Ny forretningsmodel bliver vigtigt våben i klimakampen

Transkript

1 20 Mandagmorgen Ny forretningsmodel bliver vigtigt våben i klimakampen Private serviceselskaber tilbyder gratis CO2-reducerende projekter Kunden betaler med de opnåede energibesparelser Konceptet er nu på vej til Danmark Forskningsprojekter skal udvikle særlig dansk model Win-win-win Nye servicevirksomheder tilbyder gratis reduktion af energiforbruget i bygninger og industrielle processer. Energibesparelsen betaler regningen. en ny markedsdrevet klimaløsning er ved at tage form. Private selskaber har lugtet en lukrativ forretning i at optimere bygninger og industrielle processers energiforbrug, uden at det koster kunderne en krone. Selskaberne tilbyder selv at finansiere omfattende bygningsrenoveringer og effektivisering af produktionsprocesser og garanterer energibesparelser på op til 30 pct. af den eksisterende energiregning. Det eneste, de kræver, er at få del i besparelserne. De er nemlig tilstrækkelige til at dække projektomkostningerne plus selskabets profit. Bagefter står kunden med en lavere energiregning og CO 2 -belastning, uden at have haft tegnebogen fremme. MM Gratis effektivisering ESCO-modellen Sparet energi Firmaets fortjeneste Drift af ESCO Finansiering Før kontrakt Under kontrakt Efter kontrakt Figur 1: Det interessante ved ESCO-modellen er, at bygningsejere og industrivirksomheder kan blive mere energieffektive, uden at det koster dem en krone. Kilde: Kasper Dam Mikkelsen og Troels Hartung, Roskilde Universitetscenter, Fortjeneste til kunden Sådan er mekanismen i en forretningsmodel udviklet af en ny type servicevirksomheder, der kendes under betegnelsen ESCOer, Energy Service Companies på dansk: energitjenesteselskaber. Den nyder stor udbredelse i USA, hvor virksomheder som Johnson Controls, Honeywell, Siemens og TAC har specialiseret sig i at levere og finansiere garanterede energibesparelser til store bygningskomplekser. I Europa er ESCO-modellen knap så udbredt. Men på politisk niveau er man begyndt at få øjnene op for modellens potentiale til at nedbringe Europas CO 2 -udslip. Således pålægger EU- Kommissionens såkaldte energitjenestedirektiv, som træder i kraft til næste år, medlemslandene at iværksætte tiltag, der fremmer markedet for energitjenester efter ESCO-modellen. Endnu har Danmark ingen masterplan for, hvordan man vil tage udfordringen op. Men forventningerne til den nye forretningsmodel er store. Som chefkonsulent i Energistyrelsen Peter Bach siger: Vores og regeringens holdning til ESCO-modellen er positiv. Den ser ud til at have et betydeligt potentiale til at reducere Danmarks energiforbrug og dermed CO 2 -udslip. Det ligger i modellen, at der skabes en situation, hvor alle har noget at vinde. Grundprincippet i modellen er ret simpel. Drivkraften er, at det kan betale sig at spare på energien. Det nye ved ESCOernes forretningsmodel er, at de tilbyder sig som totalleverandører af en garanteret energibesparelse. I sin reneste form vil de både finansiere de tiltag, der skal til for at realisere energibesparelsen, og drive løsningen. Men kunden kan også selv vælge at tage pengene op af lommen eller låne dem af en tredjepart. I alle tilfælde er det energibesparelsen,

2 Mandagmorgen 21 der i sidste ende skal betale investeringen hjem igen. Det skal ESCOen garantere for. Og når tilbagebetalingen er tilendebragt, er det selvfølgelig kunden, der ene og alene nyder godt af de faste årlige energibesparelser. Se figur 1. I Danmark er der i dag kun sporadiske eksempler på ESCO-projekter. Men Ugebrevets samtaler med eksisterende og potentielle leverandører og kunder viser, at et marked er under udvikling. Skal det for alvor rykke, kræver det dog, at konceptet tilpasses en dansk sammenhæng, og at barrierer for handel med energiservices ryddes af vejen: DE SMÅ SKAL MED. ESCO-tjenester er i udgangspunktet bedst egnet til store projekter. Jo større volumen på et projekt, jo større potentiale er der for energibesparelser. Desuden kræver det et omfattende analysearbejde at fastlægge et garanteret besparelsespotentiale og sammensætte en teknologi- og servicepakke, der kan realisere det. Derfor har ESCO-konceptet hidtil primært fokuseret på store, energiforbrugende industrier og på bygningsejere med et stort volumen af bygninger. Hvis konceptet skal finde bred anvendelse i Danmark, skal det gøres mere attraktivt i forhold til Danmarks mange små og mellemstore aktører i erhvervslivet og på boligmarkedet. NYT MIND-SET. forbindes traditionelt med indkøb og drift af tekniske installationer. Man er vant til at måle og veje, hvad man får af teknisk isenkram som sparemotorer, isolering og energisparende pærer. Men ESCO-konceptet fordrer, at man anlægger et helhedssyn på sine aktiviteters totale energiforbrug. Og at man ser energibesparelser som en investering, der bidrager til virksomhedens bundlinje. Derfor er der behov for, at virksomheder og boligselskaber anlægger en nyt forretningsmæssigt mind-set i forhold til deres energiforbrug. Potentialet for energibesparelser er særligt stort inden for bygnings- og boligsektoren, der er den mest energiforbrugende i Danmark. Industrisektoren er imidlertid et mindst lige så vigtigt indsatsområde hvorimod modellen ikke er relevant på det tredje store energislugende område: transportsektoren. Dermed er der som udgangspunkt et stort marked for energitjenester i Danmark, både set med regeringens CO 2 -briller og i forhold til de MM Energifrådsende bygninger Transport Bygninger forbruger 40 pct. - heraf bruges 2/3 til varme og køling Danmarks CO2-forbrug fordelt efter sektor Figur 2: Den danske bygningsmasse markerer sig som den helt store energisluger i Danmarks energiregnskab. Skal man CO2-problemet til livs, er det imidlertid vigtig også at udvikle energitjenester til det industrielle marked. Kilde: Energistyrelsen. Varme og køling Pct. Andet Proces/ produktion 70 Mio. ton CO Energisektor Transport Landbrug og industri Handel og service Husholdninger økonomiske gevinster ved en billigere energiregning. Se figur 2. Ensom ESCO Et af de få selskaber, som har erfaringer med ESCO-projekter på dansk grund, er Danfoss Solutions. Selskabet har de seneste fem år udviklet et forretningskoncept inden for energitjenester og markerer sig i dag som det eneste danskejede ESCO-selskab. Vi har valgt at fokusere på den energitunge industri. Vores typiske kunde har en energiregning, inklusive vand og spildevand, på minimum millioner kr. om året. Og vi går efter projekter, hvor vi kan garantere besparelser på mi- Den danske udfordring Hvis ESCO-konceptet skal finde bred anvendelse i Danmark, skal det gøres mere attraktivt for små og mellemstore virksomheder.

3

4 Mandagmorgen 23 nimum euro pr. år, siger administrerende direktør i Danfoss Solutions Johnnie Rask Jensen. Det smalle fokus på energitunge virksomheder betyder, at Danfoss Solutions kan iværksætte energispareprojekter i millionklassen, som betaler sig selv hjem på blot 1-3 år. Og det har skabt travlhed i selskabet, der i sin korte levetid har ekspederet omkring 60 projekter. Men kun 5-6 af dem er indgået med danske virksomheder, da det smalle fokus på energitung industri udelukker størstedelen af dansk erhvervsliv. Jeg vil tro, at danske virksomheder falder inden for vores målgruppe, så en stor del af vores aktiviteter foregår naturligvis i udlandet, siger Johnnie Rask Jensen. Han ønsker ikke at afsløre detaljer om de danske projekter, men erklærer, at selskabet bl.a. har hjulpet Carlsberg til at hente en besparelse på 5 millioner kr. hjem på sin fabrik i Fredericia. Ifølge Johnnie Rask Jensen er markedet for energitjenester enormt men endnu meget umodent. Særligt i Europa, hvor der kun findes omkring 150 ESCOer, hvoraf kun få tilbyder løsninger, som er i direkte konkurrence med Danfoss Solutions. Faktisk kunne vi godt bruge nogle flere konkurrenter. Markedets viden om, hvad det er for en service, vi tilbyder, er meget begrænset. Og det gør det i sidste ende lidt mere besværligt at løbe projekter i gang. Hvis ingen ved, hvad en cykel kan bruges til, kan det være lidt svært for den eneste cykelhandler, siger Johnnie Rask Jensen. Danfoss Solutions støder f.eks. ofte på den fordom, at selskabet udelukkende er etableret for at sælge Danfoss-industrikomponenter. Men ifølge Johnnie Rask Jensen udgør Danfoss egne komponenter typisk kun ca. 5 procent, at det tekniske isenkram, som indgår i løsningerne. Typisk er de mere fokuseret på at ændre kundernes adfærd end på tekniske installationer. Ret beset sætter vi en pris på den adfærd, kunden har i det daglige. 50 pct. af besparelserne hentes typisk hjem på at ændre adfærden, mens den anden halvdel hentes hjem ved at optimere den tekniske løsning, siger Johnnie Rask Jensen. Han understreger, at potentialet for den slags løsninger er gigantisk: Vi har ikke engang fat i én procent af det marked, der er i Vesteuropa og Nordamerika. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvor stort markedet er, hvis vi tæller de nye vækstøkonomier i øst med. Lurende gennembrud i Kalundborg Mens det industrielle marked for ESCO-projekter i Danmark indtil videre er begrænset, i hvert fald for projekter i Danfoss Solutions-klassen, ses byggesektoren som oplagt for at sparke et dansk marked i gang. Langt størstedelen af Danmarks energiforbrug hidrører fra opvarmning og tekniske installationer i bygninger. Og den offentlige sektor har på det område en unik mulighed for at gå forrest, da såvel stat som kommuner er store bygningsejere. Et pilotprojekt i Kalundborg Kommune kan måske skabe et gennembrud for ESCO-modellens anvendelse i forhold til renovering af kommunale bygninger. Kommunen har entreret med installationsvirksomheden TAC om at finde energibesparelser, der kan finansiere moderniseringen af ni kommunale bygninger. Som udgangspunkt er der identificeret et rigeligt stort besparelsespotentiale på pct. af bygningernes energiforbrug. Men den endelige model for, hvordan potentialet skal realiseres, og hvordan tilbagebetalingsgarantien skal se ud, er endnu ikke afklaret. Vi er blevet lidt forsinket på grund af kommunalreformen, men forventer at kunne træffe en politisk beslutning om at sætte projektet i gang i løbet af foråret, siger leder af ejendomsafdelingen i Kalundborg Kommune, Johan Ib Hansen. Udgifterne til projektet ventes at løbe op i størrelsesordenen 20 millioner kr, hvoraf ca. halvdelen skal gå til akut vedligeholdelse af bygningerne. De foreløbige beregninger viser, at selve energirenoveringen på 10 millioner kr. vil give en årlig besparelse på omkring 1 million. I TAC Danmark satser man på, at projektet kan skabe gennembrud for energitjenester til andre offentlige bygningsejere i Danmark. Vi har allerede gode erfaringer fra tilsvarende projekter i USA og Sverige. Og det er helt tydeligt, at der i øjeblikket er stor interesse for ESCO-konceptet i Danmark. Der mangler bare et gennembrud, siger forretningsudvikler i TAC Danmark Morten Dahl. Også andre i byggesektoren følger Kalundborg-projektet med stor opmærksomhed, da det forventes at kunne danne skole for energitjenester til den offentlige sektor. Som gruppeleder i rådgivningsvirksomheden Carl Bro, Martin L. Jensen siger: Hvis man får udformet en brugbar model i Kalundborg, vil den pr. automatik være interessant for mange boliger og offentlige byggerier. Mange venter bare på et egentligt gennembrud, Offentlig frontløber Den offentlige sektors store bygningsejere har en unik mulighed for at skabe et marked for energitjenester.

5 24 Mandagmorgen Netværk under opbygning Brancheforeningen Energi Industrien etablerer netværk for potentielle ESCO-aktører i Danmark. MM Samfundet tjener på besparelser Sammenligning af 4 senarier for Danmarks energifremtid Brutto brændselsforbrug Gas Biomasse Vind PJ/år Olie Kul Naturgas Vind Biomasse Biogas Affald CO -udledning 2 Gas Biomasse Vind Mio. ton CO Ekstraomkostninger Mio. kr./år Drift Meromkostning Gas Biomasse Vind Brændsel Investering Total Figur 3: Teknologirådets scenarier viser, at der er milliardbesparelser at hente ved at investere i en mere energieffektiv infrastruktur frem for ensidigt at fokusere på mere vedvarende energi. Note 1 : Økonomiberegningerne forudsætter en oliepris på 50 dollar/tønde samt en CO afgift på 150 kr./ton. Kilde: Teknologirådet. inden de kaster sig ud i lignende projekter. Faktisk overvejer vi i øjeblikket selv at etablere os som ESCO. Fokus på pakkeløsninger Hvis ESCO-konceptet for alvor skal bidrage til den danske CO 2 -indsats, er der imidlertid brug for et endnu bredere marked for energibesparelser. Størstedelen af industrien og Danmarks bygningsmasse administreres af små og mellemstore aktører. Og hvis markedet for energitjenester kunne udbredes til dem, ville det for alvor kunne ses på det danske CO 2 -regnskab. Forståelsen er allerede til stede i det danske energibagland. Således anbefaler en handlingsplan, som Teknologirådet sidste år udarbejdede for regeringen, at energibesparelser bør være en af de vigtigste ingredienser i en fremtidig energipolitik. Se figur 3. Men der mangler fortsat en køreplan for, hvordan man i praksis kan motivere den store masse af energiforbrugere til at skrue ned for blusset. Brancheforeningen Energi Industrien under DI mener, at et realistisk bud er at udvikle et dansk ESCO-koncept i form af pakkeløsninger, som er specielt rettet mod de mindre forbrugere. Den store udfordring er at udbrede ESCOkonceptet til mindre forbrugere. Kan vi udvikle standardiserede pakker til f.eks. husholdninger og boligkarreer, vil det være et stort skridt på vejen, siger direktør for Energi Industrien, Anders Stouge. Bl.a. med det sigte er brancheforeningen i færd med at etablere et netværk for potentielle ESCO-aktører i Danmark. Derudover står den i spidsen for et nyt etårigt forskningsprojekt, der skal bidrage til at udvikle koncepter, kontrakter og andre standardløsninger, som kan bane vej for danske ESCO-selskaber. Også Dansk Byggeri arbejder i øjeblikket på en pakkeløsning, der skal gøre det nemmere for bygningsejere og selskaber i byggebranchen at indgå partnerskaber om energitjenester. Her er fokus imidlertid ikke kun energibesparelser eller udbredelse af ESCO-modellen. Konceptet tager udgangspunkt i, at opgaven ikke nødvendigvis består i at reducere energiforbruget i bygningen, men derimod i at reducere forbruget af fossil energi, siger specialkonsulent i Dansk Byggeri, Jonas Møller. Dansk Byggeri fokuserer derfor på at skabe rammer for nye totalløsninger for renovering af bygninger. Her vil integrerede løsninger med vedvarende energi i mange tilfælde være et alternativ til traditionelle energibesparelser. MM Bjarke Wiegand bw@mm.dk

6