Informationskildernes opdeling

Transkript

1 Fig Informationskildernes opdeling. Informationskildernes opdeling Informationskilder Interne data Eksterne data Primære data Sekundære data

2 Procent af familier med besiddelse af varige forbrugsgoder i 2000 og 2007 Mobiltelefoner Fastnettelefoner Internetforbindelse Digitalt fjernsyn 0 27 Fig Procent af familier med besiddelse af varige forbrugsgoder i 2000 og 2007.

3 Fig Eksempler på søgemuligheder på internettet. Navn livesearch Søgemuligheder på internettet Generel beskrivelse Den største søgemaskine i verden. Den bruges af rigtig mange danskere En meget stor søgemaskine med masser af informationer. Bruges af mange unge. Søgemaskinen bruges meget i dag. Meget hurtig at anvende. Microsofts søgemaskine konkurrerer med Google, men anvendes endnu ikke så meget. Ny søgemaskine, der lægger sig tæt op ad Google. Adresse

4 Sammenhængen mellem univers, stikprøve og respondent Univers (Alle, der kunne spørges) Stikprøve (F.eks. 200 respondenter) Fig Sammenhængen mellem begreberne univers, stikprøve og respondent.

5 Alder år år år år Ialt (univers) Antal medlemmer medlemmer Fig Uddrag af medemskartotek hos Fit for Fight.

6 Alder år Univers (300 medlemmer) Stikprøve (40 medlemmer) Antal % Antal % år år år medlemmer medlemmer 100 Fig Repræsentativ stikprøve på 40 medlemmer. Stikprøven er repræsentativ med hensyn til medlemmernes alder.

7 Fig Oversigt over interviewmetoder. Interviewmetoder Interviewmetoder Personligt interview Telefon interview Udsendt spørgeskema Internet interview

8 Fig Forhold, der bestemmer valg af interviewmetode. Forhold, der bestemmer valg af interviewmetode Type af information Antal spørgsmål Valg af interviewmetode Omkostninger Skal være repræsentativ

9 Metode Fordele og ulemper ved de forskellige interviewmetoder Fordele Ulemper Personligt interview Gennemføres ved, at intervieweren ansigt til ansigt med respondenten foretager interviewet med udgangspunkt i et spørgeskema. Svarene tastes ofte direkte ind i en pc (CAPI). Telefoninterview Gennemføres ved at intervieweren ringer til de udvalgte respondenter. Interviewet foretages med udgangspunkt i et spørgeskema. Svarene tastes ofte direkte ind i en pc (CATI). Udsendt spørgeskema Gennemføres ved at der udsendes spørgeskemaer via postvæsenet. Der medsendes frankeret svarkuvert til returnering af de udfyldte skemaer. Data bearbejdes efterfølgende. Internetinterview Gennemføres ved at respondenten udfylder et spørgeskema direkte på pc en. Data kan løbende bearbejdes. Personlig kontakt med respondenten sikrer en høj svarprocent (80-90 %). Intervieweren kan kontrollere om respondenterne virker ærlige. Vanskelige spørgsmål kan uddybes og forklares, så svarene bliver mere korrekte. Intervieweren kan vise produkter, emballager m.m. i forbindelse med spørgsmålene. En hurtig interviewform. Metoden er billig, fordi man sparer tid og rejseomkostninger. Høj svarprocent (70-80 %) fordi der ringes flere gange, hvis respondenten ikke svarer første gang. Vanskelige spørgsmål kan uddybes og forklares, så svarene bliver mere korrekte. Metoden er billig. Ingen påvirkning fra intervieweren. Der kan stilles mange spørgsmål, fordi respondenten har tid og ro til at svare. Respondenten kan være anonym. Metoden er billig. Data kan indsamles hurtigt. Det er muligt at tilpasse spørgeskemaerne til hver respondent. Forholdsvis høj svarprocent. Der er store omkostninger ved at besøge hver enkelt respondent. Der anvendes megen tid på hver respondent. Respondenten kan blive påvirket af interviewerens kropssprog og tonefald. Respondenten er ikke anonym. Lidt lavere svarprocent end personligt interview, fordi det er lettere at sige nej tak i telefonen. Der kan kun stilles let forståelige spørgsmål. Intervieweren kan ikke vise produkter, emballager m.m. i forbindelse med spørgsmålene. Usikkert, om det er den rette respondent (det kunne være en gæst). Respondenten er ikke anonym. Lav svarprocent, ofte kun 40 %. Mange mennesker gider ikke have besværet med at returnere skemaerne. Vanskelige spørgsmål kan ikke uddybes og forklares, så der er risiko for misforståelser. Usikkert, om det er den rette respondent, der udfylder skemaet. Manglende repræsentativitet blandt respondenterne. Der kan være sikkerhedsproblemer omkring data. Usikkert, om det er den rette respondent, der udfylder skemaet. Fig Fordele og ulemper ved de forskellige interviewmetoder.

10 Fig Eksempler på åbne spørgsmål. Eksempler på åbne spørgsmål Hvorfor kommer du på diskotek Snoopy? Hvad vil du gerne have ændret i garderoben på diskotek Snoopy?

11 Eksempler på lukkede spørgsmål Kommer du på diskotek Snoopy? Skal garderoben på diskotek Snoopy forbedres? Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Fig Eksempler på lukkede spørgsmål.

12 Eksempler på skalaspørgsmål Hvor godt synes du om at komme på diskotek Snoopy? Hvor vigtigt er det, at garderoben på diskotek Snoopy fungerer? Rigtig godt Godt Slet ikke Meget vigtigt Fig Eksempler på skala spørgsmål. Vigtigt Hverken/ eller Ikke vigtigt

13 Spørgeskema - Købsadfærd ved køb af kaffe 1. Køn? Kvinde Mand 2. Alder? 3. Drikker du nogensinde kaffe? Ja Nej (Hvis nej, tak for interviewet) 4. Hvilke kaffemærker kender du? 5. Hvilket kaffemærke foretrækker du? 6. Hvor køber du kaffe? Lavprisvarehus Supermarked Discountbutik Kiosk Kaffe-specialforretning Andre butikker 7. Hvor ofte køber du kaffe? Mindsténgangomugen 1 til 3 gange pr. måned 1 gang hver anden måned Sjældnere Fig Eksempel på et spørgeskema.

14 Spørgsmålsrækkefølge Fig Spørgsmålsrækkefølge og sammenhænge i spørgeskemaet. Starten på spørgeskemaet Hovedspørgsmålene Afslutningen på spørgeskemaet Lette og interessevækkende spørgsmål (f.eks. køn og alder). Spørgsmål som respondenten let kan besvare. Vigtige spørgsmål anbringes i første halvdel af skemaet (respondenter kan hurtigt blive trætte). Spørgsmålene grupperes efter emneområde. Spørgsmålene skal komme i en logisk rækkefølge (dvs. svarende til den måde, respondenten tænker på). Svære og mindre behagelige spørgsmål placeres i sammenhæng med de spørgsmål, der var lette at svare på. Undersøgelser på konsumentmarkedet: Afslut med demografiske og geografiske spørgsmål (f.eks. bopæl, uddannelse, job etc.). Undersøgelser på producentmarkedet: Afslut med spørgsmål om virksomheden eller organisationen (branche, antal ansatte, antal faglærte/ufaglærte etc.).