HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. april 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. april 2011 Sag 276/2007 (2. afdeling) Erling Sørensen (advokat Hans Sylvestersen) mod Lægehuset ved Hans Jørgen Westerlund, Helmer Møller Jensen og Hans Christian Kristensen (advokat Peter Schmitz), Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen (advokat Peter Henrik Würtz) og Codan Forsikring A/S (advokat Søren Vagner Nielsen) Sag 277/2007 (2. afdeling) Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen (advokat Peter Henrik Würtz) mod Lægehuset ved Hans Jørgen Westerlund, Helmer Møller Jensen og Hans Christian Kristensen (advokat Peter Schmitz), Erling Sørensen (advokat Hans Sylvestersen) og Codan Forsikring A/S (advokat Søren Vagner Nielsen) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 9. afdeling den 1. juni 2007.

2 - 2 - I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten i sag 276/2007, Erling Sørensen, har gentaget sine påstande. De indstævnte Lægehuset ved Hans Jørgen Westerlund, Helmer Møller Jensen og Hans Christian Kristensen og Codan Forsikring A/S har påstået stadfæstelse. Indstævnte Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen har påstået frifindelse. Appellanten i sag 277/2007, Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen, har gentaget sine påstande. De indstævnte Lægehuset ved Hans Jørgen Westerlund, Helmer Møller Jensen og Hans Christian Kristensen og Codan Forsikring A/S har påstået stadfæstelse. Indstævnte Erling Sørensen har påstået frifindelse. Supplerende sagsfremstilling Statens Byggeforskningsinstitut har i 1993 udgivet SBI-anvisning nr. 178 om bygningers fugtisolering. Heri hedder det bl.a.: Dampspærren skal være lufttæt Ved vægge og tage, hvor den indvendige beklædning udføres med dampspærre, bør dampspærren ikke blot være diffusionstæt, men også monteres lufttæt Mange diffusionstætte materialer leveres i baner, men tætheden i selve materialet er ikke til megen nytte, hvis samlingerne mellem banerne ikke udføres lufttætte. Løse overlapninger mellem baner er ikke tilstrækkelig lufttætte. Samlinger skal være klemte med lister eller af beklædningen eller de skal være limede eller svejsede. Det er også vigtigt, at dampspærren sluttes tæt til tilstødende bygningsdele. Særlig omhu må udvises, hvor dampspærrer gennembrydes af rør og lignende. El-installationer bør så vidt muligt ikke føres gennem dampspærrer.

3 - 3 - Hygrodiode El-installationer i lofter Gennemføring af kanaler og rør Hygrodiode er handelsnavnet for en speciel dampspærre, som består af vandsugende kunststoffilt (polypropylen) som banevare. Filtet er belagt på begge sider med brede striber af plastfolie med en vis afstand mellem striberne. Striberne er forskudt for hinanden på de to sider, således at striberne på den ene side ligger midt over mellemrummene på den anden side. Når vanddamp søger at trænge gennem Hygrodioden, virker den som en almindelig dampspærre, men over for vand virker den kapillarsugende. Da Hygrodioden således tillader indesluttet fugt (byggefugt) at slippe ud, opnås der en nedsat risiko for råd- og svampeskader Det kan være overordentlig vanskeligt at skabe tilstrækkelig tæthed, hvor el-installationer skal føres gennem dampspærren i en loftkonstruktion, og særlig agtpågivenhed må udvises for at undgå, at dampspærren beskadiges. Hvor dampspærren i loftet gennembrydes af kanaler, kræves der også særlig omhyggelig tilrettelægning og arbejdsudførelse, I Bygningsreglement 1995, der trådte i kraft den 1. april 1995, er i kapitel 7 om fugtisolering anført bl.a.: 7.1 Generelt Stk. 1. Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke medfører fugtskader og fugtgener. I noten hertil hedder det: I SBI-anvisning 178 om bygningers fugtisolering er nærmere beskrevet, hvorledes en række bygningsdele udføres fugtteknisk korrekt. Der er endvidere givet en udførlig omtale af den grundlæggende viden om fugt og fugtbevægelser. I pkt. 7.3 om klimaskærm hedder det i stk. 7: Overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktioner af træ skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang forhindres. I noten hertil hedder det:

4 - 4 - Såfremt der anvendes en dampspærre til at forhindre luftgennemgang, anbringes den på den side af varmeisoleringen, der vender mod det opvarmede rum. Dampspærren skal slutte tæt til ydervægge og alle former for gennembrydninger i loftsfladen. Skønsmanden, Jens Kristian Andreasen, har afgivet supplerende skønserklæringer af 28. april og 8. oktober Af erklæringen af 28. april 2009 fremgår bl.a.: 1.44 Spørgsmål I Såfremt det lægges til grund, at taget er opbygget som beskrevet i Erling Sørensens forklaring, under den subsidiære afhøring i Randers den , således: Taget, der blev lagt på lægehuset, bestod af: 1. Tagpap 2. Douglasplader 3. Hulrum på 2-3 cm 4. Spær, der var 45 x 270 mm 5. Mineraluld 250 mm 6. Hygrodiode, der er lagt parallel med tagfoden det vil sige på tværs af spærene 7. Spændliste på 22 mm på spærene. Derudover er der lagt forskalling pr. 30 cm. Hver anden forskalling var 10 cm bred, hvor anden var 5 cm bred 8. Gipsplade. Ca. 50 % af gipspladerne er med huller af hensyn til akustikken 9. Maling. ønskes oplyst, om luften i hulrummet, imellem isolering og douglasplade kan cirkulere fra spærfag til spærfag det vil sige på langs af bygningen, eller om luften kun kan cirkulere i fornævnte hulrum mellem 2 spær det vil sige fra tagfod til kip til modsatte tagfod og retur? Luften kan kun cirkulere imellem de enkelte spærfag, altså imellem 2 spær. Der er ingen mulighed for cirkulation på langs af bygningen Spørgsmål II Skønsmanden anmodes om ud fra foreliggende tegningsmateriale og besigtigelse i forbindelse med udarbejdelse af tidligere erklæringer at redegøre for antallet af gennemføringer (rumafkast) og el-dåser, ledninger og kabler i loft, der går gennem Hygrodioden, jf. besvarelse af spørgsmål 5. Der er 6 stk. rumafkast, som er ført over tag. Skønsmanden har i forbindelse med besigtigelsen den registreret 3-4 skader, hvor el-installation er ført igennem hygrodioden Spørgsmål III I forbindelse med skønsmandens besvarelse af blandt andet spørgsmål 5, 6 og 27, hvor skønsmanden blandt andet angiver manglende tapening af dampspærre til skillevæg-

5 - 5 - gene, som beskrevet af skønsmanden som årsag til skaderne, bedes skønsmanden oplyse, om skønsmanden tillige har konstateret manglende tapening/tætning af dampspærre til ydervæggene og i givet fald i hvilket omfang? Der er bl.a. konstateret manglende tapening af hygrodioden til vægge i gang, laboratorium, personalerum samt rum 12 ( ) samt alle steder, hvor der er blevet åbnet. Endvidere er der i forbindelse med åbning af taget konstateret, at hygrodioden ikke var tapet til skillevægge, bl.a. i rum 18, 21 og Spørgsmål IV Såfremt det lægges til grund, at tapeningen ved gennembrydning af rør, kabler og ovenlys havde været udført, som foreskrevet af skønsmanden, ønskes oplyst om manglende tapening af overlæg og tætning ved såvel inder- som ydervægge alene kunne have medført den opståede skade. Besvares spørgsmål III benægtende, bedes der ved besvarelse af nærværende spørgsmål ses bort fra ydervægge. Det er skønsmandens opfattelse, at de konstaterede skader ville være opstået, dog med lidt forsinkelse Spørgsmål IA Skønsmanden bedes oplyse, om den i spørgsmål I beskrevne konstruktionsopbygning kan bekræftes af skønsmanden som værende den faktiske konstruktionsopbygning, ud fra det som skønsmanden har konstateret. I benægtende fald bedes skønsmanden oplyse, hvorledes konstruktionen er opbygget. Skønsmanden bedes videre oplyse, hvorvidt den faktiske konstruktionsopbygning bevirker at rumfugt, der måtte være mellem to spærfag, kan sprede sig til tilstødende spærfag. Det kan bekræftes, at opbygningen er som angivet i spørgsmål I. Rumfugten kan ikke sprede sig til de tilstødende spærfag, her ses bort fra den fugt, som transmitteres igennem spæret, når dette er fugtmættet. Det vurderes, at denne transmission er betydningsløs Spørgsmål IB Appellanten, Tømrermester Erling Sørensen, har blandt andet under den supplerende afhøring i Byretten i Randers den forklaret følgende: I overlægningen mellem de forskellige baner af Hygrodioden er der ikke hæftet eller tapet, men hygrodioden ligger klemt mellem isolering og forskalling. Der er 15 cm overlæg mellem banerne. Forskallingsbrædderne ligger regelmæssigt. Der er 22½ cm

6 - 6 - mellem. Forskallingsbrædderne er monteret, så de passer med gipsloftet. Gipslofterne er delt ind efter rummet, så der bliver lige store stykker foroven og forneden. I de hele baner er der forskallingsbrædder pr. 30 cm på tværs af spærene. Mod ydermurene, tæt på tagfoden, kan der være lidt mindre afstand for at få det til at passe. Hvis man f.eks. har et rum på 4 meter, måler man ud fra midten og lægger forskallingsbrædder ud derfra. Frem til første overlæg er der 95 cm mellem hvert overlæg. Overlægget er 15 cm. På det første stykke af banen ligger hygrodioden 6-10 cm ned ad væggen. Indstævnte har i måleforholdet 1:20 ladet udarbejde et tværsnit/skitse af konstruktionen med en loftlængde på 4 meter med opbygning af hygrodiode, klemliste og forskallingsbrædder, som beskrevet af appellanten Appellanten, Tømrermester Erling Sørensens advokat har til denne skitse bemærket at overlæg på Hygrodioden er vendt modsat på tegningen i forhold til det faktiske. Reelt ligger den højere beliggende Hygrodiode-rulle over den nedenfor beliggende Hygrodiode-rulle (som almindelig tagsten) ikke modsat. Er denne sidste bemærkning til skitsen i overensstemmelse med hvad skønsmanden har konstateret? Til skønsmandens oplysning bemærkes, at appellanterne tiltræder, at der i sagen kan lægges til grund, at det er tilfældigt om et overlap af de to baner Hygrodiode er centreret over et forskallingsbræt eller i mellemrummet mellem de to forskallingsbrædder. Det fremgår af spørgsmål I, at spændlisten har en tykkelse på 22 mm. Tykkelsen af forskallingsbrædder fremgår ikke af forklaringen. Under henvisning til appellanten, Erling Sørensens, forklaring om måden hvorpå hygrodiodebanerne er ophængt, og måden hvorpå gipslofterne nedenunder er ophængt og afstanden mellem hygrodioden og gipspladerne, samt under henvisning til skønsmandens forklaring i Landsretten : Uden underlag vil dampspærren aldrig kunne blive tæt ved vandret lægning. Den vil hænge som et gardin. bedes skønsmanden redegøre for hvor mange millimeter hygrodiodebanerne maksimalt må antages at kunne hænge ved overlæggene i forhold til hvis overlæggene var hæftet og på same måde hvor meget banerne minimum må antages at kunne hænge. Hygrodioden er oplagt som vist på skitsen. Ved opsætning af hygrodioden er der startet for neden langs facaden. Bane nr. 2 har derfor et overlæg, som ligger over den 1. Bane, se foto... Samling af hygrodiode vil aldrig kunne centreres over et forskallingsbræt, dels er samlingen i hygrodioden på tværs af spærretningen, dernæst er det første forskalling opsat parallelt med spær, se

7 - 7 - Tykkelsen på forskalling er målt til 22 mm. Det er vanskeligt at sætte mm på hvor meget hygrodioden hænger ved overlæg imellem de enkelte spærfag. På foto ses, at den hænger. Den maksimale nedbøjning af hygrodioden før denne når loftbeklædningen er 2 x 22 mm, i alt 44 mm. Banerne vil kun hænge tilsvarende igennem Spørgsmål IC Det fremgår af arkitekt Flemming Hansens forklaring under hovedforhandlingen ved Vestre Landsret om opsætning af dampspærren omkring ovenlysvinduer blandt andet: Der var fugtigt i tagkonstruktionen, og dampspærren rundt om vinduet var mangelfuld, idet den ikke var sat ind til den lodrette karm og uddybende forklaring under den supplerende afhøring ved Byretten i Randes blandt andet at, Konsulenten sagde, at hygrodioden var monteret omtrent som den skulle. Med omtrent menes, at ved ovenlysvinduerne var hygrodioden ikke lagt op ad lysninger. Han så, at der manglede at blive dækket cm i en længde på 1 meter langs karmen. På grundlagt at disse udsagn og skønsmandens egne konstateringer af den mangelfulde oplægning og montering ved ovenlysvinduerne, skønsmandens tidligere besvarelse, herunder de aktuelle besvarelser af spørgsmålene i henhold til tillægstemaerne for Højesteret, ønskes oplyst, i fald det hypotetisk lægges til grund, at de i svaret på spørgsmål 5, pkt. 1), 2), 3) og 4) var korrekt tapet, om det må formodes at der ville ske en tilsvarende udvikling, som beskrevet under spørgsmål I, herunder indenfor nogenlunde samme tidsrum, eller inden for et andet tidsrum, som skønsmanden bedes anslå. Ja, dog med en tidsforsinkelse. Der har de senere år været forsket en del i problemet med uventilerede paralleltage med hygrodioder. I 2005 har Byg-Erfa fremsendt erfaringsblad som vedlægges. Af dette fremgår bl.a., at der ikke må være ventilation mellem overside af isoleringen og krydsfinerplader. Af erklæringen af 8. oktober 2009 fremgår bl.a.:

8 Spørgsmål 1D Da der mellem appellanten Tømrermester Erling Sørensen ved advokat Hans Sylvestersen og appelindstævnte Lægehuset v. Hans Jørgen Westerlund, Helmer Møller Jensen og Hans Christian Kristensen v. advokat Peter Schmitz er enighed om, ud fra vedlagte fotos nummereret 1 og 2, fotograferet under tagets renovering, at Hygrodioden er oplagt i baner parallelt med tagfoden, startende ved bane 1 ved tagryggen og således at bane 2 s overlæg ligger under bane 1 (set fra neden), det vil sige modsat skitse af , udarbejdet af advokat Peter Schmitz rådgiver som blev medsendt til skønsmanden sammen med appelindstævntes supplerende spørgsmål 1A 1C og modsat det af skønsmanden i supplerende erklæring nr. 9 af i besvarelsen af spørgsmål 1B side 4 beskrevne Hygrodioden er oplagt som vist på skitsen. Ved opsætning af hygrodioden er der startet for neden langs facaden. Bane nr. 2 har derfor et overlæg, som ligger over den 1. Bane, se foto 6. Anmodes skønsmanden om at redegøre for, om dette forhold har betydning for skønsmandens besvarelser og i skønsrapporterne i øvrigt. Det har ingen betydning, om man er begyndt med opsætning af Hygrodioden fra kip eller ved tagfod (facade). Såfremt der opstår rindende vand på overside af hygrodioen, er det vigtigt, at vandet kan løbe ned på næsten bane ved overlæg og til sidst løbe ud ved facademur. Var der startet med 1. bane ved tagfod (facade) vil evt. vand trænge ud ved samlinger. Nu er situationen denne, at der ikke opstår rindende vand på oversiden af hygrodioden, dog kun hvis taget er utæt, hvilket er en helt anden sag. Spørgsmålet giver derfor ikke anledning til at ændre tidligere besvarelser eller i øvrigt at ændre på besvarelse af tidligere rapporter. Højesteret har under sagens forberedelse afslået en anmodning fra Erling Sørensen og Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen om at udmelde nyt syn og skøn. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Erling Sørensen og Flemming Hansen. Der er endvidere afgivet forklaring af Bent Kristian Sørensen, René Rasmussen og Søren B. Pedersen.

9 - 9 - Erling Sørensen har forklaret bl.a., at taget, der blev lagt på lægehuset, bestod af: 1. tagpap, 2. douglasplader, 3. hulrum på 2-3 cm, 4. spær, der var 45 x 270 mm, 5. mineraluld 250 mm, 6. hygrodiode, der er lagt parallelt med tagfod dvs. på tværs af spærene, 7. spændliste på 22 mm på spærene. Derunder er der lagt forskalling pr. 30 cm. Hver anden forskalling var 10 cm bred, hver anden var 5 cm bred, 8. gipsplade og 9. maling. Forskallingsbrædderne ligger regelmæssigt med 22 ½ cm imellem. Der er 95 cm fra kant til kant mellem spændlisterne (kryds-forskalling). Først blev der lagt rem på murværket i de to yderste murværker og i de to ved murværket i gangarealet. Spærtræet blev monteret oven på remmene. Derefter blev der pålagt douglasplader. Herefter lagde Icopal det første lag tagpap på. Efterfølgende blev der lagt isolering op under tagpappet. Derefter slog de hygrodioden fast med hæfteklammer. Den blev strakt ud og hæftet under hvert spær. Der blev sat spændlister under spærene. Derefter lagde elektrikeren kabler under hygrodioden mellem den og forskallingen. Der var højst ét sted, hvor elektrikeren førte kabler igennem. Der blev monteret forskalling på spændlisterne vinkelret på spærene. Derunder blev der opsat gipsplade. Arbejdet strakte sig over flere uger. Han havde aldrig tidligere arbejdet med hygrodioden. Flemming Hansen og han havde mange gode snakke om, hvordan hygrodioden skulle behandles. De fandt ud af, at hygrodioden skulle følge bygningen og gå på tværs af spærene. Flemming Hansen kom med jævne mellemrum på byggepladsen. De ville ikke starte med at sætte hygrodioden op uden at have drøftet opsætningen med Flemming Hansen. Flemming Hansen havde ikke bemærkninger til, hvordan hygrodioden var sat op. Han kan ikke længere præcist huske, om hygrodioden blev drøftet på byggemøderne, men det blev under alle omstændigheder drøftet på andre tidspunkter. Hygrodioden blev hæftet mod spærene. Yderligere tætning var ikke nødvendig. Dette stod helt tydeligt i vejledningen fra 1991 s. 6 i afsnittet om "montage" under "koldtagskonstruktion". Dampspærrer hæftes også mod spærene. Det er almindelig viden hos håndværkere. En almindelig dampspærre skal klæbes og fuges langs murværket. Ved taget med hygrodioden skulle der være helt tæt ved vindbrættet. Det aftalte han med Flemming Hansen og Icopal. Eldåserne sidder mellem to stykker forskalling. Ingen af dåserne gik igennem hygrodioden. Man kunne også have sat hygrodioden på langs ad spærene, men det ville betyde, at der ville kunne løbe fugt langs striberne, som derfor ikke ville kunne opfylde deres funktion. I over-

10 lægningen mellem de forskellige baner af hygrodioden er der ikke hæftet eller tapet, men hygrodioden ligger klemt mellem isolering og forskalling. Der er 15 cm overlæg mellem banerne. På det første stykke af banen ligger hygrodioden 6-10 cm ned ad væggen. Tegningen oven over afsnittet om "Montage" s. 2 i vejledningen fra 1991 viser et fladt tag. Han hæftede sig ikke ved det, der stod på denne side, da beskrivelsen vedrører et fladt tag. Han har ikke drøftet dette med Flemming Hansen, da afsnittet om montage og tegningen klart viser, at der er tale om et fladt tag. Af vejledningen s. 6 fremgår, at hygrodioden ved koldtagskonstruktioner almindeligvis bør hæftes direkte til spær ved hjælp af hæfteklammer. Han drøftede med Flemming Hansen, hvad der skal forstås herved. "Almindeligvis" skal ses i forhold til særlige situationer, som for eksempel hvis der er tale om stærkt fugtbelastede rum, jf. afsnittet "OBS!". Han hæftede sig ikke ved anvisning 178 fra Statens Byggeforskningsinstitut, da han havde fået en vejledning af Icopal, som han holdt sig til. Han synes ikke, at monteringsvejledningen fra 1991 er uklar. De første striber på væggene i lægehuset viste sig i efteråret Han kontaktede maler René Rasmussen, som oprindelig havde malet lægehuset. I løbet af nogle få måneder kom der flere striber. Han blev kontaktet af læge Møller Jensen. Flemming Hansen blev vist inddraget på det tidspunkt. De talte om, at taget måske var utæt. De var oppe at se på taget. De kunne ikke konstatere, at taget var utæt. De talte også om byggefugt. Flemming Hansen har forklaret bl.a., at han var antaget til at indhente tilbud, tegne huset og føre tilsyn. Da fugten skal transporteres gennem hygrodioden, mener han ikke, at en uventileret koldtagskonstruktion har kunnet lade sig gøre uden hygrodioden. I forbindelse med et byggemøde så han, at hygrodioden var hæftet på spærene og endte ned mod ydermuren og indervæggen. Han så, at der ikke var fuget eller klæbet mod muren cm af hygrodioden gik ned langs muren. Det, han så, svarede til det, der fremgår af vejledningen. Hygrodioden lægges med et overlæg. I vejledningen fra 1991 står, at yderligere tætning ikke er nødvendig. Det giver ikke mening, hvis hygrodioden i forvejen skulle være 100 % tæt. Han kontaktede Icopal formentlig i efteråret 1994, inden hygrodioden blev projekteret, og fik derfra oplyst, at et lægehus havde meget mindre fugt end et parcelhus, og at hygrodioden kunne anvendes. Han oplyste, at taget skulle have en hældning på 20 grader.

11 Efter at der et par gange var blevet konstateret fugt, kiggede de op under loftspladerne. De kontaktede Icopal, som sendte en konsulent. Konsulenten sagde, at hygrodioden var monteret omtrent, som den skulle. Med "omtrent" menes, at hygrodioden ved ovenlysvinduerne ikke var lagt op ad lysninger. Han så, at der manglede at blive dækket cm i en længde på 1 m langs karmen. Det eneste, han er enig med skønsmanden i, er, at hygrodioden er monteret mangelfuldt ved ovenlysvinduerne. Det passer godt med, at fugtophobningen var størst, hvor der var ovenlysvinduer i den ene fløj. Icopal sagde, at der ikke var problemer med, hvordan taget var placeret i forhold til solen. Taget har i øvrigt kun en hældning på 20 grader, så han formoder, at solen kan nå hele taget. Han har ikke været involveret i, at kravet mod Icopal er opgivet. Jørn Rasmussen fra Codan oplyste i forbindelse med et møde, at han kendte problemerne med hygrodioden. Han tilbød at afhjælpe problemerne fuldstændig, altså 100 %. Der blev lavet et overslag, der lød på kr. Der skulle foretages udbedring gradvist. Tilbuddet blev afslået af lægerne. Især Hans Christian Kristensen gav meget tidligt udtryk for, at han ikke var tilfreds med udbedringen, men ville have et nyt tag. Det er hans opfattelse, at lægerne på den måde trak sagen i langdrag. Han og Erling Sørensen ville gerne finde en ordning på det tidspunkt, da de var klar over, at det ville være det billigste tidspunkt at få sagen klaret på. Han er helt uforstående over for, at skønsmanden forudsætter, at hygrodioden lægges på langs af spærene. Det er forkert, da vandet vil kunne løbe langs de absorberende felter i hygrodioden. Icopal har bekræftet dette. Blandt andet har en ledende ingeniør fra Icopal set på taget. På et tidspunkt gav Icopal tilsagn om at yde tilskud i størrelsesordenen kr. Icopal har endvidere udført og betalt for flere undersøgelser af taget. Icopal har desuden selv betalt for udarbejdelse af en rapport. Det må efter hans opfattelse betyde, at Icopal anerkender, at der har været et problem med hygrodioden. Den omstændighed, at Icopal senere ændrede vejledningen, taler endvidere for dette. Ifølge den senere vejledning skal der tætnes 100 % ved dampspærren ved overlæg, og der skal endvidere tætnes 100 % ved væggene. Det er ifølge hans opfattelse en umulig opgave. Det er ikke arkitektens opgave at give præcise anvisninger, men at henvise til producentens. Under et møde i lægehuset den 22. oktober 2002 var han betænkelig ved Codans udbedringsforslag, da der i forslaget var angivet et præcist stykke ca. 180 cm der skulle fjernes. Efter

12 hans opfattelse ville det under udbedringen vise sig, hvor meget der skulle fjernes. Det var muligt at undlade at skifte hele taget, da det ikke fremgik af rapporten, at der var svamp i det hele. Codan ved Jørn Rasmussen accepterede fremgangsmåden med at udskifte taget gradvist og om nødvendigt hele taget. Bent Kristian Sørensen har forklaret bl.a., at han var og er ansat hos Erling Sørensen og var med til at bygge lægehuset. Tagkonstruktionen var ny, og de fik instrukser af Flemming Hansen. De lavede taget efter en vejledning fra producenten. Vejledningen var klar. Flemming Hansen var tit på byggepladsen. En traditionel dampspærre skal laves tæt hele vejen rundt og ved overlæg. Hygrodioden skulle hæftes ved samlingerne. Yderligere tætninger var unødvendige. Hygrodioden blev sat op over en periode på 14 dage til 3 uger. Han kan ikke huske, om Flemming Hansen var forbi, mens de satte den op. René Rasmussen har forklaret bl.a., at han har et malerfirma. Han har set på nogle fugtstriber, der løb fra loftkonstruktionen på lægehuset i Bramming. Han var flere gange i lægehuset i den anledning, første gang i 1996 og igen i april Han foretog forsegling og pletmaling af striberne på væggen. Han malede flere gange for lægehuset, uden at han tog betaling for det. Han udstedte en faktura til lægerne for et besøg i lægehuset i april De talte om, at striberne kom fra de vandskurede vægge, men det viste sig ikke at være rigtigt. De målte fugtigheden i væggene. De talte ikke med lægerne om det, men med andre håndværkere. Søren B. Pedersen har forklaret bl.a., at han arbejdede for Icopal fra november 1994 til juli Han fungerede som teknisk konsulent vedrørende dampspærrer, herunder hygrodioden. I midten af 1990'erne blev han tilkaldt til lægehuset i Bramming. Der var blevet opdaget fugtproblemer på et tidligt tidspunkt. De åbnede taget indefra. Der var tegn på, at hygrodioden havde virket, da den var farvet. Arkitekten var til stede sammen med tømrermesteren. Hygrodioden skal monteres på samme måde som en almindelig dampspærre, dvs. der skal være tætte samlinger. På det tidspunkt var man af den opfattelse, at 10 cm overlæg var tilstrækkelig til, at der var tale om en tæt samling. Under hans første besøg i lægehuset blev det konstateret, at hygrodioden var opsat forkert ved lysninger. Der var uregelmæssigheder ved sammenføjningen mellem det vandrette og lodrette plan, hvilket kan have den effekt, at der kan trænge rumluft op i konstruktionen. Det gælder både i forbindelse med bygningen af huset og senere. Problemet opstår, hvis der kommer for meget fugt ind i forhold til det, der kan nå at tørre.

13 I vejledning fra 1991 s. 6 i afsnittet om "Koldtagskonstruktion" fremgår, at "yderligere tætning" ikke er nødvendig. Denne formulering blev senere ændret. Der kom nye vejledninger, da de blev klogere på hygrodiodens tætningsgrad. De nyere vejledninger har desuden anvisninger på, hvordan man tætner og fuger. I midten af 1990'erne havde han 1-2 tilfælde om året, hvor der var problemer med hygrodioden. Anvisningen var på det tidspunkt, at ved taghældninger over 15 grader skulle striberne være på tværs, da de så vil kunne opsuge vandet. Udtrykket "almindeligvis" i vejledningen s. 6 betyder, at der skal monteres uden folder og med overlæg. Vejledningens s. 2 om montering angiver ikke krav om tapening. Hygrodioden virker som en dampspærre. Der skulle tapes ved ventilationsrør og gennemføringer. Ud fra foreviste foto er hygrodioden efter hans opfattelse monteret korrekt i overensstemmelse med vejledningen fra Han kan se, at hygrodioden er monteret på tværs af faldretningen. Den er ført til væggen, og der er kontakt til isoleringen på den rigtige side af klemmelisten. Der var ikke krav om tapening af overlæg. Man forudsatte, at man kunne klemme hygrodioden til væggen uden tapening. Man er efterfølgende blevet bekendt med, at der kan ske en omfordeling af fugten, hvis der er et hulrum mellem finér og isolering. Hulrum er derfor mindre hensigtsmæssigt. Hvis der er stor forskel på den måde, solen rammer taget, kan det betyde, at der kan blive problemer med, at der går fugt fra tagfod til kip. Politikken hos Icopal var, at de vejledte efter den arbejdsvejledning, der var gældende. Det gjaldt også, selv om der var en ny vejledning på vej. Højesterets begrundelse og resultat Tagkonstruktionen i lægehuset var så angrebet af fugt og svamp og led af sådanne mangler, at den i sin helhed måtte nedtages og opbygges på ny. I byggeperioden kunne lægehuset ikke benyttes. Højesteret finder, at udgifter til flytning og genhusning i en sådan situation ikke kan anses for et indirekte tab, der er omfattet af ansvarsfraskrivelsen i AB 72 22, stk. 5 (nu AB 92 35, stk. 2). Erling Sørensen hæfter derfor ligesom Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen for den anslåede udgift på kr. inkl. moms til flytning og genhusning. Efter de nedlagte påstande har dette alene betydning i forholdet mellem Erling Sørensen og arkitektfirmaet, som herefter hver endeligt skal bære kr. af den samlede erstatning på 1,4 mio. kr. til lægehuset.

14 Med denne ændring, men i øvrigt af de grunde, landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen, idet det for Højesteret fremkomne ikke kan føre til et andet resultat. I sagsomkostninger for Højesteret skal Erling Sørensen og Ølgod Construction ved Flemming Hansen solidarisk betale ,38 kr. til Lægehuset ved Hans Jørgen Westerlund, Helmer Møller Jensen og Hans Christian Kristensen. Heri er indeholdt en udgift på 1.479,38 kr. til syn og skøn. I det indbyrdes forhold mellem Erling Sørensen og Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen skal hver bære halvdelen. Erling Sørensen og Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen skal endvidere solidarisk betale kr. i sagsomkostninger for Højesteret til Codan Forsikring A/S. I det indbyrdes forhold mellem Erling Sørensen og Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen skal hver bære halvdelen. I øvrigt skal ingen part betale sagsomkostninger for Højesteret til nogen anden part. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Erling Sørensen og Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen i deres indbyrdes forhold hver endeligt skal bære kr. med tillæg af renter samt sagsomkostninger for landsretten med kr. I sagsomkostninger for Højesteret skal Erling Sørensen og Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen solidarisk betale ,38 kr. til Lægehuset ved Hans Jørgen Westerlund, Helmer Møller Jensen og Hans Christian Kristensen samt kr. til Codan Forsikring A/S. I det indbyrdes forhold skal Erling Sørensen og Arkitektfirmaet Ølgod Construction ved Flemming Hansen hver bære halvdelen. I øvrigt skal ingen part betale sagsomkostninger for Højesteret til nogen anden part. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.