Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Spirende krisefrygt hos forbrugerne

Transkript

1 NØGLETAL UGE 38 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Spirende krisefrygt hos forbrugerne Af: Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge Det har været en begivenhedsrig uge, hvor Nationalbanken offentliggjorde deres nye prognoser for dansk økonomi. Prognosen tegner et billede af at usikkerheden er tiltaget, men at der er udsigt til fortsat vækst i dansk økonomi. Konkret forventer Nationalbanken en BNP-vækst på 1,8% i år aftagende til 1,5% i 2020 og Det må betegnes som en blød landing efter en årrække med vækstrater på over 2% i dansk økonomi. Hovedbudskabet er at dansk økonomi står godt rustet til at imødegå den stigende globale usikkerhed. Opsvinget har været sundt, og der er ikke blevet opbygget betydelige ubalancer på arbejds- eller boligmarkedet. Risikoen i prognosen er dog skarpt på nedsiden. Hvis handelskrigen mellem Kina og USA eskalerer yderligere og/eller vi får et hårdt ukontrolleret brexit, så vil det kunne resultere i en hårdere økonomisk landing over de kommende år. Ser ved uden for landets grænser, så var en række centralbanker i vælten i løbet af ugen. Den amerikanske centralbank nedsatte onsdag aften den ledende rente med 0,25 procentpoint. Rentenedsættelsen var ventet, og skal ses som en direkte reaktion på den tiltagende krisefrygt, der har fundet indpas i markedet oven på de seneste måneders kraftige eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina. Norges Bank valgte torsdag at gå imod strømmen, og hævede den ledende rente med 0,25 procentpoint til 1,5%. Det afspejler, at den norske økonomi befinder sig i et robust opsving med et tiltagende prispres. På nøgletalsfronten fik vi fredag september-tal forbrugertilliden herhjemme. Mest iøjefaldende faldt forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation om et år til det laveste niveau siden Vurdering af forbrugernes egen økonomi er dog fortsat stærk. Det er desværre ikke overraskende med tanke på, at handelskrigen mellem USA og Kina er eskaleret og risikoen for et kaotisk brexit forløb er steget. Dertil er væksten op vores største eksportmarkeder i Tyskland og Sverige bremset tydelig op. Nøgletal Hop i olieprisen kan koste danske jobs og produktion Nationalbankens prognose er en kende for optimistisk Øget folkepensionsalder løfter antallet af offentligt forsørgede OECD med tydelig prognosenedjustering Norges bank hæver renten Federal reserve har nedsat renten Spirende krisefrygt hos forbrugerne, men en stærk privatøkonomi holder forbrugertilliden oppe Side Forbrugertillidsindikatoren Forventninger til Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag

2 Hop i olieprisen kan koste danske jobs og produktion Oliepriserne verden over steg ganske kraftigt mandag morgen efter angrebet på oliefaciliteterne i Saudi Arabien. Prisen på nordsøolien steg med ca. 10% mandag, og samme udvikling skete på det amerikanske marked. Usikkerheden er enorm i øjeblikket, og yderligere stigninger i olieprisen kan ikke udelukkes. Hvis der bliver tale om en længere produktionspause i Saudi Arabien, der kommer til at forløbe over flere uger, så er der formentlige udsigt til en fortsat stigning i olieprisen over den kommende tid. Hvis stigningen i olieprisen bider sig fast over en længere periode, så vil det få konsekvenser for den økonomiske vækst både herhjemme og i udlandet. Stigende oliepris hiver fart ud af dansk økonomi En stigning i olieprisen rammer dansk økonomi på samme måde som en skattestigning, der øger både virksomhedernes og husholdningers energiudgifter. Særligt hos fremstillings- og transportvirksomheder, hvor olie er et væsentligt produktionsinput. Endelig vil stigningen i olieprisen trække i retning af at dæmpe væksten i vores samhandelslande og dermed forværre de danske virksomheders eksportmuligheder Dansk økonomi er relativt robust over for olieprisstigninger De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet varierer naturligvis fra branche til branche. I brancher, hvor energiintensiteten er lav, vil en stigning i olieprisen have relativt små negative konsekvenser. Dertil er der nogle brancher, der ligefrem kan have konkurrencemæssige fordele af en stigning i olieprisen det gælder fx vindmølleindustrien. Fremstillingssektoren, hvor energiforbruget typisk er størst, vil blive mest berørt. Samlet set er regningen for en stigning i olieprisen alt i alt negativ for dansk økonomi. Ifølge beregninger på Det Økonomiske Råds sekretariats makromodel, SMEC, så vil en varig stigning i olieprisen på 10 dollar, mindske BNP med ca. 0,3% i løbet af de første 3-4 år. Svarende til ca. 5 mia. kr. og jobs. Dertil vil de statslige indtægter fra Nordsøen bliver mindsket med ca. 2-2,5 mia. kr. årligt. Dansk økonomi er dog relativt energieffekt i en international sammenligning, og har dertil en stor tilstedeværelse inden for grøn energi. Det betyder, at dansk økonomi vil blive mindre hårdt ramt af en stigning i olieprisen end mange af vores nabolande. Det gælder særligt Tyskland og Sverige, hvor den energitunge fremstillingssektor udgør en væsentlig andel af den samlede økonomiske aktivitet. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 38 september

3 Nationalbankens prognose er en kende for optimistisk Nationalbanken har tirsdag offentliggjort en dugfrisk prognose for dansk økonomi til og med Det er positiv læsning, der viser at Nationalbanken forventer en BNP-vækst på 1,8% i år aftagende til 1,5% i 2020 og Dermed ligger Nationalbanken sig tæt op af regeringens prognose fra slutningen af august. Regeringen forventer en BNP-vækst på 1,7% i år aftagende til 1,6% i Man har selvfølgelig lov at håbe, men prognoserne fra både Regeringen og Nationalbanken virker en kende for optimistiske. Handelskrigen mellem USA og Kina er eskaleret, og risikoen for et hårdt Brexit er rykket nærmere. Samtidig er væksten bremset tydeligt op på vores største eksportmarkeder. Det gælder særligt i Tyskland, der formentlig allerede har bevæget sig ind i en teknisk recession. I Sverige er beskæftigelsen faldet over de seneste måneder, og der har stort set ikke været nogen vækst igennem første halvår. Det betyder, at der i øjeblikket spekuleres i om Sverige er på vej ind i en ny recession. I en situation, hvor væksten på vores største eksportmarkeder vakler, og handelskrigen hiver fart ud af verdensøkonomien, er det i min optik svært at nå en BNP-vækst på 1,5% i Der er derfor også en betydelig risiko for at Nationalbankens prognose for særligt 2020 er alt for optimistisk. En vækst på omegnen af 1,25% lyder i min optik som et mere realistisk bud på BNP-væksten i Vi er dog generelt enige med Nationalbanken i, at dansk økonomi ikke står over for en hård landing efter en årrække med højkonjunktur. En vækst på i omegnen af 1,25-1,5% må betegnes som en blød landing efter en årrække med vækstrater på over 2%. Dertil vil dansk økonomi fortsat befinder sig i en moderat højkonjunktur. Det er derfor også fornuftigt, at Nationalbanken forsat anbefaler en stram finanspolitik, og at der holdes fast i de allerede vedtagne reformer på arbejdsmarkedet. Den ventede nedgang i væksten må ikke ses som et udtryk for, at en ny lavkonjunktur er på vej. En for ekspansiv finanspolitik fra Regeringen risikerer simpelthen at gøre mere at skade end gavn. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 38 september

4 Øget folkepensionsalder løfter antallet af offentligt forsørgede Danmarks Statistik har torsdag offentliggjort tal, der viser, at antallet af offentligt forsørgede personer under folkepensionsalderen steg med personer i andet kvartal 2019 til i alt personer, når SU-modtagere ikke tælles med. Det er første gang siden finanskrisen slap sit tag i dansk økonomi tilbage i 2010, at vi har set en så tydelig stigning i antallet af offentligt forsørgede. Ifølge Danmarks Statistik hænger stigningen nøje sammen med at folkepensionsalderen i år blev hævet fra 65 til 65,5 år. Konkret er antallet af personer på førtidspension steget med personer i andet kvartal, mens antallet af efterlønsmodtagere er steget med personer. Det er dog vigtigt at slå fast, at stigningen primært skyldes teknik. Statistikken registrerer personer på offentlig forsørgelse under den formelle pensionsalder. Når pensionsalderen hæves, vil det derfor mekanisk løfte antallet af offentligt forsørgede. Der er altså ikke grund til at blive super bekymret over den seneste stigning i antallet af offentligt forsørgede. Det er således også værd at holde fast i, at antallet af offentligt forsørgede samlet set er faldet med hele personer i perioden fra første kvartal 2010 til fjerde kvartal 2018 et fald på hele 18%. Det betyder, at antallet af offentligt forsørgede i øjeblikket er noget nær det laveste siden Antallet af offentligt forsørgede toppede tilbage i 1995 på et niveau omkring knap fuldtidsmodtagere. Det seneste års tydelige fald i antallet af offentlige forsørgede vidner om, at der har været høj økonomisk vækst og solid fremgang i beskæftigelsen over de seneste år. Det betyder, at flere af de danskere, der tidligere stod på kanten af arbejdsmarkedet, nu har fået foden indenfor. Det er naturligvis meget positivt, da det øger den enkeltes indkomst og giver øget vækst i dansk økonomi. Arbejdsmarkedsreformer har fået flere ud på arbejdsmarkedet En anden vigtig forklaring på faldet i antallet af offentligt forsørgede er også, at der over en årrække er blevet gennemført en række arbejdsmarkedsreformer. Det springer særligt i øjnene, at antallet af efterlønsmodtagere er faldet mærkbart over de seneste år. Det gjorde sig også gældende i andet kvartal, hvor antallet af efterlønsmodtagere faldt med personer. Faldet skal helt naturlig ses i sammenhæng med tilbagetrækningsreformen fra 2011, der med virkning fra 2014 hævede efterlønsalderen fra 60 år til 62 år. Dertil blev dagpengeperioden nedsat til 2 år i Alt i alt i er torsdagens tal en positive påmindelse om, at opsvinget i kombination med de seneste års reformer har fået stadig flere danskere ud på arbejdsmarkedet. Det har i høj grad bidraget til at dansk økonomi i øjeblikket fremstår sund og velafbalanceret. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 38 september

5 OECD med tydelig prognosenedjustering OECD har torsdag opdateret deres økonomiske prognose for en lang række lande. Det er desværre en dyster prognose, hvor OECD har valgt at nedjustere deres vækstskøn for stort set alle G20-lande. Det betyder, at OECD nu forventer en vækst i verdensøkonomien på blot 2,8% i år og 3,0% i Det er en nedjustering på henholdsvis 0,3 procentpoint og 0,4% procentpoint i forhold til deres seneste prognose. Det er en voldsom nedjustering, der betyder at OECD nu forventer at væksten i verdensøkonomien vil aftage til det laveste niveau siden finanskrisen. OECD begrunder nedjusteringen med at handelskrigen mellem USA og Kina har øget krisefrygten og dæmpet investeringsaktiviteten. OECD har været særligt hård ved Tyskland, hvor forventningerne til BNP-væksten i 2020 er blevet halveret til blot 0,8%. Det betyder, at OECD nu forventer en BNP-vækst på blot 1,0% i euroområdet i Det må betegnes som en recessionslignende tilstand. OECD har ligeledes nedjusteret deres forventninger til væksten i USA både i år næste år med henholdsvis 0,4% og 0,3%, og forventer nu en BNP-vækst på 2,4% i år aftagende til 2,0% i Torsdagens dystre prognose sætter en tyk streg under, at de økonomiske udsigter i øjeblikket både er svage og ekstraordinært usikre. Det er naturligvis bekymrende læsning for dansk økonomi, der er meget afhængig af udviklingen i den globale økonomi. Det er særligt bekymrende, at vækstnedgangen forventes at blive særlig tydelig i Tyskland, der er vores største eksportmarked. Det er dertil bemærkelsesværdigt, at OECD så entydigt vurderer at risikoen er på nedsiden. I omegnen af danske jobs er enten indirekte eller direkte tilknyttet til eksporten. En kraftig nedgang i den globale økonomi vil derfor også hurtigt kunne mærkes herhjemme i form af lavere vækst og tab af jobs. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 38 september

6 Norges bank hæver renten Norges Bank har torsdag forhøjet renten med 0,25 procentpoint til 1,5%. Det er den tredje renteforhøjelse fra Norges Bank i år. Norges Bank går dermed eftertrykkeligt imod strømmen på et tidspunkt, hvor både ECB, Federal Reserve og den danske Nationalbank ellers har nedsat deres ledende renter. Det kan måske lyder overraskende, at nordmændene har valgt at hæve renten yderligere på et tidspunkt, hvor den globale økonomi viser svaghedstegn. Årsagen er dog kort og godt, at der er godt gang i den norske økonomi i øjeblikket. Inflationen bevæger sig tæt på Norges Banks målsætning, såvel BNP-væksten som kapacitetsudnyttelsen er høj og så er der god fremdrift i olieinvesteringerne. Dertil vurderer Norges Bank, at der er behov for en rentestigning for at imødegå en ubalanceret prisvækst på boligmarkedet og en øget gældsætning hos husholdningerne. Selvom Norges Bank har hævet renten, så har de dog samtidig nedjusteret rentebanen en smule. Det betyder, at Norges Bank nu kun angiver en beskeden sandsynlighed for en ekstra renteforhøjelse over den kommende tid. Med tanke på at den globale vækst vakler og pilen klart peger ned, så er der derfor meget der nu tyder på at dagens renteforhøjelse meget vel kan blive den sidste i meget lang tid. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 38 september

7 Federal reserve har nedsat renten Den amerikanske centralbank (federal reserve) har onsdag meddelt, at de nedsætter den ledende rente med 0,25 procentpoint. Rentenedsættelsen var ventet, og skal ses som en direkte reaktion på den tiltagende krisefrygt, der har fundet indpas i markedet oven på de seneste måneders kraftige eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina. En øget krisefrygt er i sig selv et problem, da det hæmmer såvel investeringerne og privatforbruget. Den amerikanske centralbank gør derfor også klogt i at give økonomien et lille ekstra skub i ryggen med dagens rentenedsættelse. Den amerikanske centralbank har dog ikke valgt at forpligte sig til yderligere rentenedsættelser. Selvom krisefrygten er tiltaget, så har vi fået en række positive økonomiske nøgletal fra den amerikanske økonomi på det seneste. Industriproduktionen er steget over de seneste måneder, kerneinflationen er den højeste i årevis, arbejdsløsheden er tæt på det laveste niveau i 50 år og forbrugerne ser med historisk optimisme på de aktuelle jobmuligheder. Den amerikanske økonomi er altså langt fra gået i stå, tværtimod er der tegn på et tiltagende prispres i økonomien. Ser vi fremad, er der derfor også vores forventning, at den amerikanske centralbank vil gå forsigtig til værks. Den amerikanske centralbank vil formentlig vurdere fra møde til møde, hvor stort et behov der er for at understøttet økonomien med yderligere rentenedsættelser. Som tingene ser ud nu, er det mest oplagte dog, at der vil komme yderligere rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank over de kommende måneder. Særligt hvis den svage globale vækst og høje usikkerhed bider sig fast. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 38 september

8 Spirende krisefrygt hos forbrugerne, men en stærk privatøkonomi holder forbrugertilliden oppe Fredag offentliggjorde Danmarks Statistik tal der viser, at forbrugertilliden faldt fra 6,3 i august til 4,3 i september. Faldet er beskedent og status er fortsat at forbrugertilliden har ligget på et stabilt niveau omkring et gennemsnit på 4,8 over de seneste seks måneder. Forbrugerne forventer i stigende grad, at familiens økonomiske situation vil være bedre om et år end i dag. Indikatoren lå på 14,5 i september, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 12,9. Der er dog lidt skår i glæden når man dykker lidt dybere ned i tallene. Forbrugerne forventer nu, at Danmarks økonomiske situation vil være dårligere om et år end i dag. Indikatoren lå på minus 5,7 i september, hvilket er en tydelig forværring i forhold til gennemsnittet det seneste halve år på -0,5. Dertil forventer forbrugerne, at arbejdsløsheden vil være steget om et år. Indikatoren er 4,1. mens gennemsnittet for det seneste halve år stadig er negativt, minus 0,7. Der kan altså samlet set spores en spirende krisefrygt hos forbrugerne. Det er desværre ikke overraskende med tanke på, at handelskrigen mellem USA og Kina er eskaleret og risikoen for et kaotisk brexit forløb er steget. Dertil er væksten op vores største eksportmarkeder i Tyskland og Sverige bremset tydelig op. Det er dog værd at holde fast i, at danskerne fortsat ser med stor optimisme på deres egen økonomi. Det afspejler helt naturligt, at danskernes privatøkonomi generelt er kernesund i øjeblikket. Beskæftigelsen er rekordhøj, reallønsvæksten er solid og renterne er faldet til rekordlavt niveau. Dertil er der fortsat fremgang på boligmarkedet i størstedelen af landet. De danske forbrugere har dertil været særdeles fornuftige igennem opsvinget og har generelt sparet rigtig meget op. Det har bidraget til, at danskernes indestående i bankerne i øjeblikket sætter rekord samtidig med at gælden er faldet. Danskernes stærke privatøkonomi bidrager til at dansk økonomi generelt er godt forberedt til at imødegå en truende global afmatning. Der er ikke opbygget slemme ubalancer i dansk økonomi igennem opsvinget. Konkurrenceevnen er fortsat stærk trods et beskedent fald over det seneste år, og både husholdningerne og virksomhederne fremstår velkonsoliderede. Udviklingen på boligmarkedet har dertil samlet set været balanceret. De offentlige finanser fremstår samtidig solide, og der er et betydeligt økonomisk råderum på 28¾ mia. kr. frem mod Der er i tilkøb hertil et yderligere betydeligt finanspolitisk manøvrerum inden for budgetlovens årlige strukturelle budgetgrænse på -0,5%. Så selvom den globale krisefrygt er tiltaget er der god grund til at være fortrøstningsfuld på dansk økonomis vegne. Dansk økonomi fremstår velafbalanceret og god form til at imødegå en truende global afmatning. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 38 september

9 Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til cheføkonom Tore Stramer på og tlf / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 38 september