Mens jeg har været her, er mit fokus skiftet. fra fængsel. til fremtid. Indsat på udviklingsafdelingen på Søbysøgård Fængsel

Transkript

1 16 Mens jeg har været her, er mit fokus skiftet fra fængsel til fremtid Indsat på udviklingsafdelingen på Søbysøgård Fængsel

2 I tråd med tiden Kriminalforsorgen har været igennem en omfattende reorganisering de seneste år. Vores nye struktur betyder dels en opdeling af landet i fire områder, dels at Kriminalforsorgens mange forskellige enheder åbne og lukkede fængsler, små og store arrester, pensioner og afdelinger under den frie kriminalforsorg (KiF) er blevet samlet i 24 institutioner. Tanken er en større ensartethed både i strukturen og i den måde, vi arbejder på. Med institutioner af omtrent samme størrelse og struktur kan vi bedre sammenligne vores arbejde og dele og udnytte erfaringerne. Vi ved nemlig, at vi når en højere kvalitet ved at være lydhøre over for hinandens erfaringer. Den nye kriminalforsorg er i det hele taget kendetegnet af devisen lyt registrer lær. Vi har altid indsamlet og registreret data, og med den nye struktur kan vi bedre sammenligne og udnytte oplysningerne. Og lytning omfatter også at lytte til klienterne i fængsler såvel som i tilsyn. De første landsdækkende brugerundersøgelser blev udført i 2013, og dem fortæller vi mere om i artiklen på side 30. Brugerinddragelse forbedrer os som kriminalforsorg, men viser også respekt for klienterne. At ens mening bliver hørt og respekteret, kan give lyst til at tage de første skridt mod et liv uden kriminalitet. I artiklerne på siderne fortæller vi lidt om principperne bag og viser tre eksempler på projekter, hvor brugerne klienterne såvel som personalet har været drivkraften. Også på andre punkter er omlægningen gået hånd i hånd med nye tanker og metoder. Tilsynssamtalerne er blevet professionaliseret og udføres nu systematisk med udgangspunkt i et videnskabeligt baseret vurderingsværktøj se artiklen på side 4. Maden, der tilberedes i vores produktionskøkkener og serveres for de indsatte i arresterne, fremstilles i stigende grad af råvarer fra vores egne landbrug. De er økologiske, og det er mere og mere af maden også, som vi fortæller om i artiklen på side 12. Det er på mange måder en kriminalforsorg i tråd med tiden, som møder læseren i denne udgave af magasinet Faktum. God læselyst! 2

3 04 08 NY SAMTALEFORM NYE FÆNGSLER OMLÆGNING TIL ØKOLOGI PARTNERSKABER BRUGERDREVEN INNOVATION DIGITALT LIV BRUGERUNDERSØGELSER TAL OG FAKTA 3

4 Mosaik er en struktureret model for tilsynssamtaler i KiF, der bygger på RNR-principperne Mosaik står for Motiverende Samtaleintervention i Kriminalforsorgen Mosaik består af en række rådgiverfærdigheder og klientinterventionsøvelser, der har til formål at ændre klientens adfærd i en prosocial retning Mosaik er henvendt til klienter med mellem, høj eller meget høj risiko for at falde tilbage til kriminalitet Mosaik skal anvendes af alle socialrådgivere i KiF 4

5 Ny samtaleform sætter spot på tankemønstre og adfærd I Kriminalforsorgen taler socialrådgivere med klienterne om deres adfærdsmønstre på en helt ny måde, der giver klienterne bedre forudsætninger for ikke at falde tilbage til kriminalitet. 5

6 AF METTE-SOFIE HOLST SOMMER I dag skal vi tale om, hvordan man lærer nye ting. Vi bruger et eksempel med hunden Plet, der skal lære at sætte sig. Den står og ser helt blank ud. Hvad ville du gøre, hvis du skulle lære den at sætte sig? siger socialrådgiver Trine Nielsen til Mickey. og presser hans bagdel ned. Når Plet lærer at sætte sig på kommandoen sit, skyldes det, at han laver en kobling mellem kommandoen sit og den godbid, han efterfølgende får af sin ejer. Koblingen foregår i hans hoved og er et eksempel på en indre påvirkning. Der må jeg være dig svar skyldig, for jeg har aldrig haft en hund. Men jeg tror, jeg ville prøve at sige sit, svarer Mickey. Han er tidligere dømt for vold, besiddelse af våben, opbevaring af tyvekoster, bedrageri, dokumentfalsk og for at have modsat sig anholdelse. Han skal møde op i KiF Glostrup til tilsynssamtaler med Trine hver 3. uge som en del af sin dom. Ydre påvirkning, indre påvirkning, adfærd og konsekvens. Det er jeg okay med, siger Mickey. Trine forklarer, at det er nogle af de mekanismer, de skal kigge på, for at Mickey kan ændre sin måde at handle på. Hun forklarer også, at hans måde at tackle ting på tidligere måske ikke er så god, hvis han gerne vil slippe for at sidde i fængsel og for at være i tilsyn hos Kriminalforsorgen. Mickey er en af de tilsynsklienter, der er vurderet til at have en høj risiko for at falde tilbage i kriminalitet. Derfor bruger Trine en samtalemodel, der hedder Mosaik, når hun mødes med ham. Mosaik er udviklet af Kriminalforsorgen og bygger på de såkaldte RNR-principper Risk, Need, Responsivity eller på dansk risiko, behov og modtagelighed. Det er en kriminalpræventiv model, der er udviklet i Canada på grundlag af omfattende kriminologisk forskning. Samtaleteknikken fokuserer på, hvordan tankemønstre og kriminel adfærd hænger sammen, og hvad der motiverer klienter til at bryde med den kriminelle livsstil. Mosaik er baseret på kendte metoder, og studier i Canada har vist, at metoden har kriminalpræventiv effekt. Derfor har vi valgt at indføre den som en obligatorisk model for tilsynsarbejdet med klienter i KiF. Mosaik giver en fast struktur i samtalerne og er teoretisk funderet i kognitiv adfærdsteori (CBT), social indlæringsteori og metoden Motivational Interviewing (MI), der virker i forhold til kriminalitetsforebyggelse, siger Louise Faltum Morton fra Koncern Klientforløb og -sagsbehandling i Kriminalforsorgen. Trine spørger Mickey, hvordan han ville reagere, hvis nogen kørte ind i ham i trafikken. Hvis han står og råber og skriger og truer mig med tæsk, så hugger jeg ham i gulvet, siger Mickey. Trine spørger ham, hvad han tror, hun ville gøre, hvis det samme skete for hende. Du ville gøre lige præcis det samme som mig, svarer Mickey. Handling har konsekvens Omdrejningspunktet for Trine og Mickeys møde i dag er en øvelse om hunden Plet. Trine vil gøre Mickey bevidst om, at der er sammenhæng mellem de ydre påvirkninger, de indre påvirkninger, altså tanker og følelser, og vores måde at handle på. Og om, at vores måde at handle på har positive eller negative konsekvenser, som igen påvirker vores tanker, følelser og adfærd. Kommandoen sit er en ydre påvirkning, siger hun. Ydre påvirkninger er man ikke selv herre over. For eksempel når Plets ejer siger sit Tror du, jeg ville hugge ham i gulvet?, siger Trine og griner. Neej, du ville jo nok sætte dig ind i bilen og ringe til politiet, siger Mickey. Han kan godt se, at det ikke er helt det samme, som han selv ville have gjort. Trine spørger Mickey, hvad han tror, konsekvensen af hans reaktion ville være. Jeg ville jo nok sidde her igen om et halvt år, siger Mickey. Pointen er, at det, du har gjort i mange år, ikke nødvendigvis er hen- 6

7 sigtsmæssigt for dig, hvis du gerne vil slippe for at sidde her, siger Trine. Det, der motiverer klienterne Mosaik bruges i samtaler med klienter, som socialrådgiveren ved de indledende samtaler vurderer til at have høj eller mellemhøj risiko for at falde tilbage til kriminalitet. Mosaik består bl.a. af fire grundlæggende øvelser, som socialrådgiveren laver i samarbejde med klienten i starten af tilsynet. Blandt andet skal klienten identificere sine værdier ved hjælp af billedkort. Socialrådgiveren lægger 30 kort med forskellige motiver foran klienten og beder ham vælge tre kort, der siger noget om, hvad der er vigtigt for ham. Det er associationskort, så der er ikke noget rigtigt eller forkert, siger Katrine Mørk, der underviser Kriminalforsorgens socialrådgivere i at bruge Mosaik. KiF KiF har ansvar for tilsynet og kontakt med dømte uden for Kriminalforsorgens fængsler og arrester. Det kan være klienter, der er prøveløsladt, klienter, der afsoner en dom med fodlænke eller samfundstjeneste eller behandlingsdømte TILSYN. KiF havde hver dag i gennemsnit klienter i tilsyn i Til sammenligning sad i gennemsnit mennesker i fængsel eller arrest i 2015 MEDARBEJDERE. Der er 486 ansatte i Kriminalforsorgens 11 KiF-afdelinger TILBAGEFALD. 26,6 procent af alle fængselsdømte eller tilsynsdømte klienter blev idømt en ny dom inden for to år Vi spørger ind til deres grundværdier, fordi det er der, vi hos klienten kan finde den største motivation for at stoppe med at begå kriminalitet. Værdier er noget, vi stræber efter. Det kan være at blive gammel, at komme ud og opleve verden, stifte familie og så videre. Værdierne er prosociale det er de færreste af os, der stræber efter at komme i fængsel, siger Katrine Mørk. Kommer et spadestik dybere Alle øvelser i Mosaik kan holdes op mod klientens grundværdier. Derved holdes klientens fokus fast på det, som betyder noget for ham, og som måske ikke harmonerer med hans nuværende adfærd. Det skaber motivation for forandring. Redskaberne i Mosaik hjælper klienterne til at se sig selv i et helikopterperspektiv. Vi fortæller dem ikke, hvad de skal gøre. De når selv frem til konklusionerne, og det skaber meget mere refleksion hos dem, forklarer Trine efter at have fulgt Mickey ud. Hun har brugt Mosaik siden marts 2015 og føler, at hun kommer et spadestik dybere i samtalerne med sine klienter. Det holder os socialrådgivere fra at sidde og sige, hvad der er rigtigt og forkert, og samtidig fastholder det fokus på det, han selv kan gøre. Selv om Mickey stadig på mange punkter taler om at gøre ting, der kan sende ham i fængsel, så kommer vi lige så stille frem til, at der er andre muligheder. RNR-PRINCIPPERNE RNR betyder oversat til dansk risiko, behov og modtagelighed og er en kriminalpræventiv metode, der er udviklet i Canada og baserer sig på omfattende kriminologisk forskning Risk (risikoprincippet) handler om at udpege dømte, der har brug for en særlig indsats for at forebygge tilbagefald Need (behovsprincippet) handler om, hvad denne indsats skal indeholde for at mindske klientens risiko for tilbagefald Responsivity (modtagelighedsprincippet) handler om, hvordan den forebyggende indsats skal gennemføres, så klienten kan tage den til sig og drage nytte af den Kriminalforsorgen indfører i disse år RNR-principperne i det resocialiserende klientarbejde I KiF indfører vi et redskab til at vurdere risiko og behov samt tilsynsmodellen Mosaik 7

8 Små boenheder skal skabe tryghed i nyt fængsel 8

9 Byggeriet er ikke så fængselspræget. Det minder mest om et kollegiebyggeri med små enheder, bortset fra at sikkerheden her er meget høj. Michael Fønss Gjørup, der er fungerende institutionschef i det nye fængsel Større sikkerhed og bedre vilkår for de indsatte med fokus på at hjælpe dem tilbage til samfundet. Det er nøgleordene i det nye Storstrøm Fængsel på Nordfalster, som afløser det 150 år gamle Vridsløselille Fængsel. AF BIRGITTE RØRDAM En seks meter høj og halvanden kilometer lang mur omkranser det nye Storstrøm Fængsel på Falster. Inde bagved vil knap 250 indsatte få plads i 40 mindre boenheder. Det bliver et lukket fængsel med fire almindelige afdelinger og en sikret afdeling. Fra alle celler vil de indsatte kunne se himlen og landskabet inden for murene, men ikke hinanden. Vi har gennem mange år konstateret, at store afdelinger i fængsler er et problem, siger Erik Bang, der er Kriminalforsorgens anlægschef og står bag nybyggeriet. Der er mere uro og sker flere overfald blandt de indsatte, når de er mange sammen. Den bærende idé med det nye fængsel er derfor, at de indsatte placeres i små boenheder med fem til syv personer i hver. På den måde vil de indsatte føle sig mere trygge, og de kan bruge tiden mere hensigtsmæssigt på for eksempel uddannelse, så de bliver bedre rustet til at kunne klare sig efter afsoning. Mere tidssvarende Det nye fængsel er led i en plan om at få udskiftet en række gamle fængsler, som er i utidssvarende og i dårlig stand. De gamle fængsler ligger ofte tæt på byerne, så det er nemt at komme dertil og smide mobiltelefoner, våben eller stoffer ind over muren. Det bliver sværere ved Storstrøm Fængsel, som er placeret i et åbent mere afsides område og med bedre overvågning. Desuden er det nye fængsel planlagt til at være fleksibelt og kunne tilpasses til nye behov: Der går årtier mellem, at vi bygger fængsler, så vi har sikret, at brugen af det kan ændre sig, blandt andet ved hjælp af de små boenheder, siger Erik Bang. Man kan adskille unge fra ældre, én rockergruppe fra en anden, man kan sætte indsatte sammen, der er 9

10 i misbrugsbehandling, så de ikke bliver forstyrret af indsatte, der ikke ønsker at være clean. Man kan også sætte folk sammen, der vil bruge afsoningen på at uddanne sig. Alle boenhederne kan fungere hver for sig, eller de kan slås sammen. Og de indsatte vil kunne opretholde deres aktiviteter og i øvrigt have ordentlige forhold. Erik Bang fremhæver desuden, at de små enheder giver mere ro på afdelingerne. Det mindsker problemer med stærke fanger, der forsøger at styre mindre stærke fanger, og i det hele taget indsatte, der har brug for at markere sig. Det har samtidig den fordel, at de indsatte får en tættere relation til medarbejderne. Vi ved, at det giver færre konflikter og bedre resocialisering. Opretholde en normal tilværelse Alle cellerne i det nye fængsel er på 12 m 2, hvilket er noget større end cellerne i de gamle fængsler. De har bad og toilet samt et stort vindue, og til hver boenhed er en lille sikret altan, hvor de indsatte kan gå ud og trække frisk luft. konflikter, så de indsatte får ro til at tilegne sig nogle kompetencer eller for eksempel gennemføre en misbrugsbehandling. Det vil i sidste ende kunne betyde, at færre begår ny kriminalitet. Mere et kollegie end et fængsel Også Michael Fønss Gjørup, der er fungerende institutionschef i det nye fængsel, glæder sig over byggeriet. Det er ikke så fængselspræget. Det minder mest om et kolle giebyggeri med små enheder, bortset fra at sikkerheden her er meget høj. Straffen er, at vi fjerner de indsatte fra samfundet, men vi har samtidig det mål, at de skal kunne klare sig, når de bliver løsladt, uden at skulle begå ny kriminalitet. Jeg har arbejdet med fængsler i 30 år, og jeg er ikke i tvivl om, at et godt miljø understøtter de indsattes resocialisering, siger han. Resocialiseringen underbygges desuden af en vifte af forskellige beskæftigelses- og uddannelsestilbud. En del af dem foregår i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i lokalområdet, som vil undervise i forløb, der for en stor dels vedkommende er kompetencegivende. Det er vigtigt for menneskers trivsel, at de kan komme ud og få luft. I de gamle fængsler bliver der arrangeret gårdtur for de indsatte én gang i døgnet, men her kan de komme ud hele tiden, uden at det går ud over sikkerheden. De skal også ud i det fri for at komme på arbejde eller i skole. Så der får de luft, samtidig med at de får en fornemmelse at gå på arbejde. Og så er der flere store ude-områder samt en fodbold- og løbebane, siger han. Ved bygningen af fængslet er der i det hele taget lagt vægt på, at de indsatte skal have ordentlige vilkår. Og vilkår, som gør, at de kan have så normal en tilværelse som muligt, selvom de er indespærret, fortæller Erik Bang. Hvis man behandler mennesker ordentligt, er der en større chance for, at de vil reagere positivt. Vi har ønsket at skabe et miljø, der er lyst og venligt og med nogle pæne rammer. Det gør vi blandt andet via brug af farver på væggene og kunst, og vi håber, at det smitter af på de indsatte. Og det er ikke kun for de indsattes blå øjnes skyld. Det er også, fordi vi tror, at vi på den måde kan mindske aggressioner og Mange af vores indsatte er meget dårligt rustede uddannelsesmæssigt, og vi har derfor lagt vægt på at tilbyde dem nogle uddannelsesforløb, de kan bruge, når de skal videre. Dertil kommer et mere mangfoldigt udbud af beskæftigelsestilbud med for eksempel madlavning, havearbejde og vedligehold af bygninger, så der burde være noget, der appellerer til alle indsatte. Og så håber vi, at de har viljen og modet til at bruge deres kompetencer, når de kommer ud og skal klare sig selv, siger han. Michael Fønss Gjørup ser frem til, at det nye fængsel kommer i brug, og at det både vil tilgodese de ansattes og de indsattes behov. Jeg håber, at vi får en arbejdsplads, hvor folk er glade for at gå på arbejde. Hvor ansatte og indsatte får mulighed for at opbygge en bedre relation, fordi risikoen for konflikter og uro er mindre. Ikke mindst håber jeg, at de indsatte er tilfredse med at være anbragt, fordi de bliver behandlet ordentligt. Og at de oplever, de bliver hjulpet, så de har en mulighed for at skabe sig en tilværelse efter afsoning, siger han. Åbning omkring årsskiftet 2016/

11 Storstrøm Fængsel m 2 område 6 meter høj og 1,5 km lang ringmur 19 besøgsrum 9 isolationsceller 34 pladser særligt sikrede Mere end 250 statslige arbejdspladser 9 bygninger 3 besøgslejligheder 250 lukkede pladser Pris cirka kr. 11

12 12

13 »Jyderup-platten«er blevet grøn og økologisk Selvforsyning og økologi har været centralt i omlægningen af Kriminalforsorgens køkkener. Det har sparet penge men det er ikke det, der er vigtigst i omstillingen. 13

14 ØKOLOGI Kriminalforsorgens køkkener leverer dagligt mad til 2000 personer på 30 adresser over hele landet Cirka halvdelen af disse kommer fra produktionskøkkener på fængslerne i Sønder Omme og Jyderup. 30 køkkener i arrester og visse fængselsafdelinger modtager dybfrosne måltider 8 køkkener i arrester og på Københavns Fængsler laver mad lokalt til de indsatte 3 arrestkøkkener har fået sølv-niveau i Det Økologiske Spisemærke (mindst 60 pct. økologiske varer) 6 af Kriminalforsorgens åbne institutioner drives som økologiske landbrug, i alt 2900 hektar AF TRINE SMISTRUP Der er stadig hakkebøf med brun sovs. Men der er også broccoli, majroer, spinat og rosenkål på bakkerne, når de indsatte i danske arrester spiser. Så meget som muligt er økologisk, så meget som muligt passer til årstiden, og så meget som muligt kommer fra Kriminalforsorgens egne landbrug. Det gode måltid har været i fokus i de senere år i Kriminalforsorgen. Både store og små køkkener har slået kolbøtter. Det handlede ikke blot om at bytte industriprodukter ud med økologiske versioner, men om at tænke køkken og mad på en ny måde fra den økologiske produktion til den indsattes tallerken: står de for produktionen af de godt 1000 daglige måltider, der i frossen tilstand sendes ud til arresterne og visse lukkede fængselsafdelinger. Når Peter Larsen går rundt i køkkenet, kan han ikke lade være med at finde fremtidige forbedringsmuligheder på hylderne. Marmelade det må vi kunne lave selv, vi må ha nogle bærbuske. Rødbeder det skal vi snart sylte selv. Flere ting laves fra bunden i stedet for at købe hel- eller halvfabrikata. Rester udnyttes bedre for at undgå madspild. Nye opskrifter er afprøvet og indført. Og så er det et mål at bruge Kriminalforsorgens egne produkter. Vi har jo seks åbne institutioner, der er arbejdende landbrug, og de har alle været økologiske siden år 2000, siger Peter Larsen, der er enhedsleder i Koncern Ressourcer og har stået i spidsen for hele omlægningsprojektet. Vi laver både kød og grøntsager, og det er jo oplagt at forarbejde varerne selv. For eksempel så vi, at vi solgte økologiske kartofler på markedet til 2,50 kr. kiloet for så at indkøbe konventionelle tilberedte kartofler til kr. kiloet og da vi bruger cirka 100 tons kartofler om året, var den økonomiske fordel til at få øje på. Samlet set har vi sparet penge på råvareindkøb, 7 kr. om dagen pr. person, faktisk ikke alene ved at blive mere økologiske, men ved at omlægge og gå alle vores indkøbsvaner igennem. Peter Larsen er på besøg på Jyderup Fængsel, der har et af Kriminalforsorgens store køkkener. Sammen med Fængslet i Sønder Omme Og så skal vi blive bedre til at sætte ord på det gode måltid i vores system, siger han. At spise 3 gange om dagen er noget af det mest grundlæggende menneskelige. Vi skal ikke halv-hånligt tale om Jyderup-platten, men hjælpe de indsatte med at gøre det ordentligt: Tage maden fra plasticbakken over på en tallerken, måske købe sig en dækkeserviet. Så er det ikke bare mad, så bliver det et måltid. Madkonsulenter på turné Egne økologiske produkter på tallerkenerne var sund fornuft, men også en del af den tidligere regerings 2020-vision om mere økologi i de offentlige køkkener. Kriminalforsorgen kom med i projektet Victus Bonus under Aalborg Universitet, som skulle opsamle erfaringer om at omstille den offentlige mad. Som praktisk rådgiver kom Københavns Madhus ombord, og deres konsulenter tog landet rundt 14

15 til de tre store produktionskøkkener og de syv arrester med egne køkkener. I den kommende tid er det planen at integrere uddannelse og produktion og gerne med egne ansatte i spidsen. Vi talte med personalet, og vi var med rundt og servere maden og tale med de indsatte, fortæller udviklingskoordinator Annette Carlsen fra Københavns Madhus. Faktisk var vi rundt to gange, for vi kom jo til at udfordre de indsattes smagsløg rigtig meget, så vi måtte høre deres reaktion på den nye menu var der indmad, fisk, grøntsager og mad, der virkelig smagte af noget. Også de ansatte i køkkenerne blev udfordret og bød det velkommen. Alle kom på kursus i, hvordan man omstiller et køkken til at lave grønnere og mere hjemmelavet mad, uden at det bliver dyrere. Hvordan man giver en god madoplevelse med råvarer med forskellig konsistens og forskellig smag af salt, sødt, surt, bittert og den femte smag umami. Det var utroligt at se, hvordan medarbejderne greb bolden, husker Peter Larsen. Der er næsten konkurrence mellem arresterne om at gøre det så godt som muligt. Deres små køkkener er naturligvis lettere at omstille end de store, og der er allerede tre af dem, der har sølv-niveau i Det Økologiske Spisemærke, altså over 60 procents økologi. Og stort set alle de andre har bronze, som er mellem 30 og 60 procent. Fra mad til uddannelse De indsatte blev brugt som smagsdommere, men er også med ved gryderne. I Jyderup og Sønder Omme står indsatte i køkkenet og samler måltidsbakkerne, der efter nedfrysning skal sendes til arresterne rundt omkring. I Jyderup er der også et undervisningskøkken, hvor kokke fra Meyers Madhus underviser i madlavningsteknikkerne. Og måske kan vejen ud af kriminalitet gå gennem kødgryderne. At lære at lave mad er at lære at arbejde og måske få lyst til at blive dygtigere. Vi får dem ind i køkkenet, og de kan snuse lidt til faget, siger Peter Larsen. Så kan vi få dem i gang med noget uddannelse, og efterhånden som vi laver mere og mere mad fra bunden, kan vi blive godkendt som skolepraktiksted. Så kan folk komme herfra med et uddannelsesbevis som gastronomassistent. Stolte over at kræse op Han ser også omstillingsprojektet som et eksempel på en ny tankegang om resocialisering og forberedelse til et liv uden kriminalitet: Vi ser ikke mere på uddannelse som noget, der skal understøtte driften eller produktionen, men opfatter det omvendt: Driften her altså madlavningen skal give lyst til uddannelse, til at komme videre og blive dygtigere. Vores primære mål er at uddanne flere indsatte. Lysten til uddannelse er der men mange indsatte har ikke de store succeser med fra skoletiden. I Jyderup er det grundlæggende hygiejnebevis sat op på væggen i flere af de indsattes stuer. Det er måske det første formelle bevis, en indsat har fået på sin kunnen, og det skal i glas og ramme. Man ser stoltheden over det, de har lært, når der kommer familiebesøg, siger Peter Larsen. Så bliver der virkelig kræset op. Når de kommer ud, kan de lave et måltid mad til naboen i stedet for at slås med ham. Det handler om livskompetence. 15

16 Partnerskaber sikrer at man lærer af hinanden Erfaringer fra Esbjerg skal kendes i Køge. Der deles viden og udvikles nye standarder, når Kriminalforsorgens nye partnerskaber af fagfolk fra alle dele af landet mødes. AF HANNE DEGNBOL Handleplaner er et af de helt centrale redskaber til at planlægge klientens afsoning og løsladelse. De skal bruges i samarbejde med klienten, så han føler ansvar for og er involveret i planlægningen af afsoningen, siger socialfaglig konsulent Jan Førde. Han har siden 2010 arbejdet med handleplaner i Kriminalforsorgen, med at de bliver brugt på den rigtige måde og løbende bliver evalueret. Men nu har han fået selskab i arbejdet. Underpartnerskabet for handleplansarbejde blev nedsat i foråret 2015 og samler medarbejdere fra Kriminalforsorgens fire områdekontorer og fra direktoratet i København. På det seneste møde diskuterede de, hvordan overleveringen fra eksempelvis en arrest til et fængsel foregår bedst muligt. Det kan ganske enkelt være ved at sikre, at de handleplansansvarlige ringer til hinanden, hvis de er i tvivl om noget af det, der står i handleplanen, så der ikke sker misforståelser. Ideer fra hele landet Hvor Jan Førde tidligere sad og planlagde i direktoratet i København, har han nu med- og modspil fra folk fra hele landet, der mødes i et underpartnerskab for handleplansarbejde. Partnerskaber som dette er et af resultaterne af Kriminalforsorgens reorganisering. Når en klient bliver overflyttet fra en institution til en anden i Kriminalforsorgen, følger hans handleplan med. Her er der oplysninger om hans økonomi, hans familieforhold, resultatet af den risikovurdering, der er lavet, og beskrivelse af de indsatser, der er planlagt. Handleplanen er et afgørende værktøj både internt i Kriminalforsorgen og eksternt i forhold til for eksempel kommunerne. Før sad vi i direktoratet og planlagde de redskaber, der skal bruges ude i landet. Nu sidder folk fra alle områder sammen, så vi får gennemarbejdet tingene grundigt igennem dialog, siger Jan Førde. Er kommet tættere på driften Med partnerskabet er der kommet et tættere samarbejde med områderne, og der er flere fagpersoner med til udviklingen af handleplansarbejdet. Vi får udviklet redskaberne tæt på driften i institutionerne, samtidig med at vi får trukket nogle flere kompetencer ind i arbejdet. Før hørte jeg måske ikke alle ideerne. Jeg havde selvfølgelig en viden om, hvordan det var i praksis, men underpartnerskabet betyder, at handleplansarbejdet nu udvikles på baggrund af en større fælles viden om virkeligheden i institutionerne, fortæller Jan Førde. Partnerskabet er en kvalificering af handleplansarbejdet. Nogle af tingene kan dog tage rigtig lang tid, fordi det bliver ved med at køre rundt på møder og på mail, hvis man ikke passer på. Når man skal nå til enighed via dialog, tager det tid, slutter han. 16

17 Partnerskaber binder sammen på tværs Tor Nonnegaard fra Implement Consulting Group har arbejdet med organisationsdesign i private og offentlige virksomheder i de sidste 15 år. Han har set partnerskaber brugt på forskellige måder i virksomheder, men aldrig så konsekvent som i Kriminalforsorgen. PARTNERSKABER I KRIMINALFORSORGEN Efter reorganiseringen, der blev iværksat i 2014, består Kriminalforsorgen af et direktorat, fire områdekontorer og 24 institutioner med en række underordnede enheder. De fire områdekontorer har overtaget opgaver fra enhederne og fra direktoratet, for eksempel opgaver inden for klientsagsbehandlingen. Seks partnerskaber samt en række underpartnerskaber er med til at binde Kriminalforsorgen sammen på tværs. De seks hovedpartnerskaber er: Partnerskab for Klientsagsbehandling Partnerskab for Resocialisering Partnerskab for Sikkerhed Partnerskab for Ressourcer Partnerskab for HR Partnerskab for Strategi og Styring. I de seks partnerskaber sidder fagchefer fra de fire områdekontorer ude i landet og koncernchefen for fagområdet i direktoratet. Underpartnerskaber nedsættes i forlængelse af partnerskaberne, når der er behov for at gå mere i dybden med et emne. I underpartnerskaberne sidder som regel meget specialiserede medarbejdere og ledere fra direktoratet, områdekontorerne og institutionerne. Underpartnerskaberne kan være faste eller midlertidige, og derfor er der også et varierende antal. Under Partnerskabet for resocialisering er der fem underpartnerskaber: Sundhed, misbrugsbehandling, uddannelse, modtagelsesprocedurer og handleplaner. Jeg tror, at partnerskaberne er fuldstændig rigtigt for Kriminalforsorgen. Det er et koncept, der kan gøre op med stive strukturer og i stedet ændre organisationen, så den bliver bundet sammen på tværs, siger han, og tilføjer: Noget af det svære i en reorganisering er at skabe fælles ejerskab til den ny retning og til processerne i det daglige. Tanken med partnerskaberne er, at folkene fra driften skal være med til at træffe beslutningerne. Hele formålet med reorganiseringen er at sætte klienten i centrum. Om det virker, afhænger af koncernledelsens evne til at skabe tværgående ledelse og af, om partnerskaberne lever op til formålet, siger Tor Nonnegaard. Han synes, at partnerskaber er godt for Kriminalforsorgen, men advarer alligevel: Partnerskaber er godt tænkt, men det kan give for meget koordination og samarbejde. Det kan tage overhånd, så man koordinerer sig selv ihjel. Derfor er det vigtigt, at man er lidt nøjeregnende med, hvad der kommer i partnerskaber. Når man har fået skabt nogle fora, som alle synes er gode, kan man være tilbøjelig til at smide alt derhen. Så både koncernledelsen og lederne af partnerskaberne skal tænke sig godt om, er Tor Nonnegaards råd til Kriminalforsorgen. 17

18 BRUGERDREVET INNOVATION DEN, DER HAR SKOEN PÅ, VED, HVOR DEN TRYKKER. KLIENTERNE KAN HAVE GODE IDÉER TIL, HVORDAN EN AFSONING KAN BLIVE BEDRE, ELLER HVORDAN HVERDAGSPROBLEMER KAN LØSES. FLERE PROJEKTER ER SAT I VÆRK MED IND- OG MEDSPIL FRA DE INDSATTE. DET SKABER SAMARBEJDE OG VISER RESPEKT FOR HINANDEN ET GODT FØRSTE SKRIDT TIL AT KOMME VIDERE. LÆS OM NOGLE AF PRINCIPPERNE OG PROJEKTERNE PÅ DE FØLGENDE SIDER. AF BIRGITTE RØRDAM Det hele begyndte med nogle konflikter, der spidsede til mellem indsatte og ansatte på Vridsløselille Fængsel. Samtidig begyndte nogle tanker at vokse om, hvorfor man ikke spurgte de indsatte om deres forslag til forbedringer i hverdagen. Siden er der gået otte år, og i dag arbejder man mange steder i Kriminalforsorgen med at tage de indsatte med på råd. Når de indsatte er med til at forbedre dagligdagen i fængslerne, opnår vi en bedre trivsel for alle bag murene. Kontakten mellem de indsatte og ansatte bløder op, og så mindskes konflikterne. Samtidig kommer de indsatte ind i en bedre udvikling, fordi de oplever, at de har ressourcer, som andre kan bruge, fortæller Peter Dexters. Han er projektleder i Kriminalforsorgen og har arbejdet med brugerdreven innovation i landets fængsler siden Vi bruger rigtig mange ressourcer i vores fængsler for at øge sikkerheden, den almindelige trivsel og styrke resocialiseringen. Derfor gav det god mening at inddrage de indsatte i nogle projekter for at forbedre både medarbejdernes arbejdsmiljø og de indsattes afsoningsforhold, siger han. En bedre hverdag De første projekter med indsatte blev lavet i fængslerne i Nyborg og på Kragskovhede. Arbejdsgrupper skulle finde ud af, hvordan de kunne få en bedre hverdag. I Nyborg Fængsel blev det til projektet Fut i fængslet, som gik ud på, at fængselsbetjente blev fysiske trænere for en række indsatte. Det styrkede relationen mellem de indsatte og betjentene. Sport er godt til at bygge relationer op, og det samme gælder for eksempel madlavning. Hvis indsatte ser de ansatte som fjender og er pressede, så bliver de tikkende bomber, men det modvirkede projektet. Det blev også nemmere for betjentene at hjælpe de indsatte med resocialisering. En undersøgelse viste efterfølgende, at både de indsatte og ansatte oplevede, at de fik bedre relationer og færre konflikter, siger Peter Dexters. De bedste processer ser vi, hvis både indsatte, ansatte og ledelse arbejder sammen og også gerne med eksterne samarbejdspartnere, understreger han. Det kan være en misbrugsbehandler, der selv engang har været misbruger og derfor har noget til fælles med mange af de indsatte. Jo bredere samarbejdet er, jo mere bliver forskellen mellem deltagerne blødt op, og jo længere kan man nå med resultaterne. Fut i fængslet var med til at udbrede ideen om at inddrage de indsatte, og i dag har samarbejdsprojekter mellem indsatte og ansatte bredt sig til flere fængsler og arrester. Og det er ifølge Peter Dexters målet: At det bliver en måde at tænke på, så man helt naturligt inddrager indsatte, når man skal finde løsninger på dagligdags problemer. Tidligere spurgte vi ikke de indsatte til råds, men her får de mulighed for at bruge deres kræfter fornuftigt. På den måde minimerer vi risikoen for, at de ender i gruppen af negative fanger. Hvis de i stedet bliver medspillere, bidrager de positivt ved at skabe et mere sikkert Når de indsatte smider hættetrøjen og bliver medspillere 18

19 og udviklende miljø. Jeg har oplevet mange indsatte, der synes, at de er kommet ind i en bedre udvikling, og en del, som for eksempel har fået lyst til at arbejde med unge kriminelle. set indsatte udvikle sig helt vildt, smide hættetrøjen og stille sig op i forsamlinger og fortælle om et projekt, de har været med til at etablere. Det er utroligt spændende at være med til, siger Peter Dexters. Kan skabe andre roller for sig selv Også tidligere dømte har reageret positivt på, at indsatte i dag er med til at forme hverdagen i fængslerne. I dag er det ikke ualmindeligt, at folk, der er løsladt, fungerer som hjælpekonsulenter i fængslerne i projekter med indsatte og ansatte. Og det kan virkelig sætte gang i udviklingen, når en tidligere indsat er med. Jeg har også oplevet, at tidligere indsatte har læst om brugerinddragelse og så taget kontakt til mig, fordi det understøtter de tanker, de har om et værdigt liv i fængslet, siger Peter Dexters. Det er dog ikke den rene dans på roser at inddrage de indsatte i et samarbejde med personalet. Kulturen i fængsler skaber per definition modsætninger, fordi personalet har magten over de indsatte, og de indsatte ikke er der af fri vilje. Som indsat risikerer man at blive stemplet som stikker, hvis man taler med personalet, og som ansat risikerer man at blive set skævt til, hvis man samarbejder med de indsatte på en ny måde. Men ved at gøre det alligevel finder man ifølge Peter Dexters ud af, at det er muligt at finde fælles mål. Det tager tid at ændre kulturen, men vi er på vej. Jeg har set eksempler på, at det er lykkedes at bygge bro mellem to verdener. Jeg har Konflikter stadig et problem Også chefkonsulent i Kriminalforsorgen Morten Bruun Petersen oplever, at der er mange muligheder i at inddrage de indsatte. Brugerinddragelse gavner her og nu især de indsatte, der er med i samarbejdet. Men det giver samtidig mulighed for at præge kulturen, så relationen mellem indsatte og ansatte styrkes. Og det er der brug for, da vold og konflikter fortsat er et stort problem i landets fængsler. Når indsatte og ansatte arbejder sammen om for eksempel at etablere en fritidsaktivitet, opstår der en motivation og åbenhed på begge sider. Vi skaber en platform, hvor alle er lige i beslutningen, og derved får de nye roller og nye relationer. Det er med til at forbedre miljøet for alle parter, siger han. Morten Bruun Petersen venter, at måden at arbejde på vil fortsætte. Fængselsmiljøet er ikke i sig selv befordrende for at arbejde med resocialisering. Vi har en interesse i at etablere afsoningsformer, som ligner det normale liv så meget som muligt. Derfor arbejder vi på, at de indsatte skal være medbestemmende, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Og så tror vi på, at det kan være medvirkende til, at de bliver i stand til at klare sig uden for fængslet, siger han. Kriminalforsorgen har gode erfaringer med at inddrage indsatte i løsningen af dagligdagens problemer i fængslerne. Det mindsker konflikter og giver bedre resocialisering, men det tager tid at ændre kulturen, siger projektleder Peter Dexters. 19

20 BRUGERDREVET INNOVATION Når indsatte selv er med til at beslutte regler om at holde en god tone, rydde op efter sig og aflægge en ren urinprøve, har det ikke alene en positiv afsmitning på afsoningsmiljøet de indsatte får også mod på at ændre deres liv. AF ALICE BONNICHSEN Det er min opgave at gøre rent på afdelingen, og jeg gør det for at vise, at jeg er motiveret til at ændre mit liv, fortæller Søren, der afsoner en dom på syv år. Søren har den seneste måned været tilknyttet og boet på udviklingsafdelingen på Søbysøgård Fængsel. Her tager indsatte selv ansvar for deres afsoning og er med til at skabe et godt afsoningsmiljø. Til gengæld åbner der sig muligheder for personlig udvikling og et positivt samspil mellem indsatte og medarbejdere i Kriminalforsorgen. Udviklingsafdelingen er delt i to. På C1 er der fokus på at lære det grundlæggende som for eksempel at lære at stå op, spise morgenmad, hilse på andre og andre sociale færdigheder. På C2 arbejdes der med at opnå mål, som de indsatte selv sætter. For eksempel at få frigang til arbejde, uddannelse eller prøveløsladelse. På C2 underskriver de indsatte en kontrakt, hvor de forpligtiger sig til at bidrage positivt til deres egen afsoning. De indsatte har selv været med til at udforme kontrakten. 20

21 Kontrakten har fokus på fællesskabet. I fællesskabet kan man forvente noget af hinanden både iblandt indsatte og personale og indsatte imellem. Indsatte skal således skrive under på, at de aflægger en ren urinprøve, at de holder en god tone, at de ikke får besøg fra andre afdelinger på stuen, at de rydder op efter sig selv, at de har viljen til at ændre deres liv i en positiv retning, og at de deltager i fællesmøder med de øvrige indsatte på afdelingen. Der er nul tolerance over for alkohol, stoffer og vold. Vi hjælper og støtter hinanden, hvis vi kan se, at der er en af de medindsatte, der har det svært eller er ved at komme på afveje. På andre afdelinger ville jeg ikke bekymre mig om naboen, så længe han lader mig være i fred. Men her på afdelingen bekymrer vi os om hinanden. Vi tager ansvar og støtter hinanden, når en har det svært, fortæller Søren, der har været ind og ud af fængslet igennem flere år. Grundstamme af stærke, positive fanger Udviklingsafdelingen er sammensat af en grundstamme af stærke, positive indsatte, der kan rumme forskellige andre typer indsatte. De skal fungere som støtte- eller ressourcepersoner for dem, der gerne vil forandring, men som ikke er der helt endnu. Søren har tidligere været på andre afdelinger, hvor bander eller stærke, negative indsatte har styret. Dermed var fokus på magt og kriminalitet, og mange var påvirkede af stoffer. Søren vidste ikke, at der var en særlig brugerdrevet udviklingsafdeling, før personalet spurgte, om han kunne være interesseret i at komme på den og det gav ham mod på fremtiden. Mens jeg har været her på afdelingen, er mit fokus flyttet fra fængsel til fremtid. Her mærker jeg respekt og anerkendelse fra både ansatte og medindsatte, og jeg har en fornemmelse af at være herre over mit eget liv. Jeg er begyndt at tro på, at jeg måske kan få en fremtid uden kriminalitet, siger Søren, der er i gang med at uddanne sig til pædagog. Han mangler de sidste to semestre: praktikken og specialiseringsdelen, som han håber at få frigang til at kunne gøre færdig. Nogle indsatte fra udviklingsafdelingen flytter ind i fængslets uddannelsesafdeling, når der er lagt en handleplan for deres videre uddannelse. Bryllup i den gamle riddersal De indsatte er selv med til at rengøre den nyistandsatte afdeling, og det er med til at skabe en stemning af, at fællesarealerne er noget, man passer på i fællesskab. Der arbejdes også med fysisk aktivitet og kulturelle besøg for at skabe et godt afsoningsmiljø. Afdelingens UDVIKLINGSAFDELINGEN Søbysøgård Fængsel oprettede 1. september 2015 en udviklingsafdeling med midler fra Trygfonden. Afdelingens fokus er: At afprøve hvordan indsatte, ansatte og ledelse sammen kan skabe udvikling i fængsler At styrke relationen mellem indsatte og medarbejdere At benytte et sprogbrug og en omgangstone, der fremmer et godt klima og nedtrapper konflikter At styrke forholdet og kontakten indsatte imellem Udviklingsafdelingen er et etårigt projekt om samarbejdskultur i fængsler. Søbysøgård håber at kunne fortsætte driften af udviklingsafdelingen, når projektet er afsluttet. Der er plads til 38 indsatte og tilknyttet syv medarbejdere og to praktikanter til afdelingen. socialrådgiver, Mette Louise Basse, fortæller om en indsat, der valgte at holde sit bryllup i fængslets gamle riddersal. Alle bakkede op omkring brylluppet, og både personale og medarbejdere hjalp med at pynte op og lave mad til festen. Det er et resultat af det miljø, der hersker på afdelingen, siger Mette Louise Basse og nævner brugerinddragelse og medansvar som omdrejningspunkt for en positiv udvikling. Der afholdes løbende udviklingssamtaler med den indsatte, en kontaktperson fra afdelingen og en socialrådgiver. Trepartsaftalen tydeliggør de mål, den indsatte ønsker at opnå, og er et effektivt redskab i den positive udvikling, der arbejdes aktivt med i de enkeltes handleplaner og på afdelingen som helhed. Det er en helt ny måde at lære indsatte at kende på, og de indsatte er meget engagerede. Når der kommer nye, er de erfarne gode til at få dem med i for eksempel madgruppen. Vi oplever, at de fortæller hinanden om de mål, de har sat sig, og giver hinanden råd om små og store ting i dagligdagen og livet, siger socialrådgiveren. Søren er et opdigtet navn. Redaktionen kender hans rigtige identitet. 21

22 BRUGERDREVET INNOVATION Bedre information til nyindsatte er bare én af ting, indsatte har været med til at udvikle i Københavns Fængsler. Også i arrester med stor udskiftning giver det mening at inddrage indsatte i beslutninger, vurderer institutionschef. Man skal tage tøjet af, men man får det på igen 22

23 AF BIRGITTE RØRDAM I seks arbejdsgrupper finder ledelse, medarbejdere og talsmænd for de indsatte i Københavns Fængsler løsninger på dagligdagens problemer. Det har de gjort siden 2014, og det er med til at mindske konflikterne og forbedre opholdsmiljøet for alle i fængslerne. Når vi inddrager de indsatte, anerkender vi dem som mennesker. De oplever, at det kan betale sig at samarbejde. Og når de bliver løsladt, har de fået nogle kompetencer og gode erfaringer med herfra. Derfor glæder det mig, at det er blevet mere almindeligt at inddrage indsatte i løsningen af dagligdags problemer i Københavns Fængsler. Det siger Christian Høygaard, der som viceinspektør på Københavns Fængsler var en af initiativtagerne til samarbejdet med de indsatte. I dag er han fungerende institutionschef for Institution Sjælsø. I alle fængsler er der en række formelle reaktions- og klagemuligheder, som er nødvendige både for indsatte og ansatte, men ifølge Christian Høygaard kan den formelle dialog ikke stå alene. Vi er 600 indsatte og 700 ansatte i Københavns Fængsler, som udgør landets største arrest. Og vi har alle en interesse i at få det til at fungere så godt som muligt. Derfor er vi nødt til ved siden af de officielle roller også at turde møde hinanden som medmennesker. Det er her, der for alvor kan gøres en fremadrettet forskel, siger han. indsættelsen. Problemet var, at de indsatte ikke følte sig tilstrækkeligt oplyst ved indsættelsen. Mange er udlændinge, kan hverken dansk eller engelsk eller har svært ved at læse. Nogle udlændinge er bange, fordi vilkårene i deres hjemlandes fængsler er umenneskelige, og de frygter måske tortur. Arbejdsgruppen besluttede derfor at lave et materiale, så alle uanset sprogkundskaber får ordentlig information. Et af målene har været at gøre de indsatte mere rolige. Ved indsættelsen bliver man for eksempel visiteret og skal have alt sit tøj af, men via tegninger og tekst på forskellige sprog kan man nu se, at man får tøjet på igen. Og vi viser nogle små film om, hvad der sker i fængslet i den første tid. Det betyder nok ikke, at det bliver rart at komme i fængsel, men jeg tror, at de indsatte føler sig bedre modtaget, siger hun. Skal kunne afkodes af alle Arbejdsgruppen Information ved indsættelsen var produktiv: Der er lavet informationsplakater, en tv-skærm, hvor man informerer om vejen gennem fængslet den første tid, samt en pjece, der fortæller, hvad der sker de første 24 timer blandt andet med besøg af socialrådgiver og sygeplejerske. Programmer ligger i hver celle og oplyser om fængslets rytmer med mad, gårdture og bad. Og i alle celler hænger der illustrationer, der fortæller, hvad man må og ikke må. Behov for forbedringer De seks arbejdsgrupper udsprang af brugerundersøgelser, som viste behov for forbedringer på flere områder. Det drejede sig blandt andet om tryghed i fængslerne, kontakt til familie og pårørende og information til nyindsatte. Når Christian Høygaard ser på, hvad Københavns Fængsler har opnået ved at inddrage de indsatte i samarbejdet, er han meget tilfreds. Vi har fået en bedre dialog med de indsatte, fordi de har fået en stemme. Og arbejdsgrupperne har efterladt sig spor. Talsmændene er for eksempel blevet mere synlige. De har en opslagstavle i hver fløj, hvor indsatte kan se, hvordan de kan bruges. Og det giver god mening at bruge dem, fordi de indsatte i dag har en reel mulighed for at få noget igennem, hvis de går via talsmanden, siger han. Alle ideer blev først afprøvet i en afdeling, fordi vi skulle sikre os, at det var forståeligt. Det skulle kunne afkodes af alle, samtidig med at det ikke skulle virke stødende på nogen. Vi skulle også tage hensyn til folks kultur og religion, og derfor endte der med at være en meget omfattende involvering af de indsatte, forklarer Charlotte Kann. Hun er sikker på, at de har ramt noget rigtigt. En miniundersøgelse fra efteråret viste da også, at de indsatte føler sig bedre oplyst om fængslets rutiner, og talsmændene har givet udtryk for, at de var glade for at være med. Talsmænd bliver hørt Johnny Mikkelsen, der sidder varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, har fungeret som talsmand og har været med i arbejdsgruppen Information ved indsættelsen. Han glæder sig over, at indsatte nu er med til at træffe beslutninger. Christian Høygaard glæder sig over, at arbejdsgrupperne fungerer, selvom Københavns Fængsler har cirka indsættelser om året, og mange kun sidder inde i få uger. Det er en udfordring, at de fleste indsatte opholder sig i Københavns Fængsler i kort tid. Det havde været lettere at motivere folk til at samarbejde, hvis de skulle sidde der i årevis. Men både talsmændene og medarbejderne er gået ind i dette med stort engagement. Og kan man få et samarbejde til at fungere i Københavns Fængsler med den store udskiftning, kan man nok gøre det i alle fængsler, siger han. Også Charlotte Kann, der er chef for kompetenceudviklingsafdelingen i Københavns Fængsler, oplever, at samarbejdet er blevet godt modtaget. Hun har stået for arbejdsgruppen Information ved Der er selvfølgelig indsatte, der er skeptiske, fordi de har siddet inde før og oplevet, at de ikke bliver hørt. Men de fleste indsatte i dag ved godt, at talsmændene bliver inddraget i en række sager, og det giver mange en oplevelse af, at det betyder noget, hvad vi mener, siger han. Den grundigere information har gavnet både udlændinge og danskere, siger Johnny Mikkelsen: Hvis jeg var blevet informeret, som vi bliver i dag, tror jeg, at det havde dæmpet min uro og angst: For hvornår kommer man for eksempel ud af cellen, og hvornår kan man få sin medicin? Man skulle ringe fra cellen efter en betjent for at spørge, og det kunne man ende med at gøre mange gange. I dag er man oplyst om det meste, og det er helt sikkert med til at mindske frustrationerne, siger han. 23

24 BRUGERDREVET INNOVATION Samarbejde fører indsatte frem til eksamensbeviset AF ALICE BONNICHSEN Hvordan giver man indsatte et skub hen mod skolebænken? Og hvordan sikrer man, at indsatte får flere sejre i stedet for nederlag? Fængselspersonalet spiller en væsentlig rolle, når indsatte ønsker at bryde kriminelle mønstre og sætte sig mål i livet. På Søbysøgård Fængsel arbejder personale og indsatte sammen på en særlig uddannelsesafdeling om at skabe et godt miljø og integrere uddannelse i afsoningen. Man kan kun få en af de 27 pladser, hvis man er i gang med en uddannelse og vil udnytte den opbakning, man kan få på afdelingen, til at nå sine mål. Det er en helt anderledes måde at arbejde på, fortæller fængselsbetjent Jeanette Thorup Hansen. På andre afdelinger er fængselsbetjentens arbejdsopgaver præget af kontrol og sikkerhed, men på uddannelsesafdelingen har hun i højere grad fokus på at støtte og motivere. Vi lægger meget vægt på relationen mellem indsatte og medarbejdere. Ofte er den gode relation afgørende for, at der sker en forandring, siger fængselsbetjenten. Åbenhed mødes med åbenhed En god relation til den ansatte har betydning for den indsattes proces med at komme videre og udvikle sig. Relationen bygger på dialog, respekt og klare rammer. På Søbysøgård Fængsel har personalet succes med at motivere og inddrage indsatte i beslutninger om deres eget liv. Her bruges respekt og anerkendelse som redskaber til at integrere uddannelse i afsoningen. 24

25 Som et led i Kriminalforsorgens flerårsaftale for er der etableret uddannelsesafdelinger i fængslerne på Søbysøgaard (åbent fængsel) og i Nyborg (lukket fængsel). På uddannelsesafdelingerne placeres indsatte, der er under uddannelse, og som ønsker at afsone på en fællesskabsafdeling, hvor uddannelse er i fokus. De indsatte skal være helt eller delvist beskæftiget med uddannelse, som f.eks. kan være grundlæggende voksenundervisning i matematik eller dansk, erhvervsuddannelse, AMU og HF. I et fokusgruppe interview fremhæver de indsatte på uddannelsesafdelingerne, at det er motiverende og godt for fastholdelsen, at der på afdelingen opstår et fælles studiemiljø, hvor man støtter hinanden i, at uddannelse er vigtigt. de fungerer som rollemodeller for andre (især nye og yngre) indsatte på afdelingen i forhold til at holde fast i studierne og den rigtige sti på vej ud af kriminalitet. der er ro på afdelingen i forhold til, hvad de ellers har prøvet. Det giver ro til fordybelse i studierne og til at have fokus på, hvad man vil med fremtiden. Jeg er med til at skabe et trygt rum, hvor jeg møder og anerkender den indsatte og hans livssituation. Den indsatte skal turde åbne sig og sætte sig personlige mål, fortæller Jeanette Thorup Hansen. Generelt er det ellers almindeligt, at der er holdes afstand mellem indsatte og fængslets personale. Men ikke alene åbner de indsatte på uddannelsesafdelingen sig over for de ansatte. Jeanette Thorup Hansen oplever også, at hun kan tale med de indsatte om emner, som ansatte normalt ikke taler med indsatte om. Det er, som om jeg selv bringer min person i spil i kontakten til de indsatte, efterhånden som jeg kommer tættere på dem, siger Jeanette Thorup Hansen. Ønsket om at ændre sit liv Når en indsat kommer til modtageafdelingen, får han mulighed for at søge ind på uddannelsesafdelingen. Men først skal han igennem en visitationssamtale, hvor der tages stilling til, om han egner sig og passer ind på afdelingen. Derefter afholdes månedlige møder mellem en socialrådgiver, en kontaktperson og den indsatte, hvor der følges op på de mål, den indsatte har sat sig. Ofte skal de helt basale sociale færdigheder på plads, før en indsat er klar til at gå i gang med en egentlig uddannelse. Typisk starter en indsat med at sidde med hætten trukket op om ørerne inde på sin egen stue. sine problemer. Det betyder, at vi ved, at han har det svært lige nu og har brug for særlige hensyn. Vi får mulighed for at hjælpe ham til at fortsætte på kurset, og vi kan tale med ham, så han kommer op af det sorte hul, han er i, siger socialrådgiveren. Færre konflikter mellem indsatte og ansatte På afdelingen indgår de indsatte i et fællesskab og tager selv ansvar for deres dagligdag og de regler, der er. De skal gå forrest, når nye initiativer bliver sat i værk, for at understøtte den positive udvikling. For eksempel når lokalsamfundet kommer til fængslet med forskellige aktiviteter som kor, yoga eller foredrag. Og når en ny kommer til afdelingen, skal han give kage for at få sagt rigtigt goddag til de andre. Overtrædes reglerne, er det op til de indsatte at løse problemerne på et af husmøderne. Det letter konfliktniveauet mellem indsatte og personale. Vi har ikke så mange konflikter med de indsatte, vi har nærmere et samarbejde om at få afdelingen til at fungere, fortæller Jette Hamann Andersen og fremhæver, at tonen og omgangsformen ligeledes er i fokus i pilotprojektet. Vi holder tonen Vi er en slags rollemodeller for de indsatte, og hvis vi ikke selv opfører os ordenligt og taler ordentligt til de indsatte, så formår vi heller ikke at sætte klare standarder for, hvordan man taler til og om hinanden, fortsætter hun. Den indsatte skal have oparbejdet selvtillid, så han tør tro på, at der er en fremtid for ham. Og det kan godt tage et par måneder og kræve en håndholdt indsats, inden han kommer og siger, at han er klar, siger Jette Hamann Andersen, der er socialrådgiver på afdelingen. Stig er en af afdelingens tre langtidsafsonere. Han læser HF enkeltfag og håber at læse videre til socialrådgiver eller pædagog. Siden han kom på afdelingen, har han fået ro til at kunne koncentrere sig om studierne, og han er glad for at være ude af sin vante rolle. Hun fortæller om en indsat, der er startet på et svejsekursus. Men han har svært ved at koncentrere sig, fordi hans kæreste var blevet gravid, og der er stødt komplikationer til under graviditeten. Han kan ikke tænke på andet, men kommer til os i fortrolighed med Personalet arbejder ikke med pres og tvang, siger Stig. Her skal man selv tage ansvar og ville tingene. Ellers hører man ikke til her. Man får muligheden for at opføre sig anderledes end på andre afdelinger, og det gør, at man kan udvikle sig. 25