Voksen med cerebral parese. - i relation til senfølger, forebyggelse og træning. Spastikerforeningen
|
|
- Philip Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Voksen med cerebral parese - i relation til senfølger, forebyggelse og træning Spastikerforeningen
2 Spastikerforeningen bliver ofte kontaktet af medlemmer, der har spørgsmål om at blive ældre med cerebral parese. Mange frygter konsekvenserne af at blive ældre, fordi de føler, det går alt for hurtigt ned ad bakke. Men hvor kan de få hjælp? Formålet med denne pjece er kort at beskrive, hvad der rent fysiologisk sker, når man bliver ældre med særlig fokus på cerebral parese. Vi kommer ind på behandlingsmuligheder og beskriver, hvad den enkelte kan gøre for at bibeholde så godt et fysisk funktionsniveau som muligt. Spastikerforeningen gennemførte i 2008 en spørgeskemaundersøgelse blandt 103 spastikere. I undersøgelsen beskriver 3 af de adspurgte deres frustration over sundhedsvæsnets manglende tilbud på denne måde: - Hvor går man hen, når man fra sygehuset får den besked, at der ikke kan gøres mere for dig? - Jeg ved simpelthen ikke, hvem jeg skal spørge til råds. - Jeg mener ikke, man som voksen spastiker får noget forærende fra sundhedsvæsnet. Skal man have noget, så må man selv kæmpe for det. 7 ud af 10 af de adspurgte i undersøgelsen er utilfredse med, at når de fylder 18 år, så er der ikke længere noget samlet tilbud til dem fra sundhedsvæsnet side på niveau med det, de fik som børn. Mere end 8 ud af 10 oplever, at deres krop bliver hurtigere nedslidt, fordi de har cerebral parese. Samtidig svarer cirka halvdelen, at de ikke føler, de er velinformeret om diagnosen. Spastikerforeningen håber, at denne pjece kan være med til at dække det behov for information, mange voksne spastikere har. Samtidig ønsker foreningen med pjecen at sætte fokus på et område, der fremover fortjener mere opmærksomhed - ikke mindst fra sundhedsvæsnets side. Cerebral parese er ikke fremadskridende eller er den? Man betragter almindeligvis cerebral parese som en ikke fremadskridende hjerneskade, der i langt de fleste tilfælde er medfødt (90 %) eller som opstår i forbindelse med fødsel eller kort tid derefter (10 %). Det er rigtigt, at der med alderen ikke sker en forværring af den hjerneskade, der fører til cerebral parese. Men konsekvenserne af at leve med de forskellige grader af handicap, som hjerne skaden giver, sætter sine spor med alderen. Der er stor risiko for, at mennesker med cerebral parese får senfølger af deres handicap.
3 Den fysiske nedslidning og senfølger Et menneske rammer sit maksimale fysiske præstationsniveau midt i 20 erne, hvorefter niveauet gradvist bliver reduceret med ca. 1 % om året. Aldring er dermed en fremadskridende proces, der fører til f.eks. nedsat muskelmasse, forringet perception og svækkelse af immunsystemet. Den egentlige alderdom indtræder, når præstationsniveauet er reduceret til 40 % af maksimumkapaciteten. Det sker som regel i en alder af 75 år. For mennesker med handicap sker aldringsprocessen ofte langt hurtigere. Forskning har vist, at mennesker med handicap ældes med hele 1,5-3 % om året. Det betyder, at mennesker med handicap risikerer at ramme den kritiske grænse for alderdom 40 % hurtigere end mennesker uden handicap. Der er dermed risiko for, at mennesker med cerebral parese i forhold til deres fysiske præstationsniveau rammer alderdommen i en alder af blot 50 år. I forhold til mennesker med cerebral parese er det også værd at tænke på, at hverdagen for mange er én lang fysisk elitepræstation, der foregår 365 dage om året. Musklerne er i gang hele døgnet, og der er ingen mulighed for hvile og restitution. Samtidig giver fejlstillinger risiko for belastningsskader. Der er imidlertid store forskelle på, hvem der rammes af senfølger, og hvornår det sker. Det skyldes formentligt et sammenfald mellem genetiske dispositioner, graden af handicap og livsstilsrelaterede faktorer som f.eks. ernæring og motion. Nogle af de mest almindelige senfølger af cerebral parese er: Smerter, nedsat muskelstyrke, led-deformiteter, træthed og mindre mobilitet. Herudover får voksne med cerebral parese naturligvis de samme sygdomme som andre voksne. Men nogle sygdomme er langt hyppigere for mennesker med cerebral parese. Det gælder f.eks. en lang række mindre, men hyppige problemer med mave/tarm (56 %), urinveje (49 %) og tænder (43 %).
4 Smerter For mennesker med cerebral parese er smerter et stort problem. Undersøgelser har vist, at omkring 84 % har smerter. Til sammenligning har 25 % af den voksne amerikanske befolkning smerter. Smerter hos mennesker med cerebral parese skyldes ofte overbelastning og fejlstillinger af muskler og knogler. Det er både overanstrengelse og manglende brug af kroppen, der fører til smerter. Det drejer sig oftest om muskel-, knogle- og led- smerter, som er kroniske hos mindst 1/3, men måske hos det dobbelte antal. Ledsmerter (gigt) som ca. 27 % er plaget af er overvejende et belastningsproblem. Smerterne er lokaliserede til hofter, knæ, fødder, bækkenskævhed, rygskævhed (scoliose), degenerative forandringer i rygraden og kontrakturer (problemer med at strække led ud) som helhed. Hoftesmerter er sjældne hos gående med cerebral parese. Nedsat muskelstyrke og led-deformiteter Belastningssygdomme, der er fremkommet på grund af overanstrengelse, kan føre til afklemning af nerver med svaghed, lammelse og smerter til følge. Dette ses både på arme og ben, men også i rygraden med tryk på nerverødder eller endog i rygmarven. De fleste knoglebrud i benene er ikke traumatiske, men skyldes påvirkninger, som ikke ville føre til brud i normale knogler. Disse knoglebrud skyldes altså ikke pludselige ulykker som fald eller lignende. Det kan derimod skyldes en kombination af knogleskørhed og kontrakturer. De lave lårbensbrud er hyppigst. Knoglebrud kan desuden skyldes immobilitet og manglende genoptræning efter operationen. Dyskinesi patienter, især mennesker med dystoni, er særligt udsatte på grund af konstante, skævvridende bevægelser af halsen. Instabilitet i halsen kan desuden føre til diskusprolaps og udvækster på knoglerne. Udtrætning Træthed er kendt fra andre kroniske neurologiske lidelser som f.eks. sclerose, polio og muskelsygdomme. I en norsk spørgeskemaundersøgelse af 406 patienter med cerebral parese fremgik det, at fysisk træthed er langt mere udbredt blandt spastikere end i befolkningen som helhed. Trætheden var mere udtalt med alderen, eller hvis personen havde lav eller ingen fysisk aktivitet. Samt når patienten havde generelle helbredsproblemer, som f.eks. smerter og utilfredshed med livet. Herudover er det veldokumenteret, at man med cerebral parese har 3 5 gange større energiforbrug ved bevægelse end hos ikke fysisk handicappede målt ved iltoptagelse og iltforbrug. Det fører naturligvis også til øget træthed. Mindre mobilitet Med alderen er der flere, der opgiver at gå og stå. Før 18 års alderen går 44 %, mens blot 22 % af de voksne går. Der kan være flere årsager til, at mange opgiver at stå og gå, når de bliver voksne. Det kan skyldes usikkerhed og angst for at falde. Der
5 er også mange, der stopper på grund af smerter. Men der er tale om en ond cirkel: Manglende fysisk aktivitet fører også til smerter. Smerter fører i sig selv til nedsat aktivitet og risiko for depression, som igen fører til smerter og en opgivende indstilling. Men det er også værd at bemærke, at mange kørestolsbrugere ofte undrer sig over, hvorfor de ikke valgte kørestolen før, fordi de har det bedre i den. De har brugt mange ressourcer på at holde sig i gang, og det kan derfor føles som en lettelse, når kampen opgives. Når kørestolen er valgt, er det dog utrolig vigtigt at holde sig i form, så det fysiske præstationsniveau så vidt muligt bibeholdes. Syn og hørelse Mange mennesker med cerebral parese oplever igennem alderen en påvirkning af deres syn og hørelse % får tiltagende synsproblem er med synsnervepåvirkning og nethindeforandringer. Hos 18 % sker der desuden et høretab. Man kender ikke årsagen til, at der opstår syns problemer og høretab. Behandlingsmuligheder og forebyggelse Spændingsnedsættende medicin Når man har spænding i mange muskler, er der mulighed for at forsøge sig med behandling med spændingsnedsættende medicin enten som tabletter eller mikstur. I svære tilfælde kan den spændingsnedsættende medicin gives direkte ind i rygmarvskanalen via en slange, der er opereret ind i rygmarvskanalen og tilsluttet en doseringspumpe (baclofenpumpe). Hvis der kun er for meget spænding i et begrænset antal muskler, kan man behandle med botulinum toksin (f.eks. botox), der med en meget tynd kanyle sprøjtes ind i musklerne, eventuelt mens personen er bedøvet. Virkningen af botulinum toksin indsprøjtninger i muskler varer 3-8 måneder. Smertelindring Smerte er udtryk for, at noget ikke er, som det bør være. Kroniske smerter har betydning for både funktion og livskvalitet. Det er derfor vigtigt at kortlægge, hvad der er årsag til smerterne, så der kan sættes ind med den rigtige behand-
6 ling. Der kan bl.a. handle om at ændre bevægelsesmønstre, at gå i gang med fysisk træning og at få medicinsk smertebehandling. Operation Nogle gange kan det blive nødvendigt med operation som f.eks. forlængelse af sener, korigering af fejlstillinger og stabilisering af led. Det er nogle gange muligt at forbedre personens funktion i arme og ben ved at forlænge eller flytte muskler og sener. Fysioterapi Hos mennesker med cerebral parese er musklerne konstant på arbejde. Det giver som nævnt stor risiko for senfølger. Formålet med fysioterapi er at forbedre eller vedligeholde muskelfunktionerne, så dagligdagen bliver nemmere at håndtere med større grad af selvstændighed og færre smerter. For de fleste mennesker med cerebral parese er fysioterapi nødvendig, hvis man ønsker at udsætte tidspunktet for nedslidnings- og belastningsskader. Det er bevist, at regelmæssig træning kan forbedre funktionel status og mindske behovet for hjælp fra andre. På den måde er fysioterapi med til at udsætte senfølgerne af cerebral parese. Der er derfor mange gode grunde til at benytte fysioterapi, når man er spastiker. For at fysioterapi skal blive en god oplevelse, er det vigtigt, at træningen forgår på den enkeltes præmisser og er målrettet vedkommendes behov og lyst. Fysioterapeuten skal være parat til at lytte til personen, så træningen kan blive tilpasset den enkelte. Fysioterapeuten bør desuden have erfaring og kendskab til cerebral parese - både hvad angår fysiske, perceptuelle og kognitive funktioner. Det går naturligvis lidt lettere med fysio terapien, når det er lysten og motivationen, der driver træningen. Der er meget stor forskel på, hvor stort behov den enkelte har for fysioterapi. Det afhænger dels af sværhedsgraden af cerebral parese og dels af, hvor fysisk aktiv den pågældende i øvrigt er. Men det er vigtigt med en vis kontinuitet i træningen. Herudover er det væsent ligt, at den enkelte lærer at fornemme sit eget behov i samarbejde med fysioterapeuten. Det er derfor vigtigt at få skræddersyet et tilbud om fysioterapi, der matcher den enkeltes behov. Fordele ved fysioterapi Fysioterapi arbejder med afspænding og udspænding af bindevæv, led og muskler. Det er meget centralt, når man har cerebral parese og så vidt muligt ønsker at vedligeholde eller forbedre sit funktionsniveau. Nogle af fordelene ved fysioterapi er, at træningen: Er med til at bevare mobilitet og funktioner Spiller positivt ind på kredsløb, kondition, mobilitet, styrke og balance Giver en ledmobilisering af kroppens store led og ryggens små led. Samtidig bliver musklerne mere smidige Holder lunge- og kredsløbsfunktioner i gang, fordi træningen stimulerer blodgennemstrømningen af vævet Virker afstressende på musklerne. Det er især vigtigt for mennesker med cerebral parese, fordi deres muskler hele tiden er på overarbejde Forebygger gigt.
7 Herudover oplever mange spastikere, at fysioterapien er med til at dæmpe smerter. Det skyldes, at fysioterapi er med til at afspænde bindevæv og muskler samt øge blodgennemstrømninger i vævet. Bedre mobilitet i leddene mindsker desuden tryk på kar og nerver, og det er også med til at give færre smerter. I forhold til spastikere kan mundfunktionstræning forbedre spise og talefunktioner, mens sansemotoriske øvelser og stimuli kan forbedre personens rum og retningsfornemmelser og perceptuelle færdigheder. Der er også mange spastikere, der har glæde af ridefysioterapi, af bassinterapi og træningsterapi i fitnesscentre. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at træningen løbende korrigeres af faguddannet personale, så det sikres, at der ikke bliver trænet forkert, da det giver risiko for skader. Idræt Gennem idræt kan man opnå mange af de samme gevinster som ved fysioterapi: Idræt giver motion, træner balancen og giver bedre muskelstyrke. Mange mennesker oplever desuden, at idræt virker dæmpende på smerter, måske fordi idræt kan være med til at løsne op i muskelspændinger. Idræt virker også psykisk afstressende på mange og giver dermed bedre velvære. Dermed kan idræt lige som fysioterapi være med til at forsinke senfølgerne af det fysiske handicap. Et andet væsentligt aspekt ved idræt er, at det foregår i et sjovt og inspire rende fællesskab med andre. En undersøgelse viser, at blandt mennesker med handicap, er det blot 33 procent, der dyrker idræt mod 59 procent af den øvrige befolkning. Der er ellers mange idrætsmuligheder for mennesker med handicap også for mennesker med et svært fysisk handicap. Rent faktisk er Danmark et forgangsland, når det handler om at opfinde nye hjælpemidler og nye spil, som gør det muligt for alle at dyrke idræt. El-hockey-stolen, Petra-cyklen, ramper til boccia og bowling er eksempler på idrætsredskaber, der har gjort det muligt for bl.a. spastikere med et svært motorisk handicap at deltage i idræt.
8 Bolden er også hos dig Mange mennesker med cerebral parese har stor risiko for belastningsskader og dermed senfølger, som opstår på grund af de motoriske problemer cerebral parese giver. Men som denne pjece viser, så kan de fleste gøre noget aktivt for at udsætte senfølgerne. Spastikerforeningen håber, at du med denne pjece har fået mere viden om, hvad du kan gøre for at bibeholde så højt et funktionsniveau så længe som muligt. Henvisning til speciallæger og fysioterapi Når du vil udredes i forhold til din cerebral parese sker det igennem din praktiserende læge. Det er ham eller hende, der henviser dig til relevante fagpersoner. Nyttige hjemmesider
9 Mange mennesker med cerebral parese oplever, at der med alderen opstår en række senfølger af cerebral parese. Hvilke senfølger er der typisk tale om, og kan man gøre noget for at udsætte dem? Det er nogle af de spørgsmål Spastikerforeningen ønsker at give et svar på i denne pjece. Pjecen henvender sig specielt til voksne med cerebral parese, men er også relevant for dem, der gerne vil vide mere om, hvad der fysisk sker, når man bliver ældre med cerebral parese. Om Spastikerforeningen Spastikerforeningen arbejder for at skabe bedre livskvalitet for landets cirka spastikere. Foreningen formidler viden om cerebral parese igennem bl.a. blad, hjemmeside og pjecer og gennem personlig rådgivning om livet med cerebral parese. Rådgivningen sker via telefon, personlige samtaler og rådgivning over nettet. Spastikerforeningen ønsker at sætte livet med cerebral parese på den politiske dagsorden og arbejder i alle sammenhænge for at skabe opmærksomhed og interesse for området. Foreningen består af 17 kredse og en Ungdomsafdeling. Herudover har Spastikerforeningen et korps af informatører, der tager rundt i landet og fortæller om, hvordan de oplever livet med cerebral parese. Et medlemskab af Spastikerforeningen koster 200 kr. om året og giver adgang til en række medlemstilbud som f.eks. kurser, leje af sommerhus og rådgivning over nettet. Læs mere om Spastikerforeningen på Udgivet Fotos: Helle Moos og Frands Havaleschka. Design og produktion: TrykBureauet Pjecen er udgivet af Spastikerforeningen i samarbejde med læge Flemming Juul Hansen, fysioterapeut Judy Schou Christiansen og psykolog Mette Nyrup. Spastikerforeningen Flintholm Allé 8 I 2000 Frederiksberg I Tlf I spastik@spastik.dk I
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereværd at vide om ulykker
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs mereværd at vide om ulykker
værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse
Læs mereHVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.
AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereHJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere
HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige
Læs mereLIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen
LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad
Læs mereFysioterapeut Sisse Berner
Fredericia 25 sep. 2010 Wegeners Granulomatose Fysioterapeut Sisse Berner Hvad skal vi nå i dag Præsentation Træning Øvelser Afslutning Sisse Berner Sisse Berner Fysioterapeut Efteruddannelse BAT Pilates
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs merePOLIO.DK. HJÆLP I HJEMMET til personer med polio
POLIO.DK HJÆLP I HJEMMET til personer med polio 2 HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, ergoterapeuter, social- og sundheds assistenter/-hjælpere Særlige forhold ved
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereHVORFOR DYRKE IDRÆT? Betaling
AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2018/2019 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte
SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene
Læs mereDiskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereRosenkilde Gods www.middelfart-ridecenter.dk
STUTTERI Rosenkilde Gods www.middelfart-ridecenter.dk Rosenkilde Gods ApS Røjlevej 30 5500 Middelfart Tlf. 6441 3252 Mobil 2729 3146 Mail: handicapcenter2013@gmail.com www.midelfart-ridecenter.dk CVR:
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereHVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer
AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mereOPERATION VED PLATFOD
OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereKnogleskørhed Vi er mange
Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed vi er mange Hver tredje danske kvinde over 50 år har knogleskørhed, mens det samme gælder for hver ottende mand. Knogleskørhed opstår når der over en længere periode
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereTilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger
Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereOpgavekort til Stjerneløb
Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereINDHOLD. Øvelse 5. saven 66
INDHOLD INDLEDNING 7 FALDULYKKER OG BALANCE 11 TÆNK SUNDHED OG BALANCE IND I DIN HVERDAG 19 Gener og gode vaner 21 Fødderne 22 Benene 25 Maven og fordøjelsen 28 Knoglerne 33 Ryggen 35 Brystkassen 38 Nakken
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereCenter for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke
Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereVi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse
Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi sætter vores fingeraftryk Spastikerforeningen er en huma nitær medlems organisation, som arbejder
Læs mereKognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen
Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever
Læs mereDiskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereSlidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil
Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereSpinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereLangvarige rygsmerter
Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder
Læs mereCMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING
KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud
Læs mere2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese
2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde
Læs mereOPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD
OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet
Læs mereTil patienter opereret for Tethered Cord
Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mere2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer
2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereSådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL)
Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Du har fået foretaget en rekonstruktion af dit indvendige ledbånd i knæet, og du skal nu i gang med at genoptræne dit knæ. GODE
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereNår din nærmeste har post polio
Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereOPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg
OPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har udviklet hulfod i en grad, som vi kan tilbyde at afhjælpe med operation.
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs meretil patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud
T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereMedfødt skade på nervebundtet til armen
Til patienter og pårørende Medfødt skade på nervebundtet til armen Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Velkommen til Rehabiliteringsklinikken Sygehus Sønderjylland Hvis
Læs mereSygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015
Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
Læs mereSPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese
SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,
Læs mereHAR DU ONDT I RYGGEN?
HAR DU ONDT I RYGGEN? LÆS MERE ONLINE www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN
Læs mereLivtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering
Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som
Læs mereSMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde
SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereKIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)
KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Du har fået tilbudt en kikkertundersøgelse af ankelleddet hos Capio CFR. I det følgende kan du læse
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereOvervej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?
HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner
Læs mere