Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Transkript

1 Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet

2 Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten - de eksisterende DK råd 4. Evidensbaseret diabeteskost 5. Sammendrag og konklusion

3 Introduktion og afgrænsning

4 Hvorfor opdatere kostrådene? Ny forskning Ny viden Ny evidens Andre metoder til vurdering af den samlede evidens Foto:Colourbox

5 Vurdering af den samlede videnskabelige evidens Indsæt WHO 2003 rapport WHO Technical Rep Ser 916 (2003) World Cancer Research Fund/ Am Inst Cancer Research (2007)

6 Strength of evidence 1. Convincing 2. Probable convincing 3. Possible convincing 4. Insufficient evidence Important criteria: objectivity and reproducibility WHO Technical Rep Ser 916 (2003)

7 Flow chart on the reviewing process in a Systematic Review NNR2012 Chapter 3 Principle (2007)

8 Vurdering af den samlede videnskabelige evidens Dokumentation for årsagssammenhæng Niveau A Niveau B Niveau C Niveau A/B risiko risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Niveau A Niveau B Niveau C Niveau A/B Overbevisende årsags-sammenhæng Sandsynlig årsags-sammenhæng Mulig årsags-sammenhæng Årsags-sammenhæng usandsynlig World Cancer Research Fund/ Am Inst Cancer Research (2007)

9 Eksempel

10 Matrix til evidensvurdering eksempel fra Norge Dokumentation for årsagssammenhæng Niveau A Niveau B risiko Niveau C Lav GI T2 diabetes Niveau A/B risiko Ekspon ering Sygdom Eksponering Sygdom Mad m tilsat sukker Mad m høj energitæthed Drikke m sukker Caries vægtøgning, fedme vægtøgning, fedme Drikke med lav ph Tanderosion Mad m tilsat sukker Kræft i tyk- og endetarm Nasjonalt råd for ernæring 2011

11 Diætbehandling ved diabetes mellitus 1992

12 Diabeteskosten i DK... Er på linie med de generelle kostråd til befolkningen.. men adskiller sig fra de almene kostråd ved at der ud over et regelsmæssigt måltidsmønster anbefales en kost med et relativt større indhold af polysakkarider og kostfibre.

13 . et beskedent forbrug på op til 50 g sukker dagligt forringer ikke blodsukkerregulationen 2003

14 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, kager og slik Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

15 Retningslinier for diabeteskost baseret på den samlede vid. evidens 2004: EASD (European Association for the Study of Diabetes) 2008: ADA (American Diabetes Association) 2011: Diabetes UK 2010: SBU (Statens beredning för medicinsk utvärdering)

16

17 Evidence-based nutritional approaches to the treatment of diabetes mellitus

18 Evidence-based nutritional approaches to the treatment of diabetes mellitus Grade A evidence: Overweight Protein in T1DM w established nephropathy SFA/Trans <10% of total EI Kolesterol under 300 mg/d Vegetables, legumes, fruits and WG cereals Naturally occurring foods rich in fibre Dietary fibre >40 g/d Low GI/carbohydrate rich foods suitable Moderate intakes of sugars up to 50 g/d Mann JI et al, Nutr Metab Cardiovasc Dis (2004)

19 2008 Bantle JP et al, Diabetes Care (2008)

20 ADA recommendations for diabetes management (level A) Carbohydrate monitoring Sucrose-containing foods to be substituted for other carbohydrates Sugar alcohols and non-nutritive sweeteners are safe Limit SFA to <7E% In T2D, protein can increase insulin response not to be used to prevent nighttime hypoglycemia No clear evidence of benefits from vit/min supplements T1D with rapid-acting ins/ins pump, insulin doses based on carbohydrate content

21 2011

22 Diabetes UK position statements on treatment (grade A) Emphasis on carbohydrate management Education offered to T1D on adjustment of insulin to carbohydrates Flexible approach to weight loss Regular, moderate physical activity Low GI diets Sat FA replaced by PUFA/MUFA Daily consumption of foods fortified w sterols (2-3 g/d) improves LDL Reduced salt intake Dyson PA et al, Diabetic Medicine (2011)

23 Kunsten at omdanne næringsstoffer til mad - KOSTRÅD

24 2010: SBU (Statens beredning för medicinsk utvärdering)

25 Den svenske SLR (sammendrag) Enkelte fødevarer og kostmønstre har positiv effekt på risikofaktorer (HbA1C, vægt, blodtryk og fedt) Udgangspunkt: ikke mange koststudier med T1D

26 SLR: videnskabeligt evidens for gavnlig effekt af enkelte fødevarer Baseret på studier med T2D Grøntsager, rodfrugter og bælgplanter ++ Fisk ++ Alkohol +++ Kaffe ++ GI ++ (frugt, fuldkorn); PUFA ++ ; +++ = moderat stærk vid. evidens; ++ = begrænset evidens

27 SLR: videnskabelige belæg for kosttyper Kosttype HbA1C Vægt Blodlipider Traditionel diabeteskost (TD) Lav-kulhydrat kost Middelhavskost TD m lavt GI Ekstrem lav kulhydratkost

28

29 Ekstrem lav kulhydratrig kost (CHOH 15 E%) 1 2 Middelhavskost (CHOH 45 E%) Traditionel svensk diabeteskost med lavt GI 3 4 Moderat kulhydratrig kost (CHOH 34 E%) Socialstyrelsen (SE): Kost vid diabetes (2011)

30 Sammendrag og konklusion Den videnskabelige evidens for diabeteskost bygger primært på: - T2D studier - På næringsstoffer/enkelte fødevarer Udfordringer: - Skaffe videnskabelig evidens fra T1D studier - Omsætte næringsstoffer/enkelte fødevarer til kostmønstre