Sætninger 1. Foreløbig udgave

Transkript

1 Sætninger 1 Side for side-vejledning Side 4 kopiark 1 Eleverne får i opgaven forståelse for, at sætninger er små kommunikative enheder, der begynder med stort begyndelsesbogstav og afsluttes med punktum. Det er et krav i Fælles Mål, at eleverne lærer, hvad en sætning er. Baggrund og læringsmål Eleverne arbejder i opgaven med sætningskonstruktion og betydning. De skal lære at udtrykke sig i fuldstændige sætninger, som det er typisk for skriftsproget. I talesproget er det derimod almindeligt, at der forekommer ufuldstændige sætninger. Det er vanskeligt præcist at definere, hvad en sætning er. Faktisk er der i forskningen flere hundrede forskellige definitionsforsøg. Man plejer at sige, at der mindst skal være et udsagnsled og et grundled, for at man har en fuldstændig sætning. Dog regnes også sætninger med bydeform som fx Gå hjem! og Løb! for fuldstændige sætninger. Følgende sætninger er ufuldstændige: 1. Dræbt med økse. 2. Av! Eksempel 1 kaldes enten et sætningsemne eller en ellipse. Her er underforstået noget, som man kan sætte ind, så sætningen bliver fuldstændig, fx En mand blev dræbt med en økse. Eksempel 2 kaldes en sætningsækvivalent. Her er det ikke på samme måde muligt at indsætte underforståede led. Den norske skriveforsker Dagrun Gyldendal Skjelbred skriver, at bedste måde at 2014 lære, hvad en sætning er, er ved at bruge skriftsproget. Eleverne får i opgaven forståelse for, at sætninger er små kommunikative enheder, der begynder med stort begyndelsesbogstav og afsluttes med punktum. Opgaven viser endvidere eleverne, at ord optræder i relation til andre ord. Ord lagres i vores langtidshukommelse sammen med andre ord, som de hyppigt optræder sammen med. Eksempelvis er der en tæt forbindelse mellem læge og sygeplejerske, mens læge og svømmehal ikke har en tilsvarende tæt forbindelse. Man siger derfor, at læge og sygeplejerske optræder i samme ordfelt. Den menneskelige hjerne lagrer information i bestemte vidensområder. Disse vidensområder afspejler typiske situationer og typiske handlingsforløb. Man kalder disse typiske situationer og handlingers forløb for frames. Man kan fx have en frame, der hedder hus. Når man hører ordet hus, er det nærliggende at forbinde det med bygning, vægge, vinduer, døre, tag osv. Det er også muligt at have en frame, der udtrykker et handlingsforløb. Hvis man har skokøb som frame, kan man fx tænke på gå ind i forretningen, se på sko, prøve sko, gå rundt i forretningen med skoene på, tale med en ansat, skoene pakkes ind, der betales, man forlader forretningen med skoene. 17

2 Side 4 kopiark 1 Da ord knytter sig til bestemte områder eller handlingsforløb, som udgør en helhed, er det logisk, at flere ord fra et bestemt område passer godt sammen. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-3. Tal med eleverne om, at ordene sørøver, skat og skib hører til samme område, nemlig sørøveri eller sørøverhistorie. Mind eleverne om, at de skal begynde sætningen med stort, og at de skal huske at sætte punktum. Det glemmer elever nemlig tit. Eleverne må gerne bruge ordene i bøjede former, fx Sørøverne havde en skat på skibet. Tal også i denne opgave med eleverne om, at der er tale om forskellige områder med typiske ting og personer. 1. Området er politiarbejde eller forbrydelse. 2. Området er postbud på arbejde, og her er der mange eksempler på, at postbude er blevet bidt af hunde. 3. Området er frikvarter, hvor elever typisk leger med nogle af deres klassekammerater. 4. Området er klapperslange, og den er kendetegnet ved at være farlig og giftig. 5. Området er skolegård eller elever i skolegård. Her kommer det hyppigt til skænderier. 6. Området er H.C. Andersen, som er berømt for sine eventyr. 7. Området er sportsforretning, hvor det er typisk, at man køber fx fodboldstøvler. 8. Området er quiz, hvor der bliver spurgt og svaret. 9. Området er ørken, hvor der typisk vil være varmt, og hvor der normalt er sand. 10. Området er svømmehal, hvor man kan dyrke motion, hvilket er sundt. Opgave 3 Forklar eleverne, at de med fordel kan tænke på et bestemt område, fx et hus, en strand, en bil, en sandkasse, en stol, en fodboldkamp, zoologisk have eller noget andet, hvor der typisk er bestemte ting, eller hvor man foretager sig bestemte ting. Ekstraopgave Løsningsforslag 1 2 Få elever til at finde nogle nye ord, der passer godt sammen. De skal derefter skrive sætninger, der er så lange som muligt. sørøver skat skib Der er flere muligheder. Her er et eksempel: På skibet var der sørøvere og en skat. Her er der nogle forslag til sætninger, men der er mange andre: 1. politi giraf forbryder fange Politiet fangede en forbryder. 2. hund postbud bog bide Hunden bed postbuddet. 18

3 Side 4 kopiark 1 3. frikvarter bedstemor lege klassekammerater I frikvarteret leger jeg med mine klassekammerater. 4. klapperslange kuglepen farlig giftig En klapperslange er farlig, fordi den er giftig. 5. skændes skolegård vampyr elever I skolegården er der tit nogle elever, der skændes. 6. eventyr H.C. Andersen giftslange berømt H.C. Andersen er berømt for sine mange eventyr. 7. sportsforretning fodboldstøvler computer købe Vi købte fodboldstøvler i den nye sportsforretning. 8. spørge quiz te svare I quizzen skal man både spørge og svare. 9. is ørken varmt sand I ørkenen er sandet meget varmt om dagen. 10. fjernsyn svømmehal Foreløbig motion sundt udgave Jeg går i svømmehallen, fordi motion er sundt. Der er mange muligheder. Her er Gyldendal eksempler: abe bur kuglepen zoo 2. have computer træer buske 3. håndboldbane spillere vaskeklud bold 4. fjernsyn tandbørste tænder børste 5. hest fodre skoletaske gulerødder 3 19

4 Side 5 kopiark 2 Vrøvlesætninger 1 Baggrund og læringsmål Eleverne får uddybet deres indsigt i sætninger som små kommunikative enheder. Det er et krav i Fælles Mål, at eleverne ved, hvad en sætning er. Opgaven bygger videre på Sætninger 1, hvor eleverne lærte, at nogle ord hører naturligt sammen med andre ord. Det skyldes, at ordene refererer til et bestemt område. For eksempel hører læge, sygeplejerske og patient sammen, fordi de alle har med et sygehus at gøre. I Vrøvlesætninger trænes elevernes kreativitet, idet de her skal finde på ord, der ikke passer sammen i bestemte områder eller handlingsforløb. Inden for forskningen i kreativitet fremhæver man blandt andet evnen til at tænke utraditionelt eller, som det tit kaldes, at tænke divergent. Eleverne skal med andre ord lege og eksperimentere med sproget. Opgaven viser, at man kan opnå en morsom effekt ved at bryde med det forventelige. Eleverne lærer, at også vrøvlesætninger er en kommunikativ enhed, og at de skal huske at begynde med stort begyndelsesbogstav og sætte punktum. Der arbejdes videre med sætningskonstruktion, og endelig skal opgaven træne eleverne i at argumentere. Eleverne skal i opgaven Skriv en skrøne (s ) trække på den indsigt, de får i Vrøvlesætninger. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 2. I opgave 1 skal eleverne begrunde, hvorfor sætning 1 og 2 er noget vrøvl. Tal med dem om, at mus ikke er foreneligt med at være aggressiv over for en kat. Og hverken mus eller kat passer med området værktøj. Få evt. eleverne til at nævne to ord, der passer godt sammen med mus eller hammer. En sådan fremgangsmåde viser eleverne, at vores ordforråd hænger tæt sammen med, hvordan vores viden er organiseret ud fra bestemte situationer eller handlingsforløb. Forklar eleverne, at det er grunden til, at nogle ord passer godt sammen, mens andre ikke gør det. Tal med eleverne om, at området VM indebærer, at mennesker og kun mennesker er blandt deltagerne. Få evt. eleverne til at finde to ord, der passer sammen med flodhest eller VM. skal træne eleverne i at forklare, hvorfor der er tale om vrøvlesætninger. Også her kan man evt. bede eleverne om at finde to ord, der i eksempel 1-4 passer sammen med a, og to ord, der passer sammen med b. 1. a) tiger og b) skole 2. a) nyfødt barn og b) vittigheder 3. a) isbjørn og b) gågade 4. a) postbud og b) bog 20

5 Side 5 kopiark 2 Eleverne trænes i opgave 3 i divergent tænkning og kreativitet. Desuden arbejdes der med sætningskonstruktion, stort begyndelsesbogstav og punktum. Opgave 3 Få eleverne til at læse deres sætninger op i klassen. Tal i opgave 4 med eleverne om, at det er meget almindeligt, at man i humoristiske tekster netop ikke lever op til det, man normalt forventer. Humor er altså også tit forbundet med brug af divergent tænkning. Man kan få (især) fagligt stærke elever til at skrive en kort vrøvlehistorie. Fortæl eleverne, at man kan placere nogle aktører (fx mennesker eller dyr) i uvante omgivelser. Det er tit en god måde at komme i gang med en vrøvlehistorie. 1. En mus flygter, når den ser en kat. Den kan heller ikke bruge en hammer. 2. En flodhest kan ikke vinde VM i hammerkast, for den kan hverken kaste med en hammer eller deltage i VM. 1. Tigre og geder er dyr, så de går ikke i skole. Desuden ville en tiger æde et gedekid, når den bliver sulten. 2. Et nyfødt barn kan ikke tale, så det kan heller ikke fortælle vittigheder. 3. Isbjørne er vilde dyr, som ikke går rundt i en gågade. 4. Postbude gør ikke og bider heller ikke i bøger. Det gør hunde somme tider. Opgave 4 Ekstraopgave Løsningsforslag

6 Side 6 kopiark 3 Leg nummer? Navneord 1 Baggrund og læringsmål Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære forskellige ordklasser at kende. De skal i opgaven lære at definere navneord, og de skal ligeledes identificere navneord i sætninger. Navneord udgør over halvdelen af ordene i det danske sprog hvis man ser bort fra talord, som der er uendeligt mange af. Navneord er en såkaldt åben ordklasse. Det vil sige, at der løbende kommer nye ord til som fx ipad, whiteboard, smart-tv, chat, bonusbarn osv. I opgaven Navneord 2 (s ) kommer der endnu en opgave om navneord. Navneord 2 er sværere end Navneord 1. I begge opgaver arbejdes der med konkrete navneord. Eleverne lærer i Navneord 3 (s. 37), at der også findes abstrakte navneord, og at abstrakte navneord hyppigt ikke findes i flertal. I Navneord 4 (s ) lærer eleverne, at man kan danne navneord ved hjælp af afledning. I opgaven Ordklasser (s ) repeteres ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord. Viden om ordklassen navneord er en hjælp til at stave korrekt, ligesom det er en hjælp at have kendskab til ordklasser, når man lærer fremmedsprog. Nedenfor Foreløbig er der løsningsforslag til opgave udgave 1-3. I opgave 1 skal eleverne identificere navneord i konkrete sætninger. De skal bruge de tre regler øverst på Gyldendal siden, når finder navneordene Man kan få hjælp i ordlisten s , hvor 11 navneord fra opgave 1 er anført. Navneord står med rødt. Når eleverne streger første bogstav af navneordene over i felterne, er det vigtigt, at de går fra venstre mod højre. Hvis de fx har streget bogstav nummer 7 over i felterne, må de ikke bagefter gå tilbage og senere strege et af bogstaverne 1-6 over. Eleverne skal lave en quiz med navneord. Opgave 3 I opgave 3 skal eleverne føre bevis for, at de har fundet frem til navneordene i opgave 1. Opgaven skal sikre, at eleverne får sikkerhed i at anvende reglerne til klassifikation af navneord. De husker regler langt bedre, når de anvender dem eksplicit. Ekstraopgave Få eleverne til at finde et antal navneord i en af de tekster, de læser. De skal ud fra reglerne øverst s. 6 bevise, at der er tale om navneord. 22

7 Side 6 kopiark 3 Leg nummer? 1. Han lavede et maleri. 2. Hun elsker sin hamster. 3. Skriver du med blyant? 4. Jeg skriver med kuglepen. 5. Hun er spejder. 6. Han har en flot fodboldtrøje. 7. Hun har en hest. 8. De hopper på trampolin. 9. Vi er glade for vores skole. 10. Bogen er ny. 11. De drikker saftevand. Løsningsforslag 1 M H N B K A S F V H T S B N S E NAVNE Her er et eksempel: 1. Det er et dyr. 2. Dyret har fire ben og en blød pels. 3. Det kan sige mjav. Ordene med streg under i opgave 1 er navneord, fordi: 1. Man kan sætte en eller et foran ordet. 2. Ordet findes både i ental og flertal. 3. Man kan se og røre ved ordet

8 Side 7 Tankekort 1 Baggrund og læringsmål Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære at bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker. De skal i denne opgave lære, at man kan gøre emner mere overskuelige ved at anvende et tankekort også kaldet mindmap. Et tankekort har også den fordel, at man bedre kan huske noget, når det er vist i et tankekort. Tankekort, der er udviklet af englænderen Tony Buzan, passer på grund af deres grafiske struktur bedre til den menneskelige hjerne end en almindelig tekst. Et tankekort bidrager ligeledes til at skabe klarhed. I Tankekort 2 (s. 13) ser eleverne, at tankekort også kan være en hjælp, når man selv skal skrive tekster. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 2. skal lære eleverne at anvende et tankekort i praksis. Det er vigtigt, at de forstår, at det overordnede begreb er placeret i midten af tankekortet. Løsningsforslag 1 2 Eleverne får i opgave 2 træning i at argumentere. Opgaven skal samtidig vise eleverne, at der hyppigt ikke kun findes én løsning. Her er et forslag til, hvordan man kan løse opgaven: Kæledyr: hund kat hamster papegøje kanin Landbrugsdyr: gris gås ko høns hest ged får and Vilde dyr: ulv Gyldendal giraf hyæne løve leopard ørn krokodille 2014 gorilla pingvin kænguru isbjørn Her er nogle eksempler, men der er andre muligheder: 1. En hest er for nogen et kæledyr, mens det for andre er et landbrugsdyr. 2. En ged kan være et landbrugsdyr, men geder kan også leve vildt i naturen. 3. En papegøje kan være et kæledyr. Den kan også leve vildt i naturen. 4. En kanin kan være et kæledyr. Den kan også være et vildt dyr. Desuden kan en kanin være et landbrugsdyr i lande, hvor man spiser mange kaniner. 24

9 Udsagnsord 1 Side for side-vejledning Side 8 kopiark 4 Leg nummer x Fælles Mål kræver, at eleverne lærer forskellige ordklasser at kende. De skal i denne opgave få øget sikkerhed i at definere og identificere udsagnsord. Baggrund og læringsmål Udsagnsord er en af de tre vigtigste ordklasser, der består af navneord, tillægsord og altså udsagnsord. Der er tale om en såkaldt åben ordklasse, hvilket vil sige, at der løbende kommer nye udsagnsord ind i det danske sprog, som fx downloade, printe, maile, surfe, zappe og date, som er relativt nye udsagnsord i dansk. Eleverne skal forstå, at udsagnsord som regel udtrykker en handling. Af den grund taler man også om processer inden for genrepædagogikken. Der arbejdes videre med udsagnsord i Udsagnsord 2 (s. 24), hvor eleverne lærer, at udsagnsord også er kendetegnet ved, at de kan stå i forskellige tider. Senere i Dansk direkte 3 kommer der en række opgaver, hvor eleverne skal bøje udsagnsord ved at sætte dem i datid. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-3. I opgave 1 skal eleverne bruge reglen øverst på siden til at identificere udsagnsord. Når eleverne bruger felterne til at se, om de har løst opgaven korrekt, er det vigtigt, at de streger bogstaverne over fra venstre Gyldendal mod højre. Hvis fx har streget bogstav 2014 nummer 5 over, må de ikke senere gå tilbage til bogstaverne 1-4. I opgave 1 tager eleverne udgangspunkt i, at man kan sætte at eller jeg foran et udsagnsord. Eleverne skal tage udgangspunkt i handlinger og relatere dem til ordklassen udsagnsord. Opgave 3 skal vise eleverne, at man ikke kan sætte en eller et foran et udsagnsord. Gentag med eleverne, at man bruger at eller jeg i forbindelse med udsagnsord. Opgave 3 Hensigten med opgave 4 er, at eleverne bedre skal kunne huske, at udsagnsord som regel udtrykker en handling. Det styrker nemlig hukommelsen, når kroppen har været inddraget i læringen. Opgave 4 Eleverne kan finde yderligere udsagnsord i ordlisten på s Her står udsagnsord med grønt. Få elever til at finde 10 forskellige udsagnsord i en af de tekster, de læser. Det skal være udsagnsord, man kan vise med kropssprog. Ekstraopgave 25

10 Side 8 kopiark 4 Leg nummer x Løsningsforslag 1 købe læsebog bukser løbe banan gå henter bog scorer snuse kuglepen skrivebord læse tabe computer lampe vrøvler gummistøvler indhenter skole ser viskelæder K S L G H K S S O L T V L I S E SKOLE 2 3 Her er nogle forslag: gø kravle hviske ruske sluge bade græde le spise vaske nikke smaske hugge plukke røre stampe Man kan ikke sætte en eller et foran et udsagnsord. Man kan fx ikke sige en står eller et springe. 26

11 Kreativitet Side for side-vejledning Side 9 Leg nummer x Eleverne skal i opgaven få kendskab til forskellige kreativitetsteknikker. Baggrund og læringsmål Opgaven lærer eleverne, at det er vigtigt at slå den indre kritiker fra, når man arbejder kreativt. Samtidig skal de forstå, at kreativitet er noget, der kan læres systematisk. Lene Tanggaard, der er professor i kreativitet, og Christian Stadil fremhæver i bogen I bad med Picasso, at kreativitet kan trænes, og at alle kan blive bedre til kreativitet. Eleverne arbejder i opgaven med divergent tænkning, som er et centralt begreb inden for kreativitet. Man taler tit om at tænke ud af boksen, eller, som Lene Tanggaard har foreslået det, at tænke på kanten af boksen. Der er ikke løsningsforslag til opgaverne. I den første opgave skal eleverne arbejde rent associativt. Der er ingen begrænsninger. skal vise, at man kan ende hvor som helst, når der ikke er begrænsninger i form af et emne. I opgave 3 skal eleverne finde på ord, der er relevante i forhold til ordet skole. Eleverne arbejder med andre ord på at Foreløbig finde ord, der er relevante i forhold udgave til et bestemt område. Opgave 4 skal vise eleverne, at der er langt mindre variation i de ord, de fandt frem til i opgave 3, end der er i de ord, de kom Gyldendal frem til i opgave I opgave 5 udfordres eleverne, ved at de skal skrive en kort historie ud fra ord, der ikke hører naturligt sammen, dvs. ord, der tilhører forskellige områder/frames. Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Man kan vælge at finde på en historie i fællesskab i klassen. Formålet med opgave 6 er, at elevernes evne til at få idéer skal udbygges gennem øvelse. Opgaven kan løses individuelt eller i grupper. Opgave 6 27

12 Side kopiark 5 Leg nummer x Sammensatte ord 1 Baggrund og læringsmål Eleverne arbejder i denne opgave med orddannelse, retskrivning og betydning, hvilket er væsentlige krav i Fælles Mål. Opgaven viser, at man kan få nye ord ved at sætte ord, der allerede eksisterer, sammen til et nyt ord. Senere kommer eleverne til at arbejde med andre måder at få nye ord på. Det drejer sig om Fremmedord (s ) og afledning i opgaven Byggeklodser til nye ord (s ). Brugen af sammensatte ord er meget udbredt. Eleverne lærer, at ord nogle gange sættes sammen uden brug af bindebogstaver, mens man andre gange skal bruge et bindebogstav. Eleverne lærer, at man skriver sammensatte ord i ét ord. Det er noget, mange laver fejl i. Opgaven viser eleverne, at det er den sidste del af sammensætningen, der er den vigtigste. Første del af sammensætningen specificerer sidste del. En skæreost er fx en ost, som man skærer af, og en smøreost er en ost, som man smører på noget. Forståelsen for sammensatte ord bidrager til at øge ens læsetempo, hvilket er en yderligere fordel ved at arbejde med emnet. Viden om sammensatte ord gør det også lettere at slå et ord op i en ordbog. Tit står det sammensatte ord nemlig ikke i ordbogen, og man må så slå op under de dele, ordet er sammensat af, hvis man ikke kan stave til ordet. I opgaven arbejdes der med sammensatte ord, hvor man kan regne ordenes betydning ud via de dele, som ordet er sammensat af. Man taler her om semantisk transparens. Et fuglebur kan man fx let gennemskue Gyldendal som et bur til fugle I Sammensatte ord 2 (s ) arbejdes der endvidere med ord, hvor man ikke uden videre kan regne ud, hvad ordet betyder, hvis man ikke kender det i forvejen. Det gælder fx ordet læsehest. I Sammensatte ord 2 lærer eleverne endvidere noget om fordelen ved at bruge sammensatte ord. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-7. og 2 I den første opgave skal eleverne forstå princippet bag sammensatte ord, og i opgave 2 skal denne indsigt automatiseres. Opgave 3 Opgave 3 fører ad induktiv vej eleverne til den indsigt, at det er den sidste del af et sammensat ord, der bestemmer, om det hedder en eller et, når der er tale om to navneord, som er sat sammen. Opgave 4 og 5 Opgave 4 og 5 drejer sig om brugen af bindebogstaver. Eleverne lærer, at man hyppigt bruger e eller s som bindebogstaver. Brugen af bindebogstaver er ikke altid baseret på en logik, der er let at følge. Det hedder fx et landkort, en landsmand og en landevej. Det er på baggrund af ovenstående ikke overraskende, at brugen af bindebogstaver volder problemer for folk, der ikke har dansk som modersmål. 28

13 Side kopiark 5 Leg nummer x I opgave 6 og 7 lærer eleverne, at nogle sammensatte ord får en helt anden betydning afhængigt af, hvilken del af sammensætningen der står forrest. Opgaverne viser, at det er den sidste del af det sammensatte ord, der er vigtigst. Første del af sammensætningen specificerer anden del. Opgave 6 og 7 Eleverne skal i opgave 8 danne flest mulige sammensatte ord med udgangspunkt i et børneværelse. Hvis eleverne kan vælge fra alle mulige områder, bliver det normalt sværere for dem. Opgave 8 Det samme gælder i øvrigt, når man skal skrive om noget. Hvis der er frit valg på alle hylder, bliver det normalt svært. Hvis man til gengæld får et bestemt emne, aktiveres der i ens hjerne bestemte forestillinger om emnet. På den baggrund bliver det lettere at skrive. Få eleverne til at finde fejl i teksten nedenfor. Der er otte sammensatte ord, der fejlagtigt er skrevet i to ord. De skal selv skrive teksten korrekt. Ekstraopgave I skole gården I vores frikvarter er vi altid i skole gården. Nogle spiller fod bold, andre løber på løbe hjul. Der er altid en Foreløbig gård vagt. Der er også en lille sports plads. udgave Her er der en basketball kurv. Det er bedst at bruge sports sko. Løsningsforslag til Ekstraopgave I skolegården I vores frikvarter er vi altid i skolegården. Nogle spiller fodbold, andre løber på løbehjul. Der er altid en gårdvagt. Der er også en lille sportsplads. Her er der en basketballkurv. Det er bedst at bruge sportssko. vand + pistol = vandpistol 1. hånd + granat = håndgranat 2. løve + bur = løvebur 3. sværd + fisk = sværdfisk 4. pirat + skib = piratskib 5. pirat + fisk = piratfisk 6. motor + cykel = motorcykel Det hedder en sværdfisk. Det hedder et piratskib. Det er den sidste del af et sammensat ord, der bestemmer, om man siger en eller et foran ordet. Løsningsforslag

14 Side kopiark 5 Leg nummer x banan + skræl = bananskræl 2. fugl + bur = fuglebur 3. aften + mad = aftensmad 4. barn + barn = barnebarn 5. sport + tøj = sportstøj 6. ost + høvl = ostehøvl 7. is + lagkage = islagkage 8. mobil + telefon = mobiltelefon 9. hund + hus = hundehus 10. vinter + ferie = vinterferie 11. efterår + ferie = efterårsferie Der blev brugt e som bindebogstav i ordene fuglebur barnebarn ostehøvl hundehus Der blev brugt s som bindebogstav i ordene aftensmad sportstøj efterårsferie En hundeslæde er en slæde, der bliver trukket af hunde. Slædehunde er hunde, der trækker en slæde. En hanekamp er en kamp mellem haner. En kamphane er en stærk, aggressiv hane, der bruges i hanekampe. Det kan dog også bruges om et menneske, Gyldendal der er oppe at slås En olielampe er lampe, der er olie i. Lampeolie er olie, der bruges i olielamper. 30

15 Ordfamilier Side for side-vejledning Side 12 kopiark 6 Eleverne lærer i Ordfamilier at forholde sig til sprogrigtighed, hvilket er et væsentligt krav i Fælles Mål. De skal i denne opgave få en forståelse for begrebet ordfamilier. De skal indse, at ord indgår i relation til andre ord. Begrebet ordfamilier dækker over, at forskellige ord har noget til fælles. De kan hyppigt føres tilbage til den samme stamme. Det er en hjælp til at stave korrekt. Hvis man fx tænker på, at blande og blandt er i familie med hinanden, bliver det klart, hvorfor der skal d i blandt. Hvis man er klar over, at der er d i kulde, vil man også kunne regne ud, at der nok er et d i kold. Baggrund og læringsmål En fordel ved at anskue sprog og stavning på denne måde er, at eleverne kan blive en slags detektiver, der skal finde frem til, hvordan beslægtede ord staves. Hvis man ved, at ordet spørge staves med g, er det lettere at forstå, at der også er et g i spørgsmål, selvom man ikke kan høre det i udtalen. I stedet for at anskue stavning som bare et spørgsmål om rigtigt eller forkert bliver eleverne opfordret til at se sammenhænge i sprog og stavning. Retskrivning har med sin normative karakter for mange en stigmatiserende og moraliserende karakter. Det er i stedet mere hensigtsmæssigt at lade eleverne selv opdage systematiske forhold i retskrivning. Ordfamilier er den første opgave i Dansk direkte 3, som grundlæggende har betydningsrelationer mellem ord som Foreløbig tema. udgave Der arbejdes videre med ord, der er i familie med hinanden, i opgaven Byggeklodser til nye ord (s ). Andre former for betydningsrelationer behandles i Antonymer (s ) og Synonymer (s ). Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1. Eleverne skal i opgave 1 finde ord, der er i familie med hinanden. Når eleverne kontrollerer deres opgave, er det vigtigt, at de krydser bogstaverne af fra venstre mod højre. Hvis de fx har krydset bogstav nummer 6 over, må de altså ikke bagefter gå tilbage og strege et af de første fem bogstaver over. Det er en god idé at lade alle eleverne løse ekstraopgaven nedenfor. 1. Man kan ikke høre, at der er et d i skridt. Hvordan kan man regne det ud? Hvilket udsagnsord er i familie med skridt? 2. Man kan ikke høre, at der i slutningen af tyndslidt er et d? Hvordan kan man regne det ud? Hvilket udsagnsord er i familie med tillægsordet slidt? 3. Man kan ikke høre et g i tagselvbord. Hvordan kan man regne ud, at der er et g i ordet? Hvilket udsagnsord er i familie med tagselvbord? Ekstraopgave 31

16 Side 12 kopiark 6 Løsningsforslag 1 1. flod flodhest 2. sult sulten 3. vide viden 4. dyr dyrepasser 5. doven dovenskab 6. hemmelig hemmelighed 7. lykke lykkelig 8. glemme glemsom 9. sorg sørge 10. tie tavshed 11. fodbold fodboldspiller 12. føle følsom 13. betyde betydning 14. operere operation 15. forstå forståelig 16. stærk styrke 17. del dele 18. løgn løgnehistorie 19. tørst tørstig 20. snakke snakkesalig 21. spøge spøgefugl F S V S D D H L V G S T A F F B O F S L D L T S E S SVALE 32

17 Tankekort 2 Side for side-vejledning Side 13 Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære at fastholde og strukturere idéer og tanker, ligesom de skal kunne begå sig i genrer. Begge dele indgår som væsentlige elementer i Tankekort 2. Baggrund og læringsmål I Tankekort 1 (s. 7) har eleverne lært, at man kan gøre sine tanker mere overskuelige ved at benytte et tankekort (= mindmap). Ved hjælp af et tankekort kan man vise, hvad der hører sammen. Tankekort 1 viste, at tankekort kan bruges til at skabe erkendelse. Tankekort 2 demonstrerer, at man også kan bruge et tankekort til at generere idéer. Tankekortet har den fordel, at man kan se, hvilke idéer der hører sammen. Det indebærer, at eleverne kan skrive bedre tekster, fordi de skriver om de emner, der hører sammen, emne for emne. På den måde undgår man, at eleverne skifter fra det ene emne til det andet for efterfølgende at vende tilbage til det foregående emne osv. Det er meget almindeligt, at elever i 3. klasse begynder med at skrive om fx deres yndlingsdyr for derefter at skrive om deres egne livretter. Herefter vender de så fx tilbage til at skrive om deres yndlingsdyr. Der er ikke løsningsforslag til opgaven. I den første opgave skal eleverne skrive stikord om sig selv. Tal med eleverne om, hvordan de forskellige delemner bliver behandlet hver for sig, og at det kan vises overskueligt i et tankekort, hvad der hører sammen. træner eleverne i mundtlig fremlæggelse. Deres evne til at informere og til at tale foran andre styrkes. Samtidig får eleverne træning i at lytte aktivt og også gerne i at stille spørgsmål til den, der har fremlagt. Forklar eleverne, at det er meget lettere at fremlægge noget, når man bruger stikord i form af et tankekort. Tal endvidere gerne med eleverne om, hvordan deres kropssprog fungerer under fremlæggelsen. I opgave 3 får eleverne fortrolighed med at skrive en tekst ud fra de stikord, de har skrevet i deres tankekort. Opgave 3 Det kan være en krævende opgave for en elev i begyndelsen af 3. klasse at skrive en hel tekst. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at fokusere alt for meget på retskrivning, da det kan hæmme eleverne, mens de skriver selvportrættet, hvis de samtidig tænker meget på, hvordan ordene skal staves. 33

18 Side kopiark 7 Fremmedord Baggrund og læringsmål I Fremmedord lærer eleverne at forholde sig til sprogrigtighed, ligesom de får øget indsigt i betydning. Begge dele er væsentlige krav i Fælles Mål. Eleverne har i opgaven Sammensatte ord 1 (s ) lært, at man kan få nye ord ind i det danske sprog ved at sætte ord sammen. Fremmedord er en anden måde at få nye ord på. Senere skal eleverne i opgaven Byggeklodser til nye ord (s ) lære om en tredje mulighed for at danne nye ord, nemlig afledning. Eleverne skal have en forståelse af, hvor vigtige fremmedord er i moderne dansk, og de skal have en fornemmelse af, hvilke områder fremmedordene stammer fra. Låneord Fremmedord Man skelner mellem låneord og fremmedord. Låneord er ord, som vi har hentet fra andre sprogområder end dansk. Her er nogle eksempler: slagter, kejser, bukser, tallerken, angst og råbe, som alle kommer fra tysk. Fra latin har vi fx låneordene kirke, vin og skole. Komma, demokrati og meter stammer fra græsk. Et fransk låneord er fx direktør, mens fiasko og kommando er italienske låneord. Der er i dag ingen, der hæfter sig ved, at låneord er ord fra fremmede sprog. Man kan nemlig ikke umiddelbart se eller høre, om de ord, der er nævnt ovenfor, stammer fra andre sprogområder end Foreløbig dansk. udgave Anderledes er det med egentlige fremmedord, hvor man lægger mere mærke til deres udenlandske oprindelse. Gyldendal Alligevel er fremmedordene blevet 2014 en del af det danske sprog. Forskellen på låneord og fremmedord er bl.a., at fremmedordene så at sige er mere synlige. De lyder ikke danske på samme måde som låneord. Fremmedord bruger tit bogstavforbindelser, som vi normalt ikke bruger i dansk, fx chok og psykolog. Ordene udtales tit på en fremmed måde som eksempelvis jeep. Tidligere fik vi frem for alt nye ord fra latin, græsk og tysk. I dag henter vi hovedsageligt fremmedord fra engelsk. Især efter Anden Verdenskrig har vi fået mange ord fra amerikansk/ engelsk. Det skyldes primært den teknologiske udvikling, der er gået særlig hurtigt i USA de seneste mange år. Herfra har vi ord som computer, printer, marketing osv. I dag er det sådan, at vi henter ca. 80 % af fremmedordene fra amerikansk/engelsk. En betydelig rolle spiller det også, at det angelsaksiske sprogområde er blevet dominerende i kulturel henseende. Det er blevet cool at bruge engelske fremmedord, mens de tyske er helt out. Det giver i mange grupper status, når man bruger engelske fremmedord. Mange virksomheder bruger i øvrigt engelske slogans, som fx Mc Donald s I m lovin it. Det må understreges, at der er en flydende overgang mellem låneord og fremmedord. Mange af de ord, midaldrende eller ældre mennesker betragter som fremmedord, hæfter unge mennesker sig slet ikke ved som fremmede. Eleverne får i opgaven træning i at inddele ord efter ordenes tilhørsforhold til bestemte områder. Endvidere styrker opgaven elevernes retskrivningsmæssige kompetence. 34

19 Side kopiark 7 Endelig øver eleverne sig i argumentation, og de ser, at der ofte er mere end bare én rigtig løsning. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-4. I den første opgave skal eleverne sortere 15 forskellige fremmedord ud fra ordenes betydning. De får ad induktiv vej en forståelse af fremmedord som fænomen. Eleverne får desuden træning i at stave til de 15 meget almindelige fremmedord. Eleverne skal i opgave 2 inddele 20 fremmedord i fire forskellige kategorier. Også i denne opgave skal eleverne lære at stave en række almindelige fremmedord korrekt. I opgave 3 og 4 lærer eleverne, at nogle ord i princippet kan placeres i forskellige kategorier. Eleverne ser altså eksempler på, at der tit ikke kun er én rigtig løsning. De får yderligere træning i at arbejde med fremmedord og i at argumentere for deres synspunkter. A Ord om mad B Ord om sport og leg C Ord om teknik 1 ketchup 1 score 1 printer 2 pizza 2 tennis 2 skanner 3 burger 3 badminton 3 internet 4 dressing 4 surfbræt 4 tastatur 5 grillbar 5 basketball 5 Opgave 3 og 4 Løsningsforslag 1 K P L B Ø D G S T S B S N B P I S I N T G E LØSNING A Ord om mad 1 pitabrød 2 spaghetti 3 pasta 4 chili 5 karry B Ord om dyr 1 zebra 2 pingvin 3 krokodille 4 alligator 5 kamel C Ord om sport og leg 1 ishockey 2 skateboard 3 volleyball 4 karate 5 judo D Ord om teknik 1 mobiltelefon 2 computer 3 harddisk 4 ipad 5 whiteboard 2 PlayStation kan høre til leg, fordi man bruger maskinen til at spille på. PlayStation kan høre til teknik, fordi det er en maskine, der bruger strøm. Salsa er både en dans og en mexicansk ret, så både Cathrine og Kristine har ret

20 Side kopiark 8 Evalueringsark 1-3 Bogstavrim Baggrund og læringsmål Det er et krav i Fælles Mål, at eleverne lærer brugen af sproglige virkemidler at kende. I denne opgave skal eleverne lege med sproget. Det styrker deres lyst til at se på forskellige elementer i sproget, hvor det ikke drejer sig om sprog som kommunikationsmiddel. Når eleverne leger med sproget, er det med til at styrke deres kreativitet. Opgaven styrker også elevernes bevidsthed om sprogets lyde. Man siger, at elevernes fonologiske bevidsthed bliver styrket, hvilket fremmer deres evne til at stave korrekt. Bogstavrim (også kaldet allitterationer) bruges hyppigt i overskrifter i aviser, fx på Ekstra Bladets og BT s forsider, fordi det giver sproget ekstra saft og kraft, fx Sass skal redde Socialdemokraterne. Også i titler på børnebøger bruges der hyppigt bogstavrim, fx Ronja Røverdatter. På den måde lægger man bedre mærke til bøgerne, og man husker titlerne bedre. Man siger, at bogstavrim har en mnemoteknisk funktion. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-4. Opgave 3 og 4 Eleverne skal i opgave 1 ad induktiv vej finde frem til, hvad bogstavrim er. I opgave 2 skal eleverne identificere bogstavrim i en række eksempler. Opgave 3 s formål er, at eleverne skal lege med sproget. Børn tænker især på sprogets betydning/indhold, når bruger sproget. Her rettes opmærksomheden derimod mod sprogets form. I opgave 4 kan man i stedet for de navne, der er nævnt i rammen, bruge nogle af navnene fra ens egen klasse. Ekstraopgave Tal med eleverne om, hvorvidt de kender nogle bogtitler, hvor man bruger bogstavrim. Tal også med eleverne om, hvad fordelen er ved at bruge bogstavrim. Det er vigtigt, at de forstår, at man bruger bogstavrim, fordi det giver sproget ekstra kraft i titlen. Og desuden husker man titlen bedre. Her er nogle eksempler på titler: Peter Pan fra Ønskeøen Tre små trolde Bølle-Bob Bennys badekar Mille og Max Villads fra Valby Tiberius Tudefjæs laver muskler Bim bam baby Karlas kabale En rigtig ridder Karla og Katrine Karlas kamp Børnene i Bulderby Dorte er dyrlæge Fannys fantasi De tre Bukke Bruse i Badeland Jakob og Joakim Sørøver Søren og andre alfabetrim Tyve Trætte Trolde Peter Pedal Drenge, rod og røde ører Mio, min Mio Salmas første sne Sebastian og skrivemaskinen Kaptajn Bimse & Kong Kylie Almas andet ansigt Knut og Køter Drenge, kys og kolde fødder Tag chancen, Teodor! Sille og den store, lille skovflåt Nice eller nederen Lucy og Lucifer Kolumbus Kristensen rykker ud Mig og Milo Heksens hus Helt til hest. 36

21 Side kopiark 8 Evalueringsark 1-3 Bogstavrim betyder, at to eller flere ord begynder med det samme bogstav. 1. Mille maler mange malerier. 2. Barske børnerim. 3. Bendtner bomber mod Bulgarien. 4. Magiske Messi laver mange mål. 5. Børn bør ikke bande. 6. At gå i skole er skønt. 7. Vi havde et fedt frikvarter efter første time. 8. Jeg købte ti tulipaner og tyve æsker tændstikker. 9. Er grå glas gennemsigtige? 10. Skipper Skræk skræmmer ingen skoleelever, for han skulker fra skole. 11. Lige børn leger bedst. 1. De skræmte spejdere spurtede fra spøgelset. 2. Den snedige og smarte Sofie snød den søvnige Søren. 3. Træt tiger bliver tam klokken ti. Løsningsforslag Der kan laves mange sætninger og udtryk med bogstavrim. Her er et par eksempler: 1. Den langhårede lejemorder Lucas gik langsomt hjemad for at læse lektier. 2. Min langfingrede lillesøster Gyldendal lånte min læbestift, og langt om længe lagde 2014 hun den på plads. 3. Den fede, frække Frans fangede friske frikadeller i fjorden. Der kan laves mange sætninger og udtryk med bogstavrim. Her er nogle eksempler: 4 1. Mille mader sin mobiltelefon med mange maddiker. 2. Klara købte karameller på kræmmermarkedet i Kastrup. 3. Kristine kværnede kilovis af kebabber på et kvarter. 4. Nadia nåede næsten at nakke den næsvise narhval. 5. Selene slugte sytten sylespidse søm. 6. Emilie elsker ellevilde elever i elevrådet. 7. Sabine samler søstjerner og skaller på Slagelse Strand. 8. Den dristige Daniel dræbte den drømmende dromedar. 9. Nikolaj narrer ni nedrige norske nulevende nisser. 10. Patrick pønser på at plante påskeliljer, når han har pløjet parken. 11. Jenusan jublede, og Jonathan jamrede sig, da Jordan jordede Jugoslavien. 12. Rasmus reddede rødspætten, da racerbilen ramte radiobilen. 13. Tobias tabte den tørre tandbørste og tog tandpastaen tilbage. 37

22 Side kopiark 9 Navneord 2 Baggrund og læringsmål Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære forskellige ordklasser at kende. De skal i opgaven få yderligere sikkerhed i at definere og identificere navneord. Desuden får de træning i at bruge en ordliste og i at argumentere. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 4-6. I den første opgave repeteres reglerne for, hvordan man definerer et navneord. Det er nemlig nødvendigt at repetere reglerne flere gange i årets løb, for at eleverne kan huske dem. Eleverne skal i opgave 2 se sig omkring i klassen for at finde flere navneord. Det betyder, at de især finder konkrete navneord, der findes i både ental og flertal og som man kan se og røre ved. Opgave 3 I opgave 3 får eleverne yderligere træning i at anvende reglerne for, hvordan man definerer navneord. Det sikrer, at de bedre husker klassifikationskriterierne. Opgave 4 Opgave 5 Eleverne støder i teksten i opgave 4 især på konkrete navneord, men der er også enkelte abstrakte navneord som år og meter. Her er der altså ikke tale om ord, man kan røre ved. Der er hjælp at hente i ordlisten (s ), hvis eleverne er i tvivl om, hvorvidt der er tale om navneord. Navneordene står med rødt. Eleverne skal i opgave 5 skrive navneordene i ental og flertal. Det giver dem træning i skrivning og i at danne flertalsformer. Opgave 6 Løsningsforslag 1 4 Opgaven giver eleverne yderligere sikkerhed i at anvende reglerne til at definere navneord. Der er brugt konkrete navneord, dvs. ord, som eleverne kan røre ved. Her er de tre regler, man kan bruge, når man skal finde navneord. 1. Man kan sætte en eller et foran navneord. 2. Navneord findes normalt både i ental og flertal. 3. Navneord er tit noget, man kan se og røre ved. En grøn anakonda er en meget stor slange. Den kan blive 9 meter lang. Den vejer op til 250 kilo. Det svarer til 4 mennesker. Slangen kan blive tyk som et stort traktordæk. Den lever i sumpområder og æder de dyr, der kommer ned til søer og floder for at drikke. En anakonda kan let kvæle et menneske. Anakondaen spiser bl.a. fugle, flodsvin, hjorte, tapirer og alligatorer. Når den har spist et stort måltid, kan der gå to år, inden den spiser igen. Når anakondaerne har parret sig, kan hunnen finde på at æde hannen. En stor hunanakonda kan få op til 1000 babyslanger. 38

23 Side kopiark 9 1. en anakonda flere anakondaer 2. en slange flere slanger 3. en meter flere meter 4. et kilo flere kilo 5. et menneske flere mennesker 6. en slange flere slanger 7. et traktordæk flere traktordæk 8. et sumpområde flere sumpområder 9. et dyr flere dyr 10. en sø flere søer 11. en flod flere floder 12. en anakonda flere anakondaer 13. et menneske flere mennesker 14. en anakonda flere anakondaer 15. en fugl flere fugle 16. et flodsvin flere flodsvin 17. en hjort flere hjorte 18. en tapir flere tapirer 19. en alligator flere alligatorer 20. et måltid flere måltider 21. et år flere år 22. en anakonda flere anakondaer 23. en hun flere hunner 24. en han flere hanner 25. en hunanakonda flere hunanakondaer 26. en babyslange flere babyslanger 5 A F S M I K M S N T S T D FINT F S F L A M A O F F H T T FLOT A M G Å A O H D H H B T GODT Man kan sætte en foran papegøje fodbold hund hest fugl. Ordene findes både i ental og i flertal: papegøjer fodbolde hunde heste fugle. Man kan både se og røre ved en papegøje, en fodbold, en hund, en hest og en fugl. 6 39

24 Side kopiark 10 Få idéer 1 Baggrund og læringsmål Det er meget almindeligt, at man i skriveundervisningen inddeler skrivningen i forskellige faser. Det gælder, hvad enten man tager udgangspunkt i procesorienteret skrivning eller i genreskrivning, for, som Frøydis Hertzberg og Olga Dysthe skriver: Australiaskolens egen modell er fullt og helt prosessorienteret, og all tilgjengelig forskning understreker betydningen av støtte i de ulike fasene. (s. 68) Ikke mindst for begyndere er det en kæmpe lettelse at inddele skrivningen i mindre delelementer, så man ikke skal skrive en hel tekst færdig på én gang. På den måde bliver den, der skal skrive en tekst, altså aflastet og kan koncentrere sig om én ting ad gangen. Det gælder dog også for erfarne skrivere, at man kan skrive bedre tekster, hvis man bruger tid på førskrivning, dvs. den fase, der ligger før den egentlige tekst, som er beregnet for andre læsere. Eleverne skal i denne opgave arbejde med, hvordan man systematisk kan få idéer, når man skal skrive en tekst. Mange har en opfattelse af, at enten kan man skrive, eller også kan man ikke. Opfattelsen bag skriveværktøjer som fx hurtigskrivning er, at alle kan lære at skrive, og at vellykkede tekster mindst lige så meget er et spørgsmål om flid og øvelse, som det er et spørgsmål om talent. I opgaven Kreativitet (s. 9) arbejdede eleverne med associationsteknik. Eleverne stiftede i opgaven Tankekort 2 (s. 13) bekendtskab med tankekort som idégenererende og systematiserende værktøj. Der arbejdes i denne opgave med hurtigskrivning som en måde at generere idéer på. Det er en metode, der anbefales i et utal af bøger om at skrive. Hurtigskrivning er en metode, der har hjulpet utallige skrivere til at overvinde skriveblokeringer, og skriveblokeringer er bestemt ikke noget, som kun begyndere har oplevet. James Scott Bell, der har skrevet flere bøger om at skrive, siger ligefrem, at alle forfattere har oplevet skriveblokeringer. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at skriveblokeringer er noget helt naturligt for mennesker, der skriver, og at der findes systematiske fremgangsmåder, som alle kan lære, og som kan hjælpe én med at overvinde skriveblokeringer. Da skriveværktøjer til at få idéer er noget, der bør trænes ihærdigt og vedholdende, indgår der yderligere to opgaver, hvor det drejer sig om idégenerering, nemlig Få idéer 2 (s. 38) og Få idéer 3 (s ). Der er ikke løsningsforslag til opgaven. 40

25 Side kopiark 10 I opgave 1 skal eleverne prøve kræfter med hurtigskrivning. Som det fremhæves i næsten alle bøger om skrivning, er det ikke nok at vide, at et givent skriveredskab findes, hvis det ikke trænes og bruges i praksis. Fremhæv over for eleverne, at stavefejl og andre sproglige fejl er ligegyldige i hurtigskrivning. Tal efter de 10 minutter med eleverne om, hvordan de oplevede det at skrive hurtigskrivning. Spørg dem, om det var en lettelse at skrive, uden at der var krav til retskrivning og korrekthed. Eleverne skal i opgave 2 understrege centrale ord i deres tekst, og de skal i opgave 3 skrive nøgleordene op. og 3 Tal i forbindelse med opgave 2 og 3 med eleverne om, hvilke idéer de fik under deres hurtigskrivning, så de kan få respons på deres skriveaktiviteter. I opgave 4 skal eleverne prioritere deres fritidsinteresser. Tal med eleverne om, at de senere kan/skal bruge denne prioritering, når de i opgave 7 skal skrive en . Prioriteringen kan nemlig hjælpe dem til at strukturere deres , så de skriver om én ting ad gangen, og så de skriver om de vigtigste ting først. Opgave 5 drejer sig om argumentation. Det er vigtigt, at eleverne tidligt i skoleforløbet vænner sig til at argumentere for synspunkter. Frøydis Hertzberg skriver i artiklen Sjangerskriving i ungdomsskolen: fortelling er ikke nok, at elever er relativt dårlige til at argumentere, mens de har lettere ved at fortælle. Opgave 4 Opgave 5 I opgave 6 får eleverne øvelse i mundtlig fremlæggelse. Tal med dem om, at de i så vid udstrækning som muligt skal prøve at tage udgangspunkt i, at det skal være interessant for modtagerne. Der står mere om mundtlig fremlæggelse i den generelle lærervejledning (s. xxx). Opgave 6 Tal med eleverne om, at de skal præsentere sig på en måde, så norske elever, der ikke kender de danske elever, får noget ud af at læse en. Fortæl eleverne, at de skal huske at bruge nyt afsnit, når de går over til at fortælle om noget andet end det, de lige har fortalt om. Opgave 7 41

26 Side kopiark 11 Byggeklodser til nye ord Baggrund og læringsmål I Byggeklodser til nye ord styrkes elevernes viden om ordklasser og deres evne til at forholde sig til sprogrigtighed. Begge dele er vigtige krav i Fælles Mål. Alle sprog får løbende brug for nye ord. Der er forskellige måder at danne nye ord på. Hidtil har eleverne arbejdet med Sammensatte ord 1 (s ) og Fremmedord (s ). I opgaven Byggeklodser til nye ord arbejder eleverne med afledning. Sammensatte ord dannes af to eller flere eksisterende ord. I afledninger tilføjes der noget til et eksisterende ord. Det, der tilføjes, kan ikke optræde som et selvstændigt ord. Til udsagnsordet forstyrre kan man tilføje endelsen -else. Endelsen -else kan ikke optræde selvstændigt, men bruges kun til at danne nye ord. I opgaven arbejder eleverne med endelser, der kan sættes på allerede eksisterende ord. En sådan endelse kaldes et suffiks. Hvis man sætter noget foran et ord, fx u i uven, taler man om et præfiks. Begreber som præfiks og suffiks bruges dog ikke i Dansk direkte 3, da den slags fagudtryk ikke er egnede til elever i indskolingen. Derfor bruges i Dansk direkte 3 den for elever mere forståelige betegnelse byggeklodser, der har en mere konkret karakter. Ud over orddannelse arbejder eleverne i opgaven med retskrivning, ordklasser og sætningskonstruktion. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-8. I den første opgave skal eleverne danne ord ved hjælp af endelsen -else. Tal med dem om, at man laver udsagnsord om til navneord i denne delopgave. Eleverne skal også i opgave 2 lave udsagnsord om til navneord. Her sker det ved hjælp af afledningsendelserne -ing og -ning. Opgaven er sværere end opgave 1. Hvis der er ordbøger i klassen, kan disse med fordel inddrages, så eleverne kan se, om de har dannet de korrekte navneord. Opgave 3 I opgave 3 får eleverne træning i sætningskonstruktion. Mind dem om, at de skal begynde sætningerne med stort bogstav, og at de skal huske at sætte punktum. Det er der erfaringsmæssigt mange, der glemmer. Opgave 4, 5 og 6 Eleverne skal i opgave 4 lave tillægsord om til navneord ved hjælp af afledningsendelsen -hed. I opgave 5 skal de lave navneord ved hjælp af afledningsendelsen -dom. Tal i opgave 6 med eleverne om, at man langt hyppigere bruger -hed end -dom til at lave navneord. Opgave 7 I opgave 7 får eleverne træning i sætningskonstruktion, idet de skal bruge nogle af navneordene i konkrete sætninger, som de selv formulerer. Opgave 8 Opgave 8 er den sværeste af opgaverne. Her skal eleverne vælge mellem fem forskellige afledningsendelser. Også i denne opgave kan man med fordel lade eleverne bruge en ordbog. Det er næppe hensigtsmæssigt at lade alle eleverne i klassen løse opgave 8. 42

27 Side kopiark Få fagligt stærke elever gerne med brug af en ordbog til at finde så mange ord som muligt med byggeklodsen u-, fx uheld, uheldig, uafgjort, uklog, uforsigtig, uhøflig, ulovlig, uopdragen, uro, usand, usikker, uskyldig, usund, usynlig, utak, utilfreds, utilpas, utryg, utydelig, utålmodig, uvane, uvenlig, uvis, uønsket 2. Få nogle fagligt særligt stærke elever gerne med brug af en ordbog til at finde så mange ord som muligt med byggeklodsen af-, fx afhente, afholde, afbestille, afbetaling, afblomstre, afblæse, afbryde, afbrydelse, afbrænder, afbud, affyre, afhente, afise, afkrydse, afhjælpe, afhøre, aflede, aflive, aflytte, afløse, aflåse, afmelde, afpresse, afprøve spøgelse beskrivelse beskyttelse bortførelse bevægelse følelse forberedelse forfølgelse fornyelse forstyrrelse forståelse forstørrelse øvelse gentagelse rystelse lettelse lidelse bedøvelse uddannelse indbydelse opfattelse opdagelse rettelse betaling aflevering fodring tackling tegning tatovering bekymring flytning badning bagning berøring beslutning oplysning mening blanding slutning føring løsning fortælling forklaring læsning Der kan laves mange sætninger Foreløbig med navneordene fra opgave udgave 2. Her er tre eksempler: 1. Badning i Vesterhavet kan være farligt. 2. Det var en sørgelig slutning. 3. Jeg forstod ikke hans forklaring. frækhed frihed dumhed dygtighed høflighed morsomhed nyhed kærlighed sandhed skarphed skønhed ulovlighed hemmelighed ungdom sygdom mulighed lydighed fattigdom nærhed særhed tavshed rigdom tålmodighed visdom vished tåbelighed venlighed Der kan laves mange sætninger med navneordene fra opgave 4, 5 og 6. Her er nogle eksempler: 1. Det er en mulighed. 2. Lydighed er en god ting, når man har en hund. 3. Der var stor fattigdom i landet. 4. Hunden er altid i min nærhed. 5. Rigdom er ikke altid lykken. 6. Hans visdom er stor. 7. De viste stor venlighed. fordøjelse tryghed vandring korsfæstelse ondskab skrivning/skrivelse mesterskab klarhed uenighed scoring venskab forvirring Ekstraopgaver Løsningsforslag

28 Side 24 kopiark 12 Udsagnsord 2 Baggrund og læringsmål I Udsagnsord 1 (s. 8) lærte eleverne at definere og identificere udsagnsord. De lærte, at udsagnsord som regel udtrykker en handling. Opgaven Udsagnsord 2 går videre og fokuserer på, at udsagnsord også udtrykker tidsmæssige (= temporale) forhold i form af nutid og datid. Eleverne lærer, hvad nutids og datids funktion er. Udsagnsord 2 berører ligeledes forskellen på udsagnsord og navneord. Opgaven byder også på yderligere træning i sætningskonstruktion. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-4. Det repeteres i opgave 1, at man identificerer udsagnsord, ved at man kan sætte at eller jeg foran ordene. Opgaven kontrasterer navneord og udsagnsord. Det repeteres, at man kan sætte en eller et foran et navneord, og at man hyppigt kan røre ved navneord, mens man ikke kan røre ved udsagnsord. Opgave 3 I opgave 3 behandles det, hvilken funktion formerne nutid og datid har. Eleverne Foreløbig får træning i at danne nutids- og udgave datidsformer af en række udsagnsord. De kan få hjælp til de fleste af udsagnsordene i ordlisten, hvor navneform og datid er angivet. Fortæl eleverne, at man skal slå op under navneformen, når man bruger ordlisten eller en ordbog. Opgaven byder også på træning i sætningskonstruktion. Repetér igen stort begyndelsesbogstav og punktum. Opgave 4 Opgave 4 arbejder med navneform, nutid og datid. Ekstraopgave Løsningsforslag Få en elev til at finde et antal udsagnsord og skrive dem i navneform. Her kan man fx benytte ordlisten, hvor udsagnsord står med grønt. Eleven skal herefter bytte udsagnsord med en anden elev. Begge elever skal så skrive sætninger i nutid og datid med kammeratens udsagnsord. Man kan sætte at og jeg foran et udsagnsord. Man kan ikke røre ved udsagnsord. Her er nogle eksempler: I dag spiser jeg havregrød. I går spiste jeg også havregrød. I dag spiller jeg violin. I går spillede jeg ikke violin. I dag vækker mor mig. I går vækkede far mig. I dag sover jeg længe. I går sov jeg ikke længe. I dag ser jeg én film. I går så jeg to film. 44

29 Side 24 kopiark 12 I dag giver far Thor mad. I går gav jeg ham mad. I dag henter jeg et franskbrød. I går hentede jeg et rugbrød. I dag cykler jeg i skole. I går cyklede jeg slet ikke. navneform (at-form) nutid (i dag) datid (i går) æde æder åd lave laver lavede finde finder fandt købe køber købte dufte dufter duftede bide bider bed lugte lugter lugtede 4 45

30 Side 25 kopiark 13 Egennavne Baggrund og læringsmål Eleverne har i opgaverne Navneord 1 (s. 6) og Navneord 2 (s ) arbejdet med fællesnavne også kaldet appellativer. I denne opgave drejer det sig om egennavne også kaldet proprier. Retskrivning spiller en vigtig rolle i opgaven, fordi man skal huske at skrive egennavne med stort. Det er noget, mange elever glemmer. Korrektur indgår ligeledes i opgaven, fordi eleverne skal lære at forholde sig til sprogrigtighed i egne og andres tekster, som det fremgår af Fælles Mål. Der bygges videre på Egennavne i opgaven Punktum (s. 26), hvor eleverne skal identificere egennavne i en tekst og rette til stort bogstav. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 2-4. I opgave 1 skal eleverne finde en lang række egennavne, der er relevante i forhold til deres egen tilværelse. og 3 giver eleverne yderligere træning i at identificere egennavne og i at skrive dem med stort. Man kan vælge at lade eleverne løse opgaven i grupper. Man kan lave en konkurrence om, hvem der kan finde på flest navne i løbet af et bestemt antal minutter. Det plejer at virke motiverende for især drengene. Opgave 3 har samme mål som opgave 2 og kan løses på samme måde. Opgave 4 Eleverne møder den sværeste delopgave i form af opgave 4, hvor de skal læse korrektur på en tekst. Man kan vælge at lade eleverne løse opgaven i makkerpar. Ekstraopgave Løsningsforslag 2 3 Man kan bede elever om at skrive en kort tekst om deres fritid, hvor der indgår: 1. Nogle af de personer, de møder i deres fritid. 2. Nogle af de steder, de kommer i deres fritid. 3. Nogle af de steder, de har været i deres ferier. Eksempler på byer: Tønder Ribe Esbjerg Ringkøbing Lemvig Struer Skive London Paris Oslo Ringe Odense Middelfart Nyborg Køge København Madrid Ry Amsterdam Luxembourg Berlin Beijing Randers Ankara Rom Eksempler på lande: Danmark Venezuela Congo Argentina Island Holland Tyskland Frankrig Spanien Italien Letland Rusland Estland Polen Rumænien Bosnien Tjekkiet Portugal Marokko Algeriet Tunesien Ægypten Zimbabwe Uganda 46

31 Side 25 kopiark 13 Jeg hedder Emma Andersen. Jeg går på en skole, der hedder Skansevejens Skole. Min far hedder Henrik, og min mor hedder Anne. Jeg har en hund, der hedder Balder. Jeg er vild med sport. Jeg synes, Lionel Messi og Barcelona er verdens bedste. Jeg er også vild med Ronja Røverdatter. 4 E A S S M H A T J B L M O B R R L STOL 47

32 Side 26 kopiark 14 Leg nummer Punktum Baggrund og læringsmål Eleverne skal i denne opgave lære at forstå, at punktum er noget, man bruger, fordi det letter læsningen af en tekst. Punktum er med til at gøre det klart, hvad der hører sammen. Punktummer er med andre ord noget, der har en funktion. Den norske skriveforsker Dagrun Skjelbred skriver, at der ofte mangler setningsmarkering i tidlige skriveres tekster. Det vil sige, at elever i indskolingen hyppigt undlader at bruge stort begyndelsesbogstav og punktum. Det er noget, de allerfleste dansklærere kan nikke genkendende til. Derfor behandles emnet i flere opgaver i Dansk direkte 3. I Punktum repeteres det endvidere, at man skal skrive egennavne med stort. Det er ligeledes noget, der kræver vedholdende træning for mange elevers vedkommende. Opgaven styrker elevernes evne til at læse korrektur og honorerer kravene i Fælles Mål om, at eleverne skal vide, hvad en sætning er, og at de skal kunne forholde sig til sprogrigtighed i egne og andres tekster. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-3. og 2 Opgave 3 Ekstraopgave Løsningsforslag Eleverne skal i opgave 1 sætte punktummer og rette til stort begyndelsesbogstav. I opgave 2 skal de forstå, at punktum og stort begyndelsesbogstav har en funktion. I opgave 3 repeteres det, at egennavne skal skrives med stort. I ekstraopgaven på side xx skal eleverne sætte punktum og rette til stort begyndelsesbogstav. Piratfisk Der findes flere forskellige slags piratfisk. byttedyr dør af blodtab eller af udmattelse. Piratfisk kaldes også piranhaer. De lever i Piratfisk er kannibaler. Som regel vil de helst flokke. Mest kendt er de røde piratfisk. Røde bare spise andre fisk. piratfisk bliver cirka 30 centimeter lange. De Piratfisk har meget skarpe tænder. Der har røde piratfisk lever i Sydamerika. De findes blandt andet været piratfisk med i en film blandt andet i floder i Brasilien og Peru. De om James Bond. I virkeligheden spiser piratfisk næsten aldrig mennesker. røde piratfisk jager i flokke. De angriber for det meste syge og svækkede dyr. Piratfiskene I Danmark er der fx piratfisk i Randers Regnskov og på Den Blå Planet. Piratfisk har også overfalder især fisk. De kan dog også finde på at angribe andre dyr. Hvis piratfisk er selv fjender. De er for eksempel bange for en sultne, spiser de hvad som helst. Man har set alligator. eksempler på, at de har ædt en hel ko. Store Teksten er lettest at læse, når der er sat punktum, og næste sætning begynder med stort. På den måde kan man lettere se, hvornår en sætning begynder. Man kan også se, hvor man skal holde en pause, når man læser op. Sydamerika Brasilien Peru James Bond Danmark Randers Regnskov Den Blå Planet 48

33 Side 26 kopiark 14 Leg nummer Ekstraopgave Sæt punktum og ret til stort begyndelsesbogstav i denne tekst. Min sommerferie i sommerferien var vi i tyrkiet vi fløj til istanbul mine forældre havde bestilt hotelværelser på et hotel, der hedder sultan palace det var et dejligt hotel vi så mange flotte bygninger især den moské, der hedder den blå moské, var jeg helt vild med vi var også ude at sejle jeg var glad for at komme hjem til mine venner igen Min sommerferie I sommerferien var vi i Tyrkiet. Vi fløj til Istanbul. Mine forældre havde bestilt hotelværelser på et hotel, der hedder Sultan Palace. Det var et dejligt hotel. Vi så mange flotte bygninger. Især den moské, der hedder Den Blå Moské, var jeg helt vild med. Vi var også ude at sejle. Jeg var glad for at komme hjem til mine venner igen. Løsningsforslag til Ekstraopgave 49

34 Side 27 kopiark 15 Bydeform Baggrund og læringsmål Eleverne arbejder i opgaven med bydeform, der er identisk med stammen af et udsagnsord. Opgaven ligger i forlængelse af Udsagnsord 1 (s. 8) og Udsagnsord 2 (s. 24). I opgaven lærer eleverne, hvordan man danner bydeform, og de lærer også, hvilken funktion bydeform har. Eleverne lærer formen og termen bydeform at kende, ligesom de erfarer, at det tit kan være uhøfligt at bruge bydeform. Eleverne ser i opgaven, at det at bruge sprog også er at handle. Man taler derfor om talehandlinger. Man kan opfordre folk til at gøre noget uden at bruge bydeformer. Ja, faktisk er der mange andre muligheder. Eleverne har tidligere arbejdet med opfordringer i opgaven Opfordringer i Dansk direkte 2. Opgaven viser, at man kan udtrykke det samme på flere forskellige måder. Eleverne ser, at det at bruge sprog indebærer, at man træffer et valg mellem forskellige muligheder. Man vælger den mulighed, som passer bedst til situationen, og som man tror er bedst til at opfylde det mål, man har med det, man siger eller skriver. Den del af danskfaget, der beskæftiger sig med sådanne emner, kaldes pragmatik. Der lægges vægt på, at eleverne lærer at forholde sig reflekterende til sprogbrug. De lærer, at sprog er langt mere end et spørgsmål om rigtigt eller forkert. Det er også et spørgsmål om hensigtsmæssighed og om høflighed. Opgaven er med til at give et indblik i den sproglige mangfoldighed. Den skal give eleverne både sproglig Gyldendal indsigt og styrke deres kommunikative 2014 kompetence. Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære at forholde sig til sprog og sprogbrug i egne og andres tekster. Netop det tilstræbes også med denne opgave. Der arbejdes videre med sprogbrug som et valg mellem flere forskellige udtryksmuligheder i blandt andet Synonymer (s ), Sammensatte ord 2 (s ), Talesprog og skriftsprog 1 (s ) og Talesprog og skriftsprog 2 (s. 79). Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-4. og 2 I den første opgave skal eleverne identificere bydeformer i konkrete sætninger. De skal i opgave 2 selv danne bydeformer af en række udsagnsord. Opgave 3 Opgave 3 viser eleverne, at samme opfordring kan udtrykkes på flere forskellige måder. I Grammatikken i bruk af Harald Morten Iversen m.fl. betegnes bydeformen som en direkte og utvetydig måde at udtrykke en opfordring på. Eleverne ser, at det ofte er uklogt at udtrykke en opfordring direkte og utvetydigt i form af en bydeform. Spørg eventuelt eleverne, om de kan regne ud, hvordan man formulerer opfordringer i militæret. Sker det med sætninger, der mest ligner eksempel 1, 2 eller 3 i opgave 3? 50

35 Side 27 kopiark 15 I opgave 4 skal eleverne danne yderligere bydeformer, og i opgave 5 skal de ud fra kropssprog finde frem til, hvilke bydeformer der er blevet brugt. De kan vælge at bruge bydeformer fra opgave 2 og 4, eller de kan finde på helt andre bydeformer. Opgave 4 og 5 Fordelen ved at bruge kropssprog til at illustrere bydeformer er for det første, at det understreger, at der hyppigt er en tæt forbindelse mellem udsagnsord og handling. For det andet, at eleverne engagerer sig i opgaven. Og for det tredje husker man noget bedre, når man bruger kropssprog, mens man arbejder med emnet. Få nogle elever til at gøre opfordringerne 1-3 mere høflige. Eleverne kan tage udgangspunkt i opgave 3, men der findes mange andre formuleringsalternativer. 1. Råb ikke så højt! 2. Hent en cola i Netto! 3. Hold mund! 1. Hold mund! 2. Sluk computeren! 3. Tænd for fjernsynet! 4. Kør forsigtigt! 5. Hør så efter! 6. Kom herhen! 7. Pas på! 8. Hjælp mig! 9. Kys mig! 10. Mor, læs en historie for mig! Ekstraopgave Løsningsforslag 1 H S T K F H K P L H K L O T FLOT 1. kast 6. puds 2. hent 7. forskræk 3. løb 8. luk 4. spis 9. spil 5. skrid 10. kravl Når man gerne vil have nogen til at gøre noget for en, er det klogt at være høflig. 2 3 Sætning 3 er mest høflig, og derfor er det klogest at bruge den. Sætning nummer 2 er næstmest høflig. Sætning 1 lyder som en ordre. Folk kan normalt ikke lide at få ordrer, og derfor er det uklogt at bruge sætning 1. 51

36 Side 27 kopiark sav 2. råb 3. skyd 4. drik 5. pust 6. hop 7. syng 8. svøm 9. se 10. gå 11. tegn 12. smask 52

37 Antonymer Side for side-vejledning Side kopiark 16 Evalueringsark 4-6 Leg nummer? I Antonymer arbejder eleverne med betydning og sproglige virkemidler og genrer. Det er alt sammen vigtige krav i Fælles Mål. Baggrund og læringsmål Som nævnt i den generelle lærervejledning indgår ord i betydningsrelationer til hinanden. I Dansk direkte arbejdes der i indskolingen med følgende områder, hvor det drejer sig om ords forhold til hinanden: 1. Ordfamilier (s. 12) 2. Antonymer 3. Synonymer (s ) 4. Overbegreber i Dansk direkte 2 5. Ordfelter (berørt i Sætninger 1 s. 4) og i Dansk direkte 2 i opgaven Ordfelter 6. Associationsnet i Dansk direkte 2 Alle de seks nævnte former for relationer spiller en vigtig rolle i vores sprog. Et ord kan indgå i flere ordnet, som er de betydningsrelationer, der er anført ovenfor i 1-6. Eksempelvis er ordene dø, død og afdød tydeligvis i familie med hinanden, da dø indgår i alle ordene. Ordet dø er samtidig et antonym til fødes. Der findes også mange synonymer til dø, fx forlade denne verden og stille træskoene. Dø indgår også i ordfelter med fx bedemand, begravelse osv. Ordfelter er de ord, som anvendes i bestemte ydre situationer. Det er indirekte berørt i Sætninger 1 s. 4. Endelig fremkalder ordet dø for hver af os forskellige associationer som fx bestemte minder. Der er tale om subjektive forhold, når det drejer sig om associationsnet, dvs. de ord, som man individuelt associerer, når man hører et bestemt udtryk. Eleverne introduceres i opgaven til begrebet antonymer. De skal forstå, at det er ord, der betyder det modsatte af hinanden, og de skal indse, at antonymer kan spille en vigtig rolle i tekster. Man kan i princippet opdele antonymer i en række undergrupper. Nogle udsagn udelukker hinanden. Man er fx enten levende eller død. Den slags antonymer kaldes kontradiktoriske antonymer. Der kan være en glidende overgang mellem andre synonymer. Mellem varm og kold har man fx lunken. Den slags antonymer kaldes skalære antonymer. Der er i vores langtidshukommelse en tæt forbindelse mellem ord og deres eventuelle antonymer. Sprogforskeren Hans Arndt nævner i bogen Sproget Hverdagens mirakel et illustrativt eksempel: Nå, du er nok ædru i dag. Dette er en uhøflig bemærkning, fordi man uvilkårligt vil tænke på fuld som modsætning til ædru. I mange tekster er antonymer med til at skabe sammenhæng. Skønlitteratur består i høj grad af en kamp mellem en hovedperson og en modstander. Konflikt er nødvendigt, hvis man vil skrive litteratur, da der uden en konflikt ingen handling er. Eleverne får i delopgave 4 og 5 et eksempel på modsætningernes betydning for den gode historie. 53

38 Side kopiark 16 Leg nummer? Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-4. og 2 I opgave 1 introduceres eleverne til begrebet antonymer, og i opgave 2 skal de indsætte antonymer i sætninger. Der arbejdes i de første opgaver især med tillægsord. Opgave 3 Eleverne skal i opgave 3 indsætte antonymer i en række vittigheder. I denne opgave arbejdes der ikke kun med tillægsord, men også med udsagnsord, navneord og biord. Opgaven viser, at man ikke kan indsætte antonymer i en tekst, uden at teksten ændrer karakter og bliver meningsløs. Det er ikke altid afgørende, at eleverne indsætter et bestemt antonym. Da opgaven blev testet på en skole, brugte eleverne fx både urolig, vild og hidsig som antonym til rolig. Og som antonym til venlig blev der fx brugt uvenlig, vred, gal og hidsig. Opgave 4 og 5 I opgave 4 skal eleverne sortere en række antonymer, mens de i opgave 5 skal skrive en historie. Her er det vigtigt, at eleverne forstår, at modsætninger er med til at skabe dynamik i en historie. Gode historier er bygget op omkring modsætninger. Helten skal overvinde enten en indre eller en ydre modstand. Det er en god idé at få eleverne til at læse deres historier op for de andre i klassen og bagefter tale om modsætningerne og deres funktion i teksterne. Man kan også vælge at sætte historierne op på opslagstavlen Gyldendal i klassen. Eller man kan lægge 2014 det ud på nettet. Som det er nævnt i den generelle lærervejledning, virker det motiverende, når teksterne offentliggøres. Ekstraopgave Løsningsforslag 1 2 Få en elev til at finde vittigheder og sætte streg under de ord, som der findes antonymer til. Bagefter bytter eleven vittigheder med en anden elev, og begge skriver forslag til antonymer og taler om hinandens vittigheder. Der er masser af vittigheder på nettet, hvor man blot skal indtaste vittigheder for børn i søgefeltet. Der er også vittighedsbøger på skolebiblioteket under decimalgruppe Det modsatte af ked af det er glad. 1. Isen er kold, og pizzaen er varm. 2. En pude er blød, og en sten er hård. 3. Min trøje blev snavset, da vi spillede fodbold. Nu har jeg taget en ren trøje på. 4. Solen står op, når det bliver morgen, og går ned, når det bliver aften. 5. Det er varmt, når det er sommer, og koldt, når det er vinter. 6. Jeg havde en gammel computer, som gik i stykker. Nu har jeg fået en ny. 7. Den første opgave var let/svær, den næste var meget svær/let. 54

39 Side kopiark 16 Leg nummer? Evalueringsark 4-6 Her er forslag til antonymer. Tit kan man dog også bruge andre ord end dem, der bliver foreslået her. 1. Det var ikke den (rigtige) forkerte tand, du trak ud, klagede patienten til tandlægen. Bare (rolig) urolig. Jeg skal nok komme til den også. 2. Hvornår er det (bedst) dårligst at gå tur med en pitbullterrier? Når den er (venlig) uvenlig. 3. Mor, må jeg blive pirat (senere) tidligere i livet. (Ja) Nej, men kun, hvis du opfører dig (godt) dårligt. 4. Hvad er (ligheden) uligheden/forskellen mellem en is og en elefant? Begge (begynder) ender med i elefanten hedder Ib. 5. Sidder du (altid) aldrig på wc med (åben) lukket dør? Ja, jeg (hader) elsker/er vild med, når folk kigger (ind) ud ad nøglehullet. 6. Hvorfor flyver svalerne (sydpå) nordpå om vinteren? Fordi det tager for (lang) kort tid at gå. 7. Hvad laver du (oppe) nede i mit æbletræ? spurgte præsten. Et af dine æbler var faldet (ned) op, og så ville jeg bare hænge det på plads igen. 8. Hvorfor er der (sjældent) tit/ofte katte på en kirkegård? De er bange for gravhundene. 9. Doktor, jeg føler mig som et (køleskab) varmeskab! siger (manden) kvinden. Vær venlig at lukke munden! svarer lægen. Jeg kan mærke (kulden) varmen helt herovre! En ond heks En god fe 1. djævel engel 2. farlig ufarlig 3. ond god 4. hadefuld kærlig 5. har en skæv næse har en lige næse 6. led sød 7. fortæller løgne fortæller sandheden 8. grim pæn 9. skurk helt 10. uhøflig høflig 11. gammel ung 12. uærlig ærlig 13. fjendtlig venlig 14. skader andre gavner andre 15. falsk ægte 16. klam dejlig 17. usympatisk sympatisk

40 Side kopiark 17 Synonymer Baggrund og læringsmål I Synonymer arbejdes der med betydning, sproglige virkemidler og genrer. Opgaven honorerer dermed vigtige krav i Fælles Mål. Der er en lang række læringsmål med opgaven. Der arbejdes videre med ords betydningsrelationer til hinanden. Emnet betydningsrelationer mellem ord er behandlet på s. xxx i opgaven om antonymer. Som det var tilfældet i opgaven Bydeform (s. 27), skal eleverne forstå, at det at bruge sprog er at vælge mellem forskellige muligheder. Mange børn bruger sproget relativt ubevidst. Opgaven Synonymer skal styrke elevernes sprogbevidsthed, så de bliver i stand til at bevæge sig fra et automatisk til et mere bevidst ordvalg. De skal udvikle en forståelse for, at man hyppigt kan vælge mellem forskellige ord, der betyder det samme eller næsten det samme, og hermed styrkes deres sans for og evne til at bruge et sikkert, bevidst, levende og varieret sprog. I opgaven Synonymer skal eleverne øge deres ordforråd, og de lærer at bruge forskellige synonymer i en tekst. Eleverne lærer ad induktiv vej, at synonymer som regel ikke betyder helt det samme. Hyppigt er der en betydningsmæssig og/eller en stilistisk forskel. Ordene hudlæge og dermatolog betyder på dansk helt det samme, men de færreste kender ordet dermatolog, som er et fagsprogligt udtryk. Selvom ordene betyder det samme, er det altså ikke ligegyldigt, hvilket man vælger. Man kan med Gyldendal sit valg af synonymer vise holdning 2014 til det, man taler om. Det er ikke ligegyldigt, om man taler om et andet menneskes hund eller vedkommendes køter. Det er heller ikke det samme, om man kalder én for journalist eller bladsmører. Opgaven skal også styrke elevernes evne til at udtrykke sig på en måde, som er passende og hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge. Det kalder man at øge elevernes pragmatiske kompetence: Man vælger sine formuleringer ud fra, hvem man taler med, og ud fra, hvilken situation man befinder sig i. Et centralt mål med opgaven er, at eleverne opnår metakognitiv viden, som er en hjælp, når de skal udtrykke sig velvalgt. De skal nemlig lære at tænke over deres egne formuleringsrutiner og blive klar over, at de kan ændres. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-3 og 6. Eleverne skal i opgave 1 systematisere en række synonymer i tre grupper. De ser, at der til nogle ord findes en hel del synonymer. og 3 I opgave 2 og 3 ser eleverne, at der ofte kun er tale om delvis synonymi. Ordene tale og kæfte op betyder kun delvist det samme. Nogle af ordene fra opgave 1 betyder at tale højt, mens andre betyder at tale lavt. Tal med eleverne om, at man lægger afstand til andre, hvis man giver udtryk for, at de kæfter op. Man siger, at ordet har negative konnotationer. 56

41 Side kopiark 17 Eleverne ser i opgave 4 og 5, at der kan være subjektive forskelle på, hvad man anser for at være de mest markante udtryk. Dog er der også mere objektive forskelle med hensyn til nogle af ordene. Det er fx værre at være nedbrudt end at hænge med hovedet. Opgave 4 og 5 I opgave 6 får eleverne træning i at bruge nogle af synonymerne i sætninger. Betydning og sætningskonstruktion står i centrum i opgaven. Opgave 6 Eleverne får i opgave 7 øvelse i at anvende synonymer i en tekst. Det er en god idé at få eleverne til at læse teksterne op, ligesom teksterne evt. kan hænges op på opslagstavlen. Opgave 7 Tal med eleverne om, hvilke udsagnsord man kan bruge i stedet for ordet sige i disse to vittigheder. Ekstraopgave 1. Den lille Laura siger: Mor, hvornår uddøde dinosaurerne? Moren tænker sig om og siger: Det er længe siden. Jeg ved det ikke helt præcist. Så siger Laura: O.k., så spørger jeg far. Han er ældre end dig. 2. Far, siger Philip ved aftensmaden. Men faren siger med en streng stemme: Man taler ikke ved aftensmaden! Efter maden siger faren til Philip: Hvad var det så, du ville sige? Philip siger: Det er for sent. Du har spist fluen, der sad på din mad. Man kan fx bruge svare og spørge Gyldendal for at opnå variation tåbe sige ked af det 1. fjog 2. dumrian 3. grødhoved 4. fæhoved 5. klaphat 6. fjols 7. kvajpande 8. tosse 9. jubelidiot 10. nokkefår 1. forklare 2. tale 3. snakke 4. kæfte op 5. omtale 6. hviske 7. brøle 8. skrige 9. mumle 10. råbe 1. nedtrykt 2. tung om hjertet 3. hænge med hovedet 4. fortvivlet 5. trist 6. ulykkelig 7. helt nede i kulkælderen 8. bedrøvet 9. nedbrudt 11. torsk 12. båtnakke 13. idiot 1 Synonymer, der betyder tale højt: Synonymer, der betyder tale lavt: kæfte op brøle skrige råbe hviske mumle

42 Side kopiark 17 6 Der kan laves mange eksempler. Her er nogle eksempler: 1. Hvorfor kalder du mig klaphat? hviskede Line ulykkeligt. 2. Du hænger altid med hovedet, din tumpe! råbte Nikolaj. 3. Cecilie så trist ud, da Oliver skreg, at hun var et fæhoved. 4. Kan du ikke se, at hun er helt nede i kulkælderen, når du kæfter op, din jubelidiot? 58

43 Stavelser Side for side-vejledning Side 32 kopiark 18 og 19 Det er en meget almindelig opfattelse, at det er centralt for elever i indskolingen, at de er i stand til at forholde sig til ords lydmæssige struktur, når de skal læse og skrive. Bevidsthed om den lydmæssige struktur betegnes hyppigt fonologisk bevidsthed. I mange bøger om sprog fremhæves det, at fonologisk bevidsthed er af stor betydning fx i Merete Brudholms Læseforståelse hvorfor og hvordan? og i Carsten Elbros Læsning og læseundervisning. Baggrund og læringsmål Arbejdet med de forskellige lyde i sproget er tæt forbundet med stavelsen som enhed. En fordel ved at arbejde med stavelser er, at eleverne får mere overskuelige enheder at forholde sig til, hvis de opdeler mere uoverskuelige ord i stavelser. Man kan vise eleverne dette ved at skrive krokodillestegsfranskbrødsmad. Her vil det være en stor hjælp for eleverne at inddele ordet i mindre enheder. Eleverne lærer at arbejde med generelle lydregler og at forholde sig til sprogrigtighed (jf. Fælles Mål). Nedenfor er der løsningsforslag til opgaven. Eleverne skal i opgave 1 inddele 28 ord i stavelser. Inden man går i gang med opgaven, kan man vise eleverne, at stavelsesdeling er med til at gøre det lettere at forstå de ord, man læser. Prøv at skrive dette ord op på tavlen: kæmpecirkustelttransportfly. Eller tag fx det H.C. Andersenske udtryk Gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandérsergent. Fortæl eleverne, at det er med ord og stavelser, som det er med at spise en elefant: Det er lettest, hvis man tager en lille bid ad gangen. Repetér: 1. Først sætter man en prik under vokalerne. 2. Hvis der er to konsonanter mellem vokaler, deles de normalt med én konsonant til hver vokal, fx snak-ke og hen-te. 3. Hvis der kun er én konsonant mellem to vokaler, er det normalt den sidste vokal, der får konsonanten med i sin stavelse, fx a-be-kat og hå-ber. Man kan lave forskellige huskeregler, fx: Det er som med børn. Det er de sidste i rækkefølgen, der er de mest forkælede. Derfor får de konsonanten. En anden mulighed er at stille tre elever op på række bag ved hinanden med ansigtet mod tavlen. Udnævn elev nummer 1 og elev nummer 3 til at være vokaler. Den midterste elev skal være konsonanten, som de to vokaler skal prøve at trække hen til sig. Det er lettest for den bagerste vokal at trække den midterste elev (konsonanten) hen til sig. Derfor får vokal nummer 2 konsonanten. Da kroppen inddrages i legen, har mange elever relativt let ved at huske reglen. 59

44 Side 32 kopiark 18 og 19 Løsningsforslag 1 1. bold motocross 3 2. hunde hest 1 3. penalhus kor 1 4. tekopperne fjernsyn 2 5. bog trampolin 3 6. skole yndlingsfarver 4 7. kuglepen klaver 2 8. computerbord gå 1 9. hånd brillerne skolegård rulleskøjter penalhuse gymnastik læsebog rundbold computer kammerater kaffe svømning 2 Ord med én stavelse B V B H A H K G N D VAND Ord med to stavelser H S G K F A K M R S L E GAMLE Ord med tre stavelser P B K I S L L C E M R T B N G E BILERNE Ord med fire stavelser T L I C L L P E Y S R Ø S T E K R LILLESØSTER 60

45 Datid 1 Side for side-vejledning Side 33 kopiark 20 Opgaven har flere formål. Elevernes indsigt i datids former og i datids funktion skal konsolideres yderligere. Endvidere skal opgaven styrke elevernes evne til at stave korrekt. Baggrund og læringsmål Mange elever har problemer, fordi det danske sprog ikke er særlig lydret. Vi staver mange ord anderledes, end man skulle forvente ud fra den måde, ordene udtales på. I daglig tale siger man, at man hented sit barn i sfo en i stedet for hentede. Det lyder meget omstændeligt, hvis man udtaler alle stavelserne tydeligt. Her kan man bruge grammatisk indsigt til at stave korrekt. På dansk danner man datid af regelmæssige udsagnsord ved at sætte -ede eller -te på stammen. Over for eleverne kan man kalde den slags endelser for datidsbyggeklodser, selvom den faglige betegnelse ikke er byggeklodser, men bøjningsmorfemer. Betegnelsen morfemer er dog uhensigtsmæssig i indskolingen. Viden om byggeklodser til datid kan hjælpe eleverne til at stave korrekt, fordi de med viden om, at datidsbyggeklodser ender på -ede elle -te kan fastslå, at det er forkert at skrive Jeg hented. Opgaven styrker elevernes evne til at forholde sig til sprogrigtighed og til ordklasser (jf. Fælles Mål). Hensigten med arbejdet med byggeklodser er, at eleverne efterhånden får formerne ind på rygmarven. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 2. Læs sætning 1 og 2 hurtigt op for eleverne. Udelad altså e sidst i ventede og sikrede. 1. Vi ventede en hel time. 2. De sikrede sig sejren til sidst. Tal med eleverne om, at man i almindeligt talesprog ikke udtaler ord særlig tydeligt, og at ord hyppigt staves anderledes, end de udtales. I talt sprog forekommer der nemlig hyppigt såkaldte reduktioner. Herom skriver Ingvar Lundberg: Vi siger hæmli og ikke meget tydeligt, som det staves: hemmelig, kælarn og ikke kælderen, pluslig og ikke pludselig. Vi siger deeg og ikke det er ikke. Introducer eleverne til udtrykket datidsbyggeklodser, og sig, at de skal hæfte sig ved byggeklodserne og ikke ved, hvordan man udtaler ordene i normalt/hurtigt talesprog. Mens udtalen kan variere, er byggeklodserne (= morfemerne) konstante. Fremhæv over for eleverne, at grammatisk indsigt er en hjælp til at stave korrekt. Det er vigtigt at følge op på, hvordan datidsformerne staves i de tekster, eleverne i øvrigt skriver, så processen efterhånden bliver automatiseret. 61

46 Side 33 kopiark 20 Der arbejdes i opgave 2 videre med at styrke og automatisere elevernes færdighed i at danne datidsformer af regelmæssige udsagnsord. Opgaven styrker endvidere elevernes evne til at forstå og anvende sætninger som grammatisk/kommunikativ enhed. Løsningsforslag 1 2 Mind igen eleverne om, at de skal begynde med stort begyndelsesbogstav, og at de skal huske at sætte punktum. 1. Jeg (hører) hørte et skud. 2. Måske (drømmer) drømte jeg bare. 3. (Lukker) Lukkede du døren efter dig? 4. Clara (sender) sendte Josephine en sms. 5. Men det (slutter) sluttede dårligt. 6. Eleverne (løser) løste opgaven perfekt. 7. Jeg (prøver) prøvede at træne i Brøndby. 8. Barcelona (sikrer) sikrede sig sejren til sidst. 9. I 2012 (køber) købte Randers Regnskov en varan. 10. Jeg (ønsker) ønskede mig en fodbold i julegave. 11. Træningstiderne (passer) passede mig ikke så godt. 12. Wayne Rooney (hamrer) hamrede bolden i kassen. Der kan laves mange sætninger. Her er nogle forslag: 1. (undersøge): Lægen undersøgte patienten. 2. (besøge): Jeg besøgte mine bedsteforældre i påsken. 3. (afsløre): De afslørede hans løgnehistorier. 4. (betale): Betalte du billetterne? 5. (ramme): Han ramte plet næsten hver gang. 6. (ringe): Jeg ringede til dig i går. 7. (pege): Hun pegede på elefanterne. 62

47 Tillægsord 1 Side for side-vejledning Side kopiark 21 Leg nummer Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære forskellige ordklasser at kende. De arbejder i denne opgave med den tredje store ordklasse, nemlig tillægsord, og de lærer at definere tillægsord ud fra tre forskellige kriterier: Baggrund og læringsmål Da der er tale om børn i indskolingen, defineres tillægsord blandt andet ud fra deres funktion, nemlig som noget, der beskriver mennesker, dyr, planter og ting. Tillægsord defineres også ud fra, hvor i sætningen de kan stå. Her bruges der et grammatisk udgangspunkt, nemlig ordstilling. Det vil sige, at der er tale om et syntaktisk kriterium. Endelig defineres tillægsord ud fra, at de normalt kan gradbøjes. Det betegner man som et morfologisk kriterium. Med de tre kriterier tilstræbes en definition af tillægsord, som elever i indskolingen kan bruge i praksis. Definitionen er altså med vilje ikke en videnskabelig definition, idet man ellers skulle tage nogle forbehold, fx at tillægsord også kan anvendes om begreber og dermed ikke kun om mennesker, dyr, planter og ting, fx en god idé. Nogle få tillægsord kan ikke stå foran et navneord. Endelig er der nogle tillægsord, der ikke kan gradbøjes. Det gælder fx levende, rund og absolut. Eleverne skal i opgaven forstå, at man bruger tillægsord til at beskrive mere præcist og til at gøre sproget levende. Som det hedder Gyldendal i bogen Grammatikken i bruk af Harald 2014 Morten Iversen m.fl., kan man klæde sætninger og tekster på med tillæ gsord. Det er noget, mange elever med fordel kan gøre i deres tekster. Opgaven har også et retskrivningsmæssigt sigte. Bevidsthed om ord og deres bøjningsformer er med til at gøre det lettere at stave. Det formuleres af Harald Morten Iversen m.fl. på denne måde i bogen Grammatikken i bruk: Morfologisk bevissthet er viktig for at barn skal lykkes med lesing og med rettskriving. Det er lettere å lese og skrive ordet godt riktig dersom man vet at ordet kommer av god med tillegg av bøyingsmorfemet t. Selv om man ikke skal snakke med barna om morfemer direkte, kan man forklare dette ved å bruke eksempler som en god is, et godt sukkertøy både mundtlig og ved å skrive det ned. At lære eleverne dette er et vigtigt formål med opgaven. Som det var tilfældet i opgaven Datid 1, lærer eleverne også, at bøjningsendelser er vigtigere, end hvordan ord udtales i hurtig daglig tale. I daglig tale forekommer der nemlig de såkaldte reduktioner. Det betyder fx, at man siger hæmli i stedet for hemmelig, og at man siger kælarn i stedet for kælderen. Der arbejdes videre med tillægsord i opgaverne Tillægsord 2 (s ), Tillægsord gradbøjning 1 (s ) og Tillægsord gradbøjning 2 (s ). Nedenfor er der løsningsforslag til opgave

48 Side kopiark 21 Leg nummer Eleverne skal i den første opgave identificere tillægsord i en række sætninger med udgangspunkt i de tre regler, der er formuleret øverst s. 34. Når opgaven gennemgås med eleverne, er det hensigtsmæssigt at få dem til i hvert enkelt tilfælde at bevise, hvorfor der er tale om tillægsord. Eleverne kan få hjælp i ordlisten, hvis de er i tvivl om, hvilke ord der er tillægsord Tal med eleverne om, hvordan sætning 1 og 7 ville virke, hvis der ikke var tillægsord med i sætningerne. Diskuter også med eleverne, hvordan sætning 12 ville have virket, hvis man bare havde skrevet Pigen skræmte spøgelset i stedet for Den intelligente pige skræmte det afskyelige spøgelse. Forklar eleverne, at man kalder det at klæde en sætning eller en tekst på, når man bruger tillægsord for at gøre tingene mere præcise og mere levende., 3 og 4 I opgave 2, 3 og 4 skal eleverne lære at stave korrekt. Her får de nemlig en grammatisk viden, der gør dem i stand til at stave tillægsord korrekt, idet de lærer, at tillægsord får tilføjet et t, når de står foran et t-ord i ental. Prøv at læse disse sætninger hurtigt op for eleverne. Undlad at udtale t et i slutningen af tillægsordene: 1) Det gav et ordentligt brag. 2) Jeg så et hurtigt egern. 3) Det var et forfærdeligt syn. Spørg eleverne, om de mener, at de oplæste sætninger er korrekte. Det vil de fleste mene, fordi man i hurtigt talesprog ikke udtaler t et. Det ville man til gengæld kunne høre i dronningens nytårstale, fordi hun taler meget omhyggeligt i en højtidelig situation. Tal med eleverne om, at grammatisk viden er en hjælp til at stave korrekt. Der er lavet en ekstraopgave til Tillægsord 1 se side xx. Det er en opgave, som næsten alle elever vil få meget ud af at lave. 64

49 Side kopiark 21 Leg nummer Ekstraopgave 1. Læs først den korte tekst i rammen: Et monster Jeg drømte om et monster. Monsteret havde nogle tænder og en pels. Det talte med en stemme, jeg ikke havde hørt før. Monsteret havde noget tøj på. Det var en drøm. Efter min drøm havde jeg nogle tanker. 2. Hvad synes du om teksten? 3. Her er teksten igen. På stregerne skal du indsætte nogle tillægsord. Find selv på nogle, eller brug ordene i kasse A og B under teksten. Et monster Jeg drømte om et monster. Monsteret havde nogle tænder og en pels. Det talte med en stemme, jeg ikke havde hørt før. Monsteret havde noget Foreløbig tøj på. Det var en udgave drøm. Efter min drøm havde jeg nogle tanker. A skrækkelig, rædselsfuld, uhyggelig, væmmelig, grufuld, megauhyggelig, modbydelig, grim, ondskabsfuld, styg, ond, afskyelig, spids B god, kærlig, rar, sød, sjov, dejlig, venlig, høflig, behagelig, hjælpsom, hyggelig, vidunderlig, herlig, pragtfuld, skøn, yndig 4. Hvordan er teksten med tillægsord i forhold til teksten uden tillægsord? Hvorfor? 5. Hvilken forskel er der på teksterne, hvis man kun vælger tillægsord fra kasse A, eller hvis man kun vælger tillægsord fra kasse B? 65

50 Side kopiark 21 Leg nummer Løsningsforslag 1 1. Hjemme i kælderen mødte Ann-Sofie et forfærdeligt spøgelse. 2. Ann-Sofie er en modig pige. 3. Hun blev ikke bleg i ansigtet. 4. Hun sagde bare: Skrid dit tåbelige spøgelse. 5. Du kan ikke gøre mig nervøs. 6. Jeg er slet ikke urolig ved synet af dig. 7. Jeg synes, at du er en elendig skidespræller. 8. Hun syntes ikke, at spøgelset var uhyggeligt. 9. Ann-Sofie var hurtig til at reagere. 10. Den beslutsomme pige løb frem mod spøgelset. 11. Det feje spøgelse svævede ud gennem en væg. 12. Den intelligente pige skræmte det afskyelige spøgelse. 13. Når man er beslutsom, kan man klare store opgaver. 14. Også når det drejer sig om stygge spøgelser. F M B M T O N U E D U H B F I A B I S G S MODIG Farlig kan stå foran mange ord. Her er nogle eksempler: en farlig vej et farligt stof en farlig leg en farlig tiger en farlig forbryder en farlig modstander et farligt våben farlig situation en farlig angriber Hurtig kan stå foran mange ord. Her er nogle eksempler: en hurtig bil en hurtig båd et hurtigt tog et hurtigt valg en hurtig tur et hurtigt angreb et hurtigt skridt et hurtigt knus et hurtigt skridt et hurtigt besøg Lækker kan stå foran mange ord. Her er nogle eksempler: en lækker stol et lækkert udtryk et lækkert brød en lækker lagkage et lækkert måltid en lækker dessert en lækker is en lækker middag en lækker bil en lækker computer 66

51 Sætninger 2 Side for side-vejledning Side for side-vejledning Side 36 kopiark 22 Opgaven ligger i forlængelse af Sætninger 1 (s. 4) og Vrøvlesætninger (s. 5). Der er tale om, at eleverne repeterer og konsoliderer deres indsigt i, hvad der karakteriserer en sætning. Det er i øvrigt et krav i Fælles Mål, at eleverne lærer, hvad en sætning er. De lærer at udtrykke sig i fuldstændige sætninger, som det er typisk for skriftsproget. I talesproget er det derimod almindeligt, at der forekommer ufuldstændige sætninger. Baggrund og læringsmål Det er vanskeligt præcist at definere, hvad en sætning er. Faktisk er der i forskningen flere hundrede forskellige definitionsforsøg. Man plejer at sige, at der mindst skal være et udsagnsled og et grundled, for at man har en fuldstændig sætning. I sætninger med bydeform er udsagnsled og grundled underforstået. Følgende sætninger er derfor ufuldstændige: 1. Dræbt med økse. 2. Av! Eksempel 1 kaldes enten et sætningsemne eller en ellipse. Her er underforstået noget, som man kan sætte ind, så sætningen bliver fuldstændig, fx En mand blev dræbt med en økse. Eksempel 2 kaldes en sætningsækvivalent. Her er det ikke på samme måde muligt at indsætte underforståede led. Eleverne får i opgaven forståelse for, at sætninger er små kommunikative enheder, der begynder med stort begyndelsesbogstav, og som afsluttes med punktum. Opgaven viser endvidere, at ord optræder i relation til andre ord. De lagres i vores langtidshukommelse sammen med andre ord, som de hyppigt optræder sammen med. Eksempelvis er der en tæt forbindelse mellem læge og sygeplejerske, mens læge og svømmehal ikke har en tilsvarende tæt forbindelse. Man siger derfor, at læge og sygeplejerske optræder i samme ordfelt. Den menneskelige hjerne lagrer information i bestemte vidensområder. Disse vidensområder afspejler typiske situationer og typiske handlingsforløb. Man kalder disse typiske situationer og handlingsforløb for frames. Man kan fx have en frame, der hedder hus. Når man hører ordet hus, er det nærliggende at forbinde det med bygning, vægge, vinduer, døre, tag osv. Det er også muligt at have en frame, der udtrykker et handlingsforløb. Hvis man har skokøb som frame, kan man fx tænke på gå ind i forretningen, se på sko, prøve sko, gå rundt i forretningen med skoene på, tale med en ansat, skoene pakkes ind, der betales, man forlader forretningen med skoene. Da ord knytter sig til bestemte områder eller handlingsforløb, som udgør en helhed, er det logisk, at flere ord fra et bestemt område passer godt sammen. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave

52 Side for side-vejledning Side 36 kopiark 22 Tal med eleverne om, at isbjørn, indlandsis og kulde hører til samme område, nemlig arktisk område, Grønland eller lignende. Mind atter eleverne om, at de skal huske at begynde sætninger med stort begyndelsesbogstav, og at de skal huske at sætte punktum. Det glemmer en del elever stadig et godt stykke tid hen i 3. klasse. Eleverne må gerne bruge ordene i bøjede former, fx På indlandsisen var der en ekstrem kulde og mange isbjørne. Opgave 3 Tal også i denne opgave med eleverne om, at der er tale om områder med typiske repræsentanter. 1. Området er dansktime eller danskundervisning. 2. Området er fødselsdag. 3. Området er spisefrikvarter. 4. Området er mobiltelefon. 5. Området er (stort) skib. 6. Området er eventyr. 7. Foreløbig Området er bil. udgave 8. Området er vittighed. 9. Området er rulleskøjter. 10. Området Gyldendal er cykel eller færdselslov Forklar eleverne, at de med fordel kan tænke på et bestemt område, fx et hus, en skole, en biograf, en fodboldbane, en svømmehal eller noget andet, hvor der typisk er bestemte ting, eller hvor man typisk foretager sig bestemte ting. Ekstraopgave Få elever til at skrive vrøvlesætninger. 1. Fortæl eleverne, at man kan placere nogle aktører (mennesker, dyr eller ting) i uvante omgivelser dvs. uden for et typisk område, fx en mobiltelefon, der børster tænder, fordi den ikke vil lugte ud af munden. På den måde skærpes elevernes forståelse for, at der findes typiske områder/frames, som bestemmer, hvordan vi oplever verden, og i øvrigt også strukturerer vores ordforråd. Løsningsforslag 1 2. Få elever til at skrive en hel vrøvlehistorie ud fra de samme principper som i ekstraopgave 1. Denne opgave er beregnet til fagligt særligt stærke elever. isbjørn indlandsis kulde. Der er flere muligheder for at skrive en sætning med de tre ord. Her er et eksempel: En isbjørn er ikke bange for kulden på indlandsisen. 68

53 Side for side-vejledning Side 36 kopiark dansktime matematikbog læsebog læse I dansktimerne læser vi i en læsebog kagemand hest fejre fødselsdag Vi fejrer min lillesøsters fødselsdag med kagemand og chokolade. 3. spisefrikvarter nat frugt spise I spisefrikvarteret spiser jeg frugt. 4. mobiltelefon fjernsyn sms sende Jeg bruger min mobiltelefon til at sende sms er. 5. kaptajn skolelærer sejle skib Kaptajnen sejlede det store skib. 6. krimi eventyr fe trylle I eventyr kan feer trylle. 7. bil cykel startnøgle starte Mor kunne ikke starte bilen, for hun havde tabt sin startnøgle. 8. stol morsom fortælle Foreløbig vittighed udgave Vores matematiklærer fortæller mange morsomme vittigheder. 9. mormor rulleskøjte løbe børn Børnene løb på rulleskøjter i skolegården. 10. cykel mobiltelefon solnedgang cykellygte Efter solnedgang skal en cykel have cykellygten tændt. Der er mange muligheder. Her er et par eksempler: 1. flagstang telefon hvid fødselsdag 2. rygsæk skorsten matematikbog danskbog 3. tandlæge bore hjemmesko hul 4. forældre malebog børn familie 3 69

54 Side 37 kopiark 23 Leg nummer Navneord 3 Baggrund og læringsmål Eleverne har i Navneord 1 (s. 6) og i Navneord 2 (s ) arbejdet med konkrete navneord. I Navneord 3 stifter de endvidere bekendtskab med abstrakte navneord også kaldet begreber. Grunden til, at eleverne begyndte med konkrete navneord, er, at det er væsentligt lettere at erkende konkrete navneord, fordi konkrete navneord refererer til noget, man kan røre ved. Hidtil har eleverne lært, at man som regel kan sætte navneord i både ental og flertal. Det gælder nemlig for de fleste konkrete navneord, selvom der findes undtagelser. En række abstrakte navneord findes til gengæld ikke i flertal. Opgaven træner eleverne i at danne flertalsformer af navneord. I opgaven Navneord 3 får eleverne desuden træning i at bruge en ordbog. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-3. Eleverne lærer i den første delopgave at skelne mellem konkrete og abstrakte navneord. Opgave 3 Ekstraopgaver Løsningsforslag 1 I opgave 2 får eleverne træning i at danne flertalsformer af en række navneord. Der er hjælp at hente i ordlisten (s ). Opgaven styrker elevernes bevidsthed om, at nogle navneord hedder det samme i ental og flertal. Mus og nederlag hedder fx det samme i ental og i flertal. Opgave 3 skal vise, at det normalt er lettere at forstå konkrete navneord end abstrakte, fordi konkrete navneord henviser til noget, man kan se i den ydre verden/virkeligheden. 1. Få elever til at finde så mange konkrete navneord som muligt i løbet af fx 3-5 minutter. 2. Få de samme elever til at finde så mange abstrakte navneord som muligt i løbet af 3-5 minutter. 3. Spørg eleverne, hvilke ord de fandt flest af, og hvorfor det mon er sådan. 4. Få elever til at finde så mange abstrakte navneord som muligt i en ordbog. 1. tanke 11. sejr 2. grøntsag 12. angst 3. vindue 13. nederlag 4. glæde 14. fjernsyn 5. bold 15. hundekiks 6. telefon 16. raseri 7. kedsomhed 17. hus 8. held 18. bokser 9. sikkerhed 19. vrede 10. bord 20. blomst T J G E K H G S S A K N A R N V JEG KAN 70

55 Side 37 kopiark 23 Leg nummer 1. tanke tanker 2. grøntsag grøntsager 3. vindue vinduer 4. glæde glæder 5. bold bolde 6. telefon telefoner 7. bord borde 8. sejr sejre 9. nederlag nederlag 10. fjernsyn fjernsyn 11. hundekiks hundekiks 12. hus huse 13. bokser boksere 14. blomst blomster 2 Det er lettest at forklare bold, fordi man kan vise små børn en bold. Nederlag er derimod vanskeligt at forklare, da man ikke kan vise dem en konkret ting. 3 71

56 Side 38 Få idéer 2 Baggrund og læringsmål Opgaven repeterer hurtigskrivning som et idégenererende værktøj, der kan hjælpe én med at komme i gang med at skrive, og som man kan bruge til at overvinde skriveblokeringer. Hurtigskrivning har blandt andet også den fordel, at det giver skriveren en følelse af mestring, når man rent faktisk får skrevet noget. Det er altså med til at øge den selvtillid, som er så afgørende for, at man får succes med at skrive. Det er hensigtsmæssigt, at eleverne endnu engang erfarer, at ikke kun de, men også professionelle skrivere oplever problemer med at komme i gang med tekster. Opgaven skal hjælpe eleverne til at bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker, som det hedder i Fælles Mål. For eleverne er det en god oplevelse, når de i hurtigskrivningen opdager, at de faktisk råder over en større viden og dermed større skriveressourcer, end de umiddelbart forestiller sig. Mens man skriver, kommer der ting frem i bevidstheden, og de kan bruges i forbindelse med det, man vil tale eller skrive om. Christian Kock og Birthe Tandrup formulerer det på denne måde i Skriv i alle genrer: At komme i tanker om noget I ikke havde tænkt på, er et eksempel på at det at skrive er et redskab Foreløbig til at kalde noget frem. Vi har utrolig udgave meget inde i vores hjerner som vi kan bruge hvis vi kan kalde det frem. Hurtigskrivning er en af de bedste metoder hertil. (s. 18) Nedenfor er Gyldendal der løsningsforslag til opgave 1 og Den første opgave skal konsolidere elevernes viden om, hvad man forstår ved hurtigskrivning. Tal igen med dem om, at dygtige skrivere bruger lang tid på førskrivningen. Tal eventuelt med eleverne om, at der er blevet lavet undersøgelser af, hvordan man klarer sig til eksamen i skriftlig fremstilling. På et tidspunkt sammenlignede man 15 elever, der fik høje karakterer, med 15 elever, der fik gennemsnitlige karakterer. Det viste sig, at eleverne med de høje karakterer brugte hele tre gange så lang tid på førskrivning. Der er altså noget at vinde ved at beherske metoder som blandt andet hurtigskrivning. Eleverne skal i opgave 2 skrive hurtigskrivning om et emne, som de normalt ved en hel del om i forvejen, nemlig eventyr. Fordelen ved at skrive tingene ned i stedet for bare at tale om dem er, at de bliver stående, mens man kan glemme dem, hvis man bare taler om et emne. Fordelen i forhold til at lave en brainstorm, hvor man bare skriver stikord ned, er, at man er mere detaljeret, når man skriver hele sætninger. Og ofte kan man bruge nogle af sætningerne i den tekst, man senere skal skrive. Man kan lade eleverne løse opgaven individuelt, hvis man foretrækker det i stedet for gruppearbejde. 72

57 Side 38 I opgave 3 skal eleverne skrive stikord om det vigtigste, de fandt ud af i deres hurtigskrivning. Det tvinger dem til at prioritere og fokusere, hvilket er en hjælp for dem, når de efterfølgende skal skrive. Opgave 3 I opgave 4 skal eleverne fremlægge, hvad de fandt ud af i opgave 2 og 3. Det giver dem øvelse i mundtlig fremlæggelse. De kan på den måde også hjælpe hinanden med idéer til opgave 5. Tal med eleverne om, at det er o.k. at låne idéer fra hinanden. Opgave 4 Eleverne skal i opgave 5 skrive en leksikonartikel ud fra de idéer, de fik i forbindelse med opgave 2-4. Opgave 5 En leksikonartikel hører til det, man inden for genrepædagogikken kalder informerende tekster. Formålet med leksikonartikler er at informere modtageren om et emne, og en personlig stillingtagen er derfor ilde anbragt. Fortæl, at de ikke skal skrive fx Eventyr er kedelige, Eventyr er sjove osv. Forklar, at der findes to hovedgenrer i form af faglitteratur og skønlitteratur. Gør eleverne opmærksomme på, at faglitteratur handler om virkeligheden, mens skønlitteratur drejer sig om en opdigtet/fiktiv virkelighed. Fortæl, at eventyr er en Foreløbig genre, og at det er en skønlitterær/fiktiv udgave genre. Sig endvidere, at en leksikonartikel er en faglitterær genre/faktagenre, så eleverne allerede tidligt i skoleforløbet lærer at arbejde med denne overordnede skelnen. For at eleverne kan se, hvordan leksikonartikel om sagn kan se ud, er der på side xxx en leksikonartikel, som kan kopieres til eleverne. Man kan i leksikonartiklen se, at der først kommer en klassifikation, idet det nævnes, at sagn er historier. Bagefter kommer der en række faktuelle oplysninger i flere afsnit. En leksikonartikel er opbygget efter det, man kalder centreringsprincippet. Det betyder, at informationerne i teksten er centreret om et kerneemne, som bliver belyst ud fra forskellige vinkler. Derfor adskiller leksikonartiklen sig fra fx eventyret, der er struktureret efter tid. Det er for de allerfleste elever lettere at skrive tekster, der er struktureret efter tid, fordi de har mere erfaring med det. Man kan med udgangspunkt i Mette Kirk Mailands bog Genreskrivning i skolen vise centreringsprincippet i leksikonartiklen. Sagn (klassifikation) Mundtligt/skriftligt Handler om Eksempler Sandhed Emne 1 Emne 2 Emne 3 Emne 4 Som en følge af centreringsprincippet er rækkefølgen af informationer ofte ikke afgørende i leksikonartikler. Man kan derfor tit lave om på rækkefølgen af de enkelte afsnit, uden at det går ud over forståeligheden. I leksikonartiklen på side xxx kunne man fx rykke de tre sidste afsnit op som nye afsnit 2, 3 og 4. 73

58 Side 38 Sagn Sagn hører til de skønlitterære genrer. Der er tale om historier, som går langt tilbage i tiden. Først fortalte man sagn mundtligt, og hver fortæller kunne finde på noget nyt, som han/hun føjede til historien. Til sidst lignede sagnet ikke længere det oprindelige sagn særlig meget. Først meget senere blev sagnene skrevet ned. Tit handler sagn om helte, som oplever noget mærkeligt. Nogle sagn indeholder en kerne af sandhed, selvom det meste ikke passer. Sagn er derfor noget andet end eventyr, hvor det hele er noget, man har fundet på. Et eksempel på sagn er sagnet om Robin Hood, der stjal fra de rige og gav til de fattige. Et andet eksempel er sagnet om Holger Danske, der kommer frem og hjælper Danmark, når landet bliver truet. 74

59 Side Man skriver alt det ned, man kommer i tanke om. Man må ikke være kritisk, når man skriver. Så kan man nemlig ikke få idéer. 2. Man skal skrive uden pauser. Hvis man ikke kan komme i tanke om noget, skal man bare blive ved med at skrive navnet på det, man skal skrive om, indtil man så får en ny idé. 3. Det gør ikke noget, hvis der er fejl i det, man skriver. Det er kun opvarmning til det, man senere skal skrive. Her er et forslag til, hvad man fx kan sige om eventyr: I eventyr er der normalt en helt, der bliver udsat for nogle prøver, som han/hun skal bestå for at nå et bestemt mål. Eventyr handler tit om fx prinsesser, prinser, konger, dronninger, en pige og en dreng. Der er næsten altid nogle onde personer, som vil forhindre helten i at nå sit mål, og i eventyr er de onde normalt meget onde. Det kan fx være den onde stedmor eller en heks. Helten kan fx være en ridder, men det kan også være almindelige mennesker. Løsningsforslag 1 2 Eventyr begynder ofte med Der var engang og slutter ofte med Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Handlingen begynder som regel med, at hovedpersonen er hjemme i vante omgivelser. Derefter skal han/hun ud Foreløbig i verden for at bestå nogle prøver og vender udgave til sidst hjem som en, der har klaret en mængde store udfordringer. Eventyr ender godt. Der venter en belønning på helten, når han/hun kommer hjem. Det kan fx være prinsen/prinsessen og det halve kongerige. Der er tit overnaturlige ting med i eventyr. Det kan fx være trolde, feer, hekse, et magisk sværd eller meget andet. Ofte er der også magiske tal som 3, 7, 9, 12 og 13, og ting kan blive levende. Der optræder også tit dyr, der kan tale. Nogle af de mest kendte eventyr er fx Rødhætte og ulven, Hans og Grete, Askepot, Tornerose, Snehvide, Prinsessen på ærten, Fyrtøjet og Kejserens nye klæder. Nogle af de mest kendte eventyrforfattere er H.C. Andersen og brødrene Grimm. Der findes dog også moderne eventyrforfattere. 75

60 Side 39 Koks i logikken 1 Baggrund og læringsmål Eleverne skal lære at reflektere over sprog og sprogbrug, som det kræves i Fælles Mål. De skal forholde sig til logik i tekster og skal i opgaven argumentere for, hvorfor noget er ulogisk. De ser, at noget, der er ulogisk, kan være et væsentligt tekstkonstituerende træk i genren vittigheder. Eleverne får desuden træning i at forholde sig kritisk til tekster. Opgaven styrker elevernes evne til at forholde sig til sprog og sprogbrug i egne og andres tekster (jf. Fælles Mål). I Koks i logikken 1 lærer eleverne, at logiske brist kan være et sprogligt virkemiddel vel at mærke når det er brugt tilsigtet. I artiklen Argumentasjon i skriveopplæring: en praksisarena for meningsbrytin og dialog konstaterer Mari-Ann Igland og Hilchen Sundby, at elever sidst i grundskoleforløbet hyppigt har problemer med at begrunde deres synspunkter. Derfor er der god grund til allerede tidligt i skoleforløbet at lade elever vænne sig til at argumentere. Da opgaven kræver megen opmærksomhed på logisk struktur, er den med til at styrke elevernes refleksive kompetence. Det er noget, de senere kan udnytte, når de skal forholde sig til sprogbrug og hensigtsmæssighed i egne og andres tekster. I opgaven arbejder eleverne med en sprogbrug, der afviger fra den almindelige. Det bidrager til at styrke elevernes evne til at se, hvad der er karakteristisk for en given sprogbrug. Eleverne ser, at godt sprog er mere end blot et spørgsmål om at skrive korrekte sætninger. Sproget skal også være logisk. I Koks i logikken 2 (s. 83) skal eleverne arbejde med sprogbrug, hvor afvigelser fra det normale ikke er tilsigtet, som det er tilfældet i Koks i logikken 1. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 2. og 2 Eleverne skal i opgave 1 og 2 se på en række ulogiske udsagn. I nogle klasser vil det måske være mest hensigtsmæssigt først at tale om vittighederne i klassen, inden eleverne går i gang med at skrive om opgaverne. Det er ligeledes en mulighed at lade de fagligt stærke elever gå i gang med opgaverne, mens resten af klassen taler om opgaverne i fællesskab. Man kan vælge at lade eleverne løse opgaverne i små grupper. Herved styrkes også deres mundtlige argumentative kompetence, idet de får træning i over for gruppens øvrige medlemmer mundtligt at argumentere for, hvorfor udsagnene er ulogiske. Der arbejdes også med logik og argumentation i opgaven Begrundelser (s. 51). Løsningsforslag 1 1. Boghandleren siger noget tåbeligt. Noget, der er usynligt, kan ikke have en farve. 2. Faren vrøvler. Når man er faldet i søvn, kan man jo alligevel ikke læse længere. 76

61 Side Nikolaj sludrer. To kan ikke tilsammen løbe hurtigere end en. 2. Lægen vrøvler. Man kan ikke tage sovetabletter hver anden time, hvis man sover uafbrudt hele natten. Og når man sover, er der jo heller ikke grund til at tage tabletter for at falde i søvn. 3. Dyrepasseren er dum. Han forstår ikke, hvad der menes med at sætte en annonce i avisen. Han tror, at det er elefanten, der skal læse avisen. Meningen er, at nogle avislæsere måske har set elefanten. 4. Sofie misforstår spørgsmålet, for hun tror, at det er lillebroren, der skal svare. Det er ikke ham, der selv finder på, hvad han skal hedde. Det gør forældrene. 5. En kanin kan ikke køre på motorcykel. Det har ikke noget med en styrthjelm at gøre, at den ikke kan køre på motorcykel. 6. Jasmin siger noget vrøvl. Hvis hun havde været franskmand, kunne hun naturligvis tale fransk. 7. Manden fra faldskærmsklubben vrøvler. Hvis man dør, når man springer ud, kan det være lige meget, om man får sine penge tilbage. 8. Man kender ikke andre mennesker, bare fordi de heller ikke har været et bestemt sted. 2 77

62 Side 40 kopiark 24 Leg nr.? Datid 2 Baggrund og læringsmål Opgaven repeterer datidsendelserne i regelmæssige udsagnsord, som eleverne arbejdede med i Datid 1 (s. 33). Der er tale om et område, som kræver vedholdende træning. Formålet er, at eleverne med tiden skal kunne lave regelmæssige datidsformer uden at tænke over, hvordan man gør det. Eleverne skal med andre ord bevæge sig fra at have en viden om, hvordan formerne dannes, til at kunne skrive de korrekte former uden at tænke over det. Der arbejdes i opgaven med de to regelmæssige bøjningsendelser i datid, nemlig -ede og -te. Der er tale om såkaldte datidsmorfemer. Det kan dog anbefales, at man i stedet for morfemer taler om byggeklodser, da det vil være direkte forståeligt og anvendeligt for eleverne. Ingvar Lundberg skriver i bogen Det gode skriveforløb, at arbejdet med morfemer også bidrager til en mere flydende læsning og til en bedre forståelse (s. 53). Opgaven viser også eleverne noget om forskellen på det talte og det skrevne sprog, hvilket indgår som et krav i Fælles Mål. Desuden lærer eleverne at forholde sig til sprogrigtighed (jf. Fælles Mål). Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 2. Repeter Foreløbig med eleverne, at man hyppigt ikke udgave kan høre endelserne i almindeligt talesprog. Læs fx disse to sætninger hurtigt op for eleverne uden at udtale det sidste e i kastede og kørte. 1. Jeg kastede bolden langt væk. 2. Laura kørte på cykel. Tal med eleverne om, at man normalt ikke kan høre mere end blot kasted og kørt, fordi de to e er glider væk i hurtigt talesprog. Nogle gange hører man endda blot kaste i stedet for det, man skriver, nemlig kastede. Man siger, at der i talesprog optræder reduktioner. Fortæl, at grammatik også her er en hjælp til at kunne stave korrekt. Der arbejdes i opgaven videre med at styrke og automatisere elevernes færdighed i at danne datidsformer af regelmæssige udsagnsord. Opgaven styrker endvidere elevernes evne til at forstå og anvende sætninger som kommunikativ/grammatisk enhed. Mind evt. endnu en gang eleverne om, at de skal huske at sætte punktum og begynde med stort begyndelsesbogstav. Opgave 3 Formålet med opgave 3 er, at eleverne igen repeterer, at udsagnsord som regel udtrykker en handling. Eleverne husker det bedre, når de har kroppen med i arbejdet. 78

63 Side 40 kopiark 24 Leg nr.? Ender på -ede hentede kastede sparkede ønskede forklarede sluttede løftede blandede stoppede truede Ender på -ede bevægede lyttede levede Ender på -te læste kørte glemte tabte tænkte forsøgte førte Løsningsforslag 1 Der kan laves mange sætninger med ordene fra opgave 1. Her er nogle eksempler: 1. Frøen hoppede ud i søen. 2. Katten fangede musen. 3. Jesper spillede til koncerten. 4. Talte du med ham? 5. Jeg hilste på min lærer. 6. De råbte højt i timerne. 7. Vi snakkede meget længe. 2 79

64 Side 41 kopiark 25 Leg nummer?? Vokalen o Baggrund og læringsmål Opgaven behandler forholdet mellem udtale og retskrivning. Opgaven drejer sig om forholdet mellem lyd og bogstav. Det kalder man med et fagord fonem-grafem-korrespondance. Der er i Dansk direkte 3 tre opgaver om vokaler. I alle de tre opgaver spiller korte og lange vokaler en vigtig rolle. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på forholdet mellem vokallængde og retskrivning. Det er i øvrigt også et krav i Fælles Mål, at eleverne kan følge generelle lydregler for stavning. Vokalers længde har i mange tilfælde betydning for, hvordan de udtales. Man skelner mellem korte og lange vokaler. Vokalen i er lang i hvile, mens den er kort i ville. I de fleste tilfælde har elever ikke problemer med at stave de lange vokaler korrekt, fordi de stort set altid skrives, som de udtales. Anderledes er det med de korte vokaler, fordi de normalt er mere åbne i udtalen, end man skulle tro ud fra måden, vokalerne skrives på. Et klassisk eksempel på, at en vokal udtales mere åbent, end den skrives, er bogstavet i i fisk, hvor man i udtalen ikke hører et i, men et e. Andre eksempler er vil og til. Af øvrige korte vokaler, der staves anderledes, end de udtales, kan nævnes o, der i ordet fjols snarere udtales som et å. Man kalder dette å for et åbent å, og det ser i lydskrift sådan ud: [ɔ]. Hvis vokalen o til gengæld udtales langt, er der ikke problemer med at stave den. Eksempler er kjole og mose. Også vokalen u kan volde problemer, hvis udtales kort. Her udtales u nemlig tit som et å, som det fx er tilfældet i smuk og sukker. Hvis vokalen u udtales langt, volder den derimod ikke retskrivningsmæssige problemer, idet den lyder som et u, fx guder og huler. Også vokalen e kan give problemer, når den udtales kort. I fx hest og sted udtales vokalen e ikke som et e, men som et æ. Også sidst i et ord kan e forårsage vanskeligheder, idet det her mere udtales som et ø. Det ser sådan ud i lydskrift: [ə]. Er vokalen til gengæld lang, udtales den som et e i fx ben og sten. Vokalen y kan ligeledes forårsage retskrivningsmæssige problemer, når den udtales kort. Bogstavet y lyder som et ø i fx lykke og kyst. Udtales y derimod langt, volder retskrivningen ikke problemer, fordi lyden y så også staves med et y, fx lys og syl. Eleverne arbejder i Vokalen u (s. 74) og i Vokalen e (s. 90) videre med nogle af de vokaler, som hyppigt giver anledning til fejl i retskrivningen. I opgaven En eller to konsonanter (s. 91) er det afgørende, at eleverne har en forståelse af, hvornår vokaler er korte, og hvornår de er lange. 80 Da Vokalen o, Vokalen u, Vokalen e og En eller to konsonanter blev testet på en skole, viste det sig, at sidstnævnte opgave var sværest for eleverne. Derfor står den i Dansk direkte 3 efter de tre andre opgaver, hvor vokallængde også har en afgørende sammenhæng med retskrivning.

65 Side 41 kopiark 25 Leg nummer?? Forskningen har vist, at der er en klar sammenhæng mellem bevidsthed om/forståelse for lyde (= fonologisk bevidsthed) og retskrivning. Af den grund lægges der i Dansk direkte i indskolingen vægt på at styrke elevernes fonologiske bevidsthed. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-7. I den første opgave erkender eleverne ad induktiv vej, at der hyppigt ikke er overensstemmelse mellem, hvordan vokalen o skrives, og hvordan den udtales. Eleverne skal i opgave 2 sortere en række ord, hvori der indgår et o, i to grupper. I den ene gruppe skal der stå de ord, hvor bogstavet o både udtales og skrives som et o. I den anden gruppe skal de ord oplistes, hvor bogstavet o snarere udtales som et å end som et o. Der er tale om et såkaldt åbent å. Det er tilstrækkeligt blot at sige, at de udtales som et å. I opgave 3 og 4 kan eleverne tjekke, om de har kategoriseret ordene korrekt i opgave 2. Opgave 3 og 4 Eleverne skal i opgave 5 konstatere, at man udtaler bogstavet o langt, når det lyder som et o. I opgave 6 ser eleverne, at man udtaler bogstavet o kort, når det udtales som et å. Eleverne formulerer i opgave 7 den regel, at et kort å hyppigt staves som et o. Få elever til at finde en række ord, hvor bogstavet o indgår. Få dem til at sige, om bogstavet o udtales kort eller langt i ordene. De kan fx bruge en bog, de læser, eller ordlisten bag i Dansk direkte 3. Vokalen o i blomst lyder som et å. lyder som et o: sol kone stole kjole blod god krone lyder som et å: fjols klovn stop vold godt konge bold Opgave 5, 6 og 7 Ekstraopgave Løsningsforslag 1 2 S K S B K B O G R K D BORD F K S S T V G K O B L STOL Man udtaler vokalen o langt, når den lyder som et o

66 Side 41 kopiark 25 Leg nummer?? 6 7 Man udtaler vokalen o kort, når den lyder som et å. Når man i udtalen hører et kort å, skal man tit skrive et o. 82

67 Faste vendinger 1 Side for side-vejledning Side kopiark 26 Ligesom i en række andre opgaver spiller betydning/semantik en væsentlig rolle i Faste vendinger 1. Baggrund og læringsmål Eleverne har tidligere arbejdet med betydning/semantik i: 1. Ordfelter i Sætninger 1 (s. 4) og Sætninger 2 (s. 36) 2. Ordfamilier (s. 12) 3. Fremmedord (s ) 4. Ordfamilier i Byggeklodser til nye ord (s ) 5. Antonymer (s ) 6. Synonymer (s ) Opgaven skal vise eleverne, at viden om faste vendinger også er relevant, når de lærer fremmedsprog. Eleverne bevidstgøres om forskelle på dansk og engelsk. Eleverne får i opgaven indsigt i sproglige virkemidler, hvilket i øvrigt er et krav i Fælles Mål. I Faste vendinger 1 drejer det sig om konkret og overført betydning. Faste vendinger er udtryk, der skal forstås i overført betydning. Udtrykket at komme andre boller på suppen betyder ikke, at man bogstaveligt talt står med en pose og hælder boller i en suppe. Det betyder, at tingene bliver ændret Foreløbig meget. udgave Undersøgelser har vist, at man med en målrettet indsats kan øge elevers forståelse for faste vendinger, og at elever i 3. klasse bliver bedre til at arbejde med og forstå faste vendinger, når de bevidstgøres om emnet. Faste vendinger består af mere end ét ord, fx gå i krig med noget. Ordene i faste vendinger har tilsammen en bestemt betydning. Denne betydning er overført. Faste vendinger udgør kun en del af en sætning, fx Vi må snart gå i krig med opgaven. Faste vendinger adskiller sig på den måde fra ordsprog, der består af hele sætninger, fx Grisen roder, til den får splinter i trynen eller Æblet falder sjældent langt fra stammen. Faste vendinger betegner abstrakte fænomener. Udtryk som dyrlægens natmad (smørrebrød), svigermors skarpe tunge (plante) og røde hunde (sygdom) hører derfor ikke til blandt de faste vendinger. Disse udtryk markerer nemlig noget konkret og er således ikke faste vendinger. Faste vendinger er ikke noget, der er enestående for det danske sprog. Tværtimod. Der findes faste vendinger i alle sprog, og derfor taler man om sproglige universalier altså noget, der er fælles for alle sprog. Det er vigtigt at kende faste vendinger som sprogligt krydderi. Man kan sige, at når man bruger faste vendinger, bliver sproget præget af en vis intensitet. Det er stærkere, når man siger, han er et hul i jorden, i stedet for bare at sige, han er dum. For udlændinge i Danmark er det vigtigt, at de lærer at forstå de faste vendinger. Og for os danskere er det lige så vigtigt, at vi kender til faste vendingers betydning og funktion, når vi lærer et fremmedsprog. Nogle gange ligner faste vendinger helt hinanden på flere sprog, fx fra a til z, from A to Z, von A bis Z og de A jusqu à Z. 83

68 Side kopiark 26 I andre tilfælde er der små forskelle på sprogene. At købe katten i sækken hedder på tysk die Katze im Sack kaufen, men på engelsk to buy a pig in a poke. Anderledes er det i Cameroun. Her køber man skildpadden i sækken. Nogle gange kan bestemte udtryk ligne hinanden meget, men betyde noget helt forskelligt. På dansk er man dum, hvis man har grød i hovedet. Hvis en tysker har, hvad der ligner det til forveksling, nemlig Grütze im Kopf, betyder det, at han eller hun er intelligent. Det er værd at bemærke, at faste vendinger er præget af de kulturer, de bruges i. På dansk skovler man penge ind, på grønlandsk trækker man trawlen i land, og det betyder faktisk helt det samme. Der arbejdes videre med emnet i Faste vendinger 2 (s. 69). Faste vendinger kaldes i øvrigt også talemåder og idiomer. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-5. og 3 Eleverne lærer i opgave 1 ad induktiv vej, hvad en fast vending er, nemlig et udtryk med nogle ord, som skal forstås i overført betydning. Ordene har samlet set en betydning, og man skal ikke forstå den samlede betydning ud fra betydningen af de enkelte ord. I opgave 2 og 3 arbejder eleverne med en række faste vendinger. De skal forstå, at udtrykkene samlet har overført betydning, der er forskellig fra den konkrete. Tal i opgave 2 med eleverne om, at man ikke bruger en revolver og skyder mod sig selv, når man skyder sig selv i foden (eksempel 1). Man gør noget, der skader en selv. Når man ikke lukker et øje (eksempel 4), betyder det ikke, at man slet ikke har haft øjnene lukkede. Det betyder, at man slet ikke har sovet. Tal i opgave 3 fx med eleverne om, hvad ikke have salt til et æg (eksempel 1) betyder. Det betyder ikke, at man ikke har salt i huset, men at man er meget fattig. I eksempel 2 betyder gå agurk ikke, at man går som en agurk, men at man går amok. Opgave 4 og 5 Eleverne skal i opgave 4 og 5 sammenligne dansk og engelsk med hensyn til to faste vendinger. Opgaven viser, at det er nyttigt at have viden om faste vendinger, når man lærer fremmedsprog. Eleverne ser, at man ikke skal oversætte faste vendinger ét ord ad gangen. Man oversætter hele den faste vending på en gang, fordi faste vendinger udgør én leksikalsk/ betydningsmæssig enhed. Det hedder i øvrigt at lave en komparativ undersøgelse, når man sammenligner to sproglige størrelser med hinanden. I mange bøger om didaktik fremhæves det med rette, at det er lærerigt, når eleverne sammenligner forskellige sprog. Det er en god måde at blive bevidst om sproglige forhold på. 84

69 Side kopiark 26 Hvis der er tosprogede elever, som har mulighed for at redegøre for en eller flere faste vendinger fra et andet sprog, vil det være med til at gøre undervisningen mere interessant. På side xxx er der en ekstraopgave, hvor eleverne med udgangspunkt i opgave 2 og 3 skal skrive en historie, hvor de bruger de faste vendinger, der står i anførselstegn i opgaven. 85

70 Side kopiark 26 Ekstraopgave Se på opgave 2 og 3 i Dansk direkte 3 side 42. Skriv en historie, hvor du bruger de faste vendinger, der står i anførselstegn nedenfor. Historien skal handle om en 1. Person, som er meget fattig, og som derfor slet ikke sover. 2. Personen vil gerne tjene mange penge. Han/hun er klog og kæmper med alle midler for at blive meget rig. 3. Personen hører efter, da han/hun hører et godt tip. 4. Personen bliver meget rig, men desværre er han/hun klodset. 5. Personen mister sine penge og bliver meget misundelig, når han/hun tænker på dem, der har mange penge. 6. Han/hun føler, at det er helt forkert, at andre er rige. Du skal bruge faste vendinger til udtrykkene i anførselstegn. De faste vendinger står i opgave 2 og 3 i Dansk direkte 3. 86

71 Side kopiark 26 Det koster en jetjager at købe en cola på en tankstation betyder, at det er meget dyrt at købe cola på tankstationer. 1. skyde sig selv i foden = gøre noget, der skader en selv 2. græde krokodilletårer = lade, som om man er ked af det 3. lukke skuffen = holde mund 4. ikke lukke et øje = slet ikke sove 5. score kassen = tjene mange penge 6. være på kogepunktet = meget vred 7. grøn af misundelse = meget misundelig 8. have penge som skidt = meget rig 9. gøre en myg til en elefant = overdrive et problem 10. kæmpe med næb og kløer = kæmpe med alle midler 11. vælge mellem pest og kolera = vælge mellem to meget ubehagelige muligheder Løsningsforslag 1 2 G K L H A S T M S M M I O K N V KANIN 1. ikke have salt til et æg = meget fattig 2. gå agurk = gå amok 3. spidse ører = høre efter 4. helt ude i skoven = helt forkert 5. ikke have opfundet den dybe tallerken = dum 6. som en elefant i en glasbutik = klodset 7. ikke være tabt bag en vogn = klog 8. bide i det sure æble = gøre noget ubehageligt 9. få ørerne i maskinen = komme i store vanskeligheder 10. lukke munden på = få til at tie stille 11. en ulv i fåreklæder = en person, der ser ud til at være rar, men som er ond 3 M L G H H A D K S K G S K F O E LASSO Den engelske vending green with envy hedder på dansk grøn af misundelse. Den engelske vending like a bull in a china shop hedder på dansk som en elefant i en glasbutik

72 Side 44 kopiark 27 Stumme bogstaver 1 Baggrund og læringsmål Opgaven behandler nogle af de hyppigst forekommende stumme bogstaver, nemlig d og h. Eleverne har tidligere arbejdet med stumme bogstaver i forbindelse med opgaven Tillægsord 1 (s ). Her så de, at godt staves med d, selvom dette bogstav er stumt. De så også, at det hedder et forfærdeligt spøgelse, selvom t normalt ikke bliver udtalt i hurtig daglig tale, der er præget af såkaldte reduktioner. I Tillægsord 1 så eleverne med andre ord, at grammatisk viden er en hjælp til at stave korrekt. I Stumme bogstaver 1 drejer det sig om stumme bogstaver, hvor man ikke på samme nemme måde får hjælp af sin grammatiske viden, når man skal stave korrekt. Med hensyn til det stumme d kan man dog i en række tilfælde regne ud, at der må være et stumt d, hvis man forlænger ordet. Man kan forlænge ordet vind til vinden, dvs. sætte det i bestemt form. Her udtales bogstavet i kort. Det betyder, at der må være to konsonanter efter i. Ellers skulle i udtales langt. I vand kan man regne ud, at der må være et stumt d, hvis man kan stave til udsagnsordet vande. Sådanne forhold er behandlet i Ordfamilier (s. 12). Eleverne lærer i Stumme bogstaver 1, at d hyppigt er stumt efter l, n og r. Grunden til, at man staver ord som hjem og hvor med h, selvom bogstavet er stumt, skal ses i lyset af det såkaldte traditionsprincip i dansk retskrivning. Når man først har lagt sig fast på en bestemt stavemåde, er det svært at lave om på den. Tidligere udtalte man bogstavet h i ord som hjem og hvor, og derfor skrev man også ordene med h. Selvom man ikke længere udtaler bogstavet h i ordene, således som man tidligere gjorde, har man beholdt h i måden, man staver ordene på. Kun i bestemte egne i Jylland udtaler man stadig bogstavet h. Når eleverne har lært om stumme bogstaver, vil der hos mange elever forekomme en såkaldt overgeneralisering, så de begynder at skrive stumme bogstaver, hvor der ikke skal være nogen. Det kaldes hyperkorrekthed. Man taler om et mellemsprog, når elever befinder sig mellem to forskellige udviklingstrin. Eleverne befinder sig mellem et trin, hvor de langt hen ad vejen har betjent sig af lydstavning, og en fase, hvor man også bruger stumme bogstaver korrekt. Der er ingen grund til at være bekymret over, at eleverne bruger for mange stumme bogstaver, efter at de har arbejdet med emnet. Der er, som Mette Kirk Mailand skriver, tale om en naturlig og nødvendig del af sprogudviklingen, som bør anskues positivt (Mailand, 2007, s. 220). I opgaven Stumme bogstaver 2 (s. 63) arbejder eleverne med en anden type af stumme bogstaver. Her kan man ved hjælp af grammatisk indsigt regne ud, hvornår der optræder et stumt bogstav. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-5. og 2 I de to første opgaver lærer eleverne ad induktiv vej, at et d hyppigt er stumt efter l, n og r. Det kan være en god idé at bede eleverne om at udtale nogle af ordene i stavelser, og ikke som vi gør det i almindeligt talesprog. På den måde kan eleverne bedre fornemme, at der 88

73 Side 44 kopiark 27 også er en konsonant i den sidste stavelse. Hvis der ikke havde været to konsonanter i vinden, skulle man have udtalt bogstavet i langt som i vinen. Idéen med at læse ordene i stavelser kan bruges i forbindelse med følgende ord. I parentes står, hvilken sætning ordene optræder i. vin-den (1) mun-den (6) ra-sen-de (12) sun-de (14) søs-ken-de (16) Man kan i øvrigt evt. tale med eleverne om at forlænge nogle af de ord, som figurerer med kun én stavelse. Det kan man gøre med følgende ord. Man kan høre, at der må være to konsonanter i hunde. Ellers skulle man have udtalt ordet med et langt u. I parentes står, hvilken sætning ordene optræder i. hund hunde (5) sild sildene (8) fuld fulde (9) hold holde (15) I følgende ord kan man tale med eleverne om, hvilke andre ord de er i familie med. vand vande (3) sandheden sand (13) Repetér gerne begrebet ordfamilier, som eleverne lærte at kende i en opgave af samme navn (s. 12). Forklar eleverne, at stumt h kun optræder i ganske få ord, men at disse ord er meget hyppige. Derfor er man nødt til at lære dem udenad. Opgave 3 Nævn også, at der er h i ordene, fordi de engang blev udtalt med et h, men at man i dag ikke udtaler det mere bortset fra i visse dialekter i Jylland. Opgave 4 slår fast, at h ofte er stumt foran v og j. Opgave 4 Eleverne får i opgave 5 yderligere træning i at arbejde med stumme bogstaver og i at bruge en ordbog. Opgave 5 Få elever til at skrive en kort historie, hvor flest mulige af disse ord er med: hjem, hjælpe, hjerte, hjerne, hjørne, hvor, hvem, hvad, hvornår, hvorfor, hvalp, hveps, hvæse, hjul. Ekstraopgave 89

74 Side 44 kopiark 27 Løsningsforslag 1 1. De hørte vinden suse. 2. Hun hørte kun et ord. 3. Tobias slugte et glas vand. 4. Røveren begik et mord. 5. Vi har en hund. 6. Luk munden! 7. De sad på bordet. 8. Vi spiser stegte sild. 9. Du er fuld af vrøvl. 10. Jorden var blød. 11. Vi må undvære tomaterne. 12. Sofie var rasende. 13. Hun fortalte sandheden. 14. Frugterne var sunde. 15. Hold op! 16. Nadia har to søskende. V V O V M H R M B S Ø F J V U R S S H L S VRØVL De bogstaver, der står før de stumme bogstaver i opgave 1, er: n, r og l. Efter n, r og l er d ofte stumt. 1. Hvor står de? 2. Vi går hjem. 3. Foreløbig Først vil vi hjælpe dem. udgave 4. Det var en hveps, der stak mig. 5. Vores kat hvæser tit. 6. Eleven kørte Gyldendal altid med cykelhjelm Foran v og j er h tit stumt. Her er nogle eksempler på ord med stumme bogstaver: hjul hjerte hjort hjerne hjørne hval erhverv hvede enhver hvalp 90

75 Tegnsætning Side for side-vejledning Side 45 kopiark 28 Opgaven ligger i forlængelse af Sætninger 1 (s. 4), Punktum (s. 26) og Sætninger 2 (s. 36), hvor eleverne arbejdede med tegnsætning i form af punktum. Eleverne lærte, at punktum er en hjælp til læseren, fordi det viser, hvad der hører sammen. Baggrund og læringsmål I Tegnsætning lærer eleverne, at man også bruger andre tegn end punktum, nemlig spørgsmålstegn og udråbstegn. Det er ifølge Fælles Mål et krav, at eleverne behersker enkel tegnsætning. I mange bøger går man ud fra sætningstyper, når man skal vise eleverne, hvornår man bruger punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn. Det kan fx se sådan ud: 1. Man bruger punktum, når udsagnsordet står som led nummer 2 i en sætning, fx Laura kommer i dag. 2. Man bruger spørgsmålstegn, når udsagnsordet står forrest, fx Kommer Laura i dag? Man bruger også spørgsmålstegn, når sætninger indledes med et spørgeord, fx Hvornår kommer Laura? 3. Man bruger udråbstegn efter bydeform, fx Kom i dag! I opgaven Tegnsætning tages der ikke udgangspunkt i sætningstyper som ovenfor, men i kommunikative også kaldet Foreløbig pragmatiske forhold. Det giver en bedre udgave forståelse for tegnsætning. Eleverne får at vide, at man i de fleste sætninger sætter et punktum. Det gør man i sætninger, hvor der bliver fortalt noget. Den slags sætninger kalder man i grammatikken for fremsættende sætninger. Her er et eksempel på fremsættende sætning: Danmark har ca. 5,5 millioner indbyggere. I Dansk direkte foreslås det, at man i stedet bruger betegnelsen fortællesætninger. Det er et begreb, som siger eleverne noget, mens de ikke kan forbinde begrebet fremsættende sætninger med noget. Når man stiller et spørgsmål, sætter man et spørgsmålstegn, fx Har Danmark ca. 5,5 millioner indbyggere? og Hvor mange indbyggere har Danmark?. I sætninger som Han spurgte mig, hvor mange millioner indbyggere Danmark har bliver der ikke stillet et spørgsmål. Der bliver fortalt, hvad en person har spurgt om. Derfor skal der ikke sættes spørgsmålstegn, men punktum. Endelig lærer eleverne, at man bruger udråbstegn, når man vil betone noget, fx Hvor er det bare skønt!, og når man opfordrer eller giver en ordre, fx Kom herhen! og Klap i!. Tegnsætning har med andre ord den funktion, at tegnene hjælper læseren med at indse, hvordan noget skal forstås. Det har den konsekvens, at man i nogle af sætningerne i opgave 1 kan bruge forskellige tegn. I bogen Grammatikken i bruk af Iversen m.fl. skriver man om forskellen på talt og skrevet sprog: I mundtlig språk fins det ytterligere en del trekk som ikke fins i skriftlig språk, nemlig de som har med trykk og intonasjon å gjøre. Denne delen af språklæren kalles prosodi. Setnings- 91

76 Side 45 kopiark 28 prosodi kjennetegnes ved ulik intonasjon (setningsmelodi) for eksempel spørrende, fortellende og kommanderende setninger I skrift erstattes slike prosodiske trekk i setninger med spørsmålstegn, utropstegn (s. 48). I sætningen Laura kommer forbi og får en kop te falder intonationen, så man lægger mindre tryk på den sidste del af sætningen. Man kan dog også stille et spørgsmål med samme sætningsstruktur, og så sættes der i stedet et spørgsmålstegn: Laura kommer forbi og får en kop te? I så tilfælde stiger intonationen til sidst, og man udtrykker med intonationen, at det er en spørgende sætning. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-3. I den første opgave skal eleverne bruge de regler, der er formuleret øverst på side 45, når de sætter tegn. Man kan i mange af sætningerne vælge mellem forskellige tegn. Tal med eleverne om, hvordan betoningen ligger i sætninger, afhængigt af om man fx sætter et spørgsmålstegn eller et udråbstegn. Sætning nr. 7 er en oplagt mulighed til at illustrere det, men få i alle sætningerne eleverne til at læse dem op, så de kan se sammenhængen mellem tegn, sætning og intonation. Her er nogle bemærkninger til sætningerne: 1. Sætning 1 udtrykker et tydeligt spørgsmål. 2. Sætning 2 udtrykker et tydeligt spørgsmål. 3. I sætning 3 kan man sætte et udråbstegn for at betone noget. Hvis man sætter et punktum, bliver tingene ikke fremhævet på samme måde. 4. Sætning 4 er en fortællesætning. 5. Sætning 5 er en fortællesætning. 6. Sætning 6 vil normalt blive betragtet som en fortællesætning, men man kan dog også sætte udråbstegn for at betone det usædvanlige i, at julemanden kommer på besøg i en zoologisk have. 7. Man kan vælge at betragte sætning 7 som et spørgsmål, men det er også muligt at bruge udråbstegn for at fremhæve det usædvanlige. 8. Det er logisk at betragte sætning 8 som en fortællesætning, men et udråbstegn er dog også en mulighed. 9. Det samme kan man gøre med sætning Det er mest nærliggende at sætte et udråbstegn i sætningen, idet noget bliver fremhævet. 11. I sætning 11 kan man sætte punktum eller udråbstegn, hvis man vil betone. 12. Det er mest oplagt at sætte spørgsmålstegn i denne sætning. 13. I sætning 13 er det mest oplagt med et punktum, men udråbstegn kan også bruges af hensyn til betoning. 14. Her kan man sætte et spørgsmålstegn, men det er også muligt at sætte et udråbstegn af betoningsmæssige grunde. 15. I sætning 15 er der samme muligheder som i sætning

77 Side 45 kopiark I sætning 16 er det en oplagt mulighed med udråbstegn, da der er tale om en klar opfordring. 17. Sætning 17 er en fortællesætning, og det er derfor naturligt med et punktum. 18. I sætning 18 er det mest nærliggende med et udråbstegn, da der er tale om, at noget bliver betonet. 19. Der gælder i sætning 19 det samme som i sætning 18. Eleverne får i opgave 2 træning i at skrive spørgende sætninger. Opgaven skal automatisere deres sikkerhed i at begynde med stort begyndelsesbogstav og i at sætte spørgsmålstegn. I opgave 3 øves elevernes færdigheder i at formulere opfordringer og i at sætte udråbstegn. 1. Har du hørt den om julemanden og tigeren? 2. Kan en tiger få en julegave? 3. Nu skal du bare høre! eller. 4. I Australien er der en stor zoologisk have. 5. I haven bor tigeren Bashii. 6. En dag fik Bashii besøg af julemanden. eller! 7. Lyder det ikke utroligt? eller! 8. Julemanden kom med en pakke til Bashii. eller! 9. Han gik lige ind til tigeren. eller! 10. Hold da op, hvor skulle du bare have set det! 11. Tigeren blev simpelthen bare totalt glad. eller! 12. Hvad tror du, julemanden havde med? 13. Han havde blandt andet en bold til Bashii. eller! 14. Tror du på den historie? eller! 15. Gør du virkelig ikke det? eller! 16. Så skynd dig ind på YouTube! eller. 17. Filmen hedder Santa feeds the Tigers at Australia Zoo. 18. Ih, hvor er den video da bare god! 19. Se den igen og igen! Der kan skrives mange sætninger, der stiller et spørgsmål. Her er nogle eksempler: Hvad er klokken? Hvem var det, der ringede? Hvor gammel er du? Hvorfor spørger du om det? Kommer du i aften? Der kan skrives mange sætninger, der indeholder en ordre. Her er nogle eksempler: Opgave 3 Løsningsforslag Sæt jer! Luk døren! Pas på! Tænk dig godt om! Sig det nu! 93

78 Side kopiark 29 leg nummer?? Sammensatte ord 2 Baggrund og læringsmål Eleverne arbejder med orddannelse, retskrivning, betydning, sproglige virkemidler, definitioner og humor. Opgaven honorerer dermed vigtige krav i Fælles Mål. Opgaven repeterer, hvad sammensatte ord er. Den viser også, hvorfor man bruger sammensatte ord: Det er en meget produktiv måde at få nye ord på, og samtidig kan man sige meget med et enkelt ord. Man taler om sprogøkonomi, når man siger meget med få ord. Eleverne arbejder som noget nyt med sammensatte ord, hvor man ikke ud fra ordets enkelte bestanddele kan regne ud, hvad det sammensatte ord betyder. Det er fx ikke muligt at regne ud, hvad en læsehest eller en vandhund er, ud fra de to dele, ordene hver især er sat sammen af. Ved andre sammensatte ord kan man godt regne ud, hvad de betyder, ud fra de enkelte dele. Man kan regne ud, at en sandstrand er en strand, der består af sand. Eleverne lærer i opgaven også, ad induktiv vej, at viden om typiske områder og typiske handlingsforløb (= frames (se s. xxx)) er en hjælp til at forstå, hvad sammensatte ord betyder. Det vises i opgaven, hvordan man kan lege med betydningen af sammensatte ord og på den måde opnå en humoristisk effekt. Nogle ord kunne nemlig i princippet være tvetydige, og det er noget, man udnytter i humoristiske tekster. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-6. I den første opgave Gyldendal skal eleverne danne sammensatte 2014 ord ud fra, hvad der kunne være definitioner i en ordbog. viser, at man kan spare plads/ord ved at bruge sammensatte ord. Fortæl evt. eleverne, at det kaldes sprogøkonomi, når man udtrykker sig kort. Opgave 3 Eleverne skal lære at lave definitioner. De indser, at det tit er meget sværere at definere et ord, end man lige skulle tro. Opgave 4 I opgave 4 lærer eleverne at skelne mellem sammensatte ord, hvis betydning fremgår af ordenes enkelte bestanddele, og ord, hvis samlede betydning ikke fremgår af ordenes enkelte dele. Eleverne lærer også, at man tit kun kan regne betydning af sammensatte ord ud via sin viden om typiske områder/typiske handlingsforløb. Selvom en sovepille ud fra ordets enkelte bestanddele godt kunne være en pille, der sover, kan vi ud fra vores viden om verden sige, at piller, vi tager, har et bestemt formål. Sovepiller tager man for at sove, hovedpinepiller tager man mod hovedpine osv. Vi ved også, at det ville være meningsløst at tale om, at piller sover. Når man hører ordet sove, tænker man nemlig straks på de væsener, der kan sove. Sove hører til området levende væsener. 94

79 Side kopiark 29 leg nummer?? Opgave 5 viser, at det er den sidste del af et sammensat ord, som er vigtigst, når det drejer sig om det samlede ords betydning. Man kan derfor i princippet hyppigt udelade den første del af et sammensat ord. Første del specificerer sidste del af ordet nærmere. Opgave 5 I opgave 6 ser eleverne, at man kan opnå en humoristisk effekt ved at lade, som om nogle sammensatte ord i princippet kunne have mere end én betydning. Man kunne sige, at krokodillesko i princippet kunne betyde sko beregnet til krokodiller. Vi ved dog fra vores erfaring, at området krokodille indikerer vildtlevende dyr, der ikke bruger sko. Og vi ved via områderne sko og mennesker, at sko er noget, der bæres af mennesker for at beskytte fødderne, holde dem varme og lignende. Krokodillesko må derfor være sko, der er lavet af krokodiller, nærmere bestemt af krokodilleskind. Opgave 6 Takket være vores viden om områder/frames ved vi, at mennesket tager piller for at opnå en effekt i det konkrete tilfælde for at sove. Vi ved også via området piller, at der er tale om noget ikke-levende. Derfor er det meningsløst at tale om, at piller skulle kunne sove. Få elever til at finde så mange sammensatte ord som muligt. Ordene skal handle om ting, eleverne støder på i deres fritid, fx sportsklub, musikskole, stuearrest, kødsovs osv. 1. kage, der er lavet af æbler = æblekage 2. dåse med cola i = coladåse 3. bane til at spille tennis på Gyldendal = tennisbane strand, der består af sand = sandstrand 5. tøj til gymnastik = gymnastiktøj 6. pude, man lægger hovedet på = hovedpude 7. spand til affald = affaldsspand 8. hård som sten = stenhård Fordelen ved at sige hovedpude i stedet for pude til at lægge hovedet på er, at man kan udtrykke det samme med et enkelt ord. Det kaldes sprogøkonomi. Ekstraopgave Løsningsforslag 1 2 Tennisbane er mere elegant, og det sparer tid at sige tennisbane i stedet for bane til at spille tennis på. 1. skolelærer = en lærer, der underviser på en skole 2. skoletaske = en taske til at transportere skolebøger, penalhus osv. i 3. træskib = et skib, der er lavet af træ 4. piratskib = et skib styret af pirater/sørøvere 5. vandland = et overdækket fritidscenter med forskellige bassiner til at lege eller slappe af i 6. vandkande = en kande til at vande med 7. vandski = ski, som man bliver trukket hen over vandet på 8. vandskræk = skræk for vand 9. vandhund = en, der er meget glad for at bade 10. svømmehal = en hal, hvor man kan svømme 3 95

80 Side kopiark 29 leg nummer?? 11. sukkerskål = en skål med sukker 12. papirkurv = beholder til at putte papir i, inden man smider det ud 13. papirflyver = en flyver, der er lavet af papir 14. racerkører = person, der kører racerløb 15. papkasse = en kasse af pap 16. papsøster = en datter af ens papmor eller papfar En læsehest er en person, der er meget glad for at læse bøger. En hest kan ikke læse. 2. En slikmund er en person, der holder meget af kager, slik og andre søde sager. En mund er ikke lavet af slik. 3. En vandhund er en person, der meget gerne vil gå i vandet. Nogle hunde er gode til at svømme, men man kalder dem ikke vandhunde. 4. En vandhane er et rør, som man kan få vand ud af. En hane bryder sig ikke om at svømme. 5. En sovepille er medicin, der bruges, hvis man har meget vanskeligt ved at falde i søvn. En pille sover ikke. 6. Et hovedspring er et spring på hovedet ned i vand. Et hoved kan ikke springe alene. I sætningen Spillerne løb ud på fodboldbanen kan man undvære fodbold. Man kan godt sige Spillerne ud på banen. Man kan derimod ikke sige Spillerne løb ud på fodbold. Man kan bedst undvære første del af et sammensat ord. Det er altså sidste del af et sammensat ord, der er vigtigst. 1. Eleverne tog deres bøger op af rygsækken. Man kan ikke sige: Eleverne tog deres læse op af rygsækken. Det er sidste del af det sammensatte ord, der er vigtigst. 2. Nikolaj hørte nogle fugle i skoven. Man kan ikke sige: Nikolaj hørte nogle sang i skoven. Sidste del af sammensætningen er vigtigst. 3. Sofie hørte alarmen gå i gang. Man kan ikke sige: Sofie hørte brand gå i gang. Sidste del af sammensætningen er altså vigtigst Ekspedienten misforstår med vilje, hvad krokodillesko er. Man kan regne ud, at krokodillesko ikke er sko til krokodiller, for krokodiller går ikke med sko. Der er altså tale om sko, der er lavet af skind fra krokodiller. 2. Man kunne tro, at sovepiller er piller, der sover. Men det er kun levende væsener, der sover. Altså er sovepiller ikke piller, der sover. Til gengæld tager mennesker piller, fx for at falde i søvn. Sovepiller er altså piller, som får en til at sove. 96

81 Ordklasser Side for side-vejledning Side kopiark Evalueringsark 7-9 Leg nummer?? Opgaven ligger i forlængelse af Navneord 1 (s. 6), Udsagnsord 1 (s. 8), Navneord 2 (s ), Udsagnsord 2 (s. 24), Tillægsord 1 (s ) og Navneord 3 (s. 37). Der trækkes i opgaven Ordklasser på den indsigt, eleverne opnåede i de nævnte opgaver. Baggrund og læringsmål Ordklasser konsoliderer elevernes evne til at systematisere og kategorisere de tre vigtigste ordklasser, hvilket i øvrigt er et krav i Fælles Mål. Eleverne skal forstå, hvordan man når til kategorierne navneord, udsagnsord og tillægsord. De skal også selv eksperimentere med klassifikation af ord. Det har en vigtig fordel: Det, man lærer gennem egne aktiviteter og gennem egen erfaring og med størst mulig grad af selvstændighed, husker man meget bedre end det, der bare bliver formidlet til en. Eleverne skal også efterprøve, om det, de lærer, også holder i praksis. Det, man lærer, skal man også selv kunne efterprøve. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-2. Eleverne skal i den første opgave inddele 44 ord i ordklasser. Det kan være en god idé at lade eleverne arbejde i grupper. Fortæl dem, at de skal begrunde, hvorfor ordene tilhører bestemte klasser. Det kan Foreløbig de gøre ud fra oversigten s. 48 i elevbogen. udgave En sådan fremgangsmåde giver dem mulighed for at arbejde selvstændigt og for at få de forskellige kriterier for ordklasser ind under huden. Hvis eleverne er i tvivl om, hvilken ordklasse et ord tilhører, kan få hjælp i ordlisten s giver eleverne mulighed for at se, om de har løst opgaven korrekt. Få en elev til at vælge et antal ord fra ordlisten, fx tre navneord, tre udsagnsord og tre tillægsord. Eleven bytter efterfølgende ord med en kammerat. De skal herefter finde ud af, hvilken ordklasse kammeratens ord tilhører. Ekstraopgave 97

82 Side kopiark Evalueringsark 7-9 Leg nummer?? Løsningsforslag 1 navneord udsagnsord tillægsord klovn K mumle M nervøs N lagkage L opleve O ung U abe A nappe N klog K stjerne S indse I erfaren E skydeskive S kradse K næsvis N elev E kalde K dum D nisse N efterligne E elegant E øre Ø vente V rask R vampyr V indrømme I vred V egetræ E hive H ivrig I radio R antyde A doven D sol S råbe R ensom E idiot I dykke D ond O gade Foreløbig G eje udgave E rolig R tælle T dygtig D 2 1. klassen øver sig 2. mon ikke vi har det 3. nu kender vi de ord 98

83 Datid 3 Side for side-vejledning Side 50 kopiark 32 Eleverne har i opgaverne Datid 1 (s. 33) og Datid 2 (s. 40) arbejdet med de regelmæssige endelser -ede og -te, for at de kunne få sikkerhed i at stave udsagnsord korrekt i datid noget, der for mange elever kræver vedholdende træning, og som er vigtigt, fordi vi i normal daglig tale ikke udtaler ordene, som vi skriver dem. Baggrund og læringsmål Eleverne lærer med andre ord noget om forskellene på talt og skrevet sprog, hvilket er et krav i Fælles Mål. I Datid 3 arbejdes der med uregelmæssige udsagnsord, hvilket også er et område, der kræver træning. Det har flere gange været nævnt i Undervisningsministeriets PEU-rapporter (= Prøver, Evaluering, Undervisning), at nogle elever stadig ikke behersker uregelmæssige udsagnsord i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver. Der er altså tale om et område, som bør vies betydelig opmærksomhed. Opgaven er med andre ord med til at lære eleverne at forholde sig til sprogrigtighed i egne og andres tekster, hvilket i øvrigt også er et krav i Fælles Mål. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-2. Eleverne får i den første Foreløbig opgave træning i at indsætte datidsformer udgave af uregelmæssige udsagnsord i en række sætninger. nogle elever kan det være en hjælp at tænke på strukturen I går, når de skal danne datidsformerne. Fremhæv over for eleverne, at de bør bruge ordlisten, hvis er det mindste i tvivl om, hvad udsagnsordene hedder i datid. Eleverne får i opgave 2 yderligere træning i sætningskonstruktion. Mind dem endnu engang om, at de skal huske at begynde med stort begyndelsesbogstav, og at de skal huske at sætte punktum. Få en elev til at finde et antal udsagnsord i ordlisten fra s , hvor udsagnsordene står med grøn skrift, og lad eleven skrive udsagnsordene i navneform. Herefter bytter eleven udsagnsord med en anden elev, og de skriver hver især sætninger i datid med kammeratens udsagnsord. 1. Eleverne (drikke) drak en sodavand i klassens time. 2. Jeg (tage) tog af sted kl. kvart i otte. 3. Tyven (stjæle) stjal mange varer. 4. Stinkdyret (stinke) stank forfærdeligt. 5. Danskerne (få) fik guldmedaljerne. 6. Jasmin (gå) gik hjemmefra kl. halv otte. 7. Jens og Wael (hjælpe) hjalp hinanden. 8. Vejen (flyde) flød med knuste glasskår. 9. Slangen (æde) åd en kanin. 10. Spanien (blive) blev verdensmestre i håndbold i Spillerne (nyde) nød sejren. 12. Cathrine (sidde) sad og (fryse) frøs. Ekstraopgave Løsningsforslag 1 99

84 Side 50 kopiark 32 2 Der kan laves mange sætninger. Her er nogle forslag: 1. (skrive) Jeg skrev en til min fætter. 2. (lyde) Det lød morsomt. 3. (pibe) Musen peb af skræk. 4. (ride) De red langsomt gennem skoven. 5. (flyve) Svalerne fløj lavt. 6. (gide) Philip gad ikke gå til håndbold. 7. (løbe) Frida løb grædende hjem. 100

85 Løsninger til kopiark Løsninger til kopiark A. skistøvler ski vinter B. Der kan skrives mange forskellige sætninger med de tre ord, fx Når det er vinter, henter vi ski og skistøvler frem fra loftet. kopiark 1 Der kan laves mange forskellige sætninger med ordene. Her er nogle eksempler: 1. gift papir slange dræbe En slange kan dræbe med sin farlige gift. 2. telefon solen skinner sommer Om sommeren skinner solen meget. 3. badeland gyngehest svømme rutsjebane I Fårup Sommerland er der et badeland, hvor man kan svømme, og hvor der også er en rutsjebane. 4. cykel punkteret hestevæddeløb gå Jeg var nødt til at gå, da min cykel var punkteret. 5. hjælper mor parasol lektier Mor hjælper mig med mine lektier. 6. tv lynnedslag postbud itu Vores tv gik itu på grund af et lynnedslag. 7. månen håndbold sportssko træne Når vi begynder at træne håndbold igen, skal jeg have nye sportssko. 8. låne bibliotek bog tallerken Jeg skal ned på biblioteket for at låne en bog. 9. vandflaske slagter bøffer købe Vil du købe nogle bøffer hos den nye slagter? 10. slange syg seng kedeligt Det er kedeligt at ligge i sengen, når man er syg. 1. En blåhval kan hverken ligge i en hængekøje eller drikke en cola. 2. En flodhest er alt for stor til at være i et køleskab, den kan heller ikke lukke det op, og der er ikke køleskabe de steder, hvor der er flodheste. 3. Når man er klippet skaldet, har man ikke noget hår. Derfor kan ens mor heller ikke klø i det. 4. Det er mennesker, der pakker skoletasker, og ikke skoletasker selv. 5. Tørklæder kan ikke kaste op. 6. En lærer spiser ikke is i timerne. 7. Det er min bror, der hedder Frederik, og min søster, der hedder Sarah. kopiark 2 1. Babyen kan ikke tisse i bukserne, når den er nøgen, for så har den jo netop ikke bukser på. 2. Et viskelæder kan ikke tegne. Man kan kun bruge det til at viske noget ud med. 3. Der er ikke beviser på, at der findes ufoer, og de kan i hvert fald ikke lande på en næse. 243

86 Løsninger til kopiark 4. En sodavand er en flydende væske, som man derfor ikke kan skære i. 5. Et skib kan ikke være på størrelse med en fodbold. Det er meget større. kopiark 3 Der er tre regler, man kan bruge, når man skal finde navneord. 1. Man kan normalt sætte en eller et foran navneord. 2. Navneord findes normalt både i ental og flertal. 3. Navneord er tit noget, man kan se og røre ved. Huskeregel: Alle ting på denne jord kalder vi for navneord. 1. Hun tegner sin bedstefar. 2. Jeg elsker mit fjernsyn. 3. Leger du med dukker? 4. Vi har et klaver. 5. Hunden er sulten. 6. Han læser en bog. 7. Hun faldt af hesten. 8. Han skriver med kuglepen. 9. Eleverne i 3.a læser godt. 10. Flasken var tom. 11. Jeg køber ind for min mormor. 12. Jeg slår græsplænen. B U F D G K L H B H E K E F M R G Ugler kopiark 4 Udsagnsord fortæller, hvad man kan gøre, fx bokse spise snakke. Man kan sætte at eller jeg foran et udsagnsord. Huskeregel: Nu skal du høre, hvad man kan gøre. sælge matematikbog trøje springe æble snakke afleverer hus tabe hviske blyant seng tegne vinde klaver lygte snubler skistøvler håber danseskole siger lineal S T S S E A T H K T V O S H P S Tekop Opgave 3 Opgave 4 Der er mange udsagnsord, der viser, hvad man kan gøre. Her er nogle eksempler, men der er mange flere: advare banke binde cykle dele fange gabe genere handle hente indse jamre juble kalde købe løbe le male mene narre nyse parkere pakke rafle regne synge se tabe tigge vaske ælte ødelægge øse åbne Man kan ikke sætte en eller et foran udsagnsord. Det er foran navneord, man kan sætte en eller et. 244

87 Løsninger til kopiark Et sammensat ord er et ord, der er sat sammen af to eller flere ord. kopiark 5 1. hoved + pine = hovedpine 2. tand + læge = tandlæge 3. ord + bog = ordbog 4. læder + stol = læderstol 5. kænguru + kød = kængurukød 6. fod + bold = fodbold 1. hovedpine = smerter, man har i hovedet 2. tandlæge = person, der er uddannet til at behandle tænder 3. ordbog = bog, der bl.a. viser, hvordan ord staves og bøjes 4. læderstol = stol med læderbetræk 5. kængurukød = kød fra en kænguru 6. fodbold = bold, som bruges til at spille fodbold Opgave 3 1. Det hedder et hundehus. 2. Det hedder en barnepige. 3. Det er sidste del af det sammensatte ord, der bestemmer, om man siger en eller et foran ordet. 1. vagt + hund = vagthund 2. barn + stol = barnestol 3. fødselsdag + gave = fødselsdagsgave 4. hund + foder = hundefoder 5. hest + væddeløb = hestevæddeløb 6. ansigt + farve = ansigtsfarve 7. snegl + hus = sneglehus 8. træning + kamp = træningskamp 9. ulv + hyl = ulvehyl Opgave 4 Opgave 5 1. vagthund = hund, der holder vagt 2. barnestol = stol beregnet til et barn 3. fødselsdagsgave = gave, man får til sin fødselsdag 4. hundefoder = foder til hunde 5. hestevæddeløb = væddeløb, som heste deltager i 6. ansigtsfarve = den farve, man har i ansigtet 7. sneglehus = det hus, der er oven på nogle snegle 8. træningskamp = kamp, hvor man træner, og hvor man ikke får point 9. ulvehyl = hyl fra en ulv 245

88 Løsninger til kopiark Opgave 6 1. Ord, der brugte e til at binde ordene sammen: barnestol hundefoder hestevæddeløb sneglehus ulvehyl 2. Ord, der brugte s til at binde ordene sammen: fødselsdagsgave ansigtsfarve træningskamp kopiark 6 1. angribe angreb 2. egetræ egetræsbord 3. sult sulten 4. åbne åbning 5. bog danskbog 6. tag tagsten 7. mægtig magt 8. vred vrede 9. konge kongelig 10. tennis bordtennis 11. appetit appetitlig 12. ærlig ærlighed 13. skrige skrigeri 14. svag svaghed 15. kritisere kritik 16. ven venlig 17. bagben bag A S E S K Å D T O L M E V K B A G Æ S Å S K V R D B Skolegård Når der er g i tag, skal der også g i tagsten. Opgave 3 Når der er g i bag, skal der også g i bagben. kopiark 7 a. Jeg vil gerne have noget slik og nogle chips. b. Volleyball er sjovt. c. Min cykel har 10 gear. d. Får I tit spaghetti? e. Mange danskere har en smartphone. f. Man kan downloade det fra nettet. g. Kun få skoleelever går til boksning. h. Kan du lide pepperoni? i. Selvfølgelig har jeg et virusprogram på min pc. j. Vi skal på camping til sommer. k. Angriberen var offside. l. En kiwi har en sød smag. m. Vi har en laserprinter derhjemme. n. Min mor er vild med jogging. o. Jeg vil gerne have en cheeseburger. A. Ord om mad B. Ord om sport, leg og fritid C. Ord om teknik 1 chips 6 volleyball 11 gear 2 spaghetti 7 boksning 12 smartphone 3 pepperoni 8 camping 13 downloade 4 kiwi 9 offside 14 virusprogram 5 cheeseburger 10 jogging 15 laserprinter 246

89 Løsninger til kopiark K C L S P K A C V B C S O J S G S D V E L Klasse Mange af ordene staves anderledes, end de udtales, fordi de er fremmedord. Opgave 3 Hvis to eller flere ord i nærheden af hinanden begynder med samme bogstav, er der tale om bogstavrim. kopiark 8 1. Mange foretrækker fritid foran fladskærmen. 2. Brøndby banker bundhold på egen bane. 3. Sørøveren Sandy slugte syv søm. 4. Kokken Kamilla Kristensen koger spaghetti. 5. Bagermester Børge bager boller. 6. Lærer Lærke læser mange bøger med lampen tændt. 7. Krokodillen Konrad kræver kylling i karry. 8. Sure Søren sank ned i sandet. 9. Slå først, Frede. Der er 40 bogstavrim i teksten, når man tæller de to i overskriften med. Flugtforsøg forhindret Fiskeren Filip fangede fem flade og fjollede fisk i Roskilde Fjord. Fiskene forsøgte forgæves at flygte fra Filip. Men Filip fiskede straks sine fiskestænger frem, og fluks forfulgte Filip de frække, flygtende fisk. Fiskene blev fanget igen af Filip og Filips fiskesnører og fiskekroge. Filips fantastiske forstand forhindrede de flade fisks frække flugtforsøg. Opgave 3 1. Bøller og banditter Bøller og skurke 2. Slemme Rune Rædsomme Rune 3. Sofie Røverdatter Ronja Røverdatter Opgave 4 247

90 Løsninger til kopiark Opgave 5 Her er 7 forslag, men der er mange andre muligheder: 1. Hans hentede hammeren hjemme hos hr. Hansen. 2. Klaus Kludder kastede kortene til Kaj. 3. Else Eriksen er elendigt tilpas. 4. Bente Boel begyndte begejstret at bage brød. 5. Søren Sivertsen solgte senere sin samling af sejlskibe. 6. Peter Plys plukkede paddehatte på plænen. 7. Karen Kusk købte kanel, karry og kyskager hos købmand Karlsen. kopiark 9 1. Man kan normalt sætte en eller et foran navneord. 2. Navneord findes normalt både i ental og flertal. 3. Navneord er tit noget, man kan se og røre ved. Elefanter Der findes både en indisk og en afrikansk elefant. De har en lang snabel. Dyrene kan drikke mere end 200 liter vand på 5 minutter. Elefanter går på tæerne. Deres hud er tre centimeter tyk. Da elefanter ikke kan svede, vifter de med de store ører for at komme af med varmen. Elefanter har stødtænder, der vokser gennem hele livet. Tænderne bruges som våben og til at grave med. Krybskytter er elefanternes eneste fjender. De jager dyrene for at få fat i stødtænderne, der bruges til blandt andet smykker. Elefanter bliver normalt år gamle. Ungerne opdrages af de voksne hunner. Når elefanter skriger, siger man, at de trompeterer. Mennesket kan ikke høre alle lydene, men nogle af dem kan elefanter høre på flere kilometers afstand. Der er flere forskelle på den indiske og den afrikanske elefant. Den afrikanske elefant er størst. Den er det største dyr i verden, der lever på landjorden. Både hanner og hunner har store stødtænder. Deres ører er meget store. Den indiske elefant er mindre end den afrikanske elefant. Hunnens stødtænder er så små, at de næsten ikke kan ses. Ørerne er mindre end hos den afrikanske elefant. Opgave 3 1. en elefant flere elefanter 2. et øre flere ører 3. en tand flere tænder 4. en snabel flere snabler 5. et dyr flere dyr 6. et år flere år 7. en kilometer flere kilometer 8. en finger flere fingre elefant slank bide øre gribe tand svede snabel dyr pragtfuld år kilometer langsom finger skrige 248

91 Løsninger til kopiark Hurtigskrivning er en slags opvarmning til den tekst, man senere skal skrive. Ved hurtigskrivning skriver man alt det ned, man kan komme i tanke om. kopiark Man skriver alt det ned, man kommer i tanke om. Man må ikke være kritisk, når man skriver. Så kan man nemlig ikke få idéer. 2. Man skal skrive uden pauser. Hvis man ikke kan komme i tanke om noget, skal man bare blive ved med at skrive navnet på det, man skal skrive om, indtil man så får en ny idé. 3. Det gør ikke noget, hvis der er fejl i det, man skriver. Det er jo kun opvarmning til det, man skal skrive senere. afgørelse befrielse begravelse forbindelse ledelse løsladelse nydelse skuffelse tilståelse kopiark 11 elendighed ensomhed ømhed sundhed sikkerhed grusomhed grovhed -ing: belejring betjening kapring levering regering -ning: afhentning aflivning bremsning eftersøgning redning svømning bygning -else: modtagelse -ing: ændring regning vandring forsikring -ning: befolkning krydsning kvælning -hed: hurtighed fejhed Opgave 3 Opgave 4 Her er nogle forslag, men der kan skrives mange andre: Opgave 5 Der er begravelse klokken 14. Det blev en stor skuffelse. Vi vil gøre noget for vores sundhed. Han følte stor ømhed i musklerne. Byen var under belejring i flere uger. Det blev deres redning. Vi fik en god modtagelse. De fik en stor regning. 249

92 Løsninger til kopiark kopiark Man kan sætte at eller jeg foran udsagnsord. Eksempel: Det er let at huske reglen. Jeg glemmer den aldrig. 2. Man kan også kende udsagnsord på, at de kan stå i nutid og datid. Eksempel: I dag leger vi. I går legede vi. Opgave 3 Opgave 4 Man kan ikke røre ved synge, savne og tænke, da det er udsagnsord. Nutid handler om det, der sker lige nu. Datid handler om det, der skete tidligere. Der kan skrives mange forskellige sætninger med ordene. Her er nogle eksempler: I dag taler du højt og tydeligt. I går talte du ikke så højt og tydeligt. I dag tegner Liv elefanter. I går tegnede hun bjørne. I dag tænker jeg ikke på det mere. I går tænkte jeg længe på det. I dag bader vi i havet i Løkken. I går badede vi i svømmehallen. I dag driller de lillesøsteren. I går drillede de hende ikke. I dag finder jeg sikkert en skat. I går fandt jeg ingen. I dag gemmer jeg bogen for min bror. I går gemte han mit pennalhus. I dag henter jeg kager til kaffen. I går hentede min far rundstykker. Opgave 5 navneform (at-form) nutid (i dag) datid (i går) se ser så sende sender sendte binde binder bandt løbe løber løb hyle hyler hylede lide lider led smage smager smagte 250

93 Løsninger til kopiark Navne på personer og steder kalder man egennavne. Her er nogle eksempler: Personer: Josephine, Katja, Kristine, Jamal, Sabine, Michelle, Jens, Cathrine, Melanie Steder: Frankrig, Tyrkiet, England, Paris, Sjælland, Zimbabwe kopiark Kære Laura Jeg er glad for at have fået dig som ven på nettet. Jeg har altid ønsket at få en veninde i Norge. Min mor fik en penneven, da hun var 10 år, og de skriver stadig sammen. Dengang havde man ikke internettet, så de skrev breve. Mors penneven, som hedder June, bor i nærheden af London, og mor har besøgt hende flere gange. June har også været her i Danmark sammen med sin mand og deres tre børn. Har du et kæledyr? Jeg har en hund, der hedder Thor. Hvad hedder dine venner? Mine bedste veninder hedder Alma og Sofie. De bor på Vesterbro tæt ved mig, og vi går i samme klasse. Går du til sport? Jeg går til håndbold og badminton. Nogle af pigerne på 21 håndboldholdet bor lidt uden for Aalborg, 221 nemlig i Skalborg og Svenstrup, så de tager tog eller bus, men jeg cykler Har I holdt ferie i udlandet nogensinde, eller holder I altid ferie i Norge? Min familie elsker at tage til udlandet, så vi har fx været i Sverige, Norge, Tyskland og Luxembourg. Min mors fætter Lars bor i Mamer i Luxembourg Jeg vil gerne en tur til Grønland, hvor min mors kusine Bente bor, men det er meget dyrt. Bente og hendes mand Jens har en 332 båd liggende nede i havnen, så vi kan komme ud at sejle. Byen hed engang Godthåb, men grønlænderne kalder den Nuuk Kærlig hilsen Josephine 38 kopiark 14 Man bruger punktum til at skille sætninger fra hinanden. Når en sætning er færdig, sætter man punktum. Efter punktum skal man huske at begynde en ny sætning med stort bogstav. 251

94 Løsninger til kopiark Løven hører til kattefamilien. Hannerne er lidt større end hunnerne. En løve kan blive mere end 2 m lang. Hovedet er kort og kraftigt. Hannerne har en manke med lange hår. Man kan se på manken, om løven er ung eller gammel. Manken bliver nemlig mørkere med alderen. Der findes løver både i Afrika og i Indien. Som regel er der i en løveflok 2-4 voksne hanner, hunner og deres unger. Det er hunnerne, der jager. Når flokken har nedlagt et bytte, æder hannerne først. Bagefter er det hunnernes tur, og til sidst får ungerne lov at æde. Af og til får ungerne så lidt at æde, at de dør af sult. Løverne lever især af gnuer, zebraer og De fleste løver lever i bestemte områder, som de forsvarer. Hannerne sætter duftmærker af urin og ekskrementer. Om morgenen brøler de højt for at holde andre løver væk. Brølene kan høres 10 km væk. Hunnerne føder 3-4 unger efter cirka 3½ måned. Hunnerne tager sig af alle unger. Ungerne kan først klare sig selv, når de er to år gamle. Hanungerne forlader flokken, mens hunnerne bliver. Hannernes kampe om hunnerne kan være meget hårde. Den tykke manke beskytter dog halsen og nakken mod bid. Kampene ender sjældent med, at nogen dør. Voksne løver har næsten ingen naturlige fjender bortset fra mennesket. Mange antiloper. De kan også nedlægge bøfler 39 steder betragter man løver som skadedyr. og giraffer. Jagten foregår især, når det 40 Mennesket har dræbt så mange løver, at er mørkt. Det er langtfra altid, at jagten 41 de er næsten udryddet i Indien. Nu er lykkes. 42 løver fredet i Indien. Der er ca tilbage. I Afrika regner man med højst løver. Opgave 3 Når der er sat punktum, ved man, hvor man skal gøre et lille ophold. Stort begyndelsesbogstav gør det også lettere at se, hvor sætningen begynder. kopiark Læn dig forover! 2. Stik mig lige en blyant! 3. Hæld fløde over retten! 4. Kom nu ikke for sent! 5. Hent lige en avis! 6. Læg dit tøj ordentligt! 7. Sid stille! 8. Sæt dine sko på plads! 9. Drik din te! 10. Spring over side 2! 11. Kør endelig ikke for hurtigt! 12. Skift sko i en fart! 13. Gå ned til købmanden! 14. Stav det endelig rigtigt! 15. Regn ikke med det! 16. Dril ham endelig ikke! 17. Ti nu stille! 18. Stil klokken en time frem! 19. Hiv stikket ud! 20. Træk gardinet for! L S H K S H L S T S D O S K S R G S R D T S K H T Stork 252

95 Løsninger til kopiark 1. lægge: læg 2. række: ræk 3. springe: spring 4. fylde: fyld 5. sætte: sæt 6. skære: skær 7. smaske: smask 8. tabe: tab 9. sælge: sælg 10. rulle: rul 11. snakke: snak 12. slukke: sluk Her er nogle forslag til sætninger, der kan bruges: Opgave 3 1. Læg tingene på plads! 2. Ræk mig lige saltet! 3. Spring næste kapitel over! 4. Fyld flasken med vand! 5. Sæt bøgerne på plads! 6. Skær gulerødderne over! 7. Smask ikke så højt! 8. Tab endelig ikke tallerkenerne! 9. Sælg cyklen! 10. Rul stolen forsigtigt! 11. Snak tydeligt! 12. Sluk lyset! Her er nogle forslag til udsagnsord: bade bage begynde besøge bevæge bruge drikke dykke fange finde flytte forklare hyle indhente køre le lugte lytte lyve møde oplyse skrige spise stikke stjæle tegne vende vrøvle åbne undersøge øve Ord, der betyder det modsatte af hinanden, kaldes antonymer. Opgave 4 kopiark doven 2. baglæns 3. alle 4. hurtig 5. død 6. forbudt 7. fed 8. få 9. gammeldags 10. fjern 11. bred 12. mæt 13. stærk 14. rask 15. købe 16. give 17. tør 1. Hunden kom ind/ud og katten gik ud/ind. 2. Det var en blodig krig. Nu er der heldigvis fred igen. 3. Flasken er tom/fuld, men skålen er fuld/tom. 4. Mads kom først/sidst eller ind/ud og Silas kom sidst/først eller ud/ind. 5. Er du ked af det? Du ser i hvert fald ikke glad ud. 6. Jeg hader/elsker at vaske op, men jeg elsker/hader at bage. 7. Kridt er hvidt, og kul er sort. 8. Tager du lange/korte eller korte/lange bukser på? Opgave 3 253

96 Løsninger til kopiark kopiark 17 glad: velfornøjet begejstret himmelhenrykt fornøjet tilfreds megakodylglad i godt humør helt ude af sig selv af glæde i den syvende himmel ellevild vred: ophidset være på kogepunktet stiktosset flintrende vred gal i skralden tosset i krigshumør være ved at eksplodere gnaven småsur sur rasende venlig: flink kær rar totalt rar supersød høflig behagelig sød Man er meget glad ved udtrykkene: begejstret himmelhenrykt megakodylglad helt ude af sig selv af glæde i den syvende himmel ellevild Man er meget vred ved udtrykkene: være på kogepunktet stiktosset flintrende vred i krigshumør være ved at eksplodere rasende Man er meget venlig ved udtrykkene: totalt rar supersød kopiark 18 I et ord er der lige så mange stavelser, som der er vokaler. 1. mål 15. gren 2. bøger trofaste 3. græsplæne kløvermark 4. butikkerne indianer 5. drøm familien 6. måned flæsk 7. gymnastiksko huer 8. menneske kjolerne 9. naturligvis dadler 10. kineser gjort 11. råbe butikkerne 12. slank violer 13. mekaniker kammerater 14. kælkene violin

97 Løsninger til kopiark Ord med 1 stavelse S M D O S G L Sol Ord med 2 stavelser F G Ord med 3 stavelser G J M K K A T K N K U V A V R Januar Ord med 4 stavelser B M B U R H S D K Bus B K G Ø N M B M I A F N B D K Købmand Her er nogle forslag: af-le-ve-re-de al-li-ga-to-rer ef-ter-lig-ne-de ef-ter-års-fe-ri-er-ne a-na-kon-da-er ba-nan-skræl-ler-ne fod-bold-trø-jer-ne mo-bil-te-le-fo-ner-ne vin-ter-fe-ri-er Opgave 3 Der er lige så mange stavelser i et ord, som der er vokaler. 1. sål græs 1 Foreløbig 2 udgave 2. øret 16. suttede 3 3. anede kejseren 3 4. kufferterne labyrint 3 5. violer butikkerne 4 6. bilist frisk 1 7. bananerne stole 2 8. krokodille bænkene 3 9. krydderier figner medalje sagt søster sandalerne sprang lineal eventyret tallerkener fløjtede violin 3 kopiark

98 Løsninger til kopiark Ord med 1 stavelse B S A S G N A F N S Banan Ord med 2 stavelser Ø C B S Y K S E L F Cykel Ord med 3 stavelser A V B L M Y F S K A L B N L T V Blyant Ord med 4 stavelser F E K D B T K K M E U B L E S T Fedtmule Opgave 3 Her er nogle eksempler: an-grebs-spil-ler-ne Skan-di-na-vi-en e-le-fan-ter-ne pre-fes-so-rer-ne fami-li-er-ne spe-ku-le-re-de kryd-de-ri-er-ne ho-ved-sa-ge-lig fa-bri-kanter-ne a-si-a-ter-ne kopiark 20 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Nutid viser, hvad der sker nu, fx I dag køber jeg en bog. Datid viser, hvad der skete tidligere, fx I går købte jeg en bog. De fleste udsagnsord ender i datid på -ede, fx hentede, legede, raslede og tegnede. En del udsagnsord ender i datid på -te, fx kaldte og sendte. Den korteste form af et udsagnsord kaldes stammen. Stammen af udsagnsordene er: spil bland glem spark forsøg. 1. Mor bagte en kage til min fødselsdag. 2. Røveren affyrede to skud. 3. Hesten galoperede i mål. 4. Børnene gabte i de første timer. 5. Bolden ramte i venstre side af målet. 6. Charlotte dyppede pølsen i ketchup. 7. Far bakkede ind i bilen, der holdt bag os a bankede dem Vi ledte længe efter hans nøgler. Der kan laves mange forskellige sætninger med ordene i parenteserne. Her er nogle eksempler: 1. (stege): Farmor stegte kartofler over bålet. 2. (skrabe): Mor skrabede malingen af. 3. (aflevere): Jeg afleverede bogen på biblioteket. 4. (begynde): Udsendelsen begyndte allerede klokken otte. 5. (kalde): Far kaldte på mig to gange. 6. (baske): Fuglen baskede med vingerne. 256

99 Løsninger til kopiark Der er tre regler, man kan bruge til at finde tillægsord: 1. Tillægsord beskriver mennesker, dyr, planter og ting, fx En Porsche er hurtig. 2. Tillægsord kan stå foran et navneord. Tillægsord kan normalt ændre form, fx en hurtig bil, et hurtigt gæt og den hurtige bil. 3. Man kan bruge tillægsord til at sammenligne med. Her er et eksempel: En cykel er hurtig. En bil er hurtigere. Et fly er hurtigst. kopiark Min kanin har en blød pels. 2. Jeg synes, det er en fin trøje. 3. Vi har en fredelig hund. 4. Min lillesøster er genert. 5. Mathias er en fræk dreng. 6. Jeg faldt i søvn under den kedelige film. 7. Skoleelever er tit flittige. 8. I USA er der mange rige familier. 9. Jeg læste en spændende bog. 10. Liv var stolt, da hun skulle passe sin lillesøster. 11. Vores lærer fortalte en sjov vittighed. 12. Hun var våd efter regnbygen. 13. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg ikke, den er pæn. B R F F A G F K F R D S S S I V Æ O P Radio Her er nogle eksempler på ord, der passer sammen med god: æble, bog, arbejde, hjem, bager, bageri, tip, cola, campingplads, ketsjer, lejlighed, løn, kursus, dag, arbejde, pc, sommer, spil, eksempel, familie, fantasi, film, fag, spil Opgave 3 Her er nogle eksempler på ord, der passer sammen med gammel: mand, menneske, hus, bil, træ, navn, bog, spil, sko, cykel, køleskab, klud, kasse, kone, barnevogn, låg, pose, billede, foto, maleri, nabo, tårn, ur, skab, kasse, taburet Opgave 4 257

100 Løsninger til kopiark kopiark 22 Her er nogle eksempler på sætninger, men der findes mange andre: 1. penalhus fisk blyant viskelæder Jeg har et penalhus med et viskelæder og nogle blyanter. 2. madpakke smaske computer spise Det lyder ikke godt, når man smasker, mens man spiser sin madpakke. 3. stol mus ost fælde Vi fangede en mus i en fælde med ost. 4. løve planter æde kød En løver æder kun kød. 5. fodboldspiller mål have score Enhver fodboldspiller vil gerne score mål. 6. dyrepasser zoo bog fodre Dyrepasseren fodrede søløverne i zoo. 7. ufo rumvæsen skole Mars Bogen handlede om ufoer og rumvæsener på Mars. 8. vampyr skoletaske farlig flygte Hvis man ser en vampyr, flygter man, for den er farlig. 9. garnnøgle køleskab mad drikkedunk Jeg satte maden og drikkedunken ind i køleskabet. 10. is stol lækker spise Det er lækkert at spise is, når det er varmt. 11. gaver loft glad juleaften Juleaften er børnene glade, fordi får gaver. 12. gulvtæppe tale japansk Japan I Japan taler man naturligvis japansk. 13. fisk blade træerne græsplæne Bladene faldt ned på græsplænen fra træerne. Her er der nogle eksempler, men der er mange andre: 1. læge, syg, blomst, seng 2. bide, hund, farlig, træ 3. mormor, springvand, fortælle, eventyr 4. fængsel, pigtråd, lillesøster, fange kopiark Man kan sætte en eller et foran navneord. 2. Man kan sætte navneord i ental og i flertal. 3. Man kan tit røre ved navneord, men ikke altid. Begreber er navneord, som man ikke kan røre ved, fx stolthed, nysgerrighed og fjendskab. 258

101 Løsninger til kopiark 1. uheld 2. taske 3. kirke 4. humør 5. krans 6. forslag 7. venlighed 8. båd 9. chance 10. stang 11. møbel 12. ros 13. sommer 14. næse 15. spyd 16. snyd 17. besvær 18. raket 19. hurtighed 20. idé 21. lygte 22. dumhed 23. fattigdom 24. gryde 25. skål 26. usikkerhed 27. flagstang 28. kærlighed 29. ur 30. reol Opgave 3 U S H F V O C R S S L B E H I D F U K N Solen 1. et uheld flere uheld 12. et spyd flere spyd 2. en taske flere tasker 13. en raket flere raketter 3. en kirke flere kirker 14. en idé flere idéer 4. en krans flere kranse 15. en lygte flere lygter 5. et forslag flere forslag 16. en dumhed flere dumheder 6. en båd flere både 17. en gryde flere gryder 7. en chance flere chancer 18. skål flere skåle 8. en stang flere stænger 19. flagstang flere flagstænger 9. et møbel flere møbler 20. et ur flere ure 10. en sommer flere somre 21. en reol flere reoler 11. en næse flere næser Opgave 4 De ord, man ikke kan sætte i flertal, er begreber. Opgave 5 259

102 Løsninger til kopiark kopiark 24 Udsagnsord ender i datid tit på: 1) -ede 2) -te. Ender på -ede Ender på -ede arbejdede nappede vaskede åbnede tegnede trillede cyklede fiskede vinkede legede flagede Opgave 3 dansede tiggede Ender på -te drømte knuste spiste lånte betalte søgte rørte Der kan laves mange sætninger med ordene. Her er nogle eksempler: 1. Han nikkede til bolden. 2. Jeg kendte hende ikke særlig godt. 3. Far savede alt brændet i går. 4. Jeg takkede mine bedsteforældre for gaven. 5. Katten slæbte den døde mus ind i køkkenet. 6. Solsorterne byggede reder i hækken. 7. Hun væltede på cykel. kopiark 25 Vokalen o i fjols lyder mest som et å. lyder som et o lyder mere som et å glose skole trone blodig krokus pose frost kiosk klods trold klokke knogle bolle skovl 260

103 Løsninger til kopiark V G O S T K A B K L P Vokal F K S K T O K K B K S Sok Når o lyder som et o, udtales o langt. Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Når man i udtalen hører et kort å, skal man tit skrive et o. Opgave 6 Her er nogle forslag til sætninger med nogle af ordene fra opgave 2: Opgave 7 Den glose kender jeg ikke. Jeg skal skynde mig i skole. Kongen sad på sin trone. Krigen var blodig. Nu blomstrer krokus og erantis. Vi fik en pose bolsjer. Der var hård frost i nat. Der ligger en kiosk i nærheden. Der lå en klods på gulvet. Han ligner en trold. Der lød en klokke i nærheden. Jeg brækkede en knogle i min fod. Må jeg få en bolle mere? Min lillebror fik en ny skovl. 1. have sommerfugle i maven = nervøs 2. svømme i penge = have mange penge 3. lovens lange arm = politiet 4. få fingre i = få fat i 5. tage benene på nakken = skynde sig væk 6. stjæle med arme og ben = stjæle meget 7. være på fri fod = ikke være i fængsel 8. ryste i bukserne = meget nervøs eller bange 9. komme bag tremmer = komme i fængsel 10. gå i saksen = gå i en fælde 11. få tungen på gled = begynde at tale 12. have jord i hovedet = dum 13. holde sin mund = ikke sige noget kopiark

104 Løsninger til kopiark N H P H F S A S I M K V G B D E I Have Udtrykket be shaking in one s boots svarer til ryste i bukserne. kopiark Min far er skaldet. 2. Vi kalder ham AC. 3. Jeg synes, det er synd for ham. 4. Man får uld fra får. 5. Den er nede i kælderen. 6. Min fod er kold. 7. Hun er min veninde. 8. Vi får altid and juleaften. 9. Nøglen ligger under avisen. 10. Må jeg lige låne din ordbog? 11. Bogen lå på bordet. 12. Der er ensrettet færdsel her. 13. I Norge er der fjelde. 14. Der er is på Nordpolen. 15. Damen faldt på fortovet. 16. Vi vandt kampen 2-1. S R K S A U K K V D A U I O B S F F N E F V RADISE Opgave 3 Før de stumme bogstaver står der: l, n eller r. Efter l, n og r er d ofte stumt. 1. En bil har fire hjul. 2. Hvor har du lagt fjernbetjeningen? 3. De er altid hjemme. 4. Hvepsen stak ham. 5. Min onkel skød en kronhjort i går. 6. Far hjalp mig med opgaven. 7. Kan du løbe om hjørner med ham? 8. En elefant har en stor hjerne. 9. Hans kat hvæser altid. 10. Barcelona fik et hjørnespark. 11. En blåhval er meget stor. 12. Det kan enhver påstå. 13. De hviler sig efter kampen. Opgave 4 Foran j og v er h tit stumt. 262

105 Løsninger til kopiark 1. Efter de fleste sætninger sætter man punktum. 2. Når man stiller et spørgsmål, sætter man spørgsmålstegn, fx Hvad er klokken? 3. Man sætter udråbstegn, når man vil betone noget, fx Av for Søren! Man kan også bruge udråbstegn ved opfordringer og ordrer, fx Hjælp mig lige! og Sid stille! kopiark Jonas, klap i! 18. Klokken er præcis Jonas, vil du være sød at tie stille? 19. Kender du nogle sjove videoer på 3. Jonas, hvorfor sidder du og snakker? YouTube? 4. Jonas, det vil være dejligt, hvis du tier 20. Det kan du lige tro! stille! eller. 21. Har du set den, hvor en abe driller to 5. Jonas, nu knytter du sylten! tigerunger? 6. Jonas, du sidder og snakker! eller. 22. Ja, den kender jeg godt. 7. Jonas, kan vi så få ro? eller. 23. Hvis tigerne fanger aben, slår de den 8. Jonas, du ødelægger det for de andre, ihjel. når du sidder og snakker. eller! 24. Aben hiver tigerne i ørerne. 9. Kloge børn kører med cykelhjelm. 25. Tigerne bliver bare megasure. eller! 10. Er du sikker på det? 26. De har lyst til at slå aben ihjel. 11. Ja, bombesikker. eller! 12. Er du ikke klar over, at det er farligt at køre uden cykelhjelm? 27. Men tigerne kan ikke klatre i træer. 28. Det er aben til gengæld god til. 20. Så den smutter op i træet, når den 13. Ih, jo! har hevet tigerne i ørerne og i halen. 14. Har du prøvet at vælte på cykel? 30. Har du lyst til at se videoen? 15. Ja, mon ikke! 31. Så gå ind på YouTube! eller. 16. Gjorde det ondt? 32. Skriv Monkey taunts tigers i søgefeltet! eller. 17. Det gjorde simpelthen vildt ondt. eller! Her er forslag, men der er mange andre muligheder. Vil du med i biografen? Skynd dig! Kommer du snart? Glem det! Har du søskende? Vent på mig! Regner det? Ræk mig lige saltet! Faldt han ned? Gå væk! Opgave 3 263

106 Løsninger til kopiark kopiark hest + hale = hestehale 2. heks + hyl = heksehyl 3. finger + ring = fingerring 4. radio + avis = radioavis 5. bur + høns = burhøns 6. butik + tyv = butikstyv 7. glas + flaske = glasflaske 8. sang + bog = sangbog 9. solskin + dag = solskinsdag 10. bade + bukser = badebukser 11. land + hold = landshold 12. gris + stald = grisestald 13. negl + saks = neglesaks 14. afbud + rejse = afbudsrejse 15. forår + sol = forårssol 16. grøft + kant = grøftekant 17. med + spiller = medspiller 18. saft + vand = saftevand 19. fisk + suppe = fiskesuppe 20. hjem + sko = hjemmesko Opgave 3 Opgave 4 Man kan bedst undvære første del af de sammensatte ord i eksemplerne. Sætningen giver ikke mening, hvis man udelader den sidste del af de sammensatte ord. 1. Man kan bedst undvære bade. Sætningen giver mening, hvis man skriver Rasmus tog sine (bade)bukser på og hoppede i vandet. Sætningen giver ikke mening, hvis man skriver Rasmus tog sine bade(bukser) på og hoppede i vandet. 2. Man kan bedst undvære forårs. Sætningen giver mening, hvis man skriver Sabine nød (forårs)solen. Det giver ikke mening at skrive Sabine nød forårs (solen). 3. Man kan bedst undvære afbuds. Sætningen giver mening, hvis man skriver Vi købte en (afbuds)rejse til Spanien. Det giver ikke mening at skrive Vi købte en afbuds(rejse) til Spanien. Fordelen ved at sige butikstyv frem for tyv, der stjæler i en butik er, at man sparer nogle ord, men alligevel får forklaret det, man vil. Her er nogle eksempler: skolebog skolebus skoledag skoleelev skolegang skolegård skolekammerat skoleleder skolelæge skolelærer skolepatrulje skolepenge skolepligt skolepsykolog skoletandlæge skoleskema skolestart skoletaske skoletid skolevej skoleår Her er nogle eksempler: sommeraften vinteraften forårsaften efterårsaften filmaften friaften fyraften hyggeaften helligtrekongersaften juleaften lillejuleaften mortensaften nytårsaften sankthansaften Opgave 5 1. En fingerring er en ring, man sætter på en finger. En ringfinger er fingeren mellem lang- og lillefinger. 2. Burhøns er høns i et lille bur. Hønsebur er et bur til at have høns i. 264

107 Løsninger til kopiark 1. hestehale = halen på en hest eller et bundt hår, der er samlet i nakken med en elastik 2. heksehyl = fyrværkeri eller meget høj lyd (som et hyl fra en heks) eller en slags slik 3. fingerring = ring, man sætter på en finger 4. radioavis = nyhedsudsendelse i radioen 5. burhøns = høns i et lille bur 6. butikstyv = person, der stjæler i en butik 7. glasflaske = flaske af glas 8. sangbog = bog med sange 9. solskinsdag = en dag, hvor solen skinner 10. badebukser = bukser til at bade i 11. landshold = det hold, et land stiller op med 12. grisestald = et sted, hvor man har grise gående 13. neglesaks = saks til at klippe negle med 14. afbudsrejse = rejse, der købes til nedsat pris kort før afrejse 15. forårssol = solen om foråret 16. grøftekant = grøft langs en vej 17. medspiller = en, man spiller på hold med 18. saftevand = drik, lavet af frugtsaft 19. fiskesuppe = suppe, der er lavet af fisk 20. hjemmesko = sko til indendørs brug Der er tre regler for, hvordan man kan kende navneord: 1. Man kan sige en eller et foran dem, fx en pige et barn. 2. Findes normalt i ental og flertal, fx et skab flere skabe, 3. Man kan normalt røre ved dem, fx en telefon. Opgave 6 kopiark 30 Der er tre regler for, hvordan man kan kende tillægsord: 1. Beskriver mennesker, dyr, planter og ting. 2. Kan stå foran et navneord, fx et smukt træ det smukke træ. 3. Kan gradbøjes, fx hurtig hurtigere hurtigst. Der er to regler for, hvordan man kan kende udsagnsord: 1. Man kan sige at eller jeg foran dem, fx at spille jeg spiller. 2. De kan stå i nutid og datid, fx jeg venter jeg ventede. Opgave 3 265

108 Løsninger til kopiark kopiark 31 Opgave 4 navneord udsagnsord tillægsord ven V hilse H hæs H insekt I erfare E varm V lampe L regne R alvorlig A æsel Æ eftersøge E dum D reol R ryge R lang L elefant E ligge L ækel Æ rensdyr R øve Ø stor S elev E sætte S elendig E næse N nikke N rolig R melon M interessere I våd V abe skema snegl eventyr Opgave 5 A nyse N iskold S glemme G ivrig S erstatte E stærk E nægte N ærlig rar Kodeordene, som findes i de lodrette kolonner: 1. Vi lærer en masse 2. Her er løsningen 3. Hvad læser vi især I I S Æ R kopiark Regelmæssige udsagnsord ender i datid på -ede eller -te, fx ventede glemte. 2. Uregelmæssige udsagnsord skifter tit vokal i datid, fx skrive skrev. 266

109 Løsninger til kopiark Løsninger til evalueringsark Evalueringsark 1 1. græsplæne sko slå slåmaskine Far slår græsplænen med sin nye slåmaskine. 2. krus hest gulerødder spise Hesten spiser mange gulerødder. 3. vaske pudse tøj vaskemaskine Vi vasker tøjet i en vaskemaskine. 4. kattemad dyrehandel negl kat Vi køber kattemad til vores kat i dyrehandelen. 5. slåmaskine bil motorvej køre Bilen kørte ud på motorvejen. 6. ambulance skorsten køre hurtig Ambulancen kørte hurtigt over krydset. Evalueringsark 2 1. En tiger kan ikke slå en græsplæne. 2. En zebra spiser ikke kød, og den kan heller ikke lave en steg. Den kan heller ikke få fat i løvekød. 3. En kat går ikke selv til lægen. Det er ejeren, der tager den til en dyrlæge. 4. Man kan ikke møde nogen i en postkasse, for dér kan der ikke være mennesker. Man kan mødes ved en postkasse. 5. Heste går ikke på restaurant, og de spiser ikke pizza. 6. En lærer reagerer ikke på en fjernbetjening. Det er kun maskiner, der gør det. 1. Man kan sætte en eller et foran navneord. 2. Navneord findes normalt både i ental og flertal. 3. Navneord er tit noget, man kan se og røre ved. 1. Græsplænen er næsten helt vissen. 2. Har du nogle sportssko? 3. Din telefon ringer længe. 4. Toget kom for sent. 5. Jeg vil være læge. 6. Jeg elsker fiskefrikadeller. G B S T A T G L E R F Bager Opgave 3 Udsagnsord fortæller, hvad man kan gøre, fx bokse spise snakke. Man kan sætte at eller jeg foran et udsagnsord. 310

110 Løsninger til kopiark Opgave 4 binde dyne fod bygge græs hest kravle papegøje danse radiator hus jordbær drikke kærlighed eksplodere køleskab pude ryge stork lægge leve nikke stol råbe strømper ruske skyde spise B F B K E D D E S R T L L S N R A R S N G S Festsang Der er mange muligheder. Her er nogle eksempler: banke fange grave juble knuse kysse flette klistre tegne regne læse sende rive logre Opgave 5 1. fugl + foder = fuglefoder 2. græs + plæne = græsplæne 3. kage + rulle = kagerulle 4. bil + rude = bilrude 5. hest + vogn = hestevogn 6. sport + tøj = sportstøj 7. hund + kurv = hundekurv 8. dansk + bog = danskbog Evalueringsark 3 A ord om musik B ord om sport C ord om dyr guitar bordtennis gazelle jazz cykling æsel klaver ketsjer jaguar trompet offside kamæleon violin gymnastik papegøje Bogstavrim Når flere ord i en sætning begynder med samme bogstav, taler man om bogstavrim, fx Barske Børge banker brutalt mange bange børn. Opgave 3 1. Æsler æder æg, ærter, ærteblomster og ællinger. 2. Torsten triller tommelfingre fra tirsdag til torsdag. 3. Søren sover sødt, så snart saften skænkes. 4. Pernilles perlegrå perlehøne var i perlehumør Påskedag. 311

111 Løsninger til kopiark Opgave 5 Her er nogle eksempler, men der er mange andre muligheder: 1. Peter passer på panserne på politigården. 2. Faster Frederikke får fastelavnsboller af Frida. 3. Søren og Sus samler sodavandsflasker på Store Torv. 4. Tager Tobias til Tyrkiet til trompetkoncert? 5. Flere flasker faldt ned fra frugtskålen. 6. Mange myrer malker mange maskiner. Evalueringsark 4 Opgave 3 Opgave 4 1. Man kan sætte en eller et foran navneord. 2. Navneord findes normalt både i ental og flertal. 3. Navneord er tit noget, man kan se og røre ved. F B A B T B R S I B K F Fabrik badedragt bade fiske blomst stolt råbe glad taske bage træt saks -else: afgørelse beklagelse deltagelse nydelse stavelse -ing: cykling erfaring regering -ning: klipning kvælning stavning træning -hed: evighed grusomhed sikkerhed sundhed -skab: dovenskab fjendskab -dom: alderdom barndom spådom trolddom gammel banan gabe fersken Evalueringsark 5 Udsagnsord fortæller, hvad man kan gøre, fx skrive. Man kan sætte at eller jeg foran et udsagnsord, fx at grine og jeg griner. navneform nutid (i dag) datid (i går) sidde sidder sad røve røver røvede sludre sludrer sludrede gøre gør gjorde tale taler talte sende sender sendte 312

112 Løsninger til kopiark Kære Freja Jeg glæder mig til, du kommer her på vores skole. I Skanderborg fik vi ferie allerede i går. Min bedste veninde Josefine skal til italien i to uger. Min storebror Daniel skal på sommerlejr på Fyn. Far og mor ville gerne have været i Kina, men det var alt for dyrt, så vi tager op i vores sommerhus i Løkken. Det er spændende at se, når fiskerne trækker bådene på land. Jeg kender dem alle sammen, men jeg kan bedst lide ham, der hedder Jens Knudsen. Når du kommer, skal vi rigtig lege. Der bor mange børn her i området, men jeg leger mest med nogle, der hedder Silke, Astrid og Oscar. De er søskende, og de hedder Jensen til efternavn. Opgave 3 S B J I D A F K D L E D J R K S A O A G T J Badedragt En isbjørn i Aalborg Zoo er blevet aflivet. Isbjørnen faldt ned i en dyb grav og brækkede begge forben. Bjørnen var 2½ år gammel. Man ved ikke, hvorfor den faldt ned i graven. Ingen havde været i haven, da den faldt ned. En mand fra Silkeborg slog alarm. Han havde på webcam siddet og set bjørnen gå langs kanten. Næste gang han kiggede, var bjørnen væk. Derfor blev der slået alarm til Aalborg Zoo. Bjørnen ville aldrig blive rigtig rask. Derfor var det nødvendigt at aflive den. Da dyrlægen undersøgte den døde bjørn, opdagede han, at Augo, som bjørnen hed, var en hun. Man havde ellers troet, at det var en hanisbjørn. Evalueringsark 6 Bydeform er den korteste form af et udsagnsord. aflever fej glem inviter kig le læg mød nyd print ræk sæt tag vask vent øv åbn Ord, der betyder det modsatte af hinanden, kalder man antonymer. billig: dyr dag: nat fred: krig syg: rask hvid: sort klog: dum sejr: nederlag under: over Opgave 3 313

113 Løsninger til kopiark Evalueringsark 7 Synonymer er ord, der betyder det samme eller næsten det samme, fx pæn og flot. drikke skylle i sig skylle halsen slukke tørsten tage en tår dræbe aflive myrde slagte slå ihjel Opgave 4 Opgave 4 1. armene 3 7. bord stole løverne 3 2. hane 2 8. duede krogene naturligvis 4 3. benene 3 9. familier kateder ormene 3 4. bjørnene badede stuerne snuble 2 5. blyanter fløjtede vaske telefon 3 6. boede juletræ København universitet 5 Datid Foreløbig 1 udgave 1. afhører afhørte 6. fanger fangede 11. hoster hostede 2. betaler betalte 7. regner regnede 12. flygter flygtede 3. driller Gyldendal drillede 8. fylder fyldte lyser lyste 4. kælker kælkede 9. dingler dinglede 14. løser løste 5. berører berørte 10. hilser hilste 15. vælter væltede Evalueringsark 8 hurtig langsom blød lang våd stædig blid lydig tyk rolig slank K H L B A L V K S B L A T O R S Kakao Navneord kendes på tre ting: 1. Man kan sætte en eller et foran navneord. 2. Man kan sætte navneord i ental og flertal. 3. Man kan tit røre ved navneord, men ikke altid. 314

114 Løsninger til kopiark afbud citron fest hævn anemone delfin fare røveri sygdom elefant bjerg sorg fløde æble frygt bord maskine håb Opgave 3 S A F Y H F G R S D S O F M H Sygdom ender på -ede: handlede bankede farvede rokkede larmede pudsede reddede rullede rødmede ender på -te: delte kørte kendte kogte mente lånte roste slæbte tjente Opgave 4 A T B R A H M B H E M O R L S Tabel Evalueringsark 9 C B D I F G F H A H K R O R T Cigar abrikos blomme bord rose dolk flot hoste form hold moden hop hoved klokke rogn mod ofte ord rod tom skole 1. Jeg så, da han faldt. 2. Turen var hård. 3. De bor på en gård. 4. Vi skal ud at handle. 5. Det var et held. 6. Kender du ham? 7. Heksen var ond. 8. Bilen kom fra nord. 9. Hun har rynker i panden. 10. En cirkel er rund. 11. Du skylder mig 20 kr. 12. Det står i min kalender. 13. Hun skælder altid ud. 14. Der er udsigt over fjorden. 15. Hesten var i en stald. 16. Afsenderen hedder Holst. Opgave 3 F B H G H A H K O N R P R S K S F S A N Barn 315

115 Løsninger til kopiark Opgave 3 navneord: and bænk fabrik hals is kniv kage tillægsord: glad modig langsom hurtig fræk farlig skarp udsagnsord: barbere synge vandre vaske tegne spise tabe Evalueringsark Far bandt hunden. 2. Jeg bar varerne. 3. Emilie faldt på trappen. 4. Åh, hvor jeg frøs i går. 5. Hvad gav du hende? 6. Jeg skar mig på kniven. 7. De lo alle sammen. 8. Cecilie red en lang tur. 9. Min farfar røg meget. 10. Han rev papiret itu. 11. Hun skreg af vrede. 12. Laura slog knæet. Her er nogle eksempler, men der er mange andre muligheder: 1. Jeg solgte min cykel. 2. Hun smed sin taske i gangen. 3. Mathias snød sin søster. 4. Hunden åd op. 5. Tyven løb hurtigt væk. 6. Det lød som et skud. Opgave 3 Opgave 4 1. Var der engang en prins? 2. Engang var der en prins. 3. En prins var der engang. 1. Går jeg til spejder om torsdagen? 2. Om torsdagen går jeg til spejder. 3. Til spejder går jeg om torsdagen. Evalueringsark 11 Man finder udsagnsleddet i en sætning ved at finde det ord, man kan sætte jeg foran. 316