Notat. Forvaltning: Drift og udvikling social Dato: Sendes til: Byrådet via Socialudvalget

Transkript

1 Notat Vedrørende: Svar til spørgsmål fra Velfærdslisten/Kasper Fuhr Christensen vedrørende bostøtte og ATA tid Sagsnavn: Orientering om status på tilsyn med bostøttecentrene på Psykiatriområdet Sagsnummer: A Skrevet af: Kim Fogh Rasmussen Forvaltning: Drift og udvikling social Dato: Sendes til: Byrådet via Socialudvalget Spørgsmål fra Velfærdslisten ved Kasper Fuhr Christensen til behandling på Socialudvalgets møde den 8. juni 2016 byrådsmødet den 20. juni 2016 Kasper Fuhr Christensen har på vegne af Velfærdslisten i mail af 1. juni 2016 anmodet om, at en række spørgsmål vedrørende bostøtte og ansigt-til-ansigt tid (ATA-tid) optages på dagsordenen for byrådets møde den 20. juni 2016 i henhold til den kommunale styrelseslov 11, stk. 1, 1. pkt. Der anmodes desuden om, at sagen forinden behandles på socialudvalgsmøde den 8. juni Borgmesteren har bedt forvaltningen udarbejde dette notat med svar på de i alt syv stillede spørgsmål til fremlæggelse for byrådet på mødet den 20. juni Det bemærkes, at der er tale om forvaltningens svar. Borgmesteren og socialudvalgsformanden vil knytte deres bemærkninger til svaret på møderne i de respektive fora. Som udgangspunkt for spørgsmålene henviser Kasper Fuhr Christensen til et uddrag fra tilsynsrapporten for tilbuddet og som omhandler delen på infanterivej, hvori det fremgår: Det indgår i bedømmelsen, at medarbejderne oplyser, at ikke alle borgere får den ATA tid (ansigt-tilansigt tid, red.), de er bevilliget, hvilket skyldes forskellige faktorer. Medarbejderne oplyser endvidere, at ikke alle borgere forstår, hvordan ATA tiden skal forstås. Det indgår i bedømmelsen, at medarbejderne fortæller, for nogle borgeres vedkommende udbetales alle ATA timer, mens det for andre borgere gør sig gældende, at borgerne trænes i at få flere og flere timer i hjemmet. Med udgangspunkt i ovenstående stiller Kasper Fuhr Christensen syv spørgsmål. Indledningsvis vil forløbet om bostøttecentrene og indholdet af den seneste tilsynsrapport blive skitseret. Herefter vil Kasper Fuhr Christensens spørgsmål blive besvaret i kronologisk rækkefølge (fra side 4 nederst). Socialtilsyn Midt s tilsyn med Bostøttecentrene Med udgangspunkt i fem påbud var bostøttecentrene på Psykiatriområdet i perioden 27. oktober 2015 til 28. januar 2016 underlagt skærpet tilsyn af Socialtilsyn Midt. Efter ophævelsen af det skærpede tilsyn den 28. januar 2016 traf Socialtilsyn Midt afgørelse om tre nye påbud, som efter planen skulle løbe i perioden 28. januar 2016 til 15. juni Den 23. maj 2016 er de tre påbud Side 1 af 7

2 ophævet på baggrund af Socialtilsynets vurdering af tilbuddet efter driftsorienteret tilsynsbesøg 2. og 4. maj De nu tre ophævede påbud og tilbuddets tiltag forbundet hermed var og er: 1. Påbud: Tilbuddet skal arbejde systematisk med relevante faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne, og disse skal implementeres i praksis Tiltag: Der er udarbejdet et metodekatalog som følge af psykiatriplanen. På bostøttecentrene arbejdes der specifikt bevidst med to relevante metoder fra kataloget og med udgangspunkt i de anbefalinger, som socialtilsynet har givet: den kognitive metode og den neuropædagogiske tilgang til borgerne. Alle borgerne blev neuropædagogisk screenet i perioden december 2015-januar 2016 og det pædagogiske arbejde med borgerne tager udgangspunkt i disse screeninger. Derudover blev bostøttecentrene i efteråret 2015 recoveryscreenet. Dette kom der en rapport ud af. Screeningsrapporten indeholdte anbefalinger til, hvordan den recoveryorienterede tilgang kunne styrkes endnu mere. Ud fra det er der lavet en handleplan på anbefalingerne, som der nu arbejdes aktivt med: eksempelvis arbejdet med øget borgerinddragelse. 2. Påbud: Medarbejderne skal være i besiddelse af den fornødne faglige viden i relation til målgruppens funktionsnedsættelse og behov Tiltag: Der er gennemført undervisning på tre specifikke områder udvalgt med udgangspunkt i tilsynsrapporter: behandlingspsykiatri, rusmidler og jobcenter. Undervisningsgangene har mundet ud i konkrete handleplaner i forhold til håndtering af udfordringer og tiltag i forhold til borgerne. Derudover er der gennemført MUS samtaler med alle medarbejderne på bostøttecentrene og udarbejdet Individuelle Kompetence Udviklingsplaner (IKU-planer). IKUplanerne sikrer, at medarbejderne fortsat har kvalifikationer til det behov, der er på støttecentrene og understøtter den løbende kompetenceudvikling. 3. Påbud: Tilbuddet skal udarbejde en generel handleplanen for påbud 1 og 2 Tiltag: Handleplanen (nummer tre påbud) blev udarbejdet og fremsendt til Socialtilsyn Midt den 4. februar Socialudvalget er løbende blevet orienteret om status på handleplanen, seneste den 18. maj Handleplanen med seneste status er vedhæftet. Socialudvalget er løbende blevet orienteret om sagens forløb på socialudvalgsmøder: 7. oktober oktober november december januar februar maj 2016 Side 2 af 7

3 På socialudvalgsmødet den 8. juni 2016 deltager centerleder for Psykiatri Agnete Lund, og redegør for den seneste udvikling på tilbud og tiltag fremadrettet. Hovedkonklusionen i nyeste tilsynsrapport for bostøttecentrene påbuddene ophæves Socialtilsynet vurderer på baggrund af tilsynsbesøgene, at tilbuddet på nuværende tidspunkt kan dokumentere, at der arbejdes systematisk med relevante faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Tilsynet vurderer ligeledes, at medarbejderne er i besiddelse af den fornødne faglige viden i relation til målgruppens funktionsniveau. Fortsat rum for forbedringer i tilbuddet Kasper Fuhr Christensen skriver i sin henvendelse, at Velfærdslisten anerkender og værdsætter de positive fremskridt, men finder, at der stadig er en række områder på tilbuddet, hvor indsatsen ikke er god nok. Velfærdslisten finder først og fremmest, at de utilstrækkelige indsatser skyldes ressourcemangel i form af mangel på personale særligt i weekenderne. Forvaltningen deler Velfærdslisten opfattelse af, at der er sket positive fremskridt for tilbuddet. Forvaltningen finder det således meget positivt, at Socialtilsyn Midt har ophævet påbuddene og finder, at tilbuddet har arbejdet grundigt og systematisk med udarbejdelse af og opfølgning på den handleplan, som tilbuddet fremsendte Socialtilsyn Midt i februar Tilbuddet er i en udviklingsproces og vil forsætte styrkelsen af det faglige arbejde med borgeren. Derfor vil der blive udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af den endelige tilsynsrapport. Der er den 3. juni fremsendt høringssvar til Socialtilsyn Midt, hvori tilbuddet kommenterer konkret på indholdet af tilsynsrapporten. I den endnu ikke-endelige tilsynsrapport (vedlagt) bemærkes forhold, hvor der er behov for yderlige handling. Disse forhold ønsker forvaltningen at knytte nogle umiddelbare bemærkninger til. Opstilling af mål for borgerne og opfølgning herpå Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad opstiller mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, sociale kompetencer og selvstændighed. Derudover anføres det også, at borgerne i tilbuddet kun i lav grad eller meget lav grad er tilknyttet undervisningstilbud, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud. Forvaltningen forventer at realisere forbedringer på dette område på tværs af tilbud på hele det sociale området i takt med, at systemet Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) er endelig udrullet og implementeret i løbet af Tilbuddet deltager sammen med myndighedsafdelingen i et kompetenceudviklingsforløb, der skal styrke målarbejdet og målfastsættelsen på tværs af myndighed og udfører. Adgangen til relevante sundhedsydelser Socialtilsynet vurderer, at borgerne kun i lav grad med støtte fra tilbuddet har adgang til relevante sundhedsydelser. Side 3 af 7

4 Forvaltningen skal oplyse, at støttecentrene i lighed med resten af Center for Psykiatriindsats indgår i en række forskellige tiltag med sundhedsfremmende formål. Projekterne har dels fokus på det høje medicinforbrug blandt brugerne af socialpsykiatrien samt identifikation af somatisk sygdom blandt psykisk sårbare. Her inddrages relevante faggrupper fra søsterforvaltninger og organisationer. Som følge af det skærpede tilsyn har der endvidere været en række temadage med fagligt indhold, der svarer til de problematikker borgerne på støttecentrene har, fx indtag af rusmidler. Dokumentation og opfølgning på magtanvendelser Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i lav grad dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Bedømmelsen er givet ud fra det forhold, at tilbuddet ikke har haft nogen magtanvendelser, og socialtilsynet kan derfor ikke bedømme, hvorvidt tilbuddet følger op og ekstraherer læring og udvikling af indsatsen. Forvaltningen tager dette til efterretning. Forvaltningen påpeger dog over for tilsynet, at det forhold, at man ikke har haft mulighed for at følge op på magtanvendelser, som ikke har fundet sted, automatisk scorer lavt på indikatoren. Det forhold, at der ikke har fundet magtanvendelser sted, kan tværtimod være udtryk for, at man jævnligt drøfter regler og procedurer både for, hvordan man undgår magtanvendelser og derigennem også, hvad man så gør i situationen, hvis den opstår. Forvaltningen er efter modtagelsen af den officielle tilsynsrapport blevet oplyst af Socialtilsyn Midt, at denne praksis nu er ændret af Socialstyrelsen per 1. januar 2016 og fremover scores tilbuddene højt (5) i denne indikator og at dette selvfølgelig også vil være gældende for Bostøttecentrene, når denne indikator skal bedømmes fremadrettet. Automatiske lave scorer vedrørende økonomiske forhold Socialtilsynet scorer tilbuddet lavt på de økonomiske indikatorer vedrørende krav om revideret årsrapport og hvorvidt indsendte nøgletal giver mulighed for sammenligning. Socialtilsynet bemærker, dog samtidig at kommunale og regionale tilbud ikke er omfattet af kravet, hvorfor indikatoren ikke kan bedømmes. Randers Kommune har sammen med de øvrige kommuner i DASSOS anført, at det er bemærkelsesværdigt, at kommunale tilbud og private institutioner scores ud fra samme kriterier, når ikke alle kriterierne er relevante for de kommunale tilbud. Konsekvensen er, at der tildeles automatisk lave karakterer på kriterier, som er irrelevante for de kommunale tilbud. Det kan fx være i forhold til ovenstående vedrørende årsregnskab. Forvaltningen må samtidig konstatere og tage til efterretning, at socialtilsynet ikke endnu har ændret praksis på dette område. Specifikke spørgsmål vedrørende bostøtte og ansigt-til-ansigt tid (ATA-tid) 1. Hvordan opgøres ATA-tiden konkret? Kasper Fuhr Christensen ønsker, at svaret kommer med konkrete eksempler, der illustrerer, hvad der er ATA-tid, og hvad der ikke er ATA-tid. Side 4 af 7

5 ATA tiden bliver udmålt af myndighedssagsbehandleren i visitationen. Af kvalitetstanderne fremgår det, at ATA tiden er inddelt efter borgerens funktionsniveau. Det vil sige, at alt efter hvilket behov for støtte, som borgeren har, indplaceres borgerne på et af fire niveauer for støtte. Det første niveau angiver 0-1 timer om ugen, det andet niveau 1-5 timers støtte per uge, tredje niveau giver 6-8 timer per uge og fjerde niveau indikerer særlige tilfælde, hvor myndighedssagsbehandleren vurderer, at en indsats udover niveau tre er krævet for at imødekomme borgerens behov. ATA tid er den tid, som kontaktpersonen har sammen med borgeren, og kan foregå i hjemmet, via telefonsamtale, i sammenhæng med andre og i fællesrummene. ATA tid er fx ikke den tid, som går til administration og aktiviteter i tilbuddet, eksempelvis fællesspisning, som borgeren selv har tilmeldt sig. 2. Hvorfor er der borgere, der ikke får de ATA-timer, de er bevilget? Kasper Fuhr Christensen ønsker, at der redegøres for, hvorfor der er borgere der ikke får hjælp i det omfang, de er tildelt. Ydermere ønskes der svar på, om der er nogen borgere der ikke får den bevilgede ATA-tid, og hvor det er Randers Kommune, der i skyld i, at borgeren ikke får den bevilgede støtte. Forvaltningen skal som svar herpå henlede opmærksomheden på, at der i forlængelse af ovenstående uddrag fra tilsynsrapporten, som Kasper Fuhr Christensen selv henviser til, fremgår følgende: Medarbejderne giver et eksempel med en borger, der er bevilliget 6 timer om ugen og hvor borgeren aktuelt kan rumme ½ time hver morgen. Kontaktpersonen øger stille og roligt timerne, der aflægges i hjemmet. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne oplyser at de borgere, der er bevilget mere end 3 timers ATA tid om ugen har 2 kontaktpersoner for at mindske sårbarheden omkring borgeren. Medarbejderne oplyser ligeledes, at der tages individuelle hensyn idet en borger, der er bevilget 8½ times ATA tid ikke kan rumme mere end 1 medarbejder og det er så det denne borger har. Det indgår i bedømmelsen, at medarbejderne oplyser at nogle borgere lever rigtig godt med den struktur, der er omkring ATA systemet, mens det for andre er for kompliceret. Slutteligt er der i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne oplyser at de aflysninger, der forekommer aktuelt beror på borgernes aflysninger da medarbejderne prioriterer at afholde ATA tid hvilket underbygges af udtrækket fra Bosted. Medarbejderne oplyser i den forbindelse, at der aktuelt er en kollega langtidssygemeldt og at de i teamet selv i en periode på 4 uger har dækket disse timer bortset fra weekendvagterne hvor der er vikardækning. Der skal ansættes en vikar og dette er iværksat. Forvaltningen hæfter sig ved, at det fremgår, at de aflysninger der forekommer, aktuelt beror på borgernes aflysninger. I udtræk fra Bostedssystemet fremgår det, at i perioden 1. maj maj 2016 har 17 borgeres ATA tid været aflyst. Det har alle gange været borgeren selv, som har aflyst. Følgende årsager har været gældende - En borger har aflyst på grund af sygdom - Fem borgere aflyste, fordi de på det pågældende tidspunkt ikke havde behov Side 5 af 7

6 - Otte borgere aflyste, fordi de skulle noget andet fx familiebesøg - Tre borgere dukkede ikke op I forhold til de tilfælde, hvor borgerne aflyser på grund af andre ærinder, skal det oplyses, at tilbuddet generelt og fortløbende arbejder med at sikre optimal planlægning af bostøtten, således at sådanne aflysninger så vidt muligt undgås. Derudover skal opmærksomheden henledes på, at borgerne i denne målgruppe til tider kan have svært ved at modtage bostøtten grundet deres situation. Derudover er aflysninger ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt. Aflysninger kan således være udtryk for, at borgeren vurderer, at han/hun fx ikke har behov for ellers planlagt hjælp til indkøb. I sådanne tilfælde kan en aflysning ses som udtryk for øget selvhjulpenhed. 3. Er borgmesteren/udvalgsformanden enig i, at det er ulovligt, hvis der er borgere, der ikke får de ATA-timer, de er bevilget? Borgeren er jævnfør servicelovens 85 visiteret til støtte, guidning og træning som følge af en funktionsnedsættelse. I Randers Kommune er det valgt at styre denne støtte i et system, hvor støtte, guidning og træning opgøres i ATA tid. I visitationen af en borger til et tilbud, vil der altid være et formål og mål med indsatsen. Det er det disse, borgeren er visiteret til, og det er dem der måles på. ATA tiden er et styringsredskab til dette. På støttecentrene arbejdes der i lighed med resten af Center for Psykiatriindsats så fleksibelt som muligt, med henblik på at give borgeren den rette støtte på det rette tidspunkt og dermed sikre høj kvalitet af den enkelte time, der tilbringes sammen med borgeren. I relation hertil er forvaltningen af den opfattelse, at borgerne på bostøttecentrene modtager den støtte, som de er visiteret til (jf. pkt. 2). 4. Kan Randers Kommune ifaldes et erstatningsansvar, hvis Randers Kommune ikke yder den ATAtid, en borger er bevilget, og det er medvirkende til, at borgeren påfører sig eller andre skade? Det vil altid ved spørgsmål om erstatningsansvar bero på en konkret vurdering, om Randers Kommune kan ifalde erstatningsansvar, hvis kommunen ikke yder bevilget ATA-tid til en borger, og det er medvirkende til, at borgeren påfører sig selv eller andre skade. For at kommunen vil være erstatningsansvarlig for en skade, så skal der være tale om en enten forsætlig eller uagtsom retsstridig handling eller undladelse, der har en påregnelig fysisk eller økonomisk skade som følge. I hvilket omfang der er tale om en retsstridig handling, afhænger af de faktiske omstændigheder, og det er således et spørgsmål, om den konkrete undladelse i sig selv kan betragtes som en tilsidesættelse af kommunens forpligtelse efter serviceloven. I det omfang det konkluderes, at der er tale om en retsstridig handling, så skal det undersøges, om der er årsagssammenhæng, altså om skaden er en følge af den retsstridige handling. Det er imidlertid ikke nok, at der er en påviselig årsagssammenhæng. Det skal tillige være en påregnelig følge af den retsstridige handling og således vil atypiske følgeskader ikke udløse et erstatningsansvar. Side 6 af 7

7 I øvrigt henvises til svaret på spørgsmål 2, hvori årsagerne til aflysningerne i den seneste periode fremgår. 5. Hvordan sikrer Randers Kommune, at borgerne faktisk modtager den bostøtte, de er tildelt? Den ATA tid, som borgeren er visiteret til, skal borgeren som udgangspunkt modtage. I løbet af 2015 var der en ustabil personalesituation på bostøttecentrene i forbindelse med mange nyansættelser, sygemeldinger, samt personale, der er rejst fra arbejdspladsen. Dette havde indflydelse på de ATA timer, der blev leveret hos borgeren, og ikke alle aflysninger blev dækket og registreret. Siden forvaltningen blev opmærksomme på problemet i november i 2015, er der arbejdet med registreringerne således, at det i medarbejdernes journalsystem Bosted registreres, hvornår der er afholdt bostøtte hos en borger. Er der afbud på grund af sygdom eller andet, anføres dette også i bostedssystemet. Aflyst bostøtte søges altid erstattet med bostøtte på et andet tidspunkt, såfremt en vikar giver mening for borgeren. Ledelsen følger op på antallet af aflyste og udsatte bostøttetimer i 14 dages intervaller. Opstår der akutte situationer, skal disse altid håndteres, uanset om borgeren har bostøttetid eller ej. Se i øvrigt svaret til spørgsmål 2, hvori opgørelsen for bostøtteregistreringen for maj fremgår. 6. Hvad skal en borger ellers dennes partsrepræsentant gøre, hvis hun finder, at den faktiske støtte ikke stemmer overens med den bevilligede støtte? Det er borgerens myndighedssagsbehandler, der udreder borgerens støttebehov. Og det er ligeledes borgerens myndighedssagsbehandlers opgave at sikre opfølgning på indsatsen. I fald borgeren oplever, at den faktisk støtte ikke stemmer overens med den bevilligede støtte, skal personen derfor henvende sig til den pågældende sagsbehandler eventuelt med støtte fra kontaktperson. 7. Kan borgmesteren/udvalgsformanden garantere, at der nu er styr på bostøtte-området, og at alle borgere, der modtager bostøtte, får den ATA tid, de er bevilget? Som det fremgår af svaret til spørgsmål 5, følger ledelsen på støttecentrene op på antallet af aflyste og udsatte bostøttetimer i 14 dages intervaller for at sikre, at de borgere der modtager bostøtte, får den ATA tid, de er bevilget. Side 7 af 7