Mødereferat. Aftagerpanelmøde Dato: 7. juni 2019

Transkript

1 Mødereferat Emne: Aftagerpanelmøde Dato: 7. juni 2019 Referent: Deltagere: Afbud: Diana P. Frank Janne Jul Jensen, Lead UX Designer, Elsevier Lars Riisberg, CEO, Logimatic Solutions A/S Lars Yde, Udviklingschef, Tele2 Henrik Weide, Game Programmer, CEGO Jesper Kjeldskov, Institutleder, Institut for Datalogi Uffe Kjærulff, Viceinstitutleder, Institut for Datalogi Diana P. Frank, Ledelsesstøtte, Institut for Datalogi Lone Leth Thomsen, Studienævnsformand, Studienævn for Datalogi Peter Axel Nielsen, Professor, Institut for Datalogi Kurt Nørmark, Lektor, Institut for Datalogi Hua Lu, Lektor, Institut for Datalogi Ulrik Nyman, Lektor, Institut for Datalogi Laurits Brøcker, Software studerende Michael Trangeled, Partner, Netcompany Søren Rex Jensen, Senior Vice President, CTO, Nykredit Finn M. Andersen, Vice President Head of Product Creation & Innovation, B&O Gitte Klitgaard, Founder and Agile Coach, Native Wired Dagsorden 1. Velkomst og præsentation 2. Præsentation af AAU 3. Institut for Datalogi og dets uddannelser 4. Rammer for aftagerpanelets arbejde 5. Etablering af softwareingeniøruddannelsen på AAU København 6. Strategiske initiativer 7. Kommende møder (form, temaer) 8. Afrunding Mødereferat Ad. 1 Velkomst og præsentation Uffe Kjærulff bød velkommen til deltagerne. Dette er det første møde i Institut for Datalogis aftagerpanel. Temaet i dag er etablering af softwareingeniøruddannelser på AAU i København. Derudover vil vi introducere instituttets uddannelser og drøfte rammerne for aftagerpanelet. Målet er desuden, at vi vil supplere panelets 8 medlemmer med yderligere medlemmer. Mødets deltagere introducerede sig selv: Lars Riisberg: CEO hos Logimatic Solutions A/S, som er en dansk softwareingeniørvirksomhed. Han er desuden bestyrelsesformand i Xtel Wireless. Janne Jul Jensen: Lead UX Designer hos Elsevier, som leverer software til forskningsverden. Lars Yde: Udviklingschef hos Tele2, som er Sveriges næststørste Teleoperatør. Henrik Weide: Spiludvikler hos CEGO A/S med fokus på AI-udvikling.

2 Øvrige deltagere er interne: Institutleder Jesper Kjeldskov, Viceinstitutleder Uffe Kjærulff, Studienævnsformand Lone Leth, Software studerende Laurits Brøcker. Medlemmer af arbejdsgruppen for etablering af softwareingeniøruddannelser i København: Peter Axel Nielsen, professor og uddannelseskoordinator for software i Kbh., Ulrik Nyman, lektor og uddannelseskoordinator for software i Aalborg, Kurt Nørmark, lektor og semesterkoordinator for software- og datalogiuddannelserne på første studieår, Hua Lu, lektor og underviser på softwareuddannelserne. Ad. 2 & 3 Præsentation af AAU og Institut for Datalogi Uffe Kjærulff gav introduktion til AAU jf. slides. Jesper Kjeldskov præsenterede Institut for Datalogi og dets uddannelser jf. slides. Instituttet har en god økonomi trods de økonomiske udfordringer, der har været på AAU. Pt. rekrutterer vi nye undervisere til at hjælpe med at løfte det stigende optag. Instituttets 3 forskningsgrupper er: Database, Programming and Web Technologies (DPW), Distributed, Embedded and Intelligent Systems (DEIS), Human Centered Computing (HCC). Instituttets uddannelsesportefølje favner 5 bacheloruddannelser (inkl. bachelor i datavidenskab, som udbydes fra 2019), 1 masteruddannelse, 6 kandidatuddannelser (inkl. kandidat i datavidenskab, som udbydes fra 2022). Pr. marts 2019 er der ca studerende indskrevet på uddannelserne under Institut for Datalogi. Kommentarer til præsentationen: Janne Jul Jensen spurgte om det private blevet bedre til at aftage ph.d.ere? Det er der tegn på. Derudover blev der spurgt, hvad årsagen er til stagnationen i optaget på softwareuddannelsen siden 2016 (350 studerende)? Det kan dels være loftet på 2. rundeoptaget på datalogi og software, og dels starten af interaktionsdesignuddannelsen i En stigende andel af de færdiguddannede bachelorer ser det som attraktivt at gå direkte i lønnet job fremfor at læse videre på en kandidatuddannelse. Udvidelsen af retskravet til at være gældende i 3 år vil måske betyde at nogle af disse vil komme tilbage senere. Derudover flytter nogle studerende efter endt bacheloruddannelse for at læse en kandidatuddannelse på et andet universitet. Ad. 4 Ramme for aftagepaneler på AAU Uffe Kjærulff præsenterede formålet med AAU s aftagerpaneler jf. slides, som er at få systematisk dialog med aftagere og at sikre, at kvalitet og fagindhold i instituttets uddannelser matcher behovet på arbejdsmarkedet. Aftagernes rolle er rådgivende og vi har i tidens løb haft stor glæde af deres input. Aftagerpanels opgaver er bl.a. at drøfte udviklingen af uddannelser, relevans, kompetenceprofiler, rammer for indgåelse af samarbejdsprojekter og projektorienterede forløb, evt. rekrutteringsbehov herunder flere kvinder i it. Ift. sidstnævnte indskød Lars Yde, at der i Sverige ansættes 2 kvinder for hver 1 mand. Dette sker også forskningsverden. Ifølge Janne Jul og Henrik Weide er der hos Elsevier og CEGO ingen kvindelige softwareudviklere, da de ingen ansøgninger får. Generelt er det en udfordring på rekrutteringssiden. Struktur for instituttets aftagerpanel: pt. er vi oppe på 8 medlemmer: Henrik Weide, Game Programmer, CEGO Gitte Klitgaard, Founder and Agile Coach, Native Wired Janne Jul Jensen, Lead UX Designer, Elsevier Michael Trangeled, Partner, Netcompany Søren Rex Jensen, Senior Vice President, CTO, Nykredit Lars Riisberg, CEO, Logimatic Solutions A/S Lars Yde, Udviklingschef, Tele2 Finn M. Andersen, Vice President Head of Product Creation & Innovation, B&O Der planlægges at supplere med yderligere medlemmer. Der kan suppleres med flere paneler på et institut men vi ønsker kun et panel, for at bevare overblikket over porteføljen af uddannelser i samme panel. Hovedparten af vores kandidater kommer ud på det private arbejdsmarked og derfor er der pt.

3 ikke medlemmer fra offentlige institutioner. Ift. IT-brancheorganisationer kunne der suppleres med repræsentanter fra ITB og DI Digital. Derudover forventes suppleret med aftagere fra virksomheder i København. I tilfælde af forfald ved møder må man gerne sende en stedfortræder. Medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Ad. 5 Etablering af softwareingeniøruddannelserne i København Ift. aftagerinput i forbindelse med ansøgning om de nye softwareingeniøruddannelser i København er der to elementer, der skal tages i betragtning ift. etableringen: 1. Vurdering af behovet for uddannelserne herunder om der kan forventes job til dimittenderne 2. Sammenhængen mellem indholdet af uddannelsen og arbejdsmarkedets behov Uffe Kjærulff forklarede baggrunden for ansøgningen. KU har adgangsbegrænsning på deres bacheloruddannelse i datalogi og tilsvarende har ITU og DTU på deres softwareuddannelser. De tre universiteter måtte i 2018 sige nej til godt prioritetsansøgere. Dette er ikke optimalt, da behovet for dygtige IT-specialister er stort. Universitetets ledelse har derfor anmodet instituttet om at udbyde vores softwareingeniøruddannelser, som vi har haft stor succes med, på universitetets campus i Kbh. Kommentarer til baggrunden for ansøgningen: Der blev fra aftagers side spurgt, om vi ikke er bange for, at vi får de dårligste studerende, når vi ikke har de samme adgangskrav som f.eks. KU. Det er vi dog ikke bange for, da frafaldet ift. tidligere analyser, vi har foretaget, viser, at det ikke er karakteren, der er afgørende for de studerendes gennemførsel. Så samfundsmæssigt løser vi et problem. Dog skal vi være opmærksomme på det ift. sammensætningen af de studerende vi får, som måske kan være anderledes end i Aalborg, hvor ansøgerne spænder over hele karakterskalaen. Henrik Weide bemærkede, at det jo ikke er sikkert, at vi udelukkende vil modtage studerende med lavere karakterer fra gymnasiet, da de studerende jo måske vil vælge en softwareingeniøruddannelse fra AAU, netop på grund af det, AAU kan tilbyde ift. de stærke PBL-kompetencer. Ifølge Janne Jul bør vi slå på, at AAU har en helt anden studieform som er mere karrierefokuseret. Lars Yde tilføjede også, at man som censor oplever, at der er en særegen kultur for gruppearbejde. Så hvis man som studerende ønsker at være særlig kompetent inden for problembaseret tilgang, vil der blive mulighed for at vælge dette i København. Henrik Weide spurgte om der er studerende fra København, som flytter til Aalborg. Ikke mange, men nogle gør. Præsentation af softwareingeniørstudieordningen 2019/2020 Ulrik Nyman præsenterede softwareingeniørstudieordningen 2019/2020. Den er nyligt revideret se oversigten i slides ift. hvilke ændringer der er lavet i strukturen. Kommentarer til præsentationen: Laurits Brøcker slog til lyd for, at omstrukturering bør medføre, at kurser tilpasses projektvalg. Ifølge Ulrik Nyman var grundtanken bag den nye struktur, at de studerende skulle have alting tidligere i forløbet. De studerendes interesse i frontend kontra backend blev drøftet, da software studerende ifølge Laurits Brøcker typisk ikke er så interesserede i frontend. Ifølge Janne Jul går brugeroplevelse længere ned end blot i interfacet det gælder for både frontend- og backend-udviklere. Dette er vigtigt for de studerende at erkende og man bør ikke kunne vælge det fra, da de studerende på det semester ikke ved, at det er vigtigt. Dette kunne de øvrige aftagere tilslutte sig. Vi skal sikre et grundniveau, så vi sikrer bredden. Ifølge Lars Ydes erfaringer med outsourcing-firma i Ukraine er teams sammensat bredere, hvilket understreger betydningen af bredden i kandidaternes kompetencer. Lars Riisberg spurgte hvad forskellen er på softwareingeniører og dataloger. Softwareuddannelsen er en civilingeniøruddannelse, hvorimod datalogiuddannelsen er en naturvidenskabelig uddannelse. Der er nogenlunde de samme kurser på uddannelserne, men i projekterne er der en betydelig forskel, idet

4 softwareuddannelsen har et mere konstruktivt fokus end datalogiuddannelsen, hvor projekterne er mere teoretiske. Den primære årsag til vi har både en software- og datalogiuddannelse er af hensyn til rekrutteringen, således at såvel studerende med et mere naturvidenskabeligt mindset som studerende med en mere ingeniøragtig tilgang kan få deres interesser opfyldt. Et designkriterie i forbindelse med revisionen af studieordningen for softwareuddannelserne var, at de to uddannelser skulle være mere forskellige. Lars Riisberg spurgte om undervisningen er i akademiske eller industrielle programmeringssprog. Ifølge Peter Axel Nielsen er kriteriet, at det skal være industrielle sprog. Ifølge Lone Leth Thomsen skyldes opdelingen i de to uddannelser også praktiske årsager grundet de store hold, men i høj grad også de studerendes identitet, hvor henholdsvis den praktiske og den teoretiske identitet viser sig typisk i deres projekter. Det er i projekterne den dybe læring finder sted, og da disse fylder ca. halvdelen af studierne, får de afgørende indflydelse på dimittendernes reelle kompetencer. En anden og nok så væsentlig styrke i projektarbejdet er, at de studerende lærer at lære selv. På bachelordelen skabes fundamentet og på kandidatuddannelsen støder de studerende på det nyeste inden for den datalogiske forskning. De første 4 semestre former de studerende ift. tilgangen til softwareudvikling. Målet med den nye studieordning er at få et mere sammenhængende design af uddannelsen. Lars Riisberg spurgte, om det er muligt at tage et semester i udlandet. Dette er sværere på vores uddannelser end på de mere klassiske universiteter som fx AU. Dette skyldes, at der er mindre valgfrihed i studieordningerne. På bacheloruddannelsen har det ikke været et designkriterie, at de studerende skal kunne tage på udlandsophold, men man kan godt tage ud; blot skal man blot leve op til de overordnede læringsmål for semestret. Der var opfordring fra Lars Riisberg til, at de studerende kommer ud i verden og mærker en anden tilgang til tingene og får ny baggage med sig. Den hjælp, de studerende får til det, er desuden vigtig så her også en opfordring til at hjælpe de studerende mere. Ifølge Peter Axel Nielsen fordrer det krav oppefra, hvis vi for alvor skal gøre noget ved det her på instituttet. Eksempelvis kunne vi starte med at sige, at det er en mulighed på 9. semester. Det blev tilføjet, at de få studerende, der gerne vil på udlandsophold, typisk finder ud af det. Men generelt er der ikke mange studerende, der benytter sig af muligheden. Uffe Kjærulff tilføjede, at vi tidligere i regi af School of ICT har afholdt informationsmøder omkring udlandsophold. Det kunne vi overveje at genoptage på instituttet. Ift. match mellem kompetencer og indholdet af uddannelsen spurgte Uffe Kjærulff om vi har de rette elementer med eller er det noget vi har overset. Aftagerne spurgte om følgende er dækket ind: Big Data: Data intensive systemer, HCI/UX, maskinlæring / machine learning. Ifølge Peter Axel Nielsen har vi på instituttet et database-forskningsmiljø, som dækker alt inden for Big Data-området både på projekt og kursusdelen, og på machine learning dækker DEIS-forskningsgruppen med kurser og projektvejledning inden for området. På UX-området arbejdes der med emnet i både såvel kurser som projekter. Det er HCC-forskningsgruppen, der står for den forskningsmæssige understøttelse af området. Der var input omkring distribueret udvikling/teams: dette bør man overveje. Distribueret udvikling er der lidt af dog kun på projekt på 5. semester, hvor de studerende arbejder med multiprojekter på tværs af projektgrupperne. Det blev fra panelets side fremhævet, at kompetencer i at arbejde på tværs er vigtige, og at det derfor er fint med idéen om distribueret udvikling i multiprojekter. Ift. anvendelse af understøttende teknikker og metoder i softwareudvikling blev det nævnt, at projektarbejdet i den reviderende studieordning udover understøttelse af kurserne også understøttes af digitale læringsressourcer i blandt andet gruppe- og skriveværktøjer, test, versionskontrol og programdesign. Aftagerpanelet gav stor opbakning til dette initiativ, som støtter de studerende i opbygningen af relevante erhvervskompetencer. Janne Jul Jensen efterspurgte desuden scalable agile: noget der skalerer ind i sammenhæng. Ifølge Peter Axel Nielsen er udviklingsmetoden Agile at Scale en del af software engineering kurset. Ad. 6 Strategiske initiativer Uffe Kjærulff præsenterede strategiske initiativer på uddannelses- og forskningsområdet jf. slides.

5 På uddannelsesområdet arbejdes der bl.a. med parametre for robusthedsprincipper og kortlægning af fremtidens uddannelser samt optag af motiverende og velovervejede studerende. Kommentarer: Ift. sidstnævnte så bemærkede Lars Riisberg, at generelt er studerende i dag meget velovervejede i deres valg, derfor overrasker det ham, at vi oplever studerende, som ikke er velovervejede i deres valg af uddannelse. Der var en drøftelse af dette. Måske skal de studerende ikke være bange for, at det de uddanner sig til nu, er det rigtige, men måske kan blive det rigtige eller føre til interessante veje i livet. Måske bør unge i dag betragte uddannelse mere, som noget der former dig i livet og du får et bevis på din kunnen, som kan bringe dig videre. De unge står overfor mange valg i dag og det er måske mere problemet. Bottomline er, at vi på AAU skal hjælpe dem til at forstå, hvilket studie de kommer ind på, da vi har studerende, som er i tvivl og dette kan vi arbejde med. Vi har gennemgået alt vores materiale om uddannelserne, men de studerende har stadigt svært ved at læse materialet. Ifølge Laurits Brøcker er drenge ikke så strukturerede ift. at orientere sig om uddannelsen, som piger måske er. Der var generelt enighed blandt aftagerne, at forældregenerationen oplever, at unge i dag er bange for at vælge det forkerte, og at de unge ikke bør se deres uddannelsesvalg så snævert, men betragte det mere som muligheder. Øvrige initiativer: PBL-læringsmål integreres i studieordninger, så det er tydeligt, hvilke særlige (og særdeles værdifulde) kompetencer de studerende får af projektarbejde i grupper. AAU igangsatte i 2018 en ambitiøs digitaliseringsstrategi, hvor uddannelsesområdet får særlig stor opmærksomhed. Som en et element heri skal læringsmål for digitale kompetencer integreres i samtlige studieordninger på AAU. Megaprojekter: mulighed for at arbejde i teams ift. samfundsmæssig udfordring. I efteråret 2019 skal de første semesterprojekter under to megaprojekter starte. Begge er under rammerne af FN's verdensmål og i samarbejde med Aalborg Kommune. Flere kvinder i it: Instituttet har modtaget bevilling på 500 tkr. fra It-vest til ansættelse af en projektkoordinator. I første omgang besættes stillingen for en periode på 3 år. Det blev bemærket, at Carnegie Mellon University i USA har særdeles gode erfaringer med optag af kvindelige studerende, hvilket dog i en vis udstrækning skyldes en ændret optagelsesstrategi. ITU arbejder også med problemstillingen via coding camps m.m., hvor potentielle kvindelige studerende kommer og kan snuse til it. Ifølge Lars Riisberg er der en del kvindelige studerende på Sundhedsteknologi på AU, som er en rimelig hardcore uddannelse, men pakket ind i et formål. Den anvendelsesorienterede approach er mere interessant for kvindelige studerende. Ifølge Janne Jul kan den hårde fokus på kode skræmme kvinder væk, når man er startet på uddannelsen her er det vigtigt, at uddannelsen frames ift. dette. Ad. 7 Kommende møder Den kommende mødeform og temaer blev drøftet. Ift. mødefrekvensen så tænkes panelet at mødes en gang om året, hvilket der var tilslutning til. Møderne afholdes så vidt muligt på fredage og varigheden afhænger af de emner der skal drøftes. Formen afhænger af det, som vi vil opnå med mødet. Hvis aftagerrepræsentanterne skal bidrage til løsninger, skal formålet og det forventede resultat være klart. Ift. temaer blev der foreslået, at aftagerne godt kan bidrage med input til dette i god tid. Peter Axel Nielsen foreslog et emne kunne være internationalisering, som vi talte om tidligere. Ad. 8 Afrunding Der blev spurgt ind til aftagernes vurdering af, at AAU planlægger etablering af softwareingeniøruddannelser i København. Ifølge Lars Yde er der ingen forbehold det er bare med at komme afsted: indholdet i uddannelsen er fremragende og tilføjelsen af en PBL-baseret softwareingeniøruddannelsen i København en styrke. Vær dog opmærksom på evt. kannibalisering. Ifølge Janne Jul Jensen er bekymringerne omkring kvalitet og evt. kannibalisering ubegrundede, da der er kommet gode svar på dette i dag. Men man kan med fordel drøfte fordelingen og vægtningen mellem emner ift. UX osv. i kommende revisioner af studieordningen.

6 Ifølge Laurits Brøcker er de studerendes bekymringer, at det går ud over kvaliteten i Aalborg, herunder også de eksternes syn på kvaliteten. Men det vil måske skabe et mere homogent studiemiljø på sigt i Aalborg. Ifølge Lars Riisberg er der ingen problemer ift. indholdet af uddannelsen. Dog måske en mindre bekymring ift. det strategiske i at ville placere en softwareuddannelse i København, idet der uvilkårligt vil gå noget ledelsesfokus fra Aalborg. Det unikke ved softwareingeniøruddannelsen i Aalborg er jo netop positioneringen, hvilket kan miste fokus ift. den energi, der ville skulle bruges på at etablere sig i København. Men med beslutningen om, at AAU fortsat skal være til stede i København, vil etableringen af softwareuddannelser på campus i København bidrage med kvalitetsuddannelser. Jesper Kjeldskov understregede, at udfordringen med at sikre en fortsat høj kvalitet af uddannelserne i Aalborg har stor opmærksomhed i instituttets ledelse og i arbejdsgruppen omkring instituttets etablering i København. Henrik Weide supplerede, at den større talentmasse, det vil medføre, kan betragtes som en styrkelse.