Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning Sammenfatning Baggrund og indsamling af data Baggrund og formål Indsamling af data Information til målgrupperne Spørgeskemaets struktur Repræsentativitet Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Stress Sygelighed Sygdom og sygelighed Sundhedsadfærd Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Rygning Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i fritiden Alkoholforbrug Kost Overvægt og undervægt Sociale relationer Den strukturelle dimension af sociale relationer Den funktionelle dimension af sociale kontakter Diskussion og anbefalinger Litteraturliste... 43

2 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 2 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia Kommune er udarbejdet af Unni Dokkedal, stud.scient.san.publ Inga Bacher, cand.scient.san.publ. Under vejledning af Lektor Pernille Tanggaard Andersen, og Adjunkt Carsten Kronborg Bak Under udarbejdelsen af rapporten var ovenstående personer tilknyttet IST, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Campus Esbjerg. Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til herværende publikation, bedes venligst sendt til Pernille Tanggaard Andersen, IST, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Campus Esbjerg. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Pernille Tanggaard Andersen Syddansk Universitet, Campus Esbjerg Niels Bohrs vej 9 10 DK-6700 Esbjerg Telefon nr.: adresse: [email protected]

3 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 3 Forord Hermed foreligger resultaterne for Sundhedsprofilen for Korskærparken i Fredericia. I Sundhedsprofilen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt borgerne i Korskærparken samt to forhold af betydning herfor, nemlig borgernes sundhedsadfærd samt deres sociale relationer. Sundhedsprofilen er baseret på svarerne fra en spørgeskemaundersøgelse, der fandt sted i foråret Spørgeskemaundersøgelsen er et led i et større interventionsstudie, der finder sted i Korskærparken i perioden Spørgeskemaet er inspireret af spørgeskemaet til Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005), som er nr. 4 i en række generelle sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed gennemfører. Resultaterne fra Korskærparken i Fredericia kan derfor i et vist omfang sammenlignes med landsdækkende tal. En særlig tak rettes til undersøgelsens svarpersoner, som velvilligt har medvirket ved interviews. Yderligere er rapportens opsætning og form inspireret af Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg, som er skrevet i 2010 af Rikke Skipper Hansen, Projektleder, Sundhuset, Esbjerg Kommune. Oktober 2010 Unni Dokkedal, stud. scient.san.publ. Studentermedhjælper under FELIS projektet, IST, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Campus Esbjerg

4 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 4 0 Læsevejledning Rapporten består af 7 kapitler. I første kapitel er en sammenfatning af rapportens hovedresultater. I andet kapitel er der redegjort for formål, dataindsamling og spørgeskemaets opbygning. Endvidere gives en sociodemografisk beskrivelse af borgerne i Korskærparken i forhold til køn, alder, uddannelse, erhvervsmæssig status og civilstatus. I de følgende 4 kapitler beskrives undersøgelsens resultater. Kapitlerne dækker den subjektive dimension af sundhed og sygdom. Så vidt muligt præsenteres undersøgelsens resultater som ensartede tabeller og figurer med henblik på at øge læsevenligheden. I sidste kapitel diskuteres undersøgelsens resultater og kapitlet munder ud i en række anbefalinger til forebyggelsesindsatser i boligområdet. I tabellerne angives totale tal for Korskærparken samt for Danmark som helhed under overskriften total". Tallene for Danmark er fra SUSY I enkelte tabeller er det ikke muligt at angive opgørelser fra SUSY Dette skyldes enten, at spørgsmålene ikke er medtaget i SUSY-2005, eller at spørgsmålsformuleringen er så forskellig fra formuleringen i Sundhedsprofilen for Korskærparken, at svarene ikke er sammenlignelige. I tabellerne følger fordelingen de anvendte baggrundsvariable: Køn, alder, uddannelse, erhvervsstatus, civilstand samt etnisk herkomst. I figurerne vises forekomsten i Korskærparken og i Danmark som helhed. Endvidere vises forekomsten opdelt på køn og aldersgrupper.

5 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 5 1 Sammenfatning I Sundhedsprofilen for Korskærparken 2008 beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgerne i dette socialt udsatte boligområde. Beskrivelsen omfatter helbredsrelateret livskvalitet, sygelighed, sundhedsadfærd samt sociale relationer. Dataene er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse i foråret Sundhedsprofilen er baseret på 404 besvarelser fra borgere i alderen 16 år og derover, der var bosiddende i Korskærparken pr. 1. januar Dette svarer til en svarandel på 31 %. Resultaterne fra Korskærparken vil, i det omfang det er muligt, blive sammenlignet med landsdækkende tal fra SUSY I de følgende afsnit sammenfattes de væsentligste resultater fra Sundhedsprofilen for Korskærparken. Korskærparken er et socialt udsat boligområde med et stort antal borgere uden for arbejdsmarkedet, mange enlige forsørgere og et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med Danmark som helhed. Endvidere er der en stor andel af borgere af anden etnisk herkomst end dansk (30 %). Helbredsrelateret livskvalitet Kapitlet om helbredsrelateret livskvalitet handler om, hvordan beboerne i Korskærparken oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet. Der tages udgangspunkt i to mål for helbredsrelateret livskvalitet, nemlig selvvurderet helbred og oplevet stress i dagligdagen. Generelt har borgerne i Korskærparken et markant dårligere selvvurderet helbred sammenlignet med Danmark som helhed. Borgere af anden etnisk baggrund i bogligområdet har et bedre selvvurderet helbred sammenlignet med etniske danskere. Kvinderne har det generelt dårligere end mændene. De har et dårligere selvvurderet helbred og især kvinder i aldersgruppen år følger sig markant mere stressede end mænd. Kvinder af anden etnisk baggrund end dansk er den gruppe, der føler sig mest stressede i deres dagligdag. Sygelighed I Sundhedsprofilen for Korskærparken 2008 anvendes andelen af beboer i Korskærparken med gener, symptomer, og besvær indenfor en 14-dages periode som mål for sygdom og sygelighed. Resultatet af undersøgelsen viser, at der er markant færre, der lider under sådanne smerter og symptomer i Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed. Smerter eller ubehag i nakke, skulder, arme, hænder, ryg, lænd, ben samt hovedpine er de hyppigst rapporterede gener eller symptomer i Korskærparken. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af en persons livsstil, der har indvirkning på og betydning for en persons sundhed. Det betragtes i herværende fremstilling som en epidemiologisk risikofaktor, hvor der mere specifikt fokuseres på rygning, fysisk aktivitet, alkohol, kost og over- og undervægt. Andelen af daglige rygere i Korskærparken er større sammenlignet med Danmark som helhed. Der er færre daglige rygere blandt borgere af anden etnisk herkomst end dansk sammenlignet med etniske danskere.

6 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 6 Næsten hver fjerde borger i Korskærparken er stillesiddende i fritiden. En markant højere andel dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet blandt borgere af anden etnisk herkomst (30,4 %) sammenlignet med danske borgere (19,2 %). En markant lille andel af borgerne i Korskærparken overstiger Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Tre fjerdedel af borgerne i Korskærparken spiser frugt og grønt dagligt eller næsten dagligt Blandt borgerne i Korskærparken er 12,3 % svært overvægtige Sociale relationer Blandt borgerne i Korskærparken træffer 20,1 % sin familie sjældnere end en gang om måneden. Der er 40,9 % af borgere af anden etnisk herkomst, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden. Blandt borgerne i Korskærparken træffer 13,7 % venner og bekendte sjældnere end en gang om måneden. Der er 32,1 % af borgerne i Korskærparken, der ofte eller en gang i mellem er uønsket alene. Blandt borgere, der ofte er uønsket alene, har 58,1 % et nogenlunde eller dårligt selvvurderet helbred. Diskussion og anbefalinger Sundhedsprofilen for Korskærparken bekræfter teorier om social ulighed i sundhed, idet borgerne i dette socialt udsatte boligområde har en markant dårligere selvvurderet livskvalitet sammenlignet med Danmark som helhed. Udviklingen i social ulighed hænger sammen både adfærdsmæssige og strukturelle forhold og derfor er helhedsperspektivet et bærende element i flere af anbefalingerne til indsatsområder. I indsatser i forhold til KRAMS-faktorerne er det således vigtigt, at KRAMS-faktorerne tænkes i sammenhæng med det hele liv og herunder betydningen af eksempelvis arbejdsmarkedstilknytning og socioøkonomiske forhold. Ved etablering af borgerinddragelse og skabelse af social kapital kan en ændring af boligområdets ry ligeledes være en medvirkende strategi til at skabe større følelse af fællesskab og sammenhold. Det er vigtigt at opsamle viden om, hvilke typer af indsatser, der virker overfor socialt udsatte gruppers sundhed samt at videreudvikle sundhedsprofilen. Det er således oplagt at inddrage undersøgelser af børn og unge under 16 år i området, idet tidlig opsporing og indsats overfor børn og unge er en måde, hvorpå den sociale arv kan brydes. Sundhedsprofilen lægger endvidere op til uddybende kvalitative undersøgelser samtidig med at den inspirerer til yderligere kvantitative undersøgelser på baggrund af de eksisterende data. Mere detaljerede analyser af specifikke sociale målgrupper som eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, enlige forsørgere og ufaglærte kan give nyttig viden om, hvordan forskellige sundhedsfremme indsatser og interventioner skal prioriteres i fremtiden.

7 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 7 2 Baggrund og indsamling af data 2.1 Baggrund og formål Korskærparken er et socialt udsat boligområde, der er beliggende i den vestlige del af Fredericia by ca. 2 km fra centrum. Boligområdet er præget af etage blokke, der siden opførelsen i løbende er blevet renoveret. Korskærparken fremstår som et samlet boligområde omkranset af Korskærvej mod syd og øst og Ullerupdalvej mod nord og vest, se figur 2.1. Figur 2.1 Korskærparken (1) Der bor borgere i Korskærparken, hvoraf er voksne på 18 år og derover. Ud af i alt 886 husstande bebos 10,4 % af enlige forsørgere. Korskærparken har 36,7 % beboer af anden etnisk herkomst end dansk (364 voksne og 311 børn og unge under 18 år). Der er 4,7 % af alle personer på 16 år og derover, der er arbejdsløse. Blandt beboer på 17 år og derover er der i alt 1.005, der modtager indkomsterstattende ydelser. Heraf modtager 27,4 % kontanthjælp og 8,3 % revaliderings- og aktiveringsydelser. Der er 55,2 % af beboerne, der har en bruttoindkomst under kr (2). Sundhedsprofilen for Korskærparken skal danne grundlag for en systematisk og helhedsorienteret forebyggelsesindsats i boligområdet i Fredericia kommune. Den skal anvendes som et værktøj i forbindelse med planlægning, prioritering og gennemførelse af konkrete indsatser samt til evaluering af disse. Det overordnede formål med sundhedsprofilen for Korskærparken er at beskrive forekomst og fordeling af sundhed og sygelighed blandt borgerne i dette socialt udsatte boligområde. Beskrivelsen omfatter

8 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 8 forekomst og fordeling af selvvurderet helbred, helbredsrelateret livskvalitet, sygdom, og sygelighed samt sundhedsadfærd, sociale netværk og andre faktorer med betydning for sundhedstilstanden. 2.2 Indsamling af data Sundhedsprofilen for Korskærparken i 2008 er baseret på 404 interviews med borgere, der er 16 år eller derover og bosiddende i Korskærparken pr. 1. januar Dette svarer til en svarandel på 31 %. Dataindsamlingen er foregået via telefoninterviews eller personlige interviews i hjemmet. Interviewene er foretaget af konsulentfirmaet Capacent/Epinion, der har anvendt et hold af flersprogede interviewere. Ved at anvende flersprogede interviewere har det været muligt også at nå ud til de borgere af anden etnisk herkomst, der har svært ved det danske sprog. Dataindsamlingen forløb over 3 måneder. 2.3 Information til målgrupperne Erfaring fra andre lignende undersøgelser viser (3), at det er vanskeligt at nå ud alle målgrupper i et socialt udsat boligområde alene ved hjælp af skriftlig information. En stor del af beboerne er af anden etnisk oprindelse end dansk og dermed kan der være såvel sproglige som kulturelle barrierer tilstede. Derfor er der valgt en kombination, hvor der dels er sat sedler op i opgangene i boligblokkene samtidig med, at der er informeret mundtligt gennem tosprogede tolke. 2.4 Spørgeskemaets struktur Spørgeskemaet til sundhedsprofilen for Korskærparken i 2008 er baseret på samme typer af spørgsmål, som anvendes i de nationale SUSY-undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (4). Derudover er der suppleret med en række spørgsmål, der knytter sig mere præcist til det konkrete boligområde, fx spørgsmål om social kapital samt spørgsmålet Hvad synes du, der er godt ved at bo i Korskærparken? Ligesom SUSY-undersøgelserne bygger spørgeskemaet til den lokale sundhedsprofil på en traditionel epidemiologisk forståelsesmodel, hvori der indgår nogle risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser, se nedenstående figur 2.2. Figur 2.2 Kerneelementer i SUSY-undersøgelserne (4)

9 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 9 Pilene i modellen illustrerer, at der er associationer mellem de forskellige elementer i modellen samt at der kan være tale om årsagssammenhænge. I det omfang det er muligt, vil resultaterne af den lokale sundhedsprofil for Korskærparken blive sammenlignet med Danmark som helhed ud fra den nationale SUSY-2005-undersøgelse. Spørgsmålene i spørgeskemaet kan opdeles i flg. kategorier: Sociodemografiske baggrundsvariable (køn alder, samlivsstatus etc.) Helbredsrelateret livskvalitet Sygdomme, gener og symptomer Sundhedsvaner og sundhedsadfærd Socialt netværk 2.5 Repræsentativitet Kønsfordelingen i Korskærparken er i overensstemmelse med fordelingen i Danmark som helhed Borgerne i Korskærparken er yngre sammenlignet med Danmark som helhed Uddannelsesniveauet i Korskærparken er lavere sammenlignet med Danmark som helhed Andelen af erhvervsaktive er lavere i Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed Der er flere enlige i Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed Der er en stor andel af borgere med anden etnisk herkomst end dansk i Korskærparken (ca. 30 %) I tabel 2.1 vises køns- og aldersfordelingen for Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed. Kønsfordelingen i Korskærparken er ikke forskellig fra kønsfordelingen i Danmark som helhed, hvorimod der er forskelle i aldersfordelingen. Aldersgruppen år er underrepræsenteret i Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed og forskellen er mest markant for kvindernes vedkommende. Aldersgrupperne og år er overrepræsenteret i Korskærparken. Generelt er borgerne i Korskærparken yngre sammenlignet med Danmark som helhed. Tabel 2.2 viser køns- og aldersfordelingen i Korskærparken opdelt på etnisk herkomst. Andelen af kvinder er lidt større blandt borgere af anden etnisk herkomst (55,8 %) sammenlignet med borgere af dansk herkomst (49,8 %). Endvidere fremgår det, at aldersfordelingen er markant forskellig i de to grupper. Således er ca. 80 % af borgerne af anden etnisk herkomst yngre end 45 år, mens den tilsvarende andel for etniske danskere er ca. 40 %. Endvidere er andelen over 65 år blandt etniske danskere på ca. 20 %, mens den er under 2 % blandt borgere af anden etnisk herkomst. Mange sygdomme er karakteriseret ved at forekomme oftere i nogle aldersgrupper frem for i andre. Sundhedsadfærd er ligeledes forskellig i forskellige aldersgrupper. Køn kan ligeledes have en betydning for sygdomsmønster og sundhedsadfærd. Alders- og kønsfordelingen har derfor betydning, når indsatsområder og målgrupper skal fastlægges.

10 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 10 Tabel 2.1 Køns- og aldersfordeling for Sundhedsprofilen for Korskærparken (2008) og Danmark (2005) (procent) Korskærparken Danmark Mænd år 8,3 4, år 15,8 16, år 15,3 17,6 65+ år 9,3 9,4 Mænd i alt 48,7 48,4 Kvinder år 6,5 5, år 21,8 17, år 12,0 18,3 65+ år 11,0 11,1 Kvinder i alt 51,3 51,6 I alt år 14,8 9, år 37,6 33, år 27,3 35,9 65+ år 20,3 20,5 I alt 100,0 100,0 Antal svarpersoner Tabel 2.2 Køns- og aldersfordeling for Korskærparken, fordelt på etnisk herkomst (procent) Dansk Anden etnisk herkomst Mænd år 5,3 15, år 15,5 15, år 17,0 11,5 65+ år 12,4 1,8 Mænd i alt 50,2 44,2 Kvinder år 4,2 12, år 16,6 35, år 13,4 8,0 65+ år 15,6 0 Kvinder i alt 49,8 55,8 I alt år 9,5 28, år 32,1 50, år 30,4 19,5 65+ år 28,0 1,8 I alt 100,0 100,0

11 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 11 I sundhedsprofilen for Korskærparken er uddannelsesniveauet kategoriseret således, at en lang og mellemlang videregående uddannelse karakteriseres som en lang uddannelse, mens en kort videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, HH/STX/HF/HTX og EFG/HG/teknisk skole karakteriseret som en mellem uddannelse. Folkeskole, mellemskole, realeksamen og anden uddannelse (sprogkurser, AMU-kurser etc.) karakteriseres som en kort uddannelse. Uddannelsesklassifikationen i Sundhedsprofilen for Korskærparken er forskellig fra SUSY-2005 og det er derfor ikke muligt at sammenligne uddannelsesniveauet i Korskærparken med Danmark som helhed. Det fremgår af tabel 2.3, at uddannelsesniveauet i Korskærparken er relativt lavt. Således har godt en tredjedel kun en kort uddannelse, mens 13,9 % har en lang uddannelse. Størstedelen har en mellem uddannelse (49,4 %). Det ses endvidere, at der er en markant større andel, der ikke er erhvervsaktive i Korskærparken (53,7 %) sammenlignet med Danmark som helhed (36,1 %). De ikke erhvervsaktive består blandt andet af studerende, pensionister, efterlønsmodtagere samt en særlig sårbar gruppe af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, se note i tabel 2.3. Endvidere er der relativt flere enlige i Korskærparken. Endelig ses det, at ca. 30 % af borgerne i Korskærparken har en anden etnisk herkomst end dansk. Figur 2.3 viser fordelingen af etnicitet på oprindelsesland for de største grupper. Gruppen øvrige lande omfatter Norden, øvrige europæiske lande, Afrika, Iran og Libanon. Sammenfattende indikerer ovenstående, at der er en række forskelle i den socioøkonomiske sammensætning i Korskærparken og Danmark som helhed. Denne forskellighed vil i nogen grad kunne forklare eventuelle forskelle mellem den lokale sundhedsprofil for Korskærparken og Danmark som helhed. Tabel 2.3 Fordelingen af uddannelse, erhvervsmæssig status, ægteskabelig stand og etnisk herkomst (procent) Korskærparken Danmark Uddannelse Lang uddannelse 13,9 Mellem uddannelse 49,4 Kort uddannelse 36,7 I alt 100,0 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 41,5 63,9 Ikke erhvervsaktiv 53,7 36,1 Uoplyst 4,8 0,0 I alt 100,0 100,0 Civilstand Samlevende 58,7 69,9 Enlig 41,3 30,1 I alt 100,0 100,0 Etnisk herkomst Dansk 71,3 Anden etnisk herkomst 28,7 I alt 100,0 Antal svarpersoner Der er 35 førtidspensionister og 28 kontanthjælps- samt dagpengemodtagere indeholdt i denne gruppe, svarende til en andel på 15,5 %.

12 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 12 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 71,3 28,7 Fordeling af etnicitet 6,4 3,5 3,0 2,7 2,5 2,2 8,4 Figur 2.3 Fordeling af etnicitet på oprindelsesland (procent)

13 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 13 3 Helbredsrelateret livskvalitet Borgerne i Korskærparken har et markant dårligere selvvurderet helbred sammenlignet med Danmark som helhed Kvinderne har et dårligere selvvurderet helbred end mændene i Korskærparken Borgere af anden etnisk herkomst har et bedre selvvurderet helbred sammenlignet med etniske danskere Alder, uddannelse, erhvervsstatus og civilstand har betydning for selvvurderet helbred Kvinder i aldersgruppen år føler sig markant mere stressede end mænd Kvinder af anden etnisk baggrund end dansk føler sig mest stressede Der foreligger i dag konsensus om, at helbredsrelateret livskvalitet er subjektiv (5). Det handler således om, hvordan beboerne i Korskærparken oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelaterede livskvalitet. Dette kapitel tager udgangspunkt i to mål for helbredsrelateret livskvalitet: Selvvurderet helbred Oplevelse af stress i dagligdagen 3.1 Selvvurderet helbred Undersøgelser viser, at selvvurderet helbred er en god prædiktor for sygelighed og dødelighed. Risikoen stiger gradvist, således at jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for død og sygdom i en given opfølgningsperiode (6-9). Selvvurderet helbred kan og skal ikke betragtes som en let måde at få viden om en persons helbred i biomedicinsk forstand. Forfatterne til et klassisk studie fra 1982, Mossey og Shapiro, viste således, at sammenhængen mellem selvvurderet helbred og dødelighed ikke forsvandt efter justering for køn, alder, indkomst, boligområde og medicinske diagnoser (6). De interviewede i undersøgelsen vidste tilsyneladende noget om deres helbred, som ikke var indeholdt i de medicinske diagnoser og som heller ikke kunne forklares ud fra socioøkonomiske eller -demografiske forhold. For at forstå sammenhængen mellem selvvurderet helbred og sygelighed samt dødelighed kan man forsøge at forklare, hvordan en persons selvvurderede helbred dannes rent kognitivt. Der er tale om komplicerede processer, hvor det ser ud til at personen foretager en samlet vurdering af sit somatiske og psykiske helbred. Personen inddrager medicinske diagnoser, symptomer, funktionsevne, alment velbefindende, viden om sin families sygdomshistorie, levetid etc. Endvidere foregår processerne i en given social og kulturel kontekst, hvorved normalitetsopfattelsen også kommer til at spille en vigtig rolle: Hvad er normalt for en person i en given alder og social placering? (10) I herværende undersøgelse anvendes følgende spørgsmålsformulering til måling af selvvurderet helbred: Hvordan vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? De mulige svarkategorier er: Virkelig god, god, nogenlunde, dårlig eller meget dårlig. Det fremgår af tabel 3.1, at der er en markant højere andel af beboerne i Korskærparken, der vurderer eget helbred som værende dårligt eller meget dårligt (15,1 %) sammenlignet med Danmark som helhed (5,6 %). Endvidere vurderer kun 18,8 % af beboerne i Korskærparken, at deres helbred er meget godt, hvor den tilsvarende andel i Danmark som helhed er 34,5 %.

14 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 14 Tabel 3.1 Selvvurderet helbred (procent) Korskærparken Danmark Meget godt 18,8 34,5 Godt 43,1 44,9 Nogenlunde 23,0 15,0 Dårligt 11,1 4,2 Meget dårligt 4,0 1,4 I alt 100,0 100,0 Antal svarpersoner I figur 3.1 ses, at der er kønsforskelle i selvvurderet helbred. Således vurderer 21,4 % af mændene, at deres helbred er meget godt og 43,9 %, at det er godt. De tilsvarende tal for kvindernes vedkommende er henholdsvis 16,3 % og 42,3 %. Der er 19,9 % af mændene og 26,0 % af kvinderne, der vurderer eget helbred som værende nogenlunde. I kategorien dårligt/meget dårligt selvvurderet helbred er der derimod ingen kønsforskelle. Samme tendens ses for Danmark som helhed, men kønsforskellen er mindre udtalt (4). 50,0 40,0 % 30,0 20,0 10,0 Mænd Kvinder 0,0 Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 3.1 Selvvurderet helbred opdelt på køn (procent) Det fremgår af tabel 3.2, at der er en større andel af borgere med anden etnisk herkomst (67,8 %), der vurderer sit helbred som værende godt eller meget godt sammenlignet med etniske danskere (59,5 %). Det kan skyldes den markant forskellige aldersfordeling, se tabel 2.2, s. 10. Derimod er der stort set ingen forskel mellem de to grupper i kategorierne dårligt og meget dårligt selvvurderet helbred. Når der er relativt flere danskere, der indplacerer sig i gruppen nogenlunde, kan det udover alder også skyldes kulturelle forskelle i forhold til opfattelsen af helbred, trivsel og velbefindende.

15 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 15 Tabel 3.2 Selvvurderet helbred fordelt på etnicitet (procent) Dansk Anden etnisk herkomst Meget godt 17,5 21,7 Godt 42,0 46,1 Nogenlunde 25,9 16,5 Dårligt 10,5 12,2 Meget dårligt 4,1 3,5 I alt 100,0 100,0 Antal svarpersoner Det ses af tabel 3.3, at andelen, der vurderer deres helbred som meget godt eller godt, er 61,3 % i Korskærparken, mens den i Danmark som helhed er 79,4 %. Andelen af borgere, der vurderer deres helbred som værende meget godt eller godt er størst i aldersgruppen år. For mændenes vedkommende falder andelen, der vurderer deres helbred som meget godt eller godt, jævnt med alderen. Hos kvinderne ses et lidt andet mønster, idet der er i aldersgruppen år er 39,6 %, der vurderer sit helbred som værende godt eller meget godt. Det er markant mindre end hos mændene, hvor andelen i samme aldersgruppe er 60,7 %. Endvidere har denne aldersgruppe en markant lavere andel, der vurderer sit helbred som værende meget godt sammenlignet med kvinder på 65 år og derover. Her er der 56,8 %, der vurderer sit helbred som værende godt eller meget godt. Der er en større andel af borgerne med lang uddannelse, der vurderer deres helbred som værende meget eller godt sammenlignet med borgerne med en kort eller mellem uddannelse. Blandt de erhvervsaktive er der en større andel med et godt eller meget godt selvvurderet helbred sammenlignet med ikke erhvervsaktive. En mindre andel blandt enlige vurderer deres helbred som værende godt eller meget godt i forhold til samlevende.

16 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 16 Tabel 3.3 Andel, der vurderer sit eget helbred som virkelig godt eller godt Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Danmark 79, Korskærparken 61,3 404 Mænd år 81, år 74, år 60, år 45,9 37 Mænd i alt 65,3 194 Kvinder år 76, år 65, år 39, år 56,8 44 Kvinder i alt 58,6 205 Uddannelse Lang 69,6 56 Mellem 63,0 200 Kort 57,4 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 77,4 168 Ikke erhvervsaktiv 50,2 217 Civilstand Samlevende 65,8 237 Enlig 56,3 167 % Figur 3.2 Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred fordelt på aldersgrupper og køn Borgerne i Korskærparken har et dårligere selvvurderet helbred sammenlignet med Danmark som helhed. Som det fremgår af afsnit 2.1 baggrund og formål er Korskærparken et socialt udsat boligområde, hvor en stor andel af borgerne modtager indkomsterstattende ydelser som kontanthjælp, revaliderings- og aktiveringsydelser. Der er mange enlige forsørgere og over halvdelen har en bruttoindkomst på under kr.

17 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia Korskærparken adskiller sig dermed fra Danmark som helhed. Således synes den socioøkonomiske situation at spille afgørende ind på selvvurderet helbred. 3.2 Stress Stress indgår i de fleste menneskers dagligsprog. Personer siger, at de er stressede, når de ikke kan overskue deres dagligdag og får en følelse af, at tingene vokser dem over hovedet. Det er den oplevelsesmæssige dimension af stress. Stress er en tilstand, der fysiologisk er karakteriseret af energimobilisering og psykologisk af anspændthed og ulyst (11;12). Der er en lang række definitioner på stress, men her skal Lazarus og Folkmanns definition fremhæves, fordi vekselvirkningen mellem individ og omgivelser indgår eksplicit i denne: Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende (13). Denne definition vælges, fordi der i herværende spørgeskemaundersøgelse primært spørges ind til stressorer, der forefindes i omgivelserne, se tabel 3.6. Stress kommer til udtryk hos mennesker på forskellige måder. Således er der en lang række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress. Som eksempler kan nævnes hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, angst, nervøsitet, irritabilitet, søvnløshed, vrede og manglende koncentrationsevne (14). Graden af stress og helbredsmæssige følgevirkninger afhænger af belastningens styrke og varighed samt af de personlige ressourcer. Længerevarende eller meget stærke belastninger kan medføre stressbetinget sygdom, fx hjertekarsygdom og depression. Allerede eksisterende sygdom kan desuden forværres af stress (15). I herværende undersøgelse fokuseres der udelukkende på den oplevelsesmæssige dimension af stressbegrebet. Det betyder, at der ikke nødvendigvis behøver at være tale om stress i fysiologisk forstand i form af en øget produktion af stresshormoner - blot personen føler sig stresset. I sundhedsprofilen i Korskærparken i 2008 er stressniveauet således målt ved følgende spørgsmål om oplevet stress: Føler du dig stresset i din dagligdag? Svarmulighederne er som følger: Ja ofte, ja af og til, næsten aldrig, nej aldrig. Dette spørgsmål er suppleret med et spørgsmål om kontrol med vigtige ting i personens liv: Hvor ofte er du i stand til at kontrollere de vigtige ting i dit liv? Svarmulighederne var som følger: Meget ofte, ofte, en gang i mellem, næsten aldrig, aldrig. Endvidere spørges der ind til konkrete stressorer som arbejdssituation, økonomi, boligsituation etc. Tabel 3.4 viser, hvor stor en andel, der ofte eller af og til føler sig stressede i deres dagligdag. Det fremgår, at der er en større andel kvinder (42,4 %) der føler sig stressede end mænd (36,3 %). Endvidere ses det, at kvinder i aldersgruppen år er den gruppe, der føler sig mest stressede. Både mænd og kvinder i gruppen 65+ føler sig markant mindre stressede end de yngre aldersgrupper. Således er der under 10 %, der føler sig stressede i den ældste aldersgruppe, mens det er over 40 % i de andre aldersgrupper. For begge køns vedkommende er der en større andel af borgere med en lang uddannelse, der føler sig stressede end borgere med en kort uddannelse, hvilket er i overensstemmelse med SUSY-undersøgelsen (4). Andelen, der føler sig stresset, er større blandt erhvervsaktive end ikke erhvervsaktive. Forskellen er størst for mændenes vedkommende. De samlevende kvinder føler sig mere stressede end enlige kvinder og mere stressede end mænd. Der er markant flere med anden etnisk herkomst end dansk, der føler sig stressede, sammenlignet med etniske danskere. Forskellen er mest udpræget blandt kvinder af anden

18 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 18 etnisk herkomst end dansk, hvor der er 61,9 % der føler sig stressede sammenlignet med 33,1 % af etniske danskere. For begge køns vedkommende er der en større andel blandt rygere, der føler sig stresset, sammenlignet med ikke-rygere. Forskellen er mest markant for mændenes vedkommende, hvor 43,5 % af rygerne føler sig stressede, mens 29,1 % af ikke-rygere føler sig stressede. I relation til vægt og stress ses det endvidere i tabel 3.4, at den største andel, der føler sig stressede, er blandt de undervægtige. Den næststørste andel er for mændenes vedkommende at finde blandt de svært overvægtige. Der ses ikke den samme tendens blandt kvinderne. For mændenes vedkommende er der stort set ikke forskel på stressniveauet for dem, der dyrker motion og dem, der ikke gør. For kvindernes vedkommende er forskellen lidt større, idet de stillesiddende kvinder er mere stressede (42,5 %) end dem, der dyrker hård motion (37 %). Tabel 3.4 Andel personer, der ofte eller af og til føler sig stressede i deres dagligdag (procent) Mænd Antal svarpersoner Kvinder Antal svarpersoner Alder år 45, , år 41, , år 42, , år 8,3 36 9,3 43 I alt 36, ,4 203 Uddannelse Kort 36, ,9 82 Mellemlang 32, ,1 97 Lang 44, ,9 27 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 45, ,3 69 Ikke erhvervsaktiv 23, ,0 127 Civilstand Samlevende 36, ,2 124 Enlig 34, ,5 82 Etnisk herkomst Dansk 35, ,1 142 Anden etnisk herkomst 39, ,9 63 Ryger dagligt Ja 43, ,6 70 Nej 29, ,2 136 Overvægt Undervægtig 50,0 8 45,5 22 Normalvægtig 37, ,4 85 Overvægtig 32, ,5 55 Svært overvægtig 44, ,0 20 Fysisk aktivitet Hård/motionsidræt 34, ,0 27 Lettere motion/stillesiddende 36, ,5 179 Af tabel 3.5 ses, at der er en større andel af kvinderne (17,6 %), der er påvirket af mere end 2 stressorer end mændene (13,9 %). Endvidere ses det, at andelen, der er påvirket er mere end 2 stressorer, er størst hos kvinder i aldersgruppen år (27,6 %). Hos borgere med en lang uddannelse, er det kun 5,4 %, der er

19 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 19 påvirket af mere end 2 stressorer, mens det hos borgere med mellem eller kort uddannelse er ca. 17 %. Sammenlignes med tabel 3.3, hvor det er de højst uddannede, der føler sig mest stressede, er der her den modsatte tendens. Der er en større andel bland de erhvervsaktive og samlevende, der er påvirket af mere end 2 stressorer, sammenlignet med henholdsvis ikke-erhvervsaktive og enlige. I relation til etnisk herkomst er der kun en marginal forskel. Tabel 3.5 Andel, der er påvirket af mere end 2 stressorer (procent) Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Korskærparken 15,4 404 Mænd år 21, år 19, år 13, år 0 37 Mænd i alt 13,9 194 Kvinder år 19, år 27, år 8, år 6,8 44 Kvinder i alt 17,6 205 Uddannelse Lang 5,4 56 Mellem 17,0 200 Kort 17,6 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 17,9 168 Ikke erhvervsaktiv Ψ 14,7 217 Civilstand Samlevende 16,9 237 Enlig 13,8 167 Etnisk herkomst Dansk 15,0 286 Anden etnisk herkomst 16,9 118 Ud af de i alt 24 kvinder, der er påvirket af mere end 2 stressorer, er 8 erhvervsaktive og 16 ikke erhvervsaktive. De 16, der ikke er erhvervsaktive, fordeler sig som følger: 6 studerende, 3 førtidspensionister, 1 hjemmegående og 6 kontanthjælpsmodtagere/dagpengemodtagere. Ψ De i alt 32 ikke erhvervsaktive, der er påvirket af mere end to stressorer fordeler sig som følger: 10 studerende, 5 førtidspensionister, 1 hjemmegående, 12 kontanthjælpsmodtagere/dagpengemodtagere og 4 pensionister/efterlønsmodtagere.

20 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 20 % Figur 3.3 Andel, der er påvirket af mere end 2 stressorer opdelt køn og aldersgrupper (procent) Af tabel 3.6 ses, at de oftest forekommende stressorer blandt borgere i Korskærparken er en usikker økonomisk situation samt egen sygdom. Således er der 25,5 % af borgerne, der er påvirket af en usikker økonomisk situation, mens 24 % er påvirket af egen sygdom. Kun 8,7 % er påvirket af problemer med partner/ børn. Tabel 3.6 Andel, der er påvirket af nedenstående stressorer (procent) Mænd Kvinder Stressorer Finansiel situation/økonomi 25,5 29,3 Boligsituation 12,8 19,2 Arbejdssituation/arbejdsløshed 18,9 23,1 Forhold til partner/børn 8,7 13,0 Egen sygdom 24,0 32,7 Sygdom hos partner, familie el. venner 17,3 23,1 Antal svarpersoner

21 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 21 4 Sygelighed Smerter eller ubehag i nakke, skulder, arme, hænder, ryg, lænd, ben samt hovedpine er de hyppigst rapporterede gener eller symptomer i Korskærparken Der er markant færre, der lider under sådanne smerter og symptomer i Korskærparken, sammenlignet med Danmark som helhed Der kan anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning (16). Kapitel 3 omhandlede det subjektive perspektiv på sundheds- og sygelighedstilstanden, hvor det er borgerens egen opfattelse og oplevelse af sin helbredssituation, der er afgørende. Dette kapitel omhandler det medicinske, professionelle perspektiv. Kapitlet bygger således på en biomedicinsk sygdomsopfattelse, der tager udgangspunkt i, hvad en person fejler(10). I denne opfattelse opereres der med et essentielt sygdomsbegreb. Det betyder, at enhver sygdom har nogle grundlæggende træk, der gør det muligt at identificere denne sygdom og adskille den fra øvrige sygdomme. Sygdomme betragtes som en slags naturfænomener, der kan opdages, diagnosticeres objektivt og muligvis behandles og endog udryddes. Sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning kan undersøges på flere forskellige måder (17). En måde er at gøre brug af de nationale danske informationssystemer, der blandt andet dækker den institutionsbehandlede sygelighed og dødelighed. Danmark er unik med sine CPR-numre og en lovgivning, der på en gang imødegår borgernes ret til beskyttelse af personfølsomme oplysninger og sikrer, at forskerne kan indsamle den fornødne viden. Registerundersøgelser kan således anvendes til belysning af dødeligheden i en befolkning, sygdoms- og indlæggelsesmønstre, sengedagsforbrug, forbrug af primær sundhedstjeneste etc. Ikke alle gener og lidelser fører imidlertid til kontakt med sundhedsvæsenet, selvom de belaster folks daglige liv. Ønskes også information om den del af sygeligheden, der ikke har ført til kontakt til sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at gennemføre særskilte undersøgelser i repræsentative udsnit af befolkningen, fx i et bestemt område. 4.1 Sygdom og sygelighed I herværende undersøgelse anvendes andelen af beboer i Korskærparken med gener, symptomer, og besvær indenfor en 14-dages periode som mål for sygdom og sygelighed. Gener og symptomer i hverdagen kan have forskellige årsager. Det kan forekomme som manifestationer af langvarige sygdomme eller skyldes enkeltstående sygdomsepisoder, som muligvis allerede indgår i eksisterende informationssystemer. Gener og symptomer kan også være de første manifestationer af en sygdom, som på sigt vil føre til kontakt med sundhedsvæsenet. Endelig kan gener og symptomer nogle gange forsvinde af sig selv. Uanset årsagen kan gener og symptomer belaste folks hverdag i betydeligt omfang. Derfor udgør rapportering af smerter og ubehag et væsentligt supplement til den registerbaserede viden om en befolkningsgruppes sundheds- og sygelighedstilstand (17). Det fremgår af tabel 4.1, at smerter eller ubehag i nakke, skulder, arme, hænder, ryg, lænd, ben samt hovedpine er de hyppigst rapporterede gener eller symptomer i Korskærparken. For alle rapporterede gener og ubehag er der markant færre, der lider under sådanne i dette lokalområde sammenlignet med

22 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 22 Danmark som helhed. Der er endvidere en markant lavere andel af borgerne i Korskærparken (4,7 %), der føler træthed sammenlignet med Danmark som helhed (28,6 %). En mindre del af denne divergens kan måske forklares ved, at borgerne i Korskærparken er yngre sammenlignet Danmark som helhed, se afsnit 2.5. Mange af de rapporterede gener og symptomer forværres således med alderen. Tabel 4.1 Andel med smerter eller ubehag indenfor en 14-dages periode (procent) Korskærparken Danmark Smerter eller ubehag i nakke, skulder, arme eller hænder 12,0 32,8 Smerter eller ubehag i ryg eller lænd 18,6 30,3 Smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder 15,9 30,5 Træthed 4,7 28,6 Hovedpine 13,0 22,8 Søvnbesvær/søvnproblemer 2,5 18,5 Forkølelse, snue, hoste 4,4 16,6 Åndedrætsbesvær, forpustethed 4,2 7,7 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 4,7 8,5 Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst 2,0 8,4 Svimmelhed 2,7 - Hurtig hjertebanken 2,0 5,3 Kvalme eller uro i maven 3,9 - Smerter eller ubehag ved hjertet, smerter i brystet 3,4 - Antal svarpersoner

23 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 23 5 Sundhedsadfærd Andelen af daglige rygere i Korskærparken er større sammenlignet med Danmark som helhed Der er færre daglige rygere blandt borgere med anden etnisk herkomst end dansk sammenlignet med danske borgere Næsten hver fjerde borger i Korskærparken er stillesiddende i fritiden En markant højere andel dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet blandt borgere af anden etnisk herkomst (30,4 %) sammenlignet med danske borgere (19,2 %) En markant lille andel af borgerne i Korskærparken overstiger Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser Tre fjerdedel af borgerne i Korskærparken spiser frugt og grønt dagligt eller næsten dagligt Blandt borgerne i Korskærparken er 12,3 % svært overvægtige Formålet med dette kapitel er at beskrive borgernes sundhedsadfærd i Korskærparken. Ved sundhedsadfærd forstås den del af en persons livsstil, der har betydning for en persons sundhed. Begrebet dækker både målrettede og bevidste handlinger for at opnå sundhed eller undgå sygdom og ubevidste handlinger, hvori overvejelser omkring sundhed og sygdom ikke indgår (18). Sundhedsadfærd betragtes i herværende fremstilling som en epidemiologisk risikofaktor, hvor der mere specifikt fokuseres på rygning, fysisk aktivitet, alkohol, kost og over- og undervægt. Borgerens sundhedsadfærd har blandt andet betydning for udvikling af en række såkaldte livsstilssygdomme som fx lungekræft, diabetes II og hjertekarsygdomme. Der er tale om sygdomme, der er meget belastende for det enkelte individ og dennes familie, men som også har store samfundsøkonomiske konsekvenser (19). Det er vigtigt at beskrive sundhedsadfærden i en befolkning med henblik på at kortlægge, hvilke områder sundhedsfremmende indsatser skal rettes i mod. I relation til begreber som livsstil og sundhedsadfærd er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det enkelte menneske langt fra kan tilskrives det fulde ansvar for sin egen sundhedsadfærd og helbredstilstand. Sundhedsadfærd og motivationen for at opretholde eller ændre en bestemt sundhedsadfærd udfolder sig indenfor nogle rammer, der er bestemt af en række samfundsmæssige, lokale og personlige ressourcer (18), se afsnit Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Samfundsmæssige ressourcer, der blandt andet omfatter lovgivning, normer, materielle vilkår, kultur og reklamer, har således betydning for sundhedsadfærden. Lovgivning er et meget anvendt og ofte også et effektivt politisk styringsmiddel til regulering af sundhedsadfærden i et samfund. Eksempler herpå er afgifter, forbud og andre restriktioner, der anvendes til regulering af fx tobak, alkohol og narkotika. Reklamer har som bekendt også en enestående gennemslagskraft på tværs af både kulturer og landegrænser (18). Hvem kender ikke Coca-Cola eller McDonalds? De lokale ressourcer omfatter de økonomiske og materielle ressourcer, normer, holdninger og færdigheder og viden, der er tilgængelige på arbejdet, i familie, i boligområdet og i det sociale netværk i øvrigt. Disse ressourcer er ofte skævt fordelt i befolkningen (18). Sandsynligheden for fysisk udfoldelse er eksempelvis større, hvis der i lokalområdet forefindes egnede faciliteter, fx grønne områder, cykelstier, træningsfaciliteter etc.

24 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 24 De personlige ressourcer omfatter erfaringer, færdigheder, viden, fysiske evner og egenskaber, fx køn, alder, genetiske dispositioner, intellektuelle egenskaber og personlighedstræk. Både arv og miljø har indflydelse på mange af disse ressourcer eller i hvert fald på, hvordan de kommer til at påvirke den enkeltes livssituation (18). Det ses af ovenstående, at sundhedsfremmende oplysningskampagner næppe er tilstrækkelige til at ændre en befolknings sundhedsadfærd i en positiv retning, men at de eksisterende samfundsmæssige, lokale og personlige ressourcer har en stor betydning. I de efterfølgende afsnit gennemgås de tidligere omtalte epidemiologiske risikofaktorer (rygning, fysisk aktivitet, alkohol, kost og over- og undervægt) en efter en med henblik på at kortlægge borgernes sundhedsadfærd i Korskærparken. 5.2 Rygning Tobaksrygning øger risikoen for en lang række alvorlige og ofte dødelige sygdomme som fx lungekræft, hjertekarsygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (20;21). Totalt er 24 % af alle dødsfald i Danmark rygerelaterede, svarende til ca dødsfald per år. Uden tobaksrelaterede dødsfald ville middellevetiden for mænd være ca. 3,5 år længere og for kvinder 3 år længere. Dermed er tobaksrygning er en af de mest afgørende faktorer for danskernes overdødelighed. Rygerelaterede sygdomme er meget belastende for individet og dennes familie, idet rygere, på trods af den nedsatte levetid, må forvente flere leveår med langvarig og belastende sygdom. Endelig er rygerelaterede sygdomme forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger i form af omkostninger til medicin, hospitalsophold, tabt eller reduceret produktion som følge af fravær fra arbejdsmarkedet etc. (21). Andelen af daglige rygere i Danmark har været faldende gennem en årrække. Dog er andelen af rygere i Danmark stadig større end i Finland og Sverige (19). Det fremgår af tabel 5.1 at 36,8 % af borgerne i Korskærparken ryger dagligt, hvilket er en større andel sammenlignet med Danmark som helhed (29,6 %). Endvidere fremgår det, at der er flere mænd (42,8 %) end kvinder (31,7 %), der er daglige rygere. Blandt mænd er andelen, der ryger dagligt, størst i aldersgrupperne år og år, mens der er en markant mindre andel af daglige rygere i den yngste og den ældste aldersgruppe. For kvindernes vedkommende ses et noget andet mønster, idet andelen af daglige rygere stort set er ens i de 3 første aldersgrupper (35-38 %), mens det er markant mindre i den ældste aldersgruppe (15,9 %). I relation til uddannelsesniveau er der stort set ikke nogen forskel i andelen af daglige rygere. Antallet af daglige rygere er større blandt de erhvervsaktive, sammenlignet med ikkeerhvervsaktive. I forhold til civilstand er andelen af rygere størst blandt enlige (42,5) sammenlignet med samlevende (33,3 %). Det ses endvidere er der er en markant større andel daglige rygere blandt etniske danskere (42,3 %) sammenlignet med borgere af anden etnisk herkomst (23,5 %).

25 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 25 Tabel 5.1 Andel der ryger dagligt (procent) Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Danmark 29, Korskærparken 36,8 404 Mænd år 27, år 46, år 55, år 29,7 37 Mænd i alt 42,8 194 Kvinder år 38, år 35, år 35, år 15,9 44 Kvinder i alt 31,7 205 Uddannelse Lang 35,7 56 Mellem 38,0 200 Kort 36,5 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 41,7 168 Ikke erhvervsaktiv 32,7 217 Civilstand Samlevende 33,3 237 Enlig 42,5 167 Etnisk herkomst Dansk 42,3 % 286 Anden etnisk herkomst 23,5 % 115 % Figur 5.1 Andel, der ryger dagligt opdelt på køn og aldersgrupper

26 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet af en hvis intensitet har en lang række positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Fysisk aktivitet mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes 2, osteoporose og derudover øges det sociale og mentale velbefindende (22). Det er estimeret, at i alt 7-8 % af alle dødsfald i Danmark kan relateres til fysisk inaktivitet i fritiden (læser, ser fjernsyn eller anden stillesiddende beskæftigelse). Personer, der er fysisk inaktive, dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end de fysisk aktive (23). Det fysiske aktivitetsniveau i befolkningen har i en årrække været faldende. En stadig stigende teknologisk udvikling og automatisering har medført, at meget arbejde er blevet mere stillesiddende. Endvidere er den daglige transport blevet mindre krævende, idet flere og flere tager bilen i stedet for cyklen. Manglende fysisk aktivitet på arbejdspladsen kompenseres ikke via øget fysisk aktivitet i fritiden (19). Sundhedsstyrelsens anbefalinger til voksne er, at de skal være fysisk aktive i mindst 30 minutter af moderat intensitet alle ugens dage. De 30 minutter må gerne deles op i mindre perioder i løbet af dagen. Moderat intensitet betyder at pulsen skal op, men på en sådan måde at det stadig er muligt at føre en samtale. Derudover anbefales 2 x 30 minutters fysisk aktivitet af hård intensitet i ugen, dvs. at pulsen skal op, således at det er vanskeligt at føre en samtale (24) Fysisk aktivitet i fritiden I Sundhedsprofilen for Korskærparken er graden af fysisk aktivitet i fritiden belyst gennem spørgsmålet, Hvis vi ser på det sidste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? Svarfordelingen fremgår af nedenstående tabel 5.2. Det fremgår, at næsten hver fjerde borger i Korskærparken er stillesiddende i fritiden (22,8 %), mens lidt over halvdelen (53,9 %) dyrker lettere motion i mindst 4 timer om ugen. I let motion medregnes også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til og fra arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet på en sådan måde, at det umiddelbart er muligt at sammenligne med Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Tabel 5.2 Fysisk aktivitet i fritiden (procent) Forekomst (%) Træner hårdt, dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 3,7 Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer om ugen 18,6 Spadserer, cykler, anden lettere motion mindst 4 timer om ugen 53,9 Læser, ser fjernsyn, bruger computeren, anden stillesiddende beskæftigelse 22,8 Uoplyst 1,0 Antal svarpersoner 404 Tabel 5.3 viser andelen, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden er defineret som borgere, der træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt eller flere gange om ugen, eller borgere der dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lign. mindst fire timer om ugen. Andelen af borgere i Korskærparken, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden (22,3 %) er mindre end i Danmark som helhed (26,5 %). Andelen

27 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 27 blandt mændene (33,0 %) er væsentlig større end blandt kvinderne (13,2 %). Blandt mændene falder andelen, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden med alderen. Således er der 63,6 % i aldersgruppen år, mens der er 18,9 % i aldersgruppen 65+. For kvindernes vedkommende falder andelen ligeledes med alderen i de tre første aldersgrupper, men andelen stiger igen for aldersgruppen 65+. Det er den markant lille andel i aldersgruppen år (4,2 %), der er årsag til, at kurven vender her. Det ses, at der er en mindre andel, der dyrker hård og mellemhård fysisk aktivitet i fritiden blandt borgere med en lang uddannelse (17,9 %) sammenlignet med borgere med en mellem (24,0 %) og kort uddannelse (22,3 %). Der er stort set ikke forskel på andelen, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden blandt de erhvervsaktive og de ikke-erhvervsaktive. I relation til civilstand er forekomsten højest blandt de samlevende (24,5 %) sammenlignet med de enlige (19,8 %). Der er en markant højere andel, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet blandt borgere af anden etnisk herkomst (30,4 %) sammenlignet med danske borgere (19,2 %) i Korskærparken. Det kan skyldes, at alderssammensætningen er forskellig i de to grupper, se tabel 2.2, s. 10. Tabel 5.3 Andel der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden (procent) Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Danmark 26, Korskærparken 22,3 404 Mænd år 63, år 30, år 27, år 18,9 37 Mænd i alt 33,0 194 Kvinder år 30, år 10, år 4, år 18,2 44 Kvinder i alt 13,2 205 Uddannelse Lang 17,9 56 Mellem 24,0 200 Kort 22,3 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 20,8 168 Ikke erhvervsaktiv 23,5 217 Civilstand Samlevende 24,5 237 Enlig 19,8 167 Etnisk herkomst Dansk 19,2 286 Anden etnisk herkomst 30,4 115

28 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 28 % Figur 5.2 Andel der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden opdelt på køn og aldersgrupper (procent)

29 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia Alkoholforbrug Et stort alkoholforbrug skader helbredet og øger risikoen for tidlig død. Hvert år er mindst dødsfald relaterede til alkohol, hvilket svarer til ca. 5 % af samtlige dødsfald i Danmark. Alkohol er årsag til tab i danskernes middellevetid på et år og 4 måneder for mænd og 6-7 måneder for kvinder. Derudover belaster et stort alkoholforbrug livskvaliteten både for personen selv og dennes familie. Et stort alkoholforbrug øger også risikoen for vold. Endelig et stort alkoholforbrug belastende for samfundsøkonomien, idet det medfører flere sygehusindlæggelser, hyppigere kontakt med egen læge, fravær fra job etc. (25). Sundhedsstyrelsen fraråder kvinder at drikke mere end 14 genstande og mænd mere end 21 genstande om ugen. Derudover råder de til at drikke max 5 genstande ad gangen, fx på en aften (26). Det fremgår af tabel 5.4, at andelen af borgere i Korskærparken, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser indenfor den seneste uge (1,8 %) er markant mindre end andelen i Danmark som helhed (14,3 %). Andelen af mænd, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse (2,6 %) er større end andelen af kvinder (1,0 %). Hos mændene er andelen størst i aldersgruppen 65+ (8,1 %) efterfulgt af aldersgruppen år (3,0 %). Det ses endvidere, at ingen af anden etnisk herkomst overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Tabel 5.4 Andel der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (procent) Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Danmark 14, Korskærparken 1,8 404 Mænd år 3, år 1, år år 8,1 37 Mænd i alt 2,6 194 Kvinder år år 1, år 2, år - 44 Kvinder i alt 1,0 205 Etnisk herkomst Dansk 1,8 286 Anden etnisk herkomst 0 115

30 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia Kost Der er evidens for, at gode kostvaner har betydning for forebyggelse hjertekarsygdomme, der er en af de store folkesygdomme i Danmark. Sammenhængen mellem kost og forskellige kræftsygdomme og muskelog skeletlidelser er langt mindre entydig og indgår derfor ikke i de følgende tal. Hvert år er dødsfald relateret til indtag af for store mængder mættet fedt, svarende til 4 % af samtlige dødsfald. For lidt frugt og grønt giver et tilsvarende antal. For tidlig død på grund af dødsfald relateret til mættet fedt og for lidt frugt og grønt medfører et tab i danskernes middellevetid på fem måneder for mænd og fire måneder for kvinder. Kosten består af mange forskellige kostemner og dermed af forskellige næringsstoffer. Det er mere kompliceret at måle kostvaner sammenholdt med eksempelvis rygevaner (27). I herværende undersøgelse er der spurgt til, hvor ofte borgerne spiser frugt og grønt. Det fremgår af tabel 5.5 at 74,1 % af borgerne i Korskærparken spiser frugt eller grøntsager dagligt eller næsten dagligt. Der er en større andel kvinder (80,0 %), der spiser frugt og grønt end mænd (66,3 %). For både mænd og kvinder er andelen størst i aldersgruppen år, mens den er mindst i aldersgruppen år. Det ses endvidere, at etnisk herkomst stort set ikke har betydning for indtag af frugt og grønt. Tabel 5.5 Andel der spiser frugt eller grøntsager dagligt eller næsten dagligt (procent) Spiser frugt eller grøntsager dagligt/næsten dagligt Antal svarpersoner Mænd år 63, år 64, år 72, år 62,2 37 Mænd i alt 66,3 193 Kvinder år 53, år 81, år 87, år 84,1 44 Kvinder i alt 80,0 205 Alle 74,1 394 Etnisk herkomst Dansk 72,7 286 Anden etnisk herkomst 74, Overvægt og undervægt Overvægt øger risikoen for en række alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og visse kræftformer samt forværrer prognosen for lidelser i bevægeapparatet. Undervægt er i dag primært forbundet med alvorlige somatiske og psykiske sygdomme. Eksempler på somatiske lidelser forbundet med undervægt er for højt stofskifte og AIDS. Psykisk betinget undervægt ses mest blandt unge kvinder som en følge af spiseforstyrrelser. Tidligere var undervægt mere udbredt end i dag i de vestlige lande og skyldtes fejl- og underernæring (19).

31 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 31 Hvert år dør danskere på grund af overvægt. Det svarer til lidt over 2 % af alle dødsfald. Overvægt er årsag til et tab i danskernes middellevetid på tre måneder for mænd og otte måneder for kvinder. Undersøgelser viser, at moderat overvægtige og svært overvægtige har hyppigere kontakt til egen læge, har flere sygedage og er oftere indlagt på hospitalet, hvilket virker belastende på samfundsøkonomien (28). Andelen af svært overvægtige er kraftigt stigende i hele den vestlige verden og menes at være hovedårsagen til stigningen i forekomsten af type 2 diabetes (28;29). Tvillingeundersøgelser og andre familieundersøgelser har vist, at svær overvægt og fedme har en klar genetisk komponent, men ændrede livsvilkår over de sidste generationer spiller utvivlsomt også en stor rolle for fedmeepidemien (30). Ændret sundhedsadfærd i form af faldende fysisk aktivitetsniveau og stigende fedtindhold i kosten antages også at have stor betydning for forekomsten af fedme og overvægt i den danske befolkning (31). Body Mass Index (BMI) er et mål til klassifikation af vægt og anvendes ofte til at belyse forekomsten af eksempelvis overvægt og fedme i befolkningsgrupper. BMI beregnes som vægten i kg divideret med kvadratet på højden målt i meter, kg/m 2. I henhold til BMI kan vægt klassificeres som følger (32): Undervægt < 18,5 Normalvægt 15,5 24,9 Moderat overvægt 25,0 29,9 Svær overvægt 30 BMI siger ikke noget om fedtfordelingen på kroppen og derfor kan personer med samme BMI have vidt forskellige taljemål. Fedtfordelingen har betydning for den risiko, der er forbundet med overvægten. En stor fedtmængde på maven er således forbundet med en større risiko for at udvikle fedmerelaterede sygdomme sammenlignet med en mere perifer fedtfordeling (19). Det fremgår af tabel 5.6, at andelen af normalvægtige er ca. 47 % for begge køn. Det ses, at andelen af moderat overvægtige og svært overvægtige er større for mænd (35,9 % og 13,6 %) end for kvinder (30,1 % og 10,9 %). Endvidere er der en markant større andel af undervægtige kvinder sammenlignet med mænd. Tabel 5.6 Andelen af borgere der er undervægtige, normalvægtige og overvægtige (procent) Mænd Kvinder BMI Undervægtig 4,3 12,0 Normalvægtig 46,2 47,0 Moderat overvægtig 35,9 30,1 Svært overvægtig 13,6 10,9 Antal svarpersoner Af tabel 5.7 ses, at 45,2 % af alle borgere i Korskærparken er moderat overvægtige eller svært overvægtige. Det ses endvidere, at 49,5 % af mændene er moderat eller svært overvægtige, mens det tilsvarende tal for kvinder er 41,0 %. Andelen af moderat eller svært overvægtige er størst i aldersgrupperne 65+ og år. Der er flest overvægtige blandt borgere med en mellem uddannelse, mens der kun er en ubetydelig forskel på borgere med kort uddannelse (41,9 %) og borgere med lang uddannelse (40,4 %). Der er en større andel

32 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 32 blandt de danske borgere (49,0 %), der er overvægtige eller svært overvægtige sammenlignet med andelen blandt borgere af anden etnisk herkomst (37,3 %). Tabel 5.7 Andel af borgere der er overvægtige eller svært overvægtige (procent) Forekomst (%) Total Korskærparken 45,2 Køn Mænd 49,5 Kvinder 41,0 Alder år 12, år 47, år 49,0 65+ år 59,7 Uddannelse Lang 40,4 Mellem 49,2 Kort 41,9 Etnisk herkomst Dansk 49,0 Anden etnisk herkomst 37,3 Det fremgår af tabel 5.8, at 12,3 % af borgerne i Korskærparken er svært overvægtige, hvilket stort set svarer til andelen i Danmark som helhed (11,4 %). I alt 13,7 % af mændene i Korskærparken er svært overvægtige, mens det for kvinderne er 10,9 %. I forhold til uddannelsesniveau er der ingen markante forskelle i andelen af svært overvægtige. Andelen af svært overvægtige er markant større blandt de erhvervsaktive (16,9 %) sammenlignet med de ikke erhvervsaktive (9,2 %). I relation til civilstand ses det, at forekomsten af svær overvægt er højere blandt samlevende (13,4 %) end blandt enlige (10,6 %). Der er en lidt større andel danskere (12,9 %), der er svært overvægtige sammenlignet med borgere af anden etnisk herkomst (10,9 %).

33 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 33 Tabel 5.8 Andel, der er svært overvægtig (procent) Forekomst (%) Antal Total Danmark 11, Korskærparken 12,3 367 Mænd år 3, år 18, år 15, år 12,1 33 Mænd i alt 13,7 183 Kvinder år år 9, år 23, år 7,7 39 Kvinder i alt 10,9 183 Uddannelse Lang 11,5 52 Mellem 13,4 179 Kort 11,0 136 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 16,9 154 Ikke erhvervsaktiv 9,2 195 Civilstand Samlevende 13,4 216 Enlig 10,6 151 Etnisk herkomst Dansk 12,9 255 Anden etnisk herkomst 10,9 110 % 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 5.3 Andel, der er svært overvægtige, opdelt på køn og aldersgrupper (procent)

34 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 34 6 Sociale relationer Blandt borgerne i Korskærparken træffer 20,1 % sin familie sjældnere end en gang om måneden Der er 40.9 % af borgere af anden etnisk herkomst, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden Blandt borgerne i Korskærparken træffer 13,7 % % venner og bekendte sjældnere end en gang om måneden Der er 32,1 % af borgerne i Korskærparken, der ofte eller en gang i mellem er uønsket alene Blandt borgere, der ofte er uønsket alene, har 58,1 % et nogenlunde eller dårligt selvvurderet helbred Det har længe været kendt, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Således påviser et klassisk studie fra 70erne, at personer med stærke sociale relationer har en lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer(33). Hvert år er dødsfald i Danmark relateret til svage sociale relationer, hvilket svarer til 1,8 2,6 % af alle dødsfald. Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit 3 år for tidligt, mens kvinder med svage sociale relationer dør i gennemsnit 2-3 måneder for tidligt. Svage sociale relationer er årsag til et tab i danskernes middellevetid på 3-6 måneder for mændene og 2 3 måneder for kvinderne. Svage sociale relationer er i den omtalte undersøgelse defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie, eller personer, der ikke forventer at få hjælp af andre i tilfælde af sygdom (34). Ifølge Due et al. kan sociale relationer beskrives ud fra henholdsvis en strukturel og funktionel dimension. Den strukturelle dimension, også kaldet den kvantitative dimension, dækker over hvor mange og hvilke individer, der er i netværket, samt hvilke forbindelser der er mellem individerne. Den funktionelle dimension beskriver, hvordan de sociale relationer fungerer, herunder hvilken grad af følelsesmæssig støtte og praktisk hjælp en person kan hente i de sociale relationer. I den forbindelse skal det nævnes, at sociale relationer også kan virke belastende, fx i forbindelse med sygdom hos børn, ægtefælle eller andre nære slægtninge eller venner (35). 6.1 Den strukturelle dimension af sociale relationer Familien, venner og bekendte er vigtige elementer i de fleste menneskers sociale relationer igennem livet, men der er store køns- og aldersforskelle. For børn er den nære familie meget vigtig og når børnene vokser op, indtager vennerne en stadig større rolle. Der er store forskelle på kvinder og mænds sociale relationer, idet kvinder generelt har flere kontakter og et bredere netværk end mænd, mens mænd i højere grad har relationer til eksempelvis kolleger (36). Den strukturelle dimension belyses i herværende undersøgelse ud fra to spørgsmål, nemlig hvor ofte borgeren træffer sin familie og hvor ofte borgeren træffer sine venner og bekendte. Resultaterne fremgår af henholdsvis tabel 6.1 og tabel 6.2. Tabel 6.1 viser andelen af borgere i Korskærparken, der træffer sin familie sjældnere end en gang i måneden. Det fremgår, at 20,1 % af borgerne træffer sin familie sjældnere end en gang om måneden, hvilket er næsten dobbelt så stor en andel som i Danmark som helhed (10,6 %). For begge køn ses den største andel i aldersgruppen år. For kvinderne adskiller denne aldersgruppe sig markant fra de øvrige aldersgrupper, mens andelen i aldersgruppen år blandt mændene stort set er på samme niveau. Der er en større andel, der træffer deres familie sjældnere end en gang i måneden, blandt borgere

35 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 35 med en kort uddannelse (25,7 %) end blandt borgere med en lang (21,4 % )eller en mellem lang uddannelse (16,0 %). Der ses ingen forskel mellem erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive. Andelen, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, er større blandt de samlevende (23,2 %)end blandt de enlige (16,2 %). Det fremgår endvidere, at andelen, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, er markant større blandt borgere af anden etnisk herkomst(40,9 %) sammenlignet med danskere (11,5 %). Det kan hænge sammen med, at borgere med anden etnisk herkomst ikke har så meget familie i nærheden. Tabel 6.1 Andel, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden (procent) Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Danmark 10, Korskærparken 20,1 404 Mænd år 15, år 25, år 23, år 16,2 37 Mænd i alt 21,1 194 Kvinder år 11, år 27, år 14, år 13,6 44 Kvinder i alt 19,5 205 Uddannelse Lang 21,4 56 Mellem 16,0 200 Kort 25,7 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 19,0 168 Ikke erhvervsaktiv 20,3 217 Civilstand Samlevende 23,2 237 Enlig 16,2 167 Etnisk herkomst Dansk 11,5 286 Anden etnisk herkomst 40,9 115

36 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 36 % Figur 6.1 Andel, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, fordelt på køn og aldersgrupper (procent) Tabel 6.2 viser andelen, der træffer venner og bekendte sjældnere end en gang om måneden. Det fremgår, at 13,7 % af borgerne i Korskærparken træffer venner og bekendte sjældnere end en gang om måneden. Det er dobbelt så stor en andel som i Danmark som helhed. For begge køn er andelen størst i aldersgruppen 65+ år, mens den er mindst i aldersgruppen år. Blandt borgere med en kort uddannelse træffer 18,2 % venner og bekendte sjældnere end en gang om måneden, mens andelen er 14,3 % for borgere med en lang uddannelse. Der er en større andel blandt de ikke erhvervsaktive sammenlignet med de erhvervsaktive. I forhold til civilstand er andelen, der træffer venner og bekendte sjældnere end en gang om måneden, større blandt enlige (15,6 %)end blandt samlevende (12,7 %). Det fremgår endvidere, at andelen, der træffer deres venner sjældnere end en gang om måneden er mindre blandt borgere af anden etnisk herkomst (11,3 %) sammenlignet med danskere (14,7 %).

37 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 37 Tabel 6.2 Andel der træffer venner eller bekendte sjældnere end en gang om måneden (procent) Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Danmark 6, Korskærparken 13,7 404 Mænd år 6, år 14, år 14, år 21,6 37 Mænd i alt 14,4 194 Kvinder år 3, år 13, år 10, år 20,5 44 Kvinder i alt 13,2 205 Uddannelse Lang 14,3 56 Mellem 10,5 200 Kort 18,2 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 10,1 168 Ikke erhvervsaktiv 16,1 217 Civilstand Samlevende 12,7 237 Enlig 15,6 167 Etnisk herkomst Dansk 14,7 286 Anden etnisk herkomst 11,3 115 % Figur 6.2 Andel, der træffer venner eller bekendte sjældnere end en gang om måneden, opdelt på køn og aldersgrupper (procent)

38 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 38 Som det fremgår af ovenstående, er der stillet to separate spørgsmål om omfanget af social kontakt, et spørgsmål vedrørende kontakt til familien og et spørgsmål vedrørende kontakt til venner og bekendte. Det er ikke umiddelbart muligt at se, om fx kontakt med venner og bekendte anvendes som kompensation for kontakt med familie eller vice versa. Endvidere medfører spørgsmålsformuleringen, at kontakt med kolleger måske ikke indgår i borgerens overvejelser og svar, medmindre disse kan henregnes som venner og bekendte. Derfor er det ikke muligt at give en vurdering af omfanget af borgernes samlede sociale kontakt. 6.2 Den funktionelle dimension af sociale kontakter Den funktionelle dimension af sociale relationer er i Sundhedsprofilen for Korskærparken belyst ved at spørge borgeren om, hvor ofte de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Svarerne ses i tabel 6.3. Samlet set peger forskningen i retning af, at få sociale relationer og mangel på støtte fra de sociale relationer øger modtageligheden for sygdomme og/eller forsinker helbredelsen fra disse. Sociale relationers betydning for helbredet er undersøgt både i relation til somatiske og psykiske sygdomme (36). I Sundhedsprofilen for Korskærparken er denne sammenhæng søgt belyst ved at koble spørgsmålet om selvvurderet helbred med spørgsmålet om, hvor ofte en borger er alene, selvom borgeren egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre, se tabel 6.4. Tabel 6.3 viser, at 32,1 % af borgerne i Korskærparken ofte eller en gang i mellem er uønsket alene. Det er en markant større andel end i Danmark som helhed (3,2 %). For begge køn er andelene størst i aldersgrupperne år og år. Hverken uddannelse eller erhvervsstatus synes at have nogen nævneværdig betydning for andelen, der er uønsket alene. I forhold til civilstand er andelen, der ofte eller en gang i mellem er uønsket alene, større blandt de enlige (40,1 %)end blandt de samlevende (27,0 %). Der er en lidt større andel af borgere af anden etnisk herkomst (34,8 %), der ofte eller en gang imellem er uønsket alene sammenlignet med borgere af dansk oprindelse (31,5 %).

39 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 39 Tabel 6.3 Andel, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene (procent) Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Danmark 3, Korskærparken 32,1 404 Mænd år 27, år 39, år 32, år 18,9 37 Mænd i alt 31,4 194 Kvinder år 20, år 39, år 37, år 22,7 44 Kvinder i alt 34,1 205 Uddannelse Lang 30,4 56 Mellem 32,0 200 Kort 33,8 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 31,0 168 Ikke erhvervsaktiv 33,6 217 Civilstand Samlevende 27,0 237 Enlig 40,1 167 Etnisk herkomst Dansk 31,5 286 Anden etnisk herkomst 34,8 115 % Figur 6.3 Andel, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene, opdelt på køn og aldersgrupper (procent)

40 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 40 Af tabel 6.4 fremgår det, at der er en større andel, der har et nogenlunde eller dårligt selvvurderet helbred blandt borgere, der ofte er uønsket alene (58,1 %) end blandt borgere, der sjældent eller aldrig er uønsket alene (23,3 % / 35,7 %). Tabel 6.4 Andel der vurderer eget helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt i forhold til, hvorvidt de er uønsket alene (procent) Nogenlunde, dårligt, eller meget dårligt selvvurderet helbred Antal svarpersoner Ja, ofte 58,1 43 Ja, en gang mellem 42,0 88 Ja, men sjældent 23,3 43 Aldrig 35,7 230

41 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 41 7 Diskussion og anbefalinger Med sundhedsprofilen for Korskærparken er der tegnet et billede af sundhedstilstanden i et socialt udsat boligområde i Fredericia Kommune. Der er indsamlet viden fra borgere, der traditionelt ikke deltager i denne type undersøgelser, idet der udover telefoninterviews er benyttet besøgsinterviews med anvendelse af flersprogede interviewere. Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i stikprøven svarer således til andelen i hele boligområdet. Sundhedsprofilen for Korskærparken bekræfter teorier om social ulighed i sundhed, idet en større andel af borgerne i dette socialt udsatte bogligområde har et dårligt selvvurderer helbred sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er endvidere en stor andel af borgerne, der føler sig stressede i deres hverdag. I relation til borgernes sundhedsadfærd er der flere rygere og overvægtige samt færre, der er fysisk aktive, sammenlignet med Danmark som helhed. Endelig er der en stor andel af borgerne i Korskærparken, der har svage sociale relationer. De træffer sjældent familie og venner og er ofte uønsket alene. Sundhedsprofilen viser, at kvinder har et dårligere selvvurderet helbred end mænd. Endvidere føler kvinder i aldersgruppen år sig markant mere stressede end andre. Med hensyn til deres sundhedsadfærd er der den modsatte tendens i relation til køn. Kvinderne ryger mindre, drikker mindre alkohol og spiser mere frugt og grønt. Endvidere er der en mindre andel blandt kvinderne, der er svært overvægtige. Dog er der markant flere mænd, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Sundhedsprofilen for Korskærparken indikerer, at sundhedstilstanden blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk ikke er dårligere end sundhedstilstanden hos danskerne i boligområdet. Dette står i modsætning til resultaterne af en nyere dansk undersøgelse af Singhammer, der finder store forskelle mellem etniske minoriteter og etniske danskere (37). I undersøgelsen sammenligner Singhammer de etniske minoriteter med gennemsnitsdanskeren, mens sammenligningsgrundlaget i en lokal sundhedsprofil er danskere i samme boligområde og dermed i samme sociale kontekst. Udviklingen i social ulighed i sundhed hænger sammen med en række forhold, herunder sundhedsadfærd, sociale relationer, social arv, strukturelle forhold på lokal- og samfundsniveau etc. Med udgangspunkt i sundhedsprofilen for Korskærparken kan der med fordel arbejdes videre med følgende indsatsområder: 1. Målrettede og flerstrengede indsatser i forhold til KR(A)MS-faktorerne kost, rygning, alkohol, motion og stress Nærmiljøer, hvor der bor en stor andel af mindre ressourcestærke borgere, er præget af dårligere levekår og dårlige sundhedsvaner. Derfor er det vigtigt, at der tages højde for de særlige sundhedsproblemer, der eksisterer i et nærmiljø som Korskærparken. Ofte vil det være vanskeligt at tilrettelægge og fastholde enkelte indsatser, hvis de ikke tænkes sammen i et helhedsperspektiv. Det er således vigtigt, at KRAMS-faktorerne tænkes i sammenhæng med det hele liv, eksempelvis kan arbejdsmarkedstilknytning og socioøkonomiske forhold være vigtige elementer, der bør arbejdes med sideløbende. Yderligere er det centralt, at indsatserne skal være målrettede og forankrede i lokalsamfundet for at nå så mange forskellige grupper i Korskærparken om muligt. Som det fremgår af sundhedsprofilen, er det dog ikke alle grupper, som har det samme behov for eksempelvis

42 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 42 rygestopkurser, og derfor er det bedre at tilrettelægge indsatser specifikt rettet mod de målgrupper, hvor det vil have størst effekt. Indsatserne skal derfor rettes mod etablering af strukturelle mulighedsstrukturer samt ske ved anvendelse af information, uddannelse og borgerinddragelse. Et sidste element som er afgørende er, at indsatserne tilrettelægges, så der tænkes i fastholdelse af livsstils- og adfærdsændringer efter selve interventionsperioden er ophørt. 2. Etablering af borgerinddragelse og skabelse af social kapital Etablering af rum, hvor borgerne i lokalsamfundet kan mødes både gruppevis og på tværs af forskellige grupper. Det er en god ide at styrke aktiviteter og faciliteterne omkring Medborgerhuset Korskærparken, så det bliver borgernes hus. Dermed kommer Medborgerhuset til at udgøre en platform for forskellige grupper af borgere. Det er centralt at forankre aktiviteterne ved borgerne selv, så de opnår medbestemmelse og høj grad af borgerinddragelse. Yderligere kan det være en strategi at ændre boligområdets ry samt forsøge at få en større grad af dialog mellem de forskellige grupperinger i området, og den vej rundt søge at skabe en større følelse af sammenhold og fællesskab i området. 3. Opsamle viden om hvilke typer af indsatser, der virker overfor socialt udsatte gruppers sundhed Der mangler viden om, hvilke type af indsatser, der virker overfor socialt udsatte gruppers sundhed. Socialt udsatte grupper er ofte udsat for forskellige risici, der har negative konsekvenser for helbredet. Disse risici kan være livsstilsrelaterede, fx rygning og misbrug. Risiciene kan også være af mere psykosocial karakter for eksempel stress eller marginalisering. Den øgede sygelighed har en række konsekvenser af både sundhedsmæssig og social karakter, hvilket kræver en helhedsorienteret og tværfaglig indsats af kommunen. En helhedsorienteret strategi indebærer, at både den sundhedsmæssige, sociale og pædagogiske indsats tænkes ind i forebyggelsesarbejdet. Et centralt værktøj kan i den forbindelse være at tilrettelægge flerstrengede indsatser for specifikke målgrupper, at få opsamlet eksisterende og ny viden samt at evaluere de tiltag, der igangsættes. 4. Videreudvikling af sundhedsprofilen og tilrettelæggelse af interventioner Profilen fokuserer på borgere fra 16 år og opefter og i det videre arbejde med sundhedsprofilen er det derfor oplagt at inddrage undersøgelser af sundhedstilstanden hos børn og unge under 16 år i området. Det er vigtigt med en tidlig opsporing og tidlig indsats overfor børn og unge, så den negative sociale arv brydes. Yderligere lægger sundhedsprofilen op til nogle uddybende kvalitative undersøgelser eksempelvis af hvorfor sundhedstilstanden blandt de etniske borgere i området er så høj, af årsager til kvinders dårlige selvvurderede helbred og af hvordan social marginalisering influerer på sundhed, trivsel og stress. Yderligere udgør sundhedsprofildataene en vigtig kilde til flere kvantitative undersøgelser af eksisterende data, hvor forskellige problematikker analyseres mere i dybden. Sundhedsprofildataene og de kvalitative undersøgelser kan således danne et solidt fundament for tilrettelæggelse af fremtidige systematiske og målrettede sundhedsfremme interventioner i området.

43 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 43 8 Litteraturliste (1) Google Earth, Image 2010 COWI A/S [computer program] (2) Danmarks Statistik. Statistics Denmark 2007 January 1 [citeret 2007 Jan 4];tilgængelig på: URL: (3) Rikker Skipper Hansen. Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg Esbjerg: Sundhuset; (4) Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Illemann Christensen A, et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed; (5) Zachariae B. Helbredsrelateret livskvalitet. Ugeskr Læger 2008 Mar 3;170(10):819. (6) Mossey JM, Shapiro E. Self-rated health: a predictor of mortality among the elderly. Am J Public Health 1982 Aug;72(8): (7) DeSalvo KB, Bloser N, Reynolds K, He J, Muntner P. Mortality prediction with a single general selfrated health question. A meta-analysis. J Gen Intern Med 2006 Mar;21(3): (8) Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. J Health Soc Behav 1997 Mar;38(1): (9) Søndergård Kristensen T. Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø: er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb i arbejdsmiljøforskning og forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet; (10) Søndergård Kristensen T. Sygdom og årsager til sygdom. I: Iversen L, Søndergård Kristensen T, Holstein BE, Due P, editors. Medicinsk sociologi: samfund, sundhed og sygdom. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; p (11) Søndergård Kristensen T. Stress og psykosomatiske sygdomme. I: Iversen L, Søndergård Kristensen T, Holstein BE, Due P, editors. Medicinsk sociologi: samfund, sundhed og sygdom. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; p (12) Warr P. The mesurement of well-being and other aspects of mental health. J Occup Psychol 1990;63: (13) Lazarus RS, Folkman S. Stress, appraisal, and coping. New York: Springer; (14) Netterstrøm B. Stress på arbejdspladsen: årsager, forebyggelse og håndtering. 1. udgave ed. København: Hans Reitzel; (15) Netterstrøm B. Kapitel 22 Stress. In: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, editors. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007.København: Statens Institut for Folkesundhed; (16) Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Illemann Christensen A, et al. Kapitel 1 Baggrund og formål. In: Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Illemann Christensen

44 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 44 A, et al., editors. Sundhed & sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987.København: Statens Institut for Folkesundhed; p (17) Illemann Christensen A, Eriksen L, Ekholm O, Zimmermann E, Kjøller M. Kapitel 4 Sygelighed. I: Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Illemann Christensen A, et al., editors. Sundhed & sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987.København: Statens Institut for Folkesundhed; p (18) Christensen U, Albertsen K. Teorier om dannelse og forandring af livsstil. I: Iversen L, Søndergård Kristensen T, Holstein BE, Due P, editors. Medicinsk sociologi: samfund, sundhed og sygdom. 1. udgave ed. København: Munksgaard Danmark; p (19) Illemann Christensen A, Eriksen L, Ekholm O, Zimmermann E, Kjøller M, Grønbæk M, et al. Kapitel 3 Sundhedsadfærd. I: Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Illemann Christensen A, et al., editors. Sundhed & sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987.København: Statens Institut for Folkesundhed; p (20) Prescott EI, Clemmensen IH, Juel K. Tobak. Ugeskr Læger 2004 Apr 19;166(17): (21) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Kapitel 5 Rygning. I: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, editors. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark.København: Statens Insitut for Folkesundhed; p (22) Bauman AE. Updating the evidence that physical activity is good for health: an epidemiological review J Sci Med Sport 2004 Apr;7(1 Suppl):6-19. (23) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Kapitel 8 Fysisk inaktivitet. I: Juel K, Sørensen J, Brønnum- Hansen H, editors. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark.København: Statens Insitut for Folkesundhed; p (24) Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet - Anbefalinger til voksne. Sundhedsstyrelsen 2010 [citeret 2010 Jun 15];tilgængelig på: URL: sne.aspx (25) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Kapitel 6 Alkohol. I: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, editors. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark.København: Statens Insitut for Folkesundhed; p (26) Sundhedsstyrelsen. Alt om alkohol. Sundhedsstyrelsen 2010 [citeret 2010 Jun 15];tilgængelig på: URL: (27) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Kapitel 10 Usund Kost. I: Juel K, Sørensen J, Brønnum- Hansen H, editors. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark.København: Statens Insitut for Folkesundhed; p (28) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Kapitel 9 Overvægt. I: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, editors. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark.København: Statens Insitut for Folkesundhed; p

45 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 45 (29) Bjorntorp P. Obesity. Lancet 1997 Aug 9;350(9075): (30) Echwald SM, Larsen PJ, Pedersen OB, Sorensen TI. Fedmens genetik. Ugeskr Læger 2006 Jan 9;168(2): (31) Heitmann BL. Overvægt og fedme: befolkningens sundhed set i relation til den øgede forekomst af fedme i Danmark: grundlag for en forebyggelsesindsats. 1. udgave ed. København: Sundhedsstyrelsen; (32) World Health Organization. Obesity and Overweight - Fact Sheet no 311. World Health Organization 2010 [citeret 2010 Jun 15];tilgængelig på: URL: (33) Berkman LF, Syme SL. Social networks, host resistance, and mortality: a nine-year follow-up study of Alameda County residents. Am J Epidemiol 1979 Feb;109(2): (34) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Kapitel 19 Svage sociale relationer. I: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, editors. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark.København: Statens Insitut for Folkesundhed; p (35) Due P, Holstein B, Lund R, Modvig J, Avlund K. Social relations: network, support and relational strain. Soc Sci Med 1999 Mar;48(5): (36) Lund R, Due P. Sociale relationer og helbred. I: Iversen L, Søndergård Kristensen T, Holstein BE, Due P, editors. Medicinsk sociologi: samfund, sundhed og sygdom. 1. udgave ed. København: Munksgaard Danmark; p (37) Singhammer J. Etniske minoriteters sundhed.århus: Region Midtjylland, Center for Folkesundhed; 2008.