Udgifterne til bolig sluger SU en
|
|
|
- Kirsten Steensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har råd til at betale, hvor meget de betaler for at bo samt hvor stor en del af SU en der går til boligudgifter. De væsentligste resultater er: Marts 2013 Hver fjerde eller godt studerende har op til eller under deres uddannelse oplevet at stå uden bolig De studerende, der på nuværende tidspunkt er bosat i København by, har i højere grad end studerende bosat andre sted end København oplevet at stå uden bolig en eller flere gange 67 procent er enige eller helt enige i, at det er vanskeligt at finde en bolig, de har råd til at betale dette gælder særligt studerende bosat i København For de studerende på mellemlange videregående uddannelser udgør boligudgiften i gennemsnit 96 procent af deres SU-indtægt, mens bachelorerne i gennemsnit bruger 79 procent af deres SU på bolig og kandidaterne ikke kan få dækket deres boligudgifter af SU-indtægten Resultaterne stammer fra to undersøgelser, som DeFacto har gennemført i samarbejde med henholdsvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Epinion: AE-rådet har leveret analysen Registerbaseret karakteristik af studerende. Analysen belyser boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang, indkomstforhold mv. for de unge, som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse Epinion har på baggrund af en spørgeramme udarbejdet af redaktionen bag DeFacto indsamlet svar blandt studerende i alderen år. Svarene er repræsentative for den samme gruppe unge, der er belyst i registeranalysen. De to undersøgelser kan derfor i et vist omfang kombineres Spørgsmål vedrørende indhold kan rettes til: Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf Wenche Marit Quist på [email protected]/ Spørgsmål vedrørende metode kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på [email protected]/ Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på [email protected]/ Undersøgelserne har en række hovedtemaer, som er afrapporteret i seks faktaark. Hovedtemaerne er: Karakteristik af unge under uddannelse Udgifterne til bolig sluger SU en Budgettet balancerer men tandlægen må vente De studerende må låne til de faste udgifter Krisen har også ramt de studerende De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde 1
2 Af Tabel 1 fremgår det, hvilke boligtyper de studerende bor i. Knap halvdelen bor i lejebolig enten tidsbegrænset eller med ubegrænset lejetid, mens 17 procent bor på kollegium eller i ungdomsbolig. 18 procent bor i en ejer- eller andelsbolig, mens 13 procent stadigt bor hjemme. Tabel 1: Hvilken type bolig, bor du i. Tidsbegrænset lejebolig (herunder fremleje) 6% Lejebolig med ubegrænset lejetid 42% Kollegie/ungdomsbolig 17% Forældrekøb 3% Ejerbolig/andelsbolig 18% Jeg bor hos mine forældre 13% Andet, angiv gerne hvad: 2% Hver fjerde (26 procent) eller godt studerende har op til eller under deres uddannelse oplevet at stå uden bolig. Studerende på lange videregående uddannelser både bachelor og kandidatstuderende har i højere grad end de studerende på en faglig uddannelse oplevet at stå uden bolig en eller flere gange. Figur 1: Har du optil eller under din uddannelse oplevet at stå uden bolig? Opdelt på uddannelse De studerende, der på nuværende tidspunkt er bosat i København by, har i højere grad end studerende bosat andre sted end København oplevet at stå uden bolig en eller flere gange, idet 34 procent i København mod 23 procent i det øvrige Danmark har oplevet at stå uden bolig. Dem, der har oplevet at stå uden bolig, har i perioderne uden bolig primært boet hos deres forældre samt venner og anden familie. 2
3 Figur 2: Hvor boede du, da du stod uden bolig (gerne flere svar). 67 procent er enige eller helt enige i, at det er vanskeligt at finde en bolig, de har råd til at betale, mens 18 procent hverken er enige eller uenige og 15 procent er uenige eller helt uenige. Her er der dog ret store geografiske forskelle, idet studerende i København by i højere fra end studerende bosat på Fyn, Nordjylland, Sydjylland, Vest- og Sydsjælland, Vestjylland og Østjylland er enige i, at det er vanskeligt at finde en bolig, de har råd til at betale. Tabel 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er generelt vanskeligt at finde en bolig, jeg har råd til at betale? Opdelt på geografi Fyn København by Københavns omegn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland Enig eller helt enig 58% 82%* 71% 61% 68% 58% 63% 56% 61% 67% Hverken enig eller uenig 22% 12% 17% 16% 24% 24% 14% 15% 24%^ 21% Uenig eller helt uenig 21%^ 6% 13% 23%^ 7% 18% 24%^ 29%^ 14% 12% *Signifikant forskellig fra Fyn, Nordjylland, Sydjylland, Vest- og Sydsjælland, Vestjylland og Østjylland ^Signifikant forskellig fra København by De studerende, der oftest har underskud eller balance på deres konto ved månedens udgang, er i højere grad enige i, at der er vanskeligt at finde en bolig, de har råd til at betale, sammenlignet med dem, der oftest har overskud på kontoen ved månedens udgang. 3
4 Figur 3: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er generelt vanskeligt at finde en bolig, jeg har råd til at betale? Opdelt efter balance i økonomien. De studerende, der i nogen eller høj grad bekymrer sig om deres økonomiske situation, er i langt højere grad enige i, at det er vanskeligt at finde en bolig, de har råd til at betale sammenlignet med dem, der i mindre grad eller slet ikke bekymrer sig om deres økonomiske situation. Figur 4: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er generelt vanskeligt at finde en bolig, jeg har råd til at betale? Opdelt efter bekymring om økonomisk situation? 4
5 Udgifterne til bolig varierer en del, når der deles op på geografi. De studerende, der er bosat i Østjylland, har den højeste gennemsnitlige udgift til bolig 1, idet de i gennemsnit betaler kroner pr. måned til bolig (inkl. afdrag på boliglån, el, vand, varme m.m., men ekskl. boligstøtte). Omvendt har de studerende bosat på Fyn den laveste udgift til bolig, idet de i gennemsnit betaler kroner pr. måned. Figur 5: Gennemsnitlige* boligudgifter opdelt efter geografi *5% Trimmed Mean Tabel 3 viser, hvor meget boligudgiften udgør af indtægten fra SU. De studerende på fagligt grundforløb bor i høj grad hjemme, og derfor udgør deres gennemsnitlige udgift til bolig kun 25 procent af deres SUindtægt. For de studerende på mellemlange videregående uddannelser udgør boligudgiften i gennemsnit 96 procent af deres SU, mens bachelorerne i gennemsnit bruger 79 procent af deres SU på bolig og kandidaterne ikke kan få dækket deres boligudgifter af SU-indtægten. Tabel 3. Boligudgiftens andel af SU Boligudgifter (1) SU (2) Andel Tømrer eller murer, grundforløb % Lærer eller sygeplejerske % Djøfer eller ingeniør, bachelor % Djøf eller ingeniør, kandidat % (102) 1: Fra tabel 1 i temaark 5 for tømrer/murer på grundforløb er beløbet beregnet 2: Fra Tabel 11 i AE-analyse 1 Gennemsnitlig udgift blandt dem, der har en udgift til bolig. 5
Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
Faktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Faktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Faktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet
Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:
Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Undersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Stigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 [email protected] Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Del 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Erhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Nyuddannede djøferes kompetencer
Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4
Studielivsundersøgelse 2018
Ref. EMB/- 29.10.2018 Studielivsundersøgelse 2018 Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2018 og havde fokus på flere forhold blandt de studerende, bl.a. studiejob, økonomi og uddannelseskvalitet. 1 Hovedkonklusioner
STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU
STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Flytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Analyse af førstegangskøbere
8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Danskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Pendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Ansøgning om bolig. Boligerne Eksempler på boligstørrelser og husleje
Ansøgning om bolig Ønsker du at søge bolig igennem Herlev Kommunes boliganvisning, skal du udfylde ansøgningsskemaet og aflevere det til Borgerservice eller sende det sammen med evt. dokumentation til
Hvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Forældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen
Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde
En artikel fra KRITISK DEBAT Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 15. maj 2006 Den aktuelle arbejdsløshed Ledighedsprocenten er faldet fra 5,0 til 4,8 %.
2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY. Januar 2016. Side 1 af 8
2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY Januar 2016 Side 1 af 8 Om FSR survey FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
