Fredensborg Kommunes EXIT-strategi

Transkript

1 Fredensborg Kommunes EXIT-strategi Sagsnummer: 13/14351 Sagsansvarlig: HEB Beslutningstema: Beslutning om fortsættelse af kommunens individorienterede indsatser for at hjælpe medlemmer af kriminelle og utryghedsskabende ungdomsgrupperinger til EXIT. Sagen omfatter ikke strukturelle initiativer ift. problemstillingerne, men alene de individorienterede. Sagsfremstilling og økonomi: 1. Kommunens politik Fredensborg Kommune oplever at et antal unge har en kriminel eller utryghedsskabende adfærd i Kokkedal og Nivå. Både den egentlige kriminalitet og den utryghedsskabende adfærd, er helt uacceptabel. Ikke mindst for andre borgere i kommunen, som er påvirket af det i deres hverdag. Fredensborg Kommune tilbyder omfattende individuel hjælp og støtte til unge i målgruppen, der vil ud af kriminalitet og ændre adfærd. Samtidig står kommunen for et omfattende forebyggende og motiverende arbejde til unge i målgruppen. Bekæmpelse af kriminalitet er en opgave for Politi og domstole. Politiet har både opgaven med at bekæmpe kriminalitet og opgaven med at bekæmpe utryghedsskabende adfærd blandt udsatte unge. Politiets indsats i Kokkedal og Nivå er derfor helt central ift. bekæmpelsen af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Fredensborg Kommune har gennem flere år taget en række initiativer for at Kokkedal og Nivå skal være trygge boligområder. Kommunens politik er at medvirke mest muligt til at hjælpe unge ud af kriminalitet og til at stoppe utryghedsskabende adfærd. Dette sker ved at følge hver enkelt i målgruppen tæt, og samarbejde med Politiet om hvad der kan gøres indenfor lovgivningen, for at ændre målgruppens adfærd. Kommunen indgår herudover aktivt i et tværsektorielt samarbejde, der sikrer fælles myndighedsfokus på fælles udpegede og veldefinerede unge i målgruppen. Fokus i indsatsen er omfattende individuel motivering af de unge og intensiv hjælp til job eller uddannelse. Målet for kommunens indsats er at skabe et tydeligt og realistisk alternativ for alle unge i målgruppen, så motivationen for at vælge vejen ud af kriminelle ungdomsgrupperinger bliver så stor som mulig. Og når de er klar til det, hjælpe dem så meget som det er muligt med at fastholde den gode udvikling, både til gavn for dem selv og andre borgere. Målene for indsatsen er: At skabe et tydeligt og realistisk alternativ for unge i kriminelle ungdomsgrupperinger, så motivationen for at vælge vejen ud af grupperingen bliver så stor som mulig. At ny-rekruttering til ungdomsgrupperingerne ikke sker. At unge med utryghedsskabende adfærd er i job eller uddannelse, og at de ændrer adfærd og løbebane. Udfordringerne med kriminelle ungdomsgrupperinger og unge der har en utryghedsskabende adfærd, er ikke løst. Administrationen forventer ikke at Side 1

2 EXIT strategien kan løse dette isoleret set. Derfor har kommunen også taget en række andre initiativer, som dog ikke er beskrevet nærmere i denne sag. Der sker en løbende opfølgning på EXIT strategien, herunder opgørelse af hvilke konkrete indsatser der sker og individuelle EXIT-aftaler der er indgået. 2. Målgruppen for indsatsen Identifikationen af målgruppen sket i tæt samarbejde mellem kommune og Nordsjællands Politi, hvorved det sikres at alle relevante myndigheder er enige om målgruppen og hvilke enkeltindivider den består af. Derved sikres det, at alle myndigheder er enige om, hvem og hvad der skal gøres. Den mest rammende definition af typen af ungdomsgrupperinger i Fredensborg Kommune kan findes hos Det Kriminalpræventive Råd. Her sondres mellem flere typer af problemskabende ungdomsgrupper, og to af typerne er relevante beskrivelser: A. Territorielle uroskabende ungdomsgrupper Består primært af personer med anden etnisk oprindelse end dansk Altid knyttet til et boligområde, kvarter eller bydel år Kender hinanden fra opvækst samme sted Gruppestørrelse, kriminel belastning og omfanget af uroskabende adfærd kan variere fra periode til periode Typisk forventning om, at man stiller op hvis det skulle komme til konfrontationer med unge fra andre områder Ingen formel organisering Kriminalitet sjældent planlagt impulsivt og spontant Opleves som utryghedsskabende ved at være mange unge samlet, være højrøstede, køre ulovligt på knallert og fremstå konfliktsøgende B. Kriminelle ungdomsgrupper Ligner på mange måder de territorielle, uroskabende ungdomsgrupper, men de adskiller sig ved, at: Have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet Begå alvorligere kriminalitet. Det kan være bank- og gaderøverier, pengeafpresning, videresalg af euforiserende stoffer (til andre end venner) samt kriminalitet for de mere organiserede kriminelle Kan forsvare kriminelle markeder i eget område Begge typer har til fælles at der er tale om unge, der primært mødes på gaden, har en uroskabende adfærd og er i risikozonen for at begå, eller sammen begår, kriminalitet. Nogle unge er således mest et problem ved at have utryghedsskabende adfærd, mens andre unge endvidere begår alvorligere kriminalitet. Andre unge end dem der kan betegnes som tilknyttet en ungdomsgruppering, kan ligeledes have en utryghedsskabende adfærd eller begå uorganiseret kriminalitet. Disse unge er også omfattet af indsatsen. Der må således sondres mellem tre typer af unge for at forstå adfærd og tilhørsforhold for de unge der begår kriminalitet og har en utryghedsskabende adfærd: Side 2

3 1) Unge med tilknytning til en ungdomsgruppering der begår grovere kriminalitet. 2) Unge med tilknytning til en ungdomsgruppering der ikke begår grovere kriminalitet, men har en utryghedsskabende adfærd. 3) Unge uden tilknytning til en ungdomsgruppering, men som også har en utryghedsskabende eller kriminel adfærd. Målgruppen for indsatsen er alle tre ovenstående kategorier af unge. Unge i målgruppen over 18 år er typisk berettiget til offentlig forsørgelse. 3. Koordineret indsats mellem Politi og kommune Det overordnede samarbejde mellem Politi og Kommune sker i Lokalrådet. Lokalrådet drøfter spørgsmål vedrørende politiets kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsatser, samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen, indsatsen overfor utilpassede børn og unge, SSPsamarbejdet og samarbejdet i øvrigt mellem politiet og lokalsamfundet. Herudover har Politiet i samarbejde med Fredensborg Kommune, Skat og Kriminalforsorgen nedsat en koordineringsgruppe på ledelsesniveau, med det formål at fremme en fælles indsats, både strategisk og operationelt, overfor denne særlige gruppe af unge. I det daglige koordineres indsatser og hjælp til de unge i målgruppen ved ugentlige møder med berørte borgerrettede funktioner, således at hvert enkelt tiltag omkring en ung er koordineret. Nordsjællands Politi har etableret en særlig styrke; Enheden for Trygge Boligområder (ETB), der har til formål at arbejde med at skabe tryghed i bla. Nivå og Kokkedal. Regeringen har udarbejdet en rammemodel, der opfordrer kommunerne til at udarbejde exit-programmer for bande- og rockermedlemmer, så de kan tilbydes en vej ud af miljøet. Hovedbudskabet i rammemodellen er, at det er hensigtsmæssigt at myndighederne koordinerer hjælpen på tværs. Grundsynet er at indsatsen bør bygge på et tværsektorielt samarbejde mellem de myndigheder, der kan tilbyde personer, som vil ud af bande- og rockermiljøet, nye muligheder inden for uddannelse, beskæftigelse, sociale tilbud og sundhedstilbud mv., og de myndigheder, der har den tætte kontakt til bande- og rockermedlemmerne, dvs. navnlig politiet og kriminalforsorgen. Dette samarbejde er således etableret omkring målgruppen af unge i Fredensborg Kommune. 4. EXIT-strategiens konkrete indsatser for hjælpe unge i målgruppen For unge i målgruppen, som defineret ovenfor, arbejdes der efter en egentlig EXIT-strategi, der både har til formål at hjælpe den unge ud af grupperingen og ændre deres kriminelle eller utryghedsskabende adfærd. For unge der ikke er medlem af en ungdomsgruppering, men alligevel har en utryghedsskabende adfærd, anvendes grundlæggende den samme tilgang, dog tilpasset efter grovheden i deres adfærd og undtaget det forhold, at de ikke skal løsrives fra grupperingen. Indsatsen for at hjælpe målgruppen er både konkret og direkte, da der er tale om en navngiven gruppe, der har brug for hjælp til at føre et markant andet liv. Fredensborg Kommune kan alene medvirke til kriminalitetsforebyggende arbejde i bred forstand og hjælp til unge der ønsker at komme ud af miljøet. Der kan sondres mellem tre faser i arbejdet med EXIT for målgruppen: Fase 1: Motivering til EXIT Fase 2: Indgåelse af individuel aftale En vej ud Fase 3: Fastholdelse Kort om de enkelte faser: Side 3

4 Fase 1: Motivering til EXIT Forskning peger på primært to faktorer, der skal være til stede i arbejdet med en ung i et exit-forløb. Først og fremmest er det vigtigt, at der indledningsvis er tale om en reel motivation for forandring hos den unge, og at denne udtrykker en parathed til at arbejde for en forandring i retning mod de drømme og ønsker, der skal være den motiverende faktor for et exit. Den udslagsgivne motivationsfaktor for den enkelte unge skal ofte findes i ønsket om ikke at påføre familien skade eller bekymring det er derfor indenfor familien og de nære fællesskaber, at den nødvendige motivation kan og skal mobiliseres samtidigt med der opbygges de nødvendige relationer, hvilket kræver de rette match, og dette kan lede til arbejde med den unges ønsker for fremtiden samt støtte til livet inden for samfundets love og regler. Dernæst er det vigtigt at der bliver arbejdet målrettet mod at forandre de fysiske og sociale rammebetingelser, der eksisterer i individets boligområde. Både for at forebygge tilbagefald, men samtidig også for at undgå ny rekruttering til de kriminelle fællesskaber. Det er frem for alt kommunens opgave at medvirke til at motivere den unge og opbygge meget tætte relationer til den unge, så den unge oplever at der faktisk er en vej ud af miljøet, og hjælp til at gå vejen. Dette sker ved at de unge visiteres til individuelle beskæftigelses- og uddannelsesrettede aktiviteter, som forudsætning for at de kan modtage kontanthjælp. Her er der indgået aftale med en anden aktør med speciale i at håndtere disse unge. Der er daglig kontakt med de unge der er i indsatsen og det er en forudsætning for udbetalingen af kontanthjælp at de efter beskæftigelseslovgivningen er aktivt medvirkende. Sigtet er både 1) at optimere den beskæftigelses- og uddannelsesrettede hjælp, 2) at målgruppen er aktive efter beskæftigelseslovgivningen og 3) at motivere de unge til at vælge En vej ud. De udfordringer og muligheder kommunen oplever i arbejdet med at motivere unge til EXIT er: Medlemmer af en ungdomsgruppering oplever et tilhørsforhold ved at være i en gruppe. Det kan handle om magt internt i gruppen og overfor andre unge, men det handler også om penge og tjenester de skylder hinanden. De oplever at de andre medlemmer er deres venner. Der er lav status blandt familie og omverden i at være kriminel. De fleste kriminelle vil gerne noget andet med deres liv. Særligt når der er kærester eller børn involveret. Mange kriminelle og utryghedsskabende unge ved godt at deres handlinger er problematiske. De unge i målgruppen skylder typisk mange penge væk, er uden job og uddannelse og har en ustabil boligsituation. De unge i målgruppen oplever at Politiets indsats stresser dem. De bliver ofte fanget i kriminelle aktiviteter, har mange domme for deres handlinger og er ofte i kortere eller længere tid fængslet. Parallelt med motiveringen af den unge til EXIT, handler denne fase også om, at Politiet slår hårdt ned på enhver form for kriminelle aktiviteter eller utryghedsskabede adfærd de unge har. Og i det hele taget følger de unge tæt og klart afspejler samfundets intolerance overfor deres adfærd. Der gennemføres jævnligt egentlige koordinerede konfrontationssamtaler mellem den enkelte unge, kommunen og Politiet, ud over den løbende daglige vejledning og aktivering. Fredensborg Kommune er vidende om, at flere unge ønsker at komme ud af kriminaliteten og have et andet liv. Det Side 4

5 aftales mellem kommune og Politi for hver enkelt ung, hvornår tidspunktet er det rigtige for at konfrontere dem med dette valg, samt hvilke forpligtigelser og muligheder der ligger i det. Dette kan ske gentagne gange. Det er kommunens politik, at unge kriminelle ikke skal kunne hæve kontanthjælp og samtidig hænge ud på gaden i dagtimerne. Hvis unge kriminelle ikke passer deres aktivering og er aktive ift. at komme i job eller uddannelse, bliver de modregnet i kontanthjælpen. Kommunen har endvidere den mulighed helt eller delvist at udelukke unge fra kommunale fritidstilbud. Fase 2: Indgåelse af individuel aftale En vej ud Såfremt det vurderes, at den unge er parat og motiveret for at komme ud af kriminaliteten, er det næste skridt, at der tilrettelægges en individuel exitaftale, der tager udgangspunkt 1) i de ønsker og forestillinger om det gode liv den enkelte unge måtte have og 2) de krav om ændret adfærd der er fra kommune og Politi. Aftalerne har form af en kontrakt, som tiltrædes af den pågældende person og de myndigheder, som har ansvaret for de enkelte tiltag, der indgår i kontrakten. Ud over at tydeliggøre hvad der er myndighedernes ansvar, beskriver kontrakten hvilke konkrete krav der stilles til den pågældende person til gengæld for myndighedernes bistand. Modkravene til den unge ex-kriminelle, for at få hjælp til EXIT er typisk: Den unge må ikke kunne antræffes sammen med andre medlemmer af en ungdomsgruppering Den unge må ikke tage ophold i bestemte zoner i Kokkedal og Nivå Den unge skal medvirke aktivt til at blive selvforsørgende gennem job eller uddannelse Den unge skal overholde løsladelses- eller afsoningsvilkår opstillet af Kriminalforsorgen Den unge skal medvirke aktivt i eventuel misbrugsafvænning eller psykiatriske afklaringsforløb Den unge må ikke begå kriminalitet. Fredensborg Kommune forpligter sig typisk til at hjælpe de unge med job, bolig og vejledning. Aftalen kan fx også indeholde hjælp til at etablere afdragsordninger og mulighed for at afsone domme med fodlænke. Til gengæld forpligter de unge sig til at afstå fra ny kriminalitet, ikke deltage i banderelaterede aktiviteter og udfase kontakten til miljøet. Kontrakten vil tillige beskrive tilbud om og krav til et eventuelt identitetsskifte, hvis et sådant tiltag vurderes som en nødvendig foranstaltning. Udkastet til konkret individuel EXIT-aftale koordineres mellem Politi, kommune, Skat og Kriminalforsorgen, og tilrettes i dialog med den unge. Aftalen underskrives af kommune, Politi og den unge. Der er i litteraturen og på praksisniveau evidens for at succesraten for exitstrategier af denne type i høj grad oftere øges, hvis det er muligt at give den unge/familien mulighed for at skifte bopæl, således at den unge bliver fjernet fra det problemskabende miljø. Fase 3: Fastholdelse Der vil altid være en risiko for tilbagefald og derfor indgår fastholdelse af aftalen som et vigtigt element i arbejdet. I EXIT-aftalen tydeliggøres hvilke Side 5

6 forventninger der er til den unge om opfyldelse af aftalen, og hvilke sanktioner der venter den unge, i fald aftalen ikke overholdes. Det kan fx være at afsoningsvilkår ændres, særlige beskæftigelsesforanstaltninger frafalder, Politiets nærhed til den unge øges kraftigt, afdragsordninger frafalder mv. Dette følgelig indenfor rammerne af gældende lovgivning. Den unge vil altid være tilknyttet en mentor som den unge har tillid til, samt en kontaktperson hos Politiet, så der kan handles tidligt på situationer og udfordringer der måtte opstå. Tidligere kriminelle og medlemmer af ungdomsgrupperinger vil typisk stå tilbage med en lang række udfordringer. Nogle af dem kan kommune, Politi, Skat og Kriminalforsorgen hjælpe med. Andre udfordringer skal den unge selv lykkes med. De typiske udfordringer er: Omgangskreds og personlig status er knyttet til ungdomsgrupperingen. Den unge skal opbygge nye relationer og nye mål i livet. Den unge skal selv og sammen med en mentor kommunen stiller til rådighed løse dette. Boligmangel og for flere også flytning væk fra området. Dette kan kommunen hjælpe med. Et arbejde eller en uddannelse på vej mod selvforsørgelse. Dette kan kommunen hjælpe med. Gæld til Skat samt ofte privat gæld til andre medlemmer af ungdomsgrupperingen. Der indgås betalingsaftaler i samarbejde med Skat. Håndtering af eventuel privat gæld indenfor det kriminelle miljø er et anliggende for Politiet. Risiko for repressalier fra miljøet for at have forladt ungdomsgrupperingen. Politiet tilknytter en betjent som kontaktperson, bla med den opgave at håndtere eventuelle trusler. Tidligere lovovertrædelser er i proces hos domstolene og der er udestående afsoning. Domstole og kriminalforsorgen vurderer dette i sammenhæng med aftalen. Herunder fx vilkår i forbindelse med prøveløsladelse, betingende domme, samfundstjeneste, afsoning med fodlænke mv. Når aftalen er defineret og underskrevet, bliver der i fællesskab med den unge fundet en primær kontaktperson, der skal varetage flere funktioner: Den unge skal kunne kontakte sin kontaktperson døgnet rundt med henblik på støtte og motivering til frigørelsesprocessen Kontaktpersonen står i første omgang for alt det praktiske i forhold til kontakt med andre relevante fagpersoner og myndigheder, såfremt den unge ikke selv ønsker at varetage dette. Kontaktpersonen skal følge op på indgåede aftaler og løbende supervisere den unge gennem forløbet således at sandsynligheden for frafald bliver mindsket. Kontaktpersonen skal gennem hele forløbet have en konstruktiv kontakt til den unges familie, med undtagelse af, hvis familien er vurderet til at være en del af problemet. Exit programmet i Fredensborg Kommune skal primært være kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, der bevirker, at der kan arbejdes målrettet og seriøst med den enkelte unge og dennes ønsker i en håndholdt indsats. For at dette skal kunne lade sig gøre i praksis, er det nødvendigt, at der er indgået samarbejdsaftaler på tværs af en lang række myndigheder, samt at der er skabt gode kontakter til erhvervslivet og indgået forhåndsaftaler vedr. praktikpladser og alm. lønarbejde etc. 5. Økonomi Side 6

7 EXIT-arbejdet indgår formået for budgettet til kommunens aktiveringsbudget, da det afsæt der tages er beskæftigelses- og uddannelsesrettet vejledning og opkvalificering. De forventede udgifter i er 2-2,5 mio. kr. Dette vil dog i høj grad afhænge af 1) antallet af unge i ordningen, 2) i hvilket omfang fundraising til området viser sig muligt og 3) hvilke muligheder for refusioner der viser sig at være med kontanthjælpsreformen. Udgifterne vedrører betaling til anden aktør ud over den offentlige forsørgelse målgruppen modtager. Betalingen afregnes efter det antal timer borgere i indsatsen er i individuel aktivering. Aktiveringen består ud over individuelle aktiviteter også af virksomhedspraktikker/løntilskudsjob, således at den ugentlige tid borgerne er aktive efter beskæftigelseslovgivningen maksimeres. Der vil blive forlagt en sag for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget såfremt det samlede aktiveringsbudget ikke forventes overholdt. Det skal her bemærkes, at der med implementeringen af førtidspensions- og fleksreformen, kontanthjælpsreformen og den kommende sygedagpengereform er betydelig usikkerhed om udgifterne til ret og pligt tilbud og til tidligere politisk besluttede tilbud til ledige herudover. Der pågår et arbejde med at udrede dette. Bevilling: Kompetence: Indstilling: Inden bevillingsmæssige konsekvenser. Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget. 1. At fortsættelsen af kommunens individorienterede indsatser for at hjælpe medlemmer af kriminelle og utryghedsskabende ungdomsgrupperinger til EXIT godkendes. Beslutning i Arbejdsmarkedsog Erhvervsudvalget den : Udvalget vedtog administrationens indstilling. Side 7