Dagtilbud: Pengene følger ikke altid barnet

Transkript

1 Lars Bech-Jørgensen, fagleder AUGUST 2019 Dagtilbud: Pengene følger ikke altid barnet Når forældre vælger en privat daginstitution til de mindste, modtager institutionen blandt andet et bygningstilskud. Bygningstilskuddet varierer betydeligt, og er i flere kommuner fastsat ekstraordinært lavt. Det indikerer, at tilskuddet i flere tilfælde ikke afspejler de faktiske omkostninger, og at private daginstitutioner bliver underbetalt sammenlignet med de kommunale. Pengene følger barnet -princippet Siden 2005 har forældre haft frit valg af pasningstilbud, når de har et pasningsbehov. Populært sagt er hensigten, at pengene følger børnene, hvis forældrene ønsker at benytte et privat pasningstilbud i stedet for de kommunale. Bygningstilskud til børn i private vuggestue Månedligt bygningstilskud pr. barn 0-2 år i kommunerne Kr Kilde: Børne- og Socialministeriet Kommuner

2 2 Tilskud til privat daginstitution Stor variation på tværs af kommuner Når forældre vælger en privat daginstitution, modtager daginstitutionen et skattefinansieret tilskud 1 som supplement til forældrebetalingen, præcis som det er tilfældet for de kommunale institutioner. Størrelsen af tilskuddene til de private institutioner afhænger af kommunens egne omkostninger. Det er derfor afgørende, at kommunernes beregninger afspejler de faktiske omkostninger, så pengene reelt følger børnene, og at der er fair og lige vilkår for de private daginstitutioner. Bygningstilskuddet, der skal dække de ejendomsrelaterede omkostninger (husleje, vedligeholdelse mv.) for vuggestuebørn, er i gennemsnit 439 kr. pr. måned. Det dækker imidlertid over en stor variation på tværs af kommunerne fra mindre end 50 kr. til mere end kr. For børn i børnehave er der en tilsvarende stor variation. Her er det gennemsnitlige tilskud til de ejendomsrelaterede udgifter 256 kr. om måneden. Bygningstilskud for børn i privat børnehave Månedligt bygningstilskud pr. barn 3 år til skolestart i kommunerne Kr Kilde: Børne- og Socialministeriet Kommune 1 Det samlede tilskud til pasning i private daginstitutioner består af et drifts-, bygnings- og administrationstilskud.

3 3 Bygningstilskud højere i "dyre" kommuner Svag sammenhæng med indikator for ejendomsudgifter Variation består ved opdeling efter kommunetype Stor variation blandt bykommunerne Kommunespecifikke omstændigheder Kommunerne beregner bygningstilskuddet med udgangspunkt i de ejendomsrelaterede udgifter til selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen 2. Ejendomsrelaterede udgifter varierer generelt på tværs af kommuner, hvilket bl.a. skyldes ejendomspriser og huslejeniveauer. Derfor er bygningstilskuddet også forventeligt højest blandt kommuner så som København, Frederiksberg og Gentofte. En indikator for variationen i de ejendomsrelaterede udgifter er kvadratmeterprisen for ejerboliger i kommunerne. Sammenhængen mellem kvadratmeterprisen og bygningstilskuddet er dog svag til moderat 3. Eksempelvis er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i nabokommunerne Glostrup Kommune og Ballerup Kommune omtrent kr., men bygningstilskuddet er 67 pct. lavere pr. barn i en vuggestue i Glostrup Kommune sammenlignet med Ballerup Kommune. Den svage sammenhæng vidner om, at de kommunespecifikke omstændigheder ikke alene kan forklare den betydelige forskel mellem bygningstilskuddene. Det bliver understøttet af, at der fortsat ses betydelige variationer, når kommunerne opdeles efter kommunetype. Den største variation i bygningstilskuddet findes i bykommunerne. Eksempelvis er bygningstilskuddet pr. vuggestuebarn kr. i København, mens det i Hillerød blot er 72 kr. - altså et spænd på kr. Bygningstilskuddet er generelt mere ensartede i land-, yder- og mellemkommunerne med et gennemsnit på henholdsvis 404 kr., 388 kr. og 460 kr. Blandt yder- og landkommunerne er der dog tilfælde, hvor bygningstilskuddet er helt ned til 25 kr. pr. måned. Bygningstilskuddet til børnehavebørn følger samme mønster som til vuggestuebørnene, hvor variationen især findes i bykommunerne. Eksempelvis er bygningstilskuddet i København 873 kr., mens det i Skanderborg blot er 44 kr. Altså en forskel på 829 kr. månedligt. Der er i alt fem bykommuner, hvor de ejendomsrelaterede udgifter i private institutioner skal dækkes for mindre end 100 kr. om måneden pr. barn. Det er kommuner som Glostrup, Hillerød, 2 For kommuner uden selvejende og/eller udliciterede daginstitutioner, der modtager tilskud til de ejendomsrelaterede udgifter, er der fastsat en tilbagefaldsregel. 3 Korrelationskoefficienten (Pearsons r) mellem bygningstilskuddet og kvadratmeterprisen er 0,22 for barn i vuggestuealder og 0,21 for barn i børnehavealder. Data for kvadratmeterprisen er fra indhentet fra Boligsiden.dk.

4 4 Odense, Roskilde og Skanderborg. Hos yder-, mellem- og landkommunerne er bygningstilskuddene relativt ensartet. Betydning af beregningsmetode Udover kommunespecifikke omstændigheder har måden, hvorpå kommunerne beregner bygningstilskuddet, en betydning. Usikkerhed omkring de ejendomsrelaterede udgifter Husleje for selvejende daginstitution fastsat til 0 kr. Alternativ beregning af bygningstilskud I en tidligere rapport fra Rambøll 4 fremgår det, at der er udfordringer i relation til beregning af bygningstilskuddene, da der er usikkerhed omkring størrelsen af de ejendomsrelaterede udgifter og variation i, hvad der rent faktisk skal være indeholdt i beregningen af de ejendomsrelaterede udgifter. I en række kommuner betaler de selvejende daginstitutioner ikke husleje til kommunen, der dermed stiller bygninger mv. gratis til rådighed. De selvejende daginstitutions husleje er i disse tilfælde 0 kr. Da huslejen til en selvejende daginstitution indgår i beregningsgrundlaget for bygningstilskuddet til de private daginstitutioner, bliver bygningstilskuddet derfor alt andet lige fastsat lavere, end hvis huslejen var blevet fastsat efter en markedsleje. I omkring en tredjedel af kommunerne bliver bygningstilskuddet ikke fastsat på baggrund af de ejendomsrelaterede udgifter. Det er tilfældet, når kommunen ikke har selvejende og udliciterede daginstitutioner, der modtager tilskud til de ejendomsrelaterede udgifter. I stedet bliver en tilbagefaldsregel benyttet, hvor tilskuddet bliver beregnet som en procentdel af den budgetterede bruttodriftsudgift for et alderssvarende dagtilbud i kommunen for en fuldtidsplads 5. Metode Data for kommunernes bygningstilskud fremgår af børne- og socialministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg (SOU alm. del, svar på spørgsmål 40 ( )). Oversigten over kommunernes bygningstilskud i ministerens svar bygger på kommuneundersøgelse oktober/november 2018, Børneog Socialministeriets egne beregninger på kommunens indberettede pladser, takster og tilskud i dagtilbud vedr. budget 2018, og 4 Rambøll, Slutrapport Undersøgelse af selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser. 5 For børn i alderen 0-2-år udgør bygningstilskuddet et beløb svarende til 4,1 pct. af den budgetterede bruttodriftsudgift for et alderssvarende dagtilbud i kommunen for en fuldtidsplads. For børn i alderen 3 år og indtil skolestart udgør bygningstilskuddet et beløb svarende til 3,2 pct. af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i et alderssvarende dagtilbud i kommunen for en fuldtidsplads.

5 5 kommunernes indberettede data til Økonomi- og Indenrigsministeriet samt kommunernes hjemmesider. I kommuner, hvor det fastsatte bygningstilskud er lig med beregnet bygningstilskud efter tilbagefaldsreglen, antages kommunerne at anvende tilbagefaldsreglen til at fastsætte deres bygningstilskud. Oplysninger om gennemsnitlig kvadratmeterpris i landets kommuner stammer fra Boligsiden.dk.