Kronborg Statsskovdistrikt

Transkript

1 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

2 Kronborg Statsskovdistrikt -Planuddrag Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Tekst Driftsplankontoret og Kronborg Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen Korrektur Chefsekretær Bente Knudsen, Skov- og Naturstyrelsen Forsideillustration Skovsneppe, Poul Juul, Layout Driftsplankontoret, Skov- og Naturstyrelsen Layout, omslag Poul Juul Tryk af omslag, rapport, kort samt indbinding Trykkeriet, Skov- og Naturstyrelsen Aftale vedrørende kortmateriale: Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997. Oplag 50 eksemplarer ISBN Hæftet kan rekvireres hos: Kronborg Statsskovdistrikt Bøssemagergade Hellebæk

3 Forord til planuddraget 2003 Et statsskovdistrikts driftsplan udarbejdes for at sikre, at distriktets arealer drives bæredygtigt. Driftsplanen er i princippet et 15-årigt arbejdsprogram, som er godkendt af Skov- og Naturstyrelsens direktion. Planen baserer sig ud over en konkret forstlig, biologisk og kulturhistorisk viden på en lang række traditioner, antagelser og beregninger. Uddrag af driftsplanen: Skov- og Naturstyrelsen stiller gerne driftsplanens oplysninger til rådighed for interesserede skovgæster og interesseorganisationer. Styrelsen udgiver derfor dette planuddrag, hvor de kapitler, som vurderes at have bredere interesse, er gengivet. Hvis man kun er interesseret i de store linier i de enkelte skoves drift, henvises til de skovvise beskrivelser i afsnit 5.9. I denne publikation genfindes størstedelen af driftplanens tekst. Overskrifterne for de fleste afsnit og kapitler er medtaget, men hvor teksten ikke er medtaget, er dette noteret. For at forstå en række af oplysningerne er man nødt til at have de afdelingsvise skovkort ved hånden. De er indsat i formindsket version i den enkelte skovvise beskrivelse men kan også købes i fuld størrelse ved henvendelse til distriktet. Driftsplanen foreskriver som sagt en lang række handlinger de næste 15 år. Da det, som alle ved, er vanskeligt at spå - og ikke mindst om fremtiden - er det nødvendigt at revidere driftsplanen i perioden. Revisionen sker løbende ved såkaldte driftsplanændringer. Der kan være tale om, at en gruppe træer vælter i en storm, og der derfor tidligere end forventet skal vælges, hvilken træart der efterfølgende skal plantes på arealet. Ændringer kan også være nødvendige som følge af en ændret politik. Sidstnævnte var f.eks. tilfældet, da Skov- og Naturstyrelsen i 1993 udpegede arealer til Naturskovsstrategien. Man kan altså ikke tage for givet, at dette uddrag af driftsplanen indeholder alle korrekte oplysninger om driften, fordi uddraget alene viser status ved periodens start og ikke er ajourført med senere planændringer. Hvis man er i tvivl om et eller andet, er man velkommen til at kontakte skovdistriktet. Som det er beskrevet i det følgende forord til selve planen blev den forsinket i 6 år, hvorfor planuddraget først er udarbejdet her midt i planperioden. Imidlertid er der stadig halvdelen af perioden tilbage, hvorfor det er blevet besluttet at offentliggøre planuddraget alligevel som en service for distriktets mange gæster og kunder. Det er væsentligt at erindre at planen er skrevet med udgangspunkt i status år 1994! Hellebæk Øvelsesplads som blev overtaget i 2001 er således ikke beskrevet i denne plan. Endvidere beskrives 5 skovparter og ikke 4 som er tilfældet i dag. Andre afvigelser kan forekomme. Yderligere om skovenes drift: Til den nysgerrige skovgæst er der flere oplysninger at hente enten ved at kigge i de mange foldere der er fremstillet for distriktets skove eller ved at klikke ind på distriktets hjemmeside

4 Forord til planen 2000 Kronborg distrikt blev i 1993 udvidet med en række skove fra de tidligere Frederiksborg (Hørsholm) og Esrum distrikter. Det gamle Kronborg distrikt skulle oprindeligt have udarbejdet en ny driftsplan i Idet det var hensigtsmæssigt, blev det derfor i besluttet at udarbejde nye digitale kort for hele det udvidede distrikt som grundlag for den nye plan. Denne beslutning medførte en forsinkelse af planen i forhold til den officielle planstart, idet en planlægning forudsætter et rimeligt ajourført datagrundlag. Det tager normalt 1-2 år at fremskaffe kortgrundlaget. I den givne situation var det mere besværligt end sædvanligt at fremskaffe et homogent ajourført datagrundlag. Det skyldes de mange administrative strukturelle ændringer, som er gennemført i Nordsjælland gennem de seneste årtier, med den deraf følgende divergerende ajourføringsgrad for de enkelte skove. Det betød, at det ikke var økonomisk hensigtsmæssigt at nytegne og registrere alle skove med samme intensitet. Konsekvensen blev bl.a., at kort over det gamle Kronborg blev gennemgået i marken og digitaliseret i mens skove tilkommet fra Frederiksborg distrikt blev digitaliseret i perioden frem til Heraf blev digitaliseringen af "det gamle" Frederiksborg distrikt overvejende gennemført vha. analoge kort fra 1989 og ajourført vha. luftfotos fra 1995, mens digitalisering af de øvrige tilkomne skove blev gennemført ud fra mindst lige så gamle kort og ligeledes ajourført vha. luftfotos fra Selve kortproduktionen blev først endelig færdig med udgangen af Når det er sagt, skal det nævnes, at den relativt lange produktionstid til gengæld har givet mulighed for en ekstra indsats på nogle af styrelsen kerneområder ud over det snævre produktionsorienterede. I denne plan er der således særlig lagt vægt på at føre idéerne i projektet Rigere skov ud i livet. Dette projekt var et af styrelsens tiltag for øge bevidstheden om nødvendigheden af at vise hensyn til planter og dyr, herunder at forbedre det biologiske indhold af skovene. For eksempel kan fremhæves, at med baggrund i hvad udad tabes skal indad vindes blev skovene på Kronborg distrikt gennem tiden endog meget veldrænede, og som følge deraf forsvandt en række naturlige levesteder for planter og dyr i en del af skovene. Med denne plan er der rettet noget op på dette forhold, idet en række søer og vådområder bliver reetableret i den kommende planperiode, og der bliver i det små (effektivt) gjort meget for dyr og planters levevilkår. Der er desuden lagt betydelig vægt på friluftslivet, idet der er udarbejdet en egentlig plan for friluftslivet for den kommende periode. I lyset af dels den lange produktionstid for planen, dels det hugststop som indførtes efter stormfaldet den 3. december 1999, er det besluttet at udvide planperioden med 3 år til den 31/ , således at distriktet får yderligere 3 år til at realisere planen. Sidst men ikke mindst skal der gives en tak til nu afdøde skovrider Gunnar Bergsten, som beredvilligt stillede sine historiske beskrivelser af skovene på det gamle Kronborg distrikt til rådighed for denne driftsplan. Hermed stadfæstes denne driftsplan som gældende for perioden 1/ / Skov- og Naturstyrelsen 2000 Jens Peter Simonsen Vicedirektør Bendt Egede Andersen Skovtaksator

5 Indholdsfortegnelse 1. Ejendomsoversigt Geografisk beliggenhed Administrativ inddeling Strukturelle ændringer Hegns- og skelforhold Distriktets almindelige forhold Status i regionplan Arealudpegninger til overordnet anvendelse Arealreservationer til infrastruktur og tekniske anlæg Beskyttelsesområder m.m Fredninger, naturskovsarealer og arealer, der benyttes til videnskabelige formål Fredninger Administrative fredninger Naturskovsstrategien Forsøgsarealer Frøavlsbevoksninger Historie Kulturhistorie Biologiske interesser registrering Flora Fauna Geologi Den prækvartære overflade Landskabet Jordarter Klima Publikumsforhold Publikumsfaciliteter Naturskoler og naturvejledning Undersøgelse af skovens friluftsfunktioner Bygningsmasse Jagt og fiskeri Jagt Fiskeri Areal og forråd pr Arealanvendelsen Vedmasseforrådet Driften i forrige periode indholdsfortegnelse v

6 5. Hovedretningslinjer for den fremtidige drift Retningslinjer for den almindelige skovdrift Bøg Eg Ær Birk Andre løvtræarter Nåletræ Drift af landbrugsarealer Økologiske retningslinjer Retningslinjer for naturpleje Kulturhistoriske retningslinjer Retningslinjer for friluftslivet Målsætning Friluftlivets samfundsmæssige værdi Udviklingstendenser i friluftslivet Faciliteter Formidling Distriktets forvaltning af friluftslivet Skovenes benyttelse til friluftsliv Hvor meget friluftsliv er der plads til? Naturskovsstrategien Rigere skov På vej mod en rigere skov Hvad er Rigere skov? Klosteris Hegn - et konkret eksempel Rigere Skov og fremtiden Den fremtidige drift af de enkelte skove Nakkehoved Horneby Sand Hornbæk Plantage Hellebæk Skov Teglstrup Hegn Egebæksvang skov Klosterris Hegn Risby Vang Horserød Hegn Gurre Vang Nyrup Hegn Krogenberg hegn Danstrup Hegn Munkegårds Hegn Endrup Hegn Kelleris Hegn Krogerup skovene Lave skov og Stejlepladser Dageløkke skov Skipperholm Kovang Fredensborg skovene Knorrenborg Vang Grønholt Vang Grønholt Hegn Stasevang vi indholdsfortegnelse

7 Stumpedysse Hegn Sjælsø Lund Mikkelborg Bredelte Hørsholm slotshave Folehaven Rude Skov og Friheden Bistrup Hegn Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele Benyttelsesplanen Hugstplanen Foryngelsesplanen Skovdyrkningsplanen Kulturplanen Arealer med særlig behandling Pleje af fortidsminder Planer for erhvervelser og afhændelser Interesseområder for fremtidige arealerhvervelser Arealafhændelser Sammenfattende planberegninger Planhugsten og dens fordeling Planhugstens fordeling til hovedskovning og udhugning Planhugstens sortiments- og diameterfordeling Periodens massebalance Periodens arealbalance Økonomiske overslag Plantilføjelser og ændringer Bilag A Notat om varetagelse af kulturhistoriske interesser på Statsskovdistrikterne B Ordforklaring C Naturtyperegistrering indholdsfortegnelse vii

8 Figurliste Figur 1. Oversigtskort for Kronborg distrikt...1 Figur 2. Arealanvendelsen pr , driftsklassevis Figur 3. Intensiteten af friluftslivet på Kronborg distrikt...45 Figur 4. Rigere skov i Klosterris Hegn udførte tiltag siden Figur 5. Signaturplan...57 Figur 6. Nakkehovedområdet, 201, med fredninger Figur 7. Fredninger og EF-habitatområde ved Horneby Sand (202) Figur 8. Oversigtskort over Hornbæk Plantage (203)...67 Figur 9. Oversigtskort over Hellebæk Skov (204) med fredninger Figur 10. Oversigtskort over Teglstrup Hegn (205) med fredninger Figur 11. Oversigtskort over Egebæksvang...91 Figur 12. Oversigtskort over Klosterris Hegn (301) Figur 13. Oversigtskort over Risby Vang (302) Figur 14. Oversigtskort over Horserød Hegn(303) Figur 15. Oversigtskort over Gurre Vang (304) Figur 16. Oversigtskort over Nyrup Hegn (401) Figur 17. Oversigtskort over Krogenberg Hegn (402) Figur 18. Oversigtskort over Danstrup Hegn (403) Figur 19. Oversigtskort over Munkegårds Hegn (404) Figur 20. Oversigtskort over Endrup Hegn (405) Figur 21. Oversigtskort over Kelleris Hegn (501) Figur 22. Oversigtskort over Krogerup Skovene (502) Figur 23. Oversigtskort over Lave Skov og Stejlepladser (503) Figur 24. Oversigtskort over Dageløkke (504) Figur 25. Oversigtskort over Skipperholm (505) Figur 26. Oversigtskort over Kovang (506) Figur 27. Oversigtskort over Fredensborg skovene (507) Figur 28. Oversigtskort over Knorrenborg Vang (508) Figur 29. Oversigtskort over Grønholt Vang (509) Figur 30. Oversigtskort over Grønholt Hegn (510) Figur 31. Oversigtskort over Stasevang (511) Figur 32. Oversigtskort over Stumpedysse Hegn (512) Figur 33. Oversigtskort over Sjælsø Lund (513) Figur 34. Oversigtskort over Mikkelsborg (601) Figur 35. Oversigtskort over Bredelte Figur 36. Oversigtskort over Hørsholm Slotshave Figur 37. Oversigtskort over Folehaven (604) Figur 38. Oversigtskort over Rude Skov og Friheden (605) med fredninger Figur 39. Oversigtskort over Bistrup Hegn (606) viii figurliste

9 Tabelliste Tabel 1.1. Skovparterne pr og Tabel 2.1. Større søer....6 Tabel 2.2. Habitatområder....6 Tabel 2.3. Fredninger beliggende på distriktets arealer....8 Tabel 2.4. Administrative fredninger på distriktets arealer...9 Tabel 2.5. Skove der er omfattet af Naturskovsstrategien Tabel 2.6. Forsøgsarealer Tabel 2.7. Frøavlsbevoksninger...11 Tabel 2.8. Fredede fortidsminder...12 Tabel 2.9. Andre registrerede fortidsminder...13 Tabel Botaniske interesseområder Tabel Skove henført til landskabstyper ifølge Per Smeds landskabskort, blad Tabel Skove henført til dominerende jordarter jf. Jordartskort over Danmark i...16 Tabel Større publikumsfaciliteter:...18 Tabel Eksisterende vandretursfoldere...19 Tabel Intensitet af friluftsaktiviteter Tabel Områder hvor der ikke drives jagt...22 Tabel Områder hvor jagt forestås af distriktet Tabel Vande hvor der ikke udøves fiskeri Tabel Vande hvor fiskeriet udlejes Tabel Vande hvor fiskeriet er frit...26 Tabel 3.1. Arealanvendelsen pr , driftsklasse- og skovpartsvis Tabel 3.2. Specifikation af driftsklassen Ubevokset den Tabel 3.3. Vedmasseforrådet pr , driftsklasse- og skovpartsvis...30 Tabel 5.1. Signaturforklaring til Rigere skov kortet over Klosteris Hegn Tabel 5.2. Arealer til særlig behandling på Nakkehoved...61 Tabel 5.3 Planlagt hugst (i m 3 ) på Nakkehoved...62 Tabel 5.4 Planlagt hugst (i m 3 ) i Horneby Sand...65 Tabel 5.5. Arealer til særlig behandling i Horneby Sand...65 Tabel 5.6. Arealer til særlig behandling i Hornbæk Plantage...71 Tabel 5.7 Forskydning i arealanvendelsen i Hornbæk Plantage Tabel 5.8 Planlagt hugst (i m 3 ) i Hornbæk Plantage...73 Tabel 5.9 Arealer til særlig behandling i Hellebæk Skov...78 Tabel 5.10 Forskydning i arealanvendelsen i Hellebæk Skov Tabel 5.11 Planlagt hugst (i m 3 ) i Hellebæk Skov...81 Tabel 5.12 Arealer til særlig behandling i Teglstrup Hegn...87 Tabel 5.13 Forskydning i arealanvendelsen i Teglstrup Hegn...90 Tabel 5.14 Planlagt hugst (i m 3 ) i Teglstrup Hegn Tabel 5.15 Arealer til særlig behandling i Egebæksvang Tabel 5.16 Forskydning i arealanvendelsen i Egebæksvang...94 Tabel 5.17 Planlagt hugst (i m 3 ) i Egebæksvang Tabel 5.18 Arealer til særlig behandling i Klosteris Hegn...98 Tabel 5.19 Forskydning i arealanvendelsen i Klosteris Hegn Tabel 5.20 Planlagt hugst (i m 3 ) i Klosteris Hegn Tabel 5.21 Arealer til særlig behandling i Risby Vang Tabel 5.22 Forskydning i arealanvendelsen i Risby Vang tabelliste ix

10 Tabel 5.23 Planlagt hugst (i m 3 ) i Risby Vang Tabel 5.24 Arealer til særlig behandling i Horserød Hegn Tabel 5.25 Forskydning i arealanvendelsen i Horserød Hegn Tabel 5.26 Planlagt hugst (i m 3 ) i Horserød Hegn Tabel 5.27 Arealer til særlig behandling i Gurre Vang Tabel 5.28 Forskydning i arealanvendelsen i Gurre Vang Tabel 5.29 Planlagt hugst (i m 3 ) i Gurre Vang Tabel 5.30 Arealer til særlig behandling i Nyrup Hegn Tabel 5.31 Forskydning i arealanvendelsen i Nyrup Hegn Tabel 5.32 Planlagt hugst (i m 3 ) i Nyrup Hegn Tabel 5.33 Arealer til særlig behandling i Krogenberg Hegn Tabel 5.34 Forskydning i arealanvendelsen i Krogenberg Hegn Tabel 5.35 Planlagt hugst (i m 3 ) i Krogenberg Hegn Tabel 5.36 Arealer til særlig behandling i Danstrup Hegn Tabel 5.37 Forskydning i arealanvendelsen i Danstrup Hegn Tabel 5.38 Planlagt hugst (i m 3 ) i Danstrup Hegn Tabel 5.39 Forskydning i arealanvendelsen i Munkegårds Hegn Tabel 5.40 Planlagt hugst (i m 3 ) i Munkegårds Hegn Tabel 5.41 Forskydning i arealanvendelsen i Endrup Hegn Tabel 5.42 Planlagt hugst (i m 3 ) i Endrup Hegn Tabel 5.43 Arealer til særlig behandling i Kelleris Hegn Tabel 5.44 Forskydning i arealanvendelsen i Kelleris Hegn Tabel 5.45 Planlagt hugst (i m 3 ) i Kelleris Hegn Tabel 5.46 Arealer til særlig behandling i Krogerup Skovene Tabel 5.47 Forskydning i arealanvendelsen i Krogerup Skovene Tabel 5.48 Planlagt hugst (i m 3 ) i Krogerup Skovene Tabel 5.49 Arealer til særlig behandling i Lave skov og stejlepladser Tabel 5.50 Forskydning i arealanvendelsen i Lave skov og stejlepladser Tabel 5.51 Planlagt hugst (i m 3 ) i Lave skov og stejlepladser Tabel 5.52 Arealer til særlig behandling i Dageløkke skov Tabel 5.53 Arealer til særlig behandling i Skipperholmen Tabel 5.54 Planlagt hugst (i m 3 ) i Skipperholmen Tabel 5.55 Planlagt hugst (i m 3 ) i Kovang Tabel 5.56 Planlagt hugst (i m 3 ) i Fredensborg Skovene Tabel 5.57 Forskydning i arealanvendelsen i Knorrenborg Vang Tabel 5.58 Planlagt hugst (i m 3 ) i Knorrenborg Vang Tabel 5.59 Arealer til særlig behandling i Grønholt Vang Tabel 5.60 Forskydning i arealanvendelsen i Grønholt Vang Tabel 5.61 Planlagt hugst (i m 3 ) i Grønholt Vang Tabel 5.62 Arealer til særlig behandling i Grønholt Hegn Tabel 5.63 Forskydning i arealanvendelsen i Grønholt Hegn Tabel 5.64 Planlagt hugst (i m 3 ) i Grønholt Hegn Tabel 5.65 Arealer til særlig behandling i Stasevang Tabel 5.66 Forskydning i arealanvendelsen i Stasevang Tabel 5.67 Planlagt hugst (i m 3 ) i Stasevang Tabel 5.68 Planlagt hugst (i m 3 ) i Stumpedysse Hegn Tabel 5.69 Forskydning i arealanvendelsen i Sjælsø Lund Tabel 5.70 Planlagt hugst (i m 3 ) i Sjælsø Lund x tabelliste

11 Tabel 5.71 Planlagt hugst (i m 3 ) i Bredelte Tabel 5.72 Planlagt hugst (i m 3 ) i Hørsholm Slotshave Tabel 5.73 Arealer til særlig behandling i Folehaven Tabel 5.74 Forskydning i arealanvendelsen i Folehaven Tabel 5.75 Planlagt hugst (i m 3 ) i Folehaven Tabel 5.76 Arealer til særlig behandling i Rude skov og Friheden Tabel 5.77 Forskydning i arealanvendelsen i Rude skov og Friheden Tabel 5.78 Planlagt hugst (i m 3 ) i Rude skov og Friheden Tabel 5.79 Arealer til særlig behandling i Bistrup Hegn Tabel 5.80 Forskydning i arealanvendelsen i Bistrup Hegn Tabel 5.81 Planlagt hugst (i m 3 ) i Bistrup Hegn Tabel 6.1. Foryngelsesareal i perioden Tabel 6.2. Kulturareal i perioden Tabel 6.3. Sammendrag af arealer til særlig behandling Tabel 7.1 Planhugsten i regnskabskubikmetre fordelt til skovningstyper Tabel 7.2 Sortimentsforhold i planhugsten Tabel 7.3. Driftsklassevis massebalance Tabel 7.4 Arealbalance Tabel 7.5 Træartsskiftetabel Tabel 8.1 Nettopåvirkning i forhold til budgetgrundlag tabelliste xi

12

13 1.Ejendomsoversigt 1.1.Geografisk beliggenhed Kronborg Statsskovdistrikt er beliggende i den nordøstlige del af Nordsjælland. Distriktets skove ligger inden for linjen fra Gilleleje, Esrum Sø, østspidsen af Furesø og ud til Vedbæk. Distriktet grænser mod nordvest op til Tisvilde Statsskovdistrikt, mod vest til Frederiksborg og Københavns Statsskovdistrikter og mod syd til Jægersborg Statsskovdistrikt. Der hører 34 skove til distriktet med et areal på i alt ha. Skovenes præcise geografiske beliggenhed kan ses af oversigtskortet fra 1994 nedenfor. Skovene Nakkehoved, Mikkelborg og Hørsholm Slotshave har dog status pr Figur 1. Oversigtskort for Kronborg distrikt. ejendomsoversigt 1

14 1.2.Administrativ inddeling Kronborg distrikt er et af 25 statsskovdistrikter under Skov- og Naturstyrelsen. Distriktet er pr organiseret med et centralt distriktskontor i Hellebæk og 4 skovparter Teglstrup skovpart, Horserød Skovpart, Grønholt Skovpart og Folehaven Skovpart. Ved planens statustidspunkt i 1994 eksisterede der 5 skovparter. Ændringerne i opdelingen beskrives i nedenstående skema: Status på plantidspunktet 1994 Status pr 2002 Skovpartsnr. Skovpartsnavn Tilhørende skove Skovpartsnr. Skovpartsnavn Tilhørende skove 2 Teglstrup Nakkehoved 2 Teglstrup Nakkehoved Horneby Sand Horneby Sand Hornbæk Plantage Hornbæk Plantage Hellebæk Skov Hellebæk Skov Teglstrup Hegn Teglstrup Hegn Egebæksvang Skov Egebæksvang Skov 3 Horserød Klosterris Hegn Nyrup Hegn Risby Vang 3 Horserød Klosterris Hegn Horserød Hegn Risby Vang Gurre Vang Horserød Hegn 4 Danstrup Nyrup Hegn Gurre Vang Krogenberg Hegn Krogenberg Hegn Munkegårds Hegn Danstrup Hegn Danstrup Hegn 5 Grønholt Munkegårds Hegn Endrup Hegn Endrup Hegn 5 Grønholt Kelleris Hegn Kelleris Hegn Krogerup Skovene Krogerup Skovene Lave Skov og Stejlepladser Lave Skov og Stejlepladser Dageløkke Skov Dageløkke Skov Skipperholm Skipperholm Kovang Kovang Fredensborg Skovene Fredensborg Skovene Knorrenborg Vang Knorrenborg Vang Grønholt Vang Grønholt Vang Grønholt Hegn Grønholt Hegn Stasevang 6 Folehaven Mikkelborg Stumpedysse Hegn Bredelte Sjælsø Lund Hørsholm Slotshave 6 Folehaven Mikkelborg Folehave Bredelte Rude Skov Hørsholm Slotshave Bistrup Hegn Folehave Stasevang Rude Skov Stumpedysse Hegn BistrupHegn SjælsøLund Tabel 1.1. Skovparterne pr og ejendomsoversigt

15 1.3.Strukturelle ændringer I den forrige planperiode blev Gurre distrikt nedlagt (1970) og del af skovene overført til Kronborg distrikt. Kronborg kom således til at strække sig fra Dronningmølle i nord, ned til Endrup og ud til østkysten ved Humlebæk. I sidste planperiode er der sket en del distriktsomlægninger i Nordsjælland, der i flere omgange har ændret udstrækningen af Kronborg distrikt til det nuværende omfang. Kronborg distrikt har kun modtaget skove fra andre distrikter ikke afgivet nogle. Dageløkke Skov mellem Humlebæk og Nivå er distriktets skovrejsningsprojekt, der blev påbegyndt i Hegns- og skelforhold Skovkortene indeholder en signatur for hegnets art (jordvold, grøft etc.) På kortene er endvidere anført de tilgrænsende lodders benyttelse, evt. bebyggelse og matrikulære betegnelse. Der er ikke i forbindelse med markarbejdet foretaget en total kontrol af hvorvidt skellene fremtræder i marken som på matrikelkortet. Under markarbejdet er det dog bemærket, at skelforløbet ikke overalt stemmer overens med forholdene på matrikelkortene. Der søges i øjeblikket afklaring af skelproblemer på en række lokaliteter, for eksempel: Egebæksvang: Hvor naboerne langs østkanten flere steder rykker haverne længere og længere ind i skoven og bl.a. flere steder har de for nyligt gennembrudt diget. Babylone skov: Hvor naboarealerne gennemgås mhp. at afklare adgangsforholdene. Distriktet skal inden for de næste år gennemgå samtlige skel for at sikre, at skellene fremtræder i marken som på matrikelkortene. Herunder at forholdene vedr. 2 alen udenfor diget bringes i orden / berigtiges. ejendomsoversigt 3

16 [Denne side er med vilje blank] 4 ejendomsoversigt

17 2.Distriktets almindelige forhold 2.1.Status i regionplan Distriktet ligger inden for grænserne af Frederiksborg Amt. Oplysningerne er hentet fra amtets regionplan 1997, hvor uddybende oplysninger kan findes Arealudpegninger til overordnet anvendelse Amtet har foretaget arealudpegninger til overordnet anvendelse inden for områderne: detailhandel, erhvervsbyggeri, boligbyggeri, sommerhuse, turisme og friluftsanlæg, landbrug, skovrejsning og råstoffer. Af særlig interesse inden for distriktets grænse kan nævnes følgende: Der er inden for landbrugsområderne udpeget SFL-områder i et stort område nord og øst for Esrum Sø og på en del mindre arealer overvejende langs å-systemerne Esrum Å, Pandehave Å, Nivå og Usserød Å. Inden for SFL-områderne vil landbrugsdriften søges ekstensiveret gennem tilskudsordninger til miljøvenlige driftsformer og braklægning. Da regionen er meget skovrig, er der kun udpeget områder til skovrejsning på nogle få lokaliteter, mens der er udpeget et langt større areal som område, hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsningsområderne ligger overvejende i trekanten mellem Fredensborg, Espergærde og Hørsholm. Ny statslig skovrejsning vil kun finde sted i skovrejsningsområderne. Der er kun udpeget ét graveområde for råstoffer. Området indeholder sand og grus og ligger fordelt på nogle mindre arealer omkring Tikøb og Havreholm Arealreservationer til infrastruktur og tekniske anlæg Der er foretaget arealudpegninger på tekniske anlæg m.m. inden for områdene: transport, energi, affald, spildevand og kystsikring. Af speciel interesse kan nævnes, at der er udlagt en transportkorridor vest om Helsingør, langs Helsingørmotorvejen til Kokkedal og syd om Store Dyrehave. Denne korridor skal friholdes for yderligere bebyggelse og andre anlæg for at sikre muligheden for at placere et fremtidigt regionalt trafikanlæg. Langs stort set den samme linje er der reserveret et 50 meter bredt bælte til udbygning af naturgasnettet. Inden for denne linje må der ligeledes ikke foretages planlægning, der kan fordyre eller vanskeliggøre etableringen. Der er ikke udpeget vindmølle-områder eller nye affaldsdepoter inden for distriktets område. Gilleleje, Munkerup og Hornbæk er udpeget som kystområder med regional betydning og der vil her blive gjort en særlig indsats for at realisere og opretholde kystbeskyttelse Beskyttelsesområder m.m. Amtet har udpeget og lavet retningslinjer for en lang række beskyttelsesområder, ligesom der er lavet retningslinjer for naturforvaltning, vandindvinding og forbrug, grundvandsbeskyttelse og støjforebyggelse. distriktets almindelige forhold 5

18 Generelt for beskyttelsesområderne gælder, at de ikke må inddrages til byudvikling, ligesom der ikke må opføres bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for fiskeri, land- og skovbrug. Samtidig gælder, at den nuværende tilstand og arealanvendelse kun må ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvalitet. Endvidere må restaurering af kulturhistoriske træk og miljøforbedringer ikke hindres eller besværliggøres, vandløb, søer og kystvande skal bringes til at opfylde deres målsætning og muligheden for adgang og oplevelser skal styrkes. Der er ikke udpeget nationale geologiske interesseområder inden for distriktets område. Der er udpeget lavbundsarealer på en lang række små lokaliteter i området, hvoraf de to væsentligste er oplandet til Esrum Å og Nivå. Amtets vandområder (søer, vandløb og kystvande) er målsat enten med en generel målsætning B, en skærpet målsætning A eller en lempet målsætning C: De større søer Esrum Sø, Sjælsø, Gurre Sø og Furesø har alle fået den skærpede målsætning, mens de mindre søer oftest har fået generel målsætning. Af de store søer opfylder Gurre Sø og Sjælsø ikke målsætningen. Vandløbene har fået varierende målsætninger fra A til C. De større vandløbssystemer har oftest den generelle målsætning, mens de mindre vandløb tit har lempet målsætning. Det oplyses dog, at kun 10 % at amtets vandløb opfylder deres målsætning. Kystvandene har hele vejen rundt langs kysten den skærpede målsætning. Denne målsætning overholdes langs Kattegatkysten og overvejende langs Øresundskysten. Målsætningen er dog ikke opfyldt i Nivå Bugt. De største af Kronborgs søer indgår i handlingsplanen for Søerne i Frederiksborg Amt. Søerne i Kronborg Statsskovdistrik er angivet i nedenstående tabel med angivelse af navn, størrelse og placering. Tabel 2.1. Større søer. Navn Areal/ha Skov Handlingsplan (amtets) Kobberdam 6,0 Hellebæk Skov Opfylder målsætninger Klaresø 3,5 Teglstrup Hegn Kræver tilsyn (viden) og restaurering Sortesø 3,2 Teglstrup Hegn Kræver tilsyn (viden) Gurre Sø 200,1 Gurre Vang Kræver tilsyn (viden) og restaurering Skåninge Dam 1,4 Hellebæk Skov Kræver tilsyn (viden), belastningsreduktion og restaurering Bondedammen 12,4 Hellebæk Skov Opfylder målsætning, men tilsyn påkrævet Bøgeholm Sø 27,0 Hellebæk Skov Kræver tilsyn (viden), belastningsredukti- Løjesø 6,3 Rude Skov og Friheden on og restaurering Kræver tilsyn (viden), belastningsreduktion og restaurering For dyre- og plantelivet er der udpeget kerneområder og spredningskorridorer. Staten har endvidere udpeget en del lokaliteter som EF-habitatområder. Kerneområderne ligger overvejende i de eksisterende naturområder, hvoraf en del er statsskov. Spredningskorridorerne ligger hovedsageligt langs vandløbssystemerne og som kiler mellem kerneområderne. De udpegede habitatområder er vist i tabellen herunder: Tabel 2.2. Habitatområder. Nr. Navn 114 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov 115 Gurre Sø 116 Rusland 190 Esrum Sø 6 distriktets almindelige forhold

19 I de skovvise beskrivelser i kapitel 5 er EF-habitatsområderne nærmere beskrevet. Kystzonen strækker sig i en 3 km. bred bræmme hele vejen rundt langs kysten og dækker således en forholdsvis stor del af distriktets areal. Der er indlagt kystkiler mellem de bebyggede områder, der forbinder kysten med de bagvedliggende naturområder og dermed sikrer befolkningens mulighed for fri adgang. To af fingerplanenes grønne kiler i Storkøbenhavn, strækker sig ind i området. De grønne kiler skal sikre regionale friluftsområder med let adgang til rekreation og naturoplevelser. Spredt ud over hele området er der udpeget en del kulturhistoriske interesseområder samt landsbyer og fiskelejer af kulturhistorisk interesse, hvor målsætningen er at beskytte de kulturhistoriske værdier. Ligeledes er der i området udpeget en del arealer, der benævnes meget værdifulde landskaber, der er udpeget for at bevare større, uforstyrrede landskaber. Naturforvaltningen i amtet er prioriteret så indsatsen skal koncentreres om integrerede natur- og miljøprojekter. Området mellem Humlebæk, Fredensborg, Birkerød og Hørsholm har en meget høj prioritet. Generelt skal spredningskorridorer prioriteres højt. Der er lavet retningslinjer og udpegninger inden for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse. Af særlig interesse er udpegningen af områder med drikkevandsinteresser. Udpegningen bærer præg af en meget tæt beboet region og nærheden til København, idet kun Helsingør er udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser. Arealerne langs kysterne er overvejende udpeget som områder med drikkevandsinteresser, mens hele det resterende areal er udpeget som område med specielle drikkevandsinteresser. Der må i lokal- og kommuneplaner ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszoner. Dette gælder både støj fra veje, jernbaner, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og virksomheder. I området er der udpeget to støjkonsekvenszoner, der ligger omkring militære skydebaner. Begge øvelsesterræner er type 1-områder og har derfor støjkonsekvenszoner på 1 km. Det ene område ligger omkring Hellebæk Øvelsesplads og indbefatter næsten hele Teglstrup Hegn og arealerne vest herfor. Det andet område ligger omkring Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesterræn og rækker ind i distriktets område nordvest for Sjælsø. I området er der endvidere en del private skyde- og motorbaner, ligesom der er en flyveplads nord for Grønholt Hegn. 2.2.Fredninger, naturskovsarealer og arealer, der benyttes til videnskabelige formål En del af distriktets arealer har bindinger på anvendelse og/eller drift. Dette gælder bl.a. arealer med fredninger, arealer der er udlagt i henhold til naturskovsstrategien og arealer der benyttes til forsøg eller frøavl. Disse arealer er fremhævet på temakortene over de enkelte skove Fredninger Den drift af arealerne, der er foreskrevet i denne plan, er ikke i konflikt med fredningsbestemmelserne. distriktets almindelige forhold 7

20 Tabel 2.3. Fredninger beliggende på distriktets arealer. Skovnr: Skovnavn: Fredn.nr: Indhold: 201 Nakkehoved Fredning status quo, off. adgang Fredning status quo, landskab 202 Horneby Sand Fredning, arealer v. Pandehave Å 204 Hellebæk Skov Fredning status quo, 2 damme Fredning status quo, pleje, off. adgang, militær øvelsesplads 205 Teglstrup Hegn Fredning status quo, pleje, off. adgang, militær øvelsesplads 206 Egebæksvang Fredning af solitærtræer 303 Horserød Hegn Fredning status quo, sø - og ånært areal 304 Gurre Vang Fredning af og tilsyn med slotsruinen Fredning status quo, sø - og ånært areal 502 Krogerup Skovene Fredning status quo af kystnært areal. Bygge- og bygningscensur Fredning af Kystkilen 503 Lave Skov og Stejlepladser Højdebegrænsning af huse, træer mv. 509 Grønholt Vang Fredning status quo, landskab, off. Adgang, off. overtagelse 601 Mikkelborg Fredning status quo med særbestemmelser 603 Hørshol Slotshave Fredning af allétræer Fredning af kirkeomgivelser 605 Rude Skov Fredning status quo, off. Adgang Fredning status quo I de skovvise beskrivelser i kapitel 5 er fredningerne repeteret. Fredningerne fremgår endvidere af skovkortene med fredningsgrænse, dato og fredningsnummer. Det skal bemærkes, at ved uoverensstemmelse mellem data på ovenstående skema og skovkortene, er det data fra ovenstående skema, der er gældende. Udstrækningen fremgår af oversigtskortene til de skovvise beskrivelser i afsnit 5.9. Hvis et område er landskabsfredet fremgår det yderligere af CSR. Fredningsbestemmelserne kan bl.a. findes hos distriktet, i Driftsplankontorets fredningsmappe, der er blevet udarbejdet ved denne driftsplanrevision og i Skov- og Naturstyrelsens fredningsregister Administrative fredninger På Kronborg Statsskovdistrikt findes i alt 23,6 ha (status ) bevokset med gamle flådeege jævnfør tabellen herunder. Opgørelsen er det relevante uddrag af styrelsens officielle opgørelse over samtlige administrativt fredede gamle flådeege meddelt Danmarks Naturfredningsforening den 30. august distriktets almindelige forhold

21 Tabel 2.4. Administrative fredninger på distriktets arealer. Skovnavn Afd l Areal Art Anlægsår Bemærkninger Hornbæk plantage 15 b 1,8 EG 1798 Hornbæk plantage 17 b 1,7 EG 1828 Hornbæk plantage 18 b 1,4 EG 1838 Hornbæk plantage 24 g 0,5 EG 1848 Hellebæk skov 288 e 0,4 EG 1808 Hellebæk skov 308 d 0,4 EG 1848 Urørt skov Egebæksvang 467 b 1,3 EG 1799 Horserød Hegn 138 d 0,4 EG 1853 Plukhugstdrift Krogerup skovene 712 a 0,9 EG 1798 Plukhugstdrift Lave skov og stejlepladser 747 b 0,5 EG 1819 Plukhugstdrift Knorrenborg Vang 365 a 1,9 EG 1839 Grønholt Vang 383 c 1,6 EG 1806 Grønholt Vang 408 b EG 1871 Som indblanding i bøg Grønholt Vang 410 a EG 1856 Som indblanding i bøg Grønholt hegn 664 a 4,9 EG 1816 Forsøgsareal FSL Grønholt hegn 700 c 0,6 EG 1816 Urørt skov Folehaven 886 c 1,9 EG 1820 Rude skov og friheden 820 c 2,5 EG 1810 Urørt skov Rude skov og friheden 845 f 0,9 EG 1830 Fredede gamle ege I alt: 23,6 De konkrete bevoksninger er også nævnt under de enkelte skoves beskrivelser i kapitel 5. Af de 23,5 ha er 5,3 ha omfattet af naturskovsstrategien. Naturskovsstrategiens bestemmelser vejer tungere end den almindelige administrative fredning af flådeegene, idet kravene til beskyttelse af naturskovsområder er strengere end den administrative frednings bestemmelser. Hvor bevoksninger er omfattet af strategien er administrativ fredning således ikke angivet under afsnittene om driften af naturarealerne i enkelte skove. Af de 5,3 ha flådeege under naturskovsstrategien er 3,5 ha udlagt til urørt skov og 1,8 ha til plukhugst. De resterende områder er administrativt fredede og drives efter følgende retningsliner: 1. Bevoksningerne tilstræbes opretholdt som sluttede egebevoksninger, således at det umiddelbare præg bevares. 2. En normal forstlig behandling gennemføres, idet der ikke tilsigtes en urskovs- eller naturskovlignende tilstand. 3. Den store forskel i de enkelte træers salgsværdi udnyttes, således at de mest værdifulde træer fjernes, inden der sker nogen kvalitetsforringelse. 4. Der vil ved de følgende planrevisioner ske en genvurdering af bevoksningerne. Det er en forudsætning for de nævnte retningslinier, at distriktets hidtidige praksis med hensyn til stedvis bevaring til høj alder af enkelttræer og grupper af eg fortsætter uændret. Den vurdering og udpegning af bevoksninger, der blev foretaget i hele Nordsjælland i 1980, indebærer, at alle andre gamle egebevoksninger, som har været inddraget i overvejelserne, har uændret driftplansmæssig status. distriktets almindelige forhold 9

22 2.2.3.Naturskovsstrategien De fleste af distriktets skove er meget gamle, men før naturskovsstrategien lå intet skov urørt hen på distriktet. Ud af distriktets ca ha. er 655 ha omfattet af naturskovsstrategien fra år Arealet udvides til 760 ha inden år 2040, hvoraf de 351 ha. kommer til at ligge hen som urørt skov, mens 409 ha skal drives som plukhugst. Der findes naturskovsarealer i følgende skove (naturskovsareal efter år 2040): Tabel 2.5. Skove der er omfattet af Naturskovsstrategien. Skovnr.: Skovnavn: Areal med naturskov: 206 Egebæks Vang 1ha TeglstrupHegnogHellebækSkov 294 ha. 303 Horserød Hegn 118 ha. 304 Gurre Vang 89 ha. 401 Nyrup Hegn 18 ha. 402 Krogenberg Hegn 9ha. 403 Danstrup Hegn 5ha. 501 Kelleris Hegn 1ha. 502 Krogerup Skov 3ha. 502 Babylone Skov 3ha. 503 Lave Skov 2ha. 505 Skipperholm 11 ha. 507 Fredensborg Lund 5ha. 507 Store og Lille Veksebo Holm 5ha. 509 Grønholt Vang 49 ha. 510 Grønholt Hegn 1ha. 511 Stasevang 1ha. 513 Sjælssø Lund 5ha. 605 Rude skov 132 ha. 606 Bistrup Hegn 3ha. I de skovvise beskrivelser er naturskovsarealerne og deres driftsform repeteret. I kulturplanen er der retningslinjer for driften af visse naturskovsarealer. F.eks. fjernes yngre granbevoksninger i områder, der skal overgå til urørt skov, ligesom der er givet retningslinjer for foryngelsestakten i områder, der er udlagt til plukhugst. Kort over de forskellige naturskovstypers udstrækning fremgår dels af den gamle plan, og dels af Skov- og Naturstyrelsens udgivelse af Særligt beskyttet naturskov - lokaliteter i Statsskovene. Naturskovsområderne fremgår ligeledes af kortene i de skovvise beskrivelser. Naturskovsstrategien skal revideres, og der er derfor ikke ændret i naturskovsområdernes udstrækning ved denne planrevision. Der er imidlertid i gennemgangen af distriktets arealer peget på mulige nye naturskovslokaliteter på distriktet, hvilket drøftes nærmere i forbindelse med revisionen af strategien Forsøgsarealer Distriktet er vært for forsøg af flere forskellige typer. Forskningscentret for Skov- og Landskab (FSL), Arboretet (KVL) og Statsskovenes Planteavlsstation (SP) har arealrelaterede interesser på distriktet. Forsøgsarealerne fremgår af de skovvise beskrivelser. 10 distriktets almindelige forhold

23 I nedenstående skema gengives forsøgenes beliggenhed, deres areal, myndigheden, forsøgets registreringsnr. og forsøgstype. Tabel 2.6. Forsøgsarealer. Skovnavn: Afd. nr.: Areal: Myndighed: Reg. nr.: Forsøgstype: Teglstrup Hegn 239 FSL FSL-KX RGR-hugstforsøg Klosteris Hegn 29 FSL FSL-1249 RGR-proveniensforsøg Klosteris Hegn 35 FSL FSL-181a RGR-proveniensforsøg Klosteris Hegn 40b 0,4 ha. KVL Hybridlærkforsøg 1987 Klosteris Hegn 54c 0,2 ha. KVL RGR-højpodningsforsøg 1976 Horserød Hegn 123 FSL FSL-1245 SGR-proveniensforsøg Horserød Hegn 161a 0,5 ha. KVL RGR-afkomstforsøg 1980 Gurre Vang SP Europæisk lærk 1958 Grønholt Hegn 664 FSL FSL-AØ EG-produktionsforsøg Folehave Skov Del af 904, 906, 907, 909 KVL Klonforsøg mv Frøavlsbevoksninger Statsskovenes Planteavlsstation har følgende frøavlsbevoksninger og frøavlsplantager på distriktet: Tabel 2.7. Frøavlsbevoksninger. Skovnavn: Afd. nr.: Areal: Myndighed: Reg. nr.: Træart: Hornbæk Plantage 17 d + j, 14 j SP Picea omorika og del af 15 Teglstrup Hegn div. SP F 295 Larix decidua Klosterris Hegn 40 e SP Picea sitchensis Klosterris Hegn Del af 40 c SP Larix sp. Gurre Vang 487 e SP FP 212 Fraxinus exelsior Gurre Vang 487 f SP FP 227 Pinus Sylvestris Gurre Vang 487 c SP FP 228 Pseudotsuga menziesii Gurre Vang 487 c SP FP 229 Pseudotsuga menziesii Krogenberg Hegn 555 b SP Betula pendula Kelleris Hegn 575 a SP Picea abies klonsamling Kelleris Hegn 575 e SP Picea abies klonsamling Kelleris Hegn 575 f SP eg egekrydsninger Kelleris Hegn 575 g SP kirsebær Krogerupskovene 703 a SP eg udvalgte plustræer Dageløkke 763 e SP Acer campestre Dageløkke 763 e SP Rosa canina Planteavlsstationen kan i øvrigt have interesse i at vende tilbage til gamle forsøg, der er overgået til almindelig forstlig pleje. 2.3.Historie Der henvises til de historiske afsnit i de tidligere driftsplaner, til de skovvise beskrivelser i denne plan, samt til Skovene omkring Helsingør af tidligere skovrider Gunnar Bergsten udgivet af Helsingør Kommunes Museer. distriktets almindelige forhold 11

24 2.4.Kulturhistorie På distriktet findes følgende fredede fortidsminder: Tabel 2.8. Fredede fortidsminder. Fortidsminde: Antal: Gravhøje 112 stk. Langdysse, Runddysse 35 stk. Røser 12 stk. Jættestue 1stk. Hustomter 1stk. Forsvarsværker / Ruiner 1stk. Voldsteder 1stk. Broer 1stk. Runesten 7stk. Brønde 1stk. Stendige + Jorddige alle skove Skov- og Naturstyrelsen har berejst distriktet og sørget for at de fredede fortidsminder er afmærket på skovkortene. Udover de fredede fortidsminder er der registreret: 12 distriktets almindelige forhold

25 Tabel 2.9. Andre registrerede fortidsminder. Fortidsminde: Antal: Brolagt vej 8 steder Hulveje 15 steder Div. vejtrassé 2 steder Karpedamme, kanaler, opdæmninger 7 skove Områder m. højryggede agre 8 steder Områder m. jernalderagre 1sted Mindesten 4stk. Boplads 1stk. Fundsteder 6stk. Stenkister 2stk. Skålsten 9stk. Stenkreds 2stk. Mærkesten 6stk. Flodmålssten 2stk. Skelsten 1stk. Von Langens afd. sten 2stk. Barnefodssten 1stk. Suttetræ 1stk. Teglovn 3stk. Haveanlæg 1stk. Mølleanlæg 1stk. Stejleplads 1stk. Milepælshøj 1stk. Stensamling (megalitgrav) 2stk. Pottemagerværksted 1stk. Skærvefabrikation 1stk. Dyssetomt 1stk. Distriktet og styrelsen har en beskrivelse af alle fortidsminder, hvoraf fredningsnr., beliggenhed, pleje m.v. fremgår. 2.5.Biologiske interesser Distriktets skove er overvejende af ældre dato og de har derfor et forholdsvist stort naturindhold registrering En egentlig -3 registrering, som det nu er praksis ved planudarbejdelserne, er ikke gennemført i forbindelse med selve planlægningen. Den er efterfølgende gennemført i sommeren 2001 og foråret Resultatet af denne gennemgang er vedlagt dette planuddrag som bilag C, hvortil der henvises. Heri findes også et sammendrag med en fordeling til de forskellige naturtyper og en overordnet beskrivelse af disse. distriktets almindelige forhold 13

26 2.5.2.Flora Der er fundet flere sjældne plantearter på distriktet, der pga. den meget afvekslende topografi og de varierende jordbundsforhold har en særdeles artsrig flora. Under markgennemgangen i sommeren 1993 blev der således registret knap 300 plantearter på distriktets arealer. Der er flere områder af særlig botanisk interesse på distriktet, hvoraf de vigtigste nævnes her (ikke prioriteret rækkefølge) og omtales også under de skovvise beskrivelser: Tabel Botaniske interesseområder. Område: Bemærkning: Hornbæk Plantage Voksested for boreale arter Teglstrup Hegn/Hellebæk Skov Artsrigt område Skidendam Meget smuk højmose Egebæksvang Veludviklet muldbundsflora Gurre Sø med omkringliggende skov Tidligere oligotrof sø med tilgrænsende værdifulde naturskovsområder Grønholt Vang (lygtemosen) Artsrig mose Lave Skov Kalkbund med orkideer Fauna Fugle: Distriktets skove rummer en stor og varieret rovfuglebestand. Specielt er områderne omkring Gurre Sø og Teglstrup Hegn / Hellebæk Skov gode rovfuglelokaliteter. Af andre sjældne fugle i distriktets skove kan nævnes svaleklire, sortspætte og hvinand. Insekter: Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov blev i 1993 af Entomologisk Fredningsudvalg udpeget som en af de 20 bedste lokaliteter for vedborende biller i naturskov. Den gode forekomst af vedborende biller er en meget god indikator for kontinuitet med store gamle løvtræer og stort dødt ved på jorden, da de undersøgte biller kun bevæger sig meget lidt omkring. 14 distriktets almindelige forhold

27 Teglstrup Hegn vurderes af Entomologisk Fredningsudvalg som yderst bevaringsværdig insektlokalitet både som forpost for indvandrende arter fra Sverige og som refugium for arter, der ellers ikke har haft gode vilkår i de nordsjællandske skove. Disse interesser er sikret ved naturskovsudlæg. 2.6.Geologi Beskrivelsen af de geologiske forhold bliver her kun behandlet i grove træk. I det følgende beskrives først den prækvartære overflade, derefter landskabet og jordarterne for området. Under de skovvise beskrivelser er landskabstype, jordbund og lokale geologiske interesser for de enkelte skove nærmere beskrevet Den prækvartære overflade Den prækvartære overflade danner i det nordligste Nordsjælland en NV-SØ-strygende dalstruktur. Dalens bredde er godt km og den centrale del af dalen, der ligger mellem 75 m og 100 m under havniveau, er sammenfaldende med en linie gennem, Rågeleje, Græsted og Espergærde. Bjergarterne i den prækvartære overflade er fra Danien, den ældste del af den tertiære periode. Nord for Hillerød og på vestsiden af Esrum Sø er der to områder med yngre bjergarter fra nedre Paleocæn. Og på den Nordlige side af dalstrukturen mellem Hornbæk og Helsingør mangler de tertiære aflejringer helt og aflejringer fra øvre kridt er de bjergarter der ligger umiddelbart under de kvartære lag. Dalen er dannet på grund af vertikale forkastninger i dalsiden, der kan spores ind i Skåne og nordvestover i Nordjylland. Hele strukturen kaldes Alnarp Dalen, efter byen Alnarp i Skåne og udgør en del af den fennoskandiske randzone, som grænsezonen mellem det skandinaviske grundfjeldsskjold og det nordvesteuropæiske aflejringsbassin benævnes Landskabet Den prækvartære Alnarp Dal er ikke synlig i det nutidige Nordøstsjælland. Landskabet er nu præget af moræneaflejringer. Isranden befandt sig for til år siden i det nordøstlige Sjælland, under en periode med tilbagesmeltning af Nordøstisen fra dens placering ved hovedopholdslinien. Denne periode i den kvartære geologiske historie benævnes Gribskovfasen. Isranden befandt sig således længe i området hvilket har dannet de langstrakte nord-sydorienterede bakker og dale, der findes i Gribskov. Isen smeltede videre tilbage og i forlandet for den aktive is, har der nogle steder ligget store mængder dødis, efterladt eller begravet under morænemateriale. Afsmeltningen af denne is har dannet store områder med dødistopografi, hvilket findes i området fra Gilleleje og ned langs østsiden af Esrum Sø og videre syd over Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Hørsholm. Omkring Maglebjerg i Rudeskov er dette landskab særligt udpræget med stejlrandede søbassiner, som ved Løjesø. Nordøstisen smeltede videre tilbage og i perioden for til år siden skete der igen et is fremstød, hvor den Ungbaltiske is bredte sig ud over den østlige del af Danmark. De langstrakte bakker i Hellebæk Skov og Teglstrup hegn med NØ-SV lig orientering er fra denne periode, hvor en gletscher har befundet sig i Øresund. I nedenstående tabel er de vigtigste landskabstyper anført for de enkelte skove, på baggrund af Landskabskort over Danmark, blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. distriktets almindelige forhold 15

28 Tabel Skove henført til landskabstyper ifølge Per Smeds landskabskort, blad 4. Skovpart nr. navn 2. Teglstrup 3. Horserød 4. Danstrup Skovnavn Morænelandskab lerbund Morænelandskab sandbund Rand- Moræne Kystklint Marint forland Nakkehoved x x Dødislandskab Klit-landskab Lavtliggende issø Horneby Sand - x x - - Hornbæk Plantage x x x x - Hellebæk Skov - x x Teglstrup Hegn - x - x Egebæksvang Skov - x Klosterris Hegn - x Risby Vang - x Horserød Hegn - x - x Gurre Vang - x - x Nyrup Hegn - x x x Krogenberg Hegn - x - x Munkegårds Hegn - x Danstrup Hegn x x - x Endrup Hegn x - - x Grønholt Kelleris Hegn - x Krogerup Skovene x Lave Skov og Stejlepladser x x Dagløkke Skov x Skipperholm x Kovang x x Fredensborg Skovene x Knorrenborg Vang - x - x Grønholt Vang - x - x Grønholt Hegn x x - x Stasevang x x - x Stumpedysse Hegn - x x x Sjælsø Lund x x x x Folehave Mikkelborg x - - Bredelte - x - x Hørsholm Slotshave x Folehave x x - x Rude Skov x x x x Bistrup Hegn x - - x Det fremgår at landskabet på distriktet overvejende er morænelandskab med enten ler eller sandbund. I mange skove er der desuden dødislandskab og/eller randmoræne. Ved de kystnære skove kan der forekomme kystklint, marint forland og klitter Jordarter I dette skema beskrives distriktets jordbund på grundlag af oversigtskort i 1: Jordartskort over Danmark, Sydjylland og Fyn 1: GEUS. Dette kort er lavet på grundlag af de originale geologiske jordartskort i målestokken 1: , der beskriver jordarten i én meters dybde. Sidstnævnte kort afslører langt flere detaljer og er af den grund udgangspunkt for mere detaljerede beskrivelser af de enkelte skove i de skovvise beskrivelser. I nedenstående tabel er de enkelte skove henført til de dominerende jordarter. Som det ses består jordbunden på distriktet overvejende af smeltevandssand, moræneler og ferskvandsdannelser, ligesom der enkelte steder findes smeltevandsler. Ved de kystnære skove findes der tillige forekomster af flyvesand, strandvolde og havaflejringer. Således er jordbundsforholdene i Horneby Sand og Hornbæk Plantage markant forskellige fra resten af distriktet, beliggende på udbredt flyvesand og strandvolde langs nordkysten. De mange ferskvandsdannelser vidner om områdets tidligere store indhold af vådområder, der er blevet afvandet. Tabel Skove henført til dominerende jordarter jf. Jordartskort over Danmark i 1: (GEUS). 16 distriktets almindelige forhold

29 Skovpart nr. navn Skovnavn Smeltevandssand Smeltevandsler Moræneler Ferskvandsdannelser Flyvesand Strandvolde Havaflejringer 2. Teglstrup Nakkehoved X - x Horneby Sand x x x - Hornbæk Plantage - - x - x x - Hellebæk Skov X x x x Teglstrup Hegn X x - x Egebæksvang Skov X - - x - x - 3. Horserød Klosterris Hegn X - x x Risby Vang X - - x Horserød Hegn X - - x Gurre Vang X x - x Danstrup Nyrup Hegn X - - x Krogenberg Hegn X - - x Munkegårds Hegn X - - x Danstrup Hegn X - x x Endrup Hegn - - x x Grønholt Kelleris Hegn X - - x Krogerup Skovene X - x Lave Skov og Stejlepladser - x x x Dagløkke Skov - - x x Skipperholm X - - x Kovang X Fredensborg Skovene - - x Knorrenborg Vang X - - x Grønholt Vang X - x x Grønholt Hegn X - - x Stasevang X x x x Stumpedysse Hegn X - - x Sjælsø Lund X - x Folehave Mikkelborg x Bredelte - - x Hørsholm Slotshave x Folehave - - x x Rude Skov X - x x Bistrup Hegn - - x x Der er ikke udpeget nationale geologiske interesseområder inden for distriktets område. Under de skovvise beskrivelser er landskabstype, jordbund og lokale geologiske interesser for de enkelte skove nærmere beskrevet, når det er relevant for planlægningen. 2.7.Klima Distriktet ligger i område med 550 til 650 mm. nedbør om året. Den mindste mængde nedbør falder på nordkysten, mens den centrale del af distrikter får den højeste mængde. Nedbørsforholdene er på den største del af distriktet som gennemsnittet for resten af Østdanmark. Temperaturen er påvirket at den kystnære beliggenhed og der er ikke specielle problemer med forårsnattefrost el.lign. Den østdanske beliggenhed gør, at distriktets skove (udover plantagerne på nordkysten) ikke er specielt vindudsat og at der heller ikke er problemer med saltnedslag. Der er således ingen klimatiske forhold, der virker begrænsende på dyrkningsforholdene i distriktets skove i forhold til de gennemsnitlige klimatiske forhold for Østdanmark. Undtaget herfra er Nakkehoved, Horneby Sand og Hornbæk Plantage, der med beliggenheden på Nordkysten er væsentlig mere vindudsat og får mindre nedbør end resten af skovene. 2.8.Publikumsforhold Det er velkendt, at skoven er et yndet udflugtsområde for befolkningen. Dette er også tilfældet for Kronborg distrikts forskellige skove, der generelt er meget besøgt af publikum. distriktets almindelige forhold 17

30 Særlige hensyn til friluftslivet i de enkelte skove er beskrevet i de skovvise beskrivelser, hvor der i en række tilfælde er givet konkrete anvisninger for nogle af de tiltag der skal gennemføres i perioden. Friluftsliv er et uklart, men praktisk begreb, der dækker de oplevelser, som søges i skovene, i landskaberne og på strandene. Kronborg distrikt består udover standarealer langs nordkysten og Øresund af knapt 30 skove jævnt fordelt i følgende 5 kommuner: Birkerød, Fredensborg-Humlebæk, Helsingør, Hørsholm og Karlebo. Det samlede folketal i nævnte kommuner var pr 1. januar 1999 godt , hvoraf knapt , svarende til 94%, boede i byområder. Da hovedparten af kommunernes befolkning bor i byområder er det naturligt, at distriktets skove er meget benyttet af befolkningen til såvel organiseret som uorganiseret friluftsliv. Hertil kommer nærheden til København, som betyder et ikke uvæsentligt ekstra tryk på skoven og strandarealerne i særdeleshed. Distriktet har siden 1990 bevidst arbejdet med at fremme mulighederne for friluftsliv på distriktets arealer. Det kan til illustration nævnes, at antallet af personer der har deltaget i anmeldte øvelser på distriktets arealer er steget fra ca i 1996 til ca i 1998, svarende til knapt en tredobling på 3 år. Det har samtidig været distriktets politik, at den aktive naturformidling skulle være en integreret del af distriktets arealforvaltning. Fra en beskeden start i 1990 med 5 medarbejdere der deltog i naturformidling og omkring 1700 deltagere, er aktiviteterne vokset til i 1998 at omfatte 16 medarbejdere, der i forskelligt omfang er beskæftiget med naturvejledning og deltagere i aktiviteterne. Siden 1990 skal især nævnes følgende vigtige milepæle: 1991 begynder distriktet den målrettede naturformidling i forbindelse med etableringen af naturskolen Naturcenter Nyruphus etableres den åbne naturvejledning på distriktet begynder udviklingen af Økobaser i samarbejde med Københavns Kommune etableres Uddannelsescenter Øst. (Pr.01/01/2000 overflyttet til Skovskolen) 1996 åbnes Naturskolen i Rude Skov. Særlige hensyn til friluftslivet i de enkelte skove er anført i de skovvise beskrivelser, hvor der i særlige tilfælde er givet konkrete anvisninger for nogle af de tiltag, der skal gennemføres i perioden. Styrelsens generelle friluftspolitik er nærmere beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens publikation: Oplevelser i statsskovene, De generelle regler for statsskovenes brug findes i folderen Organiseret brug af Skov- og Naturstyrelsens arealer - Regler og gode råd Yderligere oplysninger om styrelsens politik på friluftsområdet kan læses i kapitel 5 og indhentes fra Skov- og Naturstyrelsen Publikumsfaciliteter Distriktet havde i starten af 2002 følgende større publikumsfaciliteter: Tabel Større publikumsfaciliteter: Primitive overnatningspladser Spejder-/skolelejrpladser Grill- /bålpladser Skovlegepladser Fugleiagttagelsestårne Status distriktets almindelige forhold

31 Behovet for anlæg til fordel for friluftslivet skønnes således indtil videre at være opfyldt for distriktet. Distriktet har 15 hundeskove på i alt ca. 700 ha., ca. 50 km. afmærkede vandreruter, ca. 55 km. ridestier og ca. 2 km handicapsti. Distriktet har opfyldt politikken for såvidt angår det nye skilteprogram, der i henhold til målsætningen skulle være indført på distrikterne senest i år I den forbindelse er de eksisterende færdselstavler overalt erstattet af piktogramstandere m.v. Der er udarbejdet 6 vandretursfoldere for distriktet: Tabel Eksisterende vandretursfoldere. Nummer: Område: Rude Skov TeglstrupHegnogHellebækSkov Folehaven Gurre Sø Hornbæk Plantage Krogerup, Humlebæk For at tilgodese bedst mulig trivsel for plante- og dyrelivet og for den stille skovgæst har Skov- og Naturstyrelsen udpeget en del af de danske statsskove til B-skove, hvor der ikke gives tilladelse til organiserede aktiviteter. I Kronborg Statsskovdistrikt er følgende skove udpeget til særligt beskyttede arealer - B-skov: Horserød Hegn /syd Gurre Vang Grønholt Hegn Knorrenborg Vang Folehaven Stasevang Sjælsølund Disse skove udgør i alt 1428 ha ud af det samlede areal på 5651 ha. Det overvejes generelt i forbindelse med driftsplanlægningen, om der er behov for supplerende regionale retningslinier for friluftslivet Naturskoler og naturvejledning Distriktet har stillet bygninger til rådighed for 2 naturskoler: Naturcenter Nyruphus i Nyrup Hegn, og Naturskolen i Rude Skov. Naturcenter Nyruphus er en selvejende institution, hvor Helsingør Kommune stiller en lærer til rådighed som naturskoleleder, og yder et tilskud til driften. Naturskolen i Rude Skov drives af Birkerød Kommune. Naturskolelederen er ansat på distriktet, men 75% af tiden udlånt til kommunen mod refusion af lønudgifter. Begge naturskoler drives i samarbejde mellem distriktet og kommunerne. Ved siden af naturskolerne tilbyder distriktet også naturvejledning i form af åbne ture, særlige arrangementer mm. Disse aktiviteter ledes af naturskolelederen i hans resterende 25 % s arbejdstid i samarbejde med distriktets skovløbere og de andre funktionærer på distriktet. I 2001 blev der på distriktet afholdt i alt 970 naturformidlingsarrangementer med i alt deltagere. distriktets almindelige forhold 19

32 2.8.3.Undersøgelse af skovens friluftsfunktioner 23 af distriktets nuværende skove indgik som 20 områder i en undersøgelse over skovenes friluftsfunktion fra 1980 af Niels Elers Koch. I undersøgelsen rubriceredes skovene til 5 klasser efter besøgsintensitet (Meget intensivt anvendt (mere end skovbesøgstimer/ha/år), Intensivt anvendt ( t/ha/år), Moderat anvendt ( t/ha/år), Ekstensivt anvendt (10-30 t/ha/år) og Meget ekstensivt anvendt (0-10 t/ha/år)). Resultaterne er indarbejdet i de skovvise beskrivelser og resumeres herunder, fordi de kan anvendes i prioriteringsspørgsmål. Det bemærkes, at undersøgelsen på plantidspunktet er ved at blive gentaget med henblik på at undersøge udviklingen i skovenes friluftsfunktion. Resultaterne af den nye undersøgelse kom i Tabel Intensitet af friluftsaktiviteter. Område: Klasse 1980 Besøgstimer/ha/år Horneby Sand Hornbæk Plantage TeglstrupHegnogHellebækSkov Egebæksvang Klosterris og Horserød Hegn m.v. Gurre Vang Nyrup Hegn Danstrup og Krogenberg Hegn Munkegårds Hegn Krogerup og Babylone Kelleris Hegn Grønholt Vang m.v. Knorrenborg Vang Grønholt Hegn Lave Skov Stasevang Sjælsø Lund Folehave Rude Skov Bistrup Hegn Ialtpr.år. Meget intensivt anvendt Meget intensivt anvendt Intensivt anvendt Meget intensivt anvendt Moderat anvendt Moderat anvendt Moderat anvendt Intensivt anvendt Intensivt anvendt Intensivt anvendt Moderat anvendt Moderat anvendt Ekstensivt anvendt Ekstensivt anvendt Intensivt anvendt Intensivt anvendt Moderat anvendt Meget intensivt anvendt Intensivt anvendt Intensivt anvendt mio. timer / år Distriktet må som helhed betragtes som intensivt anvendt med en publikumsmæssig søgning betydeligt over landsgennemsnittet. 2.9.Bygningsmasse Distriktet har pr i alt 65 boliger: 7 tjenesteboliger, 19 skovløberboliger og 39 lejeboliger. Det påtænkes at sælge/nedrive boliger, når disse ikke længere opfylder formålene for driften af distriktet Jagt og fiskeri Der er to forhold, der især påvirker vildtforvaltningen i Nordsjælland. Det første er, at jagtretten i statsskovene tilhører Kongehuset og det andet er det meget store publikumspres, der er på skovene i den tæt befolkede egn. 20 distriktets almindelige forhold

33 Jagt Jagten reguleres af styrelsens retningslinier for Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og Naturstyrelsens arealer, der forener følgende delmål: Der skal tages hensyn til vildtet. De skader vildtet kan give anledning til skal begrænses. Befolkningens rekreative behov skal tilgodeses. De kulturhistoriske traditioner skal vedligeholdes. Statsskovene skal kunne virke som lokale vildtreservoirer. Styrelsen skal fastholde viden og erfaring så der er et stadigt grundlag for det rådgivende lovforberedende og lovadministrerende arbejde. Styrelsens økonomiske interesser skal under hensyntagen til det ovenstående optimeres. I praksis opdeles styrelsens arealer i tre hovedkategorier: A. Områder hvor der ikke drives jagt. B. Områder hvor jagt forestås af distrikterne. C. Områder hvor jagt udlejes Ad. A: Områder hvor der ikke drives jagt. Det drejer sig f.eks om: områder med jagtfredninger eller reservater, eller områder der grundet deres friluftsmæssige anvendelse er uegnede til jagt (parkagtige byskove, sommerhusområder, campingpladser). For Kronborgs vedkommende omfatter denne kategori skovene i tabellen herunder: distriktets almindelige forhold 21

34 Tabel Områder hvor der ikke drives jagt Sted Areal, ha Nakkehoved 25,50 Horneby Sand 74,70 Lergravsøen 2,00 Hornbæk Plantage 45,30 Bøgholm Sø 27,00 Bondedammen 12,40 Kobberdam 6,00 Sorte Sø 3,20 Klare Sø 3,50 Gurre Sø 200,10 Munkegårds Hegn 21,50 Kelleris Hegn 65,80 Krogerup og Babylone 67,80 Lave skov og Sandvangen 75,70 Skipperholm 11,20 Kovang 4,80 Fredensborg skovene 12,30 Mikkelborg 6,80 Bredelte 3,10 Hørsholm Slotshave 30,20 Femsølyng Søer 5,70 Ager Sø 3,60 Løje Sø 6,30 Skovrød Dam 4,50 Bistrup Hegn 47,80 Ialt 766,8 Ad. B: Områder hvor jagt forestås af distrikterne. Dette er arealer hvor jagtudleje skønnes at være i konflikt med den øvrige flersidige brug, og hvor jagt- og vildtforvaltningen er karakteriseret ved næsten ingen aktivitet bortset fra reguleringen af råvildtbestanden. F.eks: Områder med jagtfredninger eller reservater, bynære arealer, hundeskove, strande, klitter og søer med en vandflade over 2 ha med tilgrænsende rørskov o.l., arealer med særlig reservoirfunktion for kronvildt, råvildt m.v., arealer hvor kongehuset har retten til jagten og arealer til repræsentationsjagt. For Kronborgs vedkommende: 22 distriktets almindelige forhold

35 Tabel Områder hvor jagt forestås af distriktet. Sted Areal, ha Hornbæk Plantage syd 162,1 Hellebæk Skov 260,1 Teglstrup Hegn 538,5 Egebæksvang 118,8 Klosterris Hegn 355,0 Risby Vang 66,6 Horserød Hegn 616,5 Gurre Vang 239,8 Nyrup Hegn 244,1 Krogenberg Hegn 251,5 Danstrup Hegn 324,5 Endrup Hegn 34,2 Dageløkke Skov 58,0 Knorrenborg Vang 109,0 Grønholt Vang 237,7 Grønholt Hegn 275,1 Stasevang 72,3 Stumpedysse Hegn 15,0 Sjælsø Lund 81,6 Folehave 265,2 Rude Skov og Friheden 556,3 Ebberød Dam 3,5 Ialt 4885,4 Ad.C: Områder hvor jagt udlejes. Alle arealer der ikke er omfattet af A eller B. Jagttrykket på de udlejede arealer reguleres ved forskellige begrænsninger i jagtformer, jagtintensitet og afskydningstal som indarbejdes i de respektive kontrakter. For Kronborgs vedkommende er der ikke udlejet arealer til jagt. Der findes på distriktet en sund og talstærk råvildtbestand. På Kronborg findes p.t. ingen vildtagre, og der er ikke grundlag for at øge arealet med eller antallet af vildtagre. Skulle etablering af vildtagre af uforudsete grunde alligevel blive aktuelt, skal eventuelle nyanlæg ske under hensyntagen til, at vildtagre ikke må findes: umiddelbart op til eller på arealer, som er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i 3 i naturbeskyttelsesloven, umiddelbart op til eller i områder der er udlagt i medfør af naturskovsstrategien, hvor fredningsbestemmelser eller lovgivningen i øvrigt forbyder det, og hvor det virker skæmmende for landskabet. Vildtagrenes tilstedeværelse og placering skal motiveres ud fra en publikumsmæssig indgangsvinkel. Vildtagrene skal således placeres hvor der i forvejen kommer mange skovgæster, så muligheden for at skovgæsten kan se råvildt bliver så stor som muligt. distriktets almindelige forhold 23

36 Fiskeri Fiskeriet reguleres af styrelsens overordnede politik for Fiskeri og fiskepleje i Skov- og Naturstyrelsens søer og vandløb, der er afstemt i forhold til den relevante lovgivning. Hovedformålene med forvaltningen af styrelsens søer og vandløb er beskyttelse og bevarelse af naturen i overensstemmelse med tilstand og målsætning for de pågældende vande, samt at give mulighed for en rekreativ udnyttelse af de ferske vande. Hertil kommer varetagelse af kulturhistoriske hensyn. Der skal endvidere i de ferske vande, så vidt muligt bevares eller genskabes sunde og naturlige bestande af vore hjemmehørende fiskearter. Statsskovenes ferske vande er inddelt i følgende tre kategorier: 1. Vande hvor der ikke udøves fiskeri. 2. Vande hvor fiskeriet udlejes. 3. Vande hvor fiskeriet er frit. Ad. A: Vande hvor der ikke udøves fiskeri. Det gælder f.eks.: Vande omfattet af særlige fredninger eller reservatbestemmelser Vande med beskyttelseskrævende arter af planter og dyr eller beliggende i særligt følsomme områder Smalle vandløb og små vandhuller, hvor fiskebestanden er meget følsom over for be-fiskning Vande af særlig betydning som gyde- og opvækstområde Vande uden fiskerimæssig interesse For Kronborgs vedkommende gælder dette for: 24 distriktets almindelige forhold

37 Tabel Vande hvor der ikke udøves fiskeri. Skov Afdeling Litra Areal, ha Navn o 0,1 Sponsoreret af Galle&Jessen b 1, j 1, e 0, d 0, b 0, a 0, a 0,7 Skriverdam g 0,6 Madam Otsens Hul a 0, b 0,1 Under tilgroning d 0, a 0, a 0, h 0,1 Opgravet i c 0,3 Salamanderdammene b 0, b 0, k 0, c 0,1 Opgravet e 0, f 0, b 0, f 0, b 0, a 0, a 0, f 0, g 0, d 0, d 0, b 7, g 0, g 0, d 0, d 0, b 3,6 Agersø h 0, e 0, c 3,5 Ebberøddam d 0, h 0, a 4, h 0, m 0, d 0, f 0, g 0, f 0,2 I alt: 42,2 distriktets almindelige forhold 25

38 Ad. B: Vande hvor fiskeriet udlejes. Her tillades fiskeri, men det gives af forskellige hensyn, herunder væsentlige miljømæssige eller økonomiske interesser ikke frit. Det vil således dreje sig om salg af dagkort til uorganiserede lystfiskere, udlejning til lokale lystfiskerforeninger (der aftalemæssigt kan blive pålagt salg af fiskekort på dagsbasis til uorganiserede lystfiskere) samt decideret erhvervsfiskeri på styrelsens største søer. Derimod må der generelt ikke etableres put and take -fiskeri i styrelsens ferske vande. For Kronborgs vedkommende gælder dette for: Tabel Vande hvor fiskeriet udlejes. Skov Afdeling Litra Areal, ha Navn a 3,5 Klaresø a 3,2 Sortesø a 200,1 Gurre sø b 7,2 Søer i Slotshaven I alt: 214,0 Ad. C: Vande hvor fiskeriet er frit. Fiskeriet kan gives frit, hvor det lokale statsskovdistrikt vurderer, at søen og dens omgivelser kan bære det. For Kronborgs vedkommende gælder dette for: Tabel Vande hvor fiskeriet er frit. Skov Afdeling Litra Areal, ha Navn b 2,0 Lergravssøen b 1,4 Skåningedam og Fordam a 12,4 Bondedammen a 27,0 Bøgeholm Sø a 6,0 Kobberdam a 1,0 Klausemose a 0,7 Langemose f 1,1 Sø i Dageløkke b 5,7 Femsølyng søerne b 6,3 Løjesø. I alt: 56,5 Derudover indeholder styrelsens fiskeripolitik regler omkring direkte og indirekte fiskepleje samt fiskemetoder og fangstredskaber. 26

39 3.Areal og forråd pr I dette kapitel beskrives overordnet driftsplanens forudsætninger, dvs. en beskrivelse af status for tekniske forhold som arealanvendelsen, vedmasseniveauer og produktion, samt hvordan de er tilvejebragt. Størstedelen af dette er udeladt i nærværende planuddrag. 3.1.Arealanvendelsen Arealanvendelsen på Kronborg distrikt fremgår overordnet af Figur 2 herunder. Den gælder for hovedanvendelsen uden hensyn til indblandinger. Eg 615 Ask og ær 211 Andet løv 279 Gran Bøg Ædelgran 71 Andet nål 200 Figur 2. Arealanvendelsen pr , driftsklassevis. Ubevokset 925 Driftklasserne omfatter følgende træarter: Bøg: Udelukkende træarten bøg. Eg: Udelukkende træarten eg. Ask og Ær: Ask og ær. Andet løv: Alle andre løvtræarter. Gran: Rødgran, sitkagran og omorika. Ædelgran: Ædelgran, nordmannsgran, nobilis og grandis. Andet nål: Andet nål omfatter alle øvrige nåletræarter. Ubevokset: Dvs. anden anvendelse (AAN), sø, strandbred, strandeng, vej, mose, overdrev, ager, sletter, afdrifter (UKU), park, hus og have, eng, krat, skrænt og brændeplads. Træartsfordelingen er karakteristisk for Nordsjælland, dvs. en vedvarende høj andel af bøg og eg. Af driftsklassefordelingen fremgår, at bøgearealer dominerer distriktet, og at løvtræ i øvrigt sammen med ubevoksede arealer udgør ca. totrediedele af arealanvendelsen. I det følgende specificeres driftsklasserne først skovpartsvis, dernæst skovparts- og artsvis. (Skovpartsopdeling pr. 1994). Arealerne refererer til hovedtræarten uden hensyn til indblandinger. areal og forråd pr

40 Tabel 3.1. Arealanvendelsen pr , driftsklasse- og skovpartsvis. Skp.2 Skp.3 Skp.4 Skp.5 Skp.6 Distrikt Driftsklasse ha ha ha ha ha ha % Bøg 428,5 491,4 329,6 434,9 395,1 2079,5 36,8 Eg 90,3 164,0 106,3 181,4 72,7 614,7 10,9 Ask og Ær 49,3 29,6 2,6 57,2 72,2 210,9 3,7 Andet løv 89,4 76,6 31,2 53,6 27,9 278,7 4,9 Gran 194,6 363,2 313,3 214,4 187,5 1273,0 22,5 Ædelgran 9,9 24,7 18,0 11,3 6,7 70,6 1,2 Andet nål 102,3 29,8 28,9 15,4 23,6 200,0 3,5 Bevokset ialt: 964,3 1179,3 829,9 968,2 785,7 4727,4 83,6 Ubevokset: 314,8 298,7 45,9 118,1 147,3 924,8 16,4 Ialt: 1279,1 1478,0 875,8 1086,3 933,0 5652,2 100,0 Det fremgår af tabellen, at der er en overvejende jævn fordeling af bevoksede arealer mellem skovparterne, hvorimod andelen af ubevoksede arealer varierer betydeligt. Driftsklassen Ask og Ær består for distriktet som helhed af 55,7 ha ask og 155,2 ha ær. Der forekommer stort set ikke ask på skovparterne 3 og 4, og der er kun en ringe andel af ær på skovpart 4. Birk, el og rødeg udgør med 97% hovedparten af anvendelsen i driftsklassen Andet løv, heraf birk mere end halvdelen. Det forholdsvis store birkeareal skyldes, at birken er konkurencedygtighed på de relativt næringsfattige og periodisk våde områder, som findes i det Nordsjællandske område. Driftsklassen Gran består primært af rødgran 1219,7 ha eller 96% af driftsklassen. I driftsklassen Ædelgran benyttes ca. 30 ha på plantidspunktet til produktion af juletræer og pyntegrønt. 43% af driftsklassen Andet nål består af skovfyr, 23% af lærk og 22% af douglas. Resten er fordelt til tsuga, cypres, østrigsk fyr, thuja og bjergfyr. Skovfyr har langs kystområdet et af sine optimumssteder i Danmark. Driftsklassen Ubevokset er fordelt til 20 forskellige kategorier, hvilket fremgår af Tabel 3.2. På den nordligste del af distriktet er der mange søer, specielt på skovpart 2. Gurre sø udgør 200,1 ha af søarealet under skovpart 3, som derudover har få vandhuller. Skovparterne 4 og 5 har stort set heller ingen egentlige søer, med skovpart 4 som et ekstrem, idet der næsten ingen mosearealer findes. Dertil kommer, at der næsten ingen vandløb findes. Det fremgår at Skovpart 2 især ligger langs kysten med væsentlige arealanvendelser, der er naturlige som sådanne områder. Der er 12 ha egentlige publikumsarealer, hvilket ikke er meget besøgsintensisteten taget i betragtning, og der er en enkelt golfbane, som går ind på distriktets areal og en enkelt campingplads. 28 areal og forråd pr

41 Tabel 3.2. Specifikation af driftsklassen Ubevokset den Driftsklasse Skp.2 Skp.3 Skp.4 Skp.5 Skp.6 Distrikt Ubevokset. ha ha ha ha ha ha % Sø 64,5 201,2 0,1 4,7 34,2 304,7 32,9 Vej 27,2 24,8 17,7 17,9 20,6 108,2 11,7 Slette 76,4 2,5 3,3 8,8 16,0 107,0 11,6 Ager 13,7 31,1 12,2 30,7 13,0 100,7 10,9 Mose 37,6 19,7 0,9 23,9 13,5 95,6 10,3 Anden anvendelse 4,4 13,4 0,1 0,1 21,1 39,1 4,2 Strandbred 32,8 32,8 3,5 Hus og have 4,6 4,3 4,1 4,3 6,8 24,1 2,6 Eng 9,4 6,2 8,3 23,9 2,6 Krat 8,7 7,4 1,4 17,5 1,9 Klit 17,1 17,1 1,8 Publikumsareal 8,7 0,7 0,7 1,5 1,1 12,7 1,4 Park 11,3 11,3 1,2 Afdrifter (UKU) 0,2 6,5 1,8 8,5 0,9 Golfbane 7,1 7,1 0,8 Overdrev 5,8 5,8 0,6 Campingplads 4,8 4,8 0,5 Skrænt 1,9 1,9 0,2 Vandløb 0,7 0,1 0,1 0,2 1,1 0,1 Råstofgrave 0,7 0,2 0,9 0,1 I alt: 314,8 298,7 45,9 118,1 147,3 924,8 100,0 3.2.Vedmasseforrådet Vedmasseforrådet opgjort til driftsklasser og skovparter vises i tabellen herunder. Sammenligning af vedmasserne driftsklasserne imellem skal tages med et vist forbehold men giver dog et indtryk af størrelsesforhold, som kan være informativ. Det fremgår af tabellen, at ca. halvdelen af vedmassen findes i drifsklassen bøg og en fjerdedel i drifsklassen gran. Sammenholdt med aldersklasserne fortæller det hvorfor, hugstindtægterne overvejende falder i driftsklasserne bøg og gran. I driftsklassen eg falder hugstindtægterne overvejende ved tyndinger, hvilket gør driftsklassen relativt ubetydende i økonomisk henseende i den kommende periode. Det gælder dog ikke på længere sigt. I gennemsnit står der i bøg 219 m 3 /ha, hvilket er af en passende størrelseorden. I gran står der 187 m 3 /ha. areal og forråd pr

42 Tabel 3.3. Vedmasseforrådet pr , driftsklasse- og skovpartsvis. Driftsklasse Skp.2 Skp.3 Skp.4 Skp.5 Skp.6 Distrikt m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 % Bøg Eg Ask og Ær Andet løv Gran Ædelgran Andet nål Bevokset ialt: Ubevokset: Ialt:

43 4.Driften i forrige periode Analyse af de foregående planers effektivitet kan gennemføres ved at se på status ved denne periodes begyndelse og sammenholde den med de tidligere anviste forskrifter. Denne tekniske sammenligning udføres i planen i dette kapitel, men er udeladt i planuddraget. Sammenligningerne er for Kronborgs vedkommende besværliggjort af de mange strukturelle ændringer. driften i forrige periode 31