Tingbjerg- Husum Partnerskab
|
|
|
- Nicklas Lorentzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tingbjerg- Husum Partnerskab Tryghedsplan
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tryghedspartnerskaber... 2 Tingbjerg-Husum Partnerkskab... 2 Tryghedsplan Tingbjerg-Husum Partnerskab Forandringsteori... 5 Narrativer for forandringsteori... 6 Økonomi... 7 Aktiviteter AKTIVITET: KVINDEMOTION AKTIVITET: BYHAVEPROJEKTET AKTIVITET: DET GODE VALG AKTIVITET: VIDENSHUS AKTIVITET: TIDLIG FORENINGSSTART AKTIVITET: DANS I TINGBJERG AKTIVITET: LOMMEPENGE- OG FRITIDSJOB AKTIVITET: UNGDOMMENS FOLKEMØDE AKTIVITET: HUSUM UNGEFORUM AKTIVITET: LOMMEPENGEPROJEKT AKTIVITET: KOMMUNIKATION, DIALOG OG BEGIVENHEDER AKTIVITET: BYLIVSPULJEN AKTIVITET: VIDENSPULJEN
3 Tryghedspartnerskaber Københavns Kommune etablerer tryghedspartnerskaber for at bidrage til øget tryghed og bekæmpe kriminalitet i udsatte områder. Team Sikker By i Center for Byudvikling arbejder på at skabe en mere tryg by for alle københavnere på tværs af bydele og lokalområder via et stærkt samarbejde mellem de sociale myndigheder i kommunen, skolerne, politiet, boligforeningerne m.fl. Der er fokus på de lokalområder, hvor der er behov for særlige, områdebaserede indsatser for at øge trygheden og begrænse den borgerrettede kriminalitet. Dette arbejde er bl.a. forankret i lokale tryghedspartnerskaber, der inddrager borgere og lokale aktører i udviklingen af et bestemt lokalområde. Et partnerskab består af repræsentanter fra Københavns Kommunes syv forvaltninger, Københavns Politi, SSP København og boligselskaber i området. Tingbjerg-Husum Partnerkskab Partnerskabet Tingbjerg-Husum består af repræsentanter fra Københavns Kommunes syv forvaltninger, Københavns Politi, SSP København, og boligselskaberne fsb, SAB/KAB og AAB. Parterne har indgået en forpligtende aftale om at arbejde med at øge trygheden og reducere kriminaliteten i bydelen Tingbjerg/Utterslevhuse og den del af Husum, der omfatter Voldparken og Gadelandet, også kendt som Husum Nord. Kort over partnerskabsområdet 2
4 I perioden gennemføres en sammenhængende, tryghedsskabende indsats af partnerskabet i dialog med Tingbjerg-Husums beboere. Partnerskabet skal styrke koordination mellem partnerskabets deltagere, etablere nye tryghedsskabende tiltag samt støtte eksisterende aktiviteter i området, der virker tryghedsskabende og kriminalpræventive. Med andre ord, skal de bidrage til den overordnede udvikling af Tingbjerg-Husum som et trygt og attraktivt boligområde. Partnerskabet har indgået en partnerskabsaftale, der beskriver de overordnede mål og indsatsområder samt organiseringen af partnerskabets arbejde. Indsatsområder Tingbjerg-Husum Partnerskab arbejder indenfor tre indsatsområder, der er fastlagt i partnerskabsaftalen. Den er rammen for de konkrete aktiviteter, som partnerskabet igangsætter og har fokus på frem til Forandringsteorien for Tingbjerg Husum viser indsatsområderne, som Tryghedspartnerskabet har fokus på, og hvilke resultater partnerskabet arbejder for at opnå, som samlet set skal føre til den ønskede effekt, nemlig øget oplevelse af tryghed og mindre kriminalitet. 3
5 Tryghedsplan Tingbjerg-Husum Partnerskab 2019 Tingbjerg-Husum Partnerskab har udarbejdet Tryghedsplanen, der udmønter partnerskabsaftalen i konkrete aktiviteter, der igangsættes inden for hvert indsatsområde. Tryghedsplanen er dynamisk, hvilket indebærer, at den justeres minimum en gang årligt med beskrivelse af aktiviteter for det efterfølgende år. En dynamisk Tryghedsplan sikrer dels, at der opnås en bedre sammenhæng mellem indsatsområder og de aktiviteter, der løber over flere år. Dels sikres det, at Tryghedsplanen løbende kan justeres efter de aktuelle behov. Såfremt der viser sig behov for at skifte fokus, kan dette gøres via ændringer i Tryghedsplanen. Økonomiudvalget besluttede 5. december 2017 at delegere beslutningskompetencen for justering af tryghedsplaner og omdisponering af midler til Økonomiforvaltningen med inddragelse af Styregruppen. Partnerskabets arbejdsgruppe er ansvarlig for implementering af de aktiviteter, der aftales i Tryghedsplanen. Tryghedsplanens enkelte aktiviteter knytter sig til et eller flere af følgende indsatsområder: 1. Tryggere byliv 2. Uddannelse og beskæftigelse 3. Positive fællesskaber Intern og ekstern kommunikation og dialog med beboere indarbejdes som en tværgående metode frem for et særskilt indsatsområde. Parterne forpligter sig til at bidrage til en fælles kommunikationsindsats, som beskrevet i aktiviteten Kommunikation, dialog og begivenheder. 4
6 Forandringsteori 5
7 Narrativer for forandringsteori Indsatsområdet Tryggere byliv Tryggere byliv handler om, at alle, der færdes i Tingbjerg-Husum, skal opleve at være trygge i samspillet med andre borgere og de fysiske omgivelser, der tilsammen udgør byrummet og at alle relevante parter og borgere i tryghedspartnerskabets område, er bevidste om hvordan deres indsatser bidrager til oplevelsen af bylivet og byrummet. De større fysiske forandringer i byrummet sker typisk med mange andre primære mål end at skabe tryghed. Partnerskabet er med til at sikre, at tryghedsaspekterne så tidligt som muligt tænkes ind i planlægningen, udførelsen og den efterfølgende drift af alle væsentlige anlægsprojekter og andre fysiske forandringer. Partnerskabets interne informationsudveksling og borgerrettede kommunikation er samtidig med til at sikre en grundlæggende viden i bydelen om de forestående fysiske forandringer og visionerne bag dem, så utryghedsskabende misforståelser, myter og rygter ikke får grobund. Indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse De rette kompetencer til at gennemføre en uddannelse og senere fastholdelse i arbejde, kan have en kriminalpræventiv effekt. Hvis et barn eksempelvis ikke har de rette motoriske evner, får det sværere ved at lære sprog og dermed sværere ved at klare sig i skolen og den negative spiral er startet og risikoen for en kriminel løbebane er forhøjet. Der er derfor brug for at tænke job og uddannelsesindsatsen bredt. Nøgleordet er proaktiv forebyggelse. Det omfatter således en tidlig indsats målrettet nybagte forældre, en styrket jobindsats til forældrene til ældre børn så de kan være gode rollemodeller, en styrket skoleindsats for at styrke børns kompetencer, samt vejledning til at træffe de rigtige valg senere hen, så de unge vælger en uddannelse de er motiveret for og har evnerne til at gennemføre. Den omfatter en styrket brobygning til mulige arbejdspladser gennem lommepengejob, praktikordninger og andet, der hjælper til at komme på arbejdsmarkedet. Indsatsområdet Positive Fællesskaber Positive fællesskaber har fokus på deltagelse i fritids- og kulturaktiviteter, øget kontakt mellem bydelenes beboere, samt aktiv deltagelse i frivilligt arbejde. Partnerskabets indsatser og tiltag, skal således styrke beboernes viden om de tilbud og aktiviteter, som er tilgængelige både i og udenfor Tingbjerg og Husum. Tryghedspartnerskabet skal derfor også, så vidt muligt, støtte op om udsatte borgeres adgang til kultur- og fritidsaktiviteter. Partnerskabet skal understøtte aktiviteter eller indsatser, som bygger på best practice, der styrker en positiv kontakt mellem beboerne i bydelene. Herunder er der særligt fokus på indsatser og tiltag, som styrker kontakten mellem forskellige beboergrupper i bydelene, på tværs af bl.a. alder, køn, sociale og kulturelle skel. 6
8 Partnerskabet skal understøtte at frivillige foreninger får interesse i og mulighed for, at oprette afdelinger eller hverve frivillige i bydelene til deres arbejde, hvilket medfører øget selvbærende borgerdeltagelse. Økonomi Partnerskabets arbejds- og styregruppe anbefaler at igangsætte nedenstående aktiviteter i Nr. Aktivitet Finansiering (kr.) Kvindemotion Byhaveprojektet Det Gode Valg Videnshus Tidlig foreningsstart Dans i Tingbjerg Lommepenge- og fritidsjob Ungdommens Folkemøde Husum Ungeforum Lommepengeprojekt Kommunikation, dialog og begivenheder Bylivspuljen Videnspuljen Sekretariatsbetjening Budget: 1,8 mio. pr. år Sum (kr.) Rest Bemærk at tidligere og udgåede aktiviteter ikke fremgår af oversigten. 7
9 Aktiviteter AKTIVITET: KVINDEMOTION Kvindemotion understøtter forandringsteoriens indsatsområde positive fællesskaber, ved at skabe samhørighed blandt de deltagende kvinder, både gennem træningen og den efterfølgende frokost. Som noget nyt, er kvinderne selv begyndt at stå for at lave maden på skift med hjælp fra hinanden, og kommer således hinanden ved på en anden måde. Desuden har medarbejderne i Husum for Alle og Ny Start fået tætte relationerne til kvinderne, hvis børn de ofte har kontakt til på anden vis. Forældre-barn kontakten har vist sig meget brugbar i arbejdet med hele familien og særligt hvis barnet står med en social udfordring, som kræver støtte. Således bidrager aktiviteten til at skabe mere tryghed og mindre kriminalitet i området. Husum Nord har gennem flere år kæmpet med manglende social sammenhængskraft. Beboerne kender ikke hinanden, de taler forskellige sprog og mange deler ikke de samme traditioner. Alt dette fører til manglende sammenhæng samt en oplevelse af manglende gensidig respekt. Derudover er der også blandt mange af beboerne en manglende viden om de tilbud som er i området eller målrettet dem. Formål og indhold Aktiviteten afvikles i et samarbejde mellem Ny Start, Idrætsprojektet og Husum for Alle. Idrætsprojektet står for træningen, imens Ny Start og Husum for Alle står for relationsarbejdet og brobygning til andre aktiviteter, fritidstilbud og kommunale tilbud. Aktiviteten foregår én gang om ugen á 3 timer pr. gang inkl. fællesspisning. Fællesspisningen foregår i Videnshuset for at styrke fællesskabet mellem kvinderne og for at Ny Start og Husum for Alle kan opbygge en stærk relation til kvinderne, og dermed skabe en platform til at brobygge kvinderne til øvrige tilbud. Når kvinderne mødes med Husum for Alle og Ny Start over et fælles tredje bliver rammerne mere trygge og uformelle. Vi erfarer at det er svært for kvinderne at opsøge den hjælp, som de har brug for, på grund af mistillid til kommunen. Ved at indgå i aktiviteten har kvinderne en anden indgang til kommunen. De får således nedbrudt deres forestillinger om kommunen og opbygget en god relation til medarbejderne fra Ny Start og Husum for Alle, som kan guide dem videre i systemet. Endvidere anvendes rammerne til at skabe kontakt mellem beboerne og andre aktører i området såsom bydelsmødre mv, således at kvinderne dels oplever og møder andre ressourcestærke kvinder i området på deres eget modersmål som kan vejlede og guide dem til at være aktive medborgere. Det er samtidigt et rekrutteringsgrundlag til afholdelse af temamøder og arrangementer med fagprofessionelle i området som kan styrke kendskabet til love og regler, vejledning til håndtering af udfordringer i hjemmet mv. De formelle og uformelle samtaler handler ofte om det at bo i Husum, hvilke glæder kvinderne oplever ved at bo i bydelen samt hvilke udfordringer de møder og hvordan de kan håndtere disse. 8
10 Aktiviteten er en fortsættelse af Kvindemotion i Tingbjerg og Husum som blev gennemført i perioden med midler fra Tryghedspartnerskabet. I starten mødtes kvinderne kun omkring motionen, men for at styrke deres indbyrdes relation og relationen til de professionelle tilbydes der også fællesspisning. I 2017 var der afsat to trænere fra Idrætsprojektet til afvikling af træningsdelen. Erfaringen viser, at én træner er nok til at varetage træningen og man har derfor valgt at nedjustere til én træner frem til Aktiviteten bygger bro imellem beboere og medvirker til at kvinderne deltager i andre idrætsaktiviteter fx Royal Run. Der arbejdes på at etablere et løbe-gå hold/forening. Mål At kvinderne kommer kontinuerligt og får udvidet deres netværk i boligområdet på tværs af alder, sociale og kulturelle forskelle. På sigt er målet også, at motionen har en positiv effekt for kvinderne i forhold til deres børn. Dette sker dels ved at kvinderne oplever et øget overskud, men også ved at kvinderne selv oplever vigtigheden af at dyrke idræt og være del af et fællesskab. Det er håbet, at kvinderne også vil være proaktive i forhold til at tilmelde deres børn til fritidsaktiviteter. Endelig forventes det, at kvinderne via kontakt med andre kvinder, bydelsmødre, beboerrådgiver og Ny Starts medarbejdere får udvidet deres horisont, søger hjælp og viden til at blive aktive medborgere hvilket medvirker til at øge deres livskvalitet. Leverance - En ugentlig træning af 3 timer i 45 uger - Deltagerantal: kvinder pr. gang - 20 deltagere brobygget til aktiviteter i Videnshuset eller andet fritidstilbud/kommunalt tilbud Målgruppe Kvinder bosat i Husum Nord, som har et begrænset kendskab til og netværk i området og begrænset kontakt til helhedsplanen samt kommunens tilbud i byen. Kvinderne er kentegnet ved at være ressourcesvage og de har udfordringer af socialfaglig karakter. Tidsplan Det forventes at der senest medio 2019 er etableret et løbe-gåhold som mødes på andre dage end torsdage hvor kvindemotion afvikles samt at 20 af kvinderne deltager i andre af helhedsplanens aktiviteter såsom danskundervisning, temaarrangementer for forældre samt andre tryghedsskabende initiativer. Økonomi Budgetpost Lønmidler til Idrætsprojektet Forplejning Tilskud til Ny Start I alt
11 Ansvarlige aktører Husum for Alle: Projektansvarlig og deltager hver gang. Ny Start: Deltager hver anden gang. Idrætsprojektet: Bliver købt ind til at stå for træningen. Voldparken 18+ center: Stiller lokaler til rådighed Husum for alle og Ny Start evaluerer løbende på indsatsen og mindst to gange årligt afholdes der møde på lederniveau. 2. AKTIVITET: BYHAVEPROJEKTET Byhaveprojektet understøtter forandringsteoriens indsatsområde positive fællesskaber, ved at skabe tillid og relationer mellem beboere i bydelen. Der er positive tilbagemeldinger fra både brugere og medarbejdere i haven, som oplever at det blevet lettere at opbygge netværk og relationer på tværs af generationer, kultur og køn. Dette indikerer at aktiviteten bidrager til at skabe øget tryghed blandt beboerne i området. Mangel på tillid og mangel på relationer mellem beboere er med til at skabe utryghed i bydelen. Tingbjerg mangler frirum hvor beboere kan mødes om et fælles tredje, hvilket - erfaringen har vist - gør det lettere at opbygge netværk og relationer på tværs af kulturer, køn og generationer. I Byhaveprojektet imødekommes også udfordringer i forhold til manglende ejerskab til fællesområder, herunder bydelens grønne områder. Formål og indhold I 2019 arbejder vi videre med at tiltrække nye og flere beboere/aktører til haven, så flere får kendskab til hinanden og samtidig kan bidrage til at øge trygheden i området. Da der er begrænset plads til havelodder, vil vi fortsat have fokus på at udvide i bredden og antallet af aktiviteter, for derved at gøre plads til flere beboere som enten ikke har interesse i havedyrkning, eller ikke kan få et bed på grund af pladsmangel. Vi har fortsat fokus på relationsdannelse mellem beboerne bl.a. med arrangementer og aktiviteter i Haven, hvor beboerne mødes, spiser og arbejder sammen på tværs. Derfor fortsættes opbygningen af relationer og beboernetværk på tværs af kulturer, køn og alder, som også rækker ud over havedyrkning og med særligt fokus på arrangementer og aktiviteter. Haven kan danne platform for mange forskelligartede aktiviteter og møder mellem beboere. Vores erfaring er, at det er positivt ikke at have en alt for fastlagt plan med Haven og ikke styre det alt for stramt, men derimod give beboerne mulighed for selv at præge udviklingen, og lade projekter knopskyde ud fra hvad er, og hvad der opstår undervejs. Dette er samtidig noget, vi har erfaret, er med til at styrke brugernes ejerskab over Haven. Vi har blandt andet oplevet en gruppe kvinder fra Haven, som ofte mødes ved bålpladsen, og bager fladbrød både til sig selv, men også til dem der kommer forbi. 10
12 I 2019 fortsætter vi også samarbejdet med Tingbjerg Skole. Flere elever har gavn af positive oplevelser i alternative læringsmiljøer. På baggrund af et pilotprojekt med skolen i 2017 har Haven vist sig som et godt rum for at arbejde med grupper af elever, der særligt har brug for succesoplevelser i skoleregi. Denne metode vil vi gerne udvikle i samarbejde med skolen, som en ny måde at anvende Haven på, hvor vi kan være med til at styrke elevernes kompetencer og knytte tråde til lokalsamfundet. Mål - at fastholde de beboere som allerede deltager aktivt i Haven på ugentlig basis samt øge deres ejerskab og involvering i Haven, - at fortsætte med at styrke beboernetværk og relationer på tværs af kultur, køn og alder via arrangementer og aktiviteter i Haven, der også rækker ud over havedyrkning, - at afvikle brugermøder og tage fælles beslutninger. Herunder at tage ansvar for - problemer og løse dem i fællesskab, - ansætte et team af udsatte unge i fritidsjob i Haven, - at samarbejde med Tingbjerg skole omkring skoletrætte unge. Leverance - løbende at have udsatte unge ansat i fritidsjob i Haven overordnet organisering af Haven - en høstfest - en Yd og Nyd fest - månedlige spis sammen arrangementer i sommerhalvåret - minimum to skoletræthedsprojekter om året. Målgruppe Beboere i Tingbjerg. Børn og unge generelt, men med særlig fokus på udsatte unge. Og institutioner og andre lokale aktører. Tidsplan Løbende aktiviteter er beskrevet under leverance. I foråret 2018 blev der afholdt brugermøde for beboere med havelodder. På mødet ønskede man at nedsætte et selvorganiserende drivhuslaug, der på sigt skal være ansvarlig for driften af drivhuset. Der afvikles i perioden minimum to skoletræthedsprojekter i samarbejde med skolen, et i foråret og et i efteråret. På baggrund af tidligere års erfaringer gentages Yd og Nyd festen, som var et vellykket samarbejde mellem bl.a. Helhedsplanen i Tingbjerg og Ny Start, gartnerne i Tingbjerg, Tingbjerg Biblioteket\Kulturhus, en kurdisk kvindegruppe samt kokkene fra SOF. 11
13 Økonomi Budgetpost Lønmidler Aktivitetsmidler I alt Ansvarlig for implementering FC Tingbjerg ved Pædagogisk Leder Jan Philipsen, Tingbjerg Gadeteam - BUF og Tingbjerg Skole. 3. AKTIVITET: DET GODE VALG Det Gode Valg understøtter forandringsteoriens indsatsområde Positive fællesskaber, ved at give de unge redskaber til at indgå i positive relationer med hinanden. Fokus er på styrkelse af de unges personlige ressourcer og modstandskraft overfor negativ påvirkning så som mobning, gruppepres og lignende adfærd. Metoderne der benyttes bygger særligt på ung til ung, samt social pejling, begge tilgange med stærk evidens for effektfuldt at kunne påvirke og reducere bekymrende adfærd. Generelt er tilbagemeldinger fra både undervisere, forældre og elever, positive. Således er der en stor indikation for, at indsatsen har en kriminalpræventiv og dermed tryghedsskabende effekt. Tingbjerg-Husum oplever en del unge, som er identitetssøgende samt indgår i uhensigtsmæssige fællesskaber, hvilket kan være begrænsende for deres udvikling og deres mulighed for at træffe det gode valg. Aktiviteten er en udvidelse af en lignede indsats fra tidligere indsatsperiode. Formål og indhold Vi vil med indsatsen have fokus på de gode fællesskaber og dermed indgå i dialog med de unge og deres forældre om, hvordan udvikling af egen identitet kan have betydning for evne og mulighed for at indgå i fællesskaber. Fællesskaberne skal både sikres blandt de unge på de enkelte skoler i området, men også på tværs af de skoler og klubber, hvor unge fra Tingbjerg og Husum går. Indsatsen er tidlig præventiv i sigte, hvorfor de udpegede skoler og klasser ikke nødvendigvis skal have konkrete udfordringer for at vurderes relevante for tilbud om indsatsen. Overordnet formål med indsatsen: - at styrke identitet og fællesskab hos unge, således at de bliver bedre i stand til at træffe de rigtige valg uden kriminalitet - at sikre en øget bevidsthed blandt de unge om deres egen adfærd, og at der er mulighed for at kunne påvirke andre unge i en positiv retning - at introducere og inddrage andre fællesskaber/foreninger, som de unge kan engagere sig i - at give unge mennesker nødvendig viden og ressourcer til at kunne sige fra overfor dårlig / kriminel adfærd 12
14 - at styrke de unges evner til at træffe de rette valg ift. uddannelse og fritidsbeskæftigelse - at styrke samarbejde mellem skolerne og klubberne i området - at styrke viden om og lige adgang til fritids- og kulturaktiviteter og tilbud, samt frivillige foreninger og organisationer. Der er tale om en generel indsats, der vil have ca elever involveret direkte i forløb pr. skole. Derudover var disse elever også med til at formidle deres viden videre til mindre klasser. Indsatsen benytter bl.a. flertalsmisforståelser og ung til ung dialog, som evidensbaserede metoder i indsatsen. Indsatsen er som helhed ikke evalueret og derfor ikke evidensbaseret, men er en lokalt udviklet indsats på Tingbjerg Skole, som først i 2016 blev gennemført udenfor denne. Der er derfor tale om en indsats, hvis delelementer og metoder har evidens for effekt, men den samlede indsats, behøver en konkret evaluering i forhold til en samlet effektvurdering. Dette ønskes gennemført over den næstkommende bevillingsperiode. Leverance - 7. kl. elever fra de 3 skoler vil i efteråret blive uddannet som rollemodeller på 2 temadage - Klubberne vil afholde en temauge/aften - Ekstra/opfølgende aktiviteter med klasser og elever som vurderes særligt udfordrede i adfærd - I 2020 udarbejdes en evaluering med henblik på forankring. Målgruppe Umiddelbart har indsatsen koncentreret sig om gennemførelse på de centrale folkeskoler beliggende inden for partnerskabets geografi, nemlig Tingbjerg, Korsager og Husum skoler. Indsatsen tager udgangspunkt i 7. klasserne. Aldersgruppen kan ændres efter relevant og ønske fra de involverede skoler. Tidsplan Indsatsen vil løbe over hele tryghedspartnerskabet nuværende periode, med forløb hhv. i forår og efterår. De 3 skoler er interesserede i gennemførelse af Det gode valg. Efter gennemførelse af hvert forløb, evalueres lokalt, samt samlet for hele indsatsen på tværs af skolerne. Økonomi Budgetpost Lønmidler Aktivitetsmidler Evt. andet I alt Udgifter til planlægning og gennemførelse af to temadage på hver skole, herunder løn til ekstra timer til undervisere, oplægsholdere, samt til evaluering og udvikling af indsatsmodel. 13
15 Ansvarlige aktører SSP-sekretariatet forestår den organisatoriske styring af indsatsen, men udvikles og gennemføres lokalt. Dette sker nu i et tæt samarbejde mellem SSP-parterne, dvs. skolerne, lokale politi, samt i relevant udstrækning socialforvaltningen. Derudover inddrages de lokale BUF-klubber, samt gadeplan. Det tilsigtes i stigende graf at inddrage særligt Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud, de boligsociale aktører, samt frivillige foreninger og organisationer, som en del af indsatsen på de enkelte skoler efter relevans og mulighed. 4. AKTIVITET: VIDENSHUS Videnshuset understøtter forandringsteoriens tre indsatsområder. Husets tilbud er alle af forebyggende karakter men med forskelligt fokus. Sundhedsplejerskens fremskudte tilbud sørger for at særligt udsatte børnefamilier kan opsøge hjælp i nærområdet. Designværkstedet understøtter partnerskabets mål om positive fællesskaber og fungerer samtidig som et vigtigt socialfagligt redskab for arbejdet med de kvinder der opsøger tilbuddet. Rådgivningscaféen brobygger udsatte beboere til kommunens tilbud og er dermed med til at øge trygheden i området. Formål og indhold Husum Nord har gennem flere år kæmpet med manglende social sammenhængskraft. Formålet med aktiviteten er derfor at skabe større sammenhængskraft i boligområdet. Aktiviteten vil adressere følgende problemstillinger: - at en stor del af de voksne beboere mangler danskkundskaber og derfor er langt fra det danske samfund og jobmarked, - at mange voksne og ældre beboere mangler IT-kundskaber, herunder evnen til brug af en computer, NemID, E-Boks, skolens intranet samt jobsøgningsportaler, - at give socialt udsatte spæd- og småbørnsforældre mulighed for at deltage i sundhedsplejens tilbud herunder mødregrupper. Disse tilbud bidrager til at styrke forældreevne, børns sproglige og motoriske udvikling hvorved børnene bliver bedre rustet indgå i daginstitutioner - og på sigt i skolen - på lige fod med andre børn og dermed bryde negativ social arv, - at der hersker stor utryghed de forskellige beboergrupper i mellem, og at der er en udtalt fortælling om, at det er de andre, der skaber problemerne. Beboerne mangler et neutralt sted, hvor de mødes på tværs af alder, køn, sociale og kulturelle skel, - at fastholde at Voldparken Torv opleves som et trygt sted samt nedbryde fortællingen i de omkringliggende boligområder om, at Husum er et utrygt boligområde. Videnshuset har på p.t. seks ugentlige aktiviteter, herunder ungdomsskolehold, danskundervisning ved Niels Brock, åben rådgivning ved Sundhedsplejen, syning for kvinder og børn, It og job café ved Husum for Alle, valgfag ved Brønshøj og Tingbjerg skole. 14
16 Aktiviteten er en fortsættelse af aktivitet Videnshus i Husum, som startede i 2017 med midler fra Tingbjerg-Husum Partnerskab. De aktiviteter, som er startet i 2017 vil blive videreført, og der arbejdes videre med de gode erfaringer i forhold til at tilknytte lommepengejobbere samt afprøvning af nye aktiviteter. Aktiviteterne i Videnshuset er med til at bakke op om forandringsteorien på følgende punkter. Tryggere byliv: - Videnshuset er med sine mange aktiviteter med til at skabe positivt liv på Voldparken Torv og dermed fastholde den tryghed, som beboerne nu oplever på torvet. Beboerne møder hinanden på tværs af boligafdelinger, alder og sociale og kulturelle forskelle. Kendskab til hinanden bidrager til at skabe tryghed og sammenhængskraft i området. Beboernes deltagelse i de forskellige aktiviteter øger deres kendskab til de øvrige tilbud der er i området, således at de kan deltage i og støtte op om dem. Uddannelse og beskæftigelse: - Der er ansat to unge lommepengejobbere (13-15 år) fra området til at varetage opgaver i Videnshuset. De ansættes i en periode på 6. mdr. og brobygges herefter til et fritidsjob af Husum for Alle job og ungevejleder. - Aktiviteterne i Videnshuset bruges som en platform, hvorfra ungevejlederen kan komme i kontakt med forældrene og fortælle dem om muligheden for, at deres børn kan få et lommepengejob eller fritidsjob. - It og jobcaféen bidrager til at hjælpe de unge i deres uddannelsesvalg og med at søge fritidsjob samt hjælper de voksne beboere i deres jobsøgning. Positive fællesskaber: - Med danskundervisning, ungdomsskolehold og syværkstedet skabes en øget kontakt områdets beboere imellem, på tværs af alder, køn og sociale og kulturelle skel. - Aktiviteterne i Videnshuset bidrager til at brugerne brobygges til aktiviteter i og uden for området herunder også kommunale tilbud. Det at beboerne har et rum, hvor de er trygge ved at komme, gør at de får mod til at kontakte myndigheder og øvrige instanser, på baggrund af information fra Husum for Alles medarbejdere, frivillige og øvrige beboere. - Tingbjerg-Husum Partnerskab ønsker på langt sigt at skabe et bedre omdømme af området. At der et ungdomsskolehold og at Brønshøj og Tingbjergskole har nogle af deres aktiviteter i området er med til at ændre på fortællingen om at Husum N er et utrygt sted. For beboerne bliver de positive oplevelser som de får gennem aktiviteterne i Videnshuset medskabende til oplevelsen af, at de bor i et område med mange gode tilbud og en fortælling om at Husum N er godt og trygt sted at bo. Mål Målet for Videnshuset er, at øge trygheden og den sociale sammenhængskraft i boligområdet. Huset bidrager til at styrke kendskabet og interaktionen beboerne imellem og hjælper beboerne med deres udfordringer i forhold til sprog, job og forældrerollen. Leverance - at der er 100 deltagere i Videnshusets aktiviteter om måneden - at der årligt er 6 regelmæssige vejlednings-/værkstedsaktiviteter - at 50 unge i alderen år årligt får uddannelses - og jobvejledning 15
17 - at 4 unge pr. år bliver tilknyttet Videnshuset som lommepengejobbere - at minimum 3 professionelle aktører afholder aktiviteter i Videnshuset årligt. Målgruppe Voksne (Forældre, voksne og ældre) og unge (13-25 år). Tidsplan 2018 Mulighed for opstart af en mødregruppe i samarbejde med Sundhedsplejen Afklaring om hvilke forankringsmuligheder fx udlejning af lokalerne til erhverv eller forankring i den lokale drift Fortsættelse eller afvikling af aktiviteter afhængig af forankringsprocessen Økonomi Budgetpost Drift (husleje, el, vand, varme, mm.) I alt: Ansvarlige aktører Husum for Alle er ansvarlig for aktiviteten. De deltagende aktører er Sundhedsplejen, Niels Brock, Ungdomsskolen, Tingbjerg og Brønshøj skole. 5. AKTIVITET: TIDLIG FORENINGSSTART Tidlig Foreningsstart understøtter forandringsteoriens indsatsområde positive fællesskaber, ved at give alle børn mulighed for tidlig foreningsdeltagelse og samtidig at give forældrene mulighed for at blive en del af foreningens aktiviteter. Et aktivt børne- og ungdomsliv med positive sociale fællesskaber i nærmiljøet giver det enkelte barn selvtillid og en følelse af at høre til. Samtidig øges børnenes sundhed og deres motoriske færdigheder styrkes. Involvering af barnets forældre i klubbens aktiviteter, giver på samme vis forældrene mulighed for at opøve og tilegne sig kompetencer til arbejdsmarkedet. Dette vil, på længere sigt, medføre øget tryghed og mindre kriminalitet for den enkelte og for området. Ungdomsafdelingen i Brønshøj Boldklub (BB) har igennem en årrække oplevet, at der er en stor gruppe børn og unge, der først starter sent med at spille fodbold. Det er typisk de mest udsatte unge, der starter sent. Samtidig er denne gruppe børns forældre typisk også mindre foreningsvante og har derfor dårligere forudsætninger for at bidrage til foreningens daglige drift. Problemstillingen i dette projekt er relevant ift. forandringsteorien, fordi alle børn ikke reelt har lige adgang til foreningslivet, da det afhænger af forældrenes indsats - og ikke alle forældre magter dette. Derfor har en del børn ikke samme muligheder for at deltage i et af 16
18 lokalområdets positive fællesskaber. Denne indsats vil hjælpe forældrene til at blive opmærksomme og klæde dem på til at varetage dette ansvar. Samtidig styrkes beboerkontakten, da man sammen skal løfte den frivillige indsats omkring fodboldtræningen og de sociale aktiviteter. Derved sikres et styrket fodboldboldtilbud, der vil kunne rumme flere børn (og med tiden unge) og der vil opstå et fællesskab, der kan udvikle næste generation af frivillige i Tingbjerg. Hertil vil forældrene gennem denne indsats opøve kompetencer og erfaring, der vil kunne bruges på arbejdsmarkedet. Det er væsentligt, at indsatsen har tværgående karakter, fordi alle bydele i Brønshøj-Husum er medtænkt. Dette er med til at modvirke den segregation, der er så udpræget i Tingbjerg og Husum Nord. Formål og indhold Formålet med indsatsen er at give alle børn mulighed for tidlig foreningsdeltagelse samt give forældrene mulighed for at blive en del af foreningens aktiviteter. Desuden vil BB hermed bidrage til at skabe et fællesskab for både majoritets- og minoritetsborgere. Indholdet i aktiviteten er, at BB via opsøgende arbejde, i samarbejde med to af børnehaveklyngerne i Tingbjerg og Husum, der har en stor andel af udsatte børn (Klynge A og Netværk 2) vil motivere børn og forældre til tidlig foreningsstart. BB ansætter en koordinator og 3 instruktører. Derefter sikrer vi, at disse er klædt på ift. målgruppen igennem relevante kurser. Efterfølgende opstartes hold, hvor børnene får en tryg start på foreningslivet og forældrene bliver medinddraget og uddannet til at indgå i de forskellige roller, der er omkring et fodboldhold. Koordinatoren kommer til at arrangere træning i børnehaverne, hvor det er instruktørerne, der står for at afholde træningen. Instruktørerne er også med omkring holdenes træning i klubben. Derved bygges bro fra institution til forening. Desuden vil BB i samarbejde med en del (10-12) af børnehaverne i det resterende Brønshøj-Husum rekruttere børn og forældre, så der bliver opbygget et mangfoldigt og ressourcestærkt fællesskab for børn og forældre omkring de nyopstartede hold. Udover opstart af hold, vil BB i samarbejde med børnehaver også arrangere og afholde åbent hus-arrangementer og træninger ude i børnehaverne. Hold i BB træner typisk 2-3 gange om ugen og spiller desuden kampe i weekenden. Dette sker året rundt - kun afbrudt af sommer- og juleferie. Med andre ord tilbyder BB et fællesskab med rigtig mange aktive timer og dertil kommer de sociale arrangementer. Aktiviteten forholder sig til forandringsteorien ved, at den skaber mulighed for, at flere børn og flere børn end tidligere, kan få mulighed for at deltage i en af de mest efterspurgte fritidsaktiviteter i Tingbjerg, samtidig med at flere forældre inddrages og bliver en del af fællesskabet i foreningen. Indsatsen målrettes altså forandringsteoriens indsatsområde Positive fællesskaber. Indsatsen er baseret på en klassisk foreningsmodel med tilføjelse af ressourcer, der sikrer at også udsatte inviteres og inkluderes. Indsatsen vil altså opbygge et vedvarende (i alle børneog ungdomsår) fritidstilbud. Det er tidligere påvist at foreningslivet har en kriminalpræventiv 17
19 effekt ift. unge i udsatte boligområder: Mål Aktivitetens mål på kort sigt, at så mange børn som muligt får mulighed for at få en tidlig foreningsstart og at deres forældre bliver en aktiv del af deres børns foreningsliv. BB kommer til at tilbyde træning til mellem børn pr. år BB forventer at fordoble antallet af de 4-5 årige, der starter fra 20 til 40 børn om året og at forældre årligt deltager på trænerkurser. På lang sigt er formålet, at forældrene bliver klædt på til at varetage alle opgaver, der er omkring et fodboldhold. Leverance Vi forventer minimum 20 flere aktive børn i Tingbjerg i de opstartede årgange (60 i alt) og at forældre deltager på relevante kurser. Målgruppe Børn og deres forældre i Tingbjerg og Husum, herunder de udsatte familier og piger, samt børn og forældre i det resterende Brønshøj. Det er vigtigt at få udsatte børn og piger med i aktiviteten, først og fremmest fordi de også skal have mulighed for et godt fritidsliv. Samtidigt er det væsentligt, at BB også får ressourcestærke forældre med, så der dels er flere til at løfte opgaven og dels at der skabes et netværk på tværs af minoritets- og majoritetsborgere. Tidsplan - Februar 2018 Koordinering og inddragelse af institutionerne. Uddannelse af instruktører. - April 2018 De nye hold ( Hold 1 ) opstartes træning hver uge. Herunder også træning i udvalgte institutioner. - Sep. okt Forældrene deltager på trænerkurser. - Jan. -Feb Forældrene inddrages som assistenttrænere - April 2019 Opstart af Hold 2 - April 2020 Opstart af Hold 3 Økonomi Budgetpost Løn Aktivitetsmidler I alt Ansvarlige aktører Brønshøj Boldklubs ved Ungdomsformand Tobias Halbro er ansvarlig for projektets afvikling. Klynge A og Netværk 2 indgår som partnere ift. samarbejde om at rekruttere børn i førskolealderen via deres institutioner. Projektet har en følgegruppe, hvor BUF og KFF er repræsenteret for at sikre, at aktiviteten er organisatorisk forankret i arbejdsgruppen. Både Husum for Alle og helhedsplanen i Tingbjerg inddrages ift. at udbrede kendskabet til 18
20 indsatsen, så vi sikrer at få en så bred rekruttering som muligt. På samme måde inddrages andre væsentlige aktører i området i indsatsen som sundhedsplejen og Tingbjerg Skole. 6. AKTIVITET: DANS I TINGBJERG Dans understøtter forandringsteoriens indsatsområder uddannelse og beskæftigelse og positive fællesskaber. Dans har en positiv indflydelse på kropslig, sproglig og motorisk udvikling der bidrager til positiv indlæring og kan her have en langsigtet kriminalpræventiv effekt. Dansen bidrager desuden med fællesskabsrelationer som vi tydeligt ser i evalueringen fra 9. klasserne, hvor flere elever skriver at de har arbejdet mere sammen og har haft et større fællesskab. Med dans som fritidsaktivitet på skolen og i Kulturhuset får børne et medejerskab for deres bydel, de får et sted hvor de kan være medskabende hvilket giver øget tryghed. I Tingbjerg og Husum bor der børn og unge hvis motoriske og sproglige evner ikke svarer til deres alder de er ganske simpelt bagud. Mange børn og unge deltager heller ikke aktivt i foreningslivet eller det der i forandringsteorien hedder positive fællesskaber i- og uden for skoletiden. Med dette projekt ønsker partnerskabet at være med til at ændre dette mønster. UNESCO s undersøgelse viser, at undervisning i æstetiske fag har positive effekter for skoleeleven. Det bidrager til engagement, selvtillid, mindre fravær og bedre læse- og skrivefærdigheder. Kunsten tilbyder børn et sensitivt erkendelsesrum, den er rummelig og integrerende og støtter barnets identitetsskabelse, dannelse og mulighed for senere at kunne indgå i forskellige kulturelle fora. Derfor vil Tingbjerg skole, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus og Dansekapellet, præsentere eleverne for dans i skolen så de selv er motiveret for at tilmelde sig dans og bruge dans i fritidslivet. For den enkelte elev har dansen en positiv indflydelse på kropslig, sproglig og motorisk udvikling, på koncentrationsevnen, den sproglige udvikling, samt kendskab til egne grænser og følelser. For fællesskabet med samarbejdsevner, social opmærksomhed, medejerskab og sammenhold. Når børn og unge skal klædes på til at navigere i samfundet og bidrage som borgere, er det vigtigt med en tidlig indsats i sproglig og motorisk udvikling så de bliver skole- og siden hen uddannelsesparate. Deltagelse i fritidsaktiviteter fra barnsben er med til at fremme og fastholde interessen for videre deltagelse i fritidsaktiviteter. Jo bedre faglige, sproglige, motoriske og sociale kompetencer et barn udvikler, jo bedre bliver barnet klædt på til at sige nej til kriminalitet. Dans og kreative forløb kan også beskrives som dannelsesforløb og identitetsskabende udvikling. Og jo mere barnet og den unge er sig selv og sine styrker bevist jo bedre rustet et det også til at vælge uddannelse og gode sociale relationer til, og lediggang og kriminalitet fra. Aktiviteterne bliver tilbudt i skoletiden og i fritiden, og dette partnerskab tilbyder også forløb kun for piger, fordi de, mere end drengene, er blevet glemt i tidligere indsatser for udsatte områder og står udenfor fritidslivet. 19
21 Formål og indhold Overordnet giver dette projekt kreative og æstetiske redskaber til indlæring i skolen, samt en invitation til at deltage i danseprojekter og undervisning i fritiden. Med de tre skoletiltag tages undervisning ud af den traditionelle læring og andre fagligheder kommer i spil. Fritidstilbuddene fortsætter hvor skolen slipper og giver børn og unge mulighed for at opleve gode og trygge sociale sammenhæng, kreative processer og alternativer til at lave ingenting eller larm og ballade/kriminalitet. Stav med kroppen / 4 gange á 1 time / Børnehave - 2. klasse - Et forløb med tidlig indsats for sprogudvikling og -kompetencer for børnehaver og indskoling, i skolen og/eller på biblioteket. Forløbet styrker børnenes evne til at kode og genkende bogstaver, styrker den kropslige hukommelse og den sproglig- og motoriske udvikling. Et stort forskningsprojekt, som Center for Børnesprog på Syddansk Universitet står bag, viser at børn der deltager i sprogaktiviteter, tilegne sig mellem 27 og 57 procent mere læring end børn, der ikke gør. Målet med Stav med kroppen er at give eleverne en start på sproglæring. En god uddannelse betyder at færre bevæger sig ud i kriminalitet. Dans i idræt / 6 idrætstimer / klasse - Dansen rykker ind i idrætstimen og eleverne får lov til at afprøve forskellige stilarter og arbejde med små koreografiske opgaver i grupper. Dans i idræt åbner for en anden kropslig forståelse end den idræt giver, og bidrager til positive inkluderende fællesskaber i skolehverdagen. Biologien danser / en uge, 3 timer hver dag / 4. klasse - Folkeskolens vidensmål for natur og teknik er i spil her. I samarbejde med naturvejledere fra BUF går eleverne i mosen i deres nærmiljø og undersøger planter og dyrs bevægelser, lærer om deres livscyklus, for bagefter at omdanne hvad de har set og hørt og mærket til dans og bevægelse. Dette forløb afsluttes med en visning for elevernes familie og skolekammerater. Når børnene lærer deres rekreative nærmiljø at kende på en positiv måde tager de også ejerskab af miljøet og lærer at forstå den respektfulde tilgang til natur og miljø. Drop ind og dans / 2 til 4 timers undervisning om ugen / 7 år og op - Dans som fritidsaktivitet for børn og unge. Hip Hop, House, Break eller noget helt fjerde. Dette, igen, for at skabe nye positive fællesskaber og bevidsthed om lokalområdets muligheder. Et stærkt fritidsliv i Tingbjerg og Husum, med gode tilbud og mange deltagere vil uvilkårligt sætte fokus på den gode fortælling i bydelen og tage afstand fra bande Tingbjerg og andre dårlige fortællinger om bydelen. ALL GIRL - Community danceproject / et efter-skole-projekt som løber over 2 4 måneder / Piger fra 7. klasse og op - Med vores ALL-GIRL projekt har vi fokus på pigerne. Med dans som kreativt redskab, skal pigerne i en medskabende proces arbejde med fortællinger fra deres bydel. Forløbet afsluttes med en lille forestilling. Formålet er at få flere piger til at deltage i fritidsaktiviteter og at lade dem arbejde i en kreativ proces. Projektet tilbyder pigerne 20
22 et trygt fællesskabsrum, et forum hvor netop pigerne er i fokus og hvor de kan fortælle og udtrykke deres historier. Jo mere børn og unge sætter ord, bevægelse og billeder på deres tanke og følelser, jo bedre modstår de den negative spiral både mentalt og hvad angår kriminalitet. Biologien danser, Stav med kroppen og Dans i idræt er faste forløb i Dansekapellets skole og dagstilbud. Hvert enkelt forløb tilpasses den enkelte klasse. Drop ind og dans er inspireret af Dansekapellets dansehold for børn og unge i Nordvest, Brønshøj og Husum og hvor vi tydeligt har set den positive effekt af deltagelse i fritidsaktiviteter. ALL-GIRL projektet er et nyt tiltag, hvor pigerne i Tingbjerg og Husum er aktivt deltagende i lokalsamfundet og er med til at skabe fremdrift for den gode fortælling. Mål På langt sigt skal projektet skabe og opretholde børn og unges deltagelse i fritids- og kulturaktiviteter. Gøre dem fortrolig med kreative arbejdsprocesser og derigennem styrke deres selvtillid, selvopfattelse og evne til at arbejde med andre. Lade den kreative proces være en del af børnenes positive udvikling og uddannelsesparathed. Leverance Der er med denne ansøgning planlagt over 85 danse-forløb med estimeret et samlet antal deltagere på Målgruppe Vores målgrupper afspejler en blanding af tidlig indsats mht. tidlig sproglig og motorisk udvikling, som giver gode forudsætninger for senere færdigheder i skolen, samt tidlig motivationen for deltagelse i fritidsaktiviteter. Dette så der kan opbygges og vedligeholdes kontakt til børn og unge og derved skabe grundlag for vedvarende interesse for fritidsliv livet igennem. De fem tiltag vil primært foregå i Tingbjerg. Dette for at vise hvad Tingbjerg som bydel har at tilbyde af positive tiltag og fællesskaber. Børn og unge i Husum vil få tilbudt deltagelse via daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. Tidsplan Implementering af projekterende i skole og børnehaver - Gå i dialog om fritidsaktivitet samt opstart af hold og ALL GIRL community-projektet Tydelig faglig- og socialudvikling - Se en udvikling i deltager tilmelding i fritidsaktivitet - Øget brug af Kulturhuset som samlingspunkt for positive fællesskaber Forankring af tiltag i skolen og daginstitutioner - Forankring af fritidsaktiviteter - Øget trivsel og bedre beboerrelationer - Indsamling af data 21
23 Økonomi Budgetpost Lønmidler Aktivitetsmidler Andet I alt Ansvarlige aktører Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, Tingbjerg Skole og Dansekapellet. Projektet foregår i lokaler på Tingbjerg skole og Tingbjergs Bibliotek\Kulturhus. Dansekapellet stiller med danseformidler til alle projekter. Tilrettelæggelsen af de enkelte forløb foregår i tæt samarbejde mellem alle tre instanser. Skolen afsætter timer så lærerne kan afholde møder med danseformidlerne og tilrettelægge forløb for den enkelte klasse. Alle tre instanser bidrager til dialog med beboerne i lokalområdet. 7. AKTIVITET: LOMMEPENGE- OG FRITIDSJOB Lommepenge- og Fritidsjobindsatsen understøtter forandringsteoriens indsatsområder Tryggere byliv og Uddannelse og beskæftigelse. Dette sker gennem vejledning og understøttelse af de unges muligheder for at få et fritidsjob. De unge varetager et lommepengejob i helhedsplanen og tilegner sig basale færdigheder som er nødvendige for at kunne varetage et ordinært fritidsarbejde. Herudover gives der vejledning til jobsøgningen, blandt andet gennem den nye fritidsjobcafe der er i gang med at blive etableret i Tingbjerg. Unge der har haft et fritidsarbejde, har en signifikant større chance for at efterfølgende at gennemfører en uddannelse og senere hen komme i beskæftigelse. Ifølge CFBU (Center for Boligsocial Udvikling) har dette en kriminalpræventiv effekt, hvilket understøtter Partnerskabets overordnet formål med at skabe et boligområde med mere tryghed og mindre kriminalitet. Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen er betydeligt lavere for unge i udsatte boligområder end i resten af Danmark. Samtidig har kun hver fjerde af de unge i udsatte boligområder et fritidsjob mod hver anden ung i resten af Danmark. De to forhold hænger sammen, og unge der har haft et lommepenge og/eller fritidsjob har signifikant større sandsynlighed for senere at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Særligt unge fra ressourcesvage hjem profiterer derfor af et fritidsjob, og fritidsjobindsatser kan bidrage til at bryde den sociale arv. I Tingbjerg og Utterslevhuse har den boligsociale helhedsplan arbejdet med lommepenge og fritidsjobindsatsen siden helhedsplanen startede i august De unge er blevet ansat i lommepengejob i driften eller i helhedsplanen, og derefter i et ordinært fritidsjob. Det har vist sig at være en stor succes, da over halvdelen er sluset videre i ordinære fritidsjob og flere 22
24 er på vej. Desuden oplever vi, at det styrker deres motivation og selvtillid, og det øger sandsynligheden for, at de rent faktisk har kompetencerne til at bestride et fritidsjob. Formål og indhold Formålet med indsatsen er at sikre en forebyggende og tidlig indsats, hvor de unge får kendskab til og erfaring med at søge og passe et fritidsjob en introduktion til arbejdsmarkedet. I flg. CFBU 1 antages det, at lommepengejob og efterfølgende fritidsjob øger de unge selvværd og motivation for at komme videre i deres liv fx med en uddannelse. Samtidig kan lommepengejob og fritidsjob have en kriminalpræventiv effekt. I Tingbjerg og Utterslevhuse ansætter vi børn og unge mellem år. De bliver ansat i helhedsplanen i max. 6 måneder, hvor de varetager forefaldende arbejde såsom kopiering, vaske viskestykker og karklude, rydde op, passe børn mv. Efter seks måneder bliver de sluset ud i ordinære fritidsjob. Helhedsplanen i Tingbjerg og Utterslevhuse har god succes med at udsluse lommepengejobbere videre i ordinære fritidsjobs, således at fire ud af fem lommepengejobbere har fået nye fritidsjobs efter endt ansættelse i helhedsplanen. Mål Tyve nye lommepengejobbere ansættes årligt og sluses videre til ordinære fritidsjob. Målgruppe Børn og unge i alderen år med bopæl i Tingbjerg og Utterslevhuse. Tidsplan Lommepengejobber ansættes løbende. Økonomi Budgetpost x kr Ekstra timer I alt Ansvarlige aktører Den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg og Utterslevhuse. 1 Center for boligsocial udvikling, Videns - og inspirationskatalog s En lommepengejobber koster i gennemsnit kr. for 4 timer om ugen á 72,2 (inkl. feriepenge) i 24 uger 3 Vi estimerer 4 timer om ugen men afhængig af hvor travlt vi har, vil der være uger med flere timer 23
25 8. AKTIVITET: UNGDOMMENS FOLKEMØDE Ungdommens folkemøde understøtter indsatsområdet positive fællesskaber. Gennem planlægning og afvikling af aktiviteter og debat på ungdommens folkemøde skaber de unge et fællesskab og netværk på tværs af Tingbjerg/Utterslevhus og Husum. De unges deltagelse på folkemødet er med til at skabe et bedre omdømme og påvirker fortællingen om Tingbjerg i en positiv retning. Herudover får de unge en række kompetencer indenfor dialogskabelse, projektarbejde og kommunikation. Disse kompetencer og erfaringer fra projektet er med til at styrke de unges handlemuligheder og bidrager til deres fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Kompetencerne bringes også i spil på lokalt plan, eksempelvis er flere af de unge fra folkemødet aktive i det lokale ungenetværk der taler ind i indsatsområdet omkring positive fællesskaber. Mange unge fra udsatte boligområder oplever ikke sig selv som en del af det demokratiske fællesskab, og føler at de mangler handlemuligheder i eget liv. Samtidig oplever de, at de ikke bliver hørt i samfundsdebatten, og de føler sig stigmatiserede over at bo i et udsat boligområde. For nogle af disse unge medfører det, at de føler afmagt og eksklusion fra samfundet, og de har nemmere ved at blive tiltrukket af kriminalitet og/eller ekstreme miljøer. Formål og indhold Formålet med deltagelsen på Ungdommens folkemøde er at de unge fra Tingbjerg, Utterslevhuse og Husum gennem planlægning og deltagelse på Ungdommens Folkemøde får styrket deres handlemuligheder, følelse af inklusion, empowerment og medborgerskab, samt skaber et positivt fællesskab på tværs af bydelene. Den årlige aktivitet består af en planlæggende fase og deltagelse på selve Ungdommens folkemøde. Den planlæggende fase omhandler planlægning af workshoppen, hvor de unge formulerer tema/emne samt udarbejder informationsmaterialer til standen med udgangspunkt i det tema/problematik, de unge har valgt for det enkelte år. På folkemødet bemander de unge en stand/telt og afholder og faciliterer workshop for andre unge. Der vil blive arbejdet inddragende med de unge og de vil gradvis få større og større ansvar for selve dagen på UF. Planlægningsfasen og selve workshoppen vil derfor bidrage til at give de unge kompetencer i alle faser af et projekt; planlægning, koordinering, implementering og udarbejdelse af kommunikationsmateriale. Desuden vil de blive trænet i at holde oplæg og de vil lære at facilitere dialog og debat ligesom de vil få erfaring med pressen herunder pressemeddelelse og pressehåndtering. Projektet er også med til at give bydelen et bedre image i form af unge, der tager medansvar og viser demokratisk sindelag ved at spille en aktiv og deltagende rolle på folkemødet. Målgruppe Målgruppen er unge fra Husum samt Tingbjerg og Utterslevhuse i alderen år. Tidsplan Aktiviteten vil foregå fra ca. april til september hvert år. - April: Rekruttering og opstartsmøde - Løbende fra april september: Planlægningsmøde ca. hver 14. dag 24
26 - August: Afholdelse af heldagsworkshop for aktivitetens unge med fokus på facilitering og formidling - September: Deltagelse på Ungdommens Folkemøde Økonomi Budgetpost Stand på UF* Trykning af Banner og roll-ups Hættetrøjer og Tshirts Informationsmateriale Forplejning og mødeafholdelse Oplægsholder planlægningsworkshop I alt Ansvarlige aktører Ungeindsatserne i de boligsociale helhedsplaner Husum for Alle, Områdesekretariatet Tingbjerg & Utterslevhuse og kommunikationsnetværket (Husum for alle, OS Tingbjerg og Utterslevhuse samt partnerskabet). 9. AKTIVITET: HUSUM UNGEFORUM Husum Ungeforum understøtter indsatsområderne positive fællesskaber og uddannelse og beskæftigelse. Ungerådet skal facilitere alternative, positive fællesskaber til områdets unge, der ønsker at bidrage til ændringer i lokalområdet med deres engagement. Målgruppen er ressourcesvage og mere ressourcestærke unge fra nærområdet, således at de enkelte kan løftes og spejle sig i hinanden. Målet om øget uddannelse og beskæftigelse efterstræbes ved at klæde de unge på med kompetencer inden for bl.a. mundtlig og skriftlig kommunikation, eventplanlægning/projektledelse mv. som de vil kunne bruge i deres videre arbejds- og studieliv. Husum mangler et forum, hvor de unge har direkte indflydelse på deres lokalområde. Det vil vi forsøge at imødekomme ved, at igangsætte et ungeråd, hvortil vi vil sikre en direkte inddragelse af unge og dermed sikre et større medborgerskab. Målene er at brobygge og fastholde unge i aktiviteter, der skal skabe positive gruppedynamikker, fællesskaber og ungemiljøer. I Husum oplever de professionelle udfordringer, med de unges fritidsliv. Udfordringer går på manglende motivation og generel uhensigtsmæssig adfærd. Aktiviteten understøtter/styrker områdets generelle arbejde med kriminalitetsforebyggende indsatser. 25
27 Formål og indhold Mål - at forankre aktiviteter og events lokalt, udformet af de unge selv - at uddanne unge til at kunne være positive rollemodeller - at få unge med forskellig baggrund, til at kunne engagere sig i lokalområdet, for at sikre at deres perspektiv og behov bliver belyst og dermed kommer resten af områdets unge til gode - at give de unge mulighed for, at få direkte indflydelse på konkrete og lokale problemstillinger - at brobygge til eksisterende fritidstilbud, politiske organer, ungdomsuddannelse og arbejdsmarkedet - at give unge kompetence til, at planlægge og udføre projekter og events, beskrive udfordringer og være andre unges talerør m.m. - at udvikle ungerådets struktur, med skelen til foreningsdannelse - Kasserer, formand/kvinde, tovholdere, arbejdsgrupper. - Etablering af ungeråd i Husum, bestående af 12 pladser - Vi forventer kontinuerlige møder i ungeråds-regi, med en relevant kadence. - Unges egne ideer til aktiviteter/arrangementer m.m. - Foruddefinerede opgaver, såsom større aktiviteter/events eller andet - Forankring af ungerådet i Husum - Antal unge: en kerne gruppe på 12 unge og en sekundær gruppe unge på mellem 80 og 130 unge mellem 10 og 25 år. Målgruppe En gruppe af unge med forskellige kompetencer, ressourcer og problemstillinger. Den primære målgruppe er unge i alderen år, bosiddende eller aktive medborgere i Husum. Den sekundære målgruppe er alle øvrige lokale beboere. Effekt og innovationsgrad - Unge får en oplevelse af direkte indflydelse på deres eget område. - Øge de unges lyst til at lave frivilligt arbejde i området. - Aktiviteten skal have en selvforstærkende effekt, således at unge selv formidler og inspirerer andre unge i området. - Unge får en oplevelse af, at der er et sted hvor de bliver hørt ift. Konkrete problemstillinger. - De unge vil opleve en direkte sammenhæng mellem ungerådets visioner og de projekter som bliver til virkelighed. - Oplysning, inddragelse, oplevelse og forståelse af politiske processer. Vores vision er også at unge bliver bevidst om og deltagende i Brønshøjs lokaludvalg. Vi arbejder herudover på, at en lokale ung fra det nye ungeråd, får blod på tanden og kan repræsentere Brønshøj I Københavns ungeråd. 26
28 Tidsplan Start primo januar 2019 Afslutning primo september Økonomi Husum for Alle og Ressourcegården benytter egene lønnede medarbejdere. Midler skal gå til: - Konsulentbistand. - Afholdelse af konkrete aktiviteter. - Generel drift af budget/kontorhold forplejning m.m. Budgetpost Aktivitetsmidler Anskaffelser SSP-tilskud Brønshøj-Husum Lokaludvalg tilskud I alt Ansvarlige aktører Den boligsociale helhedsplan Husum for alle. Casper Johansen, Ressourcegården, Fritidscenter Brønshøj-Husum. 10. AKTIVITET: LOMMEPENGEPROJEKT Lommepengeprojektet understøtter forandringsteoriens indsatsområde uddannelse og beskæftigelse, ved at arbejde med de unge således at de kan blive klædt bedre på til at få et ordinært fritidsjob. En vigtig del af indsatsen er at give de unge en oplevelse af at kunne forandre deres omgivelser, så de unge opnår en forståelse for egne evner og forandringskraft. Derfor er der en indikation for, at fritidsjob være en del af løsningen, til at de unge kommer ud af en potentiel kriminel løbebane. For mange unge der kommer i kontakt med Ny Start i Tingbjerg og Husum kan et fritidsjob være en del af løsningen, til at komme ud af en potentiel kriminel udviklingsbane. En del af de unge som vi som Ny Start medarbejdere har kontakt til, har endnu ikke færdiggjort niende klasse, og det er småt med almindelige fritidsjobs til denne aldersgruppe. De fritidsjobs der tilbydes gennem Ny Start har som mål, at give de unge en mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet indenfor pædagogisk kontrollerede miljøer, hvor det er muligt at begå fejl. Herigennem er det muligt for de unge at lære om arbejdsmoral og selvdisciplin, der er en forudsætning for at de senere i deres ungdom, kan fastholde et fritidsjob. Igennem fritidsjobindsatsen får vi som Ny Start medarbejdere samtidig mulighed for at komme tættere på de unge. Det at arbejde sammen som professionel og ung kan skabe oplevelsen af, at man er afhængig af hinanden og den relation som opstår heraf, er unik. En vigtigt del af aktiviteten, er at indføre de unge ind i nogle positive fællesskaber som også har til sigte at mindske deres (nogle gange negative) færden i området. 27
29 Formål og indhold Vores fritidsjobsindsats fokuserer på arbejdet som et socialpædagogisk redskab. Vi oplever at fritidsjobbene er med til at give en gruppe af unge mulighed for at tjene deres egne penge. En gruppe af unge som ellers var i risikozonen for at ville tjene pengene på gaden, hvor banderne kan tilbyde hurtige penge. Dermed har vores fritidsjobindsats et klart kriminalpræventivt sigte. I arbejdet med kriminalitetstruede unge har fritidsjob som metode den klare fordel, at der ikke er så langt fra en professionel bekymring for den unge til at kunne handle. Men arbejdet kan også give de unge en vigtig oplevelse af at kunne forandre deres omgivelser. Herved opnår de unge en forståelse for egne evner og forandringskraft. Når de unge er med til at skabe konkrete forandringer i bydelen, oplever de unge at deres arbejde blive påskønnet og derigennem opbygger de både selvværd og selvrespekt. I arbejdstiden gælder andre sociale regler end i resten af de unges fritidsliv, og også deres relation til de voksne i deres liv forandres. Vi er med til at give de unge en anden og mere ansvarsfuld rolle, når de unge ansættes i et fritidsjob. I indsatsen bruger vi denne indsigt aktivt, til at påvirke de unges opfattelser af de sociale hierarkier de indgår i. Vi kan tilbyde de unge flere forskellige former for arbejde, i nogle jobs kan de unge arbejde på ét projekt fra ide til realisering og derved få en helhedsoplevelse og indsigt i de mange forskellige arbejdsopgaver, der er nødvendige for at skabe det endelige produkt. I andre jobs er opgaverne fastlagt på forhånd, her er læringen gemt i de tekniske færdigheder som de unge udvikler ved at arbejde med de samme opgaver i flere uger i træk. I de fleste af vores jobs arbejdes der i grupper, det at arbejde sammen med kollegaer en vigtig læring som de unge kan tage med sig videre i livet. I det hele taget dækker vores fritidsjobindsats over en bred vifte af job, fra de meget håndholdte opgaver til mere virkelighedstro fritidsjob. Effekt og innovationsgrad Ny Start har arbejdet i Tingbjerg og Husum i mange år, og kan på den baggrund se, hvilken udvikling bydelens unge er inde i. Det er tydeligt for os, at den generation af unge som vi arbejder med i dag, er mere velfungerende, og har flere muligheder end deres storebrødre og -søstres generationer. Arbejdet i fritidsjobsindsatsen har været en vigtig faktor i at tilvejebringe denne forandring. Det betyder at det blandt vores målgruppe i dag, både er naturligt at arbejde i fritidsjob, og at der er prestige i at være en del af et arbejdshold og løse visse opgaver. Trods denne positive udvikling er vi underlagt en række økonomiske begrænsninger, der betyder, at vi altid må afvise nogle af de unge, der godt kunne tænke sig et job. En løbende kommunikation undervejs i projektet har også en pædagogisk intention. Med erfaringer fra tidligere projekter oplever vi, at positive historier om deres arbejde i bydelen er med til at løfte og fastholde de unges engagement, og samtidig bidrage til at skabe et andet og mere positiv billede af de unge i bydelen, end det der ofte bliver præsenteret i medierne. 28
30 Mål Målet med indsatsen er: - at forberede de unge til fritidsjob på ordinære vilkår - at lære de unge sociale og kollegiale færdigheder - at lære de unge faglige færdigheder - at give de unge mulighed for at sparre med en voksen. Leverance arbejdshold om ugen unge (4 unge per arbejdshold) Målgruppe Indsatsens målgruppe er unge i socialt udsatte positioner med tilknytning til Tingbjerg og Husum. Indsatsen har et kriminalpræventivt sigte, og skal være med til at sikre, at de unge får ejerskab over de projekter, som de engageres i samt over bydelen som helhed. Tidsplan Tidsplanen er løbene da Lommepenge projektet allerede kører nu, og SOF dækker alt økonomi, men vil gerne lave noget mere arbejde på tværs. Så pengene fra Partnerskabet skal sikre samarbejdet imellem de forskellige aktører som er med i indsatsen. Økonomi Budgetpost Lommepenge til de unge (løn) SSP-tilskud I alt Ansvarlig for implementering I Tingbjerg samarbejder Ny Start med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gadeplan, den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg, Utterslevhuse, Rollespilsfabrikken, Tingbjerg bibliotek og kulturhus og Brønshøj Boldklub. 29
31 11. AKTIVITET: KOMMUNIKATION, DIALOG OG BEGIVENHEDER Kommunikation understøtter alle tre indsatsområder i forandringsteorier. Dette sker ved at skabe dialog og engagement blandt forskellige beboer- og faggrupper indenfor og i tilknytning til partnerskabsområdet og understøtte beboernes ejerskab til nærområdet konkret og medborgerskab generelt. Ved at skabe kendskab på tværs bidrager aktiviteten til at øge trygheden i partnerskabsområdet. Med denne indsats igangsætter partnerskabet aktiviteter, der medvirker til at forbedre områdets omdømme, øge den oplevede tryghed og sikre en fælles kommunikation omkring Tingbjerg-Husum Byudviklingsstrategi. Omdømmeanalysen fra Tingbjerg-Husum (2013) viser, at størstedelen af Københavns befolkning 4 ikke har været i Tingbjerg og Husum Nord og deres holdninger til partnerskabsområdet er overvejende negativ, hvorimod borgere der bor i området, har en mere positiv holdning til deres lokalområde. Undersøgelser viser, at når et boligområde først opfattes som afvigende, tager omgivelserne afstand til området og undlader at komme i området, og det stigmatiserende syn på området fastholdes. Dette skaber en negativ spiral 5. Formål og indhold Aktiviteten har til formål at nuancere billedet af partnerskabsområdet udadtil og åbne Tingbjerg og Husum op overfor omverdenen. Dette skal ske gennem en strategisk kommunikationsindsats, der har hovedfokus på områdets positive historier og på begivenheder, der kan tiltrække både lokale og andre københavnere. Aktiviteten har derudover til formål at skabe dialog og engagement blandt forskellige beboerog faggrupper indenfor og i tilknytning til partnerskabsområdet og understøtte beboernes ejerskab til nærområdet konkret og medborgerskab generelt. Der skal i den forbindelse arbejdes målrettet for at øge den oplevede tryghed i partnerskabsområdet og øge kendskabet til de fysiske omdannelser gennem f.eks. dialogmøder, events, tryghedsvandringer og lign. Kommunikationsindsatsen har som primært formål at: Kommunikere om den fysiske omdannelse - Kommunikationsmedarbejderen eksekverer kommunikationsplanen for byudviklingsstrategien. Kommunikere til og inddrage beboerne: - Det er kommunikationsindsatsens opgave, at skabe rammerne for en god dialog med beboerne omkring den oplevede utryghed i området. Den viden, dette afstedkommer, 4 Hvis respondenterne er et repræsentativt udsnit heraf. 5 Center For Boligsocial Udvikling 30
32 løftes ind i arbejdsgruppen, som på baggrund af tryghedsplanens årlige justering kan målrette evt. aktiviteter til beboernes ønsker. Kommunikere om positive historier og skabe flere - Gennem byrumsevents ifm. byudviklingsstrategien, større events 6 og dialogmøder med beboerne igangsætter kommunikationsmedarbejderne aktiviteter, der kan skabe positive historier fra området. Kommunikere om partnerskabets aktiviteter - Erfaringerne fra Tingbjerg-Husum Partnerskab er, at der er behov for at få kommunikeret eksternt og internt omkring, hvad partnerskabet er samt hvilke aktiviteter, partnerskabet understøtter. - Det tværgående aspekt søges sikret ved, at kommunikationsmedarbejderen tilknyttes og understøtter den kommunikation, partnerskabets medlemmer i forvejen løfter i området eksempelvis de boligsociale helhedsplaner, byudviklingsstrategien, KFF s kulturmedarbejdere i det nye bibliotek og kulturhus m.fl. Arbejdsgruppen skal derfor understøtte kommunikations- og projektmedarbejderen i en sammenhængende og helhedsorienteret kommunikation. - Kommunikationsmedarbejderen er tovholder for et kommunikationsnetværk bestående af kommunikationsmedarbejdere i partnerskabsområdet. Netværket vil fortsætte med at koordinere løbende og samarbejde for at opnå en større effekt af kommunikationsindsatsen samt planlægge og afholde tryghedsfremmende arrangementer i fællesskab. Aktiviteten ift. forandringsteorien En koordineret kommunikationsindsats kan med sin tværgående rækkevidde være med til at skabe: - bedre omdømme ved kontinuerlig fokus på at få sprede positive historier både i presse og gennem lokale kanaler blandt vha. events - tryggere byrum ved at afholde arrangementer de steder, hvor beboerne oplever utryghed - fælles kernehistorie om at de fysiske forbedringer skaber en tryggere bydel - bedre beboernetværk/relationer ved at arbejde for øget deltagelse og flere netværksskabende arrangementer - bedre vidensdeling mellem professionelle. Undersøgelser 7 viser, at kendskab til et område øger trygheden. Jo flere gange man færdes de samme steder, jo mindre utryg er man. Ved at invitere borgere indenfor i partnerskabsområdet styrker vi både trygheden og Tingbjerg og Husums omdømme. Det nye bibliotek og kulturhus arrangementer, events ved Vestvolden og byudviklingstiltagene kan være med til at bidrage til dette. 6 Tiltrække eksterne aktører til området som fx Jazz Festival, Frost Festival, Golden days, Internationalt Gadeteater Festival og lign til at afholde events/koncerter i partnerskabsområdet. 7 Herber (2005) i Rapport fra CFBU (2012) Tryghed i udsatte boligområder. 31
33 Omdømmeanalysen 2013 viste, at størstedelen af de adspurgte ikke har kendskab til Husum og slet ikke Husum nord. Derfor skal aktiviteten også have fokus på at øge københavnernes kendskab til Husum. Mål - Aktiviteten skal sørge for en stigning i positive historier fra området. - I næste omdømmeanalyse (2020) skal der måles en markant stigning i kendskabet til partnerskabs-områderne og om byudviklingsstrategiens initiativer. - Bedre og mere viden om beboernes oplevelser af utryghed. - Flere kender til Partnerskabet og dets initiativer blandt professionelle og beboere. - Fastforankring af kommunikationsnetværket. Målgruppe Beboere og professionelle i Tingbjerg og Husum. Og beboere i naboområderne. Ift. kommunikationsplanen for Byudviklingsstrategien arbejdes der med målgrupperne: - Nuværende og kommende beboerne - Samarbejdspartnere og investorer. Tidsplan Perioden Kommunikationsmedarbejderen står for at kommunikere og igangsætte aktiviteter, der er tryghedsskabende og borgerinddragende samt forbedrer omdømmet i bydelen. Økonomi Budgetpost Lønmidler Kommunikationsprodukter/aktiviteter* Andet I alt * Printmateriale (ex flyers, annoncer i lokalavisen, plakater ovs) eller til større formidlingsprojekter ex som podcast, video eller foto. Eller til forplejning ifm. med mindre byrumsarrangementer/tryghedsvandringer Leverance - En årlig kommunikationsplan, der godkendes af arbejdsgruppe - Koordinering af minimum èt større og flere mindre tryghedsfremmende arrangementer årligt - Løbende vurdering og dialog med beboere om deres ønsker og behov for øget oplevet tryghed - Løbende udførsel og opdatering af indsatser beskrevet i kommunikationsplanen for byudviklingsstrategien 32
34 - Udarbejdelse af kommunikationsprodukter (materialer så som annoncer, flyers el. video), der sikrer, at et flertal af beboerne i partnerskabsområdet bliver opmærksomme på og deltager i Tingbjerg-Husum Partnerskabs tryghedsfremmende aktiviteter og løbende orienteres om resultaterne heraf - Udvikling af kommunikationsprodukter/arrangementer der kan sætte fokus på området eksternt, så også resten af byen bliver opmærksomme på områdets aktiviteter og udvikling - Oversigt/samlende skriv om status på partnerskabets arrangementer og indsatser til levering til hvert halvårsmøde. Ansvarlige aktører Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Derudover har medarbejderen og kommunikationsnetværket tæt kontakt til alle partnerskabets parter, herunder særligt Brønshøj-Husum Lokaludvalg. I forhold til kommunikationsplanen for byudviklingsstrategien er denne godkendt af både arbejdsgruppen og styregruppen for byudviklingsstrategien. Kommunikationsmedarbejderen koordinerer løbende med KAB, fsb, TMF, ØKF og bygherre. 12. AKTIVITET: BYLIVSPULJEN Bylivspuljen understøtter forandringsteoriens indsatsområder positive fællesskaber og tryggere byliv ved at imødekomme og understøtte beboerdrevne initiativer for tryghed og mod kriminalitet i Tingbjerg-Husum. Arbejdsgruppen for Tingbjerg-Husum kan med aktivitetens handle hurtigt på henvendelser fra beboere og ansatte i området, der ønsker at gennemføre tryghedsskabende events eller har forslag til f.eks. tryghedsskabende belysning som følge af uforudsete opståede utryghedsskabende hændelser. I de kommende år forventes det, at Tingbjerg-Husum gennemgår fysiske forandringer. Med vedtagelse af Tingbjerg-Husum Byudviklingsstrategi er der kommet en overordnet plan for områdets strukturelle omdannelse. Det forventes, at området fremadrettet udvikles i etaper over de kommende år går alt efter planen, vil der i området være omdannelser af forskellige karakter, der midlertidig omdanner byrum med f.eks. byggehegn ol. Disse omdannelser kan skabe uforudsete utrygge byrum. Derudover har partnerskabet erfaret, at utryghed kan opstå pludseligt som følge af akut opståede hændelser Ungegrupperinger er mobile og et byrum der pludselig indtages af en kriminel gruppering kan derfor have brug for en akut indsats. Der er behov for, at arbejdsgruppen kan handle akut som følge af enhver af disse forandringer hvad enten de er akutte eller opstår uforudset forbindelse med planlagt omdannelse. Det kan være forskelligt, hvad der kan være behov for. Nogle gange kan et arrangement, hvor byrummet generobres være det bedst egnede, mens det andre gange kan være tryghedsskabende belysning, der er behov for. Derfor foreslås puljen fleksibel, så midlerne kan målrettes konkrete tryghedsmæssige udfordringer hvad enten de er akutte eller uforudsete. 33
35 Formål Aktiviteten sikrer større fleksibilitet og handleparathed blandt partnerskabets parter. Således kan puljen rette midlerne mere mod arrangementer et år og mod midlertidige fysiske forbedringer et andet år, såfremt det vurderes i arbejdsgruppen, at dette afhjælper de givne udfordringer bedst. Aktiviteten forankres i arbejdsgruppen, der koordinerer handling omkring utryghed med planerne for den fysiske omdannelse. Operationelt Team, som tovholdes af Teknik- og Miljøforvaltningen og har deltagere fra områdesekretariaterne, Økonomiforvaltningen samt Københavns Politi og SSP, kan via arbejdsgruppen foreslå konkrete midlertidige fysiske løsninger på akut opståede eller uforudset opståede utrygge byrum. Øvrige aktører kan inddrages af arbejdsgruppen løbende. Puljen er med til at imødekomme og understøtte beboerdrevne initiativer for tryghed og mod kriminalitet i Tingbjerg-Husum. Arbejdsgruppen for Tingbjerg-Husum kan med aktivitetens handle hurtigt på henvendelser fra beboere og ansatte i området, der ønsker at gennemføre tryghedsskabende events eller har forslag til f.eks. tryghedsskabende belysning som følge af uforudsete opståede utryghedsskabende hændelser. Bylivspuljen kan f.eks. bruges til: - mindre fysiske projekter såsom maling, beskæring eller lys, der ikke dækkes af den almindelige drift i området, på steder, der udpeges som utrygge af borgere og personale til arrangementer, gennem referencegruppen, i den almindelige borgerdialog, til tryghedsvandringer osv. - at understøtte de fysiske udviklingsplaners arbejde, afdelingernes arbejde og etablering af gode opholdsrum imellem husene - at gøre det muligt at reagere på akutte tryghedsproblemer i partnerskabsområdet og udvise konkret handlekraft ved hurtig iværksættelse af evt. midlertidige forbedringer/forandringer og aktiviteter, der styrker trygheden for beboere og besøgende samt øger beboernes tillid til og engagement i tryghedsindsatsen. - at sikre kvalitet i de tryghedsskabende aktiviteter, der udføres i løbet af året og forankre det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde hos beboere og naboer - lokalt planlagte og udførte dialog- og tryghedsskabende arrangementer, materiale og indkøb i forbindelse med årlige dialog- og tryghedsskabende arrangementer som fx Tingbjerg Challenge, tryghedsvandringer eller øvrige tryghedsskabende aktiviteter - mindre dialog- og tryghedsskabende aktiviteter i partnerskabsområdet. Puljen kan ansøges via arbejdsgruppen af personale, beboere og naboer. Arbejdsgruppen indstiller efterfølgende et ønske overfor styregruppen. Arbejdsgruppen orienterer til Styregruppen om den nærmere disponering af bylivspuljen en gang årligt. Målgruppe Beboere, naboer og besøgende i Tingbjerg og Husum. Tidsplan Dialogen med borgere og centrale aktører i området føres løbende i gruppen Operationelt Team, og kan også igangsættes gennem tryghedsvandringer, lokalt forankrede dialog- og tryghedsskabende arrangementer. 34
36 Leverancer Der udføres tryghedsvandringer efter behov i regi af Tingbjerg-Husum partnerskab. Operationelt team mødes minimum fire gange årligt eller efter behov. Økonomi Budgetpost Bylivspuljen I alt Ansvarlige aktører Puljen forankres i og varetages af arbejdsgruppen. Underarbejdsgruppen Operationelt Team har særlig mulighed for, via arbejdsgruppen at foreslå midlertidige fysiske løsninger på akut opståede udfordringer forbundet byrummene i området. Arbejdsgruppen har ansvaret for igangsættelse af dialog med borgere og centrale aktører i området for at afdække hvilke initiativer, der måtte være brug for et givent år. Arbejdsgruppen indstiller overfor styregruppen, hvorledes midlerne skal bruges. For at sikre hurtig handling, vil arbejdsgruppen have mulighed indstille skriftligt i løbet af året, såfremt der er konkret behov herfor. Dog tilstræbes det at samle flere projekter i pakker, for ikke at overbebyrde styregruppen. 13. AKTIVITET: VIDENSPULJEN Videnspuljen understøtter alle tre indsatsområder i forandringsteorien ved at sikre, at de professionelle i området arbejder med afsæt i den bedste viden om hvad, der virker indenfor tryghedsopbygning og kriminalitetsforebyggelse. Herunder bidrager aktiviteten til, at arbejdsgruppens beslutninger og indstillinger baseres på et solidt vidensgrundlag og sikrer en kontinuerlig vidensdeling på tværs af alle Sikker Bys tryghedspartnerskaber. Som et skridt på vejen imod det overordnede mål om øget tryghed og mindre kriminalitet i Tingbjerg og Husum, er det vigtigt at vi løbende udvikler vores viden om, hvad der virker indenfor kriminalitetsforebyggelse og tryghedsfremme. Med puljen afsættes der derfor midler til at understøtte stærk og systematisk vidensdeling med relevante aktører både i og udenfor partnerskabsområdet. Aktiviteten understøtter Sikker Bys strategi for , og princippet om, at vi arbejder med afsæt i den bedste viden om, hvad der virker og at vi måler effekten af, det vi gør. Formål og indhold Aktiviteten gør det muligt at understøtte og udvikle de professionelles kompetencer, ligesom puljen sikrer, at der foregår en fortløbende og relevant videns udvikling og -deling i og udenfor arbejdsgruppen: på tværs af Tingbjerg, Husum og Utterslev Huse og på tværs af Københavns udsatte bydele. Det bemærkes at Tryghedspartnerskabet i Folehaven har afsat en tilsvarende 35
37 pulje, ligesom det indstilles at Tryghedspartnerskabet på Amager afsætter en tilsvarende pulje. Puljen til kompetenceudvikling og vidensdeling kan f.eks. bruges til: - arrangementer på tværs af Sikker Bys tryghedspartnerskaber, f.eks. fyraftensmøder og temadage med fokus på at styrke det tværsektorielle samarbejde og vidensopbygning - interne vidensarrangementer for professionelle i Tingbjerg, Husum og Utterslev Huse - samarbejde med forskere og andre videnspersoner. Mål Aktiviteten har tre overordnede mål: - at sikre at de professionelle i området arbejder med afsæt i den bedste viden om hvad, der virker indenfor tryghedsopbygning og kriminalitetsforebyggelse. - at understøtte at arbejdsgruppens beslutninger og indstillinger baseres på et solidt vidensgrundlag - at sikre en kontinuerlig vidensdeling på tværs af alle Sikker Bys tryghedspartnerskaber. Leverancer 1-2 årlige fællesarrangementer på tværs af tryghedspartnerskaberne i Sikker By. Målgruppe Partnerskabsområdets professionelle aktører, samt aktører fra andre partnerskaber. Tidsplan Aktiviteten kører frem til Økonomi Budgetpost Bylivspuljen I alt Ansvarlige aktører Puljen forankres i og varetages af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har ansvaret for igangsættelse af arrangementer, vidensdeling og kompetenceudvikling. Arbejdsgruppen indstiller skriftligt overfor styregruppen, hvordan midlerne skal bruges. Der nedsættes desuden en tværgående følgegruppe bestående af medlemmer fra Amager, Tingbjerg- Husum og Folehavens tryghedspartnerskaber, som har ansvar for at sikre, at der sker en kontinuerlig vidensdeling mellem partnerskaberne. 36
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail [email protected], tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.
NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen
Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Frivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Partnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Tryghedsplan for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018
Tryghedsplan for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for Folehaven Tryghedspartnerskab 2. Forandringsteori for Folehaven Tryghedspartnerskab 3. Tryghedsplan for Folehaven
Tryghedsplan for Tingbjerg-Husum Partnerskab 2017
Tryghedsplan for Tingbjerg-Husum Partnerskab 2017 Indhold Om Tingbjerg-Husum Partnerskab... 3 Forandringsteori for Tingbjerg-Husum Partnerskab... 4 Tryghedsplan for Tingbjerg-Husum Partnerskab 2017...
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Budget for boligsocial helhedsplan
Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden
BO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
ForeningsMentor i Tilst
ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris
Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com
7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Socialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Odense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Behov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
06.12.2011. Fritidsjobsindsatser
1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og
Holstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Viborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner
Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N
Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
- Projektbeskrivelse
- Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.
