FHM 4912 Østermarksvej Tilst. Matr. nr. 17e og 21d, Tilst by for Århus Kommunes LP 835 Bygherrerapport

Transkript

1 FHM 4912 Østermarksvej Tilst Matr. nr. 17e og 21d, Tilst by for Århus Kommunes LP 835 Bygherrerapport Prøvegravning af et 12,4 ha stort areal i den østlige udkant af Tilst Lokalplansområdet markeret med rødt. Resumé: Prøvegravning af område udlagt til boliger. I området fandtes flintgenstande fra bondestenalder, evt. bronzealder, ca f.kr. Der var desuden spredte spor efter bopladsaktiviteter fra tidlig førromersk jernalder, ca f.kr. Prøvegravningen giver ikke anledning til yderligere undersøgelser. Moesgård Museum

2 FHM 4912 Østermarksvej Tilst LP835 Tilst sogn, Hasle herred Århus Kommune, Århus Amt KUAS nr /FHM-0003 Indhold Indledning... 2 Landskab og fortidsminder... 2 Undersøgelsens metode og forløb... 3 Udgravningens resultater... 4 Perspektiver og konklusion

3 Indledning På anmodning fra Århus Kommune har Moesgård Museum i perioden 6/5 til 22/ gennemført en prøvegravning på et 12,4 ha stort område beliggende i den østlige udkant af Tilst (forside). Parcellerne er omfattet af Århus Kommunes lokalplan nr I Moesgård Museums arkiver var registreret en række fortidslevn på de tilstødende arealer, hvilket gjorde lokalplansområdet arkæologisk interessant. Udgifterne til undersøgelsen påhviler ifølge Museumslovens 26 stk. 2 Århus Kommune, da arealet overstiger 5000 m2. Prøvegravningen er gennemført efter godkendt budget på ,55 kr. inkl. moms. Al korrespondance er foretaget mellem museumsinspektør Henrik Skousen, Moesgård Museum og bygherre. Original dokumentation opbevares på Moesgård Museum. Fig. 1: Udsnit af matrikelkort for Tilst Marknavnet Søndre Rakhøj er fremhævet med rødt. Den dobbelte stiplede linie, som går på tværs øverst i billedet er vejen mellem Tilst og Århus, senere Marienlystvej. Landskab og fortidsminder Tilst er i vore dage en forstad til Århus med store bolig- og erhvervsområder, som er vokset frem inden for de seneste årtier. De optager stort set hele den sydlige del af det gamle landsbysamfunds jorder. Lokalplanområdet er beliggende i højt terræn, omkring 80 m over havet, ca. 1 km øst for den middelalderlige sognekirke (opført ml og 1225). I det fjerne, på Egådalens nordside ses højdedragene med den markante profil af forbrændingsanlægget i Lisbjerg. Landskabet i denne del af Århus Kommune er formet af de store gletschere, som skubbede sig ind over Jylland under den sidste istid. Ved sin tilbagetrækning efterlod det sidste isfremstød ( år før vor tidsregning) massive lag af ler, sand, sten og grus, som dannede en ujævn, småbakket overflade gennemskåret af smeltevandsdale, bl.a. den dal, som blev leje for Egåen med forskellige tilløb. Et af disse danner mod nordvest skel mellem Tilst og Geding. Her findes et lille søbassin, Geding sø, samt den store Kasted mose. Lokalplansområdet ligger på en jævnt skrånende bakkeside, hvis laveste del mod syd præges af enkelte mindre vådområder, som i nyere tid er blevet drænet og dækket af muld. En jævn stigning mod nord ender i et par plateauer mellem 82 og 84 m over havet. Umiddelbart herefter begynder terrænet at falde i retning af landsbyen Kasted ved Egådalens bund. Mellem Gammel-Tilst og Brendstrup følger Marienlystvej netop denne landskabelige grænse. Det prøvegravede areal er ifølge et kort fra 1811 en del af et større markområde ved navn Søndre Rakhøj (fig. 1). Den omtalte høj kan være identisk med den grav, som museet har registreret ved Marienlystvej godt 100 m fra lokalplanens nordvestlige hjørne (Sb. 16). Der er i øvrigt mange overpløjede gravhøje i Tilst. Hovedparten ligger i et bælte mod nordvest og nord langs Egådalens rand (fig. 2). Syd for Østermarksvej er der tidligere fundet flintgenstande fra enten bondestenalder eller bronzealder, ca før vor tidsregning (Sb. 61). I 2002 blev der påvist bopladslevn fra overgangen mellem bronzealder og tidlig jernalder ca før vor tidsregning (Sb. 69). Den tidlige jern- 2

4 alder, før vor tidsregning var desuden konstateret gennem fundopsamlinger i den østlige udkant af selve lokalplansområdet (Sb. 50). Fig. 2: Tilst med lokaliteter nævnt i teksten. Ejerlavsgrænser: rød streg. Registrerede gravhøje: rød prik. Andre arkæologiske registreringer: rød stjerne. Lokalplansområde 835: blå skravering. Nord er opad. Undersøgelsens metode og forløb Fig. 3: Søgegrøfter Prøvegravningen blev foretaget ved, at en gravemaskine trak 22 parallelle, 3 m brede grøfter i retningen vest-nord-vest (fig. 3). I henhold til sædvanlig praksis blev muldjorden fjernet indtil den lyse råjord stod helt ren og muliggjorde en registrering af de forskellige aflejringer og nedgravninger, der stod som mørke aftegninger i den ellers urørte overflade. Mod syd skar renderne sig igennem nogle vådområder, der tegnede sig som mørke lag bestående af omdannet organisk materiale og sten. Kun de øverste, muldede lag blev fjernet, da der hurtigt begyndte at trænge vand ind på de dybeste steder. Denne del af marken har indtil for nylig været dækket af et jorddepot, og råjorden var af samme grund temmelig forstyrret og trykket. På områdets højest beliggende dele mod nord blev der lavet enkelte udvidelser i forbindelse med eftersøgning af mulig bebyggelse samt begravelser. Alt blev indmålt med GPS, og opmålingsfilerne er efterfølgende bearbejdet i GIS programmet MapInfo for udfærdigelse af plantegninger. Der blev desuden målt muldtykkelser i søgegrøfterne med jævne mellemrum (fig. 4). Det prøvegravede areal udgør i alt ca. 11% af den samlede lokalplan. Se vedlagte oversigtsplan i skala 1:

5 Fig. 4: Prøvegravning af Lokalplan 835. Langs Østermarksvej har ligget et mulddepot. Fig. 5: Kornsegl fra sen bondestenalder. Den er 8 cm lang, men har oprindelig været ca. 11 cm Udgravningens resultater Oldtid I det nordøstlige hjørne af lokalplansområdet blev der øverst i pløjelaget fundet et knækket flintredskab. Det er efter alt at dømme en kornsegl fra bondestenalderens sene del for ca år siden. Den mangler endnu en sidste finhugning af overfladen, men må være knækket i fremstillingsprocessen og derefter kasseret (fig. 5). Seglen er beregnet til at håndhøste kornet med og har været indfattet i et lille træhåndtag. Den foretrukne kornsort i yngre bondestenalder var byg i forskellige varianter, men også hvede blev dyrket. Søgegrøfterne passerede flere steder hen over sænkninger opfyldt med mørke aflejringer. Lagene var af høj ælde, hvilket afsløredes af flintafslag og potteskår fra oldtiden. Håndgribelige spor af menneskelig aktivitet kom i kraft af gruber. Det er nedgravninger, som efter brug er blevet fyldt op med mørk trækulsholdig kulturjord, ofte ledsaget af affaldsmateriale i form af f.eks. potteskår. Andre indeholdt ildskørnede sten. Disse gruber er en art ildsteder eller jordovne og indeholder kun sjældent fund, men kulstof 14 dateringer har vist, at de ofte hører hjemme i den yngre bronzealder, ca før vores tidsregning. De sparsomme keramikstumper, som blev fundet ved udgravningen kan imidlertid være nogle hundrede år yngre, nemlig fra 4

6 Fig. 6: Princippet bag dannelsen af højryggede agre. Der pløjes ud mod siderne, hvor ploven skærer sig ned i undergrunden. Samtidig øges muldlagets tykkelse på midten. Fig. 7: Kalkmaleri i Gjerrild kirke o Der pløjes med hjulplov. jernalderens ældste del o. 500 før vores tidsregning og passer dermed til de tidligere registreringer på marken, hvor spor efter boliger fortsat savnes. Prøvegravningens resultater understreger, at mennesker har levet i området øst for Tilst gennem lange perioder af oldtiden. Historisk tid Der var desuden spor efter et dyrkningssystem fra historisk tid, nærmere bestemt perioden mellem , uden at det dog var muligt at datere det nærmere. Jordbehandlingen gav sig til kende som brunlige, 2-4 m brede spor på tværs af prøvegrøfterne. Hvor de kunne erkendes, lå de med stor regelmæssighed i en afstand af godt 12 m. Det er levn af de render, som har adskilt langstrakte, parallelle højryggede agre. Renderne, eller agerrenerne, som de kaldes, er dannet ved, at muldfjælsploven har eroderet i undergrunden, da bønderne formede agrenes karakteristiske hvælvede tværsnit ved at pløje fra midten og ud til siderne: I princippet er det tale om en art højbed. I rillen imellem de enkelte agerstrimler har mørk muldet fyld samlet sig (fig. 6). Renerne har naturligvis tjent som adskillelse af de enkelte bønders agre, men har først og fremmest tjent et landbrugsmæssigt formål, nemlig en fornuftig dræning. Det ses ved, at højryggede agersystemer altid lægges på tværs af højdekurverne. Lokalplansområdet, der for et par hundrede år siden indgik i det store agersystem med navnet Søndre Rakhøj, er ingen undtagelse. Her forløber agrene ca. nord-syd og respekterer dermed de overordnede terrænforhold. Under tørke har hulningerne desuden givet mulighed for at opsamle og holde på fugten, så afgrøderne i det mindste kunne trives langs agrenes sider (fig. 7). Tilst er udskiftet i Dyrkningsfællesskabet blev hermed opløst, og i stedet for at have sin jord fordelt ud på utallige højryggede agre overalt på landsbyens mange marker fik hver bonde samlet sin jord. I løbet af tallet er de højryggede agre blevet jævnet ud til plane flader. Perspektiver og konklusion. Undersøgelsen kan anses som afsluttet, da resultaterne af prøvegravningen ikke giver anledning til yderligere arkæologiske udgravninger på de aktuelle matrikler. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der på den resterende del af arealet kan dukke enestående forhistorisk materiale op, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale. I dette tilfælde skal museet underrettes og vil straks vurdere dette. En evt. udgravning vil være afsluttet inden for to uger efter anmeldelse. De direkte omkostninger for de arkæologiske undersøgelser påhviler ikke bygherre./ Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold samt anmeldelse af fund skal ske til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf ). Moesgård d. 26. maj 2008 Dorthe Haahr Kristiansen arkæolog, cand.mag. Moesgård Museum 5