LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOW CARB DIÆT OG DIABETES"

Transkript

1 LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering

2 Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer Sammendrag og konklusion

3 Low-carb diæter og diabetes er ikke nyt. Kød-og fedtdiæt Diæt med store mængder af frisk fisk, brændevin, glutenbrød, friske grøntsager og kalkvand

4 Kulhydratfordelingen i forskellige diabetes diæter sammenlignet med anbefalinger til den generelle befolkning (udtrykt som E%) Diabetes diæt 1992* DNSG 2004 ** NNR 2012 *** Kulhydrater Protein Fedt < *Pedersen et al. Ugeskrift for læger (1992) **Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG) of the European association for the Study of Diabetes (EASD). Mann et al. EJCN (2004) ***Nordiske Næringsstof Rekommendationer, NMC. (2014)

5 Definitioner på low-carb diæter udtrykt ved energifordeling (E%) NNR 2012 * Low-carb diæt Low-carb diæt ** Kulhydrater <45 <26 # Protein 10-20?? Fedt 25-40?? *Nordiske Næringsstof Rekommendationer (2014) **Feinman et al. (2015) #Svarende til <130 g/d

6 Evidensbaserede råd om diæt test

7 WHO (2003): vurdering af videnskabelige evidens for risiko for T2D WHO Technical Report Series 916 (2003)

8 Evidensbaserede ernæringsmæssige retningslinjer i forebyggelse og behandling af diabetes i 2004 Vedr kulhydrater Metaboliske effekter synes optimal indenfor E% både hos T1D og T2D Grøntsager, blægfrugter, frugt og fuldkorn Ingen begrundelse for at anbefale meget lav kulhydrat diæt Kulhydrat mellem E% Mængde, kilde og fordeling til at hjælpe normalt glykæmisk kontrol Evidensgrad* A A B C C * På en skala fra A-C Mann et al., Nutr Metab Cardiovasc Dis (2004)

9 Hvad er den opdaterede videnskabelige evidens om low-carb diæter fra meta-analyser?

10 Meta-analyse af randomiserede kontrollerede interventionsstudier af minimum 12 ugers varighed 19 RCTs inkluderet med n=3209, inkl. T2D (n=914) Resultater opgjort efter 3-6 måneder og efter 1-2 år Naude et al., PLOS One (2014)

11 Naude et al., PLOS One (2014)

12 Naude et al., PLOS One (2014)

13 Risiko for dødelighed associeret med low carb diæter (alle årsager) Noto et al., PLOSone (2013)

14 Risiko for hjertekar dødelighed associeret med low carb diæter Noto et al., PLOS One (2013)

15 Systematisk review og meta-analyse af forskellige diæter til for T2D ere 20 randomiserede kontrollerede interventionsundersøgelser > 6 måneder med T2D (n=3073) Interventioner omfatter: - lav-kulhydratholdig kost - vegetarkost - vegankost - lav GI kost - høj fiber kost - middelhavskost - høj protein kost Kontrolkost omfatter: - lav fedtholdig kost - høj GI - lav protein kost - ADA og EASD kosttyper Ajala et al., Am J Clin. Nutr (2013)

16 Systematisk review og meta-analyse af forskellige diæter til for T2D ere Effekter på glykæmisk kontrol, vægt og lipider af en lav kulhydrat kost (Lav KH kost), lav glykæmisk indeks (GI) kost, Middelhavskost samt høj protein kost ved type 2 diabetes Diæt/ Parameter Lav kulhydrat kost Lav GI kost Høj protein kost Middelhavskost HbA1c ændring % - 0,12-0,14-0,28-0,47 Vægt ændring (kg) S-Lipider ændring (mmol/l) +0,69 (NS) +1,39 (NS) HDL-chol + 0,08 HDL-chol + 0,05 +0,44 (NS) -1,84 NS HDL-chol + 0,04 TG 0,21 Ajala et al., Am J Clin Nutr (2013)

17 De specielle udfordringer.

18 Vægttab i low carb og low fat grupper over længere perioder Vetter et al. Ann Intern Med (2010)

19 Low-fat vs low-carb Design: prospectivt randomiseret parallelt interventionsforsøg i 24 mdr 61 voksne T2D (BMI 32.7) Diæt (planlagt): - LFD: low-fat (55-60 E% CHOH) - LCD: low-carb (20E% fra CHOH) Primære outcome: - kropsvægt - HbA1c Guldbrand et al., Diabetologia (2012)

20 Low-fat vs low-carb: ændringer i rapporteret kostindtag, målt vægt og HbA1c Rapporteret energi indtag (MJ/d) Basis 3-6 mdr 12 mdr 24 mdr LFD LCD Rapporteret kulhydrat indtag (E%) LFD LCD Vægtreduktion (kg) HbA1C (mmol/mol) LCD LFD LFD LCD Guldbrand et al., Diabetologia (2012)

21 193 g og 185 g Iqbal et al. Obesity (2010)

22 PREDIMED studiet - middelhavskosten Formål: at bestemme effekter af ændringer i indtag af kostfibre på risikomarkører i 772 høj-risiko personer (54 T2D) Design: deltager modtog ernæring- og adfærdsmæssig undervisning og adviseret om at spise flere grøntsager, frugt og bælgfrugter. Opdelt i a) lav-fedt kost eller b) middelhavskost med ekstra olivenolie eller c) middelhavskost med ekstra nødder. Resultater: Kropsvægt, hofteomkreds og blodtryk faldt og var højest i gruppen, der spise flest kostfibre. Fald i faste glukose og total kolesterol og øgning i HDL kolesterol var højest blandt de deltagere, der spiste flest kostfibre. Konklusion: En øgning af kostfibre fra naturlige fødevarer er associeret med en reduktion i de klassiske og nogle nyere hjertekarmarkører i en høj-risiko kohorte. Estruch et al. J Epidemiol Community Helath (2009)

23 Simpson et al., Lancet (1981)

24 Simpson et al., Lancet (1981)

25 Plasma blodglukose-værdier over 24 timer i T2D på Low carb og høj kulhydrat/høj fiberrig kost Simpson et al., Lancet (1981)

26 Evidensen for Low-carb diets i diabetesdiæt? Der mangler videnskabelige undersøgeser, der kan be- eller afkræfte den betydingen af at spise en low carb diæt ifm behandling og forebyggelse af diabetes både på kort og lang sigt.

27 Sammendrag og konklusioner Vi mangler en definition af, hvad en low carb diæt er! Studier, der hævder at være low carb, viser i nogle tilfælde korttidseffekter på HbA1c og kropsvægt, mens det samme ikke er tilfældet for langtidseffekter Tydelige metodiske problemer ift kvantificere forsøgsdeltageres kostindtag, herunder kulhydratindtag Der er pt ikke tilstrækkelig evidens for at sige, at en low carb diæt er mere hensigtsmæssig ift. behandling og forebyggelse af diabetes end en ikke low carb diæt

28 Take home - messages 1. Nødvendigt med entydig definition på low carb diæt 2. Studier viser, at manglende overholdelse af low-carb diæter er en væsentlig grund til manglende effekter over en længere perioder 3. Udgangspunktet for fremtidige studier af diæter bør derfor tage udgangspunkt i diæter/kosttyper, som kan overholdes og som indeholder naturlige fødevarer med højt fiberindhold

29 test

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med

Læs mere

Type 2-diabetes Temadag om spisevaner 23. maj 2019

Type 2-diabetes Temadag om spisevaner 23. maj 2019 ANNE-METTE HAUGAARD KLINISK DIÆTIST Type 2-diabetes Temadag om spisevaner 23. maj 2019 PROGRAM Internationale og nationale kostanbefalinger/guidelines Særlige diæter/kostformer og effekt på diabetes: Low

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Sponsor-møde, Biovidenskabelige Fakultet 25. Marts 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014 Opus Topmøde - Krogerup Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne Onsdag 10. September 2014 Thomas Meinert Larsen Lektor Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Sanne

Læs mere

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Sense. Et redskab til automatisk at spise i retning af de officielle kostråd

Sense. Et redskab til automatisk at spise i retning af de officielle kostråd Sense Et redskab til automatisk at spise i retning af de officielle kostråd Sense er også et simpelt redskab til vægttab Sense er udviklet i 2014 på baggrund af egen erfaring: 17 år med yoyo-vægt og 6-7

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid Beregninger - 2 1 2 Beregning af Energibehov og Mellemmåltid 1. Eksempel: Tove Jensen (fra sidst) 2. Energibehov: 6960 kj Energibehov= Basalstofskifte x Fysisk Aktivitetsniveau (øgning i energibehov) 3.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Specialer Vægttab hos børn, unge og voksne Diabetes Forhøjet kolesterol PCO, graviditet Mave/tarm problemer Inflammation Træning og muskelopbyg.

Specialer Vægttab hos børn, unge og voksne Diabetes Forhøjet kolesterol PCO, graviditet Mave/tarm problemer Inflammation Træning og muskelopbyg. Frk Skrump Kost Klinik Fysisk klinik i Hellerup www.frkskrump.dk www.netslank.dk online klinik Specialer Vægttab hos børn, unge og voksne Diabetes Forhøjet kolesterol PCO, graviditet Mave/tarm problemer

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?

ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET? ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET? Stine Junge Albrechtsen, Autoriseret klinisk diætist og forfatter AGENDA Plantebaseret kost er mange ting (definitioner

Læs mere

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen

Læs mere

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Lars Holm, Ph.D. Associate Professor / Lektor Affilieret på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital www.ismc.dk Dias 1 Finansiering Jeg har ingen interesse-konflikter

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

En blodprøve kan afsløre den rette diæt En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( ) FOR KVINDER eller 25 g ost 2 80 120 g kød eller fisk 120 170 g kød eller fisk er et forslag til sammensætningen af de daglige måltider. Det vigtigste er dog at overholde de daglige regnskab med de daglige

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

MooDFOOD er finansieret under Europa-Kommissionens syvende rammeprogram (FP7-KKBE ).

MooDFOOD er finansieret under Europa-Kommissionens syvende rammeprogram (FP7-KKBE ). DIÆTIST-VEJLEDNING MooDFOOD er finansieret under Europa-Kommissionens syvende rammeprogram (FP7-KKBE-2013-2-1-01). www.moodfood-vu.eu Forebyggelse af depression via fødevarer I forskningsprojektet MooDFOOD

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Sundhedseffekter. Vitamin B2 Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Grøntsagsprojektet- MAXVEG

Grøntsagsprojektet- MAXVEG Grøntsagsprojektet- MAXVEG BST Per Bendix Jeppesen, Lektor, PhD Aarhus Universitets Hospital Aarhus Universitet Undersøge de sundhedsfremmende effekter af grøntsager på personer med type 2 diabetes og

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE)

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE) FAKD S R AMMEPLANER Revideret for FaKD s kvalitetsudvalg af Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. Januar 2001 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERSØGELSER... 5 3. DIÆTPRINCIPPER...

Læs mere

Sandheden om kulhydrater

Sandheden om kulhydrater Sandheden om kulhydrater Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Slagplanen Hvad

Læs mere

U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer

U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer Mathias Ried-Larsen, Postdoc. & Mette Yun Johansen, Ph.d. stud. Center for Fysisk Aktivitet, Rigshospitalet, Danmark Hjerteforeningens Sundhedskonference

Læs mere

Dokumentation for populære slankekure

Dokumentation for populære slankekure Dokumentation for populære slankekure Notat af seniorforsker Lone Banke Rasmussen, Fødevareinstituttet, DTU Juli 2013 1 Dokumentation for populære slankekure Baggrund Overvægt er udbredt i den danske befolkning,

Læs mere

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Det troede vi, vi vidste..om nødder Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Kulhydrattælling og Type 2 Diabetes

Kulhydrattælling og Type 2 Diabetes Steno Diabetes Center Copenhagen Afdelingen for mad og Ernæring Kulhydrattælling og Type 2 Diabetes 28.10.17 Anne Grynnerup Skouboe Klinisk diætist 1 Steno Diabetes Center Copenhagen Slide no 2 Dagens

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

OPUS Skolemadsprojekt

OPUS Skolemadsprojekt OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Type 1 diabetes patientinformation

Type 1 diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen

Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen Intervalgang Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes MD Kristian Karstoft PhD Jens Steen Nielsen mail@dd2.nu Take home massage Intervalgang - en ny evidensbaseret træningsform

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital FJERKRÆKONGRES 2015 Æg og Sundhed Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Æg og Sundhed Hvor mange æg spiser vi i Danmark? Hvad får vi fra

Læs mere

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger

Læs mere

Mad og type 1 diabetes

Mad og type 1 diabetes Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.6.2008 KOM(2008) 392 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER TIL PERSONER, DER LIDER AF FORSTYRRELSER

Læs mere

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,

Læs mere

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

De nye kostråd er blevet kritiseret for at E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere