Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Rentenedsættelse og stærk eksport

Transkript

1 NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Rentenedsættelse og stærk eksport Af: Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge Det har været en begivenhedsrig uge, hvor fokus særligt har været på de pengepolitiske udmeldinger fra ECB og Nationalbanken. ECB meddelte torsdag, at de med baggrund i de fortsat svage vækst- og inflationsudsigter, ønskede at introducere en række nye pengepolitiske tiltag. Konkret nedsættes indskudsrenten med 10bp til -0,5%, samtidig med at der den 1. november opstartes et nyt obligationsopkøb på 20 mia. euro om måneden. Der indføres derudover en ny ramme, hvor de europæiske banker kan indskyde en del af deres overskudslikviditet til en rente på nul. Det er vigtigt skridt, da ECB hermed kan afskærme bankerne fra de negative renter. Det betyder, at ECB mere troværdigt kan åbne op for yderligere rentenedsættelser. Reaktionen i rentemarkedet var ved dagens afslutning begrænset. Nationalbanken valgte senere torsdag at følge rentenedsættelsen fra ECB. Det betyder, at indskudsbevisrenten nu er blevet nedsat til -0,75%. Det er en tangering af den tidligere rekord fra starten af Yderligere rentenedsættelse fra ECB og Nationalbanken inden årets udgang kan bestemt ikke udelukkes. På nøgletalsfronten fik vi stærke tal for den danske vareeksport, der viste en fremgang på 3,8% i juli. Det er bemærkelsesværdigt med tanke på, at væksten på vores vigtigste eksportmarkeder er bremset op, og handelskrigen mellem USA og Kina har nået nye højder. Den fortsat stærke udvikling i eksporten skyldes primært, at den mindre konjunkturfølsomme eksport af medicin, vindmøller og landbrugsprodukter fortsat klarer sig godt. Tal for forbrugerprisinflationen viste dertil en fremgang på beskedne 0,4% å/å i august. Det betyder, at der samlet set er udsigt til en beskeden inflation i år på lige under 1%. Nøgletal Nationalbanken nedsætter renten til historisk bundniveau Side Lille lempelse fra ECB 3 Uhyre lav inflation giver børnefamilier kr. mere til forbrug i år Eksporten reddet af medicinsalg Pct. 0,20 0,00-0,20-0,40-0,60-0,80 ECB, indlånsrente Nationalbanken, indskudsbevisrente Antallet af arbejdstimer falder kan være et varsel om lavere jobvækst 6

2 Nationalbanken nedsætter renten til historisk bundniveau Nationalbanken meddelte torsdag, at indskudsbevisrenten nedsættes med 10bp til - 0,75%. Det er en tangering af den hidtidige bundrekord fra starten af 2015, hvor Nationalbanken afværgede et spekulativt angreb på kronen. Rentenedsættelsen fra Nationalbanken er en direkte reaktion på rentenedsættelsen fra ECB tidligere i dag. Nationalbanken følger typisk de pengepolitiske ændringer i ECB for at fastholde en stabil kronekurs over for euroen. En ny renterekord kan blive sat inden årsskiftet Med baggrund i de dystre vækst- og inflationsudsigter i euroområdet, så vil vi ikke blive overrasket hvis ECB nedsætter renten yderligere til december. Følger Nationalbanken som vanligt trop, så vil der være udsigt til en ny dansk renterekord inden årets udgang. Yderligere rentenedsættelse fra ECB i 2020 kan herefter ikke udelukkes på nuværende tidspunkt. Nationalbanken går en udfordrende tid i møde Nationalbanken med Lars Rohde i spidsen går derfor også en udfordrende tid i møde. Nationalbanken har tidligere gjort det klart, at der er en nedre grænse for de negative renter. En grænse hvor de negative renter vil begynde at gøre mere skade end gavn på økonomien. Det er svært at kvantificere, hvor den grænse går, men meget tyder på at grænsen meget vel kan blive testet af over den kommende tid. Nedsættes de ledende renter dybere ned i det negative territorium, så vil det konkret betyde at flere erhvervs- og privatkunder vil få en negativ rente på deres bankindskud. Dertil vil de negative rente udfordre indtjeningen og udlånsvilligheden hos bankerne. Det kan have en negativ effekt på økonomien. Negative renter kan blive et problem for de danske erhvervsvirksomheder De seneste tal fra Nationalbanken viser, at 53% af virksomhedernes indlån i bankerne allerede er med negativ rente. Det svarer til ca. 485 mia. kr. Det kan måske undre, men det er nødvendigt for virksomhederne at have et indlån i bankerne for at kunne gennemføre transaktioner i forbindelse med den almindelige forretningsdrift. I takt med at økonomien generelt er vokset herhjemme, er behovet for at foretage transaktioner tilmed steget. De negative renter kan altså i sidste ende pålægge virksomhederne herhjemme en betydelig omkostning, der kan være hæmmende for den økonomiske vækst. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 37 september

3 ECB introducerer ny pengepolitisk pakke ECB offentliggjorde torsdag beslutningerne fra det pengepolitiske møde. Det var tale om en lidt længere liste end normalt. Indskudsrenten nedsættes med 10bp til -0,5% og der introduceres et nyt obligationsopkøb på 20 mia. euro om måneden. Nok mest interessant har ECB valgt at indføre en ny ramme, hvor bankerne kan indskyde en del af deres overskudslikviditet til nul procent i rente. Det er et system, der på flere områder minder om det danske folio-rammesystem, hvor de hjemlige banker kan indskyde en del af deres overskudslikviditet til 0% i rente fremfor i indskudsbeviser, hvor renten nu er -0,75%. Det er et vigtigt skridt fra ECB, da de hermed får mulighed for delvist at afskærme de europæiske banker fra de negative renter. Ved at indføre systemet kan ECB troværdigt åbne op for at nedsætte den ledende indlånsrente dybere ned i det negative territorium end tidligere. Markedet forventer i øjeblikket en yderligere rentenedsættelse fra ECB inden årets udgang. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 37 september

4 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 jan-14 maj-14 sep-14 jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 maj-16 sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 jan-19 maj-19 Lav inflation giver børnefamilier kr. mere til forbrug i år Tirsdag offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der viser, at forbrugerprisinflationen steg med 0,4% i august. Det er samme lave inflation som i juli. Det betyder, at vi fortsat har det laveste inflationsniveau siden oktober Det er overraskende, at inflationen nu flirter med et nyt historiske bundniveau på et tidspunkt hvor dansk økonomi har befundet sig i et solidt økonomiske opsving over en årrække. Den lave inflation i august kan primært tilskrives lave prisændringer på tøj og sommerhuse i august. Dertil spiller det også en rolle, at stigningstakten i huslejerne er faldet markant i år. Udsigt til lidt højere inflation højere cigaretpriser vil løfte inflationen fra 2020 og frem Selv om inflationen er faldet til et lavt niveau hen over sommeren, så forventer vi fortsat en svagt tiltagende inflation over de kommende måneder. Presset på arbejdsmarkedet har generelt været tiltagende over de seneste år, hvilket normalt skulle give anledning til et øget pres på forbrugerprisinflationen. Når det er sagt, så er der kun udsigt til en beskeden fremgang i forbrugerpriserne i år. For året samlet set forventer vi en forbrugerprisinflation på lige under 1,0%. Kigger vi ind i 2020 forventer vi at inflationen vil tiltage til knap 1,2%. Nu og her bør danskerne glæde sig stort over den lave inflation, da det sikrer dem betydeligt flere penge mellem hænderne. Med en inflation på i underkanten af 1% i år og en lønvækst på ca.2,5% er der udsigt til pæn reallønsvækst på den gode side af 1,5%. Det er en reallønsfremgang, der ligger over det historiske gennemsnit. Et lille regneeksempel viser at den lave inflation i kombination med den stabile lønvækst giver en typisk børnefamilie en reallønsfremgang på kr. i år August bød på laveste inflationsniveau i næsten tre år Forbrugerprisinflation 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5 Ændring i forhold til samme måned året før (pct.) Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 37 september

5 Eksporten reddet af medicinsalg Mandag offentliggjorde Danmarks Statistik tal for dansk vareeksport. Tallene viste, at vareeksporten steg med 3,8% i juli til i alt 58,7 mia. kr. Det er sølle 321 mio. kr. under rekordniveauet fra maj i år. Dermed har der samlet set været en fremgang i vareeksporten på 5,8% over de seneste tre måneder. Det er imponerende med tanke på, at væksten på vores vigtigste eksportmarkeder ellers er bremset tydeligt op, og at handelskrigen mellem USA og Kina har nået nye højder. Den fortsat stærke udvikling i eksporten skyldes primært, at den mindre konjunkturfølsomme eksport af medicin, vindmøller og landbrugsprodukter fortsat klarer sig godt. Konkret har der været en bemærkelsesværdig fremgang i eksporten af kemikalier og kemiske produkter, der blandt andet omfatter medicinalprodukter, på hele 12,6% over de seneste tre måneder. Eksporten af maskiner undtagen transportmidler, der omfatter vindmøller, har samtidig vist en fremgang på 10,7% over de seneste tre måneder. Der er dog samtidig dele af eksporten, der nu viser svaghedstegn. Eksporten af halvfabrikata og andre færdigvare har således været faldende over de seneste måneder. Det er varegrupper, der typisk er mere sårbare over for udviklingen i konjunkturerne på vores vigtigste eksportmarkeder, herunder særligt Tyskland. Ser vi fremad, så mener vi da også at der er god grund til bekymring på eksportens vegne. Handelskrigen mellem USA og Kina er eskaleret yderligere, og risikoen for et hårdt Brexit er rykket nærmere. Samtidig er væksten bremset tydeligt op på vores største eksportmarkeder, og de foreløbige nøgletal peger på en yderligere forværring i vækstbilledet over de kommende måneder. Det gælder særligt i Tyskland, der i øjeblikket læner sig op ad en teknisk recession, samtidig med at arbejdsmarkedet viser begyndende svaghedstegn. I Sverige og Storbritannien er der ligeledes tegn på en opbremsning i aktiviteten. Det er derfor også vores forventning, at den nuværende fremgang i vareeksporten vil bremse op i den kommende tid. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at udviklingen i tjenesteeksporten allerede har været sløj over en længere periode. Det kan i høj grad tilskrives et markant fald i søtransporten som følge af den aftagende verdenshandel. Eksporten tæt på rekordniveauet fra maj Mia. kr Eksport (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.) Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 37 september

6 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 2019K1 Antallet af arbejdstimer falder - kan være varsel om lavere jobvækst Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag tal for den samlede arbejdstid i andet kvartal Tager vi de positive briller på, så viser torsdagens tal, at beskæftigelsen og lønsummen steg med henholdsvis 0,2 og 0,5%. Tallene byder dog også på en lille streg i regningen, da antallet af arbejdede timer faldt med 0,2%. Faldet dækker over, at antallet af arbejdede timer faldt med 0,4% i virksomheder og organisationer, mens der var en fremgang på 0,2% inden for offentlig forvaltning og service. Det største fald i antallet af arbejdede timer ses inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, som faldt med 2,0%, mens der var et fald på 1,7% inden for erhvervsservice. Ser vi på udviklingen over de seneste kvartaler, så har der generelt været en tendens til at antallet af arbejdede timer er steget mindre end beskæftigelsen. En mulig forklaring er at der er kommet flere deltidsbeskæftigede i perioden. Det er umiddelbart en nærliggende forklaring, da andelen af deltidsansatte i forvejen er høj inden for landbruget og serviceerhvervene. En mere dyster forklaring kan dog også være, at virksomhederne har oplevet et dyk i efterspørgslen efter deres varer. I en sådan situation vil virksomhederne normalt først skære i antallet af arbejdstimer før en eventuel tilpasning i antallet af medarbejdere. Det er en forklaring, der desværre ikke kan udelukkes. Specielt ikke med tanke på at lønmodtagerbeskæftigelsen har udviklet sig svagt i såvel maj og juni. Det bliver derfor også særlig interessant at følge udviklingen i beskæftigelsestallene over de kommende måneder. Det seneste fald i antallet af arbejdstimer kan være et varsel om at jobvæksten er på vej ned i fart. Færre arbejdstimer i 2. kvartal Persioner Beskæftigede (antal) Præsteret tid (1000 timer), h.a. Timer Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 37 september

7 Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til cheføkonom Tore Stramer på og tlf / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 37 september