efterfølgende studier har styrket denne konklusion. Den bedst kendte intervention, som involverer mejeriprodukter, DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension)-kosten, har vist sig at være en effektiv metode til sænkning af blodtrykket hos mennesker med eller uden forhøjet blodtryk 9,10. I USA bliver DASH-kosten, der lægger vægt på frugt, grøntsager, fuldkorn og fedtfattige mejeriprodukter (ca. 3 portioner pr. dag), i stort omfang anbefalet til forebyggelse og behandling af forhøjet blodtryk 11. Selv om interventionen først blev foretaget som et kostforsøg, hvor al mad blev spist i forsøgslokale eller udleveret og monitoreret, har yderligere studier vist, at DASH-kostrådene også kan være effektive til sænkning af blodtrykket i befolkningsgrupper, der selv prøver at følge diæten uden overvågning af en diætist 12,13. Europæiske retningslinjer for håndtering af forhøjet blodtryk inkluderer nu også en DASH-kosttilgang og anbefaler et øget indtag af grøntsager, frugt og fedtfattige mejeriprodukter 14. Observationsstudier har antydet, at et DASH-kostmønster ligeledes kan have en positiv effekt på blodtrykket hos børn 15. Mælk og mejeriprodukter indeholder en lang række næringsstoffer og andre bioaktive komponenter, som kan relateres til regulering af blodtrykket. Nyere forskning har fokuseret på bioaktive peptiders betydning for regulering af blodtrykket herunder peptider fra mejeriprodukter. En gruppe af peptider (laktotripeptider), som frigøres fra mælk og mejeriprodukter under fordøjelse af protein i maven eller via syrningsprocessen, har vist sig at have blodtrykssænkende egenskaber og evne til at regulere blodtrykket ved at hæmme ACE-1, en stærk vasokonstriktor 16. Der er også rapporteret om blodtrykssænkende virkning af effekter 17 fra riboflavin B 2, som mælk er en god kilde til. Dette afspejler riboflavins rolle i regulering af homocysteinniveauer hos mennesker med en genetisk defekt i metabolismen af homocystein (ca. 10 % af den europæiske befolkning). Et forhøjet niveau af homocystein har været sat i forbindelse med forhøjet blodtryk 18. Mineralerne i mælk, inklusive calcium, kalium og magnesium, er også knyttet til regulering af blodtrykket via deres effekt på intracellulære mekanismer og produktion af vasodilatatorer 19,20. Calcium kan f.eks. have en direkte virkning på blodtrykket via påvirkning af den vaskulære glatte muskulatur og gennem udskillelse af parathyroideahormon (PTH) og vitamin D og en øget udskillelse af natrium 20. Også fosfor i mejeriprodukter kan spille en rolle 20. Potassium Protein 20 < Vitamin B5

21 Potassium Et nyligt studie angiver, at fosfor fra mejeriprodukter, men ikke fra øvrige kilder, er forbundet med et lavere baseline blodtryk og reduceret risiko for forhøjet blodtryk 21. Dette kan indikere, at fosfor kan sænke blodtrykket via interaktioner med andre Vitamin B5 komponenter i mejeriprodukter. Det er således sandsynligt, at den blodtrykshæmmende effekt af mælk og mejeriprodukter er et resultat af interaktioner mellem komponenterne i mælkematrixen. Vitamin B12 Vitamin B2 rotein Der er tungtvejende evidens for, at mælk og mejeriprodukter, og især fedtfattige mejeriprodukter, kan hjælpe med at sænke blodtrykket og bidrage til at forebygge forhøjet blodtryk. Dette er betydningsfuldt i og med, at forhøjet blodtryk er en afgørende risikofaktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme, især hjerneblødning, Calcium og selv værdier i den høje ende af det normale interval øger risikoen. Omkring 30 % til 45 % af den europæiske befolkning lider af forhøjet blodtryk med en stejl aldersbetinget stigning, så selv en lille reduktion af udbredelsen kan give fordele for den offentlige sundhed 14. > 21

22 Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol hos både børn og voksne. Et antal observationsstudier har vist, at en kost med mange mejeriprodukter er forbundet med en lavere kropsvægt, mindre kropsfedt, mindre bugfedt og mindre fedtakkumulering over tid. Samlet set viser resultaterne fra interventionsstudier, at når der inkluderes mejeriprodukter i en vægtreducerende kost kan det øge vægttabet. Calcium og protein spiller sandsynligvis en rolle i mejeriprodukters effekt på energibalancen, bl.a. via indflydelse på appetitten og mæthedsfølelsen, fedtoptagelsen og energiforbruget. På basis af den tilgængelige evidens virker det sandsynligt, at mennesker der undgår mejeriprodukter eller reducerer indtaget til et lavt niveau i et forsøg på at tabe sig, muligvis vil opnå den modsatte effekt. Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol hos både børn og voksne. Der blev første gang observeret en sammenhæng mellem calcium og vægt i en tværsnitsanalyse for næsten 30 år siden 1. Det var dog ikke før sidst i 1990 erne, da der blev fremsat en tese om sammenhæng mellem calcium og vægt, at forskning på området tog fart 2. Siden da har et stort antal tværsnitsstudier vist en tilsvarende negativ relation mellem calcium og/eller mejeriprodukter og vægt, kropsfedt og bugfedme 3-5. Prospektive studier antyder ligeledes en beskeden beskyttende effekt på den akkumulerede vægt over tid ved indtag af mejeriprodukter. F.eks. viser et svensk studie, der gennem 9 år undersøgte sammenhængen mellem indtaget af me- jeriprodukter og vægtændring hos kvinder i overgangsalderen, at regelmæssigt indtag af en eller flere portioner ost eller sødmælk/syrnet mælk (3 % fedt) hver dag var forbundet med mindre vægtøgning hos kvinder med normal vægt 6. Hos overvægtige franske mænd var indtaget af mælk og yoghurt forbundet med mindre vægtøgning og livvidde over seks år 7. To reviews konkluderede i 2011, at data fra observationsstudier, selv om de ikke var helt konsistente, antydede en beskyttende effekt fra forbruget af mejeriprodukter på risikoen for overvægt og fedme hos voksne 8,9. En anden systematisk analyse, som så på sammenhængen mellem fedme og indtaget af mælkefedt og fede mejeriprodukter, fandt heller 22 <

23 B12 in B5 ingen evidens for, at indtaget af mælkefedt havde ugunstige effekter på vægt eller risikoen for fedme 10. Faktisk blev indtag af fede mejeriprodukter i størstedelen af observationsstudierne (11 ud af 16 studier) forbundet med lavere mål for fedme, herunder lavere vægt. Hos børn og teenagere findes der færre observationsstudier, men også disse indikerer enten en gunstig eller en neutral effekt af forbruget af mejeriprodukter på kropsvægt eller kropssammensætning 8,11. Resultater fra interventionsstudier styrker disse observationsdata. En nylig metaanalyse af randomiserede kontrolforsøg fandt, at når der var mejeriprodukter med i en kaloriebegrænset kost førte det til en signifikant større reduktion af kropsvægt, livvidde og fedtmasse, samtidig med at lean body mass blev opretholdt, sammenlignet med diæter til vægttab med lavt indtag af mejeriprodukter 12. I en anden metaanalyse havde indtaget af mejeriprodukter, på kort sigt og koblet med kaloriebegrænsning, en positiv påvirkning på reduktion af kropsfedt 13. Et øget indtag af mejeriprodukter uden kaloriebegrænsning påvirkede ikke vægten 12,13. Det er vigtigt at nævne, at i modsætning til den almindelige opfattelse resulterede et tilskud af mælk og mælkeprodukter ikke i øget vægt, men omvendt, når den blev koblet med kaloriebegrænsning, i øget vægttab. Som før nævnt findes der færre interventionsstudier af børn og teenagere og ingen metaanalyse, men størstedelen af forskningen indikerer, at effekten fra indtaget af mælk og mejeriprodukter på kropsvægt og kropssammensætning hos børn og teenagere er gunstig eller neutral 11. De mulige mekanismer, der kan forklare mejeriprodukters effekt på vægtkontrol, blev tidligt centreret omkring calcium og især den hypotese, at calcium kan ændre fedtcellers funktion og fedtoxidation: stimulering af lipolyse (fedtnedbrydning), reduktion af lipogenese (fedtsyntese) og forøgelse af fedtoxidation 2,14,15. Calcium virker muligvis også ved at binde fedt i tar- > 23

24 mene og øge dets udskillelse fra kroppen og derved mindske fedtoptagelsen (og dermed kalorieoptagelsen) 16. Mejeribaseret calcium er muligvis mere effektivt i denne henseende end andre former for calcium 16. Der er også fremsat hypoteser om calcium-drevne effekter på appetit: Et lavt calciumindtag kan udløse sult og hæmme vægttabet i energibegrænsede diæter 17. Disse potentielle effekter af calcium udelukker ikke hinanden, og der kan være flere mekanismer på spil. Andre komponenter i mælkematrixen spiller sandsynligvis også en rolle for mejeriprodukternes gunstige effekter. Studier har vist, at vægttabseffekter fra f.eks. mælk og yoghurt er større end fra et tilsvarende calciumtilskud 2. Mejeriprotein har muligvis en betydning. Adskillige undersøgelser, herunder det europæiske DIOGENES-studie 18, indikerer, at protein spiller en rolle for vægttab og vedligeholdelse af vægt. Mejeriprotein kan have en positiv effekt på mæthedsfølelsen og en gunstig indflydelse på «muskelbevarelse» hvilket hjælper med at opretholde lean body mass under energibegrænsning 9,19. Forgrenede aminosyrer, som mejeriprodukter og især valleprotein er rige kilder til, kan spille en vigtig rolle for dette 19. Ud fra sammenhængen mellem mælkefedt og lavere kropsvægt er det blevet antydet, at også visse fedtsyrer, primært mellemkædede fedtsyrer, kan modvirke fedme, bl.a. via påvirkning af lipogenesen 20. Yderligere forskning vil hjælpe med helt at klarlægge sammenhængen mellem Calcium vægt og indtag af mejeriprodukter, herunder forskellige mængder og typer af mejeriprodukter og eventuelle tærskeleffekter. Ud fra de tilgængelige data forekommer det sandsynligt, at et lavt indtag af mejeriprodukter vil have en ugunstig effekt for mennesker, der forsøger at opretholde en passende vægt, og især for dem, der forsøger at tabe sig. Faktisk rådgiver nye retningslinjer fra det svenske Statens beredning för medicinsk utvärdering («Mat vid fetma») om, at et højere indtag af mejeriprodukter (primært Vitamin mælk) B12 ved en kaloriebegrænset kost kan medføre vægttab hos både børn og voksne 21. Phosphorus Vitamin B2 24 <

25 Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter og for indtag af fedtfattige mejeriprodukter, ost og andre Calcium fermenterede mejeriprodukter. Flere af mejeriprodukternes komponenter kan potentielt spille en rolle for den reducerede risiko, bl.a. protein, calcium, magnesium og mælkefedtsyrer, ligesom også mekanismer relateret til syrning kan have betydning. De udelukker ikke hinanden, men interagerer muligvis om at give de gunstige effekter. Da antallet af mennesker med type 2-diabetes i Europa stiger, kan selv Vitamin en lille B12 beskyttende effekt have stor Phosphorus betydning for folkesundheden. Vitamin B2 Protein Et antal epidemiologiske studier viser, at indtaget af mælk og mejeriprodukter er forbundet med en reduceret risiko for udvikling af type 2-diabetes. En oversigt over fire prospektive kohortestudier i 2007 viser en reduktion på ca. 15 % i risikoen for nye diabetestilfælde hos dem, der har det højeste forbrug af mejeriprodukter (3-5 portioner mod 1,5 portion/ Potassium Der er senere publiceret flere prospektive studier, som belyser sam- Vitamin B5 menhængen mellem forbruget af mejeriprodukter og type 2-diabetes. Heriblandt EPIC-InterAct Study en undersøgelse i otte europæiske lande mhp. at identificere de gener og livsstilsfaktorer, som påvirker risikoen for type 2-diabetes 4. Dette store prospektive studie dag) 1. Der bliver vist lignende risikoreduktioner i oversigter fra 2010 og 2011 baseret af syrnede mejeriprodukter var forbundet fandt, at både indtaget af ost og indtaget på henholdsvis fem og syv kohorter 2,3. I den med en reduceret risiko for diabetes. I en seneste af disse metaanalyser tilskrives anden EPIC-kohorte fra UK, er indtaget af den beskyttende effekt i høj grad fedtfattige fedtfattige fermenterede mejeriprodukter, mejeriprodukter, og en yderligere dosis- primært yoghurt, forbundet med en nedsat effekt-analyse (der omfatter tre af studierne) viser en 10 % reduktion af type hos dem, der indtog mest i forhold til dem, risiko for type 2-diabetes: 24 % mindre 2-diabetes for hver ekstra portion fedtfattig der indtog mindst 5. Der blev ikke fundet mejeriprodukt om dagen. andre sammenhænge mellem indtaget af mejeriprodukter og risikoen for diabetes. I den franske DESIR-kohorte (Data from the Epidemiological Study on the Insulin- > 25

26 Resistens Syndrome) havde deltagere, der indtog mere end tre portioner mælk eller yoghurt hver dag, en lavere risiko for type 2-diabetes sammenlignet med dem, der indtog mindre end en portion hver dag 6. To andre nylige studier i danske og britiske kohorter fandt ingen sammenhæng mellem indtaget af mejeriprodukter og diabetes 7,8. De danske data viste en gunstig effekt fra ost og fermenterede mejeriprodukter på glukosereguleringen, men dette førte ikke til en signifikant sammenhæng med type 2-diabetes 7. Et systematisk review og flere dosis-effekt-metaanalyser publiceret i 2013 anvendte de tilgængelige data til mere detaljeret at undersøge sammenhængen mellem risikoen for diabetes og indtaget af henholdsvis almindelige, specifikke og fedtfattige mejeriprodukter 9. Sytten kohortestudier var med i den overordnede metaanalyse, der viser en signifikant reduktion i risikoen for type 2-diabetes ved et øget indtag af mejeriprodukter generelt, af fedtfattige mejeriprodukter specifikt (op til 300 g 400 g pr. dag) og ved øget indtag af ost (op til ca. 50 g pr. dag). En anden metaanalyse publiceret i 2013 finder også, at indtaget af mejeriprodukter generelt, af fedtfattige mejeriprodukter og ost specifikt, og yderligere i denne oversigt også af yoghurt, var forbundet med en reduceret risiko for diabetes 10. I dette tilfælde blev indtaget af mejeriprodukter generelt og af fedtfattige mejeriprodukter for sig forbundet med henholdsvis 6 % og 12 % lavere risiko for type 2-diabetes pr. 200 g indtag pr. dag. Den største risikoreduktion blev fundet ved indtag af op til 200 g pr. dag for mejeriprodukter generelt og 300 g pr. dag for fedtfattige mejeriprodukter. Der er behov for randomiserede kontrollerede forsøg for yderligere at bekræfte resulta- 26 <

27 lcium 2 Vitamin B12 Vitamin B5 terne fra kohortestudierne. Sådan et nyligt forsøg i lille skala viser, at indtaget af fire portioner fedtfattig mælk og yoghurt pr. dag i seks måneder forbedrede plasmainsulin og insulinresistens uden at påvirke kropsvægten eller blodlipider negativt 11. fra syrningsprocessen ved fremstilling af f.eks. ost og syrnet mælk. Tilsvarende har en type af vitamin K (vitamin K 2 en del af menakinonfamilien), som er forbundet med fermentering, været sat i forbindelse med en reduceret risiko for type 2-diabetes 17. Flere af mælkematrixens komponenter kan potentielt spille en rolle i den beskyttende sammenhæng mellem mejeriprodukter og type 2-diabetes. De udelukker ikke gensidigt hinanden, og det er muligvis en kombination af mekanismer, der har gunstige effekter på glykæmisk kontrol og andre risikofaktorer. Heriblandt mejeribaserede mineraler som calcium og magnesium, der spiller en rolle i regulering af insulinmedierede intracellulære processer 1,12,13. Det er også påvist, at protein fra mejeriprodukter, især valleprotein, har gunstig effekt på insulinsekretion og styring af blodsukker De bioaktive peptider, der muligvis spiller ind, stammer fra fordøjelse af mælkeprotein i mavetarmsystemet og Derudover kan mejeribaserede fedtsyrer spille en rolle. To nylige studier viser, at mejeribaserede trans-palmitoleat-fedtsyrer er forbundet med et væsentlig lavere antal diabetestilfælde (60 % færre i ét studie) 18,19. Kohortestudier peger på, at den positive effekt fra mejeriprodukter på diabetesrisikoen ikke er begrænset til fedtfattige mejeriprodukter men også omfatter mere fedtholdige produkter som f.eks. ost. Andre fedtsyrer i mejeriprodukter, f.eks. fytansyre, Vitamin B5 kan også have anti-diabeteseffekter, herunder øget insulinfølsomhed 20,21. Desuden kan mejeriprodukter indirekte ændre diabetesrisikoen via gunstige effekter på vægt, kropsfedt og bugfedt og på muskelmasse og muskelfunktion. Vitamin B12 Potassium Vitamin B2 tein Calcium Yderligere forskning vil bidrage til at give en dybere forståelse for mejeriprodukters rolle i forebyggelsen af type 2-diabetes og til at differentiere effekterne fra specifikke mejeriprodukter og -komponenter. Randomiserede kontrollerede studier ville være nyttige til bekræftelse af kohortestudiernes resultater. Den beskyttende effekt fra mejeriprodukter, som er påvist til dato, har dog enorme implikationer for den offentlige sundhed, da 60 millioner mennesker i Europa allerede har diabetes, og tallet er stigende 22. > 27

28 Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede fedtsyrer, og mejeriprodukter dermed bidrager til indtaget af mættet fedt, så øger de også risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Men størstedelen af epidemiologiske studier viser ikke nogen ugunstig effekt fra et regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Faktisk er der i nogle tilfælde observeret en beskyttende effekt på hjertet, især for mælk og uanset fedtindhold. Det kan skyldes den komplekse sammensætning af mælk og mejeriprodukter, som udover mættet fedt indeholder næringsstoffer og bioaktive komponenter, der kan have en positiv virkning på hjerte-kar-sundheden f.eks. calcium, kalium og bioaktive peptider. Desuden har den overordnede fedtsyreprofil Calciumfor mælk og mejeriprodukter muligvis ikke den skadelige effekt på blodlipider og andre hjerte-kar-parametre, som man tidligere har antaget. I manglen på længerevarende interventionsstudier dødeligheden fra slagtilfælde, selv om smør stammer de bedste og mælkefedt blev knyttet til en lille (7 %) tilgængelige data for sammenhængen øget risiko blandt Vitamin kvinder B12for dødelighed mellem mejeriprodukter Phosphorus og hjertekar-sygdomme fra omfattende, længerevarende observationsstudier. Der findes flere studier af denne type i de europæiske befolkninger. F.eks. viser et prospektivt kohortestudie fra UK, at de Protein mænd, som drak mest mælk (ca. 586 ml sødmælk pr. dag) havde færre hjertetilfælde og færre hjerneblødninger end dem, der kun drak lidt mælk eller slet ikke drak mælk som en del af deres kost 1. Det meget omfattende hollandske Netherlands Cohort Potassium Vitamin totalt B2og dødelighed som følge af hjertekar-sygdomme 2. Nylige data fra det mindre hollandske Hoorn-studie viser også, at den overordnede indtagelse af mejeriprodukter ikke har sammenhæng Vitamin med B5 død som følge af hjerte-kar-sygdom, men at indtaget af fede mejeriprodukter har 3. Et andet hollandsk prospektivt kohortestudie viser ingen evidens for, at mejeriprodukter øger risikoen for hjertesygdom eller slagtilfælde 4. Faktisk bliver et højt indtag Study med mere end mænd og af mejeriprodukter generelt og af fedtfattige kvinder viste ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter specielt knyttet til det samlede forbrug af mælkeprodukter og en lavere risiko for koronar hjertesygdom 28 <

29 Calcium B2 Vitamin B12 Vitamin B5 (CHD) hos deltagere uden forhøjet blodtryk. Flere metaanalyser styrker evidensen Forbruget af fedtfattige mejeriprodukter bliver også forbundet med en reduceret risiko og andre mejeriprodukter ikke øger for, at regelmæssigt indtag af mælk for slagtilfælde i en kohorte med svenske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Især mænd og kvinder 5. I et andet svensk studie mælk kan ligefrem have en beskyttende bliver det vist, at et højt indtag af syrnet effekt 1,8-10. En metanalyse fra 2004 konkluderer, at indtag af mælk ikke er skadeligt, mælk (yoghurt og andre syrnede produkter) reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom 6. men omvendt kan være forbundet med en Tilsvarende viser resultaterne i et fransk lille reduktion af risikoen for hjertesygdom epidemiologisk studie (MONICA-projektet), og slagtilfælde på henholdsvis ca. 13 % og som forløb over 14 år, at forbruget af mejeriprodukter (især mælk) som en del af en varieret, sund kost er forbundet med den laveste dødelighedsrate, især som følge af et reduceret antal dødsfald relateret til hjerte-kar sygdomme 7. ca. 16 % 1. Calcium Potassium Phosphorus Vitamin B5 Protein En efterfølgende metaanalyse i 2010 bekræfter en lille reduktion i risikoen for koronar hjertesygdom (8 %) og en større reduktion af risikoen for slagtilfælde (21 %) hos dem, Vitamin B12 Vitamin B2 > 29

30 der drak mest mælk sammenlignet med dem, der drak mindst mælk 9. De samlede resultater af sytten studier i 2011 finder ligeledes, at indtaget af mælk er forbundet med en lille potentiel reduktion i den overordnede risiko for hjerte-kar-sygdomme på 6 % for hver 200 ml mælk, der indtages om dagen 10. Analysen finder ingen sammenhæng mellem et højt indtag af mejeriprodukter (enten sødmælk eller fedtreduceret mælk) og en øget risiko for dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme. Forklaringen på disse resultater skal sandsynligvis findes i den komplekse sammensætning af mælk og mejeriprodukter. Selv om nogle mejeriprodukter indeholder mættede fedtsyrer, er de rige på næringsstoffer og bioaktive komponenter, som f.eks. calcium, kalium, fosfor og bioaktive peptider, der kan modificere risikoen for hjerte-kar-sygdom via positive effekter på bl.a. blodtryk, vægt og diabetes. Desuden kan indholdet af f.eks. bioaktive peptider i mejeriprodukter have en direkte påvirkning af hjerte-kar-parametre som blodkoagulering, åreforkalkning og endotelets funktion 11. Dette kan modvirke negative effekter af mættet mejerifedt på blodlipider og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Det anerkendes også i stigende grad, at de enkelte mættede fedtsyrer har forskellig virkning på blodlipiderne. Flere af mælkens fedtsyrer har hverken ugunstig virkning på LDL-kolesterol eller andre markører for hjerte-kar-sygdom, herunder HDL-kolesterol eller forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol 12. Der er også nogen evidens for, at calcium i mejeriprodukter via sin påvirkning af fedtoptagelsen i maven kan reducere den potentielle stigning i LDL-kolesterol, der følger efter indtagelsen af mættet fedt 13,14. F.eks. øger ost ikke mængden af LDL-kolesterol sammenlignet med smør med samme fedtindhold 15. Tilsvarende mindskede en mælke- og ostebaseret kost stigningen i total-kolesterol og LDL-kolesterol fra mættede fedtsyrer sammenlignet med en kontrolkost med lavt calciumindhold 14. Desuden har en fødevares samlede fedtsyreprofil, og ikke blot dens indhold af mættede fedtsyrer, betydning. Mælkefedt indeholder en række fedtsyrer, som kan have gunstig virkning på risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom som blodlipider og inflammationsmarkører bl.a konjugeret linolsyre (cis-9, trans-11 CLA) og trans-palmitoleinsyre (trans-c16:1) Et nyligt studie har faktisk vist, at højere niveauer af biomarkøren for mejeribaseret fedt i kosten var forbundet med en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdom og risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom < For at vurdere en fødevares påvirkning af hjerte-kar-sundheden bør hele fødevaren, og kostmønsteret, tages i betragtning og ikke kun en enkelt komponent, som f.eks. mættet fedt. I det perspektiv viser hovedvægten af de epidemiologiske undersøgelser ingen negative effekter af regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Tværtimod er der observeret en hjerte-kar-beskyttende effekt i nogle studier, især fra mælk.