Afgangsprojekt E11. Hovedrapport. Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgangsprojekt E11. Hovedrapport. Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood"

Transkript

1 Hovedrapport Afgangsprojekt E11 Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood Rasmus Pedersen (s083437) Ingeniørstuderende på DiplomByg DTU

2 Afgangsprojekt Efterår Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood Rasmus Pedersen (s083437) 11. Januar

3 1. Forord Nærværende rapport er udarbejdet af Rasmus Pedersen, ingeniørstuderende ved Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet. Projektets overordnede tema er projektering af Boligbyggeri i massivt træ, hvor der er valgt at arbejde med boligbyggeriet på Ved Bommen 31, 2820 Gentofte, bestående af 8 nye lejligheder fordelt over 3 etager. Det afleverede materiale består af hovedrapporten, med tilhørende bilagsrapport, hvor uddybende beregninger fremgår, samt et bilagsblad med konstruktionstegninger. Der vil gennem projektet blive henvist til referencelisten efter nummerering i beslag (firkantet parentes). Eksempelvis ville følgende sætning iht. afsnit [1] være en henvisning til afsnit i Teknisk Ståbi 20. udgave 2009, Teknisk forlag. Projektet er udarbejdet i perioden September 2011 til Januar

4 2. Resumé Nærværende projekt omhandler projekteringsdelen af et 3 etages boligbyggeri, beliggende ved Ved Bommen 31, 2860 Gentofte. Bygningen udføres som en skivebygning med massive CLT træelementer som den bærende del af konstruktionen. Idet bygningen er eftervist for stabilitet overfor maksimal vindbelastning og vandret masselast, og de bærende elementer er eftervist ved anvendelsestilstand, brudtilstand og ulykkestilstand for 60 minutters standard brand, kan bygningen udføres som følger. Tagkonstruktion og etageadskillelse mellem 1.- og 2. sal udføres med CLT 182 L5s massivt træ som bærende elementer. Etageadskillelsen mellem stuen og 1. sal udføres med CLT 165 L5s massivt træ som bærende elementer. De bærende indervægge udføres med CLT 97 L3s massivt træ som bærende elementer. Og endelig udføres facaderne med CLT 138 L5s massivt træ som bærende elementer. Over vinduesåbninger, hvor facade elementerne kun måler 170mm vil det være nødvendigt at indlægge en limtræsbjælke. Alle elementer er fastgjort med BMF vinkelbeslag fra producenten Strongtie 1, med undtagelse af limtræsbjælker som fastgøres til facaden med Larsen bolte. The following bachelor thesis is about the design part of a 3 story apartment house, situated at Ved Bommen 31, 2860 Gentofte. The building is constructed as a shear wall structure, with solid timber elements as the structural part of the construction. As the construction is proven stabile to maximum wind load and vertical mass load, and the solid elements is checked for serviceability limit states, ultimate limit states and a, accidental design situation if the construction is exposed to 60 minutes of standard fire, the construction can constructed as follows. Roof construction and horizontal division between first and second floor constructed with CLT 182 L5s solid timber elements. Horizontal division between ground floor and first floor is constructed with CLT 165 L5s solid timber elements. Structural inner walls are constructed with CLT 97 L3s solid timber elements. Finally the front is constructed with CLT 138 L5s solid timber elements. Above window frames, where elements in the front only measures 170mm, it will be necessary to insert a beam of glued laminated timber. All elements are fastened with BMF angle fittings produced by Strongtie, with the exception of the beam in glued laminated timber which is fastened to the front with Larsen bolts

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé Indledning Forudsætninger Belastninger Egenlast (G) Nyttelast (N) Snelast (S) Vindlast (V) Formfaktorer for vind på lodrette vægge Formfaktorer for vind på fladt tag Masselast Lastfordeling Lastkombinationer Anvendelsestilstande Brudtilstande Ulykkestilstande Fordeling af vandret last Fordeling af lodret last Vindstabilitet Vindbelastning på tværs af bygning Skivevirkning Stabilitet Vind på langs af bygning Delkonklusion Tagkonstruktion Tagelement Nedbøjning Bæreevne Tagelement Nedbøjning Bæreevne Delkonklusion Etageadskillelse Etagedæk Element Nedbøjning Bæreevne Svingning

6 9.2. Etagedæk Element Nedbøjning Bæreevne Svingning Delkonklusion Bærende indervægge Bærende indervæg Element Bærende indervæg Element Delkonklusion Facade Facade Element Facade Element Delkonklusion Bjælker Bjælke - Element Nedbøjning Bæreevne Bjælke Element Nedbøjning Bæreevne Bjælke Element Nedbøjning Bæreevne Delkonklusion Samlinger Fastgørelse af etageadskillelse Simpelt understøttet Fastgørelse af etageadskillelse Simpelt understøttet med udkragning Fastgørelse af limtræsbjælke Delkonklusion Konklusion Referenceliste

7 Bilagsliste Bilag 1: Opstilling af relevante laster Bilag 2: Beregninger for vindstabilitet Bilag 3: Beregninger for tagkonstruktionen Bilag 4: Beregninger for Etageadskillelser Bilag 5: Beregninger for bærende indervægge Bilag 6: Beregninger for facade Bilag 7: Beregninger for bjælker Bilag 8: Beregninger for samlinger Bilag 9: U-værdier fra Rockwools Energy program Bilag 10: Konstruktionstegning Fundaments plan Bilag 11: Konstruktionstegning Plan - stuen Bilag 12: Konstruktionstegning Plan - 1. sal Bilag 13: Konstruktionstegning Plan - 2. sal Bilag 14: Konstruktionstegning Plan - Tagkonstruktion Bilag 15: Konstruktionstegning Snit A-A og B-B Bilag 16: Konstruktionstegning Snit C-C og D-D Bilag 17: Konstruktionstegning Snit E-E og F-F Bilag 18: Konstruktionstegning Snit G-G og H-H 6

8 3. Indledning Kant Arkitekter har udarbejdet projektforslag og hovedprojekt for opførelsen af 8 nye attraktive boliger fordelt på 3 etager på Ved Bommen 31. Intentionen bag projektet var at bygge et hus af høj arkitektonisk kvalitet, som tilføjer området et friskt pust. Ved at placere ejendommen tæt på vejen med en markant facade, forstærkes helhedsindtrykket af vejforløbet, og volumenmæssigt fungerer bygningen flot sammen med de andre huse. Huset er tilbagetrukket med en afstand fra vejen, så murkronen og det flade tag kommer under højdegrænsen. Huset danner ramme om 8 lejligheder på mellem m2. Der lægges vægt på lys og gode rumlige kvaliteter, både inde og ude. Boligerne er indrettet med store åbne opholdsrum og har alle store altaner/terrasser med store vindues/dørpartier, som giver flotte lysindfald. 2 Projektforslaget fra Kant Arkitekter er for nyligt opført som en skivebygning, hvor de bærende elementer er dimensioneret med letbeton. Bygningen er udført med en udkraget flad tagkonstruktion, og en udkraget etageadskillelse mellem 1.- og 2. sal. Nærværende projekt fastholder i konceptet med skivebygningen, men elementerne udskiftes med massive træelementer. Bygningen udføres med massive CLT (Cross Laminated Timber) 3 elementer fra producenten Stora Enso 4. Elementerne er sammensat med hhv. 3, 5 eller 7 lag krydsede grantræs lameller, i C24 konstruktionstræ. Elementerne kan spænde op til 16m og bestilles med maksimal bredde på op til 2,95m. Nedenstående figur illustrerer princippet ved et 5-lags CLT element hentet fra producents hjemmeside 5. Idet lamellerne er sammensat på kryds og tværs, kan der dimensioneres helt uden træk vinkelret på fiberretningen, idet der altid vil være ét eller flere lag lameller hvis fiberretning vil være parallel med trækkraften. I nærværende projekt, der omhandler projekteringsdelen af konstruktionen, vil der blive redegjort for den samlede stabilitet overfor maksimal vindlast og vandret masselast. Desuden udvælges kritiske elementer i tagkonstruktionen og etageadskillelserne, kritiske elementer som vægelementer, både for bæreende indervægge og for facader. Der vil desuden blive redegjort for hvordan elementer fastgøres mod vandret og lodret last. Alle bærende Elementerne kontrolleres i anvendelsestilstand, hvor det er relevant, brudtilstand og i ulykkestilstand for 60 minutters standard brand. De relevante konstruktionsdele i byggeriet eftervises samtidig for varmeisolering, luftlydsisolation og trinlydsniveau. 2 Projekt beskrivelse fra Kant Arkitekter

9 4. Forudsætninger For C24 konstruktionstræ gælder følgende karakteristiske styrke- og stivhedsparametre, aflæst af tabel 7.1, afsnit 7.2 [1]. f m,k f t,0,k f t,90,k f c,0,k f c,90,k f v,k E 0 E k [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] 24,00 14,00 0,50 21,00 2,50 2, For GL24h limtræ gælder følgende karakteristiske styrke- og stivhedsparametre, aflæst af tabel 7.1, afsnit 7.2 [1]. f m,k f t,0,k f t,90,k f c,0,k f c,90,k f v,k E 0 E k [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] 24,00 16,50 0,40 24,00 2,70 2, I følgende rapport regnes der med konsekvensklasse CC2, normal kontrolklasse, anvendelsesklasse 1 for elementer der ikke er udsat for nedbør (etagedæk og bærende indervægge), samt anvendelsesklasse 2 for de elementer der kan være udsat for nedbør (tagkonstruktion og facade/ gavl). Dette medfører følgende konstanter. Modifikationsfaktorer for anvendelsesklasse 1 + 2, iht. tabel 3.1, kapitel 3 [13]. K mod P-last = 0,60 K mod M-last = 0,80 K mod K-last = 0,90 K mod Ø-last = 1,10 Deformationsfaktor for anvendelsesklasse 1 og 2, iht. tabel 3.2, kapitel 3 [13]. K def = 0,60 K def = 0,80 For konsekvensklasse og kontrolklasse, bliver værdierne iht. tabel 4.1, afsnit [1] og vejledende tekst under tabel 7.2, afsnit [1]. K FI = 1,00 γ m (for konstruktionstræ) = 1,35 γ m (for limtræ) = 1,30 De regningsmæssige styrke- og stivhedsparametre bestemmes ved formel 2.14, afsnit [13]. Der regnes med karakteristiske styrkeværdier for branddimensionering, idet resttværsnitsmetoden anvendes. Ved brandundersøgelse, gælder følgende indbrændingshastighed, aflæst af tabel 3.1, afsnit 3.4 [14]. β n (for konstruktionstræ) = 0,80 mm/min β n (for limtræ) = 0,70 mm/min Alle bolte og gevindstænger udføres i bolteklasse 8.8. Iht. tabel 3.1, afsnit 3 [10] medfører dette den karakteristiske flydespænding og trækstyrke. 8

10 f yb = 640 MPa f ub = 800 MPa Byggeriet skal naturligvis overholde en række krav mht. varmeisolering. U-værdier for de relevante konstruktionsdele opstilles og sammenlignes med mindsteværdien for varmeisoleringen iht. BR10. Disse værdier aflæses af tabel på hjemmeside 6. Ydervægge og kældervægge mod jord = 0,30 W/m²K Etageadskillelser og skillevægge = 0,40 W/m²K Tagkonstruktion = 0,20 W/m²K Byggeriet skal opføres så dette overholder alle myndighedskrav mht. lydisolering. For boliger anses lydisolationskravene at være opfyldte, når de udføres som klasse C i DS 490. Vægge mellem lejlighedsskel skal opfylde krav mht. luftlydsisolation (R w), mens dæk mellem lejlighedsskel samtidig skal overholde krav mht. trinlydsniveau (L n,w). Værdierne kan aflæses af tabel 2.32, afsnit [1] for almindeligt beboelses byggeri. R w 55 db L n,w 58 db 6 9

11 5. Belastninger 5.1. Egenlast (G) Egenvægten for hvert enkelt element i byggeriet fastsættes ud fra egenvægten af det massive træelement, samt et bidrag fra diverse isoleringer, beklædninger mm.. Egenvægten af de massive elementer kan iflg. producenten sættes til 5kN/m³. Alle elementer beklædes med ét eller flere lag af 12,5mm branddygtige gipsplader (Knauf fireboards) 7. Følgende tabeller angiver den karakteristiske egenvægt for de bærende elementer i konstruktionen. Materiale: Tagkonstruktion Tabel 5.1. Egenvægt [kn/m²] Udvendig Beklædning (Tagpap) 0,05 25mm Krydsfiner 0,15 350mm mineraluld m. 45x375mm kilespær pr. 500mm (1 o hældning fra tagmidte) 0,20 CLT 182 L5s (5 lags massivt krydselement) 0,91 45mm mineraluld m. 45x45mm konstruktionstræ pr. 900mm 0,10 2 lag branddygtige gipsplader (Knauf fireboard) 0,30 Sum 1,71 Materiale: Etagedæk Mellem stuen & 1. sal Tabel 5.2 Egenvægt [kn/m²] 22mm svømmende parket gulv 0,15 150mm Sundolitt 0,10 CLT 165 L5s (5 lags massivt krydselement) 0,83 45mm mineraluld m. 45x45mm konstruktionstræ pr. 900mm 0,05 Ét lag branddygtig gipsplade (Knauf fireboard) 0,15 Sum 1,28 Materiale: Etagedæk Mellem 1.- & 2. sal Tabel 5.3 Egenvægt [kn/m²] 22mm svømmende parket gulv 0,15 150mm Sundolitt 0,10 CLT 182 L5s (5 lags massivt krydselement) 0,91 45mm mineraluld m. 45x45mm konstruktionstræ pr. 900mm 0,05 Ét lag branddygtig gipsplade (Knauf fireboard) 0,15 Sum 1,

12 Materiale: Etagedæk ved badeværelse/ terrasse Tabel 5.4 Egenvægt [kn/m²] 22mm klinker/ 21mm hårdtræ på 19mm strøer 0,30 50mm selv nivellerende beton 1,00 100mm Sundolitt 0,80 CLT 165/182 L5s (5 lags massivt krydselement) 0,83/0,91 45mm mineraluld m. 45x45mm konstruktionstræ pr. 900mm 0,05 Èt lag branddygtig gipsplade (Knauf fireboard) 0,15 Sum 2,41/2,49 Materiale: Bærende indervægge Tabel 5.5 Egenvægt [kn/m²] 2 x 2 lag branddygtige gipsplader (Knauf fireboard) 0,60 75mm mineraluld m. 45x75mm konstruktionstræ pr. 900mm (på begge sider) 0,14 CLT 97 L3s (3 lags massivt krydselement) 0,49 Sum 1,23 Materiale: Facader Tabel 5.6 Egenvægt [kn/m²] 25mm udvendig brædde beklædning 0,15 100mm mineraluld m. 45x125mm konstruktionstræ pr. 900mm 0,08 CLT 138 L5s (5 lags massivt krydselement) 0,69 75mm mineraluld m. 45x75mm konstruktionstræ pr. 900mm 0,07 2 lag branddygtig gipsplade (Knauf fireboard) 0,30 Sum 1,29 Hvor egenvægten ikke virker til gunst, vil der også være en fladelast fra lette skillevægge. Værdien sættes til 0,50kN/m² og medregnes som fladelast over hele etagedækket, med undtagelse af badeværelse og terrasse. Trappens egenvægt sættes til 1,00kN/m² Nyttelast (N) Nyttelasten aflæses af tabel 6.2 afsnit 6.3 [7], hvor kategorien er defineret ved arealer til boligformål og tilsvarende i tabel 6.1, samme afsnit. I følgende tabel angives de karakteristiske værdier for nyttelaster på hhv. etageadskillelser, altaner og trapper. Nyttelast Tabel 5.7 Fladelast Punktlast [kn/m²] [kn] Etageadskillelser 1,50 2,00 Altaner 2,50 2,00 Trapper 3,00 2,00 q k Q k 11

13 5.3. Snelast (S) Iht. afsnit 5.2 [8], skal snelasten betragtes for følgende 2 lastarrangementer: - Jævnt fordelt snelast på tage - Omfordelt snelast på tage Hvor den karakteristiske snelast er defineret i samme afsnit med følgende udtryk: Nedenstående tabel angiver ovenstående faktorer til bestemmelse af den karakteristisk snelast. Tabel 5.8 Formfaktor µ 1 Eksponeringsfaktor - C e Termisk faktor - C t Karakteristisk terrænværdi - s k 0,80 1,00 1,00 0,90 kn/m² Hvor formfaktoren er aflæst af tabel 5.2 afsnit 5.3 [8], for taghældning mellem 0 o og 30 o. Eksponeringsfaktoren er aflæst af tabel 5.1 afsnit 5.2 [8], for område med normal topografi, mens den termiske faktor iht. afsnit 5.2 [8] er sat til 1,0 for tagkonstruktioner med termisk overførsel 1,0 W/m²K. Den karakteristiske terrænværdi er defineret i afsnit [1]. 0,80 1,00 1,00 0,90 / ² 0,72 / ² 0,50 0,80 1,00 1,00 0,90 / ² 0,36 / ² For lastarrangement med jævnt fordelt snelast, skal ovenstående værdi på 0,72 anvendes over hele længden. Ved omfordelt snelast på tage, skal begge værdier anvendes, på hver sin halvdel af den samlede længde Vindlast (V) Vindtryk på udvendige overflader bestemmes iht. afsnit 5.2 [9] ved følgende udtryk: Hvor, - q p(z e) er det maksimale hastighedstryk - C pe er formfaktoren for det udvendige tryk. Beregninger for det maksimale hastighedstryk, fremgår af bilag 1, side 4 og bliver som følger. 0,63 / ² Formfaktorer for vind på lodrette vægge Formfaktorer for udvendigt vindtryk på lodrette vægge, i bygninger med rektangulær grundplan, aflæses af tabel 7.1, afsnit [9]. Der kan interpoleres lineært for mellemliggende værdier af h/d. Nedenstående tabel angiver formfaktorerne i forhold til vindbelastning på facade og gavl. Værdierne er bestemt ved interpolation ved forholdet mellem højde og bredde af bygningen. Beregningerne fremgår af bilag 1, side

14 Formfaktorer Tabel 5.9 h/d ρ D E A B C Vindbelastning på facade 0,99 0,85 0,68-0,42-1,02-0,68 - Vindbelastning på gavl 0,41 0,85 0,61-0,29-1,02-0,68-0,43 Nedenstående figurer illustrerer i hvilke områder de forskellige formfaktorer virker, for vindbelastning på hhv. facade og gavl, samt hvor de angriber. Figur 5.1 Zone inddeling for vind på lodrette vægge Formfaktorer for vind på fladt tag Flade tage defineres som tage med en hældning mellem vandret, i intervallet -5 o α 5 o. Taget inddeles i zoner som angivet på nedenstående figur. Formfaktorer aflæses af tabel 7.2, afsnit [9], hvor der for zone I regnes med både positiv og negativ faktor. Der skal altså regnes med tryk og sug i denne zone, alt efter hvilke tilfælde der dimensioneres for. Figur 5.2 Zone inddeling for vind på fladt tag Bygningen udføres med en brystning over tagkonstruktionen. Faktorerne aflæses altså ud fra tagtype med brystning, hvor der interpoleres lineært ved forholdet mellem afstanden fra JOF til tagkonstruktionens øverste kant, og højden af brystningen. Nedenstående tabel angiver størrelsen på de forskellige formfaktorer. Beregninger fremgår af bilag 1, side 5. 13

15 Formfaktorer Tabel 5.10 h p/h F G H I sug I tryk Vindbelastning på fladt tag 0,05-1,40-0,90-0,70-0,20 0,20 Afstanden e, er defineret som mindste værdi af b eller 2h. Værdien er beregnet i bilag 1, side 5 til 19200mm Masselast Masselasten bestemmes iht. tabel 4.5, afsnit 4.4 [1] som 1,5 % af konstruktionens samlede egenvægt, og variable laster. Masselasten virker som vandret last, og er kun dimensionsgivende såfremt denne er større end den vandrette vindlast. Masselasten kan ikke regnes at virke samtidig med vindlasten. 1,5% Nedenstående tabel angiver egenvægten af konstruktionens forskellige elementer, samt afstand fra JOF til angrebspunkt (tyngdepunkt). Beregninger fremgår af bilag 1, side 6-7. Vandret masselast Tabel 5.11 Elementtype Last Angrebspunkt fra JOF [kn] [mm] Facade 6, ,00 Gavl 3, ,00 Gennemgående indervægge 6, ,00 Etagedæk - mellem stuen og 1. sal 9, ,00 Etagedæk - mellem 1. sal og 2. sal 11, Tagkonstruktion 6, ,00 14

16 6. Lastfordeling 6.1. Lastkombinationer I følgende afsnit defineres de forskellige lastkombinationer der anvendes ved anvendelsestilstande og brudtilstande, samt ulykkestilstande i forbindelse med brand. Anvendelsestilstande vil kun være nødvendigt til dimensionering af etagedæk, tagkonstruktion og bjælker, da denne kombination anvendes til beregning af nedbøjninger. Brudtilstande og ulykkestilstande anvendes for alle elementerne Anvendelsestilstande Anvendelsestilstande defineres iht. afsnit [13]. Følgende formel anvendes til bestemmelse af totale nedbøjning. - U fin = U fin,g + U fin,q1 + U fin,qi Hvor, - U fin,g = U inst,g(1 + k def) For den permanente last G - U fin,q1 = U inst,q1(1 + Ψ 2,1k def) For den ledende variable last Q 1 - Q fin,qi = U inst,qi(ψ 0,i + Ψ 2,ik def) For de øvrige variable laster - Ψ : er reduktionsfaktoren ift. hvilken variabel last der regnes med aflæses af tabel 4.6, afsnit 4.4 [1]. - K def : som defineret i rapportens afsnit 4, i forhold til den tilhørende anvendelsesklasse Brudtilstande Brudtilstande defineres iht. tabel 4.4, afsnit 4.4 [1]. -, 1,2 (P-last) -, 1,0 1,5 0,45 0,45 (M-last) -, 1,0 1,5, 1,50 0,45 (K-last) -, 1,0 1,5, 1,50 (Ø-last) Hvor, - K FI : som defineret i rapportens afsnit 4 for konsekvensklasse CC2. - Ψ 0,1 : reduktionsfaktoren for nyttelasten. Aflæses af tabel 4.6, afsnit 4.4 [1] for kategori A. - α n : Etagereduktionsfaktor defineret på side 141, afsnit 4.4 [1] Ulykkestilstande ,50 0,75 2 Lastkombination for ulykkestilstand (efter brand), defineres iht. formel 6.11b, afsnit [6] - 1,0 1,0,,, 15

17 6.2. Fordeling af vandret last Vandrette laster fra vind og masselast optages gennem etagedæk og tagkonstruktion, og føres herfra til stabiliserende vægge ved skivevirkning, hvorfra de føres til fundament og bæredygtig jord. Halvdelen af vindbelastning mellem stuen og 1. sal optages direkte af fundament, mens resterede anvendes til bestemmelse den maksimale forskydning og det væltende moment Fordeling af lodret last Den lodrette last fordeles til de bærende indervægge samt facader/ gavle. Fordelingen sker i forhold til etagedæk og tagkonstruktionens spændretning 8, hvor lasten fordeles ligeligt til hver understøtning. De vægge der ikke virker som direkte understøtning, vil stadig være påvirket af lodret last, svarende til elementerne i etagedæk/ tagkonstruktions bredde. Fordelingsretning af de lodrette laster er illustreret af nedenstående skitse. Her angiver de blå pile, de vægge der kun optager den lodrette last fra skivernes bredde, mens de røde pile angiver lasten til de vægge der virker som direkte understøtning. Figur 6.1 Lodret last fra tagkonstruktion Figur Lodret last fra 2. salen 8 Jf. figur 7.2 og 7.3 for illustration 16

18 Figur 6.3 Lodret last fra 1. salen 17

19 7. Vindstabilitet Følgende afsnit omhandler bygningens bæreevne i forhold til maksimal vindbelastning. Vinden angriber langs facaden eller gavlen, hvor denne fordeles mellem hvert enkelt dæk/ tagkonstruktion. Herfra føres lasten videre til stabiliserende vægge ved skivevirkning, som fører lasten til fundament og bæredygtigt jordlag. Vind på tværs af bygningen optages af bærende indervægge, og gavle der er parallelle med vindretningen. For vind på langs af bygningen er dette naturligvis omvendt. Såfremt vindlasten kan overføres ved skivevirkning, kan bygningens samlede bæreevne, i forhold til den samlede forskydning og det væltende moment, bestemmes. Figur 7.1 fordeling af vindlast på facade Ovenstående figur illustrerer hvordan vindbelastningen fordeles til hvert etagedæk. Der dimensioneres med dominerende vindlast, med størrelse som defineret i rapportens afsnit 5.4 og som fremgår af bilag 1, side 4-5. Nedenstående tabel angiver størrelsen af vindbelastningen på hhv. facade og gavl, samt den maksimale forskydning og det væltende moment for vindbelastning på hhv. tværs- og langs af bygningen. Tabellen angiver desuden størrelsen af den maksimale forskydning og det væltende moment fra den vandrette masselast. Beregninger fremgår af bilag 2, afsnit 1. Belastning Tabel 7.1. Vindbelastning Maksimal Forskydning Væltende moment [kn/m²] [kn] [knm] Vind på tværs af bygning 1,5 x (0,43kN/m² + 0,26kN/m²) = 1,04 216, ,76 Vind på langs af bygning 1,5 x (0,38kN/m² + 0,18kN/m²) = 0,84 74,56 442,08 Vandret masselast ,46 252,61 Forskydning og moment fra vandret masselast er mindre end forskydning og moment fra vind på hhv. tværs- og langs af bygningen, hvorfor denne ikke vil være dimensionsgivende. Nedenstående figur illustrerer hvordan etagedæk og tagkonstruktion spænder i forhold til afstand og retning. 18

20 Figur 7.2 Tagkonstruktion Figur 7.3 Etagedæk mellem 1. & 2. sal : Bærende/ stabiliserende indervægge : Bærende/ stabiliserende facader : Retning og længde på etagedæk og tagkonstruktion Dæk mellem stuen og 1. sal spænder med samme retninger som illustreret på figur Vindbelastning på tværs af bygning Følgende afsnit omhandler bygningens bæreevne mht. vindbelastning på tværs af bygningen. I følgende afsnit, undersøges muligheden for at overføre vindlast på facade til stabiliserende vægge ved skivevirkningen. Såfremt dette er muligt, bestemmes forskydningsmodstanden og det stabiliserende moment ved det samlede bidrag fra de gennemgående vægge, parallelle med vindretningen. Beregningerne tager udgangspunkt i den kritiske last på etagedæk og tagkonstruktion, som angivet af nedenstående tabel. Beregninger fremgår af bilag 2, afsnit 1, side 2. Linielast fra vind på facade Tabel 7.2. Betegnelse [kn/m] Terrændæk q h0,vind : 1,035kN/m² x ½ x 3,115m = 1,61 Etagedæk - mellem stuen & 1. sal q h1,vind : 1,035kN/m² x ½ x (3,115m + 3,347m) = 3,34 Etagedæk - mellem 1. & 2. sal q h2,vind : 1,035kN/m² x ½ x (3,347m + 3,548m) = 3,57 Tagkonstruktion q h3,vind : 1,035kN/m² x ½ x 3,548m = 1,84 Last Skivevirkningen eftervises for det udkragede etagedæk mellem 1.- og 2. sal da vindlasten er størst ved dette niveau. Skivevirkningen eftervises også for dækket mellem stuen og 1. sal, idet tværsnittet er mindre for dette element. Til sidst eftervises skivevirkningen for tagkonstruktionen, da spændvidden udskiller sig relativt ift. etageadskillelserne (jf. figur 7.2). 19

21 Skivevirkning Nedenstående figurer angiver de skiver som undersøges i følgende afsnit. Dækket, skraveret med lilla, spænder på tværs af vindretningen. Denne eftervises derfor i forhold til elementets bredde. Elementer kan som nævnt i afsnit 3, bestilles med en maksimal bredde på 2950mm, hvorfor denne værdi anvendes. Figur 7.4 Kritiske skiver De skraverede skiver på figur 7.4 eftervises for bøjningsbrud, forskydningsbrud og træk parallelt med fiberretningen, som illustreret af figur til højre. Da lamellerne i elementerne er sammensat på kryds og tværs, vil tryk- og trækkraften skiftevis angribe vinkelret på fiberretningen og parallelt med fiberretningen. Skiven dimensioneres, så vindbelastningen optages af de lameller der angribes vinkelret på fiberretningen. På denne måde kan det maksimale moment optages ved bøjningsstyrke, og trækkraften optages ved styrken for træk parallelt med fiberretningen. Skiven dimensioneres således at lamellerne hvor kraften angriber vinkelret på fiberretningen, skal optage den samlede last. På denne måde undgår man træk vinkelret på fiberretningen, hvor styrkeværdien er væsentlig mindre end de resterende. Elementer skal spænde sådan, at flest mulige lameller spænder i deres længde retning. Da de bærende elementer i tagkonstruktionen og i etagedækket er opbygget med 5 lag lameller, skal 2 af disse altså optage trækkraften. Opbygningen af skiven, og tykkelse på diverse lameller kan aflæses på producentens hjemmeside 9 Følgende tabel angiver udnyttelsesgraden mht. bøjnings- & forskydningsbrud, samt træk i fiberretningen. Skiverne er nummereret ift. figur 7.4, fra højre til venstre. Beregninger fremgår af bilag 2, afsnit 3, side 6-8. Skivevirkning - Udnyttelsesgrad Tabel 7.3. Udnyttelsesgrad Skivenr. Last Bøjning Forskydning Træk kn/m σ m,d / f m,d σ v,d / f v,d σ t,90,d / f t,90,d 1 3,57 0,001 0,03 0, ,34 0,002 0,04 0, ,84 0,001 0,01 0,002 Da udnyttelsesgraden for alle skiver, ved alle tilfælde er overholdt, kan vind på facade overføres til stabiliserende vægge ved skivevirkning. 9 Antal lameller og tilhørende tykkelser kan aflæses af producents hjemmeside

22 Stabilitet I nærværende afsnit bestemmes bygningens samlede forskydningsmodstand og det stabiliserende moment. Bæreevnen bestemmes som det samlede bidrag fra alle de gennemgående og ubrudte vægge parallelt med vindretningen. Bygningen forankres til fundament med M14 gevindstænger. Den samledes bæreevne bestemmes derfor ved den samlede egenvægt, og bidraget fra forankringerne. Iht. tabel 4.4, afsnit 4.4 [1] skal egenvægten multipliceres med 0,90, svarende til 90%, når denne virker til gunst. De stabiliserende vægge for vind på facaden er fremhævet i nedenstående figur. Figur 7.5 Stabiliserende vægge Vindlast angriber hvert felt, som punktlast i feltets toppunkt. Halvdelen af vinden på facaden i stue-etagen antages at blive optaget direkte af fundament. Den resterende højde, multipliceret med det tilhørende lastopland og den maksimale vindbelastning, defineret i rapportens tabel 7.1., udgør punktlasten til hvert enkelt felt. Størrelsen på hver punktlast, bliver derfor som angivet i nedenstående tabel. Beregninger fremgår af bilag 2, afsnit 4, side 9. Punktlast fra vind på facade Tabel 7.4. Betegnelse Punktlast [kn] Q 1,vind : 1,035kN/m² x 8,453m x ½ x 8,056m = 35,24 Q 2,vind : 1,035kN/m² x 8,453m x ½ x (8,056m + 5,128m) = 57,67 Q 3,vind : 1,035kN/m² x 8,453m x ½ x (5,128m + 2,856m) = 34,93 Q 4,vind : 1,035kN/m² x 8,453m x ½ x (2,856m + 2,843m) = 24,93 Q 5,vind : 1,035kN/m² x 8,453m x ½ x (2,843m + 5,323m) = 35,72 Q 6,vind : 1,035kN/m² x 8,453m x ½ x 5,323m = 23,29 I henhold til side 13v i notat 04 [3], opsamles belastningerne til vederlagsniveau, og der foretages en spændingseftervisning i dette niveau. Da den horisontale last er størst ved vægfelt 2,undersøges spændingerne for denne. For at undgå tryk vinkelret på fiberretningen, eftervises bæreevne på samme måde som forrige afsnit. 2 lag lameller dimensioneres til at optage den samlede spænding. 21

23 Figur 7.6.a Figur 7.6.b Den statiske model bliver som illustreret af ovenstående figur 7.6.a mens vederlagsspændingerne bestemmes iht. arealerne illustreret af figur 7.6.b. Følgende tabel angiver udnyttelsesgraden for vederlagsspændingerne. Da forskydning i princippet kan gå om hjørner, bestemmes udnyttelsesgraden for tryk parallelt med fiberretningen i forhold til største værdi af σ og τ. Beregninger fremgår af bilag 2, afsnit 4, side 11. Vederlagsspændinger Tabel 7.5. Egenvægt Vandret last Moment a Tryk Forskydning [kn] [kn] [knm] [mm] [MPa] [MPa] 80,34 57,67 179, ,96 0,69 Udnyttelsesgrad ,06 0,34 Spændingerne er altså langt fra kritiske. Derfor antages de resterende felter at overholde ovenstående betingelser. Dermed kan bæreevnen bestemmes. Forankringernes bidrag bestemmes ved forbindelsens forskydningsstyrke og boltens udtrækningsstyrke. Forskydningsstyrken bestemmes iht. formel 8.9, afsnit [12], mens udtrækningsstyrken iht. afsnit [12] bestemmes som mindste værdi af boltens trækstyrke eller bæreevnen for spændeskiven. Boltens trækstyrke bestemmes ved tabel 3.4, afsnit 3.6 [11]. Følgende tabel angiver størrelsen af forankringens styrker, hvor den dimensionsgivende, er markeret med rødt. Beregninger fremgår af bilag 2, afsnit 4, side Forankringsstyrker Tabel 7.6. Styrkeretning Bæreevne - Karakt. Bæreevne - Regn.m. [kn] [kn] Forskydningsstyrke : 0,4 x 23,35MPa x 165mm x 14mm = 21,58 - : 1,15 x KVROD(2 x Nmm x 23,35MPa x 14mm) = 14,08 11,47 Udtrækningsstyrke : 0,9 x 800MPa x 115mm² = 82,80 - : 3 x 0,50MPa x (PI/4 x (120mm)²) = 17,07 13,91 Forskydningsmodstanden bestemmes som samlede egenvægt på hvert felt multipliceret med den regningsmæssige friktionskoefficient 10 for træ mod beton. Momentet bestemmes herefter ved moment om det ene forankringspunkt. Følgende 2 tabeller angiver størrelsen af bygningens bæreevne mht. vindbelastning på facaden. Beregningerne fremgår af bilag 2, afsnit 4, side Forskydningsmodstand Tabel 7.7 Felt Egenvægt Forskydn.modstand nr. [kn] [kn] 1 93,56 93,56kN x 0,8 x 0,5 = 37, ,34 80,34kN x 0,80 x 0,5 = 32, ,40 157,4kN x 0,80 x 0,50 = 62, ,04 67,04kN x 0,8 x 0,50 = 26,82 Sum - : 37,42kN + 32,14kN + 62,96kN + 26,82kN + 16 x 11,47kN = 305,44kN 10 Aflæst på side 57, afsnit [2] 22

24 Stabiliserende moment Tabel 7.8 Felt Forskydn.modstand Stab. moment nr. [kn] [knm] 1 37,42 37,42kN x ½ x 8,776m + 13,91kN x 8,776m = 286, ,14 32,14kN x ½ x 6,675m + 13,91kN x 6,675m = 200, ,96 62,96kN x ½ x 13,984m + 13,91kN x 13,984m = 634, ,82 26,82kN x ½ x 6,852m + 13,91kN x 6,852m = 187,20 Sum = 1308,32 I forhold til maksimale forskydning og væltende moment, defineret i tabel 7.1., bliver udnyttelsesgraden for hhv. forskydningsmodstand og stabiliserende moment, 0,71 og 0,98. Der er altså ikke risiko for stabilitetssvigt Vind på langs af bygning Det antages at bygningen har tilstrækkelig stabilitet for vind på langs af bygningen. Masselasten er som angivet i tabel 7.1., for lav til at være dimensionsgivende, hvorfor den samlede forskydning og det væltende moment bestemmes af vindbelastningen, der altså er væsentlig lavere end for vind på facaden. De stabiliserende vægge i længderetningen, der i øvrigt er mange af (jf. figur 7.5.), bør derfor være mere end tilstrækkeligt til at optage forskydning og moment fra vindbelastningen Delkonklusion Skiverne i etageadskillelserne/ tagkonstruktionen udnyttes maksimalt med følgende i forhold til skivevirkningen. - Udnyttelse af skive ved maksimalt moment 0,2% - Udnyttelse af skive ved træk parallelt med fiberretningen 1,0% - Udnyttelse af skive ved maksimal forskydning 4,0% Der er altså ingen problemer ved at overføre den vandrette vindlast til stabiliserende vægge gennem skivevirkning. Vederlagsspændingerne for de stabiliserende vægge udnyttes maksimalt med følgende. - Tryk parallelt med fiberretning 6,0% - Forskydning ved vederlagsniveau 34,0% Bygningen udnyttes derfor som følgende i forhold til den totale forskydningsmodstand og det stabiliserende moment. - Udnyttelse af forskydningsmodstand 71% - Udnyttelse af stabiliserende moment 98% Der er derfor ingen risiko for stabilitetssvigt. 23

25 8. Tagkonstruktion Tagkonstruktionen opbygges med CLT 182 L5s som bærende element. Sammensætningen af denne type fremgår af nedenstående tabel/ figur 11. Tabel 8.1 De bærende elementer i tagkonstruktionen skal som bekendt optage de variable sne- og vindlaster, samt den samlede egenvægt. De kritiske elementer, som illustreret af nedenstående figur, eftervises for maksimal spænding i forhold til bøjnings- og forskydningsbrud. Det maksimale moment opdeles i træk- og trykkraft som optages af de lameller hvor fiberretningen er parallel med kraften. Elementer skal spænde sådan, at flest mulige lameller spænder i deres længderetning. For tagkonstruktion gælder derfor, at tryk- og træk skal optages af øverste og nederste lag (jf. figur i tabel 8.1). Figur 8.1 Kritiske elementer i tagkonstruktionen Da sug fra vindbelastningen, defineret i tabel 5.10, afsnit lavere end tagkonstruktionens egenvægt, negligeres denne i følgende afsnit. Elementer eftervises desuden for nedbøjning mht. grænseværdierne defineret i tabel 7.21, afsnit [1], samt i tabel 7.2, afsnit 7.2 [13]. For udkragede konstruktioner gælder halvdelen af følgende grænseværdier. - Egenlast, uden pilhøjde = l / Karakteristisk snelast = l / Karakteristisk vindlast = l / Samlet nedbøjning = l / 250 l / Hentet fra producents hjemmeside

26 Følgende tabel angiver størrelse for lastkombinationerne i anvendelsestilstand. Størrelsen er defineret iht. afsnit Anvendelsestilstande Tabel 8.2 Betegnelse k def Red.faktor Fladelast Ψ 0 Ψ 2 [kn/m²] LK Anv.,G 0, : 1,71kN/m² x (1 + 0,8) = 3,08 LK Anv.,S 0,80 0,30 0,00 : 0,72kN/m² x (1 + 0 x 0,8) = 0,72 LK Anv.,V 0,80 0,30 0,00 : 0,63kN/m² x 0,2 x (0,3 + 0 x 0,8) = 0,04 De maksimale spændinger som følge af den maksimale forskydning og det maksimale moment, bestemmes ved lastkombinationerne defineret i nedenstående tabel. Ø-last er ikke defineret da bidraget fra vindtrykket er væsentlig mindre end bidraget fra snelast. Der er desuden angivet 2 kombinationer for K-last hvor den ene tager højde for omfordelt snelast. Størrelsen for hver kombination, er defineret iht. afsnit Brudtilstande - Tabel 8.3 Betegnelse K FI Fladelast [kn/m²] LK brud,1 1,00 : 1,2 x 1,71kN/m² x 1 = 2,05 LK brud,3.1 1,00 : 1,71kN/m² x 1 + 1,5 x 0,72kN/m² x 1 = 2,79 1,00 : 0,45 x 0,63kN/m² x 0,2 x 1 = 0,06 LK brud,3.2 1,00 : 1,71kN/m² x 1 = 1,71 1,00 : 1,5 x 0,72kN/m² x 1 = 1,08 1,00 : 1,5 x 0,5 x 0,72kN/m² x 1 = 0,54 1,00 : 0,45 x 0,63kN/m² x 0,2 x 1 = 0,06 Spændingsundersøgelse efter standard brand bestemmes ved nedenstående lastkombination. Størrelsen for kombinationen, er defineret iht. afsnit Ulykkestilstand Tabel 8.4 Betegnelse Ψ 2 Fladelast [kn/m²] LK brand 0,00 : 1,0 x 1,71kN/m² + 1,0 x 0,0 x 0,72kN/m² = 1,71 Med tagkonstruktionens opbygning, som defineret i afsnit 5.1, tabel 5.1 kan varmeisoleringen bestemmes ved Rockwools energy design 12. Værdien er bestemt til 0,11 W/(m²K) hvilket er tilstrækkeligt i forhold til grænseværdien på 0,20 w/(m²k), som defineret i afsnit 4. Programmet har desuden vurderet at der ikke vil være risiko for kondens. Data og resultater fra programmet fremgår af bilag 9, side Tagelement 1 Elementet, markeret med den blå pil, spænder fra facade til facade, og regnes derfor simpelt understøttet i begge ender. Elementet skal optage egenvægten af tagkonstruktionen, og fladelasten herpå. Vindtrykket bevirker kun over halvdelen af elementets længde (jf. afsnit ). Elementets bæreevne eftervises pr. løbende meter Nedbøjning Nedbøjning for egenlast og karakteristisk snelast bestemmes ved formel 3.3, afsnit [1]. Nedbøjning for karakteristisk vindlast antages at være ubetydelig i forhold til den samlede nedbøjning, hvorfor denne negligeres. Følgende tabel angiver størrelsen for elementets nedbøjning. Beregninger fremgår af bilag 3, side

27 Nedbøjning - Tagelement 1 - Tabel 8.5 Nedbøjning [mm] Egenlast : 18,44 > l / 400 = 17,75mm Karakteristisk snelast : 4,31 < l / 400 = 17,75mm Nedbøjning : 22,75 < l / 300 = 23,67mm Nedbøjning for egenlast overholder altså ikke den definerede grænseværdi. Elementet eftervises alligevel for forskydning, moment og trækkraft. Såfremt disse er overholdt, udføres tagkonstruktionen med det valgte element. Princippet vil være tilladeligt, idet grænseværdierne for nedbøjning kun er anbefalede værdier. Især da elementet overholder grænseværdien for den samlede nedbøjning Bæreevne Nærværende afsnit omhandler elementets udnyttelse mht. maksimal forskydning, maksimalt moment og tilhørende trækkraft. Forskydningen bestemmes ved momentligevægt omkring den en understøtning, mens det maksimale moment bestemmes ved snit i bjælken i det punkt hvor forskydningen er lig med 0. Trækkraften bestemmes ved maksimale moment divideret med den indre momentarm. Følgende tabel angiver størrelsen på forskydningen, momentet og trækkraften i nederste lamel lag, samt den tilhørende udnyttelsesgrad. Alt sammen for lastkombination LK brud,1 (P-last). Beregninger fremgår af bilag 3, side 4-5. Udnyttelsesgrad for P-last Tabel 8.6 Forskydningskraft Moment Træk Spænding Udnyttelsesgrad [kn] [knm] [kn] [MPa] Forskydning : 7, ,06 0,05 Moment : - 12,92-2,34 0,22 Træk i fiberretning : ,29 2,20 0,35 Nedenstående figurer illustrerer hhv. lastkombination LK brud,3.1 og LK brud,3.2 for dominerende snelast (K-last). Figur 8.2 Lastkombination LKbrud,3.1 & LKbrud,3.2 Følgende tabel angiver største forskydningskraft, moment og trækkraft for lastkombinationerne LK brud,3.1 og LK brud,3.2 samt den tilhørende udnyttelsesgrad. Beregninger fremgår af bilag 3, side Udnyttelsesgrad for K-last Tabel 8.7 Forskydningskraft Moment Træk Spænding Udnyttelsesgrad [kn] [knm] [kn] [MPa] Forskydning : 10, ,08 0,05 Moment : - 17,76-3,22 0,20 Træk i fiberretning : ,86 3,02 0,32 Til sidst er udnyttelsesgraden bestemt for det reducerede tværsnit efter en standard brand. Idet resttværsnitsmetoden anvendes, kan det effektive resttværsnit bestemmes ved formel 4.1, afsnit [14]. Her bestemmes den tænkte indbrændingsdybde (d char,n) ved formel 3.2, afsnit [14], hvor tiden reguleres iht. reglerne 26

28 defineret i afsnit [14]. Indbrændingens begyndelse bestemmelse altså ved formel 3.11, afsnit [14], hvorfor den samlede tid, elementet er udsat for direkte brand bliver ,8 14. Til sidst er konstanten d 0 givet som 7mm, mens faktoren k 0 bestemmes iht. figur 4.2, afsnit [14]. Den reducerede højde bestemmes derfor ved nedenstående udtryk. 0,80 / 7 Udnyttelsesgraden er angivet af nedenstående tabel. Beregninger fremgår af bilag 3, side 6. Udnyttelsesgrad for ulykkestilstand Tabel 8.8 Forskydningskraft Moment Træk Spænding Udnyttelsesgrad [kn] [knm] [kn] [MPa] Forskydning : 6, ,05 0,02 Moment : - 10,78-2,06 0,09 Træk i fiberretning : ,29 2,09 0, Tagelement 2 Elementet spænder fra indervæg til facade med en udkragning på 1800mm. Elementet skal optage egenvægten af tagkonstruktionen og fladelasten herpå. Da elementet i princippet dækker over halvdelen af tagkonstruktionen ved dennes placering, regnes vindtrykket at virke over hele længden. Elementets bæreevne eftervises pr. løbende meter Nedbøjning Nedbøjningen bestemmes ved det virtuelle arbejdes princip, hvor en fiktiv kraft P = 1, sættes på det sted, hvor nedbøjningen ønskes beregnet. Den fiktive momentkurve for denne regnes (M*). Derefter kan nedbøjningen på det ønskede sted findes ved følgende udtryk. Hvor M er den aktuelle momentkurve fra belastningen. Integralet af produktet af den aktuelle momentkurve og den fiktive momentkurve, kan enten løses analytisk, eller med numerisk integration. Da det kun er muligt at løse denne via numerisk integration i Excel, er dette valgt. Ved nok intervalpunkter vil hver strækning kunne betragtes som et trapez, og arealet under kurven kan derved regnes ud fra formlen til at beregne arealet af trapez. Integrallet bestemmes derfor ved nedenstående udtryk. 1 2 Nedbøjningen bestemmes ved kanten af udkragningen og midt på den understøttede del. Værdierne sammenlignes med den tilsvarende længde for udkragningen og den understøttede del. 27

29 Følgende tabel angiver størrelse af nedbøjningen for egenlasten, den karakteristiske snelast og den karakteristiske vindlast, samt den samlede nedbøjning, ved kanten af udkragningen og midt på den understøttede del. Beregninger fremgår af bilag 3, side Nedbøjning Tagelement 2 Tabel 8.9 Nedbøjning Nedbøjning Simpelt understøttet Udkraget fast indspændt [mm] [mm] Egenlast : 3,28 < l / 400 = 12,63mm 1,93 < l / 800 = 2,25mm Karakteristisk snelast : 0,77 < l / 400 = 12,63mm 0,46 < l / 800 = 2,25mm Karakteristisk vindlast : 0,03 < l / 250 = 20,20mm 0,01 < l / 500 = 3,60mm Nedbøjning : 4,08 < l / 350 = 14,43mm 2,40 < l / 700 = 2,57mm Bæreevne Tabeller i følgende afsnit angiver udnyttelsesgraden for tagelement 2 i forhold til maksimal forskydning, maksimalt moment og største trækkraft. Værdierne bestemmes ved samme princip som beskrevet i afsnit Figur Lastkombination LKbrud,3.1 & LKbrud,3.2 Ovenstående figurer illustrerer lastkombinationerne med jævnt fordelt og omfordelt snelast. Følgende 3 tabeller angiver udnyttelsesgraden for hhv. P-last, K-last og ulykkestilstand. Beregninger fremgår af bilag 3, side Udnyttelsesgrad for P-last Tabel 8.10 Forskydningskraft Moment Træk Spænding Udnyttelsesgrad [kn] [knm] [kn] [MPa] Forskydning : 9, ,08 0,07 Moment : - 4,98-0,90 0,08 Træk i fiberretning : ,57 0,85 0,14 Udnyttelsesgrad for K-last Tabel 8.11 Forskydningskraft Moment Træk Spænding Udnyttelsesgrad [kn] [knm] [kn] [MPa] Forskydning : 13, ,11 0,07 Moment : - 6,92-1,25 0,08 Træk i fiberretning : ,43 1,18 0,11 Udnyttelsesgrad for ulykkestilstand Tabel 8.12 Forskydningskraft Moment Træk Spænding Udnyttelsesgrad [kn] [knm] [kn] [MPa] Forskydning : 7, ,07 0,03 Moment : - 4,16-0,79 0,03 Træk i fiberretning : ,21 0,81 0,06 28

30 8.3. Delkonklusion Følgende opsummering af afsnit 8, angiver den maksimale udnyttelse i forhold til forskydning, bøjning og træk parallelt med fiberretningen for de bærende elementer i tagkonstruktionen. Nedbøjning for skiverne overholder alle grænseværdier, som defineret i afsnittets indledning. - Udnyttelse af skivens styrke ved forskydning 7,0% - Udnyttelse af skivens styrke ved bøjning 8,0% - Udnyttelse af skivens styrke ved træk parallelt med fiberretningen 14% De bærende elementer i tagkonstruktionen overholder dermed de nødvendige krav, som defineret i indledningen af afsnittet, idet alle elementer også er dimensioneret med tilstrækkelig bæreevne efter 60 minutters standard brand. 29

31 9. Etageadskillelse Etagedækket opbygges med CLT 165 L5s som bærende element. Sammensætningen af denne type fremgår af nedenstående tabel/ figur 13. Tabel 9.1 De bærende elementer i etagedækket skal som bekendt optage den bundne, variable nyttelast, samt den samlede egenvægt. De kritiske elementer, som illustreret af nedenstående figur, eftervises for maksimal spænding i forhold til bøjnings- og forskydningsbrud. Det maksimale moment opdeles i træk- og trykkraft som optages af de lameller hvor fiberretningen er parallel med kraften. Der sikres, at elementer spænder sådan, at flest mulige lameller spænder i deres længderetning. For etageaskillelsen gælder derfor, at tryk- og træk skal optages af øverste og nederste lag (jf. figur i tabel 9.1). Figur 9.1 Kritiske elementer i etageadskillelserne Elementerne eftervises desuden for maksimal nedbøjning mht. grænseværdien angivet af tabel 7.2, afsnit 7.2 [13]. For udkragede konstruktioner, gælder halvdelen af følgende grænseværdi. - Samlet nedbøjning = l / 300 Elementet, markeret med den røde pil, eftervises ved nyttelasten for bolig. Elementet, markeret med den blå pil, eftervises ved nyttelasten for altan/ terrasser, samt evt. snelast. Til sidst eftervises svingningskriteriet for etageadskillelsen. Impulshastigheden for bjælkelaget, skal iht. afsnit [2] være mindre end (100fz-1), hvor værdien z iht. samme afsnit sættes til 1%, mens resonansfrekvensen f bestemmes ved formel 7.5, afsnit 7.3 [13]. Følgende tabel angiver størrelse for lastkombinationerne i anvendelsestilstand for begge elementer. Størrelsen er defineret iht. afsnit Hentet fra producents hjemmeside

32 Anvendelsestilstande Tabel 9.2 Element Betegnelse k def Red.faktor Fladelast Ψ 0 Ψ 2 [kn/m²] Rød LK Anv.,G.1 0, : 1,36kN/m² x (1 + 0,6) = 2,18 LK Anv.,G.2 0, : 2,50kN/m² x (1 + 0,6) = 3,99 LK Anv.,N.1 0,60-0,20 : 1,50kN/m² x (1 + 0,2 x 0,6) = 1,68 LK Anv.,N.2 0,60-0,20 : 2,50kN/m² x (1 + 0,2 x 0,6) = 2,80 Blå LK Anv.,G 0, : 2,41kN/m² x (1 + 0,8) = 4,34 LK Anv.,N 0,80-0,20 : 2,50kN/m² x (1 + 0,2 x 0,8) = 2,90 LK Anv.,S 0,80 0,30 0,00 : 0,72kN/m² x (0, x 0,8) = 0,22 Spændingsundersøgelsen bestemmes ved lastkombinationerne defineret i nedenstående tabel. Størrelsen for hver kombination, er defineret iht. afsnit Brudtilstande - Tabel 9.3 Element Betegnelse K FI Fladelast [kn/m²] Rød LK brud,1.1 1,00 : 1,2 x 1,36kN/m² x 1 = 1,63 LK brud,1.2 1,00 : 1,2 x 2,50kN/m² x 1 = 2,99 LK brud,2.1 1,00 : 1,36kN/m² x 1 + 1,5 x 1,5kN/m² x 1 = 3,61 LK brud,2.2 1,00 : 2,50kN/m² x 1 + 1,5 x 2,5kN/m² x 1 = 6,25 Blå LK brud,1 1,00 : 1,2 x 2,41kN/m² x 1 = 2,89 LK brud,2 1,00 : 2,41kN/m² x 1 + 1,5 x 2,5kN/m² x 1 = 6,16 LK brud,3 1,00 : 2,41kN/m² x 1 + 1,5 x 0,72kN/m² x 1 = 3,49 Spændingsundersøgelse for elementerne efter standard brand, bestemmes ved nedenstående lastkombination, defineret iht. rapportens afsnit Ulykkestilstande Tabel 9.4 Element Betegnelse ψ 1 Fladelast [kn/m²] Rød LK brand,1 0,30 : 1,0 x 1,36kN/m² + 1,0 x 0,3 x 1,5kN/m² = 1,81 LK brand,2 0,30 : 1,0 x 2,50kN/m² + 1,0 x 0,3 x 2,5kN/m² = 3,25 Blå LK brand 0,30 : 1,0 x 2,41kN/m² + 1,0 x 0,3 x 2,5kN/m² = 3,16 Med etageadskillelsens opbygning, som defineret i afsnit 5.1, tabel 5.2 kan varmeisoleringen bestemmes ved Rockwools energy design. Værdien er bestemt til 0,16 W/(m²K) hvilket er tilstrækkeligt i forhold til grænseværdien på 0,40 W/(m²K), som defineret i afsnit 4. Programmet har desuden vurderet at der ikke vil være risiko for kondens. Data og resultater fra programmet fremgår af bilag 9, side Etageadskillelsens trinlydsniveau, bestemmes som regel ved måling med en standardiseret bankemaskine. Idet dette ikke er muligt, antages værdien at være tilstrækkelig når der anvendes 150mm sundolitt med trinlydsdæmpning. Etageadskillelsens luftlydsisolation kan tilnærmelsesvis defineres ved tabel 3.14, afsnit 3.6 [2] idet der antages at være linearitet startende fra 0,0. På denne måde kan linjens ligning for isolationen opstilles og sammenlignes med elementet i etageadskillelsens egenvægt. Luftlydsisolationen bliver da, idet der regnes med elementet mellem stuen og 1.sal ,69 0, / ³ 57! 31

33 9.1. Etagedæk Element 1 Elementet, markeret med den røde pil på figur 9.1, spænder fra indervæg til facade med en udkragning på 1800mm. Elementet skal optage egenvægten af etagedækket både for alm. dæk og terrasse, og fladelasten herpå. Elementets bæreevne eftervises pr. løbende meter Nedbøjning Nedbøjningen bestemmes endnu engang ved det virtuelle arbejdes princip. Nedbøjningen bestemmes ved kanten af udkragningen og midt på den understøttede del. Værdierne sammenlignes med den tilsvarende længde for udkragningen og den understøttede del. Idet den variable nyttelast ikke nødvendigvis er maksimal på den understøttede del, samtidig med den udkragede del, og omvendt, regnes nedbøjningen med nyttelast på en af længderne og ½ nyttelast på resterende. Princippet antages at være tilladeligt, da maksimal nyttelast over hele længden i princippet vil opveje hindanden og dermed reducere nedbøjningen. Følgende tabel angiver størrelsen af den maksimale nedbøjning ved kanten af udkragningen og midt på den understøttede del, idet der regnes med ækvivalent last på elementet. Beregninger fremgår af bilag 4, side 5-7. Nedbøjning Etagedæk Element 1 Tabel 9.5 Nedbøjning Nedbøjning Simpelt understøttet Udkraget fast indspændt [mm] [mm] Nedbøjning : 3,39 < l / 300 = 16,83mm 2,37 < l / 600 = 3,00mm Bæreevne Nærværende afsnit omhandler spændingsundersøgelser for maksimal forskydning, moment og trækkraft i nederste lamel lag. Maksimal forskydning bestemmes ved momentligevægt omkring den ene understøtning, mens det maksimale moment bestemmes ved snit i bjælken i det punkt hvor forskydningen er lig med 0. Trækkraften bestemmes ved momentet divideret med den indre momentarm. Følgende tabeller angiver størrelsen af forskydning, moment og træk i fiberretningen, med tilhørende udnyttelsesgrad for lastkombination LK brud,1 (P-last), LK brud,2 (M-last), samt for ulykkestilstand. Det effektive resttværsnit efter standard brand, bestemmes ved resttværsnitsmetoden med samme betingelser som defineret i afsnit Beregninger for følgende tabel, fremgår af bilag 4, side 7-9. Udnyttelsesgrad for etagedæk - Element 1 - Tabel 9.6 Forskydning Moment Træk τ d σ m,d σ t,0,d Udnyttelsesgrad [kn] [knm] [kn] [MPa] [MPa] [MPa] [τ d/f v,d] [σ d/f m,d] [σ t,0,d/f t,0,d] P-last : 10,46 4,84 34,57 0,09 0,88 0,82 0,08 0,08 0,13 M-last : 22,37 10,13 72,36 0,18 1,83 1,72 0,12 0,13 0,21 Ulykkestilstand : 11,46 5,27 33,12 0,12 1,53 8,72 0,05 0,06 0,62 32

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner ILLUVIK/det gode hus til familie og venner 2 x modul med 2 2 værelseslejlighed = 4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2 værelseslejlighed 2 x modul med 3 værelseslejlighed =4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

By og Byg Dokumentation 041 Merværdi af dansk træ. Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14

By og Byg Dokumentation 041 Merværdi af dansk træ. Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14 By og Byg Dokumentation 4 Merværdi af dansk træ Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K4 Merværdi af dansk træ Redaktion: Erik Brandt By og Byg Dokumentation 4 Statens Byggeforskningsinstitut 3

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Bygningen og dens omgivelser. Sven Krabbenhøft. Jan Kirchner

Titelblad. Synopsis. Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Bygningen og dens omgivelser. Sven Krabbenhøft. Jan Kirchner 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S Bygningen og dens omgivelser Jens Hagelskjær Ebbe Kildsgaard Sven Krabbenhøft Jan Kirchner Projektperiode:

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa Aabenraa den 02.09.2014 Side 1 af 16 Bygherre: Byggesag: Arkitekt: Emne: Forudsætninger: Tønder Kommune Løgumkloster Distriktsskole Grønnevej 1, 6240 Løgumkloster Telefon 74 92 83 10 Løgumkloster Distriktsskole

Læs mere

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Design of a concrete element construction - Trianglen

Design of a concrete element construction - Trianglen Design of a concrete element construction - Trianglen Appendiksmappen Sandy S. Bato Bygge- og Anlægskonstruktioner Aalborg Universitet Esbjerg Bachelorprojekt Appendiksmappen Side: 2 af 32 Titelblad Titel:

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Renovering af 216 boliger 2.050 A1 Projektgrundlag

Renovering af 216 boliger 2.050 A1 Projektgrundlag Afd. 10 - Grønningen Slagelse Boligselskab Renovering af 216 boliger 2.050 A1 Projektgrundlag Rådgiver: RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S Stejlhøj17, 4400 Kalundborg PROJEKT: Renovering Afd. 10 Grønningen Slagelse

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N Statisk Dokumentation Adresse: Bygherre: Humlebækgade 35, st.tv 2200 København N Matrikel nr. 4878 Ejendoms nr. 62740 Amanda Steenstrup Udført af: Güner

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet:

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet: Statiske beregninger MinAltan A/S Sag: Worsaaesvej 12 Sags nr: 2014.170 Adresse: Worsaaesvej 12, 1972 Frb. C Vedr: Etablering af altaner Dato: 20 marts 2015 Sagsnr kommune: 2014.2227 Underskrift Beregninger

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter

Læs mere

Trækonstruktioner:litteratur

Trækonstruktioner:litteratur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 2 8.30-9.15 Trækonstruktioner 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Beregning af trækonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgave Kursusholder Poul Henning

Læs mere

COLUMNA. Registrering

COLUMNA. Registrering COLUMNA Grebet Lys blikfang visdom Intelligence is like a light. The more intelligent someone is, the brighter the light Der ønskes en bro over Anker Engelundsvej I den østlige ende, som kan lukke det

Læs mere

Bilag. 1 Titelblad. B4-1-f09 Projekt: Ny fabrikationshal på Storstrømvej i Kjersing, Esbjerg N Bilag Bygherre: KH Smede- og Maskinfabrik A/S

Bilag. 1 Titelblad. B4-1-f09 Projekt: Ny fabrikationshal på Storstrømvej i Kjersing, Esbjerg N Bilag Bygherre: KH Smede- og Maskinfabrik A/S Bilag Bilag 1 Titelblad Side 1 af 126 Bilag 2 Indholdsfortegnelse 1 Titelblad... 1 2 Indholdsfortegnelse... 2 3 Forord... 4 4 Indledning... 4 5 Problemformulering... 10 6 Områdebeskrivelse... 10 7 Tegninger...

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Trækonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-1

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ A.1 PROJEKTGRUNDLAG Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ Nærværende projektgrundlag omfatter kun bærende konstruktioner i stueplan. Konstruktioner for kælder og fundamenter er projekteret af Stokvad

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København

Læs mere

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag Plus Bolig Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG Bind A1 Projektgrundlag PROJEKT Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig Bind A1, Projektgrundlag

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365 Bjælkeoptimering Opgave # Titel: Bjælkeoptimering Afleveret: 005.0.0 Version: Revideret: 005..07 DTU-kursus: Underviser: Studerende: 968 Optimering, ressourcer og miljø Niels-Jørgen Aagaard Teddy Olsen,

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Scalabygningen Vurdering af bærende konstruktioner COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sagsnr

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System 2012, Grontmij BrS2001112 ISOVER Plus System Indholdsfortegnelse Side 1 Ansvarsforhold... 2 2 Forudsætninger... 2 3 Vandrette laster... 3 3.1 Fastlæggelse af vindlast... 3 3.2 Vindtryk på overflader...

Læs mere

Model: Carport m. værksted Sags nr. 2006-12 Byggesag: Sortsøvej 10-Herlev Dok.Nr. Beskrivelse af konstruktion der beregnes Fodrem i østside af carport, bestående af 2 stk sammenlimet 45X95mm konstruktionstræ

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Hüttemann Limtræ - meget mere end standardlimtræ

Hüttemann Limtræ - meget mere end standardlimtræ Hüttemann Limtræ - meget mere end standardlimtræ Profile - din sikre leverandør af byggematerialer Hüttemann Hüttemann er meget mere end standardlimtræ. En stor del af produktionen ligger i dag på dæk-

Læs mere

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet PROGRAM Hvad er Skandinavisk Spændbeton KORT! Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet Lidt om A/S

Læs mere

Finnforest Kerto. indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke M 16 BSH 12/(4-36) Kerto Q 69. Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp

Finnforest Kerto. indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke M 16 BSH 12/(4-36) Kerto Q 69. Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp M 16 BSH 12/(4-36) Finnforest Kerto Kerto Q 69 indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke Bulldog 75 Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp 100 69 60 Stålrør 42/3,2 Finnforest højteknologi i

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Dokumentationsrapport 2008-12-08 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com U D V I

Læs mere

Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og som eftervisning af et færdigt opført byggeri

Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og som eftervisning af et færdigt opført byggeri Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen og som eftervisning af et færdigt opført byggeri Gruppe B7d-5 Bachelorprojekt 5. januar 2012 Stabilitetsberegning af et parcelhus i projekteringsfasen

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:

Læs mere

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Lastkobinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Nu er henholdsvis den karakteristiske egenlast, last, vindlast, snelast nyttelast bestet for bygningens tre dele,, eedækkene kælderen. Derfor opstilles der

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. maj 2015 14/10726-2 Charlotte Sejr cslp@vd.dk 7244 2340 VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Hytte projekt. 14bk2a. Gruppe 5 OLE RUBIN, STEFFEN SINDING, ERNEERAQ BENJAMINSEN OG ANDREAS JØHNKE

Hytte projekt. 14bk2a. Gruppe 5 OLE RUBIN, STEFFEN SINDING, ERNEERAQ BENJAMINSEN OG ANDREAS JØHNKE OLE RUBIN, STEFFEN SINDING, ERNEERAQ BENJAMINSEN OG ANDREAS JØHNKE Hytte projekt 14bk2a Gruppe 5 2014 A A R H U S T E C H - H A L M S T A D G A D E 6, 8 2 0 0 A A R H U S N. Indholdsfortegnelse Beskrivelse:

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0. alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere