Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
|
|
|
- Sven Petersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015
2 Forekomst af tarmkræft Antal tilfælde per /år UK Rhodesia
3
4 Forekomst af tarmkræft gram/dag Antal tilfælde per /år UK 25 gram/day Rhodesia
5 Kilder til kostfibre 25% 54% < 3% 18%
6 Hvad er fuldkorn? Klid: B vitaminer Phytokemikalier Protein Kostfibre Frøhvide: Protein Kulhydrater Kim: B vitaminer Polyumættede fedtsyrer Phytokemikalier Vitamin E Mineraler
7 Sundhedseffekter af fuldkorn - mulige mekanismer Mekaniske effekter: Hurtigere transittid Indpakning af carcinogener Langsommere mavetøming Øget mæthed Indirekte effekter: Produktion af SCFA butyrat Glucose/insulin balance Lavere kolesterol (β-glucan) Lavere blodtryk? Nedsat inflammation? Mikrobiomet??
8 Forskning i fuldkorn
9 Kost, kræft og helbred en befolkningsundersøgelse Hovedundersøgelse RASKE personer i alderen år mænd kvinder Fulgt over tid for opstået sygdom ca. 20 år døde diagnosticeret med tarmkræft diagnosticeret med prostatakræft diagnosticeret med brystkræft
10 Kost, kræft og helbred en befolkningsundersøgelse Kostspørgeskema Livsstilsspørgeskema Biologiske målinger Blodprøve Urinprøve Fedtbiopsi Tånegleklip Desuden Vægt, højde, BMI, ståhøjde, siddehøjde Blodtryk, taljemål, hoftemål
11 Fuldkornsindtag i Norden N= N=
12 Fuldkornsindtag i Norden Median intake (g/day) Men Women Norway Sweden Denmark USA
13 Kornarter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Norway Sweden Denmark 30% 20% 10% 0% Wheat Rye Oat Other
14 Indtag af kostfibre i HELGA kohorten Intag (g/dag) Mænd Median (5 95) Kvinder Median (5 95) Grøntsagsfibre 3 (0 8) 3 (1 8) Frugtfibre 2 (0 8) 3 (0 9) Kartoffelfibre 3 (1 6) 2 (0 4) Cerealiefibre 13 (5 25) 11 (5 20) Total fiber 22 (10 38) 20 (10 34)
15 Kostfibre, fuldkorn og tarmkræft
16 Tyk og endetarmskræft Den tredje hyppigste kræftform (1,2 millioner tilfælde in 2008) Hyppigere forekomst i høj-indkomst lande Risikofaktorer: Vestlig livsstil ( 40%) Hormonelle faktorer Genetik? Familial adenomatous polyposis (FAP) 100% risiko for at udvikle colorectal cancer en alder af 40 år, hvis forholdsregler ikke er taget Hereditary nonpolyposis colorectal cancer (HNPCC) 80% livsstidsrisiko for colon cancer
17 Kostfibre og tarmkræft 1,8 1,6 Mænd 1,8 1,6 Kvinder 1,4 1,4 1,2 1, ,8 0,8 0,6 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4 Hansen et al., International Journal of Cancer, 2011
18 Grøntsagsfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4
19 Frugtfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4
20 Kornfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4
21 Fuldkornsproduktsindtag (g produkt/dag) og tarmkræft 1,8 1,6 Incidence rate ratio 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 Q2 Q3 Q4 Whole-grain product intake quartiles Kyro et al., Cancer Causes & Control, 2013
22 Forebyggelse af tarmkræft Tredje hyppigste kræftform >40% tilfælde kan tilskrives overvægt/fedme, usund kost/ernæring samt fysisk inaktivitet Kostfibre beskytter!!! Klassificeret som convincing i 2011 Måske især kostfibre fra cerealier samt fuldkorn World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer (WCRF/AICR) Research, Continuous Update Project, 2011 & WCRF/AICR Policy and Action for Cancer Prevention, 2009
23 Metaanalyse baggrund for WCRF/AICR klassificering som convincing Whole Dietary grains fiber Aune et al., BMJ, 2011
24 Opsummering - evidens På nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig evidens til at klassificere fuldkorn som convincing evidens kun for kostfibre overordnet World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research (WCRF/AICR)
25
26 Kostfibre, fuldkorn og hjertesygdom
27
28
29 Sundhedseffekter af fuldkorn - mulige mekanismer Mekaniske effekter: Hurtigere transittid Indpakning af carcinogener Langsommere mavetøming Øget mæthed Indirekte effekter: Produktion af SCFA butyrat Glucose/insulin balance Lavere kolesterol (β-glucan) Lavere blodtryk? Nedsat inflammation? Mikrobiomet??
30 Fuldkorn og hjertesygdom Sammenligner højeste med laveste indtag af fuldkorn/dag Mellen et al. Nutri, Metabol & Car Dis. 2008
31 Opsummering - evidens Stigende evidens for en sammenhæng Er havren særlig vigtig?
32 Kostfibre, fuldkorn og diabetes
33 Fibre type 2 diabetes
34 Fuldkorn type 2 diabetes 1 serving WG= 16 gram/dag
35 Opsummering - evidens Et højt indtag af fibre er relateret til nedsat forekomst af diabetes Fuldkorn ser ud til at være endnu stærkere!
36 Fuldkornsindtag hos folk diagnosticeret med Kræft Hjertesygdom Diabetes
37 Planteøstrogener Stoffer der ligner det kvindelige kønshormon østrogen Soja: Isoflavoner Fiberrige fødevarer: Lignaner/enterolacton
38 Enterolacton Ligner det kvindelige kønshormon østrogen og kaldes derfor et planteøstrogen Virker antioxidativt og er vist at hæmme væksten af cancerceller Enterolacton har derfor en potentiel kræftforebyggende rolle!
39 Enterolacton Quartiles of serum enterolactone concentration nmol/l nmol/l nmol/l nmol/l IRR (95% CI) IRR (95% CI) IRR (95% CI) IRR (95% CI) All 0.77 ( ) ( ) 0.55 ( ) ER ( ) ( ) 0.67 ( ) ER ( ) ( ) 0.26 ( ) Olsen et al J Nutr
40 Buck, 2010 Am J Clin Nutr
41 Lignaner prognose efter brystkræft
42 Enterolacton prognose efter brystkræft
43 Dødelighed HR: 0.47 ( ), P<0.001
44 Enterolacton og brystkræft - metaanalyse
45 Sygdomskontrol blandt diabetikere
46 Opsummering - evidens Alt tyder på, at kostfibre og fuldkorn er gavnlige i forhold til prognose blandt patienter med kronisk sygdom Endnu mangler meget forskning!
47
48 Tilskud med fibre? 665 personer med polypper i tarmen Dagligt tilskud med: 2 gram calcium 3,5 gram loppefrøskaller (psyllium husk) Placebo Bonithon-Knopp et al Lancet
49 Fuldkorn og sundhed Det mest lovende indenfor ernæringsområdet! God evidens for: tarmkræft, hjertesygdom og type 2 diabetes Lovende perspektiver i forhold til generel sundhed også for patienter med kronisk sygdom Mange uudforskede mekanismer Andre fiberrige fødevarer er også relevante, men måske er fuldkorn bedst!
50 Er der forskel på kornarterne? Rug: Højeste indhold af fibre og lignaner, The rye factor Havre: Flere fedtsyrer, beta-glucaner, specielle antioxidanter (aventramides) Hvede: Flest uopløselige fibre Endnu ikke påvist klare forskellige effekter i studier på mennesker!!!
51 g/dag 63 g 32 g Nu
52 Tak for opmærksomheden!!!
Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per
Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn
Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn Kost- og Ernæringsforbundets inspirationsmøder September 2014 Heddie Mejborn Seniorrådgiver Dagens menu Hvad er fuldkorn Næringsstoffer i fuldkorn Indtag
Kost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Kost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development
Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter
Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter Anne Tjønneland Professor, Forskningsleder Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse KAP-H, Temadag om kræft
Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse
Kost og kræft - Viden versus myter Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse Program for aftenen Hvad er kræft? Hvorfor tror vi, at kost spiller en rolle i udviklingen
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Sundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise
Foto: Iris Guide Maj 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Sådan undgår du tarmkræft Faresignaler du skal være opmærksom på Guide: Sådan undgår du kræft Kostråd: Det skal du spise Tarmkræft
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag
Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Kost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden
Kost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden Information om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse f KKH-NG MAX Vi vil hermed invitere dig til at deltage i en
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
LOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: [email protected] How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Salt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Guide: Spis vitaminer og undgå kræft
Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Knogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Sådan stopper du prostatakræft
Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft
Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk
www.jerk.dk [email protected] Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk
Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Hvad påvirker din sundhed?
Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-
Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Kost, kræft og helbred Næste generationer
En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Lær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Kost, kræft og helbred Næste generationer
EN BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FOR FREMTIDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTET Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Kød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Del 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Findes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Det troede vi, vi vidste..om nødder
Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
færre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Lær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
FAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient
Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Fiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Patientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol
Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For
Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
