Undersøgelse af åndedrættet hos vanddyr
|
|
- Ingeborg Laursen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 6 Undersøgelse af åndedrættet hos vanddyr Formål I denne undersøgelse skal I undersøge og beskrive åndedrætssystemerne hos vandlevende dyr fra forskellige dyregrupper. Baggrund Faktasiden Vanddyr og iltoptagelse på side i Biologi til tiden beskriver principperne bag forskellige vandlevende dyrs iltoptagelse. I denne undersøgelse skal I se nærmere på selve opbygningen af deres åndedrætssystemer. I skal se på hvordan repræsentanter fra forskellige dyregrupper klarer problemet. Undersøgelsen kræver at I først har indsamlet dyr i et vandløb eller en sø. Indret et akvarium med iltforsyning, planter og skjulesteder, hvor I kan iagttage dyrenes adfærd før I tager dem op. Indretter I et vandløbsakvarium, er det en god idé at tage sten fra vandløbet med. På stenene finder man ofte dyr som vårfluelarver og lignende. Stammer dyrene fra et vandløb, kan I indrette et strømakvarium med en cirkulationspumpe med filter. Vælg et langt smalt akvarium eller anbring en lodret glasplade midt i akvariet, så vandet kan cirkulere rundt omkring den. Denne vejledning giver ideer til hvordan nogle typiske dyr kan undersøges, men tilpas fremgangsmåderne til de dyr I har indsamlet! Find yderligere oplysninger i bøger om emnet. Er der dyregrupper som I ikke har indsamlet, kan I evt. undersøge beslægtede arter af landlevende dyr eller andre dyr som er lette at indsamle. Dammuslinger kan om foråret købes i havecentre, eller de kan erstattes af fx blåmuslinger indsamlet fra en mole, insekternes trakésystem kan undersøges ved at aflive og åbne en orientalsk kakerlak (kan købes hos dyrehandelen), myggelarver og fisk kan købes hos en dyrehandel. Denne vejledning omhandler dyr fra dyregrupperne Bløddyr (musling) Krebsdyr (dafnie og vandbænkebider) Insekter (slørvingenymfe, døgnfluenymfe, vårfluelarve, dovenfluelarve, stankelbenslarve, vandnymfenymfe, vandkalv og bugsvømmer) Fisk Materialer Indsamlede dyr i akvarium Fremgangsmåde Begynd undersøgelsen med at iagttage dyret i akvariet. Hvor opholder det sig i forhold til vandoverflade, bund, bundforhold og strøm? Beskriv også hvordan dyret bevæger sig rundt. Kan dyrets åndedræt iagttages direkte? 1. Bløddyr Gæller hos muslinger Gællerne ses lettest hos større muslinger som dammuslinger, malermuslinger eller vandremuslinger. Alternativt anvendes blåmuslinger. Muslingen åbnes ved at skære forreste og bageste lukkemuskel over. Hold muslingen lodret med bukkelen opad. Før en skalpel ind langs indersiden af den ene skalhalvdel og snit lukkemusklen over. Gør dette i hver ende af muslingen. Åbn muslingen og anbring den i en bakke. Under skallen sidder kappen. Det kan evt. være nødvendigt at løsne kappen forsigtigt fra den ene skalhalvdel for at få muslingen åbnet. Nedenstående billede viser muslingens indre, når den ene kappehalvdel og den ene
2 Page 2 of 6 gælle er løftet til side. Gællerne er lettere at iagttage hvis der jævnligt tilføres lidt vand med en sprøjteflaske. Identificér skal, kappe, ånderørets åbning (indløb med følsomme flige) og udløb (rørformet), gæller, læbeflige, mund, lever (kan oftest ses som et mørkt område bag tarmkanalen), anus (tarmåbningen) og fod. I nogle perioder af året er gonaderne meget tydelige i foden. Gonaderne er muslingens kønskirtler som indeholder æg /sæd. Muslingen ligger nedgravet i bunden, og den må derfor selv skabe en vandstrøm forbi gællerne så der tilføres ny ilt. Det gør den ved hjælp af cilier på gællernes overflader. Cilier er små bevægelige tråde på cellerne. Cilier findes også på encellede organismer der bruger dem som bevægelsesorganeller. En trevl af gællen kan lægges under mikroskopet, og ciliebevægelserne kan iagttages. Hos mennesker sørger cilier for at transportere slim på lungernes overflade og for at transportere ægget gennem æggelederen. Ud over at fungere som et åndedrætsorgan frafiltrerer muslingens gæller også føden, som samles i en slimstreng på gællernes underkant. Herfra føres slimen til munden hvor den samles af læbefligene. Fødens transport over gællerne kan iagttages ved at lægge en dråbe blæk eller lignende på gællen. Følg derefter transporten under stereoluppen. 2. Krebsdyr Gæller hos dafnier Dafnier kan iagttages i en dråbe vand under en stereolup. Alternativt kan de mikroskoperes. Anbring dafnien i en dråbe vand i et hulslebet objektglas. Læg dækglas over og mikroskopér. Dafniens krop er dækket af forkroppens store rygskjold. Bagkroppen ses kun som en lille fremadbøjet krog nederst i skjoldet. Gennem skjoldet kan man iagttage fordøjelseskanalen og benene. På benene sidder et børstegitter som dafnien kan bruge til at skabe en bagudrettet vandstrøm med, og som frafiltrerer fødepartikler. Fødepartikler fra vandet fanges i en slim som føres op til munden. Ved siden af børstegitteret sidder gællerne som små hudflapper. Dafnier ånder både med gæller og huden under skjoldet. Under mikroskopet kan de hurtige benbevægelser iagttages. Ben og gæller mangler hos enkelte arter. Gæller hos vandbænkebideren Vandbænkebideren er en langsom, men vigtig nedbryder i stillestående vand og mellem grøden i
3 Page 3 of 6 vandløb. Lemmerne på bagkroppen er omdannet til gæller og kan iagttages med lup eller stereolup. Gællerne iagttages bedst nedefra gennem bunden af en petriskål. 3. Insekter Insekternes åndedrætssystem er opbygget af et net af skinnende hvide afstivede luftrør, trakéer, som i opbygning minder om vore egne luftrør. Trakéerne forgrener sig til dyrets organer og muskler og forsyner dem med ilt. De udmunder i åbninger, spirakler, på siden af hvert kropsled. Lige inden for spiraklerne sidder hos mange insekter udposninger på trakéerne, de fungerer som luftpumper, og skaber en luftstrøm gennem trakésystemet. De vandlevende insekter lever imidlertid i vand. De må derfor som nærmere beskrevet i Biologi til tiden på side 128 vælge en anden strategi. Strategierne kan være: Hudåndedræt. Trakéerne udvides med udposninger, gæller, så dyret får en større overflade. Gællerne kan være trådformede eller bladformede, og kan evt. være bevægelige. Medbringe ilt fra vandets overflade i en luftlomme i vandskyende hår omkring spiraklerne. Figuren viser trakésystemets principielle opbygning og eksempler på trakégæller og måder at medbringe luftlommer.
4 Page 4 of 6 Larver eller nymfer? Insekterne har et ydre skelet som består at en læderagtig hud med indlejrede plader af stoffet kitin. Når insekter vokser, må de derfor gøre det gennem en række hudskifter eller forvandlinger. De unge udviklingsstadier kaldes nymfer, og ligner i princippet det voksne insekt, men kan fx have ufuldstændige vinger. Nogle insektgrupper gennemgår imidlertid en mere gennemgribende forvandling, således at de har et larvestadium som er helt forskelligt fra det voksne insekt. Når larven når en vis størrelse forpupper den sig, og forvandler sig til det voksne insekt. Ofte vil larven og den voksne have helt forskellig levevis og spise forskellig føde. De insekter I arbejder med her har fx vandlevende larve eller nymfestadier, mens de voksne insekter flyver op ad åen, parrer sig og lægger deres æg i vandkanten. Larverne og de voksne konkurrerer altså ikke om føden. Insekter med nymfestadier siges at have en ufuldstændig forvandling, mens insekter med larvestadier siges at have en fuldstændig forvandling. Trakéerne er en del af det ydre skelet, og afstivningen er af kitin. Derfor efterlades de i den afstødte ham ved forvandlingerne. Trakeer og trakégæller hos døgnfluenymfer og dovenfluelarver Hos små døgnfluer kan man med lup eller stereolup se de hvide trakéer gennem den tynde hud. Anbring døgnfluen i en dråbe vand. Forskellige døgnfluearter har forskellige gæller. Trakéerne forgrenes og fordeles i gællerne. Iagttag gællernes struktur under lup eller stereolup. Er gællerne bladformede eller trådformede? Er de bevægelige? Kan trakéerne iagttages i gællerne? Sammenlign evt. gællernes størrelse med dovenfluelarven, som bevæger sig langsomt af sted i bunden. Hvordan passer gællernes udformning med dyrenes levevis? Nogle døgnfluer har bevægelige gæller. Gællerne bevæges hurtigere jo mindre ilt der er i vandet. Det kan iagttages ved at koge ilten ud af vand og afkøle det i en lufttæt flaske. Lav herefter forskellige blandinger af det afiltede vand og vand med normal iltkoncentration. Placér dyrene i det iltfattige vand og i normalt iltet vand og sammenlign bevægelserne. Vær opmærksom på at dyrene kvæles, hvis forsøget kører over længere tid i helt iltfrit vand. Gællerne bevæges også hurtigere når vandet opvarmes (svært at iagttage). Det skyldes at dyrene er vekselvarme, altså har samme kropstemperatur som vandet omkring dem. Når temperaturen stiger vil de biokemiske processer forløbe hurtigere, respirationen vil forløbe hurtigere, og dyret har brug for mere ilt, se Biologi til tiden side 127. Trakéer kan generelt ses hos tyndhudede og gennemsigtige insektlarver som mange fluelarver, myggelarver og stankelbenslarver. Tarmåndedræt hos vandnymfenymfer Vandnymfernes nymfer har trakégæller i form af tre bladformede halevedhæng. De skaffer sig
5 Page 5 of 6 samtidig ilt ved tarmåndedræt. I akvariet kan man iagttage pumpebevægelserne i bagkroppen når dyret fylder og tømmer tarmen med frisk vand. Pumpebevægelsernes hastighed kan sammenlignes i iltfattigt og iltrigt vand. Placér en lodret pind i hvert glas som når op over vandoverfladen. Hvor placerer dyret sig i de to glas? Hudåndedræt hos slørvingenymfer Sammenlign slørvinger og døgnfluer. Hvilke har den største overflade i forhold til deres volumen? Dyrets respiration vil være proportionalt med dets volumen, mens dets iltoptagelse vil være proportionalt med dets overflade. Hvilket af dyrene vil have den mest effektive iltforsyning? Hvad fortæller dette om deres følsomhed overfor dårlige iltforhold? Nogle slørvinger har trådede gæller mellem benene under forkroppen. De kan iagttages med lup gennem bunden af en petriskål. Gæller hos vårfluelarver Vårfluelarver har trådformede gællebundter på siden eller undersiden af bagkroppens led. Gællerne er lettest at iagttage på fritlevende vårfluelarver. Husbyggende vårfluelarver frembringer ofte en vandstrøm gennem deres hus forbi gællerne. Vandkalvens lunge Vandkalvens åndedræt kan lettest iagttages i akvariet. Hvordan henter den luft? Hvordan passer dens opbevaring af luftlommen med spiraklernes placering? Hvor lang tid går der imellem at den henter ny luft? Princippet i vandkalvens åndedræt er forklaret på faktasiden side 129. Ud over den medbragte ilt i luftboblen vil der dog efterhånden som vandkalven forbruger ilten, diffundere ny ilt ind i boblen. Ligesom CO 2 vil N 2 fra den atmosfæriske luft i boblen efterhånden opløses i vandet, og boblen bliver for lille til at kunne fungere som lunge. Vandkalven må derfor op efter ny luft. Vandtægers lunger Rygsvømmere og bugsvømmere er vandtæger. De henter deres ilt på en måde der overfladisk set ligner vandkalvens. Luften opbevares imidlertid på en anden måde. Kan I iagttage hvordan? Hint: Læg mærke til deres skinnende overflade. 4. Fisk Fiskenes gæller Fiskenes gæller findes under gællelågene. Ved at bevæge gællelågene skaber de aktivt en vandstrøm gennem mund og svælg, mellem de fire gællebuer og ud af gælleåbningerne. Når fiskens respiration stiger bevæger den derfor gællelågene hurtigere. Det sker fx når fisken er aktiv eller når temperaturen stiger, idet også fiskene er vekselvarme. Dette kan iagttages ved at tælle gælleslag pr. minut. Vær dog opmærksom på at fiskene vil pumpe mere vand forbi gællerne når iltindholdet i vandet falder. Fiskenes gæller kan undersøges ved dissektion. Fiskene har ligesom os et lukket blodkredsløb med blodlegemer der bærer ilten fra gællerne til de organer hvor den skal bruges. Kapillærer (se Biologi til tiden side 36-39) kan iagttages i halen på små fisk som fx hundestejler. Læg forsigtigt fisken i et stykke fugtigt køkkenrulle så halen stikker ud. Anbring fisken på et objektglas og dæk halen med et dækglas. Mikroskopér. Når kapillærerne og blodstrømmen er iagttaget og beskrevet slippes fisken straks fri igen. 5. Måling af respiration Respiration hos fisk og andre vandlevende dyr kan måles i en lukket beholder med en iltelektrode. Alternativt kan den CO 2 fiskene udskiller ved respirationen, måles med et ph-meter, fordi den reagerer med vand og danner kulsyre. Beholderen kan enten fyldes med vand og lukkes med et låg eller man kan anvende et bægerglas og lukke det lufttæt med et lag paraffinolie. Paraffinolien hældes på efter at elektroden er anbragt i glasset, og fjernes med en engangssprøjte før elektroden tages op. Elektroden rengøres grundigt efter brug. Man kan også tage vandprøver ud med en kanyle og måle
6 Page 6 of 6 ph på vandprøven vha. indikatorpapir. Når man måler respirationen er det iltforbruget der skal måles, dvs. faldet i iltkoncentration. Afbild målingerne i et diagram med tiden som x-akse (minutter) og iltkoncentrationen som y-akse (mg O 2 /L). Aflæs liniens hældning. Den vil nu have enheden mg O 2 /minut. For at sammenligne forskellige dyrs respiration eller respirationen under forskellige forhold er det vigtigt at veje dyrene, og beregne respirationen pr. gram eller pr. kilo. Sammenlign evt. med jeres egen maksimale evne til at optage ilt pr. minut pr. kilo (= kondital). Resultater og resultatbearbejdning Beskriv jeres iagttagelser med kommenterede tegninger og billeder. Fremlæg jeres undersøgelse for resten af klassen. Supplerende undersøgelser Disse undersøgelser kan laves med indsamlede dyr fra undersøgelserne Undersøgelse af forureningsgraden i et vandløb, se denne hjemmeside også under side 129, eller Undersøgelse af fødekæderne i en sø, denne hjemmeside under side 137. Tegninger: Kresten Cæsar Torp. Biologi til tiden Kresten Cæsar Torp og Nucleus Forlag Print side Luk vindue
Vandløbet et tværfagligt samarbejde
Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:
Læs mereFerskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper
Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mere5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U
5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U,QWURGXNWLRQ Dyr, der lever i vand, har helt specielle problemer, når det gælder deres iltforsyning. Vand indeholder ved mætning kun ca. 9 mg O2 pr liter
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereEksperimenter under overfladen. Hovedet i Havet
Eksperimenter under overfladen Hovedet i Havet Forløb: Det oplyste hav Lys og plantearter De molekyler, der kan opfange Solens stråler og omdanne dem til kemisk energi, hedder pigmenter. Det er pigmenterne,
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereÅer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer
Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor
Læs mereVandhulsdetektiver. Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk
Vandhulsdetektiver Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk Elevhæfte 1 RNATURVEJLEDE Vandhulsdetektiver Vandhullet kribler og krabler af liv under overfladen og du kan
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereVI UNDERSØGER ET VANDLØB
VI UNDERSØGER ET VANDLØB ver. 1.01 aug 1998 FORMÅL: at foretage en forureningsundersøgelse af Gymnasiets vandsløb. INTRODUKTION: Den vigtigste forskel mellem vandløb og andre ferske vande er, at vandet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs meredyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr
t o te dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr............................ Almindelig rygsvømmer Almindelig skøjteløber Blåvinget pragtvandnymfe-nymfe Butsnudet frø-haletudse Bønnemusling Børsteorm
Læs mereØvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene
Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereNatur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer
Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige
Læs mereVandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:
Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs merePÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!
PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereSkovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole
Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave
Læs mereAngående brevduer - vidste du at?
Angående brevduer - vidste du at? Af Dr. vet. Collin Walker Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Artikel fra bogen The Pigeon af Dr. vet. Colin Walker Den gennemsnitlige vægt af
Læs mereGrundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse
Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................
Læs mereDyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus
Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige
Læs mereDyr i bevægelse. Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Lærervejledning - den tekniske baggrund. Naturhistorisk Museus Århus
Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Respirometeret er et lukket vandkammer fremstillet af akryl med et volumen på ca. 500 ml, hvor det fx er muligt at måle vandets iltindhold i mg/l eller
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereAKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA
Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereBiologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage.
Biologi Indledning 1 Tang 2 Alger 3 Blæretang 4 5 Lavtvandsområdernes dyreliv 6-7 Rurer 8 Strandsnegle 9 Strandkrabbe 10 Blåmusling, Søstjerne 11 Dyr i Ålegræs 12-14 Dyr på sandbund 15 Biologidepotets
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereBestemmelse af celletal
Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs merebuster i børnebiffen 2017
Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i
Læs mereEtroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform.
Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Etroplus maculatus Iagttagelser af den orange opdrætsform. Afskrift af et håndskrevet hæfte jeg lavede i 1983. Den gang gik den også under navnet orange
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereEkskursion til Susåen/Ringsted å
Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 14 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mereMikroskopering af fotosyntesens maskineri
Øvelsesvejledning og journal for Mikroskopering af fotosyntesens maskineri Navn: Klasse: Dato: Baggrund Plan Find følgende organeller og cellebestanddele i figur 34 i Vækstlys og forklar hvilken funktion
Læs mereDyr fra det lave saltvand 1
KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereErfaring med RAS og Modeldambrug
Erfaring med RAS og Modeldambrug Hvad har vi prøvet og hvad har vi lært? v. Clausen Forskelle mellem model 1 og model 3 anlæg: Model 1: Stor vandudskiftning. Nogle problemer med afgasning Svingende vandkvalitet
Læs mereSapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.
FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereTak for jeres deltage i projektet Den Store Plantejagt, der har som mål at øge elevernes kendskab
Februar 2017 Den Store Plantejagt Tak for jeres deltage i projektet Den Store Plantejagt, der har som mål at øge elevernes kendskab til biodiversitet med fokus på den danske flora og fauna gennem undervisning
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereAlmindelig rygsvømmer. fordi den opholder sig det meste af tiden ved vandoverfladen.
Almindelig rygsvømmer Latinsk navn: Notonecta glauca Engelsk navn: Common Backswimmer Klasse: Insekter Orden: Næbmunde Familie: Rygsvømmere Almindelig rygsvømmer findes i hele Danmark. Den er nem at få
Læs mereAstrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Læs mereTekster og skilte på Den Blå Planet. Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013
Tekster og skilte på Den Blå Planet Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013 Udstillingsfolk vil gerne have tekster - vi har nemlig noget på hjertet! Supplerer den visuelle
Læs mereHvad gemmer der sig i Hajsøen?
1/9 Hvad gemmer der sig i Hajsøen? Sammenhæng: Vi tager på ture til Hajsøen, hvor fisker med net og undersøger vores krible-krable fangst. Vi medbringer opslagsbøger og bestemmelsesduge, så vi kan finde
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereInformationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES
KOPIMAPPE A BIOLOGISYSTEMET THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN Biologisystemet Kopimappe A 1. udgave, 1. oplag 2004 2004 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København
Læs mereDISSEKTION AF EDDERFUGL
DISSEKTION AF EDDERFUGL Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Nationalpark Vadehavet hører til ét af de 10 vigtigste vådområder i verden. Faktisk er Vadehavet det vigtigste sted for kystfuglene på Den Østatlantiske
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereFang en krabbe. Husk redningsvest!
Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereBestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.
Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person
Læs merestege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?
Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereKØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING
KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs merelow-res Pdf - only for viewing! Produktet er minium holdbart 2 år fra produktionsdato påtrykt emballagen. Batchnummer er påtrykt emballagen.
Colors : CYAN MAGENTA YELLOW BLACK LABMC_7030_F_PacTec ADVARSEL Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer (H410). Vær opmærksom på, at arbejdstilsynet har regler for arbejdets udførelse
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereBiotechnology Explorer. Protein Fingerprinting
Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved
Læs mereDyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne
Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereCpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1
CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine
Læs mereGrundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse
Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5
Læs mereFøde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.
Blodrød hedelibel Latinsk navn: Sympetrum sanguineum Engelsk navn: Ruddy Darter Klasse: Insekter Orden: Guldsmede Familie: Libeller Blodrød hedelibel er almindeligt udbredt over hele landet. Den lever
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereLivet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Læs mereGREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den
GREEN SCREEN ALSION Undervisningshæfte Skolebesøg den 20.9.2019 Foto i dette hæfte er brugt med tilladelse fra Green Screen Eckernförde og Pixabay. Der henvises til undervisningsressourcer på DanskeDyr.dk
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mere