Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Transkript

1 Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej Silkeborg Tlf Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater Ditte Erichsen, Sygeplejerske

2 Program 1. time: Jeres forventninger Om Borderline Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) Validering Pause 10 min. 2. time: Konfliktløsningsmodeller Gode råd til pårørende Spørgsmål

3 Borderline personality disorder, BPD = Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type, EUP Hyppighed: I baggrundsbefolkningen 1-1½ % Blandt psykiatriske patienter i ambulant behandling omkring 10 % Blandt indlagte psykiatriske patienter % % er kvinder % af alle personlighedsforstyrrede personer i psykiatrisk behandling har en BPD.

4 Forekomst af andre sygdomme ved borderline % har/har haft affektiv lidelse % en angstlidelse over 60 % alkoholmisbrug/afhængighed over 45 % stofmisbrug/afhængighed % PTSD over 40 % en form for spiseforstyrrelse

5 Svær lidelse bygger på: 1. Kombination af alle tre: - sensitivitet - reaktivitet - langsom tilbagevenden til basal-linjen. PLUS 2. Invaliderende socialt/familiært miljø. PLUS 3. Manglende evne til at regulere følelser (mangler færdigheder til at håndtere sig selv.)

6 Følelsesregulering Ved Borderline personlighedsforstyrrelse Intensitet Borderline Følelsesregulering Selvskadende/ selvmordstanker Alm. følelsesregulering Tid

7 Mindfulness/opmærksonhed -bevidst nærvær i nuet -ikke dømmende tilgang -neutral beskrivende -accept af det der er Formål: -indre ro -forbedrer mulighed for god kommunikation

8 Mål: Et leveværdigt liv At begrænse: 1. Adfærd, som giver anledning til kaos i relationer 2. Labile følelser, dårligt humør 3. Impulsivitet 4. Usikker identitetsfølelse, manglende kontrol over tanker At fremme: 1. Relationsfærdigheder 2. Færdigheder til at regulere følelser 3. Hold ud-færdigheder 4. Opmærksomhedsfærdigheder

9 Kædeanalyse Sårbarheder Udløsende hændelse Tanker Primære følelse Tanker Sekundære følelse - ofte dømmende tanker Problem adfærd Konsekvenser Kort sigt Lang sigt Løsningskæde Nye led med færdigheder

10 Validering er at: Tage den anden alvorligt Se den anden Være opmærksom Lytte aktivt Opsummere og spejle Holde med Acceptere, bekræfte, støtte Udtrykke velvilje Se tingene fra den andens synsvinkel Forsøge at aflæse den anden Tilkendegive at den anden er forståelig

11 Invalidering er at: Kritisere Betvivle Ignorere Give skyldfølelse Fordømme Sætte negative etiketter på Give urimelige eller usande forklaringer på noget ved en anden Håne Tillægge den anden følelser/tanker og/eller bekræfte ham/hende på et lavere niveau, end det er nødvendigt.

12 Validerings niveauer V6 V5 V4 V3 V2 V1 Radikal ægthed. Behandl ikke patienten som lavet af glas. Behandl patienten som en der har kapaciteten til at vælge fornuftige livsmål. Behandl som et ligeværdigt familiemedlem med problemer. Sig din mening. Fornuftigt i øjeblikket. Find guldklumpen i det plumrede vand. Normalisering. Der er altid noget der er meningsfuldt at gøre. Findes der en kerne af sandhed i den adfærd der laves. Er det f.eks. fornuftigt i ft korttids konsekvenser (selvom det er uklogt i ft langtids konsekvenser) Tilstrækkeligt begrundet adfærd. Al adfærd er tidsmæssigt begrundet (opvækst, traumer, indlærte regler, biologisk) Hvis (y) er sket hvordan skulle det så være anderledes end (x). Selvfølgelig handler du sådan, når. Hvordan kan det være anderledes. At sige det usagte. Læser patientens bevidsthed. Udleder ting via intuition, logik, erfaring mv. Hvis det var mig der oplevede det du fortæller, ville jeg nok tænke/føle at. Præcise gensvar. Evt. samle i en metafor, ellers brug sprog tæt på patientens ordvalg. Er det rigtigt forstået, at.. Kan man se det sådan her Lytte, observere, være der. Fortæl mere om, Jeg forstår ikke. Forklar det, Hvad tænkte du lige da.., Hvad skete der så.. (Du sover ikke, vær bevidst tilstede)

13 Konflikt løsnings model Frikvarter tag Time-out. Brug tid på at køle ned. Jeg føler.. Hold bolden på egen banehalvdel. Ophør med beskyldninger og kritik. Lyt til det der siges. Skiftes til at tale og lytte. Sammen altid. Undgå at bruge det at forlade hinanden som følge af uenighed.

14 Det modsatte af at bruge FJOLS - modellen er at: at forblive opkørt i en konflikt, beskylde den anden for at være grunden til konflikten, at være uvillig til selv at påtage sig et ansvar i konflikten, afbryde kontakten og forlade den anden som følge af uenigheden.

15 Konflikt løsnings model Vippe. Se begge sider ved at skiftes til at sige noget. Find overskriften på din og den andens situation. Valider hinanden i stedet for at kritisere. Vær venlig, lyttende og imødekommende, spørg ind hvis du ikke forstår. Syntese. Skab en fælles situation med respekt for begges overskrifter.

16 Gode råd Tænk dig og din pårørende som ligeværdige dvs., at i balancen mellem nærhed og afstand, er dine og den pårørendes behov lige vigtige. Når du sætter grænser så forklar hvorfor, uden at dømme hverken dig eller hende. Undgå at optrappe kontrol/gensidig magtkamp. Ved for ufleksibel grænsesætning opstår der let en uproduktiv magtkamp, der ofte ender med, at personen med borderline diagnosen taber (affektudbrud, selvdestruktiv reaktion).

17 Gode råd fortsat Accepter, at der er nogle opgaver, som hun ikke magter. Drejer det sig om færdigheder, hun mangler, værd a en god model på hvordan det kan gøres. Drejer det sig om overbelastning undgå at bebrejde. At have problemer med følelsesregulering giver et hårdt og ustabilt liv. Vær villig til at høre på og forstå dette. Opfat den pårørende som en, der er i stand til selv at træffe fornuftige valg i sit liv. Dit familiemedlem er ikke lavet af glas. Det er kun personen selv der kan tage ansvar for sit eget liv.

18 Gode råd fortsat Al ansvar, som den pårørende kan tage, skal hun tage. Det er let at komme ind i en fælles forståelse, hvor man kompenserer for personens mangler i den fejlagtige opfattelse af, at man hjælper. Dette kan dog give en uheldig afhængighed. Stå ikke alene med ansvaret ved risiko for selvmord. Søg om nødvendig professionel hjælp og støtte ved egen læge, vagtlæge eller telefonrådgivning.

19 Gode råd fortsat Undgå at forstærke selvmordsadfærd ved at give ekstra opmærksomhed ved selvmordstrusler. Vis at du er tilgængelig, men søg i stedet at give ekstra opmærksomhed, når der anvendes sunde problemløsnings strategier. OBS! Det kan dog være nødvendigt at tage over ved akut livsfare. Brug indføling sæt dig i din pårørendes sted. Mist ikke dig selv, men det er fx muligt at have medfølelse med personen samtidigt med, at man selv har en helt anden opfattelse af tingene.

20 Gode råd fortsat Altid sammen Undgå at kontakten bliver noget man belønner og straffer med. Vis at selv om I er uvenner, vil i altid forblive forbundet. Undgå fx at forlade personen midt i et skænderi eller en uoverensstemmelse. Sig i stedet: Lad os være enige om, at vi er uenige. Indse at din opgave ikke er at frelse eller helbrede. Du kan rådgive, støtte og være rollemodel. Du kan fx ikke tvinge dit familiemedlem i behandling.

21 Afrunding Spørgsmål og diskussion