Skøn over antallet af stofbrugere med et højrisikoforbrug
|
|
- Ernst Nielsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2019 Skøn over antallet af stofbrugere med et højrisikoforbrug Narkotikasituationen i Danmark delrapport 2
2 1 Skøn over antallet af stofbrugere med et højrisikoforbrug Delrapport 2 Denne delrapport er anden del af en serie af udgivelser fra Sundhedsstyrelsen, der tilsammen beskriver Narkotikasituationen i Danmark. Delrapporterne udgives løbende efterhånden som data og undersøgelsesresultater bliver tilgængelige. Foreliggende delrapport fra 2019, omhandler resultater fra beregninger af omfanget af højrisikoforbrug af illegale stoffer samt en beskrivelse af den brugte metode. Der præsenteres et nyt skøn henholdsvis over antallet af personer med et højrisikoforbrug af opioider og over antallet af personer med et højrisikoforbrug af opioider og andre illegale stoffer. Hertil beskrives resultatet af en særlig analyse og beregning af alle personer med et dagligt eller næsten dagligt brug af cannabis i Danmark, betegnet som højrisikobrugere af hash. Udover opgørelser og data, er medtaget: Bilag A Datagrundlag Tabeloversigt Referenceliste Sundhedsstyrelsen, september Aktuelt forbrug er defineret som et forbrug indenfor det seneste år
3 2 1.1 Skøn over antallet af stofbrugere med et højrisikoforbrug Sundhedsstyrelsen har i 2019 foretaget et skøn over antallet af stofbrugere i Danmark med et højrisikoforbrug. Skønnet er foretaget med en såkaldt capturerecapture metode (CRC), som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, EMCDDA, anbefaler som standardmetode (EMCDDA, 1999). Der er en lang international tradition for at benytte CRCmetoden til at belyse størrelsen af (befolknings)grupper, som man ikke har et præcist tal på, eller direkte adgang til (IWGDMF 1, 1995). Metoden bygger på data fra overlappende lister over personer, som tilhører målgruppen, fremskaffet fra forskellige registre. Mangel på tilgængelige behandlingsdata de senere år har medført, at det ikke før nu har været muligt at foretage et opdateret skøn. Nu er behandlingsdata igen tilgængelige, og Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB), har kunnet benyttes sammen med to andre registre. Ud over SIB, er således Landspatientregisteret (LPR) og Kriminalforsorgens Straffuldbyrdelsesregister (KRIM) benyttet. I tidligere år er der foretaget skøn alene ved hjælp af to registre. At bruge tre registre fremfor to registre øger både pålideligheden og kvaliteten af skønnet. Det skal således understreges, at skønnet der er foretaget i 2019 ikke er sammenligneligt med tidligere skøn som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Der er afgørende forskelle i den måde beregningerne er tilrettelagt på, idet der med tre registre kan tages højde for interaktioner (se under afsnittet om metode). For at se Sundhedsstyrelsens tidligere skøn, henvises til tidligere årsrapporter over Narkotikasituationen i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 2017). På foranledning af Sundhedsstyrelsen, er selve den matematiske beregning af estimatet, gennemført ved Biostatistisk Afdeling på Københavns Universitet (Ziersen et al., 2019). Definition af målgruppen EMCDDA definerer målgruppen, High Risk Drug Use (HRDU) (EMCDDA, 2013), på samme måde som den gruppe der tidligere hed problematiske stofbrugere. Overordnet kan denne gruppe af stofbrugere beskrives som personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer, som har medført fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Personer, der er i substitutionsbehandling, er medregnet. EMCDDA underinddeler desuden højrisikobrugere i forskellige stofgrupper og om personen bruger stoffer intravenøst eller ej. 1 International Aktuelt forbrug Working er defineret Group som for et Disease forbrug Monitoring indenfor det and seneste Forecasting år
4 3 På europæisk plan er der via EMCDDA en ambition om, at der ved skøn over antallet af højrisikobrugere nationalt i EUmedlemslandene, bør foretages en skelnen mellem højrisikobrugere af: opioider, brugere af amfetaminer, brugere af kokain, brugere af stofblandinger, et samlet skøn over nævnte grupper og et skøn over hashbrugere med et højrisikoforbrug. Selv om de fleste EUlande arbejder for at nå dette mål, er det oftest ikke muligt. Mange lande offentliggør kun skøn over enkelte eller to stoftyper med et højrisikoforbrug, og en del lande har ikke landsdækkende tal, men foretager regionale eller lokale beregninger. Disse lokale beregninger bliver herefter omregnet til landsdækkende tal. Blandt andet derfor, men også fordi landene benytter forskellige overordnede metoder, er resultaterne af landenes skøn ikke helt sammenlignelige. Analysen er afgrænset til at omfatte personer fra 1864 år, da personer under 18 år ikke er inkluderet i KRIMregisteret. Indledende analyser af de enkelte stofgrupper viste, at der ikke var tilstrækkelig information i de data der var til rådighed, til at basere analysen på alle de ønskelige stofgrupper. Det blev derfor besluttet at opdele højrisikobrugere i følgende grupper: Opioidbrugere, herunder også personer i substitutionsbehandling med metadon og buprenorphin Et samlet skøn over opioidbrugere og brugere af andre stoffer såsom de centralstimulerende stoffer Et separat skøn over antal personer med et højrisikoforbrug af hash, hvor CRCmetoden ikke er benyttet (se nedenfor) Af Bilag A fremgår datagrundlaget for analysen, herunder hvilke diagnosekoder, der er benyttet i udtrækket fra LPR, samt hvilke betingelser, der skulle være opfyldt for at være inkluderet i analysen fra henholdsvis KRIM og SIBregisteret. 1.2 Metodiske forklaringer og resultater fra analysen Det er første gang at Sundhedsstyrelsen foretager et skøn over antallet af danske personer med et højrisikoforbrug af stoffer baseret på tre registre, hvilket giver mulighed for, at analysere interaktioner mellem registrene. Med interaktioner menes det forhold, at hvis man indgår i et register, vil det påvirke sandsynligheden for at optræde i et af de to andre registre. Den mulighed var ikke tilstede tidligere, hvor der som nævnt, kun blev anvendt data fra to registre. Analysen bygger på data fra de to seneste år, hvor data for alle tre registre var de seneste tilgængelige, da arbejdet med skønnet blev igangsat i 2018 dvs. data fra henholdsvis 2015 og En væsentlig grund til at basere analysen på to år var, at man derved kunne undersøge om der var væsentlige ændringer årene imellem, hvilket ikke ville være sandsynligt. Dette viste sig heller ikke at være tilfældet. Af tabel 1 fremgår alene resultatet for det seneste år, 2016, som er analysens endelige resultat. I beregninger af skøn benytter man sikkerhedsintervaller. I visse tilfælde og som det fremgår af tabel 1, er sikkerhedsintervallerne for de centrale skøn ret store. Dette betyder, at der knytter sig en vis usikkerhed til præcist, hvor stort antallet af stofbrugere med et højrisikostofbrug er.
5 4 For yderligere beskrivelser af de benyttede matematiske modeller og tilgange, henvises til baggrundsrapporten (Ziersen et al., 2019). TABEL 1. SKØN OVER ANTALLET STOFBRUGERE MED ET HØJRISIKOFORBRUG, 2016 Observeret Skønnet antal Sikkerheds Procentdel personer interval observeret Højrisikobrugere ( ) 39% af opioider Højrisikobrugere ( ) 25% af opioider samt andre illegale stoffer bortset fra hash Som det fremgår af tabel 1, skønnes der at være ca højrisikobrugere af opioider. Det samlede antal personer med et højrisikoforbrug af opioider samt andre illegale stoffer, bortset fra hash, skønnes at være ca I det samlede skøn over stofbrugere med højrisikoforbrug indgår opioidbrugere, brugere af centralstimulerende stoffer som hovedstof samt personer med et blandingsforbrug. Af tabel 2 ses skønnet af højrisikobrugere af hhv. opioider og opioider samt andre illegale stoffer bortset fra hash opgjort pr indbyggere. TABEL 2. SKØN OVER ANTALLET STOFBRUGERE MED ET HØJRISIKOFORBRUG PR INDBYGGERE, 2016 Skønnet antal Beregnet pr. Sikkerhedsinterval personer indbyggere beregnet pr indbyggere Højrisikobrugere (3.98, 9.61) af opioider Højrisikobrugere (11.06, 18.96) af opioider samt andre illegale stoffer bortset fra hash EMCDDA offentliggør hvert år en samlet oversigt over skøn over antallet af højrisikobrugere i EU s medlemslande (EMCDDA, 2019). Af denne oversigt fremgår, at størrelsen på skønnene varierer landene imellem. Den præcise årsag hertil kendes ikke, men faktorer som forskelle i metodevalg, datakilder, geografiske områder som baggrund for dataindsamlingen mv. er medvirkende til den store variation. En sammenligning mellem landene er derfor, som nævnt, vanskelig.
6 Højrisikobrugere af hash EMCDDA anbefaler ikke CRCmetoden til at foretage skøn over antallet af højrisikobrugere af hash. Årsagen er, at hashbrugere i mindre grad dukker op i behandlingsog sygdomsregistre. For eksempel er akutte sygdomsrelaterede episoder blandt hashmisbrugere væsentligt færre i LPR, end for brugere af andre illegale stoffer. Derfor vil en estimering med CRCmetoden være meget usikker. EMCDDA anbefaler i stedet resultater fra surveyundersøgelser over det selvrapporterede brug som den mest hensigtsmæssige metode til at skønne antallet af højrisikobrugere af hash, og denne er derfor benyttet til beregningen af nedenstående skøn. I den senest gennemførte Sundheds og sygelighedsundersøgelse i 2017, blev der stillet en række standardiserede spørgsmål om brugen af illegale stoffer anbefalet af EMCDDA (Sundhedsstyrelsen, 2012). Svarpersonerne blev bedt om at angive, om de havde brugt hash, og i givet fald om det var inden for den seneste måned, inden for det seneste år eller tidligere. De personer, der svarede at have brugt hash inden for den seneste måned, blev efterfølgende spurgt om, hvor mange dage i løbet af den seneste måned de havde brugt hash. Sammensætningen blandt de personer, der har besvaret spørgeskemaet, afviger på en række punkter fra befolkningssammensætningen for hele landet. Dette problem er søgt løst ved en opregning foretaget af Danmarks Statistik, en såkaldt vægtning for bortfald. Det betyder, at besvarelsen for den enkelte person er givet en vægt i forhold til, hvor sandsynligt det er at få en besvarelse fra en person med samme køn, alder, uddannelse, bruttoindkomst, socioøkonomisk gruppe, familietype, etnisk baggrund, antal lægebesøg i 2016, indlæggelse på sygehus i 2015 samt ejer/lejerforhold. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsen samt vægtningsproceduren henvises til Christensen et al. (2018) og Ekholm et al. (2019). Højrisikoforbrug af hash defineres som brug i 20 dage eller derover i løbet af den seneste måned (EMCDDA, 2019). I alt oplyser 1,7 pct. (95%konfidensinterval: 1,2 2,4 pct.) af de 1624årige, at de har brugt hash i 20 dage eller derover i løbet af den seneste måned, hvilket svarer til personer på landsplan. I aldersgruppen 1664 år oplyser 0,9 pct. (0,71,1 pct.), at de har brugt hash i 20 dage eller derover i løbet af den seneste måned. Dette svarer til personer på landsplan. TABEL 3. SKØN OVER ANTALLET PERSONER MED ET HØJRISIKOFORBRUG AF HASH, 2017 Aldersgruppe Skønnet antal personer Procentdel Sikkerhedsinterval 1624 år ,7 % 1,22,4 % 1664 år ,9 % 0,71,1 % I seneste europæiske narkotikaårsrapport fra EMCDDA (2019), analyseres resultater fra de seneste surveyundersøgelser i EU s medlemslande. Det gennemsnitslige højrisikoforbrug af hash i samtlige medlemslande i EU, defineret som brug i gennemsnitlige 20 dage eller derudover i løbet af den seneste måned, i aldersgruppen 1564årige, estimeres at være ca. 1 pct. Således ligger højrisikoforbruget af hash i Danmark nogenlunde på niveau med det europæiske gennemsnit for så vidt angår den danske befolkning i alderen 1664 år.
7 6 Bilag A Datagrundlag Dette bilag beskriver datagrudlaget for capturerecapture estimater over antallet af højrisikobrugere (HRDU) af illegale stoffer (bortset fra hash) i 2015 og Beregningerne vedrører følgende to populationer: Opioidbrugere, herunder personer i substitutionsbehandling med metadon og buprenorphin Et samlet skøn over opioidbrugere og brugere af andre stoffer såsom de centralstimulerende stoffer (hash undtaget) Estimaterne udregnes på baggrund af data indhentet fra tre registre, henholdsvis Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB), Landspatientregisteret (LPR) og Kriminalforsorgens Straffuldbyrdelsesregister (KRIM), og de to populationer specificeres nedenfor i hvert datasæt for sig: LPR / Opioidbrugere Personer med kontakt til sygehuset afgrænset på følgende ICD10 koder: DF111, DF112 eller DF119 LPR / Samtlige højrisikobrugere Personer med kontakt til sygehuset afgrænset på følgende ICD10 koder: DF111, DF112, DF119, DF141, DF142, DF149, DF151, DF152, DF159, DF191, DF192 eller DF199 En person kan, inden for det samme år, optræde med flere forskellige koder. En person indgår i en af populationerne, hvis blot én af personens oplyste koder er nok til at placere personen i populationen. SIB / Opioidbrugere Personer i substitutionsbehandling eller personer med brug af opioider som enten hovedstof eller sidestof. Hvis der er tale om sidestof skal indtagelseshyppigheden være dagligt eller 26 gange om ugen. SIB / Samtlige højrisikobrugere Personer i substitutionsbehandling. Personer med enten opioider eller centralstimulerende stoffer (kokain, amfetamin mv.) som hovedstof eller som sidestof med indtagelseshyppighed dagligt eller 26 gange om ugen. Personer fra SIB er registreret i et givent år, hvis de enten påbegynder et behandlingsforløb eller har et behandlingsforløb, der løber over en del af året. Hvis en person er registreret mere end én gang i et pågældende år, dvs. at personen både har afsluttet og påbegyndt et behandlingsforløb i samme år, indgår personen i én given population, hvis personen i bare ét af behandlingsforløbene er registreret med et stof, der placerer personen i populationen. KRIM I KRIM optræder to datoer indsættelsesdato og profildato. Da profildatoen henviser til foretagelsen af en stofbrugerprofil omhandlende misbruget op til 30 dage inden indsættelsen, kræves det at både indsættelsesdatoen og profildatoen, for en given person, er indeholdt i det pågældende år af interesse for at kunne indgå i en af de to populationer. 1 Aktuelt forbrug er defineret som et forbrug indenfor det seneste år
8 7 Kravet, om at indsættelsesdatoen skal indgå i pågældende år, sikrer at de observerede personer har haft et misbrug i det år. Kravet om at profildatoen skal indgå i pågældende år, sikrer at undersøgelsen er sammenlignelig på tværs af år, samt at vi undgår at betinge på at have observeret personer ud over det pågældende år. En person kan, inden for samme år, optræde med flere forskellige indsættelsesdatoer. En person indgår i en af populationerne, hvis personen ved blot én af indsættelsesdatoerne har oplyst at have indtaget et stof, der placerer personen i den pågældende population. Ydermere kan en person til hver indsættelsesdato være registreret med flere forskellige profildatoer. Som nævnt ovenfor kræves det, at profildato og indsættelsesdato indgår i samme år, men herefter betragtes alle observationer pr. individ på lige fod. Dvs., at en person med to profildatoer i samme år indgår i en af populationerne, hvis personen til blot én af profildatoerne har oplyst at have indtaget et stof, der placerer personen i en pågældende population. KRIM / Opioidbrugere Personer i substitutionsbehandling eller personer med brug af opioider, hvor indtagelseshyppigheden er enten flere gange dagligt, dagligt eller 26 gange om ugen. KRIM / Samtlige højrisikobrugere Personer i substitutionsbehandling. Personer med brug af opioider eller centralstimulerende stoffer (kokain, amfetamin mv.) hvor indtagelseshyppigheden er enten flere gange dagligt, dagligt eller 26 gange om ugen. Antagelser vedrørende capturerecapture model Estimeringen af prævalensen af højrisikobrugere er foretaget på baggrund af de ovenfornævnte tre registre, og hermed antages det, at der for hvert individ i en given population til et givent år er en positiv sandsynlighed for at blive observeret i et af de tre registre. CRCmetoden har som forudsætning, at de benyttede data stammer fra lukkede populationer, hvilket i praksis vil sige, at alle i analyseåret bør være i risiko for at blive talt med i hele året. På grund af dødsfald, helbredelse, emigration mv. er denne forudsætning sjældent helt opfyldt. Denne mangel anses dog acceptabel i de fleste undersøgelser, selv om forholdet bidrager til en svækkelse af analysens validitet. Et væsentligt forhold i sådanne undersøgelser er dog også, at man ved dataudtrækket fra registrene sørger for, at de personer, der trækkes ud, alle tilhører den relevante målgruppe, som skønnet vedrører. Brugen af tre registre til estimeringen af prævalensen af højrisikoforbrug giver otte forskellige loglineære modeller, da ønsket har været at overholde det hierarkiske princip om inklusion af variable i modellen. De otte modeller udgøres af en model med intercept samt variabler for hvert af registrene, og hernæst syv modeller én for hver kombination af inklusion af tovejsinteraktioner. Da der ikke er noget belæg for at betragte den ene model som sand, benyttes model averaging til at lave et samlet estimat for hver population for et givent år på baggrund af de otte modeller. Dvs. at de endelige estimater er vægtede gennemsnit af estimaterne fra de otte modeller, hvor vægtene bestemmes af modelfittet. For at udregne 95%konfidensintervaller for de endelige estimater benyttes biascorrected and accelerated bootstrap, da denne metode er mere robust over for den komplekse afhængighedsstruktur mellem de otte modeller end klassiske konfidensintervaller. 1 Aktuelt forbrug er defineret som et forbrug indenfor det seneste år
9 8 Tabeloversigt Tabel 1. Skøn over antallet stofbrugere med et højrisikoforbrug, 2016 Tabel 2. Skøn over antallet stofbrugere med et højrisikoforbrug pr indbyggere, 2016 Tabel 3. Skøn over antallet personer med et højrisikoforbrug af hash, 2017 Referenceliste Christensen AI, Jensen HAR, Ekholm O, Davidsen M. Materiale og metode. Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Ekholm O, Jensen HAR, Davidsen M, Christensen AI. Illegale stoffer. Sundheds og sygelighedsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, EMCDDA. Methodological guidelines to estimate the prevalence of problem drug use on the local level. EMCDDA, EMCDDA. PDU (drug use). EMCDDA, 2013 International Working Group for Disease Monitoring and Forecasting. Capturerecapture and multiplerecord systems estimation I: History and theoretical development. Am. J. Epidemiol. 1995;142(10): Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Europæisk Narkotikarapport (EMCDDA) 2018: Tendenser og udvikling. Kuxenburg, 2019 Statistical Bulletin EMCDDA, 2019 Narkotikasituationen i Danmark Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2017, Sundhedsstyrelsen, Prævalens af stofbrugere i Danmark i 2015 og Ziersen SC, Petersen AH og Keiding N. Biostatistisk Afdeling. Københavns Universitet, Aktuelt forbrug er defineret som et forbrug indenfor det seneste år
10 Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Skøn over antallet af højrisikobrugere af illegale stoffer. Skøn over højrisikoforbrug af cannabis. HRDU. High risk drug use Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 4. september 2019 Udgivet af Sundhedsstyrelsen: 4. september 2019 Grafisk opsætning: Etcetera Design Korrektur: Ola Berger Consulting 1 Aktuelt forbrug er defineret som et forbrug indenfor det seneste år
STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005
STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereUdbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge
2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNarkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA
Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA 2016 Nationale data Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereNARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN
NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL. 11.00 CET DEN 23.11.2006 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereNarkotikasituationen i Danmark 2017 NATIONALE DATA
Narkotikasituationen i Danmark 2017 NATIONALE DATA 2017 Nationale data Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereUdviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling
Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren enten opnår stoffrihed, en reduktion eller en stabilisering af stofmisbruget med henblik
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 811 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 811 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET *
MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereSundhedsrelaterede konsekvenser
2019 Sundhedsrelaterede konsekvenser Narkotikasituationen i Danmark delrapport 4 1 Delrapport 4 Denne delrapport er fjerde del af en serie af udgivelser fra Sundhedsstyrelsen, der tilsammen beskriver Narkotikasituationen
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereSundhedsrelaterede konsekvenser
2018 Sundhedsrelaterede konsekvenser Narkotikasituationen i Danmark delrapport 4 1 Sundhedsrelaterede konsekvenser Delrapport 4 Denne delrapport er fjerde del af en serie af udgivelser fra Sundhedsstyrelsen,
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereJacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune
16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereLæsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan
Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mere1 Problemformulering CYKELHJELM
1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.
Læs mereUndersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat
Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat August 2017 1 Indhold 1 Executive summary 3 1.1 Scenarie 1 3 1.2 Scenarie 2 4 2 Overvågning efter servicelovens 95,
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereBESØG NATIONALPARK THY
BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os
Læs mereHvor mange danskere har udviklet et stofmisbrug?
Misbrugsdebatten herhjemme baserer sig bl.a. på Sundhedsstyrelsens skøn over misbrugets omfang i befolkningen ca. 33.000 personer. Nyere forskning på Center for Rusmiddelforskning peger på, at dette er
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereForgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark
Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Christian Tjagvad, Helle Petersen, Birgitte Thylstrup, Stian Biong, Thomas Clausen Introduktion Metode Resultater Introduktion
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen
Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1997
Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereINTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*
INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereMisbrug blandt retspsykiatriske patienter
Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereImputering af borgere på plejehjem/-bolig
11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereSTOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004
STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereBilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereDanRIS Ambulant behandling 2011
DanRIS Ambulant behandling 2011 Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Formålet med DanRIS ambulant rapporten er at give et overblik over klienter i stofmisbrugsbehandlingen, der får tildelt en
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereDokumentation af interviewundersøgelser
Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011
Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning
Læs mereImputering af borgere på plejehjem/-bolig
14. oktober 2016 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældreserviceindikatorprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereUdsathed for vold og andre former for kriminalitet
Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning
Læs mere1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).
13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mereFertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S
FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mere