SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13.

Transkript

1 SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SEPTEMBER 2017

2 Deltagere Jørgen Rasmussen, Ekstern faglig ekspert, AARCH Thomas Hammer Jacobsen, Ekstern aftagerrepræsentant, Copenhagen Living Lab Jakob Stoustrup, Prodekan for uddannelse, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Sebastian Bue Rakov, Special konsulent, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Uffe Kjærulff, Studieleder, School of Information and Communication Technology Diana P. Frank, Fuldmægtig, School of Information and Communication Technology Claus B. Madsen, Studienævnsformand, Studienævn for Medieteknologi Anne-Marie Rasmussen, Studienævnssekretær, Studienævn for Medieteknologi Annette Erichsen, Studienævnssekretær, Studienævn for Medieteknologi Hans Jørgen Andersen, Institutleder, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg, Esbjerg og København Michael Mullins, Lektor, Sektionsleder, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, København Amalia De Götzen, Lektor, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, København Nicola Morelli, Professor med særlige opgaver, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, København Lise Duusgaard Stokholm, SSD-studerende, København Tania Innocenti, SSD-studerende, København

3 Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af mødets formål og selvevalueringsprocessen, samt deltagere (herunder rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant) 2. Kort præsentation af skolen og uddannelserne 3. Præsentation ved ekstern faglig ekspert 4. Godkendelse af dagsorden og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer som de fremgår i selvevalueringsrapporten (herunder evt. justering af dagsorden på baggrund af input fra eksterne eksperter) 5. Diskussion af uddannelserne og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer Samlet overordnet vurdering af hver uddannelse 6. Afslutning af mødet

4 Mødets formål Systematisk indsamling af eksisterende viden og skabelse af ny viden om uddannelsernes kvalitet og relevans Selvevaluering skal sikre et solidt grundlag for refleksioner vedrørende mulig justering eller videreudvikling af uddannelserne Selvevalueringsrapporterne skal udgøre grundlaget for selvevalueringsmøder om de enkelte uddannelser, hvor uddannelsernes interessenter drøfter uddannelsernes styrker og svagheder Selvevalueringsrapporter og -møder skal dermed danne det bedst mulige informationsgrundlag for den efterfølgende udarbejdelse af handlingsplaner vedrørende videreudvikling af de enkelte uddannelser Selvevaluering gennemføres som en 3-årig rullende proces med deltagelse af eksterne aftagere og eksperter (se næste slide)

5 Selvevalueringsprocessen År 1: Selvevaluerings -rapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Nøgletal for relevans Ledighedstal Dialog med dimittender Input fra bl.a. dimittendundersøgelse År 3 Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2 Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Input fra aftagerpaneler og andre aftagere

6 Rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant Bidrage til refleksioner over uddannelsernes kvalitet og undervisningen Vurdere styrker og svagheder ved uddannelserne, bidrage med nye vinkler og input Komme med bud på, hvordan uddannelsernes indhold, mål og tilrettelæggelse kan udvikles

7 Præsentation af Aalborg Universitet og Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Aalborg Universitet Officielt indviet i 1974 Aalborg Universitet er et bredt universitet med 5 fakulteter; Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design Ca studerende er indskrevet på Aalborg Universitet Af disse er omkring 15 % internationale studerende Aalborg Universitet har 3 campusser: Aalborg (hovedcampus, ca studerende) Aalborg Esbjerg (ca. 600 studerende) København (ca studerende) København Esbjerg

8 Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi (SICT)

9 Studienævn - 3 studienævn under Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Studienævn for Datalogi 5 bacheloruddannelser, 1 masteruddannelse, 5 kandidatuddannelser Ca studerende i Aalborg Studienævn for Elektronik og IT 5 bacheloruddannelser, 2 professionsbacheloruddannelser, 1 masteruddannelse, 7 kandidatuddannelser Ca. 690 studerende i Aalborg og København Studienævn for Medieteknologi (se nærmere næste slide) 3 bacheloruddannelser, 7 kandidatuddannelser Ca. 960 studerende i Aalborg, København og Esbjerg

10 Studienævn for Medieteknologi - Uddannelserne (campus og bestand 1. marts 2017) Bachelor i medialogi (AAL, KBH, 255) Kandidat i medialogi (AAL, 50 + KBH, 86 + ESB, 9) Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi* (KBH, 129) Kandidat i service system design (KBH, 73) Kandidat i lysdesign (KBH, 54) Kandidat i lyd- og musikteknologi (AAL, 11 + KBH, 37) *Uddannelsen overflyttes til studienævn for Elektronik og IT pr. 1. september 2017

11 Kandidatuddannelsen i service system design Profil: Servicedesign handler om planlægning og organisering af mennesker, infrastruktur, kommunikation, medier og dele af services, hvor formålet er at forbedre kvaliteten samt interaktionen mellem serviceudbyder og kunde Udbydes på engelsk og rekrutterer bachelorer fra ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser inden for blandt andet medialogi, teknoantropologi, interaktionsdesign, oplevelsesteknologi, it, kommunikations- og medieteknologi, arkitektur og design, etc. Hovedparten (77 %) af de optagne studerende har bacheloruddannelser fra andre danske eller udenlandske universiteter Historie: Første dimittender færdige i 2016 Afsætning: SSD-kandidater bidrager med at dække behovet for efterspørgslen af servicedesignere i rejse-, sundheds-, bank-, finans- og detailsektoren samt inden for informationsservice generelt

12 Præsentation ved ekstern faglig ekspert (Jørgen Rasmussen)

13 Forbedringspotentialer / opmærksomhedspunkter for kandidatuddannelsen i service system design Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet 1Optaget på uddannelsen bør måske reduceres fra 50 til 40 studerende om året (s. 9, 11) 2Frafaldet på uddannelsen er højt (s. 9, 11-12) 3Normeret studietid + 1 år er over grænseværdien (s. 9, 12) 4 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb 5Increase transparency for potential students Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 6Intet at bemærke Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø 7Small group collaboration with other groups (e.g. Finland), network / Develop ph.d. programme Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 8Intet at bemærke Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 9Intet at bemærke Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender 10Intet at bemærke Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 11Close dialogue to keep programme in line with needs (agility, openness) Sidetal markeret med fed er henvisninger til tabeller, øvrige sidetal er henvisninger til redegørelser 20 min. 2 min. 2 min. 2 min. 2 min. 2 min. 2 min. 2 min. Samlet overordnet vurdering 10 min.

14 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet

15 Optaget på uddannelsen bør måske reduceres fra 50 til 40 studerende om året (s. 9, 11) På selvevalueringshandlingsplanmødet i januar 2017 blev det drøftet, om optaget skal begrænses fra 50 til 40 studerende fra og med 2018 Beslutningen baseres på overvejelser om mandskabsmæssige og fysiske ressourcer, idet uddannelsen endnu er så ny, at der ikke foreligger tal for beskæftigelse blandt uddannelsens dimittender

16 Frafaldet på uddannelsen er højt (s. 9, 11-12) Grænseværdi: 10 % Grænseværdi: 13 % Tiltag: Obligatorisk PBL-intro kursus for alle udefrakommende kandidatstuderende fra 2016 Studieordningen revideret bl.a. med fokus på anvendelsesorientering i programmeringskurset Studienævnet monitorerer frafald på individniveau Analyse vedr. 2 frafaldne på 2015-årgangen og 4 på 2016-årgangen 2015: 25 stud. pr. 1/10 ved optælling på studiet; 23 pr. 1/ frafaldet af personlige årsager 2016 (8 %): 3 mødte ikke op til studiestart, og den sidste frafaldt, da hun ikke var i stand til at klare både studium og erhvervsarbejde

17 Normeret studietid + 1 år er over grænseværdien (s. 9, 12) Grænseværdi: 1,5 mdr. Grænseværdi: 80 % Gennemførelse på normeret tid + 1 år afspejler uddannelsens udfordringer med frafald Tiltag vedr. frafald påvirker derfor også gennemførelsen i en positiv retning

18 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb

19 Intet at bemærke? Increase transparency for potential students (agility, openness)

20 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

21 Intet at bemærke?

22 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø

23 Intet at bemærke? Small group collaboration with other groups (e.g. Finland) / Develop ph.d. programme

24 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

25 Intet at bemærke?

26 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

27 Intet at bemærke?

28 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender

29 Intet at bemærke?

30 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

31 Intet at bemærke? Close dialogue to keep programme in line with needs

32 Samlet overordnet vurdering af kandidatuddannelsen i service system design Udfordringer med relativt højt frafald (både i løbet af første studieår og på normeret tid plus 1 år), som dog synes aftagende Tiltag er igangsat fra såvel instituttets som studienævnets side Optaget bør reduceres fra 50 til 40 studerende om året for match med VIPressourcer Bortset fra frafaldet vurderes det på tværs af kvalitetsområderne, at uddannelsens kvalitet og relevans er tilfredsstillende Med stigende betydning af service, som en afgørende konkurrenceparameter i mange sektorer, samt den markante teknologiske udvikling, vurderes SSDuddannelsen at have gode udviklings- og afsætningsmuligheder Den strategiske udvikling af uddannelsen vil ske i samarbejde med aftagerrepræsentanter og det løbende erhvervssamarbejde, der finder sted på uddannelsen, herunder ikke mindst på uddannelsens 3. semester, hvor de studerende typisk er i projektorienteret forløb hos virksomheder

33 Afrunding /evaluering af mødet Evaluering af selvevalueringsprocessen og -mødet Rapporterne Omfang Struktur Indhold (fx detaljeringsgrad) Konklusioner Mødet Dagsorden / form Struktur Deltagere Længde Selvevalueringsprocessen Cyklussens faser, længde, elementer mm. Andet

34 FROKOST