Ældreområdet. Virksomhedsplan for Plejecenter Byageren/Frydenholm 2014

Transkript

1 Ældreområdet Virksomhedsplan for Plejecenter Byageren/Frydenholm 2014

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Fakta oplysninger...3 Præsentation og profiler...3 Kommunalbestyrelsens budgetmål for Direktionens overordnede indsatsområder for Ældreområdets overordnede indsatsområder for Indsatsområde 1:...7 Udvikling og fornyelse...7 Indsatsområde 2: Sundhed, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering Indsatsområde Ældrepolitikken Indsatsområde 4: Velfærdsteknologi Indsatsområde 5: Ud- og ombygningsplanen Indsatsområde 6: Sundhed og Forebyggelse i Rudersdal Kommune Byageren/Frydenholm indsatsområder mål og handleplaner for Ad Indsatsområde 1: Udvikling og fornyelse Ad Indsatsområde 2: Sundhed, Sygepleje, forebyggelse og rehabilitering26 Ad Indsatsområde 3: Ældrepolitikken Ad Indsatsområde 4: Velfærdsteknologi Ad Indsatsområde 5: Ud- og ombygningsplan Ad Indsatsområde 6: Sundhed og Forebyggelse i Rudersdal Kommune29 Evaluering af indsatsområder og mål fra VP Ad Indsatsområde 1: Digitalisering Ad Indsatsområde 2: Det nære sundhedsvæsen Ad Indsatsområde 3: Velfærdsteknologi Ad Indsatsområde 4: Ud- og ombygningsplanen Ad Indsatsområde 5: Sundheds- og forebyggelsespolitikken Andre større tiltag afviklet i Kompetenceudvikling i Økonomi Nøgletal Plejeboliger, Bofællesskaberne Æblehaven Daghjemmet Kernehuset:... 58

3 Fakta oplysninger Navn: Adresse: Plejecenter Byageren/Frydenholm Byageren 2, 2850 Nærum Telefon: Telefontid: Bedst mellem 9:00-15:00 Fax: Leder: Jane Hald Præsentation og profiler Rudersdal Kommunes Ældrepolitik: Rudersdal Kommune tilbyder kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og tager særlig hensyn til svage ældres behov. Kommunen tilbyder en individuel service og tager udgangspunkt i den enkelte ældres ønsker og behov. Kommunen yder en service der understøtter kontinuitet og det, den ældre opfatter som livskvalitet i tilværelsen. Kommunen giver valgmuligheder og udviser fleksibilitet og åbenhed overfor alternative løsninger ved ydelsen af service indenfor området. Kommunens service tilrettelægges i dialog med den ældre, og gør det muligt for den ældre at få den størst mulige indflydelse på sin egen situation. Kommunens service ydes som en samordnet indsats og tager udgangspunkt i den ældres egne ressourcer. Kommunen yder en grundig information og sikrer, at ældre får generel indflydelse på tilrettelæggelsen af servicen, og har et tæt samarbejde med Ældrerådet. Kommunen skaber rammer, der medvirker til at udbygge og etablere sociale netværk og naturlige kontaktflade mellem ældre og andre borgere. Side 3

4 Rudersdal Kommunes overordnede personalepolitik Rudersdal Kommune er en moderne arbejdsplads i stadig udvikling. Medarbejderne er kommunens vigtigste aktiv i løsningen af opgaverne. Rudersdal Kommune tilbyder arbejds- og udviklingsbetingelser, der sætter medarbejderne i stand til at indfri de krav og forventninger, der stilles på den enkelte arbejdsplads. Forventninger, der har deres udspring i kommunens målsætninger og værdier. Rudersdal Kommune er således kendetegnet ved: Vi er en attraktiv arbejdsplads Med et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk Med indflydelse og ansvar Vi værdsætter og anerkender hinanden Vi prioriterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv med kompetente og engagerede medarbejdere Vi uddanner os Vi lægger vægt på fagligt kompetente løsninger Vi lærer af hinanden og udvikler os sammen Vi sætter vore kompetencer i spil og tænker nyt der arbejder effektivt med kvalitet i arbejdet Vi sætter mål og følger op Vi arbejder smidigt og rationelt Vi samarbejder og tænker i helheder Vi er førende i udnyttelsen af IT og har en fremsynet ledelse på alle niveauer Der arbejder strategisk med udvikling af organisationen Der har øje for både proces og resultat Der motiverer og inspirerer gennem dialog og handling Der er synlige med personlig og faglig integritet Fysiske rammer: Plejecenteret Byageren, Byageren 2, 2850 Nærum: Bygget i 2012 og består af 72 lejligheder med 2 rum, bad og tekøkken. Hver lejlighed har enten altan eller lille terrasse. Lejlighederne er placeret om lyse og rummelige fælleslokaler. Opdelt i 6 leve-bomiljøer. Byggeriet omfatter et fælleshus med træningslokale, fællessal og administration. Byggeriet er omkranset af en skærmet sansehave. Side 4

5 Bofællesskaberne Æblehaven, Kongevejen 431, 2840 Holte: Bofællesskaberne i Æblehaven, bygget i 2002 og består af 24 lejligheder med 2 rum, bad og tekøkken. Hver lejlighed har enten altan eller lille terrasse. Lejlighederne er placeret om lyse og rummelige fælleslokaler. Opdelt i 3 bofællesskaber, der omkranser en skærmet sansehave. Daghjemmet Frydenholm, Kongevejen 421, 2840 Holte: Daghjemmet Frydenholm, beliggende i byggeri fra ca Mindre køkken/alrum, fællesrum og lille træningslokale. Tre mindre toiletter. 2 kontorer. Daghjemmet Kernehuset, Vangeboled 7, 2840 Holte: Daghjemmet Kernehuset, midlertidigt beliggende på Vangeboled i pavillon fra 60 erne. Hyggelige fysiske rammer. Ikke egnet for borgere, der bruger hjælpemidler. Plejehjemmet Frydenholm og Den Gamle Villa, Kongevejen 427, 2840 Holte: Plejehjemmet nedrives i 2014, og genopføres med 60 plejeboliger i perioden frem til Den Gamle Villa fra 30 erne bliver bevaret og vil indgå i det nye plejecenter. Organisation: Plejecenter Byageren består af: 1. Plejeboligerne Byageren 2. Bofællesskaberne Æblehaven 3. Daghjemmet Frydenholm 4. Daghjemmet Kernehuset 5. Plejehjemmet Frydenholm, under ombygning. Institutionens væsentligste arbejdsopgaver: Pleje og omsorg til 72 beboere på plejecenteret Byageren Pleje og omsorg til 24 beboere med demens i bofællesskaberne Æblehaven, heraf 2 midlertidige pladser Aktivitetstilbud til 20 gæster dagligt (ca. 45 indvisiterede) i Daghjemmet Frydenholm Aktivitetstilbud til 8 gæster med demens dagligt (ca. 15 indvisiterede) i Daghjemmet Kernehuset Institutionens egne værdier: Plejecenter Byageren arbejder under mottoet: Leve livet hele livet. Det er vigtigt, at enhver beboer eller daggæst, hver dag føle sig set, hørt og forstået. Og vi skal huske, at det væsentlige i livet kalder på langsomhed Endvidere skriver vi på vores hjemmeside: Byageren er et hjem, hvor: man får den pleje og omsorg, man har behov for man kan være sig selv, når man har brug for det. man kan være sammen med andre, når man har lyst til det man får mulighed for at bruge sine ressourcer man får tilbud om kulturelle arrangementer og om at lære nyt. familie og venner føler sig velkomne og hjemme. Side 5

6 Kommunalbestyrelsens budgetmål for 2014 I budgetforslag er der opført en række målsætninger for hvert budgetområde. Ældreområdets budgetmål er indarbejdet i målene for 2014: Antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser nedbringes med 20 % i løbet af 2013 og 2014 for borgere over 65 år, der er kendt i hjemmeplejen. Borgerinddragelse øges og integreres som et overordnet perspektiv i alle borgerrettede arbejdsprocesser (2014 og 2015) De ældres mulighed for at bevare eller øge egne handlekompetencer ved indkøb skal styrkes, så 10 procent færre ældre har behov for hjælp (2014 og 2015) De ældres muligheder for at bevare og øge det opnåede funktionsniveau i genoptræningen skal styrkes, så 20 procent færre har behov for fornyet træning (2014 og 2015) Direktionens overordnede indsatsområder for 2014 Udvikling og fornyelse Direktionen ønsker, at der sættes fuld fokus på områdernes udviklings- og fornyelsesprojekter. Udvikling og fornyelse er et fælles kulturprojekt mellem ledelse og medarbejdere samt MEDudvalg på alle niveauer i alle områder. Udvikling og fornyelse er Rudersdal Kommunes svar på de mangeartede og herunder også økonomiske udfordringer, som kommunen står overfor nu og i de kommende år. Digitalisering Direktionen ønsker, at der udarbejdes konkrete mål for igangsætning af arbejdet med digital kompetenceudviklingsplan for hver enkelt medarbejder. Det er aftalt i Hoved MED, at der i forbindelse med den årlige MUS samtale skal være en drøftelse af medarbejderens digitale kompetencer, og at der skal aftales relevante udviklingsmål i den forbindelse. Ovenstående budgetmål og overordnede indsatsområder for 2014 er indarbejdet i nedenstående konkrete mål for Ældreområdet for 2014: Side 6

7 Ældreområdets overordnede indsatsområder for 2014 Ældreområdets overordnede indsatsområder i 2014: 1) Udvikling og fornyelse 2) Sundhed, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering 3) Ældrepolitikken 4) Velfærdsteknologi 5) Ud og ombygningsplanen 6) Sundhed og forebyggelsespolitikken Indsatsområde 1: Udvikling og fornyelse Ældreområdet arbejder aktivt med at sikre effektive arbejdsgange, indarbejde nye teknikker, nye digitale redskaber og tilpasse organisationen til de nutidige og fremtidige opgaver. Gennem udvikling og fornyelse samt digitalisering sikrer de centrale og lokale MED-udvalg i samarbejde med ledelsen fremdrift og resultater i denne proces. Mål 1.1. Ældreområdet vil i 2014 arbejde med mødekulturen for at sikre effektive, inspirerende og relevante møder på alle niveauer og i forlængelse heraf udarbejde et fælles mødekodeks. Handleplan Marts April juni Juni oktober Eksternt inspirationsoplæg omkring mødekultur for alle ledere i Ældreområdet. Nedsættelse af arbejdsgruppe, som udarbejder fælles mødekodeks for møder i Ældreområdet. Alle enheder i Ældreområdet arbejder med implementering af fælles mødekodeks. Mål 1.2. Side 7

8 Ældreområdet nedsætter de samlede lønomkostninger med 1 mio. kr. i forhold til lønbudgettet i Dette gennemføres ved at Ældreområdet reducerer udgifterne til brug af eksterne vikarer på plejecentre og i hjemmeplejen. Handleplan Januar - Februar Januar December Det enkelte plejecenter og hjemmeplejen udarbejder lokal handlingsplan for styrkelse af arbejdstilrettelæggelsen og iværksætter handlinger med henblik på at reducere forbruget af eksterne vikarer. Pleje- og Aktivitetschefen følger løbende forbruget af eksterne vikarer i samarbejde med de eksterne ledere. Mål 1.3. Ældreområdet udvikler og optimerer driften på kommunens nye plejecentre, så der opnås en effektiviseringsgevinst på 1,237 mio. kr. i Der trækkes på erfaringerne fra Leanprojektet på Plejecenteret Byageren i 2013/ Målet omfatter plejecentrene Byageren og Bistrupvang samt bo enheder på Plejecentret Sjælsø. Handleplan Januar - Marts Februar - Marts April - December Evaluering af Lean-projekt på Byageren Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentation fra de nævnte plejecentre. Arbejdsgruppen udarbejder på baggrund af erfaringerne på Byageren forslag til konkrete projekter. Projekter gennemføres Mål 1.4. Alle medarbejdere i Ældreområdet får i 2014 udarbejdet en digital kompetenceudviklingsplan i forbindelse med MUS. (Direktionsmål 2014) Handleplan Januar MUS skemaet der anvendes til medarbejderudviklingssamtaler revideres, og der indarbejdes spørgsmål til identificering af behov for kompetenceudvikling og handleplan for digital kompetenceudvikling. Side 8

9 Marts Juli Marts december Der gennemføres MUS samtaler med afklaring af medarbejdernes digitale kompetencer, og der udarbejdes udviklingsplaner for digitale kompetencer, hvor det er relevant. Der gennemføres intern kompetenceudvikling for medarbejdere for at sikre, at alle medarbejdere har relevante digitale kompetencer inden for eget arbejdsområde. Mål 1.5 Alle medarbejdere er inden udgangen af 2014 klædt på til at kunne vejlede og motivere kommunens borgere til at anvende selvbetjening og digital kommunikation i henhold til det digitale kompetenceniveau for stillingen. Handleplan Januar februar Marts - december Indarbejdelse af digitale kompetenceniveauer i stillings og funktionsbeskrivelserne på Ældreområdet. I forlængelse af medarbejdernes digitale kompetenceudviklingsplaner tilbyder Ældreområdet IT undervisning til relevante medarbejdere med behov for viden om og erfaring med NemID, NemPost, MIN Rude, Kommunens hjemmeside og selvbetjeningsløsninger på Ældreområdet. Mål 1.6. Ældreområdet implementerer Avaleo Myndighed og Avaleo Omsorg inden udgangen af 2014, og det sikres herefter, at Ældreområdet er teknisk klar til implementering af fælles medicinkort (FMK) i driften, så snart det frigives af MEDCOM. Handleplan Januar - juni Der etableres en projektorganisation Ny Avaleo løsning afprøves, og konverteringsomfang af data fra Uniq til Avaleo Omsorg afklares Der etableres uddannelsesmiljø (undervisningslokaler) og superbrugere uddannes Overtagelsesprøve gennemføres Side 9

10 Juni- December Primo 2015 Slutbrugere uddannes Der gennemføres implementering af: - Avaleo Myndighed i Bevillingsenheden og på Hjælpemiddelområdet - Avaleo Omsorg på plejecentre, i hjemmeplejen og hos private leverandører - Boligdel / daghjemsdel og forebyggende hjemmebesøg Teknisk klargøring af fælles medicinkort (FMK) foretages til Implementering af FMK Mål 1.7. Antallet af borgere med behov for hjælp til indkøb reduceres med 10 procent i 2014 og hermed reduceres udgifterne til hjælp med indkøb med i alt 0,4 mio. kr. i forhold til budgettet i Handleplan Januar juni Januar december Maj Der indgås flere leverandøraftaler om indkøb via E-handel for ældre. Mulighederne for at skabe indkøbsnetværk blandt borgerne enten med hjælp til transport fra frivillige eller ved anvendelse af flexkørsel afdækkes. Kommunens opsøgende aktivitetsmedarbejder inddrages. Der fremlægges politisk sag om ændring af kvalitetsstandard for indkøb, så borgere, der selv kan foretage E-handel, fremover ikke visiteres til indkøb. August August december Visitation efter nye kriterier påbegyndes. Som en del af de etablerede tilbud om udvikling af digitale kompetencer, indføres kurser i digital E-handel på aktivitetscentre. Mulighed for supervision i eget hjem afdækkes. Indsatsområde 2: Sundhed, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering Side 10

11 I forlængelse af KLs oplæg om Det nære sundhedsvæsen aftalte KKR Hovedstaden i 2013 de fælles strategiske politiske målsætninger, som skal danne rammen for kommunernes arbejde med sundhedsområdet. Endvidere fastlægger Sundhedsaftalen mellem kommunerne og Region Hovedstaden parternes fælles mål for udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen. Rudersdal Kommune indgår i tværkommunale samarbejder i både 3-kommune og 9-kommune regi om at løfte opgaverne. Ældreområdet arbejder evidensbasseret, hvor det er muligt og indgår i udvikling og afprøvning af kliniske retningslinjer. Mål 2.1. Antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, for borgere med tilknytning til Ældreområdet, er inden udgangen af 2014 reduceret med 20 procent i forhold til (2-årigt budgetmål) Handleplan Januar - februar 3-K Arbejdsgruppe færdiggør sygeplejefaglige standarder, målrettet de forebyggelige indlæggelsesdiagnoser,(påbegyndt 2013) Arbejdsgrupper i Ældreområdet færdigudarbejder sygeplejefaglige instrukser målrettet de forebyggelige indlæggelser, (påbegyndt i 2013). Kvalitetssikringsgruppen for utilsigtede hændelser udarbejder 2 årsplan for arbejdet med utilsigtede hændelser med fokus på læring og kvalitetssikring Februar - november Sygeplejefaglige standarder, instrukser implementeres i hjemmeplejen og på plejecentre med tilhørende kompetenceudvikling lokalt og på tværs af Ældreområdet ( ). Marts December December Hver institution udpeger en medarbejder med særlig funktion i forhold til faldforebyggelse og forebyggelse af nedre luftvejsinfektion. Disse indgår i kvalitetssikringsgrupper, der udvikler praksis i forhold til tidlig opsporing Projektgruppen for tidlig opsporing følger løbende implementeringen og der foretages en samlet evaluering af Ændringsskema, Triage, standarder og instrukser i december. Videre vurderer projektgruppen Sundhedsstyrelsens sidste to anbefalinger vedr. systematisk identifikation (screening) af nedsat fysisk funktionsniveau og ernæringstilstand og udarbejder evt. konkret forslag til implementering. Værktøjer og arbejdsgange til tidlig opsporing og kvalitetssikring er fuldt implementeret og anvendes systematisk i hjemmeplejen og på plejecentrene Side 11

12 Mål 2.2. Alle borgere med tilknytning til Ældreområdet sikres en ensartet kvalitet i sygeplejen inden udgangen af Handleplan Januar - maj En arbejdsgruppe reviderer Ældreområdets stillings- og funktionsbeskrivelse for sygeplejersker. Med afsæt i stillings og funktionsbeskrivelsen afdækkes i forbindelse med MUS, sygeplejerskernes behov for sygeplejefaglig kompetenceudvikling. Ligeledes udarbejdes en individuel kompetenceudviklingsplan. Januar -december En tværgående arbejdsgruppe afdækker nuværende praksis - og fastlægger fremadrettet politik, rammer og praksis for palliation. Hjemmeplejen og plejecentrene gennemfører sygeplejefaglig kompetenceudvikling med fokus på palliation. Hjemmeplejen implementerer systematisk anvendelse af Ældreområdets handleplaner i Uniq i dokumentation af sygeplejen. Januar - november Der er nedsat en projektgruppe, som indgår i KL s partnerskabsprojekt II til styrkelse af en ensartet dokumentation af hjemmesygeplejen på tværs af kommunerne. Oktober - november Ældreområdet afholder en årlig tværgående konference for sygeplejersker med temaet kompleks sygepleje med fokus på vidensdeling og præsentation af resultater. Status med henblik på planlægning af målrettede indsatser i 2015 Mål 2.3. Antallet af ældre borgere, som henvender sig med behov for fornyet træning efter et afsluttet genoptræningsforløb reduceres med 20 procent i set i forhold til (budgetmål) Handleplanen udgøres af to spor: Det ene vedrører samarbejde med frivillige og netværksdannelse, det andet indførsel af metoden Lifestyle Redesign i den kommunale genoptræning. Lifestyle Side 12

13 Redsign øger borgerens handlekompetencer og udsætter aldersrelateret fald i selvstændighed. Metoden fremmer skabelsen af en ny og sundere livsstil med øget livskvalitet ved at fremme deltagelse i betydningsfulde aktiviteter i hverdagslivet, herunder fysisk aktivet. Metoden anvendes ved genoptræning af ældre borgere med komplekse problemstillinger. Handleplan: Januar Februar Januar marts April - december I samarbejde med Frivilligcentret inddrages frivillige som motionsvenner og som aktører i forhold til etablering af træningsnetværk. Der nedsættes en følgegruppe, som får ansvar for udvikling af arbejdet med inddragelse af frivillige. Følgegruppen - afholder udviklingsmøde - afholder efterfølgende kick-off for de decentrale aktører Decentrale aktører udarbejder delmål og handleplan for inddragelse af frivillige på træningsområdet. Konceptet 5 veje til et godt liv inddrages. På baggrund af de hidtidige erfaringer foretages en endelig afklaring af målgruppe for træning efter principperne fra Gør noget - få det godt, som er den danske udgave af Lifestyle Redesign. Anvendelse af metoden ved genoptræning af ældre borgere med komplekse problemstillinger, som indgår i målgruppen. Mål 2.4. Ældreområdet reducerer udgifter til inkontinens-hjælpemidler med 0,5 mio. kr. i 2014 gennem en øget rehabiliterende indsats Handleplan Januar marts Marts - december Der udarbejdes kommissorium og nedsættes en arbejdsgruppe, som definerer målgrupper, hvor yngre kvinder og mænd indgår. Arbejdsgruppen beskriver og udarbejder forslag til forebyggende og rehabiliterende indsatser til afhjælpning af inkontinens for alle målgrupper. I indsatserne skal medtænkes mulighed for udviklingsprojekt i samarbejde med leverandører af inkontinens-hjælpemidler. Trinvis implementering af nye indsatser, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere. Der monitoreres løbende på forbrug af inkontinenshjælpemidler samt øvrig effekt. Side 13

14 Mål 2.5. Ældreområdet styrker og kvalificerer den kommunale udskrivningskoordination i forbindelse med udskrivning af svækkede ældre borgere fra hospital. Handleplan Januar Januar Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter i Region Hovedstaden implementeres. Den koordinerende sygeplejerskefunktion i Bevillingsenheden styrkes ved at arbejdsgange omlægges og ved at personaleressourcerne øges med 29 %. Mål 2.6. Ældreområdet implementerer hverdagsrehabilitering i udvalgte sygeplejefaglige ydelser, så borgerne opnår større grad af selvstændighed og uafhængighed. Handleplan Januar - juni Der nedsættes en projektgruppe med deltagelse af sygeplejersker, der har modtaget kompetenceudvikling i hverdagsrehabilitering, lederen fra hjemmeplejen samt lederen af Aktiv hver dag. Gruppen udarbejder anbefalinger til: - hvordan borgerens udviklingspotentiale kan vurderes - hvilke ydelser, der kan gives hverdagsrehabilitering i - hvordan der kan måles på effekten af indsatsen Juni August - december Ældreområdets lederteam behandler anbefalingerne. Hverdagsrehabilitering implementeres i sygeplejen. Mål 2.7 Side 14

15 Alle medarbejdere i Ældreområdet anvender systematisk det evidensbaserede koncept 5 veje til et godt liv i samarbejdet med borgere og kolleger inden udgangen af Handleplan Januar - marts Marts - april Maj oktober En tværfaglig arbejdsgruppe udarbejder en oversigt over Ældreområdets tilbud til borgere inden for de 5 veje i konceptet Der afholdes uddannelsesworkshop i konceptet for nøglepersoner fra hver institution (1 leder og 1 medarbejder fra hver arbejdsplads) Nøglepersoner afholder workshop i konceptet lokalt på institutionen. Institutionerne udarbejder handleplan for, hvordan de vil implementere konceptet hos medarbejderne og i samarbejdet med borgerne. Indsatsområde 3. Ældrepolitikken Den nuværende Ældrepolitik er godkendt i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 og ikke revideret siden. Ældrepolitikken danner rammen om den værdimæssige tilgang som Ældreområdet anvender i alle henseender. Ældrepolitikkens værdier anvendes blandt andet i hverdagens samarbejde med borgerne, i kompetenceudvikling af medarbejderne og i samspillet med de frivillige m.m. Ældrepolitikken er en vigtig ledetråd i det daglige og som udgangspunkt ved alle nye projekter og tiltag. Mål 3.1 Rudersdal Kommunes Ældrepolitik revideres og opdateres, så den afspejler den samfundsmæssige og faktuelle udvikling på området. Ældrepolitikken skal indeholde et mere ressourceorienteret perspektiv på ældre borgere og have større fokus på borgerinddragelse, rehabilitering, træning og forebyggelse af funktionstab. Handleplan: Marts - juni Workshop om Ældrepolitikken i Social og Sundhedsudvalget. Nedsættelse af styregruppe og projektgruppe med repræsentanter Side 15

16 fra Seniorrådet. August-september Oktober- december Periode med workshop, borgerinddragelse og høring om ældrepolitikken med interessenter. Forslag til revideret Ældrepolitik sendes til politisk behandling og efterfølgende i høring. Mål 3.2. Ældreområdet øger og integrerer borgerinddragelse som et overordnet perspektiv i alle borgerrettede arbejdsprocesser i løbet af 2014 og 2015 (Budgetmål ) Handleplan Januar - juni Juni - oktober Oktober december Januar april 2015 September oktober 2015 Borgerrepræsentanter inddrages i en udviklingsfase, til øget borgerinddragelse Valg og beskrivelse af overordnet koncept og metoder til øget borgerinddragelse Målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne til nyt koncept og nye metoder Nye rationelle arbejdsgange med øget borgerinddragelse implementeres Gennemfører måling til påvisning af en øget borgerinddragelse Side 16

17 Indsatsområde 4: Velfærdsteknologi Ældreområdet anvender en bred vifte af velfærdsteknologiske løsninger, deltager i offentligt/privat/forskningsmæssige samarbejder med udvikling og afprøvning af diverse velfærdsteknologiske løsninger. Ældreområdet deltager herudover i et tværkommunalt samarbejde med fokus på velfærdsteknologi. I samarbejdet deltager Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommune repræsenteret. Samarbejdets primære opgave er at vidensdele, kvalificere og gennemføre velfærdsteknologiske initiativer på tværs af kommunegrænser. Ældreområdet anvender velfærdsteknologi, hvor det enten giver øget kvalitet for borgerne, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne eller hvor det medfører mere effektive arbejdsgange. Mål 4.1 I 4 kommune samarbejdet udarbejdes en sammenhængende og fælles telesundhedsstrategi. Telesundhedsstrategien skal indeholde initiativer, der kan iværksættes inden for en kort tidshorisont og med en lavere kompleksitet. Ambitionen er, at det fælles samarbejde kan udvikle mere komplekse løsninger på længere sigt og gerne med et regions eller nationalt mål på længere sigt. Handleplan Januar - april Maj december På bagrund af en workshop med efterfølgende og uddybende analyse udarbejdes en sammenhængende telesundhedsstrategi med indsatser på kort og på længere sigt Indsatser på kort sigt igangsættes, ud fra telesundhedsstrategien og ud fra egne erfaringer med projekt Min kontakt. Mål 4.2 Ældreområdet implementerer på baggrund af erfaringerne med projekt MIN KONTAKT interaktiv kommunikation, som en naturlig del af Ældreområdets tilbud i hjemmeplejen og på genoptræningsområdet, såfremt der vises en positiv businesscase. Handleplan: Januar - april Evaluering af projekt MIN KONTAKT med opgørelse af businesscase for løsningen i en driftssituation. Side 17

18 Maj Maj Resultatet behandles politisk i Social og sundhedsudvalget. Ved positiv businesscase overgår Projekt MIN KONTAKT til drift. Mål 4.3 Ældreområdet gennemfører et pilotprojekt med afprøvning af elektronisk nøglehåndtering i hjemmeplejen med henblik på at undersøge om der kan vises en positiv businesscase, der kan financierer implementering af elektroniske nøgler i hjemmeplejen. Handleplan Februar - april April maj Juni Igangsætning af pilotprojekt med afprøvning af 3 forskellige nøglehåndteringssystemer i hjemmeplejen. Udarbejdelse af businesscase med udgangspunkt i pilotprojektet. Oplæg vedr. implementering af nøglehåndtering i hjemmeplejen behandles politisk i Social og sundhedsudvalget. Mål 4.4 Selvkørende støvsugere implementeres hos borgere med funktionsniveau 1, som er visiteret til støvsugning. Handleplan Januar juni Juli - september Borgere med bevilliget hjælp til støvsugning og med funktionsniveau 1 vurderes med henblik på fremover selv at kunne varetage støvsugning med en selvkørende støvsuger. Der udarbejdes medio 2014 en status på implementeringen, med henblik på udbredelse af ordningen til borgere med funktionsniveau 2. Side 18

19 Mål 4.5 Ældreområdet gennemfører i samarbejde med Region Hovedstaden et to årigt projekt med telemedicinsk sårvurdering i hjemmeplejen og på plejecentre. Handleplan Jan juni Jan - juli Undervisning af udvalgte sygeplejersker i telemedicinsk sårvurdering og telemedicinsk udstyr. Løbende implementering af telemedicinsk sårvurdering i hjemmeplejedistrikter og på plejecentre. Mål 4.6 Der gennemføres i 4 K regi et forsknings - og udviklingsstudie med effektmåling af projektet Mobil Interaktiv Genoptræning (kaldet M.I.G.) ( ) Mobil interaktiv genoptræning tilbydes borgere der har fået indsat knæ eller hofteprotese. Genoptræningen foregår dels gennem fælles træning i træningscenter og dels via trådløse sensorer og smartphone med øvelsesprogram med fjernovervågning. Handleplan Januar - april April - juli August december Effektmåling af den mobile interaktive sensorløsning Evaluering af projekt og opgørelse af effektmåling, herunder opgørelse af businesscase for en løsningen i drift Ved positiv businesscase sættes løsningen M.I.G. i drift Indsatsområde 5: Ud- og ombygningsplanen Mål 5.1 Opførelse af nye og tidssvarende plejeboliger på Kongevejen 427. Eksisterende bygninger nedrives og der opføres ca. 60 nye plejeboliger på grunden. I byggetiden benævnes byggeriet Ny- Frydenholm Handleplan Januar Erfaringerne fra Lean på Byageren tænkes ind i byggeriet af Ny- Frydenholm Side 19

20 Januar - marts Februar - marts Marts - april April december April - december Totalentrepriseudbud afgøres, og der peges en vinder af konkurrencen Skema B fremlægges og godkendes politisk Der indgås kontrakt med vinderen Nedrivning af nuværende bygninger Projektering og byggetilladelse Indsatsområde 6: Sundhed og Forebyggelse i Rudersdal Kommune Den tværgående Sundheds- og Forebyggelsespolitik danner rammen for at styrke borgernes sundhed gennem forskellige indsatser. Særligt vil der i 2014, for områder med direkte borgerkontakt, være fokus på en tidlig indsats overfor borgere med alkoholproblemer samt en styrkelse af borgernes mentale sundhed. Der vil blive arbejdet med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Resultaterne af sundhedsprofilen offentliggøres marts 2014, og på baggrund af resultatet tilrettelægges og justeres kommunens sundhedsindsatser. Mål 6.1. Sundheds og Forebyggelsesafdelingen samarbejder med Ældreområdet om implementering af konceptet Fem veje til et godt liv. Formålet er at understøtte borgernes mentale sundhed med små skridt i hverdagen. Handleplan: Januar Maj Nye pensionister orienteres på stormøde om Fem veje til et godt liv, og hvordan de kan anvende det i deres hverdag. Oplæg på årets stormøde for læger og andre relevante fagpersoner om konceptet, samt hvad kommunen vil med det. Side 20

21 April maj Maj september Juni oktober Hele året Uddannelsesworkshops tilrettelagt og gennemført i samarbejde med Ældreområdet for to personer (en leder og en medarbejder) fra hver institution/distrikt/afdeling. Der forventes afholdt 4-5 workshops á ca. 4 timer. De uddannede medarbejdere afholder workshop på deres respektive arbejdspladser om konceptet. Der lægges en handlingsplan for, hvordan den enkelte institution vil implementere konceptet hos medarbejderne og i deres møde med borgerne. Sundhed og Forebyggelse kan, i det omfang det skønnes nødvendigt, bistå med vejledning. Der afholdes en workshop på hvert af de tre aktivitetscentre for borgere om konceptet, samt hvordan de kan anvende det i deres hverdag. Arrangementet tilrettelægges i samarbejde med de enkelte aktivitetscentre. Det overvejes hvorvidt der i løbet af 2014 skal ansøges om eksterne midler til at lave et projekt med borgerinddragende aktiviteter omkring fem veje Der lægges information på hjemmesiden om konceptet. Mål 6.2. Sundhed og Forebyggelsesafdelingen gennemfører et kompetenceudviklingsforløb om Tidlig opsporing af alkoholproblemer for udvalgte medarbejdere fra Ældre, Skole & Familie, Psykiatri & Handicap samt Beskæftigelse i henhold til Alkoholpolitikken. Formålet er, at medarbejdere, som har den daglige kontakt til borgerne, får viden om Tidlig opsporing af alkoholproblemer, således at de kan handle i mødet med borgeren. Handleplan: Januar november I kommunen uddannes ca. 125 medarbejdere fordelt på fem hold i Tidlig opsporing af alkoholproblemer. Hvert holds uddannelse består af ½ dags kickoff, 2 hele sammenhængende dage, 1 dag en måned senere samt ½ dag yderligere tre måneder senere. Sundhed og Forebyggelsesafdelingen vil stå for tilrettelæggelsen af forløbet samt den praktiske koordinering. Der tilknyttes en ph.d. studerende til forløbet med henblik på at opsamle erfaringer omkring implementering af tværgående sundhedsprojekter i andre driftsområder her eksemplificeret ved jobcentret. Side 21

22 November december Der gennemføres løbende evaluering af kompetenceudviklingsforløbet. Der foretages målinger inden kick-off mødet, efter de to sammenhængende kursusdage samt til slut. Der måles på, om der sker en ændring i viden om tidlig opsporing og deltagernes evne til at italesætte alkoholproblemer overfor borgerne samt styrke borgerens motivation til ændring. Den samlede evaluering udarbejdes ultimo året. Herefter foretages en vurdering af, hvordan kompetencerne vedligeholdes i områderne, og hvilken rolle Sundheds og Forebyggelsesafdelingen har fremadrettet Mål 6.3. Sundhed og Forebyggelsesafdelingen arbejder med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker på tværs af kommunens fagområder. Forebyggelsespakkerne indeholder en række faglige anbefalinger til kommunerne med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af høj kvalitet. Handleplan: Januar februar April juni Juni november September November Der udarbejdes en oversigt til hvert område over de anbefalinger i forebyggelsespakkerne, som relaterer sig til deres fagområde. Dialog med områderne om, hvilke forebyggelsespakker/dele af forebyggelsespakkerne de vil arbejde med. Sundhed og Forebyggelse sætter særligt fokus på anbefalingerne i forebyggelsespakkerne om alkohol, tobak samt den kommende forebyggelsespakke om stoffer (forventes at udkomme primo 2014) Afdelingens arbejde med udvalgte dele af forebyggelsespakkerne i relation til områdernes arbejde. Kontakt til de øvrige fagområder vedr. det kommende års mål i virksomhedsplanerne på sundhedsområdet. Udarbejde status på implementering af forebyggelsespakkerne. Side 22

23 Mål 6.4. Sundhed og Forebyggelsesafdelingen vil på baggrund af resultaterne af sundhedsprofilen, som udkommer marts 2014, fremlægge anbefalinger for politikerne om, hvilke indsatsområder, der skal prioriteres de kommende år for at øge borgernes sundhed. Handleplan Marts April maj Maj juni August december Resultaterne af sundhedsprofilen fremlægges på et stormøde for politikkere, relevante medarbejdere, ledere, praktiserende læger og andre, som kan have interesse i resultaterne. Der afholdes et borgermøde, hvor resultaterne fremlægges. Resultaterne vurderes i forhold til sundhedsprofilen for 2010, og det vurderes, hvilke indsatsområder, der skal fokuseres på. Anbefalingerne fremlægges politisk. Der lægges en tidsplan samt en handlingsplan. Der iværksættes indsatser på de højst prioriterede indsatsområder, og der udarbejdes mål til næste års virksomhedsplan. Mål 6.5. Sundhed og Forebyggelsesafdelingen undersøger interessen og mulighederne for at tilbyde lokale sundhedstilbud til udvalgte boligområder med henblik på at skabe mere lighed i sundhed. Handleplan Marts maj Juni september Det drøftes med andre områder, om de vil være interesseret i at indgå i et lokalt sundhedstilbud, herunder indhold og omfang af tilbud. Kontakt til udvalgte boligselskaber med henblik på drøftelse af, om de vil deltage i et pilotprojekt. Såfremt der er interesse for dette, etableres en projektorganisation, og der udarbejdes en projektbeskrivelse og implementeringsplan i samarbejde med relevante fagområder, boligselskaber og beboere. Samtidig ansøges relevante fonde med henblik på finansiering af pilotprojektet. Side 23

24 Byageren/Frydenholm indsatsområder mål og handleplaner for 2014 Ad Indsatsområde 1: Udvikling og fornyelse Mål 1.1. Ældreområdet vil i 2014 arbejde med mødekulturen for at sikre effektive, inspirerende og relevante møder på alle niveauer og i forlængelse heraf udarbejde et fælles mødekodeks. Handleplan: Juni - oktober Plejecenter Byageren/Frydenholms lederteam arbejder med implementering af fælles mødekodeks. Mål 1.2. Ældreområdet nedsætter de samlede lønomkostninger med 1 mio. kr. i forhold til lønbudgettet i Dette gennemføres ved at Ældreområdet reducerer udgifterne til brug af eksterne vikarer på plejecentre og i hjemmeplejen. Handleplan Januar - Februar Januar December Plejecenter Byageren/Frydenholms lederteam udarbejder handlingsplan i samarbejde med lokal-med for styrkelse af arbejdstilrettelæggelsen og iværksætter handlinger med henblik på at reducere forbruget af eksterne vikarer. Plejecenter Byageren/Frydenholms lederteam følger løbende forbruget af eksterne vikarer. Mål 1.3. Ældreområdet udvikler og optimerer driften på kommunens nye plejecentre, så der opnås en effektiviseringsgevinst på 1,237 mio. kr. i Der trækkes på erfaringerne fra Leanprojektet på Plejecenteret Byageren i 2013/ Målet omfatter plejecentrene Byageren og Bistrupvang samt bo enheder på Plejecentret Sjælsø. Side 24

25 Handleplan Januar - Marts Februar Marts April - December I marts måned måles på effekten af et projekt med indretning af køkken i Byagerens Hus 4 efter lean-princippet. Herefter evaluerings Lean-projekt på Byageren Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentation fra de nævnte plejecentre. Arbejdsgruppen udarbejder på baggrund af erfaringerne på Byageren forslag til konkrete projekter. Projekter gennemføres Mål 1.4. Øge kvaliteten og reducere spild på Byageren. Handleplan: Januar april April - december Med udgangspunkt i indretning af husenes køkkener efter Leanprincippet, undervises alle medarbejdere i Lean. Med udgangspunkt i erfaringerne fra indretning af køkkenet, udvælges nye indsatsområder, hvor Lean gennemføres Mål 1.5. Alle medarbejdere i Ældreområdet får i 2014 udarbejdet en digital kompetenceudviklingsplan i forbindelse med MUS. (Direktionsmål 2014) Handleplan Marts Juli Marts december Der gennemføres MUS samtaler med afklaring af medarbejdernes digitale kompetencer, og der udarbejdes udviklingsplaner for digitale kompetencer, hvor det er relevant. Der gennemføres intern kompetenceudvikling for medarbejdere for at sikre, at alle medarbejdere har relevante digitale kompetencer inden for eget arbejdsområde. Side 25

26 Ad Indsatsområde 2: Sundhed, Sygepleje, forebyggelse og rehabilitering Mål 2.1. Antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, for borgere med tilknytning til Ældreområdet, er inden udgangen af 2014 reduceret med 20 procent i forhold til (2- årigt budgetmål) Handleplan Marts Marts - december December Plejecenter Byageren/Frydenholm udpeger en medarbejder med særlig funktion i forhold til faldforebyggelse og forebyggelse af nedre luftvejsinfektion. Denne indgår i kvalitetssikringsgrupper, der udvikler praksis i forhold til tidlig opsporing Implementering af Triage, standarder og instrukser på Plejecenter Byageren/Frydenholm. Værktøjer og arbejdsgange til tidlig opsporing og kvalitetssikring er fuldt implementeret og anvendes systematisk på plejecenter Byageren/Frydenholm Mål 2.2. Alle borgere med tilknytning til Ældreområdet sikres en ensartet kvalitet i sygeplejen inden udgangen af Handleplan Maj - juli Med afsæt i revideret stillings og funktionsbeskrivelsen for sygeplejersker afdækkes i forbindelse med MUS, sygeplejerskernes behov for sygeplejefaglig kompetenceudvikling. Ligeledes udarbejdes en individuel kompetenceudviklingsplan. Januar - december Plejecenter Byageren/Frydenholm gennemfører sygeplejefaglig kompetenceudvikling med fokus på palliation. Side 26

27 Oktober - november Sygeplejersker ansat på Plejecenter Byageren/Frydenholm deltager i Ældreområdets årlige tværgående konference for sygeplejersker med temaet kompleks sygepleje med fokus på vidensdeling og præsentation af resultater. Mål 2.3. Ældreområdet reducerer udgifter til inkontinens-hjælpemidler med 0,5 mio. kr. i 2014 gennem en øget rehabiliterende indsats Handleplan Januar marts En arbejdsgruppen i Ældreområdet beskriver og udarbejder forslag til forebyggende og rehabiliterende indsatser til afhjælpning af inkontinens for alle målgrupper. Marts - december På Plejecenter Byageren/Frydenholm vil en trinvis implementering af nye indsatser, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere, efterfølgende finde sted. Vi vil arbejde målrettet med at sikre, at de inkontinens hjælpemidler vi anvender hos beboerne er sufficiente. Ligeledes vil vi arbejde med indsatser der kan afhjælpe inkontinens f.eks. faste toilet tider, udredning for inkontinens gennem egen læge, øget fokus på beboerens egne oplevelser af kontinensproblematik, med udgangspunkt i de af arbejdsgruppen beskrevne forslag til forebyggelse og rehabiliterende indsatser. Marts - maj Sygeplejersken i Hus 5+6, vil i løbet af foråret igangsætte en udredning i samarbejde med egen læge og evt. kommunens inkontinenssygeplejerske, hos de beboere der for nuværende anvender inkontinens hjælpemidler. Her vil der blive undersøgt om inkontinensen kan afhjælpes eller bedres. Personalet inspireres til at arbejde med egen læring, for på den måde at have større fokus på beboerens inkontinens og dermed større viden hos den enkelte medarbejder. Juni - december I løbet af 2014 vil der blive arrangeret en faglig cafe for personalet hvor emnet inkontinens behandles. Side 27

28 Mål 2.4. Alle medarbejdere i Ældreområdet anvender systematisk det evidensbaserede koncept 5 veje til et godt liv i samarbejdet med borgere og kolleger inden udgangen af Handleplan Marts - april Maj oktober Ældreområdet afholder uddannelsesworkshop i konceptet for nøglepersoner fra hver institution (1 leder og 1 medarbejder fra Plejecenter Byageren/Frydenholm) På Plejecenter Byageren/Frydenholm har vi i mange år arbejdet efter principper, der er i overensstemmelse med 5 veje til et godt liv, men med faglige redskaber og på et mere nuanceret niveau, tilpasset Byageren/Frydenholms målgruppe (leve-bo-miljø konceptet og Marte meo). Vi vil inddrage eventuel ny viden, erhvervet på workshoppen, i vores videre arbejde på Plejecenter Byageren/Frydenholm. Konceptet er i tråd med principperne for og vi udarbejder handleplan for, hvordan sammenhængen sikres, og hvordan implementering skal finde sted. Beboere og beboer- pårørenderåd inddrages. Ad Indsatsområde 3: Ældrepolitikken Mål 3.1. Ældreområdet øger og integrerer borgerinddragelse som et overordnet perspektiv i alle borgerrettede arbejdsprocesser i løbet af 2014 og 2015 (Budgetmål ) Handleplan Januar - juni Juni - oktober Beboer- pårørenderådet inddrages i ideudvikling, til øget beboerinddragelse På Plejecenter Byageren/Frydenholm starter vi indarbejdning af det fra Ældreområdet kommende overordnede koncept og metoder til øget beboerinddragelse Side 28

29 Oktober december Efter behov planlægges målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne til eventuelt nyt koncept og eventuelle nye metoder Ad Indsatsområde 4: Velfærdsteknologi Ad Indsatsområde 5: Ud- og ombygningsplan Ad Indsatsområde 6: Sundhed og Forebyggelse i Rudersdal Kommune Mål 6.1. Sundhed og Forebyggelsesafdelingen gennemfører et kompetenceudviklingsforløb om Tidlig opsporing af alkoholproblemer for udvalgte medarbejdere fra Ældre, Skole & Familie, Psykiatri & Handicap samt Beskæftigelse i henhold til Alkoholpolitikken. Handleplan: Januar november Plejecenter Byageren/Frydenholms ressourcepersoner vedr. alkoholproblemer deltager i kommunens uddannelsesforløb (½ dags kickoff, 2 hele sammenhængende dage, 1 dag en måned senere samt ½ dag yderligere tre måneder senere), og inddrager den erhvervede viden i Byagerens/Frydenholms beboerrettede alkoholpolitik. Side 29

30 Mål 6.2. Sundhed og Forebyggelsesafdelingen arbejder med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Handleplan: Januar februar April juni Der udarbejdes en oversigt til hvert område over de anbefalinger i forebyggelsespakkerne, som relaterer sig til deres fagområde. Vi har allerede i 2013 arbejdet med sundhedspakkerne i Arbejdsmiljøgruppen og lokal-med, og fundet, at der ikke er ny viden eller anbefalinger, der er relevante for Byageren/Frydenholm. Mål 6.3. Byagerens hus 1+3 vil i arbejdet med "5 veje til et godt liv", styrke beboernes oplevelse af stadig at følge med i, hvad der foregår i den omgivende verden, styrke beboernes netværk, styrke evnen til at være til stede i nuet, sikre, at beboerne får mulighed for at give noget af sig selv og øge beboerinddragelsen. Handleplan: Februar november Afholde aktiviteter, der styrker beboernes oplevelse af, at man stadig følger med i hvad der foregår i den verden, man lever i. Styrke beboernes netværk ved at danne interessegrupper på tværs af husene. Arrangere ture ud af huset for beboere med samme interesser, så der skabes en relation. Styrke beboernes evne til at være til stede i nuet. Som arbejdsmetode vil vi anvende marte meo Understøtte beboernes lyst til at hjælpe hinanden. Planlægge indholdet i husmøderne så det øger beboernes viden og indflydelse. Side 30

31 Mål 6.4. Byagerens hus 2+4 vil i arbejdet med "5 veje til et godt liv", styrke beboernes oplevelse af at være til stede i nuet, og øge beboerne oplevelse af at leve et aktivt liv Handleplan: Februar november Beboerne skal opleve mere nærvær. Vi vil arbejde med nærvær ud fra kap. 4 det faglige fokus udvides i Mette Søndergaards bog Livet i leve bo miljøet", og marte meo. Vi vil i februar starte Marte Meo forløb op om nærvær, og evaluere i september/oktober. Beboerne skal opleve, at vi med udgangspunkt i nuet, spontant inddrager opståede muligheder for aktiviteter. Beboerne inddrages i at passe krukker, altankasser og haven, og lave træning under den personlige pleje, samt daglige gåture ud i nærmiljøet. Vi vil arbejde med dette ud fra Mette Søndergaards bog livet i leve bo miljøet kap. 6 motivationsarbejde om at have lyst eller finde lysten. Mål 6.5. Byagerens hus 5+6 vil i arbejdet med "5 veje til et godt liv", styrke beboernes oplevelse af at være til stede i nuet, og øge beboerne oplevelse af at give af sig selv Handleplan: Februar november Personalet oplever at det i hverdagen kan være svært at være til stede i nuet, da de tit bliver afbrudt i deres nærvær, af andre opgaver der skal løses. Personalet oplever ligeledes at det er svært at være dem, der har ansvaret for den gode stemning, og dem der skal "finde på" meningsfulde aktiviteter. Derfor vil vi gennem arbejdet med Mette Søndergaards bog "livet i leve-bymiljøet" forsøge at få en fælles forståelse af begreberne nærvær og opmærksomhed og det at give noget af sig selv. Ligeledes vil vi arbejde med at ændre komme-gå tiderne hos personalet, for på den måde at sikre f. eks tilstedeværelse under hele middagsmåltidet og når der igangsættes aktiviteter om eftermiddagen. Vi vil spørge beboerne hvad de tænker om det at være til stede og give af sig selv, for på den måde at rette vores opmærksomhed på Side 31

32 beboerens holdninger, meninger og fortællinger. Mål 6.6. Træningsenheden på Plejecenter Byageren vil styrke beboernes evne til at være selvhjulpne længst muligt, ved projekt "Senior - cirkel - træning". Handleplan: Januar november Oprette et eftermiddags styrke hold med cirkeltræning for at bevare de ældres evne til at være selvhjulpne længst muligt. Med baggrund i en projektbeskrivelse og test af den enkelte beboer vil den ugentlige træning består af intervaltræning ved 6 funktionelle træningsstationer: cykling - rejse/sætte sig bicepstræning høje knæløft maveøvelse roning. Der arbejdes med så høj intensitet som muligt. Træningen vil blive tilbudt beboere, der har et funktionsniveau der kan vedligeholdes eller forbedres. Mål 6.7. At sikre beboere med vægttab tilbud om en optimal ernæringstilstand, og dermed sikre den enkelte beboer bedre livskvalitet, dette i overensstemmelse med Den nationale handleplan for ældre på plejehjem. Handleplan: Februar november Kostfaglig konsulent vil sikre en optimeret brug af beregnede opskrifter i madlavningen. Kostfaglig konsulent vil for de beboere, der ønsker det og som har vægttab, sammen med sundhedsfaglige medarbejdere analysere mulige årsager til vægttabet. Kostfaglig konsulent vil måle, hvor meget mad, beboren rent faktisk spiser over 3 dage og beregne det faktiske energiindtag herfor. På den baggrund udarbejdes en personlig ernæringsplan, ligesom det sundhedsfaglige medarbejdere udarbejder handleplan på eventuelle andre årsager til vægttabet. Side 32

33 Mål 6.8. Motivere og undervise beboerne i pc, og sikre dem adgang hertil, for at gøre beboerne mere selvhjulpne og for at styrke og fastholde beboernes intellektuelle funktionsniveau. Handleplan: Februar april På plejecenter Byageren oprettes 3 pc arbejdsstationer, kaldet Hjernelounges, med hver 2 stationære pc-ere og 1 IPad. Efter Kick-of møde i februar udvælges og undervises en tovholdergruppe af medarbejdere bestående af 1 dagmedarbejder fra hvert hus og 1 aftenmedarbejder fra hver afdeling i, hvordan Hjerneloungen skal bruges, og hvordan beboerne motiveres og undervises. Mål 6.9. Daghjemmet Frydenholm: Afhjælpe, at daggæster trækker sig fra samværet på grund af støj. Det er tydeligt at se, at gæsterne føler sig generet af støj og nogle trækker sig ind i sig selv- eller forlader rummet for at få lidt fred. Dette vil vi gerne minimere. Handleplan: Februar marts Afdække støjkilder, som vi kan gøre noget ved. Udarbejde handleplan for reduktion af støjgenerne. Marts - november For at undersøge, hvad vi kan gøre anderledes og bedre, for at sikre godt samspil for daggæster med hørenedsættelse, vil vi bruge Marte Meo- metoden til at filme samspillet ved måltid, med specielt fokus på høre- og forståelsesproblematikken. Mål Daghjemmet Kernehuset: At styrke daggæsternes identitet for at bedre deres mulighed for at styrke deres netværk, være til stede i nuet og give af sig selv. Et mål er, at der i 2014 udarbejdes 10 livshistorier ud af 12 mulige Handleplan: Januar marts Der udarbejdes en skabelon, hvori livshistorierne kan skrives Side 33

34 April - juni Juni - november Livshistorierne udarbejdes i samarbejde mellem daggæster, deres familie og medarbejderne. Som udgangspunkt får daggæsterne skabelonerne med hjem, så de i ro og fred kan udfylde dem sammen med deres familie. Er dette ikke muligt, udfyldes det sammen med medarbejderne Med baggrund i daggæsternes livshistorier, vil vi hjælpe med at styrke daggæsternes netværk, ved at bringe dem i samspil med andre daggæster, med livshistorien som platform. Med udgangspunkt i livshistorien vil vi bringe daggæsterne i samspil med hinanden, så de får mulighed for at bidrage med egne erfaringer og ressourcer. Med udgangspunkt i livshistorierne vil vi styrke daggæsternes tilstedeværelse i nuet. Evaluering af indsatsområder og mål fra VP 2013 Ad Indsatsområde 1: Digitalisering Mål 1.1 Byageren og Daghjemmet Frydenholm: At få viden om beboernes/daggæsternes kompetenceniveau i forhold til IT, og få afdækket beboernes/daggæsternes motivation for at benytte IT løsninger, for at så mange beboere/daggæster som muligt kommer til at benytte IT løsninger Evaluering: : Der er få beboere på Byageren (omkring 5-6 beboere), der på nuværende tidspunkt har egen PC. De fleste af disse benytter PC en til kommunikation med familien, en enkelt benytter den til at søge ny viden. Der er på husmøder i husene informeret om det kommende projekt Hjernelounge, hvor der i første kvartal 2014 vil blive etableret pc stationer i hver afdeling, hvor beboerne kan få hjælp og undervisning i pc ens muligheder. Enkelte beboere har givet udtryk for at have interesse for at lære mere om IT og anvendelsesmulighederne. På Daghjemmet viste undersøgelsen, at ud af 39 daggæster kan 6 anvende pc/tablet og 18 daggæster har pc/tablet i hjemmet (ægtefællen bruger den). 9 af daggæsterne kan dog ikke benytte den, og ønsker heller ikke at lære det. Men 6 daggæster kan anvende pc, 2 af dem vil gerne lære mere. I alt ønsker 8 at lære mere om brugen af pc, 3 af disse vil gerne selv anskaffe sig pc/tablet. Det skal tilføjes, at to gæster er så svagtseende, at de har brug for hjælp fra Blindeinstituttet. Begge ønsker dette. Side 34

35 I Æblehaven er der enkelte beboere, som har en IPAD og som Skyper med deres familie i udlandet. Og et par enkelte som har glæde af, sammen med et personale, at gå på nettet. Opfølgning på længere sigt: Der er indkøbt møbler, pc ere og tablets til hver afdeling på Byageren. De vil blive ibrugtaget første kvartal 2014, ligesom der er målsat for projekt "Hjernelounge" i virksomhedsplanen for Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 1.2 Bofællesskaberne Æblehaven og Daghjemmet Frydenholm: At beboerne/daggæsterne får tilgængelig internetopkobling Evaluering: Der er i 2013 etableret trådløst internet Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 1.3 At sikre så smidig en arbejdsgang som muligt i forhold til betaling af fakturaer i Opus. Evaluering: Vi har analyseret proceduren for afdelingsledernes varegodkendelse, og vil gerne afprøve, om det kan være mere hensigtsmæssigt, at den foregår elektronisk. Vi har forespurgt itafdelingen om kurser for afdelingslederne, men det er ikke lykkedes i dette travle år, at finde et kursustidspunkt. Opfølgning på længere sigt: Lederne skal oplæres i elektronisk varegodkendelse i Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 1.4 Administrationen: At klientbetaling foregår via KMD klientbetalingssystemet Evaluering: Administrativ medarbejder har gennemgået kursus og sikrer, at al klientbetaling Side 35

36 foregår via KMD klientbetalingssystemet Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 1.5 Byageren: At sikre helhed i dokumentationen og forbedre dokumentationen for den enkelte beboer på Byageren Evaluering: Alle medarbejder på Plejecenter Byageren har gennemgået Ældreområdets kurser i dokumentation i Uniq, og al dokumentation foregå nu elektronisk. Dette sikrer, at dokumentationen er tilgængelig for alle relevante medarbejdere, og det har forbedret kvaliteten af dokumentationen, at alle medarbejdere har lært, hvordan den nødvendige og professionelle dokumentation kan være. Opfølgning på længere sigt: Sikre, at nye medarbejdere bliver oplært i Uniq Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Ad Indsatsområde 2: Det nære sundhedsvæsen Mål 2.1 At antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres, jævnfør Ældreområdets mål om reducering af antallet af forebyggelige indlæggelser. Delmål 1: Med udgangspunkt i evidensbaseret viden om kost og motions betydning for helbredet generelt, og specifikt i forhold til de 8 forebyggelige diagnoser, har Plejecenter Byagerens/ Frydenholms afdelinger arbejde målrettet med mobilisering og kost. Delmål 2: Når arbejdsredskab til tidlig opsporing og stratificering af beboere/daggæster med symptomer på faldende funktionsniveau/almen tilstand er udviklet, vil implementering heraf finde sted i alle plejecenter Byagerens/ Frydenholms afdelinger. Delmål 3: Med baggrund i indberettede utilsigtede hændelser vil nogle afdelinger derudover have særligt fokus på forebyggelse af fald. I samarbejde med fysioterapeuten vil der blive udarbejdet en risikoanalyse vedrørende fald på badeværelserne, og hvis fald har fundet sted, vil der blive Side 36

37 foretaget en hændelsesanalyse i de enkelte tilfælde. Der vil blive forebygget i forhold til analysens resultater. Delmål 4: Med udgangspunkt i viden om ernæringstilstandens betydning for forebyggelse af indlæggelser vil vi tilføre øget viden og ressourcer på det kostfaglige område. Pr er oprettet en stilling som kostfaglig konsulent. Evaluering: Delmål 1: Træningsenheden har fokus på at træne beboernes gangfunktion og balance. Foruden individuel træning i husene, er der et stort fremmøde i træningsenheden ca. 30 beboere dagligt. Der trænes både individuelt og i grupper. Dette styrker både beboernes fysik og samtidig er træning i grupper styrkende for beboernes sociale ressourcer og behov for samvær. I træningen lægges der stor vægt på, at det foregår i en dynamisk, positiv og glad stemning, hvilket der også er evidens for, giver de bedste træningsresultater. Beboerne udtrykker glæde ved at komme til træning, hvilket afspejles i det store daglige fremmøde. I alle huse er der ansat kostfaglig medarbejder, der sikrer kostens sufficiens, men med baggrund i evidensbaseret viden om betydningen af de sociale faktorer i forbindelse med måltidet, arbejders der i alle huse med stemningen omkring måltidet, bl.a. er marte meo et vigtigt redskab til at opkvalificere det udviklingsstøttende samspil. Betydningen af den sociale faktor indgår også i den kommende kostpolitik (se endvidere evaluering af delmål 4). Delmål 2: Når arbejdsredskab til tidlig opsporing og stratificering af beboere/daggæster med symptomer på faldende funktionsniveau/almen tilstand er udviklet (triage), vil implementering heraf finde sted i alle plejecenter Byagerens/ Frydenholms afdelinger. Dette vil ske i første halvår af Delmål 3: Vi har bl.a. arbejdet med forebyggelse af faldtraumer. Når beboerne har været udsat for faldtraumer, er hændelsen evalueret i medarbejdergruppen, og det er drøftet hvilke tiltag, der skulle tages med henblik på at undgå lignende fald i fremtiden. Beboerens almentilstand er gennemgået for evt. at opspore om der er fysiske forandringer, der ligger til grund for faldet. Og terapeuterne har været inddraget for at træne beboerens balanceevne og muskelstyrke. Vi har oplevet flere beboere, der har været ved at falde i vores måtter foran elevatorerne og foran hovedindgangen. Det har resulteret i at måtterne nu er taget væk, for at undgå faldtraumer. Med viden om, at dårlig mundhygiejne kan forårsage luftvejsinfektioner, har vi haft fokus på mundhygiejne og undervisning heri af den kommunale tandpleje. For at kunne hjælpe beboerne med god mundhygiejne forudsættes et godt samspil mellem medarbejder og beboer, og vi har benyttet Marte Meo metoden, der hvor samspillet har ligget til grund for vanskeliggjort mundpleje. F.eks. har marte meo terapeuten i hus 1 og 3 har haft forløb om tandbørstning i samarbejde mellem en beboer og medarbejderne, med det resultat til følge, at kvaliteten af mundhygiejne er bedret samtidig med at beboerens samarbejdsevne er styrket og tandbørstningen er foregået i behagelig stemning. Delmål 4: Den kostfaglige konsulent har arbejdet med fokus på småt spisende beboere. Med Side 37

38 udgangspunkt i måling af beboernes BMI har kostfaglig konsulent arbejdet med et projekt, hvor hun dels via nyhedsbreve og dels via undervisning i husene, har opkvalificeret ernæringstilbuddet til beboerne. Endvidere har den kostfaglige konsulent udarbejdet forslag til en kostpolitik for Plejecenter Byageren. Der har været afholdt en faglig café, hvor medarbejderne har bidraget til kostpolitikken, og den forventes godkendt primo Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 2.2 Daghjemmet Frydenholm: Forebygge at daggæster indlægges på grund af dehydrering, jævnfør Ældreområdets mål om stratificering. Evaluering: Daggæsterne blev inddelt på en grøn-gul-rød skala efter disse kriterier: Grøn: Daggæster, som ikke har ændringer i bevidsthedstilstand, aktivitetsniveau, balance, og hudspænding Gul: Daggæster, som skal nødes til at drikke. Og som har begyndende symptomer fra rød zone. Rød: Daggæster med ændring i bevidsthedstilstand, tale, svimmelhed, balanceproblemer og nedsat væskespænding i huden. Vi beregnede, at daggæsterne skulle indtage mellem tre kvart og en liter væske i den tid, de opholdt sig i Daghjemmet for at få dækket den relevante del af deres døgnbehov. Vi samarbejdede med hjemmeplejedistriktet på den måde, at vi orienterede dem om vores mål. Vi beskrev hvilke daggæster fra det pågældende distrikt, vi mente var i gul eller rød zone. Vi beskrev, hvad vi gjorde for at inspirere daggæsterne til at drikke mere. Det, som vi gør for daggæsterne i gul zone, er at nøde dem til at drikke og at tilbyde mere fristende alternativer til vand, for eksempel saft, juice eller, som noget nyt, Arlas proteindrik, som kan købes i almindelige supermarkeder. I rød zone giver vi samme tilbud, men daggæsterne har altid en medarbejder ved siden af sig ved måltiderne for at fremme spisning og drikning af det, som daggæsten har lyst til at spise og drikke. Vi målte i perioden fra maj til juli måned inklusive, at det lykkedes 100 %, at de gul- rød- zoneidentificerede daggæster drak minimum trekvart liter væske hver. Vi kan konstatere, at ingen af de omtalte daggæster blev indlagt på grund af dehydrering. Vi kan ikke se, at gæsterne har flyttet sig mellem zonerne, men vi kan se, at det er nødvendigt at have konstant fokus på de daggæster, som drikker småt. Medarbejderne har fået skærpet Side 38

39 opmærksomhed på denne indfaldsvinkel til de forebyggelige indlæggelser. Vi opnåede at få samarbejde med et hjemmeplejedistrikt om dette tiltag, men vil herefter arbejde videre med samarbejdet med de andre distrikter, når vi implementerer denne praksis i det daglige. Opfølgning på længere sigt: Implementere den opnåede viden i det daglige arbejde og udvide samarbejdet til at omfatte flere hjemmeplejedistrikter. Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 2.3 At beboerne kommer i sufficient behandling for urinvejsinfektion så hurtigt som muligt. Plejecenter Frydenholm og Plejecenter Hegnsgården har i en årrække dyrket urin med henblik på hurtig igangsættelse af sufficient behandling. Med baggrund i vores mangeårige erfaring, og da vi har urindyrkningsskab, stiller vi os til rådighed som pilotprojektgruppe og tilbyder at dyrke beboernes urin ved mistanke om urinvejsinfektion. Vi kan dermed bidrage til ældreområdets projekt med data vedrørende ressourcekrav til urindyrkning. Evaluering: Der har ikke været brug for at benytte vores tilbud om at blive pilotprojektgruppe. Vi har sikret at beboerne kommer i sufficient behandling for urinvejsinfektion ved at reagere hurtigt på symptomer i samarbejde med beboerens egen læge. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Ad Indsatsområde 3: Velfærdsteknologi Mål 3.1 Byageren: At beboerne i hus 1 opnår så stor selvhjulpenhed og kvalitet i forhold til toiletbesøg som muligt, og som vaske/tørretoiletterne giver mulighed for Evaluering: Det viser sig, at de vaske/tørretoiletter vi har installeret på Plejecenter Byageren giver en behagelig fornemmelse af, at man som bruger er skyllet med lunket vand ved toiletbesøg, men de Side 39

40 er ikke er effektive, idet de ikke vasker, og man derfor ikke bliver ren. Dette begrænser selvsagt beboernes opnåelse af selvhjulpenhed og kvalitet i forhold til toiletbesøg. Derudover kræver anvendelse af velfærdsteknologi udvikling af viden hos medarbejder og beboere, og motivation hos beboerne. Vi har erfaret gennem dette år, at velfærdsteknologi kan virke skræmmende på mange beboere, og være svært at implementere så hurtigt, som forventet. Beboernes kontaktpersoner arbejder målrettet med afprøvning og evaluering hos den enkelte beboer. Beboerne har forskellige oplevelser ved brug af toiletterne: nogle oplever at det giver en god velvære, nogle synes det er direkte ubehageligt, nogle har svært ved at forstå, hvad det er der sker og nogle har svært ved at have tålmodigheden, da tørretiden er lang (8minutter). I forhold til beboere med tendens til at få urinvejsinfektion, kan vi ikke konstatere, om toiletterne har haft forebyggende effekt. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 3.2 Æblehaven: At beboerne i Æblehaven bevarer deres kognitive færdigheder længst muligt, bl.a. med tilbud om relevant træning også ved hjælp af ny teknologi, bl.a. computerprogrammet hjernelounge der tilbyder kognitiv træning til borgere med demens. Evaluering: Vi har fået demonstreret og har analyseret konceptet "hjernelounge" og fundet, at dette IT tilbud ikke er relevant for Æblehavens beboere, men i stedet implementeres det på Plejecenter Byageren i I stedet har vi tilbudt kognitiv træning ved ergoterapeutiske tilbud, understøttet af marte meo, for at sikre størst mulig brugerinddragelse. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Ad Indsatsområde 4: Ud- og ombygningsplanen Side 40

41 Mål 4.1 Plejehjemmet Frydenholm: At medarbejdere og andre interessenter føler sig informerede om processen med nedrivning og genopførsel af Frydenholm Evaluering: Medarbejdere er løbende blevet informeret om processen med nedrivning og genopførsel af Frydenholm. Der er informeret i husavisen "Agerposten", ligesom der er lagt information på Plejecentrets hjemmeside. Opfølgning på længere sigt: Dette videreføres i 2014 Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 4.2 Daghjemmet Kernehuset At sikre daggæsterne og medarbejderne et så trygt forløb som muligt under processen med flytning fra Kernehusets lokaler til andre lokaler, idet det nuværende hus skal nedrives Evaluering: Processen med Kernehusets flytning til Vangeboled var grundigt forberedt frem til flyttedatoen 1.okt Medarbejderne blev holdt løbende orienteret i hele processen og blev inddraget i planlægning af indretning af de nye omgivelser, ude og inde. De berørte daggæster blev orienteret ved en skrivelse fra ældrechefen om baggrunden for Kernehusets flytning. Desuden er daggæsterne og familiemedlemmerne forberedt gennem den daglige kontakt med medarbejderne og via daggæsternes kontaktbøger. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 4.3 Bofællesskaberne i Æblehaven Sikre så rolige og stabile vilkår for beboerne som muligt i nedrivnings- og Side 41

42 genopbygningsfasen af Frydenholm Evaluering: Nedrivning og genopførelse af Frydenholm vil ske i 2014, men der har i planlægningen af byggefasen været besigtigelse af Æblehaven, og afdelingslederen har været inddraget i anvisning af køreveje for det kommende byggearbejde. Opfølgning på længere sigt: Indsatsen videreføres under hele byggeperioden af Ny Frydenholm Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Ad Indsatsområde 5: Sundheds- og forebyggelsespolitikken Mål 5.1 Byageren: At styrke beboernes mentale sundhed ved at modvirke ensomhed, kedsomhed og magtesløshed. Evaluering: Leve-bomiljø konceptet har til formål at modvirke ensomhed, kedsomhed og magtesløshed hos beboerne ved at skabe mening og handling via dagligdagens gøremål i fællesskabet. Derfor handler det ikke kun om en måde, medarbejderne skal arbejde på, men om holdning og faglig tilgang, der anerkender beboerne som selvstændige individer med ressourcer, meninger og beslutningskompetencer. Med udgangspunkt i Mette Søndergaards bog "Livet i leve - bo - miljø", har vi drøftet holdninger og handlinger som faste punkter på dagsordenen til personalemøder. Vi har på personalemøderne haft emner oppe, som kunne støtte og guide medarbejderne i forhold til arbejdet med leve-bomiljø. Det være sig f.eks. mad og måltid, aktiviteter, selvbestemmelse eller "kommunikation, fortællingernes betydning og beboernes fortællinger", hvor vi har talt om, hvordan vi i vores hverdag kan bruge denne indsigt. Beboerne er blevet inddraget i dagligdagens gøremål efter lyst og evne, og alle er tilbudt inkludering i fællesskabet. Der er tilbudt fælles aktiviteter for alle beboere, det være sig kulturelle, festlige, hobbybetonede aktiviteter, eller fællessang og udflugter. Aktiviteterne har fundet sted både dag og aften, på hverdage og i weekends. Derudover er tilbudt aktiviteter husvist, som er planlagt sammen med beboerne. Som eksempler kan nævnes: Gåture Film Diverse spil, eks. Kongespillet et spil om vores kongefamilie Bowling Side 42

43 Diverse indkøbsture, Nærum Bytorv, Roskilde indkøb af stof til duge Ture i skovene efter mos til dekorationer, ramsløg kastanier osv. Reminiscens kasse Manicure Dyrkning af grøntsager og blomster Gåtur i skoven eller til butikker Bolche kogning, bagning Og som noget nyt i hus 1: wellness. Wellness startede op af en medarbejder i hus 1 i september måned og blev hurtigt en succes, og er nu udvidet til både hus 1 og 3, og alle 6 pladser er eftertragtede og bookede hver fredag. Wellness er et tilbud, hvor beboerne kan komme og nyde halvanden times fred og ro, og hvor de tilbydes hovedbundsmassage, ansigtsmassage, peeling, håndmassage, fodbad og fodmassage. Alt dette under rolige omgivelser med afstressende musik og lidt lækkerier til ganen. Beboerne har f.eks. sagt: tænk at I forkæler os så meget, Det var skønt at få nusset sine fødder, Og så er det gratis, Der er en helt specielt stemning, der bliver hygget om os Der er afholdt husmøder i Hus 5+6 en gang ugentlig, hvor der har været fokus på menuplaner og aktiviteter i husene. Det er vores oplevelse at beboerne er meget tilfredse med at blive medinddraget. Indimellem er det svært for beboerne at skulle bestemme menuer, men vores køkkenmedarbejder er, i samarbejde med plejepersonalet, meget opmærksomme på at tale meget om maden og derigennem få beboernes ønsker frem. De beboeren der ikke kommer i dagligstuen, er blevet spurgt ved besøg i boligerne. I Hus 1+3 har der været en udfordring omkring husmøderne. Det var svært at motivere beboerne, og de havde svært ved at komme med ønsker i det forum. Til gengæld erfarede vi hurtigt, at vi fik en masse forærende hele ugen i vores daglige dialog med beboerne. Der laves nu menuplaner ud fra beboernes ønsker for en uge ad gangen. Aktiviteter for en uge planlægges hver onsdag for den efterfølgende uge, og dette gøres ud fra årstiden, årets traditioner og ønsker fra beboerne. Gribe bolden, så deres stemme bliver hørt, når de siger det og ikke først ved næstkommende møde. I Hus 2+4 har der været holdt husmøde mandag og tirsdag i begge huse. Da beboerne i husene er meget flittige brugere af vores træning i fælles salen, har det ind i mellem været en udfordring at holde det om formiddagene. Derfor har vi eksperimenteret lidt med, at finde frem til det rigtige tidspunkt. Og endt med, at vi nogle gange holde det om formiddagen mellem 11-12, og andre gange har det være under middagen, hvor der har været talt om næste uges menu og aktivitets ønsker. Opfølgning på længere sigt: Vi vil fortsætte implementeringen af leve-bomiljø konceptet. Vi vil anvende forskellige måder at få beboerne inddragede i beslutningsprocesser, så vi ikke fastholder en rigid beslutning, men afpasser metode til de beboere, der aktuelt bor i husene. Det er nødvendigt at vi optimerer brugen af marte meo, så også alle nye medarbejdere kommer i forløb, da effekten er så veldokumenteret god. Målopfyldelse: Side 43

44 Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål Mål 5.3 Byageren: At beboerne er i udviklingsstøttende samspil, og føler sig hørte, sete og forståede. Og: Med udgangspunkt i sidste års beboerinterviews, hvor beboere fremsatte ønske om mere kontakt, er målet, at beboerne oplever større nærvær Evaluering: På Plejecenter Byageren arbejders ud fra vigtigheden af, at beboerne er "Herre i eget hus". I eget hjem har man selvbestemmelse. For at sikre, at det er beboerens initiativ og mening vi følger og understøtter, benytter vi marte meo metoden ved kontaktsvage beboere. Dette får beboerens ressourcer frem, og styrker dem længst muligt. F.eks. har vi arbejdet med marte meo med fokus på det gode aften måltid i både hus 2 og 4. Medarbejderne har haft stor glæde af det. De er i højere grad blevet i stand til at se den enkelte beboers initiativer og på den baggrund motivere og aktivere og evaluere om beboerne følges på en måde, så udviklingsstøttende samspil opnås. Som eksempel på udvikling og fastholdelse af sociale kompetencer kan vi nævne, at en beboer er begyndt at gå til hånde med huslige sysler. Hun hjælper, når hun har energi til det, med at dækker bord til aften, og efterfølgende bliver hun ude og spiser sammen med de andre beboer i den fælles dagligstue, i stedet for at spise ind hos sig selv. Marte Meo terapeuten i hus 1 og 3 har haft fokus på det gode måltid og stemning, både om dagen og om aftenen. Vi har arbejdet med triangulering, samt hvordan alle beboere føler sig inkluderet ved hvert måltid. Hus 1 og 3 er sammensat af meget forskellige beboere, og udviklingspunkterne og udfordringerne er derfor forskellige fra hus til hus. Der er gennemført marte meo forløb vedrørende måltidet i hus 6 både dag og aften. Der er givet tilbagemelding til personalet som oplever at det er et godt pædagogisk redskab til at have fokus på de gode samspil. Der er bl.a. gennemført 2 individuelle marte meo forløb i hus 5+6, efter ønske fra medarbejdere der gerne ville have fokus på kontakt men enkelte beboere. Der laves Marte Meo forløb i hus 2 og 4 i Æblehaven med aftenholdet mandag/tirsdag. Arbejdsspørgsmålet er begge steder hvordan der skabes en hyggelig stemning omkring måltidet i aftenvagten. Begge forløb ventes færdig inden udgangen af Der er stor fremgang i personalets tilgang til den enkelte borger. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Side 44

45 Mål 5.4 Byageren At øge trivslen for beboerne ved at gøre miljøet hjemligt også for beboernes familier. At familierne føler sig medinddragede Evaluering: Der har været afholdt 4 familieaftner i hvert hus, med forskellige temaer. Hver gang har familierne været inddragede, enten i madlavning og borddækning eller andre aktiviteter. På hver familieaften er der orienteret om dagligdagen i husene, personalesituationen, leve-bomiljø tanken, kostens betydning, aktiviteter i husene og fællesaktiviteterne og om nye tiltag som f.eks. Lean. Alle arrangementer har haft stor tilslutning fra familierne. Som konkrete eksempler kan nævnes: Forårsfamilieaftener, hvor vi bl.a. sammen har plantet blomster i altankasser og krukker. Og lagt kartofler i sorte murer spande, og spænd fulgt udviklingen og høstet og spist dem med stort velbehag. Sommeraftener, med grillaften hvor maden blev grillet i samarbejde med familierne og beboer. Efterårs familieaftenen, med forskellige temaer, f.eks. en suppeaften med overskriften Hvilken suppe er din favorit?. Beboerne havde ønsket forskellige supper, som blev lavet fra bunden, så der kunne smages henholdsvis hummerhalesupper, minestrone-suppe, kartoffel-porre-suppe og thai-suppe. På trods af storm over Danmark havde vi en fantastisk hyggelig aften, som familierne efterfølgende har rost. Familieaftener i december måned med juleaktiviteter, hvor vi skal flette julehjerter, lave juledekorationer, pynte op, have fællesspisning og senere gløgg og æbleskiver i hyggeligt samvær. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 5.5 Daghjemmet Frydenholm: Med udgangspunkt i interviewundersøgelsen sidste år er målet (VP 2012), at daggæsterne oplever kontakt til og nærvær og samvær med andre mennesker, ligesom daggæsterne skal opnå så høj grad af mestring af eget liv som muligt Evaluering: Vi målte i perioden 1/5-13 til 31/7-13. Vi målte, hvor mange daghjemsgæster, der deltog i Side 45

46 småopgaver i Daghjemmet enten alene eller flere sammen. Opgaverne var borddækning, sammenlægning af vasketøj, strygning, skrælning af æbler sammen med en medarbejder. Målopfyldelsen var over 100 %, da en eller flere daghjemsgæster dækkede bord 5-6 gange ugentlig. Efter måleperiodens afslutning interviewede vi 5 daghjemsgæster, som alle havde deltaget i en af de nævnte aktiviteter. Nogle udsagn fra undersøgelsen. Jeg vil så gerne være til nytte, Det er dejligt, at nogen har brug for en, Jeg kan ikke lade være, jeg har altid været vant til at hjælpe, Jeg ved ikke, om det er så stort et ord som livskvalitet, men jeg bliver mere tilfreds og tilpas. Jeg kan ikke lide at se, at andre laver noget, hvis jeg kunne hjælpe til, Jeg får ikke en skid ud af at hjælpe- jeg gør det for at hjælpe. Jeg hygger mig ved at hjælpe medarbejderen i køkkenet. Sammenfattende tyder disse udsagn på, at den enkelte gæst får noget personligt ud af at hjælpe medarbejdere, fordi de får en større hjemmefølelse, og de får chance for at være alene i køkkenet med en medarbejder og på den måde få lidt en - til - en kontakt. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 5.6 Daghjemmet Frydenholm: Med udgangspunkt i interviewundersøgelsen sidste år (VP 2012) er målet, at daggæsterne oplever at de bliver i bedre humør. Evaluering: I måleperioden blev der afholdt tre latter-caffeer : Den ene var med en kendt skuespiller, Jytte Abildstrøm, den anden med en folkemusiker, som er ansat som timelønnet afløser og den tredje med et ægtepar, som viste rejsebilleder, krydret med humoristiske historier. Vi målte daghjemsgæsternes humør ved at spørge dem om det ved ankomsten til Daghjemmet om morgenen og igen om eftermiddagen ved kaffebordet lige inden hjemkørsel. Vi førte svarene ind i et smiley- skema med tre forskellige muligheder: Meget glad, neutral og ikke glad. Vi ville så måle, om de tiltag, som der blev taget med disse latter-cafeer, fik gæsternes humør til at stige i løbet af dagen. Ud af 30 adspurgte gæster steg humøret hos 7 gæster. Resten af gæsterne, dvs. 23 gæster, var uforandrede i humøret. Der har været ydet en stor professionel indsats, både af medarbejdere, som har skabt hyggelige og inspirerende rammer, og af oplægsholdere, der har gjort deres bedste for at være humoristiske. Derfor undrer det, at det kun er lykkedes at flytte 7 gæster humørmæssigt. Efter lattercafeerne har medarbejdergruppen evalueret, hvorfor det mon er sådan, når der nu er blevet gjort så store anstrengelser. Vores hypotese er, at gæsterne i højere grad profiterer af samvær Side 46

47 med de medarbejdere, som er omkring dem til daglig, som kender dem og ved, hvad de sætter pris på. Altså at relationen imellem de enkelte har den største betydning, også når det gælder humor. Vi vil i fremtiden forsætte arbejdet med den humoristiske tilgang tilpasset til den enkelte gæst, fordi medarbejderne nu har iagttaget, at det ikke nødvendigvis behøver at være en kendt person, der giver det største udslag på humørbarometeret. Opfølgning på længere sigt: Ny målsætning i virksomhedsplanen for 2014 Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 5.7 Æblehaven: At beboerne oplever kontakt til og nærvær og samvær med andre mennesker, ligesom de opnår at fastholde kommunikation så længe som muligt Evaluering: Der er tre medarbejdere under uddannelse til Marte Meo terapeut. Derudover har vi en uddannet Marte Meo terapeut. Dette har bevirket stor fokus på, hvad Marte Meo er, kan bruges til og hvorfor det skal bruges. Der har været optaget 3-4 forløb i alle husene. Udover dette har vi inviteret supervisor Pernille Roug til at komme og afholde et eftermiddags workshop med emnet Marte Meo - hvorfor og hvordan. Denne workshop blev arrangeret for at give alle medarbejderne i Æblehaven mulighed for at få mere viden og dermed blive mere fortrolige med anvendelsen af Marte Meo i plejen i Æblehaven. At vi bruger marte meo betyder for den enkelte beboer, at beboeren kommer i udviklingsstøttende samspil, og vi kan se, at beboernes trivsel styrkes, deres kompetencer fastholdes, vi har få magtanvendelser og lille forbrug af medicin. Der har i Æblehaven været stor fokus på at kunne give en bred vifte af arrangementer/aktiviteter for at imødegå beboernes forskellige behov for aktivitet. Vi har haft særligt fokus på at skabe arrangementer/aktiviteter for de beboere, der evner at deltage i de lidt større arrangementer/aktiviteter. Vi har en ergoterapeut ansat i huset som har kendskab til sansestimulation og hun er blevet inddraget i forhold til de beboere, hvor der var brug for faglig sparring. Derudover har vi talt en del om emnet ved flere af møderne igennem året. Der har afholdt en workshop med emnet frontallab demens. En workshop hvor alle kommunens plejecentre med demens ramte borgere har fået invitation til at deltage. Undervisningen blev udført at Lissi Faurschou. Workshoppen blev arrangeret for at give alle en mulighed for at forstå vigtigheden i at ikke alle beboere har glæde af at deltage i alle arrangementer men netop har brug for en til en og at der er stor forskel på, hvor i hjernen den enkelte er ramt af sin demenssygdom og hvilke udfordringer det giver i hverdagen. Det er lykkes os at få andel i en pianist som kommer og spiller to gange om ugen. Han spiller dels Side 47

48 intern i et af husene og eksternt, så vi kan give alle borgere mulighed for at deltage i arrangementet. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Mål 5.8 Daghjemmet Kernehuset: Det er målet, at daggæsterne får styrket og bevaret deres identitetsfølelse. Ud fra antagelsen om, at alle mennesker har brug for at blive set, hørt og forstået hver dag, og da vi ved at det har stor betydning med bevidning fra andre, vil vi sikre, at alle gæsterne i Kernehuset kommer til orde hver dag ved det fælles morgen- eller kaffebord. Vi målsætter at 90 % at de fremmødte gæster kommer til orde og får respons i den større gruppe, idet vi respekterer, at der kan være gæster, der ikke har lyst til at tale overfor flere mennesker. Vi måler det kvantitativt og beskriver kvalitativt, hvad der sker i måleperioden. Evaluering: Vi målte kvantitativt, hvor mange af gæsterne, der kom til orde under den fælles morgenmad, mens de andre lyttede. Vi målte kvalitativt ved at se på gæsternes kropssprog og ansigtsmimik og ved at høre, hvad de sagde. Vi målte i perioden 1. april til 30. juni I denne periode målte vi, hvor mange gange, der var mulighed for, at en daggæst fortalte noget, mens andre lyttede. Ud af 382 muligheder for at tale og blive lyttet på, lykkedes det i 364 af tilfældene. Dette er en målopfyldelse på 92,6%. Det er vores hypotese, at gæsterne får styrket deres identitetsfølelse ved at blive set, hørt og forstået, (bevidnet). Det er medarbejdernes indtryk, at hver af daggæsterne, som havde taletid og blev lyttet på, så ud til at nyde at bidrage med noget til fællesskabet og dermed at få den respekt, der blev vist dem i situationen. Dette indtryk understøttes af medarbejdernes observationer af gæsternes attitude, mimik og kropssprog. Eksempler på medarbejdernes observationer: Gæst 1: Lyser op i ansigtet, når han siger noget. Gæst 2: Virker lidt genert, en smiler og griner. Gæst 3:Retter sig op i stolen, mens han taler Gæst 4:Taler højt Gæst 6: Ser ikke glad ud, ser ikke ud til at bryde sig om at være centrum Gæst 7:Griner og morer sig, mens han prøver at få ordene ud. Gæst 8:Fortæller med et stort, charmerende smil. Gæst 9:Taler hele tiden, men virker nervøs over at være i centrum. Side 48

49 Gæst 10:Rejser sig op og gør sig høj og taler med høj stemme. Gæst 11: Virker glad for at få luft for sine tanker. Gæst 12:Taler meget sagligt og virker stolt over at kunne bidrage med sin viden. Af disse observationer kan vi se, at ud af 12 gæster, ser det ud som om, at de 10 gæster profiterer af at være i centrum momentvis og at blive lyttet på af andre, De resterende 2 gæster virkede nervøse eller ubehageligt til mode, profiterede tydeligvis ikke af denne metode. Vores oplevelse er, at gæsterne generelt er meget trygge i samværet, dog som vist er der enkelte, som bliver utrygge ved at skulle tale til flere/være midtpunkt. Vores tidligere tilgang til gæsterne har været at skabe en god, tryg ramme og en stemning, som giver gæsterne mod og lyst til at udtrykke sig. Vi sørger for, at hver gæst hver dag bliver hørt set, talt med, meget ofte i en-til-en kontakt. Med det nye fokus og det efterfølgende resultat, at mange af gæsterne også profiterer af at tale i plenum, kan vi i fremtiden bruge denne erfaring til at lægge mærke til, hvilke gæster, som har glæde af at blive lyttet på af flere, og hvilke gæster der ikke har det. Efter dette kan medarbejderne tilrettelægge kommunikationsformen efter gæsternes behov, som overvejende en-til-en kommunikation eller en form, som også opfordrer til at tale i et større forum. Opfølgning på længere sigt: Målopfyldelse: Ikke tilfredsstillende Delvis tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende X Andre større tiltag afviklet i 2013 Arbejdstilsynet aflagde besøg 2 hele dage på Byageren og 1 hel dag i Æblehaven, hvor alle medarbejdergrupper og MED-udvalget blev interviewede, sammen og hver for sig. Arbejdstilsynets fokus var arbejdsmiljø. Evalueringen var, at arbejdsmiljøet her er vældig godt, der er en høj grad af troværdighed og tillid mellem ledere og medarbejdere. Arbejdstilsynet havde ingen anbefalinger, og fandt ikke grundlag for udarbejdelse af rapport. Daghjemmet Kernehuset flyttede i eftersommeren fra Kongevejen i Holte til Vangeboled. På Plejecenter Byageren startede vi i oktober et Lean-projekt med det formål at afprøve metodens anvendelse i vores regi. Som case har vi valgt, at alle Byagerens 6 køkkener skal indrettes ens, for at øge kvaliteten og optimere arbejdsgangene. Vi har i 2013 indrettet køkkenet i Hus 4 som en prototype, og der er udpeget en Lean-gruppe, der har modtaget undervisning. I 2014 skal projektet udrulles på hele Byageren. Der finder til stadighed implementering af leve-bo- miljø tankegangen sted på Plejecenter Byageren, og der finder en konsolidering sted i dette nye plejecenter. Side 49

50 Kompetenceudvikling i 2013 Alle medarbejdere har fået undervisning i Uniq Undervisning i forflytningsteknikker af nye medarbejdere samt bruch for allerede ansatte Et mindre antal medarbejdere har været på kursus i Nænsom Nødværge En leder har færdiggjort diplom i ledelse En konsulent har påbegyndt diplom i ernæring En konsulent har færdiggjort første del af konsulentuddannelse på DISPUK Nogle medarbejdere har været på forskellige kurser i demens Nogle medarbejdere har været på kursus i anderkendende kommunikation Der er gennemført mange supervisionsforløb i Marte meo, ligesom to medarbejdere har påbegyndt terapeutuddannelsen Der har været afholdt temadage om døden Et antal medarbejdere har lært om Lean Side 50

51 Økonomi Plejecenter Byageren Konto nr. Tekst Forbrug ultimo 2013 Korrigeret Budget 2013 Forventet mer- /mindre forbrug 030 Mindre/merforbrug overført fra sidste år: 400 Personaleudgifter Materiale- og aktivitetsudgifter 600 IT, inventar og materiel Grunde og bygninger Øvrige indtægter Bemærkninger til mer- / mindreforbrug: Bl.a. vakante sygeplejerskestillinger og ikke afstemt budget. Frydenholm Æblehaven Konto nr. Tekst Forbrug ultimo 2013 Korrigeret Budget 2013 Forventet mer- /mindre forbrug 030 Mindre/merforbrug overført fra sidste år: Side 51

52 400 Personaleudgifter Materiale- og aktivitetsudgifter 600 IT, inventar og materiel Grunde og bygninger Øvrige indtægter Bemærkninger til mer- / mindreforbrug: Ikke afstemt budget med Byageren Frydenholm Daghjem Konto nr. Tekst Forbrug ultimo 2013 Korrigeret Budget 2013 Forventet mer- /mindre forbrug 030 Mindre/merforbrug overført fra sidste år: Personaleudgifter Materiale- og aktivitetsudgifter 600 IT, inventar og materiel Grunde og bygninger Side 52

53 930 Øvrige indtægter Bemærkninger til mer- / mindreforbrug: Ej behov for vikarer Frydenholm Daghjemmet Kernehuset Konto nr. Tekst Forbrug ultimo 2013 Korrigeret Budget 2013 Forventet mer- /mindre forbrug 030 Mindre/merforbrug overført fra sidste år: 400 Personaleudgifter Materiale- og aktivitetsudgifter 600 IT, inventar og materiel Grunde og bygninger Øvrige indtægter Bemærkninger til mer- / mindreforbrug: Flytning til Vangeboled ej budgetteret Frydenholm Bygningsdrift Konto nr. Tekst Forbrug ultimo 2013 Korrigeret Budget 2013 Forventet mer- /mindre forbrug Side 53

54 030 Mindre/merforbrug overført fra sidste år: 400 Personaleudgifter Materiale- og aktivitetsudgifter 600 IT, inventar og materiel Grunde og bygninger Øvrige indtægter Bemærkninger til mer- / mindreforbrug: Varmeudgiften og drift markant højere end forventet, da Frydenholms bygninger stadig er i delvis drift. Nøgletal Side 54

55 Plejeboliger Byageren Beboerstatus Uge 40 Antal beboere i permanent plejebolig: 2011* 2012* år år år år Gennemsnitlig alder for beboere i plejebolig 87,4 86,48 86,38 Boligstatus: Uge 40 - Antal alm. permanente plejeboliger 72 - Antal demensboliger - Antal midlertidige pladser Belægningsstatus Gennemsnitlig belægningsprocent på: 2011* 2012* Almene plejeboliger 96,38 97,23 100,13 - Midlertidige pladser 101,19 94,62 -antal ophold på midl.pladser ex.genoptræning Opholdstid i permanente plejeboliger * 2012* 2013 Antal indflytninger - alm. plejeboliger Gns. antal opholdsdage for fraflyttede beboere alm. plejeboliger 2 år 11 mdr. 1år 6 mdr. 3 år 2 mdr. Udskrivningsstatus: Side 55

56 Antal udskrivninger fra midlertidigt ophold: 2011* 2012* Eget hjem Eget hjem med hjemmepleje - - Plejebolig Hospital - - Hospice - - Genoptræning på andet plejecenter - - Død 3 1 *Frydenholm Plejeboliger, Bofællesskaberne Æblehaven Beboerstatus Uge 40 Antal beboere i permanent plejebolig: år år år år Gennemsnitlig alder for beboere i plejebolig 83,6 83,14 83,04 Boligstatus: Uge 40 - Antal alm. permanente plejeboliger - Antal demensboliger - Antal midlertidige pladser Side 56

57 Belægningsstatus Gennemsnitlig belægningsprocent på: Almene plejeboliger 98,57 95,92 98,41 - Midlertidige pladser 93,41 62,41 99,81 -antal ophold på midl.pladser ex.genoptræning Opholdstid i permanente plejeboliger Antal indflytninger demens plejeboliger Gns. antal opholdsdage for fraflyttede beboere demens plejeboliger 3 år 1 md 4 år 2 mdr. 3 år 5 md. Udskrivningsstatus: Antal udskrivninger fra midlertidigt ophold: Eget hjem Eget hjem med hjemmepleje - Plejebolig Hospital - - Hospice - - Genoptræning på andet plejecenter - - Død - Daghjemmet Frydenholm: Daggæst status Uge 40 Antal brugere af daghjem: år 1 Side 57

58 år år år Samlet antal brugere: Daghjemsstatus: Uge 40 - Antal alm.daghjemspladser 20 - Antal daghjemspladser for borgere med demens Belægningsstatus Uge Antal visiterede Antal fremmødte i forhold til visiterede Udskrivningsstatus: Antal udskrivninger fra daghjem: Eget hjem med hjemmepleje Bofællesskab - - Plejebolig Andet daghjem Venteplads Hospice - - Død Daghjemmet Kernehuset: Daggæst status Uge 40 Antal brugere af daghjem: år Side 58

59 år år år Samlet antal brugere: Daghjemsstatus: Uge 40 - Antal alm.daghjemspladser - Antal daghjemspladser for borgere med demens 8 Belægningsstatus Uge Antal visiterede Antal fremmødte i forhold til visiterede Udskrivningsstatus: Antal udskrivninger fra daghjem: Eget hjem med hjemmepleje Bofællesskab Plejebolig Andet daghjem Venteplads Hospice Død - 0 Personalestatus (Byageren & Æblehaven) Uge 40 Faggrupper: 2011* 2012* 2013 Antal Årsværk Antal Årsværk Antal Årsværk Side 59

60 Plejecenterleder Afdelingsledere Konsulenter Sygeplejersker 4 3,64 6 5,81 4 3,68 Sosu. ass , , ,16 Sosu.hjælpere 27 25, , ,05 Plejehjemsass. 2 1,86 3 2,75 3 2,52 Sygehjælpere 6 5,96 5 4,85 6 6,18 Ufaglærte 8 6,13 9 7,76 7 6,27 Ergoterapeuter 3 2,44 3 2,44 3 2,57 Fysioterapeuter vakant 1 0,68 2 1,73 Beskæftigelsesvejleder. 1 0,84 1 0,84 1 0,84 Pædagog 1 0, ,82 Økonoma (ikke leder) Ernæringsass. 4 3,63 4 3,81 5 4,81 Køkkenmedhjælpere , Linneddame 1 0, Pedel ,86 Adm. Incl. felxjob 2 1, Seniorjob 1 1 Personale i alt 95 86, , ,49 *Frydenholm Personalestatus (Daghjemmet & Kernehuset) Uge 40 Faggrupper: Antal Årsværk Antal Årsværk Antal Årsværk Leder Side 60

61 Sygeplejerske flexjob 1 0,54 1 0,54 1 0,54 Sosu. ass. 1 0,81 1 0,81 1 0,81 Sosuhjælpere 2 1,68 2 1,68 2 1,68 Plejehjemsassistent 1 0,87 1 0,87 1 0,86 Ergoterapeuter 2 1,63 2 1,63 2 1,62 Pædagog 1 0,98 1 0,81 1 0,95 Afspændingspædagog 1 0,81 2 1,63 2 1,62 Beskæftigelsesvejleder 1 0, Skånejob 1 0, Personale i alt 12 9, , ,08 Personaleomsætning: ,4 % Sygefravær: ,8 % Side 61