Forsynings- og ejerstrategien omfatter først og fremmest samarbejdet med de forsyningsselskaber kommunen ejer eller er medejer af:

Transkript

1 1 Indledning Furesø Kommune vil med denne forsynings- og ejerstrategi sikre forsyningssikkerhed, billige priser for brugerne og bæredygtighed på kommunens forsyningsområder. Kommunen ønsker at udøve det aktive ejerskab overfor kommunens egne forsyningsselskaber og indgå i et positivt og aktivt samarbejde med de øvrige forsyningsselskaber som har aktiviteter i kommunen. Gennem forsynings- og ejerstrategien ønsker Furesø Kommune aktivt at udøve sine ejerrettigheder og gøre sin indflydelse gældende overfor kommunens egne forsyningsselskaber. Furesø Kommune vil derfor med denne strategi medvirke til, at forsyningsselskaberne varetager kommunens, borgernes og virksomhedernes interesser bedst muligt og sikre en hensigtsmæssig og afbalanceret udvikling på kort og lang sigt til gavn for brugerne i Furesø Kommune. Kommunen ønsker også gennem forsynings- og ejerstrategien at få en grad af indflydelse på de forsyningsselskaber kommunen ikke ejer. På trods af, at kommunen ikke har et ejerskab over disse forsyningsselskaber, ønsker kommunen gennem løbende dialog at indgå i et positivt samarbejde om hensynstagen til kommunens og borgernes interesser. Forsynings- og ejerstrategien er ikke et selskabsretligt dokument, men et politisk styringsdokument, for byrådet og de af byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaberne. Strategien supplerer øvrige ejeraftaler/ejerstrategier eller de politisk vedtagne sektorplaner på de respektive områder eksempelvis affaldsplan, spildevandsplan, vandforsyningsplan, miljø- og klimapolitik m.fl. Forsynings- og ejerstrategien skal betragtes som et dynamisk redskab til udvikling af forsyningsselskaberne og samarbejdet med kommunen på såvel kort som lang sigt. Forsynings- og ejerstrategien skal derfor løbende vurderes og tilpasse den aktuelle udvikling i kommunen og på forsyningsområderne. Forsynings- og ejerstrategien omfatter først og fremmest samarbejdet med de forsyningsselskaber kommunen ejer eller er medejer af: - I/S Vestforbrænding - Novafos A/S og Måløv Rens A/S - Movia De forsyningsselskaber kommunen ikke ejer eller er medejer af, er følgende: - Farum Fjernvarme a.m.b.a. - Værløse Varmeværk a.m.b.a. - Furesø Vandforsyning a.m.b.a. - Trevang Vandværk Udover ovenstående er der også andre selskaber, der forsyner Furesø Kommune, men hvor Furesø Kommune ikke har specifikke ønsker til samarbejdet. Dette inkluderer Radius Elnet A/S og Energinet.dk, som ejer distributionsnettet til hhv. elektricitet og gas, samt Fredensborg Brand & Redning. 1

2 2 Generelle forventninger til forsyningsselskaberne De generelle forventninger til forsyningsselskaberne er en hensigtserklæring om samarbejdet mellem kommunen og forsyningsselskaberne. Furesø Kommune forventer generelt, at alle forsyningsselskaberne med aktiviteter i kommunen balancerer indsatsen mellem forsyningssikkerhed, gode priser for borgerne og bæredygtighed. 2.1 Forsyningssikkerhed Af særlig interesse optager forsyningssikkerhed Furesø Kommune meget. Derfor forventes det, at kommunen advares om planlagte driftsstop i god tid og så tidligt som overhovedet muligt i forbindelse med akutte driftsstop. I tilfælde af driftsstop forventer Furesø Kommune, at borgerne bliver informeret om driftsstoppet, hvordan borgerne kan tage vare på deres egen sikkerhed, og hvad borgerne skal gøre for, at konsekvenserne af driftsstoppet bliver så små som muligt. Endvidere forventes det, at kommunen bliver præsenteret for en plan for, hvordan generne af et driftsstop minimeres samt en plan for tilbagevenden til almindelig drift. En del af de akutte driftsstop der kan ske, vil aktivere Furesø kommunes generelle beredskabsplan. I de situationer, vil både kommunen og forsyningsselskabet have stor gavn af et åbent og konstruktivt samarbejde, ligesom kommunen forventer, at en repræsentant fra forsyningsselskabet vil deltage i kommunens krisestyringsstab. I disse situationer repræsenterer kommune borgernes interesser, og har en række ressourcer, der kan trækkes på, for at minimere konsekvenserne af et akut driftsstop. 2.2 Dialog, samarbejde og tidlig inddragelse Dialog, samarbejde og tidlig inddragelse er et vigtigt element i udøvelsen af det aktive ejerskab. Da et aktivt ejerskab og god selskabsledelse i forsyningsselskaberne forudsætter et godt, konstruktivt og positivt samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskaberne forudsættes det, at kommunen og forsyningsselskaberne sammen og hver for sig tager ansvar i at sikre et aktivt ejerskab og god selskabsledelse. Kommunen og forsyningsselskaberne aftaler løbende orienteringsmøder. På disse statusmøder ønsker kommunen, at parterne så vidt muligt orienterer hinanden om aktuelle og fremtidige projekter eller planer, som har eller kan få betydning for kommunen og forsyningsselskaberne sammen eller hver for sig. Derudover kan der løbende aftales koordinerende møder med forvaltningen om den aktuelle drift. Antallet af driftsmøder afhænger af forsyningsselskabet, og kan som udgangspunkt aftales for et år af gangen, og hvis behovet opstår. Ud over den overordnede koordinering af samarbejdet mellem parterne, skal parterne rettidigt holde den anden part orienteret om forhold, der kan have betydning for den anden part ud fra princippet ingen overraskelser. Parterne skal orientere hinanden om situationer, projekter og principielle beslutninger af større betydning, så tidligt som muligt. Det kan eksempelvis omfatte: - Forhandlinger om længerevarende samarbejder eller fusion med en anden virksomhed. - Ændringer af centrale driftsprincipper (eksempelvis udlicitering af centrale dele af driften). - Igangsættelse af nye større aktiviteter som har indflydelse på en større gruppe af borgere. 2

3 - Ændringer i øvrigt, som kan have betydning på kommunens formelle indflydelse på virksomheden. Forsyningsvirksomheden skal endvidere altid orientere kommunen om en større planlagt eller ikke-planlagt afbrydelse af forsyningen. I den forbindelse skal forsyningsselskabet præsentere en plan for videreførelsen af deres aktiviteter, således at brugerne påvirkes mindst muligt af afbrydelsen af forsyningen. 2.3 Furesø Modellen / Borgerinddragelse Furesø Kommune lægger stor vægt på en god borgerinddragelse, og har udformet et koncept for dette, Furesø Modellen. Furesømodellen beskriver de forudsætninger, der skal være til stede for god borgerinddragelse, ligesom den berører den politiske samarbejdsform med borgerne. Ved større ændringer af forsyningsselskabernes drift eller anlæg, som berører en større gruppe borgere, forventer kommunen, at borgerne bliver inddraget og informeret rettidigt i forhold til den aktuelle situation. Kommunen lægger stor vægt på, at blive orienteret i god tid inden forsyningsselskaberne afholder borgermøder for at kunne svare på spørgsmål fra borgere samt hjælpe og støtte forsyningsselskaberne i mødet med borgerne. 2.4 Understøtte lokale erhvervsinteresser Furesø Kommune er en af de kommuner, der har den laveste ledighed og ligger i front i Nordsjælland, når det kommer til vækst i antal arbejdspladser. Kommunen prioriterer det gode samarbejde med lokale erhvervsdrivende og erhvervsorganisationer om at skabe lokale arbejdspladser og få flere ledige i job, herunder yderligere at fremme et offentligt/privat samarbejde. Derfor lægger kommunen vægt på, at forsyningsselskaberne gør brug af lokale entreprenører, rådgivere eller andre virksomheder i den daglige drift eller inviteres til at afgive et tilbud, når projekter sendes i udbud. 2.5 Udvikling og innovation Furesø Kommune forventer, at forsyningsselskaberne til stadighed udvikler deres forsyning med henblik på at styrke forsyningssikkerheden, pris/kvalitet forholdet eller forsyningens bæredygtighed, herunder forsyningsselskabets miljøprofil. Furesø Kommune forventer ligeledes, at forsyningsselskaberne er på forkant med den teknologiske udvikling indenfor deres forsyningsområde, og løbende afsøger muligheder for at forbedre deres viden. 2.6 Strategiske samarbejder og partnerskaber Forsyningsselskabernes samarbejde med Furesø Kommune herunder kommunen som myndighed og kommunen som virksomhed, øvrige forsyningsselskaber, andre myndigheder, lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal prioriteres højt. Samarbejdet skal løbende styrkes, og parterne skal i fællesskab vurdere, på hvilke områder man med fordel kan løse opgaver sammen eller etablere nye partnerskaber. Kommunen opfordrer til, at forsyningsselskaberne til stadighed overvejer at etablere og udvikle et netværk, hvor sådanne forhold kan drøftes, ligesom der generelt kan ske en faglig sparring. 3

4 Furesø Kommune forventer endvidere, at forsyningsselskaberne sikrer en høj forsyningssikkerhed i deres netværk. Furesø Kommune deltager, sammen med 32 andre kommuner og 10 forsyningsselskaber, i Energi på Tværs, et fælles projekt for strategisk energiplanlægning. Projektets første fase blev afsluttet i da Regionsrådet og KKR Hovedstaden vedtog en fælles vision om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 samt en fossilfri transportsektor i I Maj 2018 blev projektets anden fase færdigt med udarbejdelsen af en fælles strategisk energiplan samt et fælles roadmap med 34 konkrete tiltag som deltagerne kan anvende til at nå målsætningerne. Tredje fase af Energi på tværs starter i begyndelsen af Koordinering med myndighedsopgaver Kommunen er ansvarlig for en række myndighedsopgaver i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder varmeforsyning. Parterne er gensidigt afhængige af hinanden for at opfylde deres forpligtelser, som henholdsvis myndighed og forsyningsselskab. Kommunen og forsyningsselskaberne skal derfor tilstræbe at koordinere drifts- og myndighedsopgaver eventuelt ved at aftale et årshjul, som fastlægger væsentlige milepæle og deadlines for parternes opfyldelse af deres forpligtelser efter lovgivningen, kommunale planer mv. Kommunen agter at inddrage forsyningsselskabet i myndighedsbehandlingen af sager inden for forsyningsselskabets driftsområder, eksempelvis i forbindelse med udarbejdelse af planer, som har direkte betydning for forsyningsselskabet herunder affaldsplaner, spildevandsplaner m.fl. 4

5 3 Forsyningsselskaber Følgende afsnit beskriver Furesø Kommunes forventninger til ejerskabet af kommunens forsyningsselskaber og ønsker til samarbejdet med de forsyningsselskaber som Furesø Kommune ikke har en ejerandel i. 3.1 Affald Det fælleskommunalt ejede I/S Vestforbrændings Kommuneservice står for indsamling, modtagelse og behandling af husholdningsaffald i Furesø Kommune. Furesø Kommune forventer, at Vestforbrænding: - Arbejder for at højne kvaliteten af det sorterede affald fra husholdninger og genbrugsstationer med henblik på at øge genanvendelsen mest muligt. - Løbende optimerer indsamling og afsætning af genanvendelige materialer fra husholdningerne. - Undersøger, udvikler og afprøver fremtidige alternative sorterings-, indsamlings- og genanvendelsesmetoder for husholdningsaffald, eksempelvis optisk sortering og robotsortering af affald fra storskraldsordningerne. - Viderebringer erfaringer og innovationer fra affaldshåndteringen i de andre ejerkommuner til Furesø Kommune. - Viderebringer erfaringer og innovationer fra Furesø Kommune til de andre kommuner. - Indgår i samarbejde med relevante aktører med henblik på at minimere mængderne af affald gennem principperne i Cirkulær Økonomi. - Gennem kontraktstyring og fremtidige udbud hos vognmænd afbalancerer pris og kvalitet. Lave priser på indsamlingen er vigtigt, men et fokus på pris må ikke betyde, at vognmændene ikke har tid eller de rigtige forhold til at levere en god service til kommunens borgere. - Løbende forbereder vognmændene på deres rolle som ambassadører for en god affaldssortering i mødet med borgerne. - Leverer god borgerservice og inddrager kommunens borgere, når det er relevant. 3.2 Energi Energiområdet i Furesø Kommune forsynes af fjernvarme, naturgas og anden individuel opvarmning. I/S Vestforbrænding, Farum Fjernvarme a.m.b.a. og Værløse Varmeværk a.m.b.a. leverer fjernvarme inden for kommunen. Energinet.dk ejer naturgasdistributionsnettet og private aktører leverer naturgas Fjernvarme Furesø Kommune forsynes med fjernvarme af de forbrugerejede selskaber Farum Fjernvarme a.m.b.a. og Værløse Varmeværk a.m.b.a. samt af det fælleskommunalt ejede I/S Vestforbrænding. Værløse Varmeværk er sammenlagt med Vestforbrænding. Furesø Kommune forventer generelt at fjernvarmeselskaberne: - Arbejder for at sænke priserne overfor kommunens forbrugere gennem udvikling og optimering. - Arbejder for at gøre fjernvarmeproduktionen 100 % fossilfri. - Opretholder et beredskab for nedbrud i varmeproduktionen og arbejder for at undgå fossile bændsler i dette beredskab. 5

6 - Løbende sikrer bæredygtigheden af den biomasse der eventuelt anvendes i forbrændingen. - Samarbejder tæt med andre aktører i energisektoren med henblik på at forsyne, udvikle og omstille regionens energisystem. - Samarbejder med Furesø Kommune om forsyning af kommunens ejendomme. Særligt i forhold til I/S Vestforbrænding forventer Furesø Kommune at I/S Vestforbrænding: - Tager en ledende rolle i udviklingen og omstillingen af hovedstadens energisystem, bl.a. gennem samarbejdet Energi På Tværs. - Arbejder for at udsortere så mange genanvendelige materialer fra affaldsforbrændingen som muligt. - Søger at supplere og/eller erstatte affaldsforbrænding med mere bæredygtig varmeproduktion Naturgas Det statsejede HMN Gasnet I/S ejede og vedligeholdt distributionsnettet for naturgas i Furesø Kommune indtil den 29. marts 2019, hvorefter Energinet.dk har overtaget distributionsnettet. Salget af gassen til forbrugerne varetages af private aktører. Furesø Kommune har ikke specifikke forventninger til Energinet.dk, men forventer et konstruktivt samarbejde, når det er nødvendigt El-net Radius Elnet A/S ejer og vedligeholder el-distributionsnettet i Furesø Kommune Furesø Kommune har ikke specifikke ønsker til Radius Elnet A/S, men forventer et konstruktivt samarbejde, når det er nødvendigt. For eksempel hvis Furesø Kommune ønsker ladestandere til elbiler eller varmepumper, som kræver forstærkning af el-nettet. 3.3 Spildevand Spildevandshåndteringen i Furesø Kommune varetages af det fælleskommunale selskab Novafos Holding A/S. Furesø Kommune har sammen med de andre ejerkommune vedtaget en ejerstrategi specifikt for Novafos. Ønskerne til samarbejde i denne forsynings- og ejerstrategi skal ses som et supplement til ejerkommunernes ejerstrategi for Novafos. Furesø Kommune forventer at Novafos Holding A/S: - Er på forkant med udviklingen inden for drift og teknologi på området. - Deltager aktivt i samarbejder med ejerkommunerne, kommunedirektører, miljøledergruppe og faggrupper. - Har fokus på tidlig dialog i forhold til investeringsplaner, byudvikling mv. - Inddrager borgere og virksomheder i større projekter i Furesø kommune. - Kommunikerer klart, forståeligt og diplomatisk med borgere og virksomheder i Furesø kommune. - Indhenter de forventede besparelser som følge af stordriftsfordelene ved sammenlægningen. 6

7 3.4 Drikkevand Furesø Kommune forsynes med drikkevand fra de forbrugerejede selskaber Furesø Vandforsyning a.m.b.a. og Trevang Vandværk. Furesø Kommune forventer at vandforsyningerne: - Er på forkant med udviklingen inden for drift og teknologi på området. - Har fokus på en høj forsyningssikkerhed. - bidrager til at beskytte og overvågne mængden og kvaliteten af vores fremtidige drikkevand. - Kommunikerer klart, forståeligt og diplomatisk med borgere og virksomheder i Furesø kommune. - Inddrager borgere og virksomheder i større projekter i Furesø kommune. 3.5 Movia Det fælleskommunalt ejede Movia varetager koordinering og udbud af busdrift og kørselsordninger til private operatører. Movia hjælper endvidere kommunerne med ruteplanlægning og andre opgaver inden for kollektiv trafik. Furesø Kommune forventer, at Movia arbejder for: - Billige billetpriser - Klimavenlige drivmidler - Busser til tiden - At understøtte kommunens arbejde med at udvikle grøn mobilitet i kommunen, igennem kommunen og i regionen. - Trygge og sikre tilbud til kommunens borgere - Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse - At udvikle og implementere realtids informationssystemer om nedbrud og ændringer i driften - Vedligeholdte og imødekommende busser 4 Kommunale repræsentanter i forsyningsselskabernes bestyrelser Dette kapitel er et uddrag af Furesø Kommunes Altid ved hånden håndbog for byrådsmedlemmerne. Et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i et forsyningsselskab repræsenterer som udgangspunkt ikke kommunen ved udøvelsen af sit hverv i et selskab. Bestyrelsesmedlemmet har i disse selskaber samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og skal i bestyrelsen alene pleje selskabets interesser. Det betyder, at et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i yderste konsekvens kan blive nødsaget til at stemme for nødvendige beslutninger i selskabet, der potentielt strider mod kommunens interesser. Det indebærer også, at kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer kan have tavshedspligt i henhold til selskabs-, forenings- eller fondsretlige regler vedrørende oplysninger om bestyrelsesarbejdet. Hvis bestyrelsen har tavshedspligt enten fordi det er reguleret i selskabets vedtægter generelt, eller fordi tavshedspligten pålægges i konkrete situationer - vil det ikke være muligt for det kommunalt udpegede bestyrelsesmedlem at vende sager med forvaltningen eller byrådet. 7

8 Dette udgangspunkt gælder dog ikke, hvis bestyrelsesmedlemmet er tillagt en såkaldt instruktionsbeføjelse fra byrådet i forhold til selskabet, eksempelvis i form af en tilsynsforpligtelse eller som følge af økonomisk støtte. 4.1 Instruktionsbeføjelser Når Byrådet udpeger en person til at sidde i en bestyrelse, kan Byrådet have et ønske om at kunne afgøre, hvordan bestyrelsesmedlemmet skal varetage kommunens interesser. Dette kan nærmere defineres som byrådets mulighed for at give kommunens bestyrelsesmedlem et bundet mandat, således at bestyrelsesmedlemmet er undergivet byrådets beslutninger. Byrådet afgør, om der i en konkret situation foreligger en sådan interesse for kommunen, at byrådet vil pålægge byrådet et bundet mandat. Byrådet træffer i givet fald beslutning om, at kommunens repræsentanter i bestyrelsen skal være forpligtet til at stemme i overensstemmelse med byrådets pålæg. Der er en række situationer, hvor det ikke er muligt at pålægge kommunens repræsentant en instruktionsbeføjelse. Hvis baggrunden for, at byrådet har udpeget medlemmer til en bestyrelse har været et ønske om at sikre lokalkendskab, særlig sagkundskab eller lignende i bestyrelsen, vil byrådet som udgangspunkt være afskåret fra at meddele en instruktionsbeføjelse. Dette gælder eksempelvis i tilfælde, hvor en ekstern person udpeges af byrådet til bestyrelsen. Byrådet har heller ikke adgang til at udøve instruktionsbeføjelser over for bestyrelsesmedlemmet, når der er tale om beslutninger om opgaver, som kommunen ikke selv kan løse ( ikke-kommunale opgaver ) eller blandede spørgsmål, altså spørgsmål, der tillige angår varetagelsen af ikke-kommunale opgaver. Som eksempel herpå kan nævnes beslutninger om selskabets personale- og regnskabsforhold eller spørgsmål, der alene vedrører rent interne forhold i selskabet. I forhold til kommunens forsynings- og ejerstrategi gælder følgende for de forskellige typer af selskabskonstruktioner: - Interessentskaber e.l., som er kommunale fællesskaber. I/S Vestforbrænding og Movia. ( 60- selskaber i styrelsesloven). Kommunen har instruktionsbeføjelse overfor de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer. - Interessentskaber og andelsselskaber, som ikke er kommunale fællesskaber, og aktieselskaber og anpartsselskaber. Farum Fjernvarm a.m.b.a., Værløse Varmeværk a.m.b.a., Furesø Vandforsyning a.m.b.a. Kommunen har instruktionsbeføjelse overfor de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer i interessentskaber og andelsselskaber, som ikke er kommunale fællesskaber, medmindre et bestyrelsesmedlem er udpeget på baggrund af særlige faglige kvalifikationer. - Aktieselskaber og anpartsselskaber, Novafos A/S, Måløv Rens A/S. Kommunen har alene instruktionsbeføjelse overfor bestyrelsesmedlemmer, som kommunen har udpeget på baggrund af en ret hertil, som kommunen er tillagt i aktieselskabets vedtægter, og skal udøves under hensyn til, at bestyrelsen er forpligtet til at varetage selskabets interesser. Omvendt gælder, at 8

9 bestyrelsesmedlemmer valgt på generalforsamlingen ikke kan være undergivet kommunens instruktionsbeføjelse. - Fonde/selvejende institutioner, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger. Kommunens instruktion kan alene ske vedrørende opgaver, som kommunen selv kan løse, jfr. styrelseslovens 68 a. - Offentlige selvejende institutioner. Kommunen har instruktionsbeføjelse overfor de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer, medmindre et bestyrelsesmedlem er udpeget på baggrund af særlige faglige kvalifikationer. I de situationer, hvor Byrådet har instruktionsbeføjelser overfor selskabet, skal det kommunalt udpegede bestyrelsesmedlem uændret arbejde for selskabets interesser, men dog ikke længere end hensynet bag instruktionsbeføjelsen kan bære. Det betyder i praksis, at kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer har de samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, men der foreligger samtidig en ret og pligt til at varetage de bagvedliggende kommunale hensyn ved udpegelsen. 4.2 Byrådsmedlemmers oplysningsret- og pligt overfor byrådet Instruktionsbeføjelsen fra Byrådet betyder også, at det kommunalt udpegede bestyrelsesmedlem har en pligt til at holde Byrådet eller forvaltningen orienteret. Det skyldes at byrådet har brug for den nødvendige oplysninger for, at kunne tage stilling til, om instruktionsbeføjelsen skal anvendes. Hvis der ikke eksisterer en instruktionsbeføjelse, vil der som udgangspunkt ikke være en pligt for den pågældende til at videregive oplysninger. Adgangen til at udbede sig oplysninger skal dog afvejes over for en eventuel tavshedspligt, jfr. straks nedenfor. 4.3 Tavshedspligt Selvom en oplysning må betragtes som fortrolig i bestyrelsesarbejdet, gælder tavshedspligten ikke, hvis videregivelsen sker som led i en berettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv eller vedkommende er forpligtet til at videregive oplysningen. Om et givent tilfælde falder herindunder beror på en konkret vurdering. Det er uafklaret i retspraksis, om en instruktionsadgang indeholder en sådan pligt til videregivelse, at det kan gennembryde tavshedspligten. Det antages imidlertid, at i tilfælde, hvor der er instruktionsadgang, vil denne bevirke, at en videregivelse af oplysninger må accepteres, såfremt der alene videregives oplysninger af direkte betydning for instruktionen. Repræsentanten vil derfor som udgangspunkt både kunne pålægges en pligt til og have ret til at udlevere dagsordener, referater og andet skriftligt materiale. Det antages, at repræsentanten godt må referere fra møder, dog alene egne synspunkter og faktiske omstændigheder og således ikke andres synspunkter. 9

10 Der er ikke samme rum for tilsidesættelse af tavshedspligten i selskabslovgivningen for aktieselskaber herunder Novafos A/S, Måløv Rens A/S. På dette område antages det derfor, at en alene instruktionsbeføjelse, der direkte er udtrykt i loven, vil kunne tilsidesætte tavshedspligten. 10