Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1

Transkript

1 Miljøcenter Nykøbing F Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1 Hovedrapport: Tolkningsmodel December 2008

2 Miljøcenter Nykøbing F Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1 Hovedrapport: Tolkningsmodel December 2008 Ref J NLR A(1) Version 1 Dato Udarbejdet af NLR/LIC/KLK/MTTG/ARP Kontrolleret af LLN Godkendt af LLN Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål Projektforløb Interessentinddragelse Rapportens opbygning 5 2. Grunddata Geologi Boredata Geofysiske data Usikkerheder og mangler Hydrogeologi og hydrologi Datadækningsgrad Usikkerheder og mangler Grundvandskemi Datagrundlag Datadækningsgrad Usikkerheder og mangler Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed Arealanvendelse Generel arealanvendelse Skove og naturområder Råstofindvinding Planmæssige forhold Landbrugsarealer 3.6 Særligt intensivt sprøjtede jordbrugsarealer Nedsivningsanlæg Punktkilder og forurenende virksomheder Geologi Opdatering af geologisk model NOVANA-modellen Fremgangsmåde ved opdateringen af den geologiske model Geologisk forståelsesmodel Prækvartære bjergarter Kvartære aflejringer Landskab Rumlig geologisk model Prækvartæret Kvartæret Istektoniske forstyrrelser Geologiens betydning for grundvandsdannelse, sårbarhed m.v Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed 41 I

4 5. Hydrologi og hydrogeologi Nedbør og grundvandsdannelse Vandløb og vandudveksling mellem vandløb og grundvand Potentialeforhold Øvre frie vandspejl Potentiale i Sand Potentiale i Sand Magasinforhold Gradientforhold Transmissivitet Foreløbig vandbalance Konceptuel forståelse af grundvandets strømningsveje Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed Vandindvindingsstruktur og indvindingsoplande Vandindvindingstruktur Vandværksbeskrivelser Indvindingsoplande Metode for optegning af indvindingsoplande Analytiske indvindingsoplande for vandværkerne Grundvandskemi og geokemi Tolkningsmetode Geokemisk kortlægning Udvælgelse af parametre til temakort Menneskeskabte problemstoffer: Nitrat, sulfat og miljøfremmede stoffer Naturskabte problemstoffer og vandtypebestemmelse Grundvandskemi Menneskeskabte problemstoffer Nitrat Sulfat Miljøfremmede stoffer Pesticider Klorerede opløsningsmidler Øvrige miljøfremmede stoffer Grundvandskvalitet som følge af den naturlige geokemi Grundvandstyper Redoxkarakterisering Saltvandpåvirkning Ionbytning Grundvandets alder Grundvandskemi sammenfatning Samtolkning Samtolkning af geologi og hydrologi/hydrogeologi Samtolkning af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Anbefalinger til trin Formål og strategi Formål Strategi Erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder 100 II

5 8.2.1 Sammenhæng og tykkelse af Sand 2 magasinet Sammenhæng og tykkelse af andre magasiner Morænedækkets karakter og nøjagtige tykkelse i områder med tynde dæklag Områder uden geologisk sårbarhed Andre geologiske tolkningsproblemer og usikkerheder Overordnet vandbalance Afstrømning i vandløb Usikre områder i potentialekortene Grundvandsdannende områder, herunder områder med grundvandsdannelse til indvindinger Områder med dårlig grundvandskemisk datadækning Mulige falske fund af miljøfremmede stoffer Sårbarhed for Sand 2 og Sand 3 ved Frederiksberg Forslag til aktiviteter i trin Kortlægning af magasinsammenhænge i kritiske områder Detailkortlægning af dæklag i sårbare områder med tynde dæklag Hypotesetest af områder uden geologisk sårbarhed Overordnet vandbalance Afstrømning i vandløb Usikre områder i potentialekortene Grundvandsdannende områder Områder med dårlig grundvandskemisk datadækning Verifikation af mulige fejlanalyser for miljøfremmede stoffer Afklaring af sårbarheden ved Frederiksberg Opsummering af forslag til aktiviteter i trin Referencer 108 III

6 Figurer Figur 1.1 Placering af Sorø-Stenlille kortlægningsområde samt 1 km bufferzone Figur 1.2 Deltagere fra følgegruppen, Miljøcentrene og Rambøll diskuterer de geologiske forhold i den nordlige del af kortlægningsområdet Figur 2.1 Oversigt over boringer der er anvendt i den grundvandskemiske tolkning. Figur 4.1 Lagene i Miljøcentrenes geologiske NOVANA-model Figur 4.2 Skitse af geologisk forståelsesmodel for Sorø-Stenlille kortlægningsområde Figur 4.3 Isstrømme i Sen Weichsel Figur 5.1 Principskitse over grundvandets strømning Figur 5.2 Definition af h og y Figur 5.3 Vandbalance og udvalgte nøgletal fra Tude Å modellen Figur 5.4 Oversigtskort over almene vandværker og andre indvindere, der er registreret som aktive inden for kortlægningsområdet. Figur 6.1 Teoretisk fordeling af redoxkomponenter i grundvand Figur 6.2 Nitrat i boringer i Sand 1, hvor der er påvist koncentrationer større end 1 mg/l Figur 6.3 Oversigt over GRUMO-område ved Munke Bjergby Figur 6.4 Nitratindhold i de boringer i sand 3, hvor der er påvist nitrat Figur 6.5 Sulfatindhold i boringer filtersat i sand 1 i GRUMO området ved Munke Bjergby Figur 6.6 Sulfatindhold i boringer filtersat i Sand 1 ved Frederiksberg Figur 6.7 Sulfatindhold i boringer filtersat i Sand 3 ved Sorø, hvor der er påvist sulfat over 50 mg/l Figur 6.8 Tidsserier for BAM i boring og ved Frederiksberg Figur 6.9 Tidsserier for BAM i de 4 indvindingsboringer til Frederiksberg Vandværk, som er filtersat i sand 3 Figur 6.10 Konceptuel tolkning af BAM-forurening i det nedre Sand 3 magasin ved Frederiksberg Vandværk Figur 6.11 Geografisk fordeling af arsen i dansk grundvand og angivelse af kortlægningsområdet Figur 6.12 Udvikling i kloridkoncentrationer i udvalgte boringer filtersat i Sand 1 IV

7 Tabeller Tabel 3.1 Tabel 3.2 Tabel 3.3 Tabel 3.4 Tabel 3.5 Tabel 3.6 Tabel 3.7 Tabel 4.1 Tabel 4.2 Tabel 5.1 Tabel 5.2 Tabel 5.3 Tabel 6.1 Tabel 6.2 Tabel 6.3 Tabel 6.4 Tabel 6.5 Tabel 6.6 Tabel 7.1 Tabel 7.2 Arealanvendelse efter AIS data i kortlægningsområdet Bearbejdede arealanvendelsesklasser Skovarealer og naturtyper efter AIS Indvundne mængder sand, grus og sten i Sorø-Stenlille Kommune i perioden Afgrødetyper og deres fordeling i kortlægnings- og bufferområdet i Husdyrbesætninger ud fra CHR registeret Liste over de hyppigst forekommende afgrøder, og afgrøder med høj BI måltal for BI > 1,7 (2009) i kortlægningsområdet Tidsmæssig placering af prækvartære stratigrafiske enheder Istider og mellemistider (interglacialer) i Midt og Sen Pleistocæn Kalibreringsdata fra Tude Å modellen Udtræk fra Jupiter-databasen af aktive, almene vandværker i kortlægningsområdet Status for vandværker Scanning af grundvandskemiske parametre og angivelse af, hvilke parametre der er optegnet på temakort Retningslinier ved vurdering af indikationer på pyritoxidation Retningslinier for vurdering af saltpåvirkning Den anvendte tolkning af redoxforhold i grundvandsmagasiner Retningslinier for vurdering af ionbytningsgrad CFC-dateringer Princip for fastlæggelse af nitratsårbarhed efter Zoneringsvejledningen Definition af beskyttelsesklasser i forhold til konservative stoffer Temakort Temakort 1.1 Temakort 2.1 Temakort 2.2 Temakort 2.3 Temakort 2.4 Temakort 3.1 Temakort 3.2 Temakort 3.3 Temakort 3.4 Temakort 3.5 Temakort 3.6 Temakort 3.7 Temakort 3.8 Temakort 3.9 Temakort 3.10 Temakort 4.1 Temakort 4.2 Lokaliseringskort Datadækning: Boringer med geologisk tolkning Datadækning: Borehulsloggede boringer Datadækning: Geoelektriske data Datadækning: Boringer med pejling af vandspejl Generel arealanvendelse Arealanvendelse Skov og naturområder Arealanvendelse Råstofområder Arealanvendelse Planmæssige forhold Arealanvendelse Dyrkningsgrad Arealanvendelse - Dyrebesætninger Arealanvendelse Særligt intensivt sprøjtede arealer 2002 norm Arealanvendelse Særligt intensivt sprøjtede arealer 2009 norm Arealanvendelse Nedsivningsanlæg Arealanvendelse - Forureningskilder Landskabselementer Placering af geologiske profiler V

8 Temakort 4.3 Geologisk profil NSand 1 Temakort 4.4 Geologisk profil NS2 Temakort 4.5 Geologisk profil NS3 Temakort 4.6 Geologisk profil NS4 Temakort 4.7 Geologisk profil VØ1 Temakort 4.8 Geologisk profil VØ2 Temakort 4.9 Geologisk profil VØ3 Temakort 4.10 Geologisk profil VØ4 Temakort 4.11 Geologisk profil SV-NØ1 Temakort 4.12 Prækvartæroverfladens højdeforhold Temakort 4.13 Tykkelse af Sand 1 Temakort 4.14 Tykkelse af Sand 2 Temakort 4.15 Tykkelse af Sand 3 Temakort 4.16 Tykkelse af Sand 4 Temakort 4.17 Tykkelse af dæklag over Sand 2 Temakort 4.18 Tykkelse af dæklag over Sand 3 Temakort 4.19 Tykkelse af dæklag over Sand 4 Temakort 4.20 Samlet tykkelse af reduceret ler over Sand 2 Temakort 4.21 Samlet tykkelse af reduceret ler over Sand 3 Temakort 4.22 Samlet tykkelse af reduceret ler over Sand 4 Temakort 4.23 Tykkelse af ler mellem Sand 1 og Sand 2 Temakort 4.24 Tykkelse af ler mellem Sand 2 og Sand 3 Temakort 4.25 Istektoniske forstyrrelser Temakort 5.1 Nedbør Temakort 5.2 Vandløb Temakort 5.3 Vandudveksling mellem vandløb og grundvand Temakort 5.4 Nedsivning fra rodzonen (fra Tude Å modellen) Temakort 5.5 Grundvandsdannelse (fra Tude Å modellen) Temakort 5.6 Øvre frie vandspejl Temakort 5.7 Potentiale i Sand 2 Temakort 5.8 Potentiale i Sand 3 Temakort 5.9 Magasinforhold Temakort 5.10 Gradient mellem øverste frie vandspejl og Sand 2 Temakort 5.11 Transmissivitet i Sand 2 Temakort 5.12 Transmissivitet i Sand 3 Temakort 5.13 Indvindingsoplande Temakort 6.1 Dybde til redoxgrænsen Temakort 6.2 Arsenindhold i Sand 1 Temakort 6.3 Arsenindhold i Sand 2 Temakort 6.4 Arsenindhold i Sand 3 Temakort 6.5 Iltindhold i Sand 1 Temakort 6.6 Iltindhold i Sand 2 Temakort 6.7 Iltindhold i Sand 3 Temakort 6.8 Jernindhold i Sand 1 Temakort 6.9 Jernindhold i Sand 2 Temakort 6.10 Jernindhold i Sand 3 Temakort 6.11 Kloridindhold i Sand 1 Temakort 6.12 Kloridindhold i Sand 2 Temakort 6.13 Kloridindhold i Sand 3 Temakort 6.14 Metanindhold i Sand 1 Temakort 6.15 Metanindhold i Sand 2 Temakort 6.16 Metanindhold i Sand 3 Temakort 6.17 Nitratindhold i Sand 1 Temakort 6.18 Nitratindhold i Sand 2 Temakort 6.19 Nitratindhold i Sand 3 VI

9 Temakort 6.20 Nitratindhold enkeltindvindere Temakort 6.21 NVOC-indhold i Sand 1 Temakort 6.22 NVOC-indhold i Sand 2 Temakort 6.23 NVOC-indhold i Sand 3 Temakort 6.24 Sulfatindhold i Sand 1 Temakort 6.25 Sulfatindhold i Sand 2 Temakort 6.26 Sulfatindhold i Sand 3 Temakort 6.27 Redoxkarakterisering Sand 1 Temakort 6.28 Redoxkarakterisering Sand 2 Temakort 6.29 Redoxkarakterisering Sand 3 Temakort 6.30 Forvitringsindex Sand 1 Temakort 6.31 Forvitringsindex Sand 2 Temakort 6.32 Forvitringsindex Sand 3 Temakort 6.33 Ionbytning Sand 1 Temakort 6.34 Ionbytning Sand 2 Temakort 6.35 Ionbytning Sand 3 Temakort 6.36 Pesticider i Sand 1 Temakort 6.37 Pesticider i Sand 2 Temakort 6.38 Pesticider i Sand 3 Temakort 6.39 Klorerede opløsningsmidler i Sand 1 Temakort 6.40 Klorerede opløsningsmidler i Sand 2 Temakort 6.41 Klorerede opløsningsmidler i Sand 3 Temakort 6.42 Andre miljøfremmede stoffer i Sand 1 Temakort 6.43 Andre miljøfremmede stoffer i Sand 2 Temakort 6.44 Andre miljøfremmede stoffer i Sand 3 Temakort 6.45 Sulfatindhold til vurdering af grundvandets alder i Sand 1 Temakort 6.46 Sulfatindhold til vurdering af grundvandets alder i Sand 2 Temakort 6.47 Sulfatindhold til vurdering af grundvandets alder i Sand 3 Temakort 7.1 Nitratsårbarhed Sand 2 Temakort 7.2 Sårbarhed konservative stoffer Sand 2 Temakort 7.3 Nitratsårbarhed Sand 3 Temakort 7.4 Sårbarhed konservative stoffer Sand 3 Bilag Bilag 1.1 Bilag 3.1 Bilag 5.1 Bilag 5.2 Bilag 5.3 Bilag 5.4 Bilag 5.5 Bilag 5.6 Bilag 5.7 Bilag 5.8 Bilag 5.9 Bilag 5.10 Følgegruppens medlemmer Liste over kortlagte grunde Bjernede Vandværk Dybendal Vandværk Døjringe Vandværk Frederiksberg Vandværk Ledbjerggård Vandværk Munke Bjergby Vandværk Nyrup Vandværk Sorø Kommunale Vandforsyning Stenlille Vandværk Vedde Vandværk VII

10 1. Indledning 1.1 Baggrund Det tidligere Vestsjællands Amt har udpeget et område omkring Sorø og Stenlille som kortlægningsområde, hvor der skal ydes en indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse, for at sikre en grundvandskvalitet, der er egnet til drikkevandsproduktion. Miljøcenter Nykøbing F har igangsat en kortlægning af dette område, der kaldes Sorø-Stenlille kortlægningsområde. Placeringen af kortlægningsområdet er vist i figur 1.1, og i Temakort 1.1 er området yderligere illustreret med et topografisk kort. Figur 1.1 Placering af Sorø-Stenlille kortlægningsområde samt 1 km bufferzone. 1/116 1/111

11 De statslige miljøcentre skal jf. Miljømålsloven gennemføre den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsressourcens beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening samt vurdere grundvandsbeskyttelsen i forhold til eventuelle forureninger, der kan påvirke grundvandsressourcens kvalitet i det aktuelle kortlægningsområde. Kortlægningen er jf. Miljøstyrelsens administrationsgrundlag for den nationale grundvandskortlægnings gennemførelse delt i en række trin, hvor den aktuelle opgave omfatter trin 1. Trin 1 indeholder overordnet en analyse og opsamling af eksisterende viden om geologi, hydrologi, hydrogeologi, grundvandskemi m.v. sat i forhold til grundvandsbeskyttelsen, og det undersøges specifikt hvilke data, der eventuelt mangler for at gennemføre en fuldstændig kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed over for forurening i det aktuelle undersøgelsesområde. Sorø-Stenlille kortlægningsområde dækker et areal på ca. 126 km 2 beliggende i Sorø Kommune. Inklusive en bufferzone på 1 km er området på ca. 192 km 2. Området er præget af landbrug men indeholder også ret betydelige skovområder samt søer og vådområder og områder udlagt til indvinding af sand og grus. Sorø og Frederiksberg udgør de største byområder. Et tredje større byområde, Stenlille, ligger i bufferzonen. Der er i kortlægningsområdet inklusive bufferzonen 10 almene vandværker, der tilsammen indvinder ca. 1,2 millioner m 3 vand årligt (indvinding i 2007). Vandværkernes placering fremgår af bilag Formål De overordnede mål for trin 1 undersøgelsen i Sorø-Stenlille kortlægningsområde er at skabe et overblik over det eksisterende datagrundlag og: samle og samtolke eksisterende data som grundlag for arbejdet i trin 2, udpege delområder til detaljeret kortlægning i trin 2 på baggrund af tolkningsmodeller og vurdering af sårbarhed, definere uafklarede tolkningsproblemer samt stille forslag til løsning af disse i trin 2, Revurdere de nitratfølsomme områder på baggrund af ny viden. Projektet baseres altså på eksisterende data og skal udgøre grundlag for det videre arbejde i området. Projektet dækker hele kortlægningsområdet og koncentrerer sig om geologi, hydrogeologi, hydrologi og grundvandskemi samt arealanvendelse. Arbejdet er opdelt i fire blokke, hvor denne hovedrapport primært vedrører blok 3, opstilling af aktuel tolkningsmodel, og blo4, forslag til aktiviteter i trin 2. Forud for blok 3 og blok 4 er der i blok 1 udført et litteraturstudium med sammenstilling af tidligere tolkninger. Dette arbejde er rapporteret i /1/. I blok 2 er der foretaget en indsamling og præsentation af eksisterende data, der er rapporteret i /2/, /3/ og /4/. 2/116 2/111

12 Delmålene for blok 3 er: At bruge viden fra blok 1 og 2 til at revidere og opdatere den digitale geologisk NOVANA-model. Modellen skal forberedes, så den senere kan importeres tilbage i miljøcentrenes NOVANA-model og strømningsmodel. At opstille en aktuel tolkningsmodel, der med udgangspunkt i grundvandsdannelsen, afgrænser de sårbare dele af kortlægningsområdet. At revurdere Gml. Vestsjællands Amts udpegning af nitratfølsomme områder på baggrund af tolkningsmodellen. At definere tolkningsproblemer, hvor data er flertydige eller fraværende. At medarbejdere fra Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbing på et tolkningsseminar deltager i tolkningerne på et niveau, så de opnår ejerskab til dem. Delmålene for blok 4 er: At få forslag til afklaring af de erkendte tolkningsproblemer i trin 1. At få forslag til prioritering af de erkendte tolkningsproblemer i forhold til bestemmelse af sårbare områder, herunder de grundvandsdannende områder. At give rådgiveren lejlighed til at præsentere andre ideer til trin 2. At udarbejde en resumerapport for det udførte arbejde i trin Projektforløb Der er i blok 3 blevet afholdt et todages tolkningsseminar, hvor repræsentanter fra Miljøcenter Nykøbing F, Miljøcenter Roskilde, Sorø Kommune og Rambøll har arbejdet med at sammenstille de indsamlede data og fagområdetolkninger og dermed lagt fundamentet for den hydrogeologiske tolkningsmodel, der præsenteres i denne rapport. Den hydrogeologiske tolkningsmodel skal i denne sammenhæng opfattes som en syntese af, hvordan kortlægningsområdet hænger sammen geologisk, hydrogeologisk, hydrologisk og geo- og grundvandskemisk. På tolkningsseminaret blev data og tolkninger inden for de fire fagområder geologi, hydrogeologi, hydrologi og grundvandskemi præsenteret og diskuteret. Herefter blev de fire fagområder samtolket i flere omgange. Indledningsvist blev geologi og hydrogeologi/hydrologi samtolket, og efterfølgende blev geologi, hydrogeologi/hydrologi og geo- og grundvandskemi samtolket til en tolkningsmodel. På tolkningsseminaret blev der også identificeret en række tolkningsproblemer og diskuteret løsningsforslag til afklaring af tolkningsproblemerne. Diskussionerne er blevet videreført på et milepælsmøde med deltagelse af Miljøcenter Nykøbing F, Miljøcenter Roskilde og Rambøll, og de danner grundlag for hovedrapportens forslag til kortlægningsaktiviteter i kortlægningens trin 2. 3/116 3/111

13 1.4 Interessentinddragelse Ved projektets start oprettede Miljøcentrene en følgegruppe med deltagelse fra Sorø Kommune, Sorø Kommunale Vandværk, De Private Vandværker, Landbrugsorganisationerne, Region Sjælland, Råstofindustrien (v/di), Stiftelsen Sorø Akademi og Danmarks Naturfredningsforening. Følgegruppens medlemmer fremgår af bilag 1.1. Følgegruppen blev konstitueret i forbindelse med, at den deltog i den temadag, der blev afholdt som afslutning på kortlægningens blok 1. Ud over konstituering af følgegruppen indeholdt temadagen en præsentation og diskussion af den foreløbige tolkningsmodel, der blev opstillet på basis af litteraturstudiet i blok 1. Præsentation og diskussion blev primært gennemført på udvalgte lokaliteter i kortlægningsområdet. Figur 1.2 Deltagere fra følgegruppen, Miljøcentrene og Rambøll diskuterer de geologiske forhold i den nordlige del af kortlægningsområdet. Som optakt til dataindsamlingen i blok 2 blev der afholdt et orienteringsmøde for alle vandværkerne i kortlægningsområdet med præsentation af kortlægningsprojektet, resultaterne fra blok 1 og behovet for data. Efterfølgende har vandværkerne, Sorø Kommune og Region Sjælland ydet vigtige bidrag i forbindelse med dataindsamlingen. Når denne hovedrapport er blevet godkendt, vil der blive udarbejdet en kort resumerapport til formidling af trin 1 kortlægningen resultater, og Miljøcentrene vil sammen med Rambøll afholde et interessentmøde, hvor kortlægningens resultater og forslagene til aktiviteter i trin 2 bliver fremlagt. 4/116 4/111

14 1.5 Rapportens opbygning Rapporten indledes med en gennemgang af det datagrundlag, der er til rådighed for vurderingerne efter den indsamling af primære data, som er gennemført i blok 2. Afsnittet om grunddata omfatter en diskussion af dækningsgraden af data samt en kvalitativ vurdering af usikkerheder og mangler i datagrundlaget. Efter en beskrivelse af arealanvendelsen i kortlægningsområdet i kapitel 3 følger i kapitel 4, 5 og 6 en præsentation af henholdsvis geologi, hydrogeologi/hydrologi og grundvandskemi/geokemi. Herefter følger i kapitel 7 samtolkning mellem geologi, hydrogeologi/hydrologi og geo- og grundvandskemi til en tolkningsmodel samt endelig i kapitel 8 forslag til undersøgelser i trin 2. Ud over figurer i teksten illustreres rapporten af en lang række temakort, lige som der også er en række bilag til rapporten. Temakort og bilag er af pladsmæssige årsager placeret i et separat bind. Temakort og bilag er lige som figurer og tabeller i teksten nummereret efter et system, hvor tallet før punktum refererer til det kapitel, det pågældende temakort eller bilag hører til, og tallet efter punktum er en løbende nummerering inden for det pågældende kapitel. Temakort 3.1 er således det første temakort til kapitel 3, mens bilag 5.1 er det første bilag til kapitel 5. 5/116 5/111

15 2. Grunddata Formålet med dette afsnit er at give en kortfattet samlet redegørelse for det datagrundlag, der er til rådighed for udarbejdelsen af den hydrogeologiske tolkningsmodel og for beskrivelsen af arealanvendelsen. Beskrivelsen er opdelt i tre afsnit, svarende til de primære fagspecialer: Geologi Hydrogeologi og hydrologi Grundvands- og geokemi Datagrundlaget for de primære fagspecialer er detaljeret præsenteret og diskuteret i blok 1 og blok 2 i projektet og findes rapporteret i /1/, /2/, /3/ og /4/. Datagrundlaget for kortlægningen af arealanvendelse præsenteres i kapitel 3. Sammenstillingen af tidligere tolkninger, der er gennemført i blok 1, er baseret på den omfattende litteratur, der er udarbejdet om området. Dette grundlag er i blok 2 suppleret med indsamling af en stor mængde data fra udvalgte dataejere i området, /2/, /3/, /4/, og sammenstillet i en række tematiske kort. Arbejdet med grunddata i Sorø-Stenlille kortlægningsområde giver sammen med Rambølls generelle erfaringer med lignende datasæt mulighed for at udpege svagheder og mangler i datagrundlaget. Dette er gjort for hvert af de tre primære fagspecialer. 2.1 Geologi Der er i forbindelse med projektets blok 3 opdateret en eksisterende digital geologisk model (miljøcentrenes og GEUS s NOVANA-model). Datagrundlaget for opdateringen af den geologiske model er boringer, geofysiske undersøgelser, geologiske jordartskort samt tidligere observationer og tolkninger af geomorfologi og geologi. De tidligere arbejder er gennemgået i /1/ Boredata Hovedparten af de indsamlede boredata er digitale data fra Jupiter-databasen. Disse data er kvalitetssikret ved kontrol af terrænkoter ved hjælp af digital højdemodel og kontrol af lagoplysninger i dybe boringer ved sammenligning af digitale data med originale brøndborerjournaler. Kvalitetssikringen er beskrevet i /4/. Fejl, der er fundet ved denne kvalitetssikring, er lige som positioneringsfejl oplyst af Sorø Kommunale Vandværk indberettet til Jupiter /4/. Ud over digitale data er der identificeret en række boringer, hvor der ikke fandtes digitale data, men hvor der fandtes originale brøndborerjournaler. En række af disse boringer er i samråd med Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde udvalgt til digitalisering og indberettet til Jupiter. Der er primært udvalgt boringer i ellers data- 6/116 6/111

16 tynde områder. Disse boringer er sammen med øvrige boringstemaer vist i temakort 2.1. Bilag 2.1 viser at datadækningen for boringer med geologiske tolkninger er størst omkring Sorø og Stenlille, hvor der er op til over 30 boringer pr. kvadrat. Området fra Munke Bjergby og sydpå mod Sorø ses også at have en rimelig datadækning, mens der langs hele den østlige grænse samt mod syd og sydvest er en ringere datadækning, med flere kvadrater helt uden data. Det fremgår desuden af bilag 2.1, at der i området findes en del boringer, der er boret i en eksisterende brønd. Især nordvest for Sorø, findes der mange af denne type boringer. Bilaget viser desuden, at en stor del af boringerne er under 10 meters dybde, og at der findes en del boringer uden geologisk beskrivelse. Mange af disse boringer er korte boringer, f.eks. skudpunktsboringer til seismiske undersøgelser (DAPCO-boringer), men der findes også en del længere boringer uden geologisk beskrivelse. Boringer over 10 meter uden geologisk beskrivelse blev i 2. runde af dataindsamlingen undersøgt for indscannede boreprofiler, som eventuelt kan digitaliseres /3/. Som ovenfor nævnt er en række af disse boringer digitaliseret i dataindsamlings 3. runde /4/ Geofysiske data Det geofysiske datagrundlag består dels af geofysiske borehulslogs og dels af geoelektriske data i form af PACES-profiler (slæbegeoelektriske profiler) og Schlumberger-sonderinger. Under dataindsamlingens 1. runde er der i GEUS s Gerda-database ikke registreret boringer, hvori der er foretaget borehulslogging /2/. Gennemgang af indscannede logs i Jupiterdatabasen i dataindsamlingens 2. runde resulterede imidlertid i flere borehulslogs i området /3/. I dataindsamlingens 3. runde er der i samråd med Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde udvalgt logs til digitalisering /4/. Udvælgelsen, der er foretaget ud fra geografiske dækningskriterier, er vist i temakort 2.2. Som det fremgår af temakort 2.2 er datadækningen med borehulslogs meget ujævn med tre områder ved Frederiksberg, Munke Bjergby og Stenlille med logs og ingen data i resten af kortlægningsområdet. Der er i Gerda registret PACES målinger udført i området omkring Dianalund. Paces målingerne syd for Dianalund befinder sig i kortlægningsområdets bufferzone. Under dataindsamlingens 2. runde er der fundet flere geoelektriske sonderinger. Sorø Kommunale vandværker har fået foretaget geoelektriske undersøgelser i 1974, 1977 og Stenlille vandværk har også fået udført geoelektriske sonderinger i 1976 og Disse sonderinger er generelt af god kvalitet, idet der findes oplysninger om retningen på udlæggende samt resistivitetskurver for alle sonderinger. I dataindsamlingens 3. runde er der i samråd med Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde udvalgt sonderinger til digitalisering og retolkning /4/. Disse er vist i temakort 2.3. Ved retolkningen har det vist sig, at ca. en fjerdedel af sonderingerne ikke kan tolkes med rimelig sikkerhed. Vestsjællands Amt har i 1993 også fået foretaget geoelektriske sonderinger i selve Sorø By, men her foreligger der ikke resistivitetskurver og retninger på udlæg. I So- 7/116 7/111

17 rø By er der desuden foretaget 30 km Wenner-profilering. De tolkede resististiviteter er til rådighed i /5/, der imidlertid ikke indeholder de originale resistivitetsdata, samt oplysninger om placeringen af profilerne. I dataindsamlingens 3. runde er der uden held gjort forsøg på fremskaffe de originale data. Der er i samråd med Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde blevet udvalgt sonderinger til digitalisering og retolkning, men på grund af mangel på originaldata og set i lyset af den varierende geofysiske datakvalitet på de øvrige retolkede sonderinger er det valgt ikke at digitalisere og retolke disse data. Temakort 2.3 viser, at der generelt er en god datadækning for geoelektriske sonderinger i den vestlige og sydlige del af kortlægningsområdet. Hele det nordøstlige område, på nær en meget lille del af Stenlille har ingen geofysiske data til rådighed Usikkerheder og mangler Den geografiske dækning af boringer med geologisk beskrivelse er som ovenfor nævnt noget ujævn med en række områder med mindre god dækning. Ydermere er der områder, hvor der særligt mangler dybe boringer til at belyse de dybere dele af lagpakken. Kvaliteten af boringer vurderes ikke at være hverken værre eller bedre end i andre områder i Danmark, og dette forhold vurderes ikke at influere væsentligt på den geologiske tolkning af området sammenlignet med andre områder. Der er et element i den geologiske model, der kun vanskeligt kan beskrives ved hjælp af boringer alene. Det drejer sig til om grænsen mellem Kerteminde mergel og Lellinge grønsandskalk, der kun kan fastlægges pålideligt ved hjælp af geofysiske borehulslogs (resistivitetslogs). Hovedparten af de i temakort 2.2 viste boringer med geofysiske borehulslogs indeholder kun gammalogs. Der er derfor stor usikkerhed på tolkningen af grænsen mellem Kerteminde mergel og Lellinge grønsandskalk i den geologiske model. Da denne grænse imidlertid er beliggende under de indvindingsrelevante grundvandsmagasiner, vurderes denne usikkerhed at være at begrænset betydning. Datadækningen med overfladegeofysik er meget begrænset. PACES-profilerne er beliggende uden for kortlægningsområdet, og de spredte Schlumberger-sonderinger har ved arbejdet med den geologiske model vist sig at have begrænset værdi. Overfladegeofysiske data i form af f.eks. MEP-profiler kunne, hvis de fandtes inden for kortlægningsområdet, give et billede af sandindholdet i den øvre del af den kvartære lagpakke og understøtte de geologiske tolkninger ikke mindst i områder med begrænset boringsdækning. 2.2 Hydrogeologi og hydrologi Datagrundlaget for den hydrogeologiske kortlægning er baseret på data fra GEUS s Jupiter-database. Disse data er suppleret med ikke indberettede data fra vandværker samt data fra litteraturen, hvor blandt andet lokaliseringsskemaer og datablade fra pumpeforsøg har bidraget. På baggrund af litteratursøgningen er det lykkedes, at 8/116 8/111

18 finde synkronpejledata fra 1993 og Data er før indrapportering til GEUS s Jupiter-database kvalitetssikret mht. boringsnavn, placering, referencekote mv. Med hensyn til beskrivelsen af områdets hydrologi er der fra Miljøcentrene modtaget digitale data mht. vandløbenes forløb og oplande. Der er ikke modtaget digitale data fra de målestationer der er i/ved området. Fra Miljøcentrene er endvidere modtaget diverse rapporter omhandlende vandløbsmålinger i området. Kun en af disse omhandlende en synkronmåling i 1979 synes at være relevant. Til belysning af nedbøren er modtaget oplysning om gridnedbør for perioden fra Miljøcentrene. Med hensyn til beskrivelse af nedsivningen fra rodzonen og grundvandsdannelsen i området er der benyttet modelresultater fra Tude Å, Fase 2 Kortlægningen. Tude Å modellen dækker anslået ca. 70 % af kortlægningsområdet og det forventes, at modelresultaterne er troværdige. Dette begrundes med, at den geologiske opbygning i Tude Å modellen er meget lig opbygningen i den opdaterede Sorø-model, og at Tude Å modellens rand mod øst er impermeabel, hvilket stemmer overens med de grundvandskel, der er fastlagt ved nærværende undersøgelse Datadækningsgrad Til vurdering af dækning af grundvandskemiske data er der i projektets blok to udarbejdet datadækningskort for: Boringer med pejling af vandspejl Vandføringsdata Nedbørsstationer Datadækningen for boringer med pejling af vandspejl er vist i temakort 2.4. Af dette tema ses, at der er en rimelig homogen fordeling af boringer, hvor der på et eller andet tidspunkt er pejlet. Lokalt omkring de større vandforsyninger er antallet af pejleboringer dog forhøjet. Ses der derimod på antallet af pejlinger pr. boring observeres at datadækningen er meget inhomogen. For en stor del af boringernes vedkommende er der kun registreret en pejling, som altovervejende er udført i forbindelse med etablering af boringen. Specielt i området vest for Gyrstinge Sø er boringer med kun én pejling dominerende. Lige som for datadækningen med pejlede boringer er antallet af pejlinger i boringerne størst for de større vandforsyninger. Det skal her bemærkes, at der ved optælling af det samlede antal pejlinger pr. boring ikke er skelet mellem, om pejlingen er udført i drift eller ro. Typisk gælder for vandforsyningerne, at der er registreret både en pejling fra ro og fra drift for samme tidspunkt (dag). På temakort 2.4 er endvidere anført de boringer, hvor der er udført synkronpejlinger i enten 1993 eller Disse synkrone pejlinger har været styrende for udarbejdelsen af potentialekortene for de to magasiner Sand 2 og Sand 3. Ved udarbejdelsen 9/116 9/111

19 af potentialekortene for de to magasiner er opdeling af pejledata baseret på boringsoplysninger om filtersætning sammenholdt med den geologiske model. På temakort 2.4 er der ikke markeret hvilket magasin, der er pejlet, og der henvises til temakort 5.7 og 5.8, hvor det er markeret hvor der er pejlet i hhv. Sand 2 og Sand 3. På disse to temakort er det endvidere markeret, hvor datadækningen vurderes at være lav og optegningen af potentialekort og grundvandsskel mest usikkert. Umiddelbart forventes formen af potentialebilledet, at være retvisende Usikkerheder og mangler Med hensyn til pejledata er der mange muligheder for, at der opstår fejl, og det er derfor vigtigt at kende betingelserne for de udførte pejlinger så godt som muligt. Generelt gælder, at jo flere pejledata, der er for en given boring, jo lettere er det at fange fejldata, der kan være opstået ved udførelsen af pejlingen samt ved indtastningen, hvor der kan ske forveksling mellem boringer og filtre mv. samt deciderede fejlindtastninger. For hovedparten af de boringer, der på temakort 2.4 kun har en pejling, vurderes denne at stamme fra tidspunktet hvor boringen blev etableret. Usikkerheden ved anvendelse af disse pejlinger er stor. Ud fra denne vurdering synes et stort område vest for Gyrstinge Sø generelt at være usikkert og mangle data. De boringer, der har mange pejlinger (flere end 10), eller som har været anvendt i de to synkronpejlerunderne i 1993 og 2000, forventes at have en stor sikkerhed på pejleresultatet. For pejlerunden i 1993 er det dog ikke lykkedes at finde hele den originale lokaliserings/pejlerapport, hvorfor pejledata fra synkronpejlerunden i 2000 vurderes at være bedst. På temakort 5.7 og 5.8 er der markeret hvor datagrundlaget for Sand 2 og Sand 3 synes at være mangelfuldt og kurveforløbet usikkert. Usikkerheden synes dog primært at være relateret til det faktiske potentialeniveau og ikke i så stor grad på forløbet af potentialebilledet. Dette begrundes med at Tuelsø, Gyrstinge Sø og Åmosen dræner grundvandsmagasinerne og hermed styrer potentialebilledet. 2.3 Grundvandskemi Datagrundlag Datagrundlaget for den grundvandskemiske kortlægning er analyseresultater fra vandprøver udtaget i området. Som udgangspunkt er analyser fra Geus s Jupiterdatabase anvendt. Disse er suppleret med ikke indberettede analyser fra vandværker i kortlægningsområdet, samt nitratanalyser fra enkeltindvindere. Hovedparten af de behandlede vandanalyser, som beskriver de grundvandskemiske forhold, stammer fra boringer med DGU-numre. Disse boringer er eksisterende eller sløjfede indvindingsboringer og undersøgelsesboringer tilhørende vandværker i kortlægningsområdet. De resterende boringer med DGU-numre er indvindingsboringer til en eller flere ejendomme, hvor vandet anvendes til drikkevand, husdyrbrug og/eller markvanding, eller undersøgelsesboringer udført i forbindelse med forureningssager. 10/116 10/111

20 De gennemgåede vandanalyser repræsenterer alle filtre i boringerne, således at der ved boringer med flere filtre vises analyseresultater for alle filtre. Til belysning af nitratindholdet i grundvandet er der desuden anvendt analyseresultater fra enkeltindvindere. Der er fundet analyseresultater fra 79 boringer og brønde, som er registrerede som enkeltindvindere hos Sorø Kommune. Disse anvendes hovedsaglig til drikkevandsindvinding til en enkelt ejendom. En stor del af enkeltindvinderne har ikke tilknyttet et DGU nr. til deres indvindingsboring, og det har derfor ikke været muligt at bestemme fra hvilket magasin der indvindes fra. Data fra enkeltindvindere uden DGU nr. anvendes til vurdering af nitratbelastningen i de terrænnære magasiner (Sand 1), idet det forventes, at en stor del af enkeltindvinderne indvinder fra dette magasin Datadækningsgrad Til vurdering af dækning af grundvandskemiske data er der i projektets blok 2 udarbejdet datadækningskort for følgende /2-4/: Boringer med analyse af nitrat Boringer med analyse af calcium, til illustration af boringer hvor der er foretaget analyse for makroioner. Boringer med analyse af miljøfremmede stoffer vist for oliekomponenter (defineret ved udtræk for benzen), klorerede opløsningsmidler (defineret ved udtræk for trichlorethylen) og pesticider (defineret ved udtræk for BAM (2,6- dichlorbenzamid). Datadækningen for boringer med analyse for nitrat, er størst omkring Sorø og Frederiksberg samt i det tidligere GRUMO-område ved Munke Bjergby. Der findes desuden få målinger i boringer ved Dianalund og Stenlille, mens der for resten af kortlægningsområdet er en meget ringe datadækning. Analyser fra enkeltindvindere giver især en større datadækning i den centrale del af kortlægningsområdet, mens der også findes enkelte nitratanalyser fra enkeltindvindere i den nordlige del af området. Der er registreret 82 boringer og 79 enkeltindvindere med analyse for nitrat. Datadækning for boringer, hvor der er analyseret for makroioner defineret ved calcium, er stort set den samme som datadækningen for nitratanalyser. Der er analyseret for calcium i 81 boringer i kortlægningsområdet, mens der kun er analyseret for calcium hos én enkeltindvinder. Datadækningen for miljøfremmede stoffer viser igen bedst datadækning i samme områder som for de øvrige kemiske data, ved Sorø, Frederiksberg, Munke Bjergby og få data fra Dianalund og over mod Nyrup. I store dele af især det centrale og nordlige kortlægningsområde findes der ingen analyser for miljøfremmede stoffer. De fleste boringer er analyseret for oliekomponenter, klorerede opløsningsmidler og pesticider. Der findes dog flere boringer med analyse for pesticider end for de øvrige komponenter. Der findes i alt 34 boringer med analyse for Benzen, 36 boringer med 11/116 11/111

21 analyse for trichlorethylen og 49 boringer, hvor der er analyseret for BAM og/eller Atrazin. Til tolkning af grundvandskemien er den seneste pålidelige analyse i hvert filter anvendt. Figur 2.1 viser boringer med analyser fra og med Figur 2.1 Oversigt over boringer der er anvendt i den grundvandskemiske tolkning. Desuden er vist de boringer, hvor der kun findes ældre grundvandsanalyser (prøvetaget før 1990), og som derfor ikke er medtaget i den grundvandskemiske tolkning. I de øvrige boringer, hvor der findes. Der er i alt 40 boringer, hvor der kun findes ældre analyser. Disse er ikke medtaget i den grundvandskemiske tolkning, idet analyseresultaterne ikke nødvendigvis svarer til de grundvandkemiske forhold, der eksisterer i magasinerne i dag. For boringer med analyser fra 1990 eller senere er angivet, hvilken anvendelse boringer har ifølge GEUS Jupiterdatabase. Figuren viser, at størstedelen af boringer med vandanalyser er vandforsyningsboringer, herunder både private indvindere og vandværksboringer. 12/116 12/111

22 2.3.3 Usikkerheder og mangler Usikkerheder Den egentlige analyseusikkerhed vurderes at være underordnet for vurderingen af de grundvandskemiske forhold. Derimod kan det have betydning, hvis de kemiske parametre i vandprøven ændres før den kemiske analyse, som følge af uhensigtsmæssig prøveudtagning og prøvehåndtering. Det mest betydende forhold i den sammenhæng vurderes at være beluftning af vandprøven og uhensigtsmæssig filtrering af vandprøven. Beluftning af vandprøven kan i værste fald ændre indholdet af en række af de målte stoffer, hvor de mest påvirkelige er ilt, svovlbrinte, metan, ph, ammonium, nitrat, bicarbonat, calcium, jern og mangan /38/. Ved gennemgang af datagrundlaget er det imidlertid ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvilke vandprøver der er blevet beluftet ved prøvetagning. Generelt er det valgt at tillægge analyseresultater lav vægt, hvis der er indikationer på, at prøven er blevet beluftet. Uhensigtsmæssig filtrering er et relativt begreb, idet filtreringen kan have forskellige formål. Beluftede vandprøver som filtreres og vandprøver med indhold af partikulært materiale vil give forkerte resultater i forhold til den aktuelle anvendelse af analyseresultaterne. Ved forkert eller manglende filtrering vil der være risiko for, at det partikulære materiale opløses, og dermed medregnes i vandanalysen. Dette gælder blandt andet for jern (FeOOH)- og aluminiumoxider (AlOOH), calcit (CaCO 3 ), pyrit (FeS 2 ) samt organisk materiale. Derudover kan forkert eller manglende filtrering påvirke koncentrationen af redoxparametrene, idet de bakterier, der katalyserer processerne, ikke fjernes fra vandprøven. Mangler i datadækning Datadækningen er generelt lav i den nordlige og centrale del af kortlægningsområdet. I det øvre sandmagasin Sand 1 er der en meget ringe datadækning, der kun giver oplysninger om vandkemien i få boringer ved Munke Bjergby og i enkelte boringer i den sydlige del af kortlægningsområdet. Nitratanalyser fra enkeltindvindere, bidrager dog til en væsentlig forøgelse af datatætheden fra Sand 1, idet det antages at enkeltindvindere primært indvinder grundvand fra Sand 1. I Sand 2 findes der analysedata i den nordlige del af kortlægningsområdet, fra Munke Bjergby og Dianalund til nordøst for Stenlille, mens der i den centrale og sydlige del af kortlægningsområdet kun findes enkelte data fra Sand 2 Den bedste datadækning findes i Sand 3, hvor der er en del grundvandskemiske data i den sydlige del af kortlægningsområdet omkring Sorø, samt i den nordvestlige del omkring Munke Bjergby. I det nedre sandmagasin (Sand 4) findes der kun data fra en enkelt boring (DGU nr ). Den seneste analyse fra denne boring er fra 1942 og dermed forældet. Det 13/116 13/111

23 betyder, at der ikke er vandkemiske analyser fra det dybeste sandmagasin Sand 4. Der er dog flere boringer filtersat i Sand 3, der også er filtersat i Sand 4. Hvilke boringer, det drejer sig om, fremgår af temakort for Sand 3. I området findes der 3 boringer, som er filtersat i prækvarteret, samt 2 boringer, som er filtersat i en opskudt prækvartær flage. Disse boringer er ikke medtaget i den grundvandskemiske tolkning, idet prækvartæret i dette område består af Kertemindemergel, og derfor ikke er interessant med hensyn til drikkevandsindvinding Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed De grundvandskemiske data er sorteret, så fejlbehæftede/ikke-repræsentative data er frasorteret. Umiddelbart utroværdige analyseresultater samt boringskontrolanalyser med en afvigelse i ionbalancen større end 5 % (målt i ækvivalenter) er udeladt, i det omfang de anvendte ioner kan influere på tolkningerne (der er udeladt 124 primært gamle analyser ud af 990 analyser). I beregningen af ionbalancen indgår kationerne: Calcium, magnesium, natrium, kalium, ammonium og jern samt anionerne: Bikarbonat, klorid, sulfat og nitrat. 14/116 14/111

24 3. Arealanvendelse Der er gennemført en kortlægning af arealanvendelsen i kortlægningsområdet. Følgende arealanvendelsesanalyser er udført: Den generelle arealanvendelse i modelområdet med identificering af landbrug, skov, byer, søer, vådområder og veje. Skovarealer og naturområder Råstofområder og råstofindvinding. Planmæssige forhold Landbrugsarealer. Særlig intensivt sprøjtede jordbrugsarealer. Nedsivningsanlæg. Punktkilder og forurenende virksomheder. Ved kortlægning af arealanvendelse skabes der et overblik over en række arealanvendelser, der kan have positiv eller negativ indflydelse på grundvandets sårbarhed over for påvirkninger fra overfladen. Forskellige former for lovregulerede naturområder har positiv indflydelse, lige som skovområder har positiv indflydelse i forhold til nitratbelastning, og visse skovområder også har positiv indflydelse i forhold til belastning med miljøfremmede stoffer. Negativ indflydelse har f.eks. forurenede grunde og områder med sprøjtningsintensiv dyrkning. Fordelen ved at opnå dette overblik i trin 1 er: Viden om arealanvendelsen kan påvirke behovet for detailundersøgelser i trin 2. F.eks. er det mindre relevant at detailkortlægge nitratsårbarhed i lovregulerede naturområder, mens der kan være grund til at fokusere særligt på dæklagenes tykkelse og beskaffenhed i områder med stor udbringning (mange dyreenheder) og/eller sprøjtningsintensiv dyrkning. På samme måde kan der være grund til at fokusere særligt på områder med forurenede grunde og andre punktkilder. Samtolkning af fund af miljøfremmede stoffer med arealanvendelse kan give en ekstra brik til den overordnede hydrogeologiske forståelse af området. Jo bedre hydrogeologisk forståelse, der opnås i trin 1, jo mere kvalificeret undersøgelsesprogram kan der opstilles for fase 2. Viden om arealanvendelse, herunder forurenede grunde, kan benyttes til at vurdere, om der skal analyseres for særlige parametre i fase Generel arealanvendelse Med henblik på at opnå et overordnet billede af arealanvendelsen er den generelle arealanvendelse kortlagt med angivelse af landbrug, skov, by, sø, hav og vådområder samt vej. Kortlægningen af arealanvendelsen er baseret på data fra Miljøministeriets Areal Informations System (AIS) i skala 1: /6/. AIS har i alt 46 arealanvendelsesklasser, hvoraf 20 klasser er fundet i Sorø-Stenlille kortlægningsområde. I nedenstå- 15/116 15/111

25 ende tabel 3.1 er AIS-klasserne vist med betegnelse, arealstørrelse og den procentvise andel. AIS Klasse Areal AIS Nr. Betegnelse Km 2 % 1122 Åben bebyggelse 6,7 5, Bebyggelse i åbent land 3,4 2, Motorvej 0,4 0, Vej > 6 m 1,0 0, Vej 3-6 m 1,9 1, Jernbane 0,2 0, Landbrug 76,8 60, Græsarealer 0,8 0, Græs i byområder 0,4 0, Løvskov 10,5 8, Nåleskov 8,5 6, Blandet skov <0,01 <0, Overdrev 0,8 0, Hede 0,1 0, Anden overflade med ringe vegetation 0,1 0, Eng 2,8 2, Mose 3,5 2, Sø 6,7 5, Vandløb > 8-12 m 0,3 0, Uklassificeret 1,2 1,0 Sum 126,2 100 Tabel 3.1 Arealanvendelse efter AIS data i kortlægningsområdet /6/. AIS arealanvendelsekort bygger på data fra og er baseret på topografiske kort (skala 1:25.000) og TOP10DK kort (1:10.000). Bearbejdede arealanvendelsesklasser For at skabe et bedre overblik over den generelle arealanvendelse, er de 20 arealanvendelsesklasser fra tabel 3.1 grupperet i syv hovedgrupper. Hovedgrupperne, der repræsenterer den overordnede arealanvendelse, fremgår af tabel 3.2 og er vist på temakort 3.1. Gruppe 1, som er landbrug og lignende arealtyper, dækker 63,5% af arealet. Landbrugsarealet er fordelt over hele kortlægningsområdet. Skov (gruppe 2) består af løvskov, nåleskov og blandingsskov og dækker 14,5% af kortlægningsområdet. Der er mest skov syd for Sorø samt sydvest for Munke Bjergby. Bufferzonen, som ikke regnes med i tabel 3.2, indeholder også større skovarealer. 16/116 16/111

26 Betegnelse Km 2 % AIS Klasser 1. Landbrug og lav bevoksning 81,8 63,5 2112, 2300, 2310, 3210, 3220, 3330, Skov 19,0 14,5 3110, 3120, Bebygget område 10,1 7,6 1122, Sø og vandløb 7,1 5,6 5120, Vådområde og moser 3,5 2, Veje og jernbaner 3,6 5,6 1221, 1223, 1224, Uklassificeret 1,2 0, ,2 100 Tabel 3.2 Bearbejdede arealanvendelsesklasser. Bebygget område (gruppe 3) indeholder bymæssig bebyggelse og bebyggelse i det åbne land og dækker 7,6% af kortlægningsområdets areal. I kortlægningsområdet ligger Sorø, Frederiksberg, Munke Bjergby og Nyrup med byzoner, ellers er der tale om spredt bebyggelse i det åbne land. Søer og større vandløb (gruppe 4) udgør 5,3 % af arealet. De største søer er Sorø Sø, Tuelsø, Maglesø og Nørresø. Disse fire søer dækker 4.8 km 2 eller 67 % af det samlede overfladevand. Vådområder og moser (gruppe 5) findes i et relativt lille areal på 2.6 % i kortlægningsområdet. Veje og jernbaner (gruppe 6) dækker næsten samme areal som det bebyggede område med 5.6%. Der er en motorvej, to banestrækninger samt hovedveje igennem området. Under 1 % af arealet er uklassificeret (gruppe 7). Begrænsninger Det kan ikke udelukkes, at der er uoverensstemmelse mellem AIS-kortlægningen og hvad der reelt er på arealet. Dette kan skyldes fejl i klassificeringen, eller at der er sket en ændring i arealanvendelsen, som ikke er opdateret i AIS databasen. 3.2 Skove og naturområder Skove og naturområder i form af søer, vandløb, vådområder, moser og enge kan have positiv indflydelse på grundvandets sårbarhed over for påvirkninger fra overfladen. Der er derfor udarbejdet et temakort (temakort 3.2) med disse temaer. Skove er delt op i løvskov, nåleskov og blandet skov. Dette skyldes, at de forskellige skovtyper har forskellig indflydelse på grundvandsdannelsen på grund af forskelle i interceptionstabet. Nedbør over skovarealer forsinkes i at nå jordoverfladen på grund af træernes blade og nåle. Den mængde vand, der afsættes på træernes overflade 17/116 17/111

27 og senere fordamper og dermed ikke rammer selve terrænoverfladen, siges at være tabt ved interception. Om sommeren er interception høj i alle skovklasser, mens det om vinteren kun er i nåleskov interception bidrager væsentligt til den samlede fordampning og dermed på den mængde vand der potentielt kan bidrage til grundvandsdannelsen. Kortlægningen af skovarealer er baseret på data fra AIS (/6/). Klasser og areal er gengivet i tabel 3.3. AIS klasse Areal No. Betegnelse km 2 % 3110 Løvskov 10,5 8, Nåleskov 8,5 6, Blandet skov 0,002 0,0 5120, 5121 Søer og vandløb 7,1 5, Mose 3,5 2, Eng 2,8 2,2 Total 32,4 25,7 Tabel 3.3 Skovarealer og naturtyper efter AIS (/6/). Den sydlige del af modelområdet er karakteriseret ved omfattende skovdække, og af hele kortlægningsområdet udgør skovarealet ca. 15 %. Der findes også større skovområder syd for Munke Bjergby og mellem Munke Bjergby og Nyrup. Endelig er der store skovarealer i bufferzonen omkring den sydlige del af kortlægningsområdet og syd for Gyrstinge Sø. Arealmæssigt er der en jævn fordeling mellem løvskov og nåleskov. Løvskov udgør 55 % og nåleskov udgør 45 %. Et meget lille areal er karakteriseret som blandet skov. Våde og fugtige naturtyper forekommer dels i mindre områder spredt ud over kortlægningsområdet, dels i mere samlede områder i kortlægningsområdets sydlige del, i dalstrøg i kortlægningsområdets vestlige dele og længst mod nord i kortlægningsområdet. 3.3 Råstofindvinding Råstofindvindingen i Sorø-Stenlille kortlægningsområde er udelukkende indvinding af sand, grus og sten. Kortlægningsområdet indeholder et af Region Sjællands regionale råstofindvindingsområder for sand, grus og sten. Arealerne, der er udlagt som regionale graveområder, fremgår af temakort 3.3. Arealafgrænsningerne er modtaget fra Region Sjælland, der forventer at de regionale graveområder vil blive endeligt vedtaget d. 25/ /7/. På temakort 3.3 ses også områder, der er udpeget som områder med råstofinteresser. Region Sjælland bemærker til dette tema, at det er udlagt med bred pensel og 18/116 18/111

28 blandt andet indeholder områder med beskyttet natur, fredningsinteresser og lignende. Temaet skal revideres ved den næste revision af regionens råstofplan /7/. I tabel 3.4 ses de indvundne mængder for perioden De indvundne mængder kan ikke arealdistribueres mellem forskellige områder med gravetilladelser, da tilladelsesspecifikke indvindingsdata er fortrolige. År Indvinding gamle Sorø Kommune Indvinding gamle Stenlille Kommune Indvinding Sorø- Stenlille Kommune Tabel 3.4 Indvundne mængder sand, grus og sten (1000 m 3 ) i Sorø-Stenlille Kommune i perioden /8/, /9/. 3.4 Planmæssige forhold Ud over områder udlagt til regionale graveområder og områder udlagt som råstofinteresseområder (temakort 3.3) er der en række arealudlægninger i regionplan /10/, der har indflydelse på muligheden for at lave indsatser i forhold til grundvandsbeskyttelse. Det drejer sig om følgende: Områder, hvor skovrejsning er uønsket Områder, hvor skovrejsning er mulig Områder, hvor skovrejsning er ønsket Værdifulde landbrugsområder Områder udlagt til særlige erhvervsområder Disse områder er vist på temakort 3.4 sammen med nuværende skovområder. 19/116 19/111

29 3.5 Landbrugsarealer Landbrugsarealer udgør 61 % af det samlede areal i Sorø-Stenlille kortlægningsområde. Forat få et billede af landbrugsdriften, blandt andet med henblik på en detaljeret udregning af den aktuelle fordampning og nedsivningspotentiale fra landbrugsarealer, er det vigtigt at kende fordelingen af afgrødetyper. I det følgende er dyrkningsgraden i hver markblok kortlagt som udtryk for landbrugsintensiteten i kortlægningsområdet (temakort 3.5). Afgrødefordelingen er gengivet i tabel og ikke kortlagt, idet hver markblok kan være delt op i flere marker og indgår i et sædskifte med forskellige afgrøder hvert år. Endvidere er husdyrbesætninger kortlagt i temakort 4.6. Besætningerne er angivet med deres størrelse i dyreenheder (DE) og husdyrtype. Kortlægningen af landbrugsarealer er baseret på følgende kilder: 1. Markblokkort over Region Sjælland, som viser den geografiske udbredelse af markblokke. En markblok er baseret på grænser, der er defineret som stabile (som fx markveje, vandløb etc.) i modsætning til en mark, hvis afgrænsning kan ændres. En markblok vil typisk indeholde flere marker. Markblokkortet er modtaget som et MapInfo-lag og på baggrund af markblokkort over hele Region Sjælland er et markblokkort over kortlægningsområdet blevet genereret. Markblokkortet over kortlægningssområdet er ikke 100 % sammenfaldende med kortlægningsområdet, derfor er bufferområdet taget med i denne kortlægning. De markblokke, som strækker sig ud over bufferområdet, er blevet bevaret som hele markblokke ved databehandlingen. Det er ikke alle markblokke, der bliver dyrket eller opdyrket fuldt ud. Der er fundet en dyrkningsgrad på ca. 88% for kortlægnings- og bufferområdet. De identificerede markblokke i kortlægningsog bufferområdet udgør 190 km Det Centrale Husdyrregister (CHR), som indeholder oplysninger om landbrugsvirksomheder og deres besætninger. Oplysninger fra CHR omfatter to MapInfo lag på henholdsvis ejendomme og besætninger i Vestsjællands Amt og dækker året 2002 /11/ 3. Det Forskningsrelaterede Jordbrugsregister (FRJOR), som indeholder oplysninger om det dyrkede areal på markniveau for hele Vestsjællands Amt. Det anvendte udtræk dækker året 2002 /12/. FRJOR data er ikke geokodede, men ved at kæde markblokkortet sammen med hektarstøtteindberetningerne (hvad der dyrkes på hver mark) kan afgrødefordelingen på markblok kortlægges. Herved udregnes dyrkningsgraden af markblokke, og afgrødefordelingen som anvendes til udregning af behandlingsintensiteten (BI; se næste afsnit). Dyrkningsgrad og afgrødefordeling Dyrkningsgraden af markblokke er generelt høj i hele området med enkelte udtagelser. Især området vest og sydvest fra Munke Bjergby og syd for Sorøs Sø har lave dyrkningsgrader (temakort 3.5). Ca. 62 % af markblokkene er opdyrket mere end 90 % og ca. 5.5% af markblokkene er opdyrket mindre end 50 %. 20/116 20/111

30 Kortlægning af enkelt afgrøder for et enkelt år giver begrænsede informationer, dels er en markblok delt op i flere forskellige marker, dels indgår afgrøderne i et sædskifte, desuden kan stigende priser på landbrugsprodukter ændre afgrødevalget. Samlet set kan en overordnet afgrødefordeling for området dog alligevel give informationer om hvilke typer afgrøder, der typisk anvendes i området og bruges til at se på et gennemsnits sædskifte. I tabel 3.5 er en overordnet afgrødefordeling i kortlægningsog bufferområdet for Afgrøde Areal (ha) % af opdyrket areal Korn og Frø Foderafgrøde Græs og plantedække på udtaget areal Oliefrøplanter Øvrige afgrøder Sum Tabel 3.5 Afgrødetyper og deres fordeling i kortlægnings- og bufferområdet i Korn og frø er langt den mest udbredte afgrødetype med ha svarende til ca. 68 % af det dyrkede areal. Fordelingen mellem vintersæd, vårsæd og frø (græs- og kløverfrø) er 48, 46 og 6 %. For vintersæd er det vinterhvede (3986 ha) og vinterbyg (988ha), der er de primære afgrøder, mens vårbyg (4975ha) er den dominerende vårsædsafgrøde. Arealer med græs og arealer uden for omdrift udgør 9 % af det samlede areal (1.494 ha) og består overvejende af brak/græsarealer. De største afgrøder indeholdende i Øvrige afgrøder der dækker 6 % af det dyrkede areal er frabriksroer og bælgsæd. Husdyrbesætninger Der er i indsats- og bufferområdet identificeret 260 husdyrbesætninger (temakort 3.6). Sammensætningen af de 260 besætninger er angivet i tabel 3.6. Muligheden for at vise de konkrete udbringningsarealer med den udbragte mængde kvælstof pr. mark er undersøgt. Der er imidlertid ikke tilgængelige data, der kan danne grundlag for et sådant kort. Det gennemsnitlige dyrehold er på 30 DE 1, gennemsnitsstørrelsen er størst for svin med 55, så kvæg med 18 og andet med 4 DE. Som det fremgår af tabel 3.6, er der 25 forskellige bedrifter med over 100 DE, 19 med svin, 5 med kvæg og 1 med andet, som er fritgående hønsehold og konsumæg. Husdyrbesætningerne findes især i den centrale del af kortlægningsområdet lige nord for Sorø og i den nordlige ende af området øst for Store Merløse. Der findes mange mindre husdyrbesætninger i alt 115 besætninger under 3 DE disse er dels med kvæg og dels med får og geder. 1 Dyreenheder (DE) er fastlagt ud fra, at 1 DE giver 100 kg kvælstof (N). 21/116 21/111

31 Husdyrbesætning Svin Kvægbrug Andet Total Gennemsnit DE 55 DE 18 DE 4 DE 30 DE DE Antal Antal Antal Antal Total 260 Tabel 3.6 Husdyrbesætninger ud fra CHR registeret /11/. Gennemsnittet af dyreenheder for tre kategorier og antal besætninger i forskellige størrelser. Andet dækker over hønsehold til slagtning, konsumæg, mink, får, geder og hjorte. En besætning kan godt have flere forskellige husdyrtyper, her vil antallet for de tre brugstyper være højre end totalantallet. 3.6 Særligt intensivt sprøjtede jordbrugsarealer Særligt intensivt sprøjtede jordbrugsarealer omfatter landbrug, skovbrug, gartnerier og plantager. Til afdækning af fladebelastningen med pesticider er der foretaget en kortlægning af de arealer, der kræver særlig intensiv sprøjtning ud fra viden om plantekulturer og behandlingsindeks for disse. Behandlingsindekset (BI) defineres, som det antal gange en afgrøde i en vækstsæson, ud fra det faktiske forbrug, kan behandles med en standarddosis. BI=1 betyder eksempelvis, at et givet areal er behandlet med halv standarddosis to gange i en vækstsæson eller standarddosis én gang /13/, /14/. Et andet begreb i plantebeskyttelsessammenhæng er behandlingshyppigheden (BH). Behandlingshyppigheden defineres som den arealvægtede, gennemsnitlige sum af det antal gange, det konventionelt drevne landbrugsareal kan behandles med en standarddosis af et eller flere pesticider beregnet ud fra det faktiske forbrug i et kalenderår. I henhold til Pesticidhandlingsplan II skal BH nedbringes til 2,09 i 2002 og 1.77 i Det følger af ovenstående, at BI benyttes på markniveau, som mål for hvor mange gange denne mark er behandlet med standarddosis, mens BH er et mål for landbrugsarealets samlede gennemsnitlige behandlingsindeks. I det her forelæggende er indhentet data for afgrøder på markniveau i 2002 fra FRJOR (/12/). Det er ikke muligt at skaffe data for aktuelt forbrug af bekæmpelsesmidler på mark niveau, derfor anvendes måltal for behandlingsindekset for hver enkeltafgrøde og et samlet BI for markblok beregnes. Vi antager at 2002 er et udtryk for et gennemsnitligt valg af afgrøder og kan derfor antage en gennemsnitlig BI for markblok og kortlægningsområdet. Der er anvendt et måltal for BI for hver enkelt afgrøde udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning /15/. 22/116 22/111

32 BI dækker over den samlede brug af ukrudt-, svampe-, skadedyrsmiddel og vækstregulering på et areal. For de fleste afgrøders vedkommende er det ukrudtsmidler, der bidrager til den største andel af BI. Undtagelser fra dette er afgrøder som kartofler, nogle grønsager og frugttræer, hvor svampemidler andrager den højeste andel. Der er kortlagt intensiteten i brug af bekæmpelsesmidler, som over stiger BI >2,0 Norm 2002 (temakort 3.7) og BI>1,7 norm 2009 (temakort 3.8). Kortene giver det vægtede gennemsnit for de marker, der findes i en markblok. Således vil en mark med målsat BI<1,7 (2009) trække gennemsnittet ned i en given markblok. Efter norm 2002 vil et højere antal markblokke modtaget et bidrag BI>2.0 end efter norm 2009 med BI>1,7. Dette fald skyldes hovedsageligt, at normen for vinterhvede er justeret fra BI 2,3 til BI 1,75 (se tabel 3.7). Efter norm 2002 kan man ikke konkludere, at et bestemt delområde af kortlægningsområdet vil være mere eller mindre belastet. Dette skyldes den høje dyrkningsprocent og den høje andel af vinterhvede, og man kan forvente at året efter vil de omkringliggende markblokke få øget BI, hvis sædskiftet her vil indeholde vinterhvede. Efter norm 2009 er der færre markblokke med en høj gennemsnitlig BI. Disse markblokke ligger stadigvæk spredt over hele kortlægningssområdet. I tabel 3.7 er angivet de mest almindeligt forekommende afgrøder listet sammen med BI og areal andel, samt afgrøder med BI>2,0 efter måltal 2004 og BI> 1,77 efter måltal Overholdes måltallet for BI, er det et samlet areal på ca. 6 % af det dyrkede areal, der modtager mere end 1,77 norm 2009 (Tabel 3.7). Det største areal er for sukkerroer, derefter er det ærter, her både til modenhed/helsæd, og så kartofler. Kartofler har forskellig BI for læggekartofler (BI 7,0), konsum (BI 7,1) og mel (BI 9,6). De seks afgrødetyper, der oftest forekommer dækker et areal på 81% og har alle et BI<1,77 efter norm 2009 (Tabel 3,7). Det skal dog bemærkes, at vinterhvede, der dækker et areal på 28,5 %, har et måltal for BI på 1,75 altså kun 0.02 under tærskelværdien. Det skal bemærkes, at værdien for træfrugt, frugt og bær og for grønsager er taget som den fundne behandlingshyppighed for grønsager for årene /16/. Denne værdi bruges, da der ikke findes egentlige BI for disse afgrøder, da der er tale om mange forskellige plantearter og små salgsmængder for nogle arter. For nogle arter, og især for frugttræer nogle år, kan anvendes en stor mængde svampe- og insektmiddel. Medtages disse, bliver BI på mellem 15 og 25 /17/. 23/116 23/111

33 Afgrøde Areal (Ha) % af opdyrket areal BI 2004 BI 2009 Hyppigst forekommende Vårbyg ,7 1,40 1,30 Vinterhvede ,8 2,30 1,75 Græs/Brak ,9 0,30 0,25 Græs ,8 0,08 0,08 Vinterbyg 988 5,9 1,55 1,20 Frøgræs (andet Frø)* 742 4,4 1,73 0,35 4,15 1,52 0,35 4,15 Sum Høj BI Roer 439 2,5 3,1 2,6 Ærter 393 2,3 2,5 2,5 Juletræer 71 0,4 2,5 2,5 Kartofler 39 0,2 6,15-9,6 7 9,6 Kløver 27 0,2 2,9 2,85 Grønsager 11 0,1 3,3 7,62 Træfrugt/ Frugt og bær** 3 0,0 3,3 7,62 Sum Tabel 3.7 Liste over de hyppigst forekommende afgrøder, og afgrøder med høj BI måltal for BI>1,7 (2009) i kortlægningsområdet. *For frøgræs er middelværdien 1,73 for 2002 og 1,52 for 2009 anvendt, da der i FRJOR ikke er angivet hvilken sort der er anvendt. 0,35 4,15 angiver lavest (Rajgræs 2. år) og højest (Spinatfrø) BI frøgræs og frøproduktion. **Værdi for Træfrugt/ Frugt og bær her er taget samme værdi som for grønsager. 3.7 Nedsivningsanlæg Til kortlægning af nedsivningsanlæg er benyttet digitale data modtaget fra Miljøcenter Nykøbing F. Der er i alt identificeret 546 anlæg, der enten kan være nedsivningsanlæg eller dræn, i kortlægningsområdet og bufferzonen (se bilag 3.9). Anlæggene vurderes langt overvejende at repræsentere fritliggende ejendomme. Typiske nedsivningsanlæg i det åbne land for husspildevand forventes at have en størrelse på under 5 PE (personækvivalenter). Det vil sige, at samlet forventes en arealbelastning med spildevand svarende til omkring 2500 PE. Tætheden af nedsivningsanlæg/dræn er størst i de vestlige dele af kortlægningsområdet. 3.8 Punktkilder og forurenende virksomheder Temakort 3.10 viser placeringen samt typen af V1 og V2 kortlagte grund i Sorø- Stenlille kortlægningsområde. Temakortet er udført på baggrund af data fra Region Sjælland. Regionens arkiv er gennemgået for hver af de kortlagte grunde i Sorø- Stenlille kortlægningsområde. 24/116 24/111

34 I Regionens arkiv er angivet en vurdering af risikoen for blandt andet grundvand ud fra forskellige kriterier, herunder blandt andet dæklagets tykkelse, potentielle forureningskomponenter samt matriklens beliggenhed i forhold til OSD områder. På baggrund af disse parametre er der foretaget en vurdering af om den pågældende grund udgør en risiko for grundvandet. Denne vurdering er ikke nødvendigvis gjort på baggrund af konkrete fund på ejendommen, men derimod på baggrund af, hvilke potentielle problemstoffer, der er ved den pågældende virksomhedstype. På baggrund af risikovurderingen er der angivet om, der ydes offentlig indsats eller ej. De grunde, hvor der ikke ydes offentlig indsats (OI), er blandt andet grunde, der kan overgå til oliebranchens miljøpulje, samt grunde der ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandet og/eller arealanvendelsen. På temakort 3.10 er kun vist de grunde, som er vurderet at udgøre en risiko for grundvandet, og som er omfattet af den offentlige indsats. Der er i kortlægningsområdet i alt 128 kortlagte grunde. Af disse er der angivet OI for 38 V1- og 34 V2-kortlagte grunde. En enkelt grund er ikke kortlagt, men hører alligevel under OI. Temakort 3.10 viser, at størstedelen af de kortlagte grunde findes i Sorø by og Frederiksberg. De kortlagte grunde er fordelt på mange forskellige typer, hvor de vigtigste i forhold til risikoen for grundvandet er renserier, hvor der ofte er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Temakort 3.10 viser, at en stor del af de kortlagte grunde udenfor byområderne er affaldsdepoter samt servicestationer og autoværksteder. Der findes 4 renserier i Sorø, hvilket dog ikke afspejler sig i de vandkemiske data, idet der ikke er konstateret et eneste fund af klorerede opløsningsmidler i kortlægningsområdet. I bilag 3.1 er vedlagt et oversigtskema over de kortlagte grunde i Sorø-Stenlille kortlægningsområde, med beskrivelse af forurenende aktivitet, bemærkninger til aktiviteten samt vurderingen af risikoen for grundvandet. 25/116 25/111

35 4. Geologi De geologiske forhold har ikke mindst i den første fase af arbejdet med sårbarhedskortlægningen stor betydning for den hydrogeologiske tolkningsmodel og repræsenterer på mange måder fundamentet for de øvrige fagspecialer. Der er på basis af tidligere undersøgelser og eksisterende geologiske modeller samt en gennemgang af samtlige boringer i området opstillet en konceptuel geologisk model for Sorø-Stenlille kortlægningsområde. Den konceptuelle model har siden dannet grundlag for opdateringen af GEUS s og Miljøcentrenes digitale geologiske NOVANAmodel for kortlægningsområdet. Herunder følger først en kort beskrivelse af opdateringen af den geologiske model, derefter en beskrivelse af selve modellen og endelig en vurdering af de geologiske forholds betydning for grundvandsdannelse, sårbarhed mv. 4.1 Opdatering af geologisk model Den geologiske NOVANA-model er opdateret for Sorø-Stenlille kortlægningsområde inklusive 1 km bufferzone. Modellen afleveres som et Mike GeoModel-projekt, der dækker kortlægningsområde og bufferzone. Det er Miljøcentrenes hensigt, at den opdaterede Sorø-Stenlille-model efterfølgende skal benyttes til at opdatere den samlede geologiske NOVANA-model. Ud over som Mike GeoModel-projekt afleveres den opdaterede Sorø-Stenlille-model også i form af et GeoScene 3D-projekt NOVANA-modellen Udgangspunktet for den opdaterede geologiske model for Sorø-Stenlille kortlægningsområde er den geologiske NOVANA-model for Sjælland. Denne model er opstillet af Miljøcentrene og GEUS ud fra en lang række eksisterende geologiske modeller, blandt andet de geologiske modeller for Tude Å, Tølløse og Ringsted, der hver for sig dækker hele eller dele af Sorø-Stenlille kortlægningsområde /18/. NOVANA-modellen er modtaget fra Miljøcenter Roskilde i form af et Mike GeoModel projekt med importerede digitaliseringspunkter og importerede gridfiler for lagene i den geologiske model. Lagene i modellen fremgår af figur 4.1. Ud over lagskemaet i figur 4.1 er der ikke modtaget dokumentation for den geologiske NOVANA-model. Som det fremgår af figur 4.1 indeholder den geologiske NOVANA-model fire kvartære sandlag med mellemliggende lerlag samt to prækvartære enheder: Kerteminde mergel og Kalk lagene, der dækker over Lellinge grønsandskalk, Danien kalk og Skrivekridt slået sammen til et lag. Alle lag er udarbejdet med gennemgående lag- 26/116 26/111

36 grænser. Da sandlagene og Kerteminde mergel ikke findes i alle områder, optræder de i nogle områder med en tykkelse på 0 meter. Lag nr Navn (jvf. NOVANA) Defineret ved (i MGM) Dig. punkter som definerer laget 1 Toplag Toppen af Topo_Novana sand 1 Grd_tSand 1 + pkt_tsand 1 2 Sand 1 Bunden af Sand 1 Grd_bSand 1 + pkt_bsand 1 3 Ler 1 Toppen af sand 2 Grd_tSand 2 + pkt_tsand 2 4 Sand 2 Bunden af sand 2 Grd_bSand 2 + pkt_bsand 2 5 Ler 2 Toppen af Sand 3 Grd_tSand 3 + pkt_tsand 3 6 Sand 3 Bunden af sand 3 Grd_bSand 3+ pkt_bsand 3 7 Ler 3 Toppen af sand 4 Grd_tSand 4 + pkt_tsand 4 8 Sand 4 Bunden af sand 4 Grd_bSand 4 + pkt_bsand 4 9 Ler 4 Top prækvartær Pkt_prekv_top 10 Kerteminde Bunden af Mergel palæocænt Pkt_bpl-tpk ler/toppen af kalklagene 11- Kalk lagene Toppen af Mangles 13 Danien kalk Grid lag afgrænsning (ligger i filen MikeGeo- Model_Rasters) sjnova-sand 1t sjnova-sand 1b sjnova-s2t sjnova-s2b sjnova-s3t sjnova-s3b sjnova-s3b sjnova-s4b sjnova-prekv sjnova-plpk Fiktiv bund dannet på baggrund af slettede tolkningspunkter Figur 4.1 Lagene i GEUS s og Miljøcentrenes geologiske NOVANA-model. 27/116 27/111

37 4.1.2 Fremgangsmåde ved opdateringen af den geologiske model Datagrundlaget for opdateringen af den geologiske model har været følgende: Boringsudtræk fra PC-Jupiter Boringer digitaliseret i denne opgaves blok 2 /4/ Geofysiske borehulslogs Geoelektriske sonderinger Digital højdemodel inkl. søbunde Geomorfologisk kort fra blok 1 /1/ Geologisk jordartskort Andre eksisterende geologiske kort Hydrogeologiske data indsamlet i blok 2 Geokemiske data indsamlet i blok 2 Data er blevet kvalitetssikret som beskrevet kort i denne rapports kapitel 2 og mere udførligt beskrevet i /4/. Kvalitetssikringen har blandt andet omfattet kontrol af terrænkote for alle boringer og kontrol af litologiske oplysninger for alle dybe boringer. Første led i den geologiske modellering er opstilling af en konceptuel geologisk model. Den konceptuelle geologiske model skal indeholde alle relevante geologiske lag i modelområdet. Modellen er lavet ud fra eksisterende geologiske modeller, særlig den geologiske NOVANA-model, tidligere undersøgelser samt en indledende gennemgang af samtlige boringer. De geologiske lag i den konceptuelle geologiske model danner grundlag for det videre tolkningsarbejde. Herefter er alle boringer i kortlægningsområdet med bufferzone tolket lag for lag og de digitaliserede laggrænser fra den geologiske NOVANA-model er blevet vurderet og om nødvendigt revideret. Dette sker ved at lave en række profilsnit i det geologiske tolkningsprogram, således at alle boringer er inkluderet i mindst et profil. Ved arbejdet med denne geologiske model er der lavet et systematisk net af nord-syd profiler og øst-vest profiler. Det systematiske profilnet er suppleret med en række boring til boring profiler (spaghettiprofiler) i området med mange boringer. Denne kombination af profillinier sikrer dels at alle boringer bliver tolket, dels at de overordnede linier i geologien træder frem under tolkningsarbejdet. Endelig sikrer brugen af et profilnet, hvor der først tolkes i øst-vest snit, dernæst i nord-syd snit og endelig kontrolleres i øst-vest snit, en rumlig konsistens i modellen, der således ikke kommer til at bestå af en række adskilte strimler. Ved tolkning af de forskellige geologiske lag er datapunkterne (boringerne og geoelektriske data, der er lagt ind i tolkningsprogrammet som pseudoboringer) opdelt i: hvor et givet lag træffes (laggrænser fastlagt) hvor laget ikke træffes (negativt punkt) 28/116 28/111

38 Her ud over er der også markeret boringer med flager af prækvartære bjergarter i den kvartære lagsøjle. De digitaliserede laggrænser mv. er herefter trukket ud af det geologiske tolkningsprogram, og der er udarbejdet udbredelseskort for de forskellige lag, og laggrænserne er kontureret ved en kombination af håndkonturering og maskinkonturering i programmer udviklet af Rambøll. Disse procedurer udføres ikke i Mike GeoModel, da tolkningsprogrammet faciliteter til konturering og til validering af de konturerede laggrænser ikke fungerer tilfredsstillende. Ved valideringen af de konturerede lag sikres det, at modellagene ikke krydser, at modellag ikke igger over terræn, osv. De konturerede laggrænser og udbredelsesfiler er nu genindlæst i det geologiske tolkningsprogram, hvorefter der er udført en eftertolkningsproces med tilretning af laggrænser ved hjælp af free-dig-punkter og tilretning af udbredelsesfiler. Herefter er arbejdet med den geologiske model fortsat til det afsluttende trin, hvor de digitaliserede laggrænser nu igen trækkes ud, kontureres, genindlæses og eftertolkes, indtil der ses en tilfredsstillende overensstemmelse mellem den geologiske model og de forskellige data. Sluttelig er der produceret profiler og forskellige temakort til illustration af den rumlige geologiske model, og modellen er indlæst i GeoScene 3D med henblik på udarbejdelse af en præsentationsmodel. 4.2 Geologisk forståelsesmodel Opstillingen af en geologisk forståelsesmodel er et vigtigt trin i udarbejdelsen af en tredimensional geologisk model, fordi den danner grundlag for det videre tolkningsarbejde. I Sorø-Stenlille kortlægningsområde har det været et naturligt ønske, at skelettet i den geologiske model så vidt muligt skulle svare til skelettet i den geologiske NOVANA-model. Det er derfor ved opstillingen af den geologiske forståelsesmodel undersøgt, om modellagene fra den geologiske NOVANA-model udgør et tilfredsstillende grundlag for den opdaterede Sorø-Stenlille-model. Konklusionen på denne vurdering er, at modellagene i NOVANA-modellen giver en tilstrækkelig dækning af de relevante lag i kortlægningsområdet. Til gengæld er det i samråd med Miljøcentrene konkluderet, at den tredimensionelle digitale model bør opstilles som en linsemodel som en naturlig konsekvens af, at de kavtære sandmagasiner ikke findes i hele kortlægningsområdet. En skitse, der illustrerer den geologiske forståelsesmodel ses i figur /116 29/111

39 Figur 4.2 Skitse af geologisk forståelsesmodel for Sorø-Stenlille kortlægningsområde. Kvartære sandmagasiner er vist med rødt, kvartære dæklag (akvitarder, - hovedsageligt moræneler) med brunt, Kerteminde mergel med mørkeblåt og Lellinge grønsandskalk med lyseblåt. I den geologiske forståelsesmodel er der identificeret et regionalt prækvartært kalkmagasin i Lellinge grønsandskalk samt lokale og semiregionale kvartære sandmagasiner. Kalkmagasinet har ingen indvindingsmæssig betydning, og magasinet har sandsynligvis en problematisk naturlig vandkemi med kraftig ionbytning og forhøjet kloridindhold. Af hensyn til opstillingen af en eventuel kommende strømningsmodel vurderes det imidlertid at være nødvendigt at inkludere dette magasin i den geologiske model. De beskyttende dæklag over magasinerne består af kvartære leraflejringer domineret af moræneler samt for kalkmagasinets vedkommende af prækvartær Kerteminde mergel. Herunder følger en beskrivelse af de forskellige bjergarter i den geologiske forståelsesmodel Prækvartære bjergarter Prækvartæroverfladen i kortlægningsområdet udgøres af Kerteminde mergel samt i mindre områder evt. af Lellinge grønsandskalk. Disse to enheder er underlejret af Danien kalk. Alle tre enheder er aflejret i havet i det Danske Bassin, der var begrænset mod sydvest af Ringkøbing-Fyn Højderyggen og mod nordøst af Den Fennoskandiske Randzone. Der er imidlertid ikke tale om en kontinuert aflejret succession, idet der optræder en markant erosionsflade mellem Danienkalk og Lellinge grønsandskalk /19/, /20/. Enhedernes tidsmæssige placering er vist i tabel 4.1. I det følgende beskrives Lellinge grønsandskalk og Kerteminde mergel. 30/116 30/111

40 Stratigrafisk enhed Etage Epoke Alder (mio. år) Kerteminde mergel Selandien Lellinge grønsandskalk Palæocæn Danienkalk Danien Tabel 4.1 Tidsmæssig placering af prækvartære stratigrafiske enheder. Lellinge grønsandskalk, der findes i hele kortlægningsområdet, består af kalksandede og merglede til lerede facies med varierende hærdnings-/cementeringsgrad /19/, /20/. Enheden er adskilt fra den underliggende Danien Kalk af en erosionsflade, og den repræsenterer genoptagen marin sedimentation efter en periode med erosion og eventuelt tørlægning af området. Vanddybden var relativt beskeden. Der hersker nogen uenighed om tykkelsen af Lellinge grønsandskalk i området. Ifølge /99/ er tykkelsen i Midtsjælland mellem 10 og 30 meter, men i de geologiske tolkninger, blandt andet /21/, /22/, ses større tykkelser. Forklaringen på dette tilsyneladende misforhold er dels, at datadækningen i området er ringe, dels at grænsen mellem Lellinge grønsandskalk og den overlejrende og lateralt tilgrænsende Kerteminde mergel kun vanskeligt lader sig bestemme litologisk i boringer /19/. Løsningen på dette problem er at anvende logstratigrafi, der entydigt kan skelne mellem de to enheder /23/. Tude Å modellen /21/, /22/ tolker, at Lellinge grønsandskalk er øverste prækvartære bjergart i mindre dele af Sorø-Stenlille kortlægningsområde, mens tolkningen for Ringsted Kortlægningsområde /23/ peger på, at dette ikke er tilfældet. På grund af problemerne med at adskille de to enheder i opboret materiale og det meget begrænsede datagrundlag med geofysiske borehulslogs, er det ikke muligt at give et entydigt svar på, om Kerteminde mergel er til stede i hele kortlægningsområdet. Grønsandskalken er ofte stærkt vandførende. Vandføringsevnen er knyttet til såvel poreporøsitet (primær porøsitet), som sprækkeporøsitet (sekundær porøsitet). Hærdnede lag af grønsandskalk er oftest meget porøs, mens merglede lag har en markant lavere porøsitet /24/. Kerteminde mergel er typisk en blød, siltet mergel, men inkluderer også kalkstenslignende og lerstenslignende facies, der kan forveksles med Lellinge grønsandskalk /20/. Aflejringsmiljøet var roligt, og havdybden var større end under aflejringen af Lellinge grønsandskalk. Enhedens hydrauliske egenskaber er som følge af den afvekslende litologi meget uensartede /19/. Det forventes dog, at Kerteminde mergel på grund af lagdelingen har en lav vertikal ledningsevne, og derfor virker begrænsende på grundvandsdannelsen til det underliggende kalkmagasin i områder, hvor enheden har en væsentlig tykkelse. 31/116 31/111

41 4.2.2 Kvartære aflejringer Danmark har gennem Kvartærtiden været ramt af et større antal nedisninger fordelt på mindst tre istider /25/. I nedenstående tabel 4.2 ses en oversigt over istider og mellemistider i Midt og Sen Pleistocæn, dvs. den mellemste og yngste del af Kvartærtiden. Holocæn (nutid) Weichsel (sidste istid) Istid, Danmark isdækket Eem (sidste mellemistid) Saale Istid, Danmark isdækket Holstein Elster Istid, Danmark isdækket Cromer-komplekset Tabel 4.2 Istider og mellemistider (interglacialer) i Midt og Sen Pleistocæn. I hver af Elster, Saale og Weichsel istiderne har Danmark været isoverskredet mindst tre gange med mellemliggende isfrie perioder, og i alle tre istider er der kommet isstrømme fra Norge, fra Mellemsverige og fra Østersøområdet /25/. Nedisningsforløbet kan illustreres med figur 4.3, der viser isbevægelsesmønstre og markante israndsstrøg for de sidste tre isstrømme i Weichsel. Det fremgår af figur 4.3, at isbevægelsesmønsteret i Vestsjælland under Bælthavfremstødet var særdeles kompliceret med flere islober, der under fremstød og genfremstød førte til dannelsen af en række markante randmorænestrøg og store smeltevandsdale og hedesletter, ikke mindst i det aktuelle kortlægningsområde. I forbindelse med isoverskridelserne har isen aflejret usorterede materialer, først og fremmest moræneler, og foran isen og i kontakt med isen er der afsat glaciofluviale (smeltevandsflod-) og glaciolakustrine (smeltevandssø-) aflejringer. De glaciofluviale aflejringer er sandede og grusede med de groveste kornstørrelser nærmest ved isen, mens de glaciolakustrine aflejringer dækker kornstørrelsesspektret fra ler til sand, afhængigt af søens størrelse, morfologi og relationer til isen. Større forekomster af glaciofluviale aflejringer forekommer i smeltevandsdale og smeltevandssletter eller hedesletter, mens glaciolakustrine aflejringer ofte ses i issøbakker eller kamebakker. Hvis der er tale om aflejringer, der senere er blevet isoverskredet én eller flere gange, er de landskabelige karakteristika imidlertid ofte udslettede, og aflejringerne kan blot erkendes som geologiske legemer. Ud over at aflejre moræneler og levere sediment til floder og søer har isen også en meget stor erosiv og deformerende kraft. Gletschererosion kan borterodere tykke sedimentpakker, og glacialtektonik kan føre til deformationer, der rækker mange titals meter ned i de ældre aflejringer. Glacialtektonik ses typisk som opskydning af flager og/eller foldning af lag og er ofte sammenknyttet med randmorænebakker og randmorænestrøg. Glacialtektonik forekommer imidlertid også i forbindelse med fremrykkende gletschere, uden at der er tale om randmorænestrøg, og i mange til- 32/116 32/111

42 fælde er morfologien i gamle randmorænestrøg, der senere er isoverskredet én eller flere gange, fuldstændig udslettet /26/. Figur 4.3 Isstrømme i Sen Weichsel /27/. Kortlægningsområdet gennemskæres af to af Sjællands mest markante subglaciale dræneringssystemer, der giver sig til kende ved systemer af tunneldale og åsbakker samt smeltevandsdale. Disse landskabselementer, der er dannet i forbindelse med afsmeltningen af Bælthavisen /28/, fremgår af det geomorfologiske kort, temakort /116 33/111

43 Konsekvensen af den brede vifte af glaciale aflejringsmiljøer og ikke mindst erosion og glacialtektonik er, at den kvartære lagpakke ofte er meget komplekst opbygget, og ud over de indlysende komplekse områder som f.eks. randmorænestrøg med stor intensitet af glacialtektonik, kan man risikere at træffe komplekst opbyggede zoner også i områder uden terrænmæssige indikationer. En anden konsekvens er, at mange sandlegemer er så beskedne i størrelse, at deres hydrologiske betydning er yderst begrænset. Langt hovedparten af de kvartære aflejringer i Danmark er afsat i forbindelse med istidernes isoverskridelser og -afsmeltninger. Der ses imidlertid også spredte aflejringer, afsat i mellemistider (interglaciale aflejringer) eller i isfrie perioder i istiderne (interstadiale aflejringer). Der er typisk tale om enten marine eller lakustrine aflejringer, der ofte røber deres interglaciale/interstadiale herkomst ved at være fosilførende. Der er beskrevet marine interglaciale/interstadiale aflejringer fra enkelte daglokaliteter samt en række boringer fordelt over en stor del af Vestsjælland /29/, /30/, /31/. Den marine lagserie består hovedsageligt af fedt ler, der i de øverste dele er sandholdigt. Lagene indeholder en marin makro- og mikrofauna, der er beskrevet som nordlig boreal til boreoarktisk. Forekomsten af marine interglaciale/interstadiale aflejringer antages at stamme fra en episode, hvor store dele af Vestsjælland var dækket af hav, men lagenes alder er usikker. De er tidligere blevet henført til Skærumhedeserien af Tidlig Weichsel alder /30/, /31/ men er senere blevet foreslået at være fra Sen Elster /29/. Begge dateringer bygger på korrelation med marine faunaer i aflejringer i andre dele af Danmark og er som sådan usikre. Der er ikke gjort forsøg på at digitalisere de marine kvartære aflejringer i den rumlige geologiske model, fordi datagrundlaget i form af boringer med beskrivelse af disse aflejringer er spinkelt, og fordi lagene, selv om de sandsynligvis oprindelig har været afsat i hele kortlægningsområdet, siden hen er blevet fragmenteret på grund af istektonik og erosion. Aflejringerne har imidlertid potentiel betydning for grundvandskemien på grund af deres ionbytningspotentiale. I /21/ er det tolket, at laget oprindeligt har ligget mellem Øvre Tude Å magasin og Nedre Tude Å magasin, der henholdsvis svarer til denne undersøgelses Sand 3 og Sand 4, men at istektoniske forstyrrelser eventuelt kan bevirke, at flager forekommer højere i lagpakken. Tykkelsen af de kvartære aflejringer i området varierer mellem ca. 40 m og mere end 100 m. Der er i den geologiske forståelsesmodel defineret fire kvartære sand- /grusmagasiner. Det øverste magasin, Sand 1, er terænnært og udgøres i mange tilfælde af genetiske enheder af for eksempel sand/grus aflejret af smeltevandsstrømme i et tunneldalsstrøg. De øvrige magasiner, Sand 2, Sand 3 og Sand 4, ligger dybere i den kvartære lagserie, uden kontakt til terræn og med vanskeligere tolkede relationer mellem geometri og genese. Dog kan det nederste kvartære magasin, Sand 4, tolkes som aflejret på et tidspunkt i den ældre del af Kvartærtiden, hvor der i et større dalstrøg i området fra Tystrup-Bavelse Sø, vest om Sorø og mellem Dianalund og Stenlille eksisterede 34/116 34/111

44 en flod, der aflejrede tykke sand- og gruslag i dalstrøget. Aflejringerne fra denne flod udgør et regionalt magasin, der er udbredt i de vestlige og centrale dele af Sorø- Stenlille Kortlægningsområde samt i meget store områder vest herfor. Ved tolkningen af de kvartære sandmagasiner er der i samråd med Miljøcentrene valgt en maksimum-sand-løsning. Det vil sige, at magasinlegemer er blevet tolket som sammenhængende, med mindre der er data, der modbeviser dette. Den rumlige geologiske model kan derfor i visse tilfælde overestimere sandforekomsterne. Ud over de ovenfor beskrevne og i figur 4.2 illustrerede enheder findes der i kortlægningsområdet også postglaciale lavbundsaflejringer, der er blevet afsat i lavtliggende fugtige eller våde områder efter sidste istid, mest i form af tørv men også i form af gytje og minerogene aflejringer Landskab Der foreligger en række nyere tolkninger af kortlægningsområdets geomorfologi /32/, /33/, /34/. Den mest detaljerede tolkning, udført af Ole Humlum /34/, er vist på temakort 4.1. Bortset fra detaljerne stemmer alle de tre geomorfologiske tolkninger godt overens i kortlægningsområdet. De viser de tidligere omtalte dræneringssystemer, der under Bælthavfremstødet i slutningen af sidste istid har ledt smeltevand fra store dele af Sjælland gennem tunneldale under isen og smeltevandsdale og smeltevandssletter foran isen. Der ses nordligt i kortlægningsområdet et øst-vest løbende randmorænestrøg, der markerer en israndposition under Bælthavisens afsmeltning. Området syd for randmorænestrøget var på daværende tidspunkt dækket af is og smeltevandet løb i store tunneler under isen og dannede tunneldale og åse. Samtidig lå området nord for randmorænestrøget (Åmosen) som en smeltevandsslette foran isranden. Ud over tunneldale og smeltevandsdale og sletter er kortlægningsområdet karakteriseret ved forekomsten af store kamebakker, der er opbygget af sand og grus afsat i lavninger i et dækket af dødis (gletscheris, der er holdt op med at bevæge sig) under isafsmeltningen. Området er således efter Sjællandske forhold i usædvanlig grad præget af landskabsformer, der er opbygget af sand og grus, hvilket også ses på de udbredte terrænnære sandmagasiner (Sand 1, temakort 4.13). 4.3 Rumlig geologisk model Ved hjælp af den ovenfor beskrevne fremgangsmåde er der fremstillet en tredimensionel digital geologisk model opbygget af de i den geologiske forståelsesmodel identificerede prækvartære bjergarter og kvartære enheder. Resultatet af den rumlige geologiske modellering er en række digitale flader og polygoner, der sæt for sæt definerer overgrænse, undergrænse og udbredelse af de forskellige geologiske enheder, der indgår i modellen. For at visualisere modellen præsenteres en række bilag med geologiske profiler, nøgleflader, udbredelsespolygoner med videre. Det drejer sig om: Ni geologiske profiler (temakort ; lokaliseringskort i temakort 4.2) 35/116 35/111

45 Kort over prækvartæroverfladens højdeforhold og bjergarter samt forkastninger i undergrunden (temakort 4.12) Kort over tykkelse af de fire kvartære sandmagasiner (temakort ) Kort over tykkelse af dæklag over Sand 2, Sand 3 og Sand 4 (temakort ) Kort over samlet tykkelse af reduceret ler over Sand 2, Sand 3 og Sand 4 (temakort ) Kort over tykkelse af ler mellem Sand 1 og Sand 2 (temakort 4.23) Kort over tykkelse af ler mellem Sand 2 og Sand 3 (temakort 4.24) Kort over istektoniske forstyrrelser (temakort 4.25) Søgebredden for boringer til de geologiske profiler i temakort er 400 meter Prækvartæret Prækvartæroverfladen falder generelt fra øst mod vest (temakort 4.12). En stor dal skærer sig fra nord ned gennem den vestlige del af kortlægningsområdet. Bunden af denne dal ligger omkring kote 70 meter. I den østlige del af kortlægningsområdet ligger prækvartæroverfladen højt (op til kote -10 meter) ved Frederiksberg og øst for Sorø og i området øst for Stenlille og nordøst herfor. Mellem de to højdedrag skærer en dal sig mod øst fra den dybe nord-sydløbende dal mod Gyrstinge. De forskellige strukturer i prækvartæroverfladen fremgår også af de geologiske profiler i temakort Placeringen af de geologiske profiler fremgår af temakort 4.2. Som det fremgår af temakort 4.12 er datagrundlaget for tolkningen af prækvartæroverfladen meget beskedent i størstedelen af kortlægningsområdet, hvorfor tolkningen da også må vurderes til at være meget usikker i store områder. Prækvartæroverfladen udgøres af Kerteminde mergel i hele kortlægningsområdet. Der er dog et strøg fra nord for Stenlille over Nyrup mod Store Merløse, hvor tykkelsen af Kerteminde mergel er under 10 meter i en række områder. Dette ses i det geologiske profil NS3 (temakort 4.5), profil VØ1 (temakort 4.7) og til dels i profil SV- NØ1 (temakort 4.11). Som tidligere nævnt lader grænsen mellem Lellinge grønsandskalk og Kerteminde mergel sig kun meget vanskeligt fastslå på baggrund af litologien alene, hvorimod resistivitetslogs giver en entydig identifikation af grænsen. Da der mangler resistivitetslogs i kortlægningsområdet, er grænsen mellem de to prækvartære bjergarter meget dårligt bestemt i den geologiske model. Følgelig er det også usikkert, om Kerteminde mergel findes i hele kortlægningsområdet, eller om Lellinge grønsandskalk eventuelt udgør prækvartæroverfladen i (nordlige) dele af området. I forhold til den geologisk NOVANA-model er prækvartæroverfladen kun justeret med hensyn til små detaljer. Grænsen mellem Kerteminde mergel og Lellinge grønsandskalk fremtræder i den geologiske NOVANA-model ganske kuperet i nogle områder. I den reviderede model er grænsen glattet noget ud, selv om der, som det fremgår af de geologiske profiler, stadig er en del topografi på grænsen. 36/116 36/111

46 4.3.2 Kvartæret Den samlede tykkelse af kvartære aflejringer i Sorø-Stenlille kortlægningsområde varierer mellem ca. 40 m og ca. 130 m. De mindste tykkelser ses mod øst og mod nord, mens de største tykkelser ses i de vestlige og sydlige dele af kortlægningsområdet. Der er som beskrevet under den geologiske forståelsesmodel fire regionale sandmagasiner/magasinhorisonter i kortlægningsområdet. Der er som tidligere nævnt valgt en maksimum-sand-løsning ved tolkningsarbejdet, hvorfor alle fire magasiner fremtræder som sammenhængende. Hvis datagrundlaget havde været bedre kan det ikke udelukkes, at magasinerne i nogle delområder i stedet havde fremtrådt som et antal lokale og semiregionale magasiner. Her følger en kort beskrivelse af de fire magasiner. Sand 1 er et terrænnært magasin og består både af store sammenhængende sandlegemer og små lokale sandforekomster. Magasinet knytter sig overordnet til landskabselementer, der er opbygget af sand og grus: Smeltevandsdale, tunneldale, kamebakker og åse. Magasinet ligger i store områder direkte i terræn og eller dækket af ler og/eller tørv af generelt få meters tykkelse. I enkelte mindre områder ses dog mere end 10 meters lerdække. Som det fremgår af temakort 4.13, findes de største mægtigheder af magasinet, op til ca. 30 meter, i et nord-syd-løbende strøg vest om Sorø, øst om Munke Bjergby og op mod Stenlille. Dette strøg indeholder de regionale råstofgraveområder (temakort 3.3), og det er fra Sand 1, at der graves sand og grus. Ud over boredata og et mindre antal geoelektriske sonderinger har det geologiske jordartskort og det geomorfologiske kort (temakort 4.1) været vigtige data til afgrænsning af Sand 1. Udbredelsen af Sand 1 magasinlegemerne er derfor i de fleste tilfælde godt underbyggede af data. Som følge af sammenhængen mellem magasinudbredelser og geomorfologiske landskabselementer og jordartskort er sand 1 i mindre grad end de tre øvrige sandmagasiner tolket med en maksimum-sand-løsning. Boringsdækningen er i det ovennævnte nord-syd-løbende strøg generelt god. Uden for dette strøg er boringsdækningen i mange områder dårligere. Magasinovergrænserne er i store områder bestemt af terræn og som sådan præcist bestemt. Magasinundergrænserne er bestemt af boredata, og præcisionen afhænger af datadækningen. I nogle områder er der meget få eller ingen boringer, således at magasinundergrænserne her er meget usikkert bestemt. Sand 2 ligger dybere end sand 1 og korrelerer ikke med det nuværende terræn. Udbredelse og over- og undergrænse er derfor tolket udelukkende på grundlag af boringer og enkelte sonderinger. Boringsgrundlaget fremgår blandt andet af temakort Der er mindre områder med en god boringsdækning og store områder med spredte boringer. Usikkerheden på tolkningerne er varierende som følge af det varierende datagrundlag. Sammenlignet med Sand 1 er tolkningerne mere usikre på grund af manglende korrelation med landskab og jordartskort og på grund af, at færre boringer når Sand 2 end Sand 1. 37/116 37/111

47 Udbredelsen af Sand 2 er tolket med en udpræget maksimum-sand-løsning, hvor der er tolket et sammenhængende magasin i hele kortlægningsområdet, med små huller i magasinudbredelsen omkring boringer, hvor Sand 2 mangler. Denne tolkning repræsenterer i nogle områder en betydelig udvidelse af Sand 2 s udbredelse i forhold til den geologiske NOVANA-model. Baggrunden er et ønske fra Miljøcentrene om at have et worst-case scenarie med hensyn til sårbarhed som grundlag for planlægningen af den videre kortlægningsindsats i området. Blandt andet som følge af den udvidede udbredelse er der en række områder, hvor magasinet er under 5 meter tykt (temakort 4.14) og også områder, hvor magasinet er meget tyndt. De største tykkelser af Sand 2, op til ca. 30 meter, ses i kortlægningsområdets centrale og østlige dele samt omkring Stenlille og Nyrup. Magasinet kan som sagt ikke korreleres til det nuværende terræn. Magasinets overgrænse ligger mellem ca. 10 meter og godt 40 meter under terræn. Mest terrænnært ligger magasinet omkring Munke Bjergby og syd for Nyrup (temakort 4.17). Sand 2 er i en række områder i direkte hydraulisk kontakt med Sand 1 eller kun adskilt fra Sand 1 af få meter ler. De største af disse områder ligger vest og syd for Frederiksberg, omkring Munke Bjergby og vestligst i Stenlille (temakort 4.23). Uden for områderne med direkte hydraulisk kontakt til Sand 1 er der vekslende lertykkelser, op til ca. 25 meter, mellem de to magasiner. Mellem sand 2 og det underliggende Sand 3 ses også vekslende lertykkelser (temakort 4.24). Områder med direkte hydraulisk kontakt eller kun tynd leradskillelse mellem de to magasiner ses blandt andet omkring Sorø og sydøst for Munke Bjergby. Sand 3 er lige som Sand 2 uden genetisk sammenhæng med det nuværende terræn, og magasinet er lige som Sand 2 tolket på basis af boredata. De ovenstående overvejelser for Sand 2 angående tolkningernes pålidelighed og valg af maksimumsand-løsning for magasinudbredelsen gælder også for Sand 3. Blot er usikkerheden på Sand 3 generelt større end usikkerheden på Sand 2, fordi der er færre boringer, der når Sand 3 end Sand 2. Til gengæld fremtræder Sand 3 som et mere konsistent magasin end Sand 2. En konsekvens af dette er, at der er væsentligt mindre områder, hvor Sand 3 er meget tyndt, end områder hvor Sand 2 er meget tyndt. Der er dog en række områder, især i de vestlige og nordlige dele af kortlægningsområdet, hvor Sand 3 er tolket med en tykkelse på under 5 meter (temakort 4.15). Den største registrerede tykkelse af Sand 3 er ca. 35 m i Sorø. Sand 3 s overgrænse ligger mellem ca. 25 meter og mere end 60 meter under terræn (temakort 4.18). Som overfor nævnt er Sand 2 og Sand 3 i direkte hydraulisk kontakt eller kun adskilt af få meter ler i en række områder, blandt andet omkring Sorø og sydøst for Munke Bjergby (temakort 4.24). Der er også tolket en række områder med direkte hydraulisk kontakt mellem Sand 3 og Sand 4. Med tanke på usikkerheden på tolkningen af Sand 4 (se nedenstående), er afgrænsningen af disse områder dog meget usikker, og de er ikke illustreret på et temakort. 38/116 38/111

48 Sand 4 er tolket på basis af meget få boringer (temakort 4.16). Som følge heraf er tolkningen af lagets udbredelse og vertikale afgrænsninger meget usikker. I forhold til den geologiske NOVANA-model er der kun foretaget mindre ændringer. Sand 4 fremtræder længst mod vest med betydelige tykkelser og kiler ud eller afsnøres mod øst (temakort 4.16). Laget ligger meget dybt, mellem ca. 50 og ca. 100 meter under terræn (temakort 4.19) Istektoniske forstyrrelser Istektoniske forstyrrelser bryder den regulære geologiske lagfølge og giver derfor risiko for lækage af forurening til ellers godt beskyttede magasiner. Istektoniske forstyrrelser kan forekomme overalt i landskabet, men da der er en forøget sandsynlighed for forstyrrelser i randmorænestrøg, repræsenterer randmorænestrøgene fra temakort 4.1 risikoområder med hensyn til forekomst af istektoniske forstyrrelser. Disse indikationer ses afbildet i temakort 4.25 sammen med de indikationer, der er registreret under arbejdet med den rumlige geologiske model. Det drejer sig om boringer, hvor der i den kvartære lagserie optræder flager af prækvartære bjergarter og om områder med stor geologisk heterogenitet i form af store forskelle i lagfølgen mellem nærtliggende boringer. Boringer med prækvartærflager i den kvartære lagserie vurderes at være pålidelige indikatorer på glacialtektoniske forstyrrelser. Ud fra én boring med prækvartærflager er det imidlertid ikke muligt at vurdere, om der er tale om et område med hyppige forstyrrelser eller et område med enkelte forstyrrelser. Gode indikatorer på områder med hyppige forstyrrelser er forekomst af flere flageboringer i systematisk sammenhængende strøg eller sammenfald mellem flageboringer og andre indikationer på glacialtektoniske forstyrrelser. Af temakort 4.25 fremgår det, at der kun er få boringer med prækvartærflager i den kvartære lagpakke, og at kun en af disse boringer ligger inden for et randmorænestrøg. Det er derfor kun det nordlige randmorænestrøg fra Stenlille til Store Merløse, der er tolket som et potentielt forstyrret strøg. Områder med stor geologisk heterogenitet er en mindre sikker indikation på istektoniske forstyrrelser. Heterogeniteten kan ud over istektoniske forstyrrelser også være et resultat af de aflejrende processer og/eller af erosion. Man skal desuden være opmærksom på, at denne mulige indikation på istektoniske forstyrrelser kun bliver identificeret i områder med relativt mange boringer. Der er i Sorø-Stenlille kortlægningsområde konstateret to områder med forhøjet geologisk heterogenitet. Det ene ligger ved Munke Bjergby, og det andet omfatter dele af kildepladserne til Frederiksberg Vandværk og Sorø Kommunale Vandværk. 4.4 Geologiens betydning for grundvandsdannelse, sårbarhed m.v. Ved behandlingen af geologiens betydning for grundvandsdannelse, sårbarhed, mv. er der fokuseret på de to magasiner, hvorfra de almene vandværker indvinder, nemlig Sand 2 og Sand 3. Der gives dog også en vurdering af Sand 4. Sand 1 har i stør- 39/116 39/111

49 stedelen af sit udbredelsesområde ingen eller kun tynde dæklag og fremtræder derfor meget sårbart geologisk set. Vurderet alene ud fra de geologiske forhold er der umiddelbart to parametre, der har indflydelse på grundvandsdannelsen til magasinerne og på eventuel transport af forureningskomponenter til magasinerne: Tykkelsen og karakteren af de lerede dæklag samt forekomsten af istektoniske forstyrrelser, der kan ødelægge dæklagenes vandbremsende effekt. I temakort 4.20 ses et kort over den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 2, i temakort 4.21 ses et kort over den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 3 og i temakort 2.22 ses et kort over den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 4. Indikationer på områder med forventet hyppige istektoniske forstyrrelser ses i bilag Som det fremgår af foregående afsnit, tegner der sig ikke noget tydeligt mønster af områder med hyppige istektoniske forstyrrelser bortset fra et mellem Stenlille og Store Merløse og eventuelt to områder omkring Munke Bjergby og Sorø-Frederiksberg. På grund af den relativt beskedne datadækning i mange områder kan der være uidentificerede strøg med hyppige istektoniske forstyrrelser i kortlægningsområdet. Sand 2 Den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 2 er fundet ved at trække den del af lerdækket, der ligger over redoxgrænsen, fra den samlede tykkelse af ler over Sand 2. Den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 2 er summen af reduceret ler over Sand 1 (findes kun i meget små områder) og reduceret ler mellem Sand 1 og Sand 2, alternativt tykkelsen af reduceret ler over Sand 2 i områder, hvor Sand 1 ikke findes. Der optræder en række større områder med under 15 meter reduceret ler over Sand 2 og også en række områder med under 5 meter reduceret ler. De største områder med helt tyndt lerdække ses syd og vest for Frederiksberg, omkring Munke Bjergby og sydvest for Stenlille (temakort 4.20). Lerlagenes beskyttende effekt for grundvandsmagasinet afhænger af lerens hydrauliske egenskaber. I moræneler er de hydrauliske egenskaber meget afhængige af eventuel forekomst af sprækker /35/. Sprækkernes tæthed, deres hydrauliske aktivitet og dybden, hvortil de når, bestemmer morænelerens hydrauliske egenskaber. Sprækkeparametrene er tilsyneladende i høj grad styret af de hydrauliske egenskaber i den enhed, der underlejrer moræneleren. En stærkt vandførende enhed under en ikke for tyk moræneler kan føre til dannelse af dybe sprækker /35/. Studier af sprækker i moræneler i Haslev viser hydraulisk aktive sprækker til en dybde af mindst 8 meter under terræn /36/, /37/. Den geologiske setting i Haslev stemmer godt overens med en meter tyk moræneler underlejret af et godt vandførende sand-/grusmagasin. Som det fremgår af temakort 4.20 og transmissivitetskortet i temakort 5.11 er denne situation til stede i de ovenfor omtalte områder med tynde reducerede lerlag omkring Munke Bjergby og ved Stenlille og i nogen grad også i de øvrige områder med tynde reducerede lerlag over Sand 2. Der kan derfor forventes sprækker til stor dybde mange steder i disse områder. Det konkluderes, at der i dis- 40/116 40/111

50 se områder kan forventes udpræget sprækkekanaliseret vand- og stoftransport i områder med under 10 meters lerdække og eventuelt også i områder med morænelerstykkelser omkring meter. I områder med tykkere lerlag over den vandførende enhed forventes vandførende sprækker udviklet til noget mindre dybde, typisk 4-5 meter, og i områder med meget tætte lag under moræneleren ses i nogle tilfælde sprækkeudvikling til endnu mindre dybder /35/. Den førstnævnte situation er i kortlægningsområdet repræsenteret af områderne med store samlede lertykkelser over Sand 2. Sprækketransport kan i disse områder forekomme øverst i de lerede dæklag, men vil næppe have større betydning for strømningen til det Sand 2. Situationen med særligt tætte dæklag over Sand 2 forventes ikke umiddelbart inden for kortlægningsområdet. Sand 3 Den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 3 er fundet på samme måde som den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 2. Sammenlignet med Sand 2 fremtræder Sand 3 væsentligt mindre sårbart geologisk set. Dr findes kun ganske små områder med under 15 meter reduceret ler over Sand 3, og der findes omvendt ganske store områder med mere end 30 meter reduceret ler over Sand 3 (temakort 4.21). Områderne med under 15 meter reduceret ler er beliggende vest for Frederiksberg, sydøst for Munke Bjergby og ved kortlægningsområdets østlige grænse mellem Sorø og Gyrstinge. Da Sand 3 ligger noget dybere under terræn end Sand 2, må der generelt forventes mindre veludviklede hydraulisk aktive sprækker over Sand 3 end over Sand 2 og dermed også en mindre betydning af sprækketransport. Istektoniske forstyrrelser og andre inhomogeniteter i dæklagene kan ligesom for Sand 2 betinge en geologisk sårbarhed for Sand 3. Sand 4 Sand 4 fremtræder geologisk set velbeskyttet med tykke dæklag af reduceret ler (temakort 4.22). Der er dog enkelte mindre områder med ned til ca. 20 m reduceret ler over Sand 4. Betydningen af sprækketransport til Sand 4 vurderes på grund af magasinets dybe beliggenhed som lille. Istektoniske forstyrrelser og andre inhomogeniteter i dæklagene kan også betinge en geologisk sårbarhed for Sand 4, men risikoen for regulære kortslutninger fra terræn vurderes at være små på grund af magasinets dybe beliggenhed. 4.5 Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed Sikkerheden i tolkningerne af geologiens betydning for grundvandsdannelse mv. er bestemt af sikkerheden i tolkningerne af de forskellige elementer i den geologiske model, der påvirker grundvandets strømning. Disse tolkninger er allerede blevet diskuteret, men vil blive opsummeret her. 41/116 41/111

51 Usikkerhederne på tolkningerne af de forskellige laggrænser stiger med dybden på grund af faldende datagrundlag. Usikkerheden varierer imidlertid også lateralt inden for det enkelte lag pga. vekslende datadækning. Sandmagasinernes udbredelser er tolket med maksimum-sand-løsninger. Der kan derfor være områder, hvor sandmagasinerne er tolket i den geologiske model, men hvor de ikke forekommer i virkeligheden. Tykkelserne af sandmagasinerne er søgt tolket realistisk. Med tanke på det i nogle områder spinkle datagrundlag kan der derfor både forekomme områder, hvor magasintykkelserne er overestimerede, og områder, hvor de er underestimerede. Større sikkerhed på kan kun opnås ved supplerende geologisk/geofysisk dataindsamling. Med hensyn til tykkelsen af reducerede lerlag over sandmagasinerne repræsenterer usikkerheden på bestemmelsen af redoxgrænsen i leren en yderligere usikkerhed. 42/116 42/111

52 5. Hydrologi og hydrogeologi Beskrivelsen af de hydrogeologiske og hydrologiske forhold omfatter vurdering af det primære magasins hydrauliske forhold, grundvandets strømningsmønster, kvantificering af de væsentligste elementer i det hydrologiske kredsløb samt kortlægning af vandløb og vandløbsoplande. Disse størrelser er af flere grunde af central betydning for vurdering af grundvandsressourcens sårbarhed. En vurdering af, om påvirkning af jordoverfladen med et forurenende stof resulterer i en belastning af grundvandsressourcen, og om denne belastning eventuelt påvirker råvandskvaliteten i en vandindvindingsboring negativt, kræver en god forståelse af hydrogeologien og hydrologien i området. I figur 5.1 ses en principskitse af grundvandets strømning i Sorø-Stenlille Kortlægningsområde baseret på den geologiske principskitse fra figur 4.2. Som det fremgår af figuren, er grundvandets strømning meget kompliceret på grund af de mange grundvandsmagasiner og på grund af store forskelle i grundvandsdannelse. Der er markeret tre tænkte indvindingsboringer, der indvinder fra Sand 2 eller Sand 3. Som det fremgår af figuren er vandets strømningsveje mangeartede mellem terræn og indvindingsboringerne. Figur 5 Principskitse over grundvandets strømning. I højdedrag sker den største grundvandsdannelse, mens der i dale kan være opadrettet strømning. I grundvandsmagasinerne strømmer vandet fra områder med højt tryk (potentiale) mod områder med lavere tryk. B1, B2 og B3 er tre tænkte vandforsyningsboringer filtersat i henholdsvis Sand 2, Sand 3 og Sand 3. Bemærk de komplicerede strømningsveje fra terræn til de tre boringer. 43/116 43/111

53 5.1 Nedbør og grundvandsdannelse For det tidligere Vestsjællands Amt er der i 2004 på basis af data fra udarbejdet en infiltrationsdatabase med en regional beskrivelse af infiltrationen til grundvandszonen. Fra denne beskrivelse er nedbørens fordeling vist på temakort 5.1. Af dette temakort ses, at nedbøren varierer mellem mm/år inden for kortlægningsområdet. Den største nedbør forventes i området mellem Sorø Sø og Tuel Sø. Pga. problemer med anvendelsen af den ovenfor beskrevne infiltrationsdatabase, og ikke mindst da den geologiske opbygning og hermed den hydrogeologiske kompleksitet i området er større, end hvad der er normalt for Sjællandske forhold, er det valgt at benytte resultater fra den Tude Å modellen, hvor der for perioden er er kørt en dynamisk strømningsmodel, til at beskrive infiltrationen og grundvandsdannelsen for området /50/. Idet grundvandsmodellen dels er baseret på en geologisk model, som overvejende svarer til den, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende projekt, og dels da modellens afgrænsning er sammenfaldende med de forventede grundvandskel i området, synes de udtrukne resultater at være det bedste bud på fordelingen af nedsivningen fra rodzonen og grundvandsdannelsen. På temakort 5.4 og 5.5 er vist henholdsvis nedsivningen fra rodzonen og grundvandsdannelsen. Det ses af temakort 5.4, at nedsivningen fra rodszonen varierer betydeligt indenfor kortlægningsområdet, og det gælder, at den laveste nedsivning findes i områderne omkring vandløbene, mens den højeste nedsivning findes i de højere liggende områder længst væk fra vandløbene. Af data ses, at middelnedsivning fra rodszonen i perioden varierer mellem 0 og 320 mm/år. Temakort 5.5 viser den årlige middel grundvandsdannelse i perioden , og det ses, at der omkring vandløbene og ved søerne er en negativ grundvandsdannelse. I den øvrige del af kortlægningsområdet ligger grundvandsdannelsen på 0-50 mm/år, lokalt omkring Munke Bjergby dog over 100 mm/år. På dette temakort er endvidere vist gradientforholdene mellem det øvre frie vandspejl og sandmagasinet S2. Med hensyn til beskrivelse af beregningen af gradienten henvises til afsnit 5.5. Sammenholdes resultatet af disse beregninger med grundvandsdannelsen ses, at der er en god overensstemmelse, idet der overordnet er sammenfald mellem de områder, der har de største gradienter, og de områder hvor grundvandsdannelsen er størst. Tilsvarende er der god overensstemmelse mellem de områder, der har lille eller negativ grundvandsdannelse, og områderne med de mindste gradienter eller negative gradienter. 5.2 Vandløb og vandudveksling mellem vandløb og grundvand Kortlægningsområdet indeholder et regionalt topografisk højdeområde, og vandløbene Ringsted Å, Åmose Å, Tude Å, Suså og Tuel Å har alle deres udspring indenfor kortlægningsområdet. På temakort 5.2 er digitale data modtaget fra MCR over vand- 44/116 44/111

54 løbssystemerne, deloplande og samlede vandløbsoplande vist. På temakortet er endvidere vist de målestationer, der er i området. Da alle vandløbene har deres udspring indenfor kortlægningsområdet, er det nærliggende at forvente, at der overvejende sker grundvandstilstrømning til disse. Der er i litteraturen kun afrapporteret én synkronmåling. Denne er udført med henblik på at belyse strømningsforholdende i Tude Å. Resultatet af denne synkronmåling er vist på temakort 5.3. Af dette temakort ses, at der for de centrale dele af Tude Å sker en grundvandstilstrømning på mere end 0,5 l/s/km 2. Der er større dele af vandløbene, der er karakteriseret med vandløbsafstrømning på ± 0,5 l/s/km 2. Disse områder er typisk kendetegnet ved mange søer og er beliggende i områder med meget permeabel overjord, hvorfor vandspejlet i vandløbene her må forventes at svare til potentialet i det øvre sandlag, Sand Potentialeforhold Der er i den geologiske model defineret fire kvartære sandlag: Sand 1, Sand 2, Sand 3 og Sand 4. Sand 1 er et terrænnært magasin, som i forhold til hvad, der er normalt på Sjælland, har stor udbredelse. Laget dækker store dele af kortlægningsområdet og er altovervejende i hydraulisk kontakt med alle de søer og vandløb der er i området. Vandindvindingen i området er primært relateret til sandmagasinerne Sand 2 og Sand 3, hvilke lokalt påvirker potentialeforholdene i magasinerne. Oplysningerne om det nedre sandlag Sand 4 er få. Med udgangspunkt i den geologiske model er alle boringer, der er prøvepumpet og/eller pejlet blevet gennemgået for at fastlægge, hvilket magasin, der er prøvepumpet eller pejlet i. Herudover har den geologiske model været anvendt til at fastlægge, om der er områder i Sand 1, Sand 2 og Sand 3, der er i hydraulisk kontakt med hinanden Øvre frie vandspejl Som nævnt ovenfor er Sand 1 i direkte kontakt med de søer og vandløb, der findes i området. På temakort 5.6 er potentialet i sandlaget forsøgt belyst ved magasinets udbredelse, som svarer til de sandede landskabselementer der er vist på temakort 4.1. Oplysningerne om potentialeforholdene er sparsomme. Der er dog i forbindelse med synkronmåling i 1993 pejlet en række sekundære boringer, som forventes at beskrive potentialet i det øvre kvartær. Idet søer og vandløb er i direkte hydraulisk forbindelse med Sand 1, er vandspejlet i søerne og terrænet i de lavtliggende områder omkring vandløbene retningsgivende for potentialeforholdene i det øvre magasin Sand 1. På temakort 5.6 er søernes vandspejlskote anført sammen med udvalgte terrænkoter. Generelt gælder at strømningen i magasinet vil forløbe mod vandløb og søer Potentiale i Sand 2 Med udgangspunkt i den geologiske model og ved inddragelse af filtersætning for alle de boringer, hvorfra der indvindes, hvor der er udtaget vandprøver, og hvor der er pejlet, er der foretaget en opdeling på magasinerne Sand 1, Sand 2, Sand 3 og Sand 4. For enkelte boringer virker filtersætningen som en kortslutning mellem to 45/116 45/111

55 magasiner, og pejledata fra disse forventes at være styret af det mest vandførende magasin. På baggrund af denne opdeling er der optegnet et potentialekort for magasin Sand 2. Dette potentialekort er vist på temakort 5.7. Ved optegningen er data fra synkronpejlerunderne udført i 1993 og 2000 tillagt størst vægt, idet disse data udover at være synkrone forventes at være foretaget på indmålte boringer. I områder, hvor der ikke har været synkrone data, har det været nødvendigt at inddrage det øvrige pejlemateriale. Ved optegningen af potentialet er det lagt vægt på, at potentialelinierne forløber vinkelret på magasinets afgrænsning. Endvidere er det tilstræbt ikke at have store potentialegradienter mellem Sand 2 og Sand 3, hvor der er hydraulisk kontakt mellem magasinerne. Idet der ikke forventes at være ler mellem Tuel Sø og Sand 2, er søvandspejlet på kote 32,1 anvendt som styrende for potentialebilledet lokalt omkring søen. Tilsvarende forventes Gyrstinge Sø med vandspejl i kote 24,3 at afdræne den nordøstlige del af kortlægningsområdet, hvilket stemmer overens med pejlegrundlaget i området. Der er på baggrund af det optegnede potentialebillede optegnet udvalgte grundvandskel, som overvejende er sammenfaldene for de to magasiner Sand 2 og Sand 3. I området ved Sorø og Frederiksberg vandforsyninger ligger grundvandskellene dog forskelligt på grund af vandindvindingen og afdræningen af Sand 2 til Tuel Sø. I dette område findes endvidere de største gradienter mellem de to magasiner. På temakortet er vist datagrundlaget, og dermed hvor de optegnede potentialelinier forventes at være mest sikre med hensyn til det optegnede niveau. I området sydøst for Sorø Sø er der et område med højtliggende potentiale. Under antagelsen af at magasinet har den udstrækning, der er defineret i den geologiske model, er pejlegrundlaget godt og kurveforløbet sikkert. Om der er tale om et sammenhængende magasin kan ikke afgøres på det nuværende datagrundlag. Skulle det vise sig at magasinet har en anden opbygning vil det selvklart have en betydning for det optegnede potentiale og grundvandskellet i området syd og sydøst for Sorø Sø. Grundvandskellene i øvrigt forventes at være rimeligt godt bestemt Potentiale i Sand 3 Der er på baggrund af det på magasinerne opdelte pejlemateriale optegnet et potentialekort for magasin Sand 3. Dette potentialekort er vist på temakort 5.8. Som for Sand 2 er data fra synkronpejlerunderne udført i 1993 og 2000 tillagt størst vægt. I områder, hvor der ikke har været synkrone data, har det været nødvendigt at inddrage øvrigt pejlemateriale. Ved optegningen af potentialet er der lagt vægt på, at potentialelinierne forløber vinkelret på magasinets afgrænsning. Endvidere er det tiltræbt, at der ikke optræder store potentialegradienter mellem Sand 2 og Sand 3 i områder, hvor der er hydraulisk kontakt mellem magasinerne. Der er på baggrund af det optegnede potentialebillede optegnet udvalgte grundvandskel, som overvejende er sammenfaldene for de to magasiner Sand 2 og Sand 3. Som ovenfor nævnt ligger grundvandskellene i området ved Sorø og Frederiksberg vandforsyninger dog forskelligt på grund af vandindvindingen og afdræningen af Sand 2 til Tuel Sø. 46/116 46/111

56 På temakortet er vist datagrundlaget, og dermed hvor de optegnede potentialelinier forventes at være mest sikre med hensyn til det optegnede niveau. Grundvandskellene i øvrigt forventes at være rimeligt godt bestemt. 5.4 Magasinforhold I det øvre grundvandsmagasin Sand 1 er magasinforholdende generelt frie. I magasinerne Sand 2, Sand 3 og Sand 4 er magasinforholdene generelt spændte. På temakort 5.9 er magasinforholdene for Sand 2 vist. På baggrund af den geologiske model og det optegnede potentiale kort for Sand 2 er der fastlagt enkelte områder, hvor grundvandsmagasinet må forventes at være et frit magasin, og områder hvor magasinet er ægte artesisk med potentiale over terræn. Områder med frie magasinforhold findes, hvor der er direkte kontakt til Sand 1, og hvor potentialet i Sand 2 er lavere end lagets øvre afgrænsning. Områder med ægte artesiske forhold findes ved Tuelsø og Gyrstinge Sø samt langs vandløbene i området. 5.5 Gradientforhold For at belyse, hvor den største grundvandsdannelse må forventes at forekomme, er der udarbejdet et temakort 5.10 over de vertikale gradientforhold mellem det øvre frie vandspejl og Sand 2. Kortet er baseret på fastlæggelse af dels en potentialegradient Δh og dels en mægtighed Δy, jf. figur 5.2. Størrelsen af Δh er skønnet ud fra det optegnede potentialekort for Sand 2 samt en antagelse om, at det øverste frie vandspejl kan beskrives ved koten for redoxgrænsen. Mht. til koten for redoxgrænsen er denne fastlagt ud fra terræn fratrukket dybden til redoxgrænsen. Med hensyn til kortlægning af dybden til redoxgrænsen henvises til kapitel 6 og temakort 6.1. Koten for redoxgrænsen og hermed koten for det øvre frie vandspejl er i områder, hvor dybden til redoxgrænsen er større end 7 m, eller hvor det øvre sandlag Sand 1 har haft et dæklag af ler på over 5 m, beregnet på basis af koten for redoxgrænsen fra de tilstødende områder. Afstanden Δy er fastlagt som afstanden fra det øverste frie vandspejl og ned til toppen af Sand 2. Det beregnede gradientforhold er herefter fastlagt som forholdet mellem Δh og Δy. 47/116 47/111

57 Δh = kote for øverste frie vandspejl - grundvandspotentiale i primært magasin Sand 2 Δy = kote for øverste frie vandspejl - kote for top af primært magasin Figur 5.2 Definition af Δh og Δy. Af temakort 5.10 ses, at der er store områder, hvor der er opadrettet gradient og hermed igen grundvandsdannelse. Disse områder findes omkring vandløbene og søerne. I områderne længst væk fra søerne og vandløbene er den nedadrettede gradient størst, og det er her de største grundvandsdannelser må forventes at forekomme. På temakort 5.5 er der vist udvalgte områder fra temakort 5.10 svarende til, hvor der forventes at være stor grundvandsdannelse, og hvor der forventes at være lavest og/eller ingen grundvandsdannelse. 5.6 Transmissivitet Der er på temakort 5.11 og 5.12 vist de overordnede transmissivitetsforhold for de to sandmagasiner Sand 2 og Sand 3. Transmissisivitetsforholdene er illustreret ved et udklip fra et eksisterende transmissivitetskort /51/. Det skal bemærkes, at dette kort ikke skelner mellem de forskellige kvartære sandmagasiner i området. På temakortene er de to sandmagasiners udbredelse vist sammen med de prøvepumpninger, der er foretaget i området. Der er alt overvejende udført pumpeforsøg i et strøg fra Frederiksberg vandforsyning i syd til Dianalund mod nord. For resten af kortlægningsområdet er der ikke registret nogen troværdige prøvepumpninger. I Tude å modellen /50/ er den horisontale ledningsevne for Sand 2 og Sand 3 kalibreret. Resultaterne af kalibreringen er gengivet i tabel 5.1. Sammenholdes den kalibrerede ledningsevne og sandlagenes tykkelse ses, at der er en rimelig overensstemmelse mellem de ved pumpeforsøg bestemte transmissiviteter for Sand 2 og de transmissiviteter, der kan beregnes på basis af tykkelse og ledningsevne. For Sand 3 er de ved pumpeforsøgene fastlagt transmissiviteter noget 48/116 48/111

58 højere, end man ville forvente på baggrund af tykkelse og ledningsevne, hvilket indikerer, at ledningsevnen lokalt er i den høje ende af konfidensintervallet jf. Tabel 5.1, og en ledningsevne på 2 e -4 m/s synes at repræsentere magasinet lokalt i området mellem Sorø Sø og Tuel Sø. Det kan dog ikke udelukkes at hydraulisk kontakt mellem Sand 2 og Sand 3 kan have påvirket pumpeforsøgene, således at transmissiviteten er blevet tolket for højt og måske kun skulle have været det halve. Formation Kalibreret hydrauliskledningsevne Nedre konfidensgrænse Sand 2 2e -4 5e -5 8e -4 Sand 3 4e -5 5e -6 3e -4 Tabel 5.1 Kalibreringsdata fra Tude Å modellen /50/ Øvre konfidensgrænse Når resultaterne af pumpeforsøgene sammenstilles med transmissivitetskortet fra /51/ ses generelt en god overenstemmelse, til trods for at alle pumpeforsøgene er udført efter, at kortet fra /51/ er udarbejdet. 5.7 Foreløbig vandbalance Formålet med opstilling af en vandbalance i den indledende fase af arbejdet med Sorø-Stenlille kortlægningsområde er dels at skabe grundlag for en vurdering af størrelsen af elementerne i vandets kredsløb, herunder ikke mindst grundvandsdannelsen, og dels på et tidligt tidspunkt at identificere de elementer, der er mest usikkert bestemt. Idet det er vurderet, at vandbalancen er kraftigt domineret af vandløbsafstrømning, for hvilken der ikke har været data tilgængelige, er det besluttet at basere vandbalancebetragtningerne på modelresultater fra Tude å modellen /50/. Resultaterne vurderes at være pålidelige da modellen er en fuldt integreret grundvandsmodel, som dynamisk beskriver nedbør, fordampning, dræn og vandløbsafstrømning mv. for tidsperioden At modelresultaterne er gældende for den del af kortlægningsområdet, der er indeholdt i grundvandsmodellen, må forventes, da den geologiske opbygning i Tude å modellen stemmer godt overens med den geologiske model, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende projekt. Endvidere gælder, at modellens afgrænsning er sammenfaldende med de grundvandskel og topografiske oplande, der er i området. Modellen dækker dog ikke den østligste del af kortlægningsområdet, men resultaterne forventes også at være retningsgivende for dette område. På basis af modelresultater fra Tude å modellen er der udarbejdet temakortene 5.4 og 5.5 for dels nedsivningen og dels grundvandsdannelsen. Med hensyn til beskrivelse af disse henvises til afsnit 5.1. På figur 5.3 er den beregnede vandbalance for den del at kortlægningsområdet, der er indeholdt i Tude å modellen vist. På figuren er endvidere anført udvalgte nøgletal. Af vandbalancen ses, at hovedparten af nedbøren enten fordamper eller afstrømmer via vandløbene, således at kun 26 mm/år går til grundvandsdannelse. Af grundvandsdannelsen går 11 mm/år til grundvandsindvinding. Den resterende vandmængde strømmer ud af kortlægningsområdet. 49/116 49/111

59 Figur 5.3 Vandbalance og udvalgte nøgletal fra Tude å modellen /50/ 5.8 Konceptuel forståelse af grundvandets strømningsveje Nedbøren i området vil i det omfang, den ikke fordamper, altovervejende gå til vandløbsafstrømning, hvilket det udbredte sandlag Sand 1 er en medvirkende årsag til. Grundvandsdannelsen er derfor lille. Vandindvindingen foretages i området fra Sand 2 og Sand 3 og svarer inden for kortlægningsområdet til 1/3 til 1/2 af grundvandsdannelsen. Begge magasiner, hvorfra der indvindes, er spændte. Der er mellem Sand 2 og Sand 3 ikke de store gradienter, hvilket til dels skyldes, at der i en række områder i kortlægningsområdet er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. 50/116 50/111

60 Grundvandsskellene i Sand 2 og Sand 3 er næsten sammenfaldende. Der er dog på grund af vandinvinding og hydraulisk kontakt mellem Sand 2 og Tuelsø lokalt forskel på grundvandskellene i området ved Sorø Sø og Tuelsø. Generelt gælder, at grundvandskellene minder meget om vandløbenes oplandsgrænser. Med hensyn til gradienter gælder overvejende, at der er en nedadrettet gradient fra Sand 2 til Sand 3 i de områder, hvor grundvandet dannes, mens der er opadrettet strømning i områder, hvor der er vandindvinding fra Sand 2, eller hvor Sand 2 afdræner til vandløbene. Under Sand 3 findes endnu et sandmagasin, Sand 4, om hvilket der kun er få oplysninger. Laget vurderes ikke at have den store påvirkning på grundvandets strømningsveje. 5.9 Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed Da der i kortlægningsområdet er fire sandmagasiner, har den geologiske beskrivelse meget stor betydning for den hydrogeologiske beskrivelse. Er beskrivelsen af lagenes udbredelse og/eller af områder, hvor der er hydraulisk kontakt mellem sandmagasinerne, ikke korrekt, vil det give anledning til fejltolkning. Dette skyldes at pejlegrundlaget opdeles på baggrund af den geologiske model. Som et eksempel på dette kan nævnes området sydvest for Sorø Sø. Her er det antaget, at Sand 2 er et sammenhængende magasin i hele området. Skulle det imidlertid være linser uden indbydes hydraulisk kontakt ville det have store konsekvenser for det optegnede potentialebillede for Sand 2. Idet der indenfor kortlægningsområdet ikke er de store potentialegradienter mellem magasinerne, vil et forkert opdelt pejlegrundlag ikke umiddelbart blive identificeret. Dette kan bevirke, at gradientforhold og grundvandskel kan komme til at ligge anderledes. Inden for kortlægningsområdet er pejlegrundlaget meget varierende. I de områder, der har været undersøgt i forbindelse med Tude Å indsatsområdet er datakvaliteten højest, og der findes lokaliseringsskemaer mv. for boringerne. I det område, der har været kortlagt i forbindelsen med Sorø undersøgelsen, forventes datakvaliteten ligeledes at være pålidelige til trods for, at det ikke er lykkedes at finde de originale data. Uden for disse to områder synes datakvaliteten generelt at være ringere. Set i lyset af, at det specielt er i disse områder, at den største grundvandsdannelse finder sted, samt at det er her, at indvindingsoplandende for områdets vandværker starter, synes det indlysende, at svagheder i datamaterialet bør afhjælpes. Der er ved beskrivelsen af nedsivning og grundvandsdannelsen benyttet modelresultater fra Tude Å modellen, og resultaterne forventes at give et kvalificeret bud på fordelingen og størrelsesordenen af de enkelte elementer i vandbalancen for området til trods for, at den østlige del af kortlægningsområdet ikke er indeholdt i grundvandsmodellen. Umiddelbart bør det fremtidige arbejde med indsatsområdet baseres på opstilling af en grundvandsmodel, hvori forskellige mulige opbygninger af den geologiske model kan testes af. 51/116 51/111

61 5.10 Vandindvindingsstruktur og indvindingsoplande Vandindvindingstruktur Med udgangspunkt i data vedrørende vandindvindere, herunder vandværker, enkeltindvindere, industri og de tilhørende indvindingstilladelser er der i dette afsnit foretaget en overordnet beskrivelse af indvindingsstrukturen i Sorø-Stenlille kortlægningsområde. Inden for Sorø-Stenlille kortlægningsområde er der 10 almene vandforsyninger med en samlet vandindvindingstilladelse på 1,07 mio. m 3 per år. For Frederiksberg Vandværk er den tilladte indvindingsmængde ikke angivet, men vandværket har i 2007 haft en samlet indvinding på m3. I tabel 5.2 er en sammenstilling af de 10 almene vandværker i kortlægningsområdet. Anlægs Navn Tilladt mængde (m 3 /år) Aktuel indvinding 2007 (m 3 /år) Bjernede Vandværk Dybendal Vandværk Døjringe Vandværk Frederiksberg Vandværk -* Munke Bjergby Vandværk Nyrup Vandværk Sorø Vandværk Stenlille Vandværk Vedde Vandværk Ledbjerggård Tabel 5.2 Udtræk fra Jupiter-databasen af aktive, almene vandværker i kortlægningsområdet. *: Ingen oplysninger om tilladt mængde. Derudover er der meddelt tilladelse til årlig indvinding af m 3 vand til en varmepumpe, m 3 vand til markvanding og gartnerier, m 3 vand til grusvask, samt tilladelse til indvinding af m³ grundvand til andre formål. Indvindingstilladelserne til vandværkerne er typisk meddelt i perioden og afspejler generelt de aktuelle indvindingsmængder på vandværkernes kildepladser. Indvindingstilladelserne til Stenlille, Sorø, Bjernede og Vedde vandværker udløber indenfor 2-4 år, mens de resterende tilladelser udløber indenfor år. Aktivt registrerede indvindere, på nær enkeltindvindere, er vist på figur /116 52/111

62 Figur 5.3 Oversigtskort med almene vandværker og andre indvindere, der er registreret som aktive inden for kortlægningsområdet. Ikke koordinatsatte enkeltindvindere er dog ikke vist på kortet Vandværksbeskrivelser Vandværksbeskrivelser for 10 vandværker i Sorø-Stenlille kortlægningsområde er vedlagt i bilag 5.1 til 5.10 Vandværksbeskrivelserne er opbygget efter en skabelon, hvor vandværkets navn og anlægsid er markeret tydeligt øverst på side 1. Indledningsvist er en beskrivelse af generelle forhold vedrørende vandværket samt et oversigtskort med placering af vandværk, boringer, analytisk indvindingsopland samt V1- og V2- kortlagte grunde. I tabel 1 er angivet data vedrørende de boringer, som er tilknyttet vandværket. Disse data er DGU nr., boringernes status, etableringsår, filter-indstrømningsinterval, lertykkelse over filtertop, ydelse, sænkning og magasinforhold. 53/116 53/111

63 Efter tabel 1 følger en beskrivelse af geologi og indvindingsforhold. Beskrivelsen er illustreret af et geologisk profilsnit med boringerne på kildepladsen. Placeringen af profilet er vist på figur 1. I tabel 2 listes eventuelle trusler i form af V1 og V2 kortlagte grunde i nærheden af vandværkerne. Såfremt tabel 2 ikke er udfyldt, er der ikke registreret forurenede grunde tæt ved vandværket. På en figur er vist grafer af indvundet vandmængde og tilladt indvindingsmængde. Efter denne figur følger en beskrivelse af vandkvaliteten, inklusive tabel 3 med vurdering af vandtyperne, potentielle grundvandskemiske problemparametre samt tidsserier for hver boring af parametrene klorid, nitrat og sulfat. For enkelte boringer er der ligeledes udarbejdet tidsserier for arsenindhold, BAM og andre pesticider. Resultaterne af vandværksbeskrivelserne er sammenfattet i nedenstående tabel 5.3. Som det fremgår af tabellen er der foretaget overordnede vurderinger af magasinforhold og vandkvalitet. Vurderingerne af magasinbeskyttelsen er baseret på lertykkelser over filterniveauer, geologiske magasinforhold, trykforhold, vandtyper og grundvandskemiske problemparametre. Anlægsnavn Bjernede Vandværk Dybendal Vandværk Døjringe Vandværk Frederiksberg Vandværk Munke Bjergby Vandværk Nyrup Vandværk Sorø Vandværk Stenlille Vandværk Vedde Vandværk Ledbjerggård Vandværk Tabel 5.3 Boringer (aktive) Trusler Magasinforhold Vandkvalitet 1 Etableret V1/V2 Beskyttelse Magasin Vandtype 1968 Status for vandværker - Ringe Sand 2 Svagt reduceret Antal Problemparametre Olie. phenol, toluen Nogen Sand 3 Svagt oxideret Ringe Sand 3 Svagt reduceret Sand 2: Ringe Sand 3: Nogen til god Nogen til ringe Sand 3 Sand 2 Sand 3 (evt Sand 4) Svagt til Stærk reduceret Stærkt reduceret BAM o.a. pesticider Phenol Nogen Sand 2 Svagt reduceret Olie 8 3? Nogen til god Sand God Svagt reduceret enkelt boring stærkt reduceret 2 Nogen til ringe Sand 2 Svagt reduceret Sand 2 Sand 3 Reduceret Svagt reduceret God Sand 2 Svagt reduceret - Olie Sulfat 54/116 54/111

64 Følgende er beskrevet i tabel 5.3: Antal aktive indvindingsboringer I alt råder vandværkerne over 26 indvindingsboringer. Derudover har Sorø vandværk 10 registrerede pejleboringer, mens Stenlille har en enkelt pejleboring, hvori grundvandsforholdene kan overvåges. Generelt er vandværker med kun én indvindingsboring sårbare overfor forsyningssvigt. Aktuelt drejer det sig om 2 vandværker. Boringernes etableringsår Aldrene på vandværkernes boringer spænder fra 1946 til Ved de ældste boringer er der en forhøjet risiko for gennemtæring, med deraf følgende risiko for kortslutning mellem magasiner. Trusler Der er registreret 38 V1- og V2-kortlagte grunde i umiddelbar nærhed af de almene vandværkers kildepladser. Ved 3 kildepladser er der ikke registreret sådanne grunde. Magasinforholdene Den i tabel 5.3 oplistede beskyttelse er beskyttelsen i forhold til konservative stoffer. I selve vandværksbeskrivelserne er desuden givet en vurdering af sårbarheden i forhold til nitrat. Alle vandværker indvinder fra Sand 2 og Sand 3, et enkelt vandværk er der muligvis kontakt til Sand 4. Alle vandværker indvinder fra spændte magasiner Vandtype På et enkelt vandværk indvindes der svagt oxideret vand. På 5 kildepladser er der påvist en svagt reduceret vandtype, og et vandværk indvinder med stærk reduceret vand. Tre vandværker indvinder vand med varierende vandtyper. Problemparametre. På en enkelt kildeplads er der fundet forhøjede sulfatkoncentrationer, mens der på flere er påvist olie, BAM og andre pesticider Indvindingsoplande Der er beregnet analytiske indvindingsoplande for de almene vandværker i kortlægningsområdet. Indvindingsoplandene er vist dels på temakort 5.13, dels i vandværksbeskrivelserne i bilag De beregnede oplande er fastlagt på basis af de optegnede potentialekort og grundvandsskel samt under antagelser om transmissivitetsforhold og grundvandsdannelse. Her under følger en uddybende beskrivelse af indvindingsoplandene Metode for optegning af indvindingsoplande Til bestemmelse af de analytiske indvindingsoplande er anvendt Miljøministeriets vejledning for udarbejdelse af analytiske indvindingsoplande til vandværkers kildepladser /52/. Ved beregning af indvindingsopland til en kildeplads beregnes først indvindingsoplandet til hver enkelt vandværksboring. Theis-metoden anvendes ved 55/116 55/111

65 beregning af alle indvindingsoplande. Metoden beskriver, hvorledes et indvindingsopland omkring en indvindingsboring bestemmes som en parabel. Der anvendes følgende parametre: Den seneste registrering i Jupiter af indvinding (m 3 /s) Trykgradienten på kildepladsen beregnet på grundlag af potentialekortene for Sand 2 og Sand 3 og kote for øverste frie vandspejl Gennemsnitlig trykgradient i det forventede opland beregnet på grundlag af potentialekortene for Sand 2 og Sand 3 og kote for øverste frie vandspejl T-værdier på baggrund af prøvepumpninger (m 2 /s), hvis der er foretaget prøvepumpninger. Er der ikke foretaget prøvepumpninger benyttes den hydrauliske ledningsevne som er kalibreret med Tude-Å modellen /50/, samt tykkelsen af magasinet ved boringen Grundvandsdannelsen ligeledes bestemt ved modellen for Tude Å /50/ Parametrene anvendes til beregning af stagnationspunkt, oplandsbredde ved boring, samt asymptotisk oplandsbredde. Der anvendes følgende formler /52/: Stagnationspunkt Q = 2 π I maksdøgn klp. T klp. Oplandsbredde ved boring Q = 2 I maksdøgn klp T klp. Asymptotisk oplandsbredde = I Q opland tilladelse T opland hvor, Q maksdøgn = vandværkets maksimale døgnforbrug (m 3 /s); Q tilladelse = vandværkets vandindvindingstilladelse (m 3 /s); I klp. = grundvandspejlets gradient ved kildepladsen; I opland = grundvandspejlets gradient i oplandet; T klp. = grundvandsmagasinets transmissivitet ved kildepladsen (m 2 /s); = grundvandsmagasinets transmissivitet i oplandet. (m 2 /s) T opland Som kontrol på oplandsberegningen beregnes den nødvendige infiltration på baggrund af oplandsarealet og indvindingsmængde. Den beregnede infiltration sammenlignes med den modelerede grundvandsdannelse i Tude-Å modellen /50/ Vægtet kildepladspunkt I tilfælde hvor indvindingsboringerne er beliggende så tæt på hinanden, at oplandene for indvindingsboringerne lapper over hinanden beregnes et vægtet kildepladspunkt. Afstand til stagnationspunkt og oplandsbredde ved kildepladspunktet samt 56/116 56/111

66 den asymptotiske oplandsbredde beregnes med udgangspunkt i det vægtede kildepladspunkt. Det vægtede kildepladspunkt beregnes efter følgende formel: KP x = n i = 1 Q x i i n i = 1 Q i KP y = n i = 1 Q y i i n i= 1 Q i hvor, KP x = Kildepladspunktets x-koordinat (UTM x); KP y = Kildepladspunktets y-koordinat (UTM y) Q i = Indvindingsmængde fra boring i (m 3 /år); x i = x-koordinat til boring i (UTM x); y i = y-koordinat til boring i (UTM y); n = Antal boringer på kildepladsen; Analytiske indvindingsoplande for vandværkerne Nedenfor er optegningen og overvejelserne i forbindelse med optegningen af de enkelte vandværkers analytiske indvindingsoplande beskrevet. De analytiske indvindingsoplande kan ses i temakort 5.13 og i de enkelte vandværksbeskrivelser i bilag Nedenfor er oplandene beskrevet enkeltvis. I vejledningen fra miljømnisteriet /52/ er det foreslået, at der benyttes en minimumsindvinding til beregning af indvindingsoplandene på m 3 /år. I nærværende beregning af indvindingsoplandene er den aktuelle tilladelse benyttet for alle indvindinger i Sand 3. For de små vandværker ligger indvindingen væsentlig lavere end m 3 /år. Benyttes en indvindingsmængde på m 3 /år bliver oplandene i Sand 2 meget store. Derfor er det valgt at benytte den opgivne tilladelse for oplandene i Sand 2. Det er valgt at føre alle oplande helt til grundvandsskel. For de små indvindinger med smalle indvindingsoplande vil det formodentlig ikke være tilfældet. Dette er nærmere beskrevet for de enkelte oplande. Bjernede Vandværk Der indvindes fra 1 indvindingsboring på Bjernede Vandværk. Boringen er filtersat i Sand 2. Indvindingstilladelsen for Bjernede Vandværk er på m 3 /år. Transmissiviteten er bestemt ved magasinets tykkelse gange den hydrauliske ledningsevne for magasinet kalibreret med Tude-Å modellen. Boringen ligger på et grundvandsskel og tæt på et toppunkt i potentialet. Oplandet er ført helt til toppunktet. Døjringe Vandværk Der indvindes fra 2 indvindingsboringer på Døjringe Vandværk. Begge boringer er filtersat i Sand 2. Indvindingen er ligeligt fordelt på boringerne. Boringerne ligger meget tæt, og der er derfor tegnet et opland ud fra det vægtede kildepladspunkt, der inkluderer begge boringer. Den samlede indvindingstilladelse på Døjringe Vand- 57/116 57/111

67 værk er m 3 /år. Transmissiviteten er bestemt ved magasinets tykkelse gange den hydrauliske ledningsevne for magasinet kalibreret med Tude-Å modellen. Indvindingsoplandet er bredt med en oplandsbredde på 2,5 km. Mod øst afgrænses oplandet af magasingrænsen og nedstrøms afgrænses oplandet af grundvandsskellet. Dybendal Vandværk Der indvindes fra 1 indvindingsboring på Dybendal Vandværk. Boringen er filtersat i Sand 3. Indvindingstilladelsen for Dybendal Vandværk er på m 3 /år. I vejledningen anbefales det at benytte en minimums indvindingsmængde på m 3 /år. Herved bliver bredden af oplandet omkring 1500 meter. Dette er betydeligt bredere end hvis den aktuelle indvindings benyttes, hvilket kun giver en oplandsbredde på 240 meter. Det er derfor valgt at benytte den aktuelle indvindingstilladelse, da en indvindingsmængde på m 3 /år giver et urealistisk stort indvindingsopland. Transmissiviteten er bestemt ved magasinets tykkelse gange den hydrauliske ledningsevne for magasinet kalibreret med Tude-Å modellen. Indvindingsoplandet er ført helt til grundvandsskel. Frederiksberg Vandværk Der indvindes fra 5 indvindingsboringer på Frederiksberg Vandværk. 4 boringer er filtersat i Sand 3 og 1 boringer er filtersat i Sand 2. En enkelt af disse, boring DGU nr er filtersat i både magasin Sand 3 og Sand 4. Indvindingen er ligeligt fordelt på alle boringerne, med en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år. Der er optegnet 2 indvindingsoplande, et for hvert magasin. Boringerne ligger meget tæt, og der er derfor tegnet et opland der inkluderer alle boringer filtersat i hvert magasin. Den hydrauliske ledningsevne i Sand 3 er næsten en faktor 10 mindre end ledningsevnen i Sand 2. På grund af dette, og fordi der er 4 indvindingsboringer i Sand 3, er indvindingsoplandet i Sand 3 væsentlig større end i Sand 2. I begge lag er oplandene ført til grundvandsskel eller til magasingrænse. Ledbjerggård Vandværk Der indvindes fra 1 indvindingsboring på Ledbjerggård Vandværk. Boringen er filtersat i Sand 2. Indvindingstilladelsen for Ledbjerggård Vandværk er på m 3 /år. Oplandet er optegnet efter den tilladte indvindingsmængde. Det giver et meget smalt indvindingsopland, men er valgt fordi en indvinding på m 3 /år ville give et indvindingsopland, som dækker hele den nordlige del af indsatsområdet. Oplandet er ført til grundvandsskel. Indvindingsoplandene for Nyrup Vandværk og Ledbjerggård Vandværk overlapper, og der er derfor beregnet vægtet kildepladspunkt for de to vandværker og optegnet et fælles indvindingsopland. Indvindingsoplandet er ført til grundvandsskel mod syd. Munke Bjergby Vandværk Der indvindes fra 2 indvindingsboringer på Munke Bjergby Vandværk. Begge boringer er filtersat i Sand 3. Indvindingen er ligeligt fordelt på boringerne, med en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år. Ved optegning af oplandet er benyttet en indvindingsmængde på m 3 /år. Der er udført prøvepumpning i boringerne. T- værdien på baggrund af prøvepumpningen er benyttet ved optegningen af oplandene. Boringerne ligger meget tæt, men indvindingsoplandene til boringerne overlap- 58/116 58/111

68 per ikke. Da afstanden mellem strømningslinierne gennem de to boringer er større end summen af boringernes asymptotiske oplandsbredder er der jf. vejledningen optegnet et fælles indvindingsopland for de to boringer. Indvindingsoplandet er meget smalt og ført helt til grundvandsskel. Da oplandet er smalt, skal der kun en lille variation i forløbet af potentiale linierne før indvindingsoplandet ligger helt anderledes. Det anbefales derfor, at der benyttes en bufferzone omkring oplandet. Til gengæld er det ikke sandsynligt at indvindingsoplandet strækker sig helt til grundvandsskel, men at der i stedet trækkes vand fra enten Sand 2 eller Sand 4. Nyrup Vandværk Der indvindes fra 2 indvindingsboringer på Nyrup Vandværk. Begge boringer er filtersat i Sand 2. Indvindingen er ligeligt fordelt på boringerne, med en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år. Transmissiviteten er bestemt ved magasinets tykkelse gange den hydrauliske ledningsevne kalibreret for Sand 3 med Tude-Å modellen. Indvindingsoplandene for Nyrup Vandværk og Ledbjerggård Vandværk overlapper og der er derfor beregnet vægtet kildepladspunkt for de to vandværker og optegnet et fælles indvindingsopland. Indvindingsoplandet er ført til grundvandsskel mod syd. Sorø Kommunale Vandforsyning Der indvindes fra 8 indvindingsboringer på Sorø Kommunale Vandforsyning. Alle boringer er filtersat i Sand 3. Indvindingen er ligeligt fordelt på boringerne, med en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år. Der udført prøvepumpning i boringerne. T-værdien på baggrund af prøvepumpningen er benyttet ved optegningen af oplandene. Boringerne ligger meget tæt og der er derfor tegnet et opland der inkluderer alle boringerne. Oplandet er tegnet til grundvandsskel. Stenlille Vandværk Der indvindes fra 3 indvindingsboringer på Stenlille Vandværk. Alle 3 boringer er filtersat i Sand 2. Indvindingen er ligeligt fordelt på boringerne, med en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år. Transmissiviteten er bestemt ved magasinets tykkelse gange den hydrauliske ledningsevne kalibreret med Tude-Å. Indvindingsoplandet er tgnet til grundvandsskel mod øst. Vedde Vandværk Der indvindes fra 2 indvindingsboringer på Vedde Vandværk. Boring DGU nr er filtersat i Sand 2 og Sand 3 og boring DGU nr er filtersat i Sand 3 og Sand 4. Indvindingen er ligeligt fordelt på boringerne, med en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år. Boringerne ligger meget tæt, og der er derfor tegnet et opland, der inkluderer begge boringer. Der findes ikke prøvepumpninger i umiddelbart nærhed af boringerne. Transmissiviteten er derfor bestemt som tykkelsen af magasinet gange den hydrauliske ledningsevne, hvor den hydrauliske ledningsevne er sat til den hydrauliske ledningsevne for Sand 3 bestemt med Tude-Å modellen. Indvindingsoplandet er tegnet til grundvandsskel. 59/116 59/111

69 6. Grundvandskemi og geokemi Den grundvandskemiske kortlægning af eksisterende data har til formål at give et overblik over grundvandskvaliteten i Sorø-Stenlille kortlægningsområde, herunder at identificere og beskrive årsager til og virkninger af de væsentligste vandkemiske problemer i kortlægningsområdet. En gennemgang af de grundvandskemiske data viser, at følgende stoffer kan optræde med potentielt problematiske koncentrationer: Nitrat (menneskeskabt) Sulfat (naturligt eller indvindingsbetinget) Pesticider (menneskeskabt) Øvrige miljøfremmede stoffer (menneskeskabt) Arsen (naturligt) NVOC (naturligt) Andre potentielle kvalitetsproblemer er søgt indkredset i Trin 1 kortlægningen, hvor stofindhold og tidslige udviklinger er undersøgt. Herunder er undersøgt, om vandindvindingen har medvirket til kvalitetsforringelser for eksempel som følge af iltning af magasinerne ved store sænkninger af grundvandsspejlet, eller indtrængning af saltvand efter overudnyttelse af ressourcen. Rambølls arbejdsprogram har indeholdt følgende aktiviteter: Indhentning og udtræk af data fra Geus Jupiterdatabase ved hjælp af GeoGIS, samt supplerende dataindhentning fra vandværker og Sorø kommune Databehandling, samt kvalitativ vurdering af usikkerhed og mangler i data Tidsserier og grafiske præsentationer af vandkemiske parametre Forslag til Trin 2 Tolkningsmetode og resultater af den grundvandskemiske kortlægning beskrives i det følgende. 6.1 Tolkningsmetode Geokemisk kortlægning Den geokemiske kortlægning har bestået i en kortlægning af dybden til redoxgrænsen, som er kortlagt ved en samtolkning af: Tolkede redoxgrænser i brøndborerbeskrivelser Tolkede redoxgrænser i GEUS Jupiter database Farvekoder samt oplysninger om den kalkfrie zone fra geotekniske boringer. Zonen betegner en minimumsdybde for den oxiderede zones udbredelse og kan således bruges som støtte for vurderingerne. 60/116 60/111

70 Potentialeforhold i den øverste del af kvartæret/vertikale gradientforhold. Det er her vurderet, at det laveste potentiale i den øverste del af kvartæret giver en indikation af dybden af den oxiderede zone. Det kan dog ikke forventes, at grundvandspotentialeforholdene i den øverste del af lagserien er kendt i detaljer. Idet overjorden i området er meget sandet med ringe redoxkapacitet forventes, at den oxiderede zone kan ligge dybere end dette niveau. I områder med opadrettet gradient, som eksempelvis langs vandløb/ådale, må redoxgrænsen således forventes at ligge højt, dvs. < 1 mut. Jordarts- og jordtypekort. I områder med stort lerindhold i overfladejorden må det generelt forventes, at redoxfronten ligger højere end i eksempelvis mere sandede områder. Idet området er meget sandet er det primært jordartskortet der har været inddraget i vurderingerne. Geomorfologi. Udfra kortlægningen af geomorfologiske landskabselementer og de vertikale gradientforhold kan der udledes oplysninger om den forventede dybde til redoxfronten. Udfra en samtolkning af ovenstående elementer er der udarbejdet et kort over dybden til redoxgrænsen. Dybderne er inddelt i intervallerne < 1 m, 1-3 m, 3-5 m, 5-7 m og > 7 m Udvælgelse af parametre til temakort For at undersøge hvilke grundvandskemiske parametre, der er relevante for en vurdering af området, er der foretaget en systematisk scanning af de grundvandskemiske data, som er opsummeret i tabel 6.1. Der er her vist en gennemsnitsværdi og standardafvigelse for hver enkel parameter samt drikkevandskvalitetskriterierne /39/. Endvidere er der givet en kort begrundelse for, hvilke parametre der er optegnet på temakort. Ved beregning af gennemsnit og standard afvigelse er data under detektionsgrænsen ikke medtaget. 61/116 61/111

71 Hovedbestanddele Temakort Gennemsnit (mg/l) Std. afvigelse Kvalitetskriterier /39/ (mg/l) Bemærkning Ilt + 1,99 2,47 - Relevant for redoxkarakterisering. Nitrat + 0,57 1,82 50 Relevant for redoxkarakterisering. Jern(II) + 2,11 1,61 0,1 Relevant for redoxkarakterisering. Mangan(II) - 0,15 0,06 0,02 Kan enkelte steder være et problem i vandrensning, men vil i hovedparten af området være uproblematisk. Sulfat + 44,98 39, Relevant for redoxkarakterisering. Svovlbrinte - 0,051 0,0324 0,05 Relevant for redoxkarakterisering Metan + 0,46 0,63 0,01 Ammonium - 0,64 0,41 0,05 Relevant for redoxkarakterisering. En enkelt måling på 2,2 mg/l giver stor afvigelse Ammoniak+Ammonium Relevant for redoxkarakterisering Klorid + 33,91 22, Relevant for vurdering af saltvandsindtrængning Fluorid - 0,28 0,12 1,5 Ingen overskridelse Calcium - 105,36 34,12 Bør ikke overstige 200 Ingen overskridelse Magnesium - 10,03 3,23 50 Ingen overskridelse Natrium - 30,91 32, Ingen overskridelse ph - 7,48 0,22 7-8,5 Ingen overskridelse Fosfor - 0,16 0,07 0,15 Fosfor i disse koncentrationer fjernes uproblematisk ved rensningsprocessen i vandværker NVOC + 2,76 0,85 4 Overskridelser i Sand 1 og Sand 3 Uorganiske sporstoffer (µg/l) (µg/l) Nikkel - 1,21 1,79 20 Arsen + 1,69 2,89 5 Bor - 86,73 96, μg/l (Anbe. 300 μg/l) Zink - 15,57 29, Aluminium - 58,97 178, En enkelt overskridelse af kvalitetskriteriet Miljøfremmede stoffer Pesticider + Klorerede opløsningsmidler Øvrige miljøfremmede Tabel (µg/l) - 0,1 μg/l (sum 0,5 μg/l) 1 μg/l (sum 3 μg/l) Ingen overskridelse af kvalitetskriterier Overskridelser af kvalitetskriterier i Sand 2 og Sand 3 Ingen overskridelse af kvalitetskriterier Påvist i GRUMO-boring filter 1 (650 μg/l) og filter 3 (980 μg/l). Påvist i alle magasiner Ikke påvist + - Varierende Påvist i alle magasiner Scanning af grundvandskemiske parametre og angivelse af, hvilke parametre der er optegnet på temakort. 62/116 62/111

72 Alle relevante grundvandskemiske parametre er vist på temakort 6.2 til Parametrene er vist for de tre magasiner Sand 1 Sand 2 og Sand 3. På temakortene er der skelnet mellem ældre analyser, defineret som analyser fra 1990 til 2002, og yngre analyser defineret som analyser fra 2003 til Der findes fire tidligere GRUMO-boringer ved Munke Bjergby ( , , , ) der alle har tre filtre, hvor flere af filtrene er i samme grundvandsmagasin. På temakortene er analyseresultater for alle filtre vist. For alle de nævnte boringer gælder, at filter 1 er dybest, mens filter 3 er det øverst beliggende magasin. Udover temakort med data fra 1990 og frem, er der ved tolkningen af grundvandskemien set på udviklingen i tidsserier for nitrat, klorid, sulfat og miljøfremmede stoffer som grundlag for at vurdere den fremtidige udvikling i grundvandskemien i kortlægningsområdet. Hvor det er relevant, er der her også medtaget analyser fra før Menneskeskabte problemstoffer: Nitrat, sulfat og miljøfremmede stoffer Nitrat Nitratfund er særdeles vigtige for sårbarhedsvurderingerne, og nitratfund i området er derfor gennemgået detaljeret og er relateret til magasiner på fladekort. Der er desuden skelnet mellem nitrat fund gjort i boringer og i brønde, idet nitratfund i brønde ikke nødvendigvis er et udtryk for magasinets indhold af nitrat, men snarere skyldes at brønden er forurenet med overfladevand. Eventuel transport af nitrat gennem sprækker og/eller inhomogenitet i sedimenterne vil blive undersøgt, ved at sammenligne nitratfund med redoxgrænsen. Nitratfund er desuden vurderet i forhold til oplysninger om nitratudvaskning, dyrkningsgrad m.m. Sulfat og nikkel Oxidation af pyrit (FeSand 2) giver anledning til, at der i grundvandet kan konstateres sulfatindhold, der er forhøjede i forhold til det naturlige baggrundsniveau. Herudover kan pyritoxidation ved de rette grundvands- og geokemiske betingelser give anledning til nikkelproblemer, og i særlige tilfælde også arsenproblemer. Indikationer på pyritoxidation er primært vurderet på baggrund af grundvandets sulfatindhold. I grundvandsmagasiner, hvor der ikke sker sulfatreduktion kan der typisk forventes et baggrundsniveau for sulfatindholdet på op til mg/l som følge af bidrag fra nedbør og sulfatholdig handelsgødning /40/. Stiger sulfatkoncentrationen over dette niveau, vil der typisk være tale om, at grundvandet er påvirket af pyritoxidation. Endvidere indikerer sulfatkoncentrationerne, om pyritoxidationen foregår ved hjælp af ilt eller nitrat, idet sulfatkoncentrationen ved pyritoxidation med nitrat typisk er mindre end 150 mg/l, mens der ved oxidation med ilt kan opnås langt højere koncentrationer /40/. I grundvandsmagasiner, hvor der forekommer sulfatreduktion, 63/116 63/111

73 kan sulfatkoncentrationen dog ikke alene benyttes til at identificere den dominerende pyritoxidationsproces, og indholdet af sulfat sammenholdes derfor også med forholdet mellem stigningen af sulfat og calcium på molbasis, idet pyritoxidation med ilt forårsager en større syreproduktion end pyritoxidation med nitrat, og dermed en større opløsning af calcit /40/. Det er, som en første grov kategorisering, valgt, at inddele grundvandet i fire kategorier i forhold til sulfatkoncentrationen, som angivet i tabel 6.2. Kategoriseringen bygger på den antagelse, at sulfatkoncentrationer under 50 mg/l indikerer en naturlig tilstand, der er upåvirket af pyritoxidation, mens sulfatkoncentrationer i intervallet mg/l betegnes som let forhøjede og derfor giver en svag indikation af, at der i oplandet sker pyritoxidation. Koncentrationer mellem 75 og 120 mg/l betegnes som forhøjede og betragtes som en sikker indikation på pyritoxidation, og koncentrationer over 120 mg/l er endelig at betragte som meget høje og formentlig en indikation af, at der i oplandet sker pyitoxidation med ilt i en umættet zone. For områder, hvor det vurderes, at der er sket pyritoxidation, vurderes det endvidere, såfremt de eksisterende data giver mulighed herfor, hvorvidt der ved pyritoxidationen er skabt risiko for mobilisering af henholdsvis nikkel og arsen. Ingen indikation på pyritoxidation Svag indikation på pyritoxidation Indikation på pyritoxidation Kraftig indikation på pyritoxidation Sulfatkoncentration Tabel 6.2 (mg/l) < >120 Retningslinier ved vurdering af indikationer på pyritoxidation. Miljøfremmede stoffer I den grundvandskemiske kortlægning gennemgås, i hvilke magasiner der er fund af miljøfremmede stoffer, og det vurderes om fundene er relateret til det yngre grundvand. Det er således vurderet, om der er overensstemmelse med den geologiske model, idet fund af miljøfremmede stoffer i et område, der set med geologiske og hydrogeologiske øjne ikke er sårbart, fører til en kontrol af de geologiske og hydrogeologiske data og tolkninger. Årsagen til en eventuel manglende sammenhæng mellem geologisk og hydrogeologisk tolkning og fund af miljøfremmede stoffer kan skyldes geologiske vinduer Naturskabte problemstoffer og vandtypebestemmelse Arsen Som tidligere nævnt kan pyritoxidation give anledning til frigivelse af arsen, men derudover kan forhøjede arsenkoncentrationer også skyldes reduktion af arsenholdige jernoxider og/eller forvitring af primære mineraler eller nedbrydning af organisk stof i prækvartære lerer oparbejdet i det kvartære materiale i området. 64/116 64/111

74 Arsen påvisningerne i området er derfor gennemgået detaljeret, og der er foretaget en sammenligning mellem arsenkoncentrationer og indhold af opløst organisk stof. Desuden vurderes det, hvorvidt der er en sammenhæng mellem vandtype og arsenindhold. Saltvandspåvirkning Saltvandspåvirkningen af grundvandet vurderes ud fra kloridindholdet i magasinerne. Som vist i tabel 6.3 er det valgt at fastsætte en grænseværdi for klorid på 100 mg/l til vurdering af om grundvandet er svagt saltpåvirket eller ej. Grænsen på 100 mg/l er vurderet ud fra antagelser om nedbørsbidrag og landbrugspåvirkning samt usikkerhederne herpå. Grænsen mellem svagt saltpåvirket og noget saltpåvirket grundvand er valgt til grænseværdien for klorid i drikkevand. Ikke saltvandspåvirket Svagt saltvandspåvirket Noget saltvandspåvirket Kloridindhold (mg/l) < >250 Tabel 6.3 Valgte retningslinier for vurdering af saltpåvirkning. Redoxkarakterisering Redoxforholdene karakteriseres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 3, 2000 /41/ (tabel 6.4), men i forhold til zoneringsvejledningen er jern- og sulfatzonen underopdelt i henholdsvis en svagt reduceret zone og en reduceret zone, som vist i tabel 6.4 og figur 6.1. Baggrunden for denne underopdeling er, at der i kolonnen redoxforhold i figur 6.1 skelnes mellem svagt reducerende og stærkt reducerende. Denne inddeling går ikke igen i kolonnen vandtyper, hvor vandtypen i jernsulfatzonen dækker over svagt til stærkt reducerende vand, hvor der ikke skelnes mellem om grundvandet indeholder sulfat eller ej. Rambøll har derfor tilføjet en kolonne med tolkning af vandtyper, hvor jern-sulfatzonen er inddelt i hhv. svagt reduceret og reduceret grundvandstype, afhængig af sulfatindholdet. Det er Rambølls erfaring, at et forvitringsindeks mellem 1,0 og 1,2 godt kan forekomme i prøver, hvor indholdet af redoxparametrene svarer til jern-/sulfatzonen, hvorfor et forvitringsindeks i intervallet 1,0-1,2 kun tillægges lille betydning ved tolkningen. Det er endvidere vores erfaring, at ikke alle vandprøver direkte kan tolkes efter kriterierne. Derfor er tolkningen først og fremmest baseret på prøvernes indhold af de redoxfølsomme specier: Ilt, nitrat, jern, mangan, sulfat, svovlbrinte og metan, mens forvitringsindekset er anvendt som støtteparameter. I tilfælde hvor tolkningen ikke på baggrund af disse stofkoncentrationer er mulig, foretages en vurdering af de mest sandsynlige redoxforhold. I sådanne tilfælde anvendes ammonium som støtteparameter, idet indhold af ammonium over 0,5 mg/l primært ses i svagt reduceret til reduceret grundvand. Erfaringsmæssigt er prøver med iltindhold under 3 mg/l ofte reelt iltfrie, idet der ofte sker beluftning i forbindelse med prøvehåndteringen. Iltindholdet tillægges derfor mindre betydning i redoxkarakteriseringen, og 65/116 65/111

75 prøven tolkes kun som tilhørende iltzonen, hvis dette stemmer overens med de øvrige parametre i vandprøven. Prioritet Stoffer O 2 NO 3 Fe SO 4 CH 4 Ca+Mg * HCO 3 Tolkning ** Enhed mg/l Mg/l mg/l mg/l mg/l Iltzonen >1 >1 <0,2 >20 <0,1 >1 Oxideret Nitratzonen <1 >1 <0,2 >20 <0,1 >1 Svagt oxideret Jern-/sulfatzonen <1 <1 >0,2 >20 <0,1 <1 Svagt reduceret Jern-/sulfatzonen *** <1 <1 >0,2 <20 <0,1 <1 Reduceret Metanzonen <1 <1 >0,2 <20 >0,1 <1 Stærkt reduceret Bemærkninger: * : Forvitringsindekset (Ca+Mg/HCO 3 ) er beregnet på baggrund af ækvivalenter. ** : Kolonnen Tolkning er tilføjet af Rambøll og angiver den i rapporten benyttede terminologi. *** : Rækken Jern-/sulfatzonen *** er tilføjet af Rambøll og angiver en underopdeling af denne zone, så der i kortlægningen skelnes mellem om grundvandet indeholder sulfat eller ej. Tabel 6.4 Den anvendte tolkning af redoxforhold i grundvandsmagasiner. Modificeret efter /41/. Figur 6.1 Teoretisk fordeling af redoxkomponenter i grundvand (modificeret efter /41/). Kolonnen "Tolkning" er tilføjet af Rambøll og anvendt ved tolkningen. 66/116 66/111

76 Forvitringsindex Forvitringsindexet er beregnet for de vandkemiske analyser hvor det er muligt. Forvitringsindekset, F, er forholdet mellem summen af calcium- og magnesiumkoncentrationerne i meq/l divideret med bikarbonatkoncentrationen i meq/l: F = (Ca+Mg)/(HCO 3 ) Et F-indeks på 1 angiver, at mængden af Ca og Mg er i ligevægt med HCO 3. I så fald er kulsyre (fra bl.a. nedbrydning af organisk stof) den eneste syre, der deltager i opløsningen af jordens kalkindhold. Hvis F er større end 1, indikerer det, at andre syrer deltager i opløsningen af kalkindholdet. Som oftest vil det være svovlsyre dannet ved pyritoxidation. Syren kan også være salpetersyre tilført som sur regn eller syre dannet ved omsætning af kvælstof. Hvis en forhøjet F-værdi skyldes, at svovlsyre deltager i karbonatopløsningen, kan det ofte også aflæses i sulfatkoncentrationen, idet der dannes betragtelige mængder sulfat ved processen. Er F-indekset derimod mindre end 1, skyldes det typisk, at der har fundet sulfatreduktion sted i magasinet, eller at prøven er ionbyttet. Et forvitringsindeks over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Et forvitringsindeks under 1 er derimod karakteristisk for et velbeskyttet magasin. Ionbytning Til vurdering af om grundvandet er påvirket af ionbytning anvendes, som angivet i tabel 6.5, primært Na/Cl-forholdet i vandprøverne. Grundvand upåvirket af ionbytning har erfaringsmæssigt et Na/Cl-forhold på omkring 1, svarende til regnvand eller havvand, hvor der er tilført en smule natrium på grund af opløsning af silikatmineraler i grundvandsmagasinet. For at tage højde for analyseusikkerheder er der valgt et interval i Na/Cl-forholdet på mellem 0,7 og 1,5 til definition af grundvand, der er upåvirket af ionbytning. Såfremt Na/Cl-forholdet er højere end 1,5, og der findes natrium i grundvandet (>20 mg/l), er der stor sandsynlighed for, at der i grundvandsmagasinet er sket ionbytning af calcium for natrium, svarende til opferskning af grundvandsmagasinet fra en tidligere mere salt tilstand. Omvendt tyder Na/Cl forhold under 0,7 på, at der sker indtrængning/optrængning af saltvand i grundvandsmagasinet og ionbytning af natrium for calcium. Begyndende saltvandsindtrængning forudsætter dog et vist indhold af klorid i grundvandet, da klorid ikke ionbytter. Et supplerende kriterium for begyndende saltvandsindtrængning er således, at kloridkoncentrationen er større 67/116 67/111

77 end 100 mg/l (jf. tabel 6.5). Den vigtigste proces for det aktuelle kortlægningsområde er opferskningsprocessen. Ingen ionbytning Nogen ionbytning opferskning Nogen ionbytning indtrængning Kraftig ionbytning opferskning Na/Cl (ækv/ækv) 0,7-1,5 1,5-2,5 og Na> 20 mg/l <0,7 og Cl - > 100 mg/l >2,5 Tabel 6.5 Retningslinier for vurdering af ionbytningsgrad. Ved tolkningen af grundvandskemien foretages der en kvalitativ sammenligning af forekomsten af evt. ionbyttede vandtyper med forekomsten af områder, hvor der sker grundvandsdannelse, og formodede strømbaner for grundvandet i de respektive grundvandsmagasiner. Aldersbestemmelse Der findes flere metoder til datering af grundvandet, der dog alle er behæftet med usikkerhed. Derfor anvendes ofte flere metoder til aldersbestemmelsen for på den måde at verificere de fundne resultater. Ofte estimeres grundvandets alder ud fra koncentrationen eller tilstedeværelsen af radioaktive eller miljøfremmede stoffer, såsom tritium eller CFC, idet det ud fra den tidslige udvikling i koncentrationen af disse er muligt at estimere grundvandets alder. Derudover kan tilstedeværelsen af miljøfremmede stoffer såsom pesticider give en indikation af grundvandets alder ud fra viden om, hvornår stofferne er taget i anvendelse. Alternativt anvendes sulfatkoncentrationen nogle gange til at vurdere om grundvandet er ungt eller gammelt. Baggrunden herfor er, at undersøgelser i Århus Amt har vist en sammenhæng mellem grundvandets indhold af tritium og indholdet af sulfat. Således fandt man, at der ved sulfatkoncentrationer over ca mg/l altid er tritium i vandet, mens der omvendt er et lavt tritiumindhold, hvor sulfatindholdet er under mg/l. Da tritium blev introduceret i grundvandet i omkring 1960 erne, blev dette tolket som, at grundvand med et sulfatindhold over 40 mg/l kan klassificeres om ældre grundvand, mens grundvand med sulfatkoncentration under 40 mg/l klassificeres som ungt. Der må dog forventes en del usikkerhed på denne metode, idet sulfatkoncentationen er påvirket af en række geokemiske processer, herunder pyritoxidation og sulfatreduktion. 6.2 Grundvandskemi Menneskeskabte problemstoffer På baggrund af de i afsnit 6.1 beskrevne tolkningsmetoder er vandkemien i kortlægningsområdet vurderet. Der indledes med en gennemgang af de menneskeskabte problemstoffer: Nitrat, sulfat, pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer. I efterfølgende afsnit beskrives de for området naturskabte problemstoffer og derefter gives en karakterisering af vandtyperne i området Nitrat Nitratindholdet i de tre magasiner er vist i temakortene 6.17, 6.18 og Temakortene viser den seneste nitratanalyse i alle filtre efter /116 68/111

78 Sand 1 Som vist på temakort 6.17, er der analyseret for nitrat i 7 boringer, som er filtersat i Sand 1, hvor 4 boringer er placeret ved GRUMO området ved Munke Bjergby og 3 boringer er placeret ved Frederiksberg. På temakortet er desuden vist det nitratfølsomme område udpeget af Vestsjællands Amt i 2000 /42/. Det nitratfølsomme område er udpeget på baggrund af geologi og landskabselementer i området, der tyder på en ringe beskyttelse mod nitratnedsivning, samt det aktuelle nitratindhold i boringer i området. Udover de 7 boringer viser temakortet, at der er fundet høje nitratindhold i brønd , men da denne brønd sandsynligvis er påvirket af overfladevand, repræsenterer det målte nitratindhold sandsynligvis ikke det generelle niveau i magasinet. I boringerne ved Munke Bjergby er der stor variation i nitratfundene. I 3 boringer er der ikke påvist, eller kun påvist lave nitratkoncentrationer, mens der i boring er fundet nitratkoncentrationer mellem 1,2 og 13 mg/l. Det højeste fund på 13 mg/l er påvist i det dybeste filter, mens der er fundet lavere koncentrationer i det øverste og midterste filter. Historisk set har der også været høje nitratkoncentrationer i det øverste filter (filter 3) i boring (figur 6.2). Koncentrationerne har i denne boring varieret kraftigt i perioden , hvorefter nitratkoncentrationen bliver lav og stabil. Dette tyder således på, at der i området har været en nitrat puls, som i dag er udvasket. Sorø Kommune har oplyst, at Novo Nordisk i Kalundborg i slutningen af 80 erne har spredt slam ud på mark A og B, som ligger umiddelbart vest for boring (figur 6.3). En analyse af slammet viser, at dette har haft et væsentligt indhold af kvælstof (4 gn/kg), og det er derfor sandsynligt, at de varierende nitratkoncentrationer i boring skyldes udvaskning af det udbragte slam i forbindelse med nedbørshændelser. På figur 6.3 ses at også boring sandsynligvis er påvirket af nitratudvaskning fra det udbragte slam. Der ses dog ikke så høje nitratkoncentrationer her, men til gengæld er der konstateret nitrat i alle tre filtre i boringen. Der er ikke konstateret nitrat i boring 210,754, som ligger længere mod øst, og som derfor sandsynligvis ikke er påvirket af kvælstofbelastningen på mark A og B (figur 6.3). I boring , der er placeret umiddelbart nord for de tre GRUMO boringer, er der i 1989 fundet nitratindhold på 35 mg/l, men siden er der kun fundet lave eller intet indhold af nitrat i denne boring. 69/116 69/111

79 50 Nitrat (mg/l) filter filter filter filter filter Figur 6.2 Nitrat i boringer i Sand 1, hvor der er påvist koncentrationer større end 1 mg/l. Hvis nitratfundene i GRUMO området sammenlignes med dybden til redoxgrænsen (vist på temakort 6.1) ses det, at boringerne ligger i et område, hvor der er stor variation i den tolkede dybde til redoxgrænsen, idet grænsen i området varierer mellem mindre end 1 meter til større end 7 meter. I boring og , hvor der historisk set har været høje nitrat indhold, er redoxgrænsen tolket til mindre end 1 m u.t. på baggrund af de geologiske beskrivelser. I boring er der imidlertid påvist nitrat til 6 m u.t. og i boring til 10 m u.t, og der er altså her fundet nitrat mere end 5 meter under den tolkede redoxgrænse. Det kan skyldes, at nitrat nedsiver i et andet område end i nærområdet omkring boringen, eller at nitrat har bevæget sig hurtigere end redoxgrænsen sandsynligvis på grund af sprækketransport og inhomogeniteter i sedimentkemien.. 70/116 70/111

80 Figur 6.3 Oversigt over GRUMO-område ved Munke Bjergby. Figuren viser placeringen af boringer, samt de markarealer hvor der er udbragt slam i slutningen af 1980'erne. Figuren viser desuden et tværsnit gennem området, med angivelse af nitratniveauet i oktober /116 71/111

81 I den sydlige del af kortlægningsområdet omkring Frederiksberg er der påvist nitrat i 2 ud af 3 boringer. Der er målt en nitratkoncentration på henholdsvis 4,64 mg/l i boring og 7,18 mg/l i boring Nitratindholdet i begge boringer har været relativt konstant i perioden 1989 til 1995, hvorefter der ikke er analyseret for nitrat (figur 6.2). I begge boringer er der kun et 3 m lerdække, og det er derfor ikke så overraskende, at magasinet her fremstår som sårbart. Årsagen til, at der ikke forekommer højere nitratindhold i boringerne er sandsynlig deres beliggende ved byområdet ved Frederiksberg, hvor der ikke er intensivt landbrug i umiddelbar nærhed (jf. temakort 3.5 og 3.6). Redoxgrænsen er i området ved Frederiksberg tolket til at befinde sig 3-5 m u. t. Boring er filtersat 9,8-12,8 m u.t. og boring er filtersat 12-18,5 m u. t., og der er altså her fundet nitrat mere end 4 m under den tolkede redoxgrænse. Igen er dette et udtryk for, at nedsivning af nitrat sker i et andet område end lige omkring boringerne, eller at nitrat nedsiver hurtigere end redoxgrænsen på grund af sprækketransport og inhomogeniteter i sedimentkemien. Resultaterne viser imidlertid tydeligt, at der i Sand 1 kan forekomme nitrat, selv om redoxgrænsen i størstedelen af området ligger forholdsvis højt (temakort 6.1). Sand 2 Nitratindholdet i Sand 2 er vist på temakort 6.18, og som det ses, er der i magasinet ikke nitrat fund over 1 mg/l. Med den datadækning, der er til rådighed, fremstår magasinet derfor som nitratfrit, på trods af at der potentielt i store dele af området kan forventes en høj belastning med nitrat som følge af det intensive landbrug (temakort 3.5). Sand 3 I Sand 3 er der kun påvist nitratfund i boringerne , og (temakort 6.19, figur 6.4). I de to øverste filtre i boring i det nitratfølsomme område ved Munke Bjergby samt i boring i den vestlige del af kortlægningsområdet, er der imidlertid tale om nitratkoncentrationer under 1 mg/l, og alle tidligere nitratmålinger i disse filtre har vist intet eller meget lave indhold af nitrat (figur 6.4). Magasinet fremstår derfor generelt nitrat frit. Det er således kun i boring , at der er påvist væsentlige nitratkoncentration på 1,5 mg/l. Der er tidligere fundet helt op til 11 mg/l i samme boring, mens analyserne umiddelbart efter ikke har påvist nitrat (figur 6.4). De varierende nitratkoncentrationer i boringen kan således godt indikerer, at der til tider forekommer nitratnedsivning i et lokalt område sydøst for Munke Bjergby, men der kan også være tale om en dårlig boringskonstruktion, så der i boringen er tale om blandingsvand. 72/116 72/111

82 filter filter 2 Nitrat (mg/l) filter Figur 6.4 Nitratindhold i de boringer i Sand 3, hvor der er påvist nitrat. Nitratfund hos enkeltindvindere Temakort 6.20 viser nitratanalyser fra de 16 boringer eller brønde hos enkeltindvinderne i kortlægningsområdet, hvortil der har kunnet tilknyttes DGU nr. og dermed grundvandsmagasin. Data repræsenterer ikke nødvendigvis råvandsanalyser, idet der primært er tale om analyser fra vandhaner på ejendommene. Sorø Kommune oplyser dog, at der hos mange enkeltindvindere ikke sker nogen form for vandbehandling. Som det ses af temakort 6.20, er der påvist meget varierende nitratkoncentrationer hos enkeltindvindingerne. I fem ud af de 16 boringer/brønde er der således ikke påvist nitrat (0-1 mg/l), mens der i 3 boringer/brønde er påvist op til 70 mg/l nitrat. Der ses ingen sammenhæng mellem magasin og nitratindhold, idet der er fundet høje og lave nitratindhold i alle magasiner. De fire højeste fund (boring , , og ) er gjort i en brønd eller i en boring i en brønd. På den baggrund vurderes det, at nitratfundene sandsynligvis stammer fra nedsivning af overfladevand og derfor ikke repræsenterer vandkvaliteten i magasinet. Opsummering Nitrat Det generelle billede er, at de vigtigste magasiner mht. vandindvinding, som er Sand 2 og Sand 3, er nitratfrie. Den ringe datadækning i det centrale og nordlige del af kortlægningsområdet betyder dog, at det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at de to magasiner er upåvirket af nitrat. Det øvre magasin (Sand 1) er derimod påvirket af nitrat. Dette forhold skyldes, at Sand 1 ofte er i direkte kontakt med overfladen og således ikke er beskyttet af et lerlag af betydelig størrelse. 73/116 73/111

83 6.2.2 Sulfat Sulfatindholdet i de tre grundvandsmagasiner er vist på temakortene og Temakortene viser den seneste sulfatanalyse i alle filtre efter Sand 1 I de 7 boringer, der er filtersat i Sand 1, og hvor der er analyseret for sulfat, er der generelt observeret koncentrationer mellem 75 og 140 mg/l (temakort 6.24, figur 6.5 og figur 6.6), hvilket indikerer, at der i området foregår pyritoxidation, og at grundvandsmagasinet derfor er dårligt beskyttet i forhold til overfladepåvirkninger. I boringerne ved Munke Bjergby ligger sulfatkoncentrationen generelt mellem 100 og 160 mg/l, med undtagelse af den sidste måling i boring , hvor sulfat koncentrationen er faldet til 15 mg/l, hvilket muligvis skyldes en fejlanalyse (figur 6.5) Sulfat (mg/l) filter filter filter filter filter filter filter filter Figur 6.5 Sulfatindhold i boringer filtersat i Sand 1 i GRUMO området ved Munke Bjergby. I det øverste filter i boring , hvor der blev observeret varierende nitratindhold, har der i samme periode været et varierende sulfatindhold, og det er derfor muligt, at de høje indhold af nitrat har medvirket til pyritoxidation. Koncentrationerne af sulfat er dog så høje, at det må formodes, at der gennem geologiske huller sker transport af ilt til den umættede zone af magasinet, som derved genererer pyritoxidation. Specielt skal nævnes boring og i GRUMO-området, hvor grundvandsmagasinet kun er overlejret af tørv (figur 6.3). Da moseaflejringer af tørv generelt indeholder høje koncentrationer af pyrit, er det ikke usandsynligt, at der her 74/116 74/111

84 sker oxidation af pyrit med atmosfærisk ilt, hvilket således også kan forklare de relative konstante indhold af sulfat i boringerne i perioden 1996 til I området omkring Frederiksberg ligger sulfatkoncentrationen i boring , og relativt konstant omkring 90 mg/l (figur 6.6). De sidste målinger i boringerne er mere end 10 år gamle, og det er muligt, at analyserne ikke længere er repræsentative. På grund af det begrænsede datamateriale for disse boringer er det vanskeligt at bestemme kilden til de forhøjede sulfatkoncentrationer, men som også omtalt under afsnit er der i dette område et særdeles begrænset dæklag, så det er sandsynlig at der gennem de geologiske huller i området eller via barometerånding i boringerne transporteres atmosfærisk ilt til den umættede zone, som derved genererer pyritoxidation Sulfat (mg/l) Figur 6.6 Sulfatindhold i boringer filtersat i Sand 1ved Frederiksberg. Selv om vandkemien i Sand 1 er påvirket af pyritoxidation, er der i ingen af boringerne påvist forhøjede nikkelindhold, og den ved pyritoxidationen frigivne nikkel er derfor sandsynligvis bundet (sorberet) til jernoxider. Selv om der pt. ikke er konstateret forhøjede nikkelindhold, kan der på sigt blive problemer med nikkel, idet der senere kan ske en sekundær nikkelfrigivelse, hvis f.eks. vandspejlet i området hæves /40/. Sand 2 Af temakort 6.25 fremgår det, at der i Sand 2 generelt ses sulfatkoncentrationer mellem 20 og 50 mg/l, og Sand 2 er derfor generelt ikke påvirket af pyritoxidation. 75/116 75/111

85 En undtagelse er dog boring ved Munke Bjergby, hvor der er påvist sulfatkoncentrationer omkring 140 mg/l, hvilket er samme niveau, som sulfatkoncentrationerne observeret i Sand 1. Der er altså her kraftig indikation på pyritoxidation, hvilket sandsynligvis indikerer, at der her er relativt god kontakt mellem sand 1 og 2. Derudover forekommer der indikationer på pyritoxidation i boring , som tilhører Dianalund Vandværk samt svage indikationer på pyritoxidation i boring også ved Dianalund samt boring ved Stenlille. Det kan derfor ikke udelukkes, at Sand 2 i disse områder er påvirket af yngre vand. Sand 3 I Sand 3 er der generelt ikke konstateret forhøjede sulfatkoncentrationer jf. temakort 6.26, med undtagelse af området omkring Sorø og Frederiksberg, hvor der er lettere forhøjede sulfat indhold jf. figur 6.8. Dette kan således indikere en vis sårbarhed i Sand 3 i området omkring Sorø og Frederiksberg. 200 Sulfat (mg/l) A Figur 6.7 Sulfatindhold i boringer filtersat i Sand 3 ved Sorø, hvor der er påvist sulfat over 50 mg/l. Opsummering sulfat I det øvre magasin (sand 1) er alle boringer kraftigt påvirket af pyritoxidation, hvilket dog ikke har medført forhøjede nikkel indhold i området. I Sand 2 og Sand 3 er det generelle billede, at der er lave koncentrationer af sulfat. I Sand 2 er grundvandsmagasinet dog påvirket af pyritoxidation ved GRUMO-området ved Munke Bjergby, hvor der sandsynligvis er hydraulisk kontakt mellem Sand 1 og 76/116 76/111

86 Sand 2. Derudover er der indikationer på pyritoxidation i Sand 2 ved Dianalund og svage indikationer på pyritoxidation i Sand 3 ved Sorø og Frederiksberg Miljøfremmede stoffer Fund af miljøfremmede stoffer er vist i temakort 6.36 til Temakort 6.36 til 6.38 viser indholdet af pesticider i de tre magasiner. På Temakort 6.39 til 6.41 er vist boringer, der er analyseret for klorerede opløsningsmidler, og endelig viser temakort 6.42 til 6.44 indhold af øvrige miljøfremmede stoffer, blandt andet phenoler og olie Pesticider I kortlægningsområdet er der i grundvandsmagasiner kun påvist pesticiderne: BAM (nedbrydningsprodukt fra dichlobenil og chlorthiamid) Atrazin Desethylatrazin (nedbrydningsprodukt af atrazin) BAM er påvist i 8 boringer i kortlægningsområdet og er dermed det hyppigst fundne pesticid. BAM er et nedbrydningsprodukt fra pesticiderne dichlobenil og chlorthiamid, og er til dato det pesticid, som har forurenet flest drikkevandsboringer. Det har været forbudt at sælge moderstofferne til BAM siden 1997, men BAM findes fortsat på landsplan i ca. 20% af de undersøgte vandforsyningsboringer /43/. Moderstofferne til BAM har primært været anvendt på befæstede arealer som f.eks. gårdspladser, indkørsler, veje, jernbaner og sportspladser, og der er derfor som regel en overvægt af BAM-fund i byområder /44/. Atrazin og nedbrydningsproduktet desethylatrazin er kun fundet i to boringer i relativt lave koncentrationer. Atrazin har ikke været anvendt i Danmark siden 1994, men både moderstof og nedbrydningsprodukter påvises stadigt relativt hyppigt i dansk grundvand (5,1% i grundvandsovervågningen i perioden /43/). Atrazin er blandt andet anvendt langs jernbaner og andre befæstede arealer. Udover de nævnte stoffer er der i en brønd (DGU nr ) øst for Dianalund, påvist 8 andre stoffer: Glyphosat og nedbrydningsproduktet ampa, dichlobenil, simazin, desethyl- og hydroxy-terbutylazin (nedbrydningsprodukter af terbuthylazin) samt desisopropyl- og desethylisoprpyl-atrazin (nedbrydningsprodukter af atrazin). Af de nævnte stoffer er glyphosat og terbuthylazin i dag godkendte stoffer. De enkelte fund opdelt i magasiner beskrives i det følgende. Sand 1 Pesticidfund i Sand 1 er vist på temakort I brønd er grænseværdien på 0,1 μg/l overskredet for BAM (0,94 μg/l), ampa (0,22 μg/l) og glyphosat (0,12 μg/l). I samme brønd er der konstateret et højt indhold af nitrat (10 mg/l) og et højt indhold af total kulbrinter på µg/l, og der er derfor sandsynligvis tale om en forurening fra overfladen. Ikke desto mindre viser de mange fund af pesticider, at 77/116 77/111

87 belastningen i området er betydelig, hvilket også fremgår af temakort 3.5 (Dyrkningsgrad) og 3.6 (Behandlingsindeks). I det nitratfølsomme område ved Munke Bjergby er der i et enkelt filter (filter 3) i moniteringsboring påvist Atrazin (0,18 µg/l) ved en måling i 1991, men i de efterfølgende analyser frem til 1996 er der ikke blevet konstateret Atrazin eller andre pesticider i boringen. I de øvrige boringer i det nitratfølsomme område er der ikke konstateret fund af pesticider. I den sydlige del af kortlægningsområdet er der i 2 tidligere indvindingsboringer til Frederiksberg Vandværk ( og ) påvist BAM over grænseværdien (figur 6.8). Derudover er der i boring også påvist atrazin og desethylatrazin i relativ lave koncentrationer (0,015-0,017 µg/l). Det ses af figur 6.8, at der i Sand 1 ved Frederiksberg påvises ganske høje koncentrationer af BAM, idet koncentrationerne siden 90.erne har varieret mellem 0,3 og 0,7 µg/l. Lerdæklaget i de to boringer er særdeles begrænset (3 m), og magasinet er her sårbart. Det må derfor formodes, at kilden til BAM-forureningen i magasinet er by-området ved Frederiksberg. Det er i forbindelse med Miljøstyrelsen projekt Pesticider og Vandværker /44/ undersøgt, om også jernbanen og Sorø Sø er kilder til BAM-forureningen, men der er ikke påvist hverken dichlobenil eller BAM langs jernbaneskråningen og kun begrænsede BAM-koncentrationer i Sorø Sø (0,03-0,05 µg/l) /44/. Det må derfor formodes, at kilden primært er forbruget af dichlobenil i villahaverne i området. 0,8 0, ,6 BAM (ug/l) 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Figur 6.8 Tidsserier for BAM i boring og ved Frederiksberg. 78/116 78/111

88 BAM-koncentrationen i boringerne ved Frederiksberg har dog en faldende tendens fra slutningen af 90 erne til 2007 (figur 6.8). I den modeltype, som er udarbejdet i forbindelse med Miljøstyrelsen projekt Pesticider og Vandværker /44/, og som vurderes at passe bedst på geologien i Sand 1 magasinet ved Frederiksberg, dvs. frit vandspejl og stort set inden dæklag, forudsiges netop en stabilisering af BAMindholdet omkring år 2000 og derefter aftagende koncentrationer. Det må derfor forventes, at BAM koncentrationen i Sand 1 magasinet ved Frederiksberg fremover falder. Sand 2 I Sand 2 (temakort 6.37) er der tidligere konstateret to BAM fund i boring , som tilhører Dianalund Vandværk, men i de seneste tre analyser fra boringen er der ikke påvist BAM. Sand 3 I Sand 3 er der påvist BAM i 4 indvindingsboringer til Frederiksberg Vandværk (figur 6.9), men der forekommer ikke pesticid fund i de øvrige boringer i kortlægningsområdet (temakort 6.38). 0,1 0,09 0, , S , S A ,07 BAM (ug/l) 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Figur 6.9 Tidsserier for BAM i de 4 indvindingsboringer til Frederiksberg Vandværk, som er filtersat i Sand 3. Der er sandsynligvis ved prøvetagningen i 2003 byttet om på analyserne fra boring A og Koncentrationerne af BAM i de 4 boringer til Frederiksberg Vandværk filtersat i Sand 3 er langt lavere end niveauerne i Sand 1, men umiddelbart fremstår magasinet også langt mindre sårbart, idet der over magasinet er mere end 30 m ler dæklag. Det er derfor overraskende, at der i dette magasin overhovedet påvises BAM, og der blev derfor i udarbejdet et udredningsprojekt om BAM forureningen /45, 46/. 79/116 79/111

89 Det blev i her konkluderet, at BAM indholdet sandsynligvis stammer fra en forceret nedsivning af BAM forurenet vand fra Sand 2 til det nedre sandmagasin på grund af de relativt store vertikale gradienter i nærheden af en aktiv indvindingsboring (figur 6.10) /46/. I og med, at der er tale om en relativ udbredt forurening i Sand 3 (temakort 6.38) er det imidlertid mere sandsynligt, at der i området forekommer kortslutninger imellem Sand 2 og Sand Kote i m Boring Boring Boring ,4 m 34, ,5 m 24,9 m m Figur 6.10 Konceptuel tolkning af BAM-forurening i det nedre Sand 3 magasin ved Frederiksberg Vandværk givet i /46/. Opsummering - pesticider Datadækningen for pesticidanalyser er lav, og de få pesticidfund, der er observeret i kortlægningsområdet, er derfor ikke nødvendigvis tegn på velbeskyttede magasiner. I hele den centrale og nordlige del af kortlægningsområdet findes der stort set ingen analyser for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Det er usandsynligt, at disse områder ikke er påvirket i større eller mindre grad, idet størstedelen af kortlægningsområdet har en høj dyrkningsgrad, hvor det må forventes, at der anvendes en del pesticider, hvilket også illustreres af de mange forskellige pesticidfund i brønd Det anbefales derfor i en Trin 2 undersøgelse for området, at datadækningen med hensyn til pesticider forbedres væsentligt. 80/116 80/111

90 Desuden forekommer der fund af pesticider i det nedre sandmagasin ved Frederiksberg, som ikke umiddelbart kan forklares, idet magasinet geologisk og hydrogeologisk fremstår som velbeskyttet, hvilket derfor bør undersøges nærmere i en Trin 2 undersøgelse Klorerede opløsningsmidler Det er udelukkende vandindvindingsboringer og GRUMO boringer, som er analyseret for klorerede opløsningsmidler, og der ikke konstateret fund i nogle af grundvandsmagasinerne. Dette er bemærkelsesværdigt, idet der erfaringsmæssigt i byområder som Sorø forekommer mange kilder til klorerede opløsningsmidler fra f.eks. renseridrift, maskinværksteder og lign. Gennemgangen af de V1 og V2 kortlagte grunde i området viser således også, at der i Sorø forekommer flere V2 kortlagte renserigrunde, hvor der er påvist kraftige forureninger med klorerede opløsningsmidler jf. afsnit 3.7. Imidlertid er der i kortlægningsområdet kun analyseret for de stoffer, som er angivet som obligatoriske i drikkevandsbekendtgørelsen, hvilket er: 1,1,1-TCA, PCE, TCE, tetrachlormethan, dichlormethan, chloroform og 1,2-dichlorethan. Der er hovedsagelig tale om moderstoffer, hvilket betyder, at der i området ikke er analyseret for de væsentligste nedbrydningsprodukter fra PCE og TCE, som er 1,1-dichlorethylen, trans-1,2-dichlorethylen, cis-1,2-dichlorethylen og vinylklorid. Specielt forekommer fund af cis-1,2-dichloethylen hyppigt, idet stoffet kan ophobes i svagt reducerede grundvandsmagasiner, og stoffet findes derfor ofte i højere koncentrationer end moderstofferne. Det er derfor vigtigt at medtage nedbrydningsprodukterne fra PCE og TCE, når der analyseres for klorerede opløsningsmidler, hvilket bør medtages i en Trin 2 undersøgelse Øvrige miljøfremmede stoffer Udover pesticider er der i kortlægningsområdet sporadiske fund af følgende miljøfremmede stoffer: Cyanid Kulbrinter Phenol Toluen Xylen De enkelte fund er optegnet på temakortene 6.42 til 6.44 og gennemgås i det følgende. Sand 1 I Sand 1 er der, som tidligere nævnt, påvist en totalkulbrinte koncentration i brønd på µg/l (angivet som Olie i Jupiter) (temakort 6.42). Forureningen stammer sandsynligvis fra overfladen og repræsenterer derfor næppe en magasin forurening. 81/116 81/111

91 I GRUMO-boring er der konstateret cyanid på henholdsvis 1,45 µg/l og 4,48 µg/l i to analyser fra det dybeste filter i henholdsvis 1993 og Der har desuden tidligere (1993) været konstateret cyanid (3,88 µg/l) i boring , men ikke i den seneste analyse fra Ingen af cyanidforekomsterne overskrider dog drikkevandskriteriet (50 μg/l). Umiddelbart forekommer der i området ingen oplagte kilder til cyanid, som hovedsagelig er gasværksgrunde eller i visse tilfælde saltdepoter. En mulig forklaring på cyanid fundene i GRUMO området kan være, at det slam fra Novo Nordisk, der er udbragt på arealet jf. afsnit 6.2.1, har indeholdt cyanid, men idet der ikke foreligger analyser for cyanid i det udbragte slam, kan dette ikke bekræftes. Derudover er der i en enkelt boring ved Frederiksberg påvist olie i en koncentration på 9 µg/l (temakort 6.42). Der er tale om en ikke-stofspecifik analyse for kulbrinter, hvilket betyder, at den anvendte analysemetode sandsynligvis også giver udslag for naturlige kulbrinter som humusstoffer. Det er ved en tidligere kortlægning ved Ringsted konstateret, at analyser for olie og olieprodukter på op til 13 µg/l ligger inden for grænsen for falsk positive udslag /23/, og det er sandsynligt, at dette også er tilfældet for fundene i dette område. I sårbarhedsvurderingen tillægges fund af olie og olieprodukter derfor kun mindre betydning. Sand 2 I Sand 2 er der konstateret olie og olieprodukter i 2 boringer, hvor de påviste koncentrationer er henholdsvis 3 og 31 µg/l (temakort 6.43). Som nævnt i det foregående kan lave koncentrationer af olie være et udtryk for naturlige kulbrinter, og det er derfor uvist, om en påvisning på 31 µg/l er et udtryk for et reelt fund af miljøfremmede stoffer, hvilket bør undersøges nærmere i en Trin 2 undersøgelse. I indvindingsboringen til Bjernede Vandværk ( ) er der imidlertid foruden fund af olie også påvist phenol i en koncentration på 0,036 µg/l ved en analyse i Dette kunne tyde på, at der i området er nogen sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer. Sand 3 I Sand 3 er der i 6 boringer påvisninger af olie eller olieprodukter (temakort 6.44), men som nævnt i det foregående kan lave påvisninger af olie være et udtryk for naturlige kulbrinter, og i 5 ud af de 6 boringer anses dette for at være tilfældet. I én indvindingsboring til Sorø Vandværk ( ) er der dog påvist en høj koncentration af olieprodukter på 240 µg/l. Der er her tale om en enkeltstående analyse fra 1999, og idet boringen jævnligt har været analyseret for en lang række miljøfremmede stoffer uden påvisninger af hverken BTEX er, klorerede opløsningsmidler eller pesticider, kan der være tale om en fejlanalyse. Endvidere forekommer der i Sand 3 et enkelt fund af toluen i 2000 i boring ved Sorø. Denne boring er imidlertid for nylig analyseret for toluen igen ( ), uden at toluen påvises. 82/116 82/111

92 Endelig forekommer der i Sand 3 påvisninger af phenol og xylener. Det drejer sig om boring ved Munke Bjergby, hvor der ved en enkelt analyse i 1994 er konstateret phenol i en koncentration på 1,0 µg/l, og boring også ved Munke Bjergby, hvor der ved en analyse i 1991 påvises p-xylen på 0,015 µg/l i både filter 2 og 3. Endelig er der ved en nyere analyse i indvindingsboring til Frederiksberg Vandværk påvist m+p-xylen i en koncentration på 0,02 µg/l. Fælles for disse tre boringer er imidlertid, at der er tale om enkeltstående analyser, og det er derfor vanskeligt at vurdere, om der er tale om reelle fund eller fejlanalyser. hvilket derfor bør eftervises i en Trin 2 undersøgelse. 6.3 Grundvandskvalitet som følge af den naturlige geokemi I kortlægningsområdet forekommer der stort set ikke grundvandskvalitetsproblemer, som følge af den naturlige geokemi. Der forekommer enkelte overskridelse af drikkevandskvalitetskriteriet for arsen, NVOC, jern og mangan, hvilket beskrives i det følgende. Arsen Kortlægningsområdet ligger i et område, som potentielt kan være belastet med arsen, idet et igangværende Miljøstyrelsesprojekt om årsagerne til arsen i dansk grundvand har vist, at forhøjede arsenindhold er relateret til Vest- og Sydsjælland (figur 6.11) /47/. Arsenindholdet i Sand 1, Sand 2 og Sand 3 er vist på temakort 6.2, 6.3 og 6.4. Naturligt forekommende arsen relateres ofte til marint aflejeret ler, hvor der er fundet relativt høje indhold af arsen /47/. Forekomsten af arsen i kvartære magasiner, skyldes derfor ofte oparbejdet prækvartært materiale. Grænseværdien for arsen i drikkevand er 5 μg/l og ofte fjernes en del arsen i vandbehandlingen, idet arsen sorberes til jernoxiderne i filtersandet på vandværker. Det betyder, at et arsenindhold over 5 μg/l i grundvandet ikke nødvendigvis udgør et problem for drikkevandskvaliteten. Generelt er der få arsen analyser i kortlægningsområdet, hvilket betyder at der ikke kan optegnes tidsserier for udviklingen i arsenindhold. I Sand 1 findes der kun arsenanalyser i GRUMO-området ved Munke Bjergby, og her ses der kun lave koncentrationer af arsen (< 2 μg/l). I Sand 2 findes der arsen analyser i den nordlige og centrale del af kortlægningsområdet. I boring og overskrides drikkevandskriteriet for arsen. For boring er der kun foretaget en enkelt analyse på 5,4 µg/l, mens der i boring findes to analyser på henholdsvis 4,5 og 5,5 μg/l, altså lige omkring grænseværdien. Boringerne er tilknyttet henholdsvis Bjernede og Stenlille vandværk, og der er ikke observeret overskridelser af arsen indholdet i rentvandet på vandværkerne, hvilket tyder på, at arsen fjernes tilstrækkeligt effektivt ved vandbehandlingen samt eventuelt ved fortynding med vand fra andre boringer. I Sand 3 er arsen indholdet generelt lavt med værdier under 5 μg/l med undtagelse af boring i den vestlige del af bufferzonen, hvor der er påvist 18 μg/l. Bo- 83/116 83/111

93 ringen er tilknyttet Ll. Ebberup-Næsbyskov Vandværk, hvor der ikke er konstateret arsen over drikkevandskriteriet i rentvandet. Der findes kun en enkelt arsen analyse i boringen, så det er ikke muligt at vurdere, om der er tale om et generelt højt arsenindhold. Figur 6.11 Geografisk fordeling af arsen i dansk grundvand og angivelse af kortlægningsområdet /47/. Der er ikke umiddelbart nogen indikationer på årsagen til de forhøjede arsenkoncentrationer i de pågældende boringer. De geologiske profiler beskriver ikke et højt indhold af oparbejdet marint ler i de pågældende boringer, hvilket ellers kunne anses som kilden til arsen. Generelt vurderes arsen ikke at udgøre et problem for grundvandskvaliteten i kortlægningsområdet, idet der generelt er fundet lave arsenkoncentrationer i grundvandsmagasinerne, med enkelte overskridelser der ikke udgør et problem i forhold til 84/116 84/111

94 drikkevandskriterierne, idet arsen indholdet reduceres tilstrækkeligt under vandbehandlingen. NVOC Indholdet af NVOC i Sand 1 er varierende med en enkelt overskridelse af drikkevandkriteriet på 4 mg/l i det øverste filter i boring (temakort 6.21). Overskridelse her skyldes sandsynligvis, at der over Sand 1 er et tørvelag med højt indhold af organisk stof til følge (figur 6.3). I Sand 2 er NVOC-indholdet generelt mellem 1 og 3 mg/l med undtagelse af boring , hvor NVOC ligger mellem 3 og 4 mg/l, og der er således i Sand 2 ikke forhøjede NVOC indhold (temakort 6.22). I Sand 3 (temakort 6.23) ses der overskridelser af drikkevandskriteriet i den vestlige del af kortlægningsområdet i henholdsvis boring , og alle beliggende omkring Munke Bjergby. De højere indhold af organisk materiale kan muligvis skyldes oparbejdet marint ler, der ofte har et højere indhold af organisk materiale. NVOC-holdigt vand er ofte tilknyttet magasiner, hvori der forekommer ionbytning og reduktionsprocesser der medfører ændringer i natriumbicarbonat- og calciumindholdet, samt ændring i ph værdier, hvilket øger opløsningen af organisk stof. Der er i kortlægningsområdet en svag tendens til, at der i området med det relativt høje NVOC indhold omkring Munke Bjergby også forekommer kraftig ionbytning (temakort 6.35). I boring , i den vestlige del af bufferzonen, hvor der er påvist et arsen indhold på 18 μg/l, er der ikke påvist et forhøjet indhold af organisk stof, og der er derfor ikke umiddelbar nogen sammenhæng mellem arsen og NVOC. Jern Temakort 6.8, 6.9 og 6.10 viser indholdet af jern i de tre magasiner. Jern koncentrationer mindre end 5 mg/l udgør som regel ikke et problem for den almindelige vandbehandling på vandværker /48/. Generelt udgør jern derfor ikke et problem for vandindvindingen i området, idet der kun er påvist jern større end 5 mg/l i to boringer. Det drejer sig om boring , som er filtersat i Sand 2 ved Frederiksberg, hvor der ved en enkelt måling i 1990 er påvist 5,1 mg/l, samt boring filtersat i sand 3 i den vestlige del af området, hvor der er ved en enkelt analyse i 1999 er påvist 12 mg/l. Da der kun foreligger en enkelt måling i hver boring kan der være tale om fejlanalyser. Generelt ligger jernindholdet i både Sand 2 og Sand 3 mellem 2 mg/l og 5 mg/l med en tendens til lidt lavere værdier (1-2 mg/l) i den sydlige del af området. Mangan 85/116 85/111

95 Manganindholdet i området overskrider i flere tilfælde drikkevandskriterierne, men da mangan mindre end 0,3 mg/l fjernes relativt let i vandbehandlingen /48/ udgør mangan generelt ikke noget problem for anvendelsen til drikkevand. 6.4 Grundvandstyper Redoxkarakterisering Redoxforholdene i de tre grundvandsmagasiner er primært tolket ud fra indholdet af ilt (temakort ), nitrat (temakort ), jern (temakort ) sulfat (temakort ) og metan (temakort ) og som støtteparameter er forvitringsindekset anvendt (temakort ). Samtolkningen er vist i temakortene I Sand 1 er der i 2 boringer ved Frederiksberg konstateret svagt oxideret til oxideret vand. Der er god overensstemmelse mellem det svagt oxiderede til oxiderede grundvand ved Frederiksberg og fund af pesticider, hvilket viser, at magasinet her er sårbart. Ved Munke Bjergby findes flere boringer med to eller tre filtre i Sand 1, og disse viser varierende redoxforhold fra svagt oxideret til stærkt reduceret vand (temakort 6.27 ). Redoxforholdene i GRUMO området ved Munke Bjergby varierer derfor kraftigt selv inden for kort afstand mellem boringerne (figur 6.3). Sand 2 magasinet er generelt svagt reduceret (temakort 6.28) med undtagelse af en enkelt boring ved Munke Bjergby, der viser stærkt reduceret vand. I Sand 3 er der især i den nordvestlige del af kortlægningsområdet reduceret til stærkt reduceret grundvand, mens der i den sydlige del ved Sorø og Frederiksberg generelt er svagt reducerede forhold med enkelte forekomster af reduceret til stærkt reduceret grundvand (temakort 6.29). På grund af de tidligere omtalte nitratfund i boring umiddelbart øst for Munke Bjergby er grundvandet her svagt oxideret, hvilket kan tyde på, at Sand 3 her er mere sårbart end i den øvrige del af kortlægningsområdet Saltvandpåvirkning Kloridkoncentrationer i grundvandsmagasinerne er vist på temakort 6.11, 6.12 og I det nederste og mellemste sandmagasin (Sand 2 og 3) er der ikke konstateret kloridindhold over 75 mg/l i en eneste måling (temakort 6.12 og 6.13), og der er derfor ingen tegn på saltvandspåvirkning. Risiko for optrængning af residualt havvand som følge af vandindvinding i Sand 2 og 3 betragtes derfor som minimal. I Sand 1 er der i GRUMO-området ved Munke Bjergby fundet kloridindhold på mellem 100 og 125 mg/l (temakort 6.11, figur 6.12). Kloridkoncentrationen i filter 3 i boring har i perioden 1991 til 1995 været meget højt, men med store variationer, som det også er tilfældet for nitrat i samme filter (figur 6.12). Kilden til klorid 86/116 86/111

96 i denne boring kendes ikke, men Sorø Kommune har oplyst, at der ikke har været snedepoter eller saltlager i nærheden. Det er derfor muligt, at klorid indholdet stammer fra det udbragte slam fra Novo Nordisk jf. afsnit eller alternativt fra vejsaltning. Kilden til klorid vurderes i alle tilfælde at stamme fra overfladen på grund af menneskelig aktivitet, og er ikke geologisk betinget. I de to boringer i Sand 1 ved Frederiksberg, som er påvirket af ungt vand ( og ), er der påvist lettere forhøjede klorid indhold på mellem mg/l (temakort 6.12). Begge boringer har begrænset lerdæklag og ligger relativt tæt på veje, så det er sandsynligt, at kloridindholdet her skyldes vejsaltning , S1+S filter filter 1 Klorid (mg/l) filter filter Figur 6.12 Udvikling i kloridkoncentrationer i udvalgte boringer filtersat i Sand Ionbytning Ionbytningen i de tre sandmagasiner er vist i temakortene 6.33 til I Sand 1 er der ionbytning i boring på grund af saltvandspåvirkning fra overfladen jf. afsnit I Sand 2 er der generelt ingen ionbytning, med undtagelse af boring , der er filtersat både i Sand 1 og Sand 2, og boring samt boring , hvor der er i alle 3 boringer er nogen ionbytning, som følge af opferskning. I Sand 3 er grundvandet i den sydlige del af kortlægningsområdet omkring Sorø generelt ikke ionbyttet, på nær i en boring , hvor der er tegn på opferskning. Derimod er grundvandet i Sand 3 i den nordvestlige del af kortlægningsområdet ionbyttet som følge af opferskning, med tegn på kraftig ionbytning i boring og boring Ionbytningen giver dog ikke anledning til problemer med natrium. En forklaring på det ionbyttede grundvand i Sand 3, kan være opskudte flager af 87/116 87/111

97 marine aflejringer på grund af glacialtektonisk aktivitet. Det samme kan være gældende for de to forekomster af ionbytning i Sand Grundvandets alder Der er udført CFC-dateringer samt tritiumanalyser i kortlægningsområdet. Derudover er grundvandets alder vurderet ud fra sulfatindholdet samt eventuel tilstedeværelse af miljøfremmede stoffer, det vil sige BAM. Resultatet af aldersdateringen i en række boringer i Frederiksberg Vandværks boringer er vist i tabel 6.6. Derudover er der i området omkring Frederiksberg Vandværk lavet CFC-dateringer i en række Geoprobe-boringer m under terræn, dvs. i Sand 1. Disse angiver, at grundvandet her er dannet i perioden /46/. Boring Magasin CFC datering Sand Sand Sand A Sand Sand Sand Tabel 6.6 CFC-dateringer /46/. CFC-dateringerne viser, at vandet i det øvre sandmagasin er dannet i 1975, vandet i sand 2 er fra 1968, mens vandet i sand 3 er dannet i Som ventet ses, at vandet bliver ældre med dybden. Aldersdateringen ud fra sulfatkoncentrationen i de tre grundvandsmagasiner er vist i temakortene 6.45, 6.46 og Heraf ses, at vandet i Sand 1 ud fra sulfatkoncentrationen karakteriseres som yngre vand. Eneste undtagelse herfor er boring , der dog er filtersat i såvel sand 1 og 2, og derfor er en blanding af vand med forskellig oprindelsestidspunkt. Vandet i sand 2, der er dybereliggende og derfor forventes at være ældre end vandet i sand 1, viser større variation. Således angiver 8 boringer, at vandet kan klassificeres som ældre grundvand, mens 9 boringer angiver, at vandet kan klassificeres som yngre grundvand. Boringerne med sulfatkoncentrationer over 40 mg/l og dermed klassificering af grundvandet som ældre er beliggende i områdets nordlige del. Vandet i Sand 3 kan ud fra sulfatkoncentrationen generelt klassificeres som ældre vand. Der er dog enkelte boringer i områdets sydlige del med lav sulfatkoncentration, der dermed klassificeres som yngre vand. Karakterisering af grundvandets alder ud fra sulfatkoncentrationen stemmer således fint overens med CFC dateringerne. 88/116 88/111

98 I nogle af boringerne er der foretaget en enkelt tritiummåling, der alle viser et tritium-indhold på omkring 5 TU. Tritium-metoden fungerer imidlertid bedst ved bestemmelse af tritium-indholdet i flere niveauer med henblik på bestemmelse af dybden af pulsen fra de atmosfæriske brintbombesprængninger, der er årsag til introduktionen af tritium i grundvandet. På grund af det lave indhold af tritium er resultaterne tolket således, at at grundvandet er dannet inden prøvesprængningerne i Der er fundet BAM i Sand 1 og Sand 3. BAM er sandsynligvis introduceret til grundvandet i perioden Fundene af BAM indikerer således, at grundvandet i disse magasiner er fra denne periode, hvilket ikke stemmer overens med CFCdateringen for Sand 3. Årsagen til denne afvigelse er sandsynligvis, at en del af det BAM forurenede vand er infiltreret til dybereliggende lag. CFC-dateringen angiver imidlertid en gennemsnitlig alder for grundvandet, det vil sige, at tilførsel af en lille mængde ungt vand, der er blevet transporteret hurtigt ned til grundvandet, ikke medfører, at grundvandet dateres som ungt. 6.5 Grundvandskemi sammenfatning Generelt viser grundvandskemien i kortlægningsområdet, at der i alle magasiner er tale om en calcium-bicarbonat vandtype (vandtype med indhold af calcium og bikarbonat, der stammer fra opløsning af kalk i dæklag og/eller magasin), med få variationer i calcium indholdet. Grundvandet er i ingen af magasinerne saltvandspåvirket, og risikoen for optrængning af residualt havvand som følge af vandindvinding betragtes som minimal. I de øverste sandmagasiner (Sand 1), som består af ikke sammenhængende sandlegemer, er der generelt tale om oxideret til svagt reduceret grundvand. Der er fund af nitrat og pesticider i flere boringer, og der er i alle boringer tale om indikationer på pyritoxidation med forhøjede sulfat indhold og et forvitringsindeks større end 1,2. Ligeledes er enkelte boringer påvirket af salt fra overfladen, som sandsynligvis stammer fra vejsaltning. Der er således kemisk set ingen tvivl om, at de Sand 1 magasiner, hvorfra der foreligger kemidata, er sårbare. I det mellemste sandmagasin (Sand 2) er grundvandet generelt svagt reduceret. Der er ingen fund af nitrat og pesticider, og der er kun forhøjede sulfat indhold i området ved Munke Bjergby, hvor der sandsynligvis er hydraulisk kontakt mellem Sand 1 og Sand 2 og ved Dianalund uden for kortlægningsområdet. NVOC indholdet er generelt lavt og der sker ingen, eller kun en lav grad af ionbytning. Grundvandskvaliteten i Sand 2 er derfor generel god, og magasinet fremstår kemisk set ikke som specielt sårbart. Det nederste sandmagasin (Sand 3) er især i den nordvestlige del af kortlægningsområdet reduceret til stærkt reduceret uden indhold af nitrat og kun lave indhold af sulfat. Grundvandet er i området ionbyttet og i enkelte boringer er der påvist kraftig 89/116 89/111

99 ionbytning, som dog ikke giver anledning til problemer med natrium. Der er ligeledes i den nordvestlige del af området påvist relativt høje indhold af NVOC. Både de forhøjede NVOC indhold og det ionbyttede grundvand tyder på, at der i den nordvestlige del af området er en højere grad af oparbejdet prækvartært ler end i den sydlige del af området. Dette giver dog tilsyneladende ikke anledning til problemer med arsen, idet der kun i en enkelt boring er fundet et højt arsenindhold på 18 μg/l. I den sydlige del af kortlægningsområdet ved Sorø og Frederiksberg er der i Sand 3 generelt svagt reducerede forhold med enkelte forekomster af reduceret til stærkt reduceret grundvand. Der er her ikke forhøjede NVOC indhold og grundvandet er generelt ikke ionbyttet. Der er i enkelte boringer lettere forhøjede indhold af sulfat og der er fund af pesticider i flere boringer. Generelt er grundvandskvaliteten i Sand 3 god, og magasinet fremstår kemisk set generelt som velbeskyttet med undtagelse af området omkring Sorø og Frederiksberg, hvor der fund af pesticider og sulfat. 90/116 90/111

100 7. Samtolkning Som nævnt i indledningen tager beskrivelsen af samtolkningen mellem de tre overordnede fagspecialer udgangspunkt i det arbejde, der blev udført på det fælles tolkningsseminar mellem Miljøcenter Nykøbing F, Miljøcenter Roskilde, Sorø Kommune og Rambøll i sommeren Syntesen fokuserer på en beskrivelse af den samlede grundvandsressource med vægt på de indvindingsrelevante magasiner, Sand 2 og Sand 3. Samtolkningen består af dels en samtolkning af geologi og hydrogeologi/hydrologi, dels en samtolkning af alle de tre fagområder geologi, grundvandskemi og hydrogeologi/hydrologi. Sidstnævnte repræsenterer en samlet syntese af fagområderne. 7.1 Samtolkning af geologi og hydrologi/hydrogeologi Samtolkningen af geologi og hydrogeologi/hydrologi er baseret på den geologiske model (kapitel 4) og de hydrogeologiske og hydrologiske forhold (kapitel 5). Samtolkning af de to fagspecialer kan dels benyttes til at kontrollere tolkninger og forklare observationer, og dels benyttes til at samtolke grundvandsdannelse og sårbarhed. Herunder følger først en række punkter, hvor samtolkningen benyttes til kontrol og forklaring, og derefter en grundvandsdannelses- og sårbarhedsmæssig samtolkning. Den grundvandsdannelses- og sårbarhedsmæssige samtolkning er skitseret i temakort , der indeholder den samlede tolkning af grundvandsdannelse til Sand 2 og Sand 3 fra tolkningsseminaret med de modifikationer, som revisionerne af de geologiske og hydrogeologiske tolkninger har medført, og med en tematisering af magasinernes sårbarhed i forhold til nitrat og konservative stoffer jf. Miljøstyrelsens vejledninger /41/, /53/. Kontrol og forklaring En af de usikkerheder i den geologiske model, som de hydrogeologiske data og tolkninger eventuelt kan medvirke til at afklare, er magasinafgrænsninger: Er der inden for de i modellen definerede magasinhorisonter tale om store sammenhængende magasiner, eller er der flere adskilte magasiner. Som diskuteret i kapitel 4 er der for Sand 2, Sand 3 og Sand 4 valgt en maksimum-sand-løsning, hvor alle tre magasiner er tolket som store og sammenhængende. Specielt for Sand 2 er der en række indikationer på, at dette magasin i virkeligheden består af en række større og mindre magasinlegemer, som kan være i mere eller mindre forbindelse med hinanden. Pejledata og potentialekort kan være med til at afklare dette spørgsmål. For Sand 2 ses på temakort 5.7 generelt et jævnt potentialebillede, som ikke indeholder de store spring i potentiale, og som kan forklares med grundvandsdannelse og topografi. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig det sydvestligste hjørne af kortlægningsområ- 91/116 91/111

101 det, hvor potentialet stiger/springer ca. 10 meter over en afstand på få kilometer. Dette kunne tyde på, at der her er tale om et magasinlegeme, der ikke er i kontakt med det resterende Sand 2 i kortlægningsområdet. For sand 3 ses i temakort 5.8 et jævnt potentialebillede, der stemmer godt overens med et sammenhængende magasin. Et andet element i den geologiske model, der kan holdes op mod potentialebillederne, er de mange områder med tynde lerlag eller regulære kortslutninger mellem magasiner. Da der kun foreligger tilstrækkelige pejledata og potentialekort for Sand 2 og Sand 3, er det dog kun forholdene mellem disse to magasiner, der kan vurderes. I de områder, hvor temakort 4.24 viser tynde eller ingen lerlag mellem Sand 2 og Sand 3, er potentialet i Sand 2 og Sand 3 omtrent identisk, hvilket tilsyneladende bekræfter magasinkortslutningerne. Denne tolkning skal dog tages med et gran salt, idet magasinkortslutningerne har indgået i overvejelserne i forbindelse med udtegningen af potentialekortene, og der er dermed en risiko for at foretage en cirkelslutning. Hvis der i stedet blot ses på pejledata, viser disse imidlertid også, at der ikke ses potentialespring mellem de to magasiner i områder med tynde eller fraværende lerlag mellem magasinerne. Samtolkning af grundvandsdannelse og sårbarhed Ved at samtolke geologi og hydrogeologi kan der udpeges områder med stor og nogen grundvandsdannelse, og der kan identificeres en række potentielt sårbare områder. Grundvandsdannelsen til de øvre magasiner afhænger dels af gradienten, der er afbildet i temakort 5.10, dels karakteren af de lerlag, der ligger over magasinet. Mulige variationer i forekomsten af sprækker i de lerede dæklag er diskuteret i kapitel 4. Konklusionen her var, at der i områder med tynde dæklag (op til ca. 15 meter) over magasinet er forhøjet risiko for dybe hydraulisk aktive sprækker, mens de hydraulisk aktive sprækker forventes at nå mindre dybt i områder med tykkere lerede dæklag. Det vil sige, at sprækkefordelingen forstærker effekten af tynde dæklag. Her ud over er der ikke data til rådighed, der muliggør en zonering af de lerede dæklags hydrauliske egenskaber, og ved vurdering af grundvandsdannelse og sårbarhed forudsættes der derfor ensartede egenskaber i lerlagene. For de dybere magasiner er grundvandsdannelsen vanskeligere at vurdere, da den ikke foregår direkte fra terræn til magasinet men sker via et eller flere mellemliggende magasiner, hvor der foregår horisontal strømning, og hvor der kan være vekslende gradienter mellem de enkelte magasiner ned gennem lagserien. Et detaljeret billede af grundvandsdannelsen fra terræn til de dybere magasiner vil kræve, at der udarbejdes en detaljeret numerisk strømningsmodel. I temakort 7.1 og 7.2 er sammenstillet de geologiske og hydrogeologiske faktorer, der umiddelbart har indflydelse på sårbarheden af Sand 2. Det er de samme temaer, der er afbildet i de to kort, men i temakort 7.1 er tykkelsen af reduceret ler temati- 92/116 92/111

102 seret i forhold til sårbarhed over for nitrat jf. Zoneringsvejledningen /41/, se tabel 7.1, mens tykkelsen af reduceret ler i temakort 7.2 er tematiseret i forhold til beskyttelsen over for konservative stoffer jf. OSD-vejledningen /53/, se tabel 7.2. Ud over tykkelsen af reduceret ler viser kortene områder med under 5 meter ler mellem Sand 1 og Sand 2 (risiko for lækage mellem det sårbare Sand 1 og Sand 2), områder med størst grundvandsdannelse baseret på gradientbetragtninger (dh/dx>=0,8), områder med mindst grundvandsdannelse baseret på gradientbetragtninger (dh/dx<=0,2) samt områder med opadrettet gradient. Vandtype Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Nitratsårbarhed Grundvand fra Dæklag af fed, grå ler eller glimmerler Lille methanzonen og eller fra jern- og sulfatzonen Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelsen af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Grundvand fra Dæklag af oxideret sand med slirer Nogen jern- og sulfatzonen af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå) sammenhængende lerdæklag er 5 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Grundvand fra Kun dæklag af oxideret, gulligtgulbrunt Stor ilt- og nitratzonerne sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag er < 5 m og Magasinbjergart uden større reduktionspotentiale. Tabel 7.1 Princip for fastlæggelse af nitratsårbarhed efter Zoneringsvejledningen /41/ 93/116 93/111

103 Sand 1 nitrat og konservative stoffer Sand 1 fremtræder geologisk meget sårbart med tyndt eller intet lerdække. Magasinet er også hydrogeologisk sårbart med frie magasinforhold. Sand 2 - nitrat Som det fremgår af temakort 7.1 fremtræder størstedelen af kortlægningsområdet geologisk set med lille sårbarhed i forhold til nitrat i Sand 2. Der findes dog også en række større og mindre områder med nogen geologisk nitratsårbarhed og mindre områder med stor geologisk nitratsårbarhed. De største områder med helt tyndt lerdække ses syd og vest for Frederiksberg, omkring Munke Bjergby og sydvest for Stenlille I kapitel 4 blev det konkluderet, at den største risiko for meget dybe hydraulisk aktive sprækker i moræneler over grundvandsmagasiner findes i områder med under 15 meter moræneler underlejret af et godt vandførende gruslag. Denne setting er jf. temakort 7.1 og transmissivitetskortet i temakort 5.11 til stede i de ovenfor omtalte områder med tynde reducerede lerlag omkring Munke Bjergby og ved Stenlille og i nogen grad også i de øvrige områder med tynde reducerede lerlag over Sand 2. Områderne med tynde lerlag mellem Sand 1 og Sand 2 giver risiko for lækage af forureningsbelastet vand til Sand 2. Det samme gør istektoniske forstyrrelser, specielt i de udpegede områder med forhøjet risiko for hyppige istektoniske forstyrrelser i strøget fra Stenlille til Store Merløse og områderne omkring Munke Bjergby og Frederiksberg-Sorø (temakort 4.25). I en del af de ovennævnte geologisk set sårbare områder betyder en opadrettet gradient, at den geologiske sårbarhed annulleres. Det gælder specielt for dele af de ellers sårbare områder omkring Munke Bjergby. I områder med lille grundvandsdannelse på grund af lille nedadrettet gradient bidrager den begrænsede grundvandsdannelse til at begrænse virkningen af den geologiske sårbarhed. Omvendt bevirker den store grundvandsdannelse i andre områder, at en geologisk betingede sårbarhed bliver forstærket. Det gælder blandt andet for dele af de geologisk set sårbare områder ved Munke Bjergby, for dele af de sårbare områder ved Stenlille og for de geologisk set sårbare områder ved Frederiksberg. Specielt for området omkring Munke Bjergby bevirker samspillet mellem geologisk sårbarhed og gradientforhold, at sårbarhedsmønstret i forhold til nitrat bliver meget komplekst med ikke-sårbare områder med opadrettet gradient grænsende op til meget sårbare områder med stor geologisk sårbarhed og stor grundvandsdannelse. Som nævnt i kapitel 5 forekommer den største grundvandsdannelse ifølge Tude Å modellen /50/ i området omkring Munke Bjergby. Sammenholdes det komplekse sårbarhedsbillede omkring Munke Bjergby med det tidligere udpegede nitratfølsomme område (vist på temakort 7.1) fremgår det, at det nitratfølsomme område bør revideres, så det i højere grad er i overensstemmelse med de geologiske og hydrogeologiske forhold. Før en sådan revision gennemføres, 94/116 94/111

104 bør der imidlertid tilvejebringes et bedre datagrundlag for både de geologiske og de hydrogeologiske/hydrologiske tolkninger. Det kan endvidere være relevant at udpege en række supplerende nitratfølsomme områder, bl.a. vest for Frederiksberg og ved Stenlille, men også her først efter tilvejebringelse af et bedre datagrundlag. Sand 2 konservative stoffer Som det fremgår af temakort 7.2 fremtræder Sand 2 kun i mindre dele af kortlægningsområdet med god geologisk beskyttelse i forhold til nitrat jf. tabel 7.2 og /53/. Til gengæld findes der en række større og mindre områder med ringe beskyttelse i forhold til konservative stoffer. Beskyttelse Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin God Grundvandets trykniveau i magasinet er over terræn eller Opadrettet gradient i magasin eller Lavpermeable dæklag af mindst 10 meter marint ler eller Lavpermeable dæklag af mindst 10 meter smeltevandsler eller Dæklag af mindst 30 meter moræneler Nogen Lavpermeable dæklag af 5-10 meter marint ler eller Lavpermeable dæklag af 5-10 meter smeltevandsler eller Dæklag af meter moræneler og Trykforholdene i magasinet berettiger ikke til at definere den naturlige beskyttelse som god Ringe Høj permeable og/eller opsprækkede dæklag eller Magasinbjergarten har direkte kontakt til jordoverfladen og Grundvandets trykniveau yder ikke nogen beskyttelse af grundvandet Tabel 7.2 Definition af beskyttelsesklasser i forhold til konservative stoffer /53/ Betydningen af kortslutninger fra Sand 1 og gennem istektoniske deformationer til Sand 2 er den samme som for nitrat, og det samme er betydningen af opadrettet gradient, der annullerer geologisk sårbarhed, lille grundvandsdannelse (lille nedadrettet gradient), der mindsker geologisk sårbarhed og stor grundvandsdannelse (stor nedadrettet gradient), der forstærker geologisk sårbarhed. Der kommer herved til at tegne sig særligt sårbare områder specielt ved Frederiksberg og Munke Bjergby. For området omkring Munke Bjergby gælder lige som for nitratsårbarheden, at sårbarheden i forhold til konservative stoffer er stærkt variabel over meget korte afstande. 95/116 95/111

105 Sand 3 nitrat Sand 3 fremtræder med betydelig mindre sårbarhed i forhold til nitrat end Sand 2 (temakort 7.3). Der er kun små områder med nogen nitratsårbarhed og ingen områder med stor nitratsårbarhed som følge af den generelle tykkelse af reduceret ler over magasinet. Områder med tyndt ler mellem Sand 2 og Sand 3 kan medføre forøget infiltration til Sand 3 men vurderes ikke at have samme sårbarhedsmæssige betydning som områder med tyndt ler mellem Sand 1 og Sand 2 har for Sand 2 s sårbarhed. Dybtgående istektoniske forstyrrelser kan evt. i højere grad betinge en sårbarhed i Sand 3. I givet fald er det største potentiale for istektonisk betinget sårbarhed til stede i Munke Bjergby området, hvor mulige hyppige istektonisk forstyrrelser falder sammen med små områder med nogen geologisk sårbarhed i forhold i nitrat. Der er ikke tegnet kort for gradienten over Sand 3. Som det allerede er diskuteret, skyldes det de mere komplekse strømningsmønstre mellem overfladen og Sand 3 med tilstedeværelse af et eller flere mellemliggende magasiner, hvor der foregår horisontal strømning. Forholdene bør i et senere kortlægningstrin belyses ved en detaljeret numerisk strømningsmodel. Ved vurderingen af sårbarhed i Sand 3 benyttes i denne opgave i stedet gradienten mellem øverste frie vandspejl og Sand 2 som et omtrentligt mål for gradienten over Sand 3. Som det fremgår af temakort 7.3, annullerer opadrettet gradient den geologiske sårbarhed i et område ved kortlægningsområdets østlige grænse mellem Sorø og Stenlille, mens der er nedadrettet gradient i de øvrige områder med nogen nitratsårbarhed jf. lertykkelserne. Sammenfattende konkluderes det, at det eneste område, der optræder med nogen sårbarhed over for nitrat, er området omkring Munke Bjergby. Det skal dog betones, at ikke mindst de hydrogeologiske tolkninger for Sand 3 er mere usikre end tolkningerne for Sand 2. Sand 3 konservative stoffer Sårbarheden for Sand 3 i forhold til konservative stoffer er væsentligt større end magasinets sårbarhed over for nitrat. Der er store områder med kun nogen beskyttelse i forhold til konservative stoffer og også en række af disse områder med stor nedadrettet gradient (til Sand 2). Sammenstilles lertykkelser, istektoniske forstyrrelser og gradientforhold tegner de mest sårbare områder sig omkring og syd for Munke Bjergby og ved Frederiksberg (temakort 7.4). Sand 4 nitrat og konservative stoffer Sand 4 fremtræder uden geologisk sårbarhed. Det er ikke muligt at udrede magasinets hydrogeologiske forhold på det foreliggende datagrundlag. 7.2 Samtolkning af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Generelt viser en sammenstilling af de grundvandskemiske tolkninger i kapitel 6 med den ovenstående samtolkning af geologi og hydrogeologi en god sammenhæng mellem alle fagspecialerne. Dog er der specielt for Sand 2 en tendens til, at grundvandskemien viser færre problemer, end det kunne forventes/frygtes på baggrund af 96/116 96/111

106 geologi og hydrogeologi. Her følger en kort sammenstilling for hvert af de fire sandmagasiner. Sand 1 Sand 1 er geologisk og hydrogeologisk meget sårbart. Helt i tråd med dette fremtræder magasinet også kemisk set sårbart med oxideret til svagt reduceret grundvand, fund af nitrat og pesticider og tegn på pyritoxidation. Sand 2 Ved samtolkning af geologi og hydrogeologi er der udpeget nitratsårbare områder omkring Munke Bjergby, vest og syd for Frederiksberg og ved Stenlille, med områder omkring Munke Bjergby som de mest sårbare. Med hensyn til konservative stoffer er der tolket store områder med ringe beskyttelse og kun omtrent lige så store områder med god beskyttelse enten som følge af tykke lerede dæklag eller som følge af opadrettet gradient. Grundvandet i Sand 2 er generelt svagt reduceret. Der er ingen fund af nitrat og pesticider, og der er kun forhøjede sulfatindhold i området ved Munke Bjergby. Det vil sige, at Sand 2 kemisk set fremstår mindre sårbart end forventet på basis af geologi og hydrogeologi. Der ses dog den sammenhæng mellem fagområderne, at det er i det geologisk/hydrogeologisk set mest sårbare område ved Munke Bjergby, at der forekommer pyritoxidation. At der ikke forekommer pesticider i Sand 2 er med tanke på geologi og hydrogeologi overraskende. En medvirkende forklaring er måske et mangelfuldt datagrundlag. At der ikke er fundet BAM i Sand 2 ved Frederiksberg, når stoffet forekommer både i Sand 1 og Sand 3, skyldes måske manglende datagrundlag (en boring med analyser) og måske, at Sand 2 i området ikke er et sammenhængende magasin som tolket i den geologiske model. Muligheden for flere mindre magasinlinser er allerede diskuteret under samtolkningen mellem geologi og hydrogeologi. Hvis Sand 2 består af mindre linser vil miljøfremmede stoffer som BAM kun findes under kilderne til forureningen og ikke spredes ud i magasinet ved vandret strømning, sådan som det sandsynligvis sker i Sand 3. Sand 3 Sand 3 fremtræder geologisk set væsentligt mindre sårbar end Sand 2. Hydrogeologisk er tolkningerne af Sand 3 mere usikre på grund af komplicerede strømningsveje. Samtolkningen af geologi og hydrogeologi udpeger områder omkring Munke Bjergby og ved Frederiksberg som de mest sårbare. Generelt er grundvandskvaliteten i Sand 3 god, og magasinet fremstår kemisk set generelt som velbeskyttet med undtagelse af området omkring Sorø og Frederiksberg, hvor der er fund af pesticider og sulfat. Dette er i tråd med, at Frederiksberg er et af de to udpegede sårbare områder. At Sand 3 ved Frederiksberg kemisk set fremtræder som mere sårbart end Sand 2 kan som oven for diskuteret forklares med 97/116 97/111

107 manglende data i Sand 2 eller manglende lateral sammenhæng i Sand 2 magasinlinser. Ved den grundvandskemiske kortlægning er der identificeret et område i den nordvestlige del af kortlægningsområdet, hvor grundvandet er reduceret til stærkt reduceret, ionbyttet til stærkt ionbyttet og indeholder relativt høje indhold af NVOC. I den sydlige del af kortlægningsområdet er grundvandet i Sand 3 svagt reduceret med enkelte forekomster af reduceret til stærkt reduceret vand. Denne zonering af vandkemien kan ikke forklares ud fra den geologiske model. Årsagen skal sandsynligvis findes i forskelle i mængden af oparbejdet marint materiale (Palæogent og/eller Kvartært) i magasiner og dæklag. Sand 4 Datagrundlaget tillader ikke en samtolkning af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi for Sand 4. 98/116 98/111

108 8. Anbefalinger til trin Formål og strategi Formål I dette kapitel gives der forslag til kortlægningsaktiviteter i kortlægningens trin 2. Som nævnt i kapitel 1 er formålet: At få forslag til afklaring af de erkendte tolkningsproblemer i trin 1. At få forslag til prioritering af de erkendte tolkningsproblemer i forhold til bestemmelse af sårbare områder, herunder de grundvandsdannende områder. At give rådgiveren lejlighed til at præsentere andre ideer til trin Strategi I forbindelse med tolkningsarbejdet i blok 3 er der erkendt en række tolkningsproblemer og usikkerheder i datagrundlaget, som ikke kan afklares eller reduceres med den nuværende viden om kortlægningsområdet. En del af tolkningsproblemerne er relateret til den lave datatæthed i delområder inden for kortlægningsområdet. I kapitel 8.2 er disse tolkningsproblemer og usikkerheder for de væsentligste tolkningsproblemer kort beskrevet. Tolkningsproblemerne er endvidere prioriteret højt, middel eller lavt. Prioriteringen er baseret på en vurdering af, hvilke erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder, som Rambøll finder, at det er væsentligt bliver undersøgt bedre med henblik på at reducere deres betydning. Ved prioriteringen er der primært fokuseret på tolkningsproblemernes og usikkerhedernes betydning for det fremtidige arbejde med indsatsplan(-er) samt på bestemmelsen af udbredelsen af grundvandsdannende og sårbare områder. En høj prioritering betyder, at det vurderes at være essentielt for bestemmelsen af udbredelsen af grundvandsdannende og sårbare områder, at der opnås større forståelse af pågældende tolkningsproblem eller usikkerhed. En middel prioritering betyder, at bestemmelsen af udbredelsen af grundvandsdannende og sårbare områder vil blive mere sikker, hvis der opnås større forståelse af pågældende tolkningsproblem eller usikkerhed. En lav prioritering betyder, at pågældende tolkningsproblem eller usikkerhed vurderes ikke at have nogen afgørende betydning for sikkerheden ved bestemmelsen af udbredelsen af grundvandsdannende og sårbare områder På baggrund af prioriteringen er der i kapitel 8.3 givet forslag til aktiviteter i fase 2, som kan reducere betydningen af de væsentligste af de erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder. 99/116 99/111

109 8.2 Erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder De erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder under trin 1 er kort beskrevet i det følgende (uprioriteret rækkefølge) Sammenhæng og tykkelse af Sand 2 magasinet Som diskuteret i tidligere kapitler, er alle sandmagasinerne tolket med maksimum udbredelse. Samtolkning af geologi og hydrogeologi og samtolkning af geologi og grundvandskemi identificerer et enkelt område, hvor de hydrogeologiske data tilsyneladende modsiger et sammenhængende Sand 2 magasin, nemlig længst mod sydvest i kortlægningsområdet. I resten af kortlægningsområdet er tolkningen af et sammenhængende magasin ikke i konflikt med hydrogeologi eller grundvandskemi. Ikke desto mindre optræder Sand 2 i en del områder med meget lille tykkelse, og specielt omkring Frederiksberg er der usikkerhed omkring magasinets geometri trods en del boredata i området. I andre områder er boringsdækningen beskeden. Tolkningen af Sand 2 s sammenhæng og tykkelse har betydning for tolkningen af grundvandets strømning og for resultaterne af en numerisk strømningsmodel, hvis en sådan opstilles. I områderne omkring Frederiksberg, hvor forholdene omkring Sand 2 kan påvirke sårbarhed samt spredning af eksisterende pesticidforurening, og længst mod sydvest i kortlægningsområdet, hvor geologisk tolkning og hydrogeologiske data stemmer dårligt overens, vurderes en afklaring af spørgsmålet at skulle have høj prioritet. I områder med ringe datadækning får spørgsmålet middel prioritet Sammenhæng og tykkelse af andre magasiner Sand 1 s udbredelse vurderes at være pålideligt bestemt. Tykkelsen er i visse områder usikkert bestemt, hvilket kan påvirke tolkningen af sårbarheden af de underliggende magasiner. Dette spørgsmål behandles i afsnit Sand 3 og Sand 4 er lige som Sand 2 tolket med maksimum udbredelse. Der er ingen konflikter mellem de geologiske tolkninger og hydrogeologiske og grundvandskemiske data og tolkninger. Datadækningen for Sand 3 er dårligere end datadækningen for Sand 2, og datadækningen for Sand 4 er væsentlig dårligere end for de øvrige magasiner. Tolkningerne af magasinernes sammenhæng og tykkelse har betydning for tolkningen af grundvandets strømning og for resultaterne af en numerisk strømningsmodel, hvis en sådan opstilles. For Sand 3, der har stor betydning i vandindvindingssammenhæng, prioriteres en afklaring af usikkerheder i datatynde områder i oplande til vandindvindinger middel til højt, mens øvrige datatynde områder prioriteres middel. Sand 4 ligger dybt og har ingen vandindvindingsinteresser. Derfor prioriteres afklaring af usikkerheder om dette magasin lavt, selv om magasinet kan have betydning for grundvandets strømning, og selv om datadækningen er meget dårlig. 100/ /111

110 8.2.3 Morænedækkets karakter og nøjagtige tykkelse i områder med tynde dæklag Grundvandsdannelsen til de to indvindingsrelevante magasiner, Sand 2 og Sand 3 styres overordnet af gradientforholdene for de to magasiner og af dæklagenes tykkelse og karakter. Dæklagenes tykkelse og karakter har også stor betydning for magasinernes stofspecifikke sårbarhed over for nedsivende miljøfremmede stoffer. Tykkelsen af moræneler og andet ler er belyst ved boringsdata af vekslende tæthed. Usikkerheden på tykkelsen af lerede dæklag i områder med tynde dæklag varierer således fra omkring en meter nær boringer med pålidelig geologisk information til mere end 10 meter i områder langt fra boringsdata. I områder med tynde lerede dæklag tolkes der særligt for moræneler over Sand 2 stor risiko for dybe hydrauliske sprækker, der øger magasinets sårbarhed. Dette forstærker behovet for en præcis bestemmelse af områder med tynde lerede dæklag. På baggrund af det ovenstående tildeles detailkortlægning af dæklagenes karakter og tykkelse i områder med tynde dæklag høj prioritet. Hvilken lertykkelse fra den reviderede geologiske model, der skal anvendes til at sætte grænsen for denne kortlægning, må besluttes ud fra en politisk og økonomisk vurdering. Som et minimum bør der kortlægges, så områder med stor nitratsårbarhed og områder med stor sårbarhed over for konservative stoffer bliver pålideligt afgrænset Områder uden geologisk sårbarhed På sårbarhedskortene i temakort 7.1 til 7.4 optræder en række områder uden geologisk sårbarhed. Det gælder imidlertid for dele af disse områder, at datadækningen for de geologiske tolkninger er beskeden. Derfor anbefales det at udføre en hypotesetest/screening af dæklagene i disse områder, inden områderne tages ud af den videre kortlægning. Hypotesetest/screening foreslås givet høj prioritet Andre geologiske tolkningsproblemer og usikkerheder Ud over de ovennævnte problemstillinger, der har betydning for sårbarheden og for grundvandets strømning i indvindingsrelevante magasiner, er der en række geologiske tolkningsproblemer og usikkerheder, der knytter sig til de dybere dele af lagsøjlen. Prækvartæroverfladen er usikkert bestemt og grænsen mellem Kerteminde mergel og Lellinge grønsandskalk er i hovedparten af kortlægningsområdet meget usikkert bestemt. Disse usikkerheder vurderes imidlertid at have lille betydning for vandindvindingen i området, og en afklaring prioriteres derfor lavt Overordnet vandbalance Trin 1 kortlægningen har vist, at den generelle grundvandsdannelse i Sorø-Stenlille kortlægningsområde er beskeden. Den beskedne grundvandsdannelse bevirker, at små fejl i vandbalancens elementer kan få stor betydning for tolkningen af den overordnede vandbalance. Den overordnede vandbalance har blandt andet betydning for en vurdering af bæredygtig grundvandsindvinding i området. 101/ /111

111 Forbedring af datagrundlaget for og forståelse af områdets vandbalance foreslås prioriteret højt Afstrømning i vandløb Afstrømning i vandløb udgør et meget usikkert element i vandbalancen. Der er i trin 1 kun identificeret en enkelt synkronmåling, der kun dækker et af kortlægningsområdets vandløbssystemer (Tude Å). Ud over at have betydning ved opstilling af en generel vandbalance, har pålidelige vandløbsdata stor betydning ved opstilling af en numerisk strømningsmodel, lige som en kortlægning af ind- og udstrømning fra vandløb vil have stor værdi i samtolkningen mellem geologi og hydrologi/hydrogeologi. En afhjælpning af denne alvorlige datamangel prioriteres derfor højt Usikre områder i potentialekortene Pejlegrundlaget for de forskellige potentialekort er varierende med hensyn til tæthed, men også med hensyn til kvalitet. Specielt i de områder, der ikke er dækket af de i trin 1 identificerede synkronpejlerunder, er der kvalitetsmæssige mangler i datagrundlaget. Pejledata og potentialekort er altafgørende for forståelsen af grundvandets strømning i magasinerne og for tolkningen af gradienter mellem øverste frie vandspejl og magasinerne og mellem magasinerne internt. En afhjælpning af usikkerheder i datagrundlaget for potentialekortene prioriteres derfor højt. Der er ikke udarbejdet potentialekort for Sand 4 magasinet på grund af manglende data. På grund af magasinets manglende vandindvindingsmæssige betydning prioriteres en afhjælpning af denne datamangel lavt Grundvandsdannende områder, herunder områder med grundvandsdannelse til indvindinger Grundvandsdannelsen til Sand 2 magasinet er overordnet en funktion af gradienten mellem det øverste frie vandspejl og magasinet sammen med tykkelsen og karakteren af dæklagene mellem øverste frie vandspejl og magasinet. Disse forhold er tolket i trin 1 kortlægningen med de usikkerheder, der knytter sig til hvert enkelt af disse elementer. I forbindelse med at datagrundlaget for potentialekort og dæklagskort forbedres, vil også tolkningen af grundvandsdannelse til Sand 2 blive bedre. Det forholder sig anderledes med grundvandsdannelsen til Sand 3. I trin 1 kortlægningen er denne størrelse ikke tolket på grund af de mere komplicerede strømningsveje mellem terræn og Sand 3 end mellem terræn og Sand 2. En forståelse af grundvandsdannelsen til Sand 3 og ikke mindst af grundvandsdannelsen til indvindinger i Sand 3 er imidlertid af stor betydning, f.eks. i forbindelse med detaljerede sårbarhedsvurderinger og ved prioritering af forureningskilder. En kortlægning af vandets strømning fra terræn til Sand 3 prioriteres derfor højt. 102/ /111

112 Områder med dårlig grundvandskemisk datadækning Der er store områder med meget ringe grundvandskemisk datadækning. Datadækningen varierer mellem de forskellige magasiner og mellem forskellige analyseparametre, men generelt gælder det, at der er meget få data fra Sand 2 i den sydlige halvdel af kortlægningsområdet og fra Sand 3 i den nordøstlige del af kortlægningsområdet. Den manglende datadækning giver store begrænsninger i tolkningen af grundvandskemien og dermed også for samtolkningen mellem grundvandskemi og geologi og hydrogeologi. For miljøfremmede stoffer kan datamanglen betyde, at området grundvandskemisk fremtræder mindre sårbart, end det reelt er. Afhjælpning af mangler i det grundvandskemiske datagrundlag for Sand 2 og Sand 3 prioriteres højt. På grund af manglende vandindvindingsinteresser prioriteres grundvandskemisk dataindsamling i Sand 4 lavt. Det samme gælder som udgangspunkt for Sand 1, da tolkningen af dette magasin som meget sårbart anses for at være sikker Mulige falske fund af miljøfremmede stoffer Der er en række enkeltstående analyser fra både Sand 1, Sand 2 og Sand 3 med påvisning af andre miljøfremmede stoffer end pesticider, især med olie og olieprodukter, men også med blandt andet phenol og xylener. Påvisningerne af olie og olieprodukter kan være et udtryk for et indhold af naturlige kulbrinter og ikke for reelle fund af miljøfremmede stoffer. De øvrige fund af miljøfremmede stoffer i enkeltstående analyser kan eventuelt skyldes analysefejl. For at få klarhed over, om fundene indikerer sårbare forhold, eller om der er tale om falske analyser og fejl, bør fundene efterprøves i trin 2. Denne aktivitet prioriteres højt Sårbarhed for Sand 2 og Sand 3 ved Frederiksberg På trods af en relativt god datadækning ved Frederiksberg, er der ikke fuld forståelse af områdets geologiske opbygning og grundvandets strømning. Der er således heller ikke fuld forståelse af spredningsvejene og udbredelsen af den omfattende BAMforurening, der findes i området. Sand 1 er kraftigt forurenet, og i Sand 3 er forureningen også udbredt. En enkelt boring filtersat i Sand 2 viser, at der på det pågældende sted ikke findes BAM i Sand 2. Da den manglende forståelse gælder et område, der med en udbredt forurening fremtræder sårbart, og samtidig et område, hvor der er en større vandindvinding, prioriteres en belysning af det samlede sårbarhedsbillede ved Frederiksberg højt. Forståelsen bør forbedres inden for alle områderne geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. 103/ /111

113 8.3 Forslag til aktiviteter i trin 2 I det følgende er der givet forslag til aktiviteter i trin 2. Aktiviteterne er udvalgt med henblik på at reducere betydningen af de væsentligste af de erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder. Tolkningsproblemer og usikkerheder, som i kapitel 8.2 har fået tildelt høj og middel prioriteret, er vurderet at være væsentlige Kortlægning af magasinsammenhænge i kritiske områder I områderne omkring Frederiksberg og i kortlægningsområdets sydvestlige hjørne, hvor afklaring af Sand 2 s udbredelse og tykkelse prioriteres højt foreslås der udført en egentlig kortlægning i form af geofysiske undersøgelser og boringer. Der er overlap i både områdeafgrænsning og i kortlægningsmetoder med delområder, hvor der foreslås detailkortlægning af dæklag i sårbare områder med tynde dæklag (afsnit 8.3.2) og afklaring af sårbarheden ved Frederiksberg (afsnit ). Uden for bymæssig bebyggelse foreslås Sand 2 og de overliggende dæklag kortlagt ved hjælp af geofysik. Den mest velegnede metode vurderes umiddelbart at være (gradient-)mep. Det anbefales imidlertid, at der forud for planlægningen af geofysisk kortlægning gennemføres en evaluering af modstandsforholdene i områdets magasiner og dæklag med henblik på at vurdere de geofysiske metoders egnethed til at opløse områdets geologi. MEP-kortlægningen kan suppleres af enkelte nye boringer. Borelokaliteterne vælges i så fald, så de dækker databehov inden for geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. Boringerne kan med fordel udføres som det første element i kortlægningen, således at logging af de gennemborede bjergarters resistivitet kan bidrage til evalueringen af modstandsforholdene i området. I byområder vil det ikke være muligt at udføre geofysisk kortlægning. Databehovet her må i stedet dækkes af nye boringer. I områder med middel prioritet foreslås tykkelse og sammenhæng af Sand 2 og Sand 3 kun kortlagt i det omfang, der skal udføres andre undersøgelser i området. Det kan være i form af geofysiske undersøgelser, der knytter sig til spørgsmålet om tynde dæklag eller til screening af områder uden geologisk sårbarhed, og det kan være nye boringer, der knytter sig til de samme to spørgsmål eller til databehov inden for hydrogeologi og/eller grundvandskemi. Her ud over kan problemstillingen testes i en numerisk strømningsmodel, hvis en sådan opstilles Detailkortlægning af dæklag i sårbare områder med tynde dæklag Tykkelse og karakter af dæklagene i områder med tynde dæklag foreslås kortlagt ved hjælp af geofysik. Lige som for det ovenstående kortlægningspunkt (som der er et vist geografisk overlap med) vurderes den mest velegnede metode at være MEP. I mindre områder med særligt tynde dæklag kan MEP eventuelt erstattes af PACES. Det gælder også her, at der forud for en kortlægning bør foretages en vurdering af modstandsforholdene og de geofysiske metoders evne til at opløse områdernes geologi. 104/ /111

114 Den geofysiske kortlægning kan eventuelt suppleres af nye boringer. Placeringen af disse skal i givet fald afstemmes med databehov inden for grundvandskemi og hydrogeologi. Boringerne kan med fordel udføres som det første element i kortlægningen, således at logging af de gennemborede bjergarters resistivitet kan bidrage til evalueringen af modstandsforholdene i området Hypotesetest af områder uden geologisk sårbarhed Som hypotesetest/screening af områder uden geologisk sårbarhed foreslås udført en begrænset geofysisk kortlægning i form af få velvalgte MEP-profiler suppleret af data fra nye boringer, der alligevel skal udføres med henblik på dækning af grundvandskemiske og hydrogeologiske databehov Overordnet vandbalance Forbedret forståelse af områdets vandbalance foreslås opnået dels ved aktiviteterne i afsnit og 8.3.6, dels ved opstilling af en integreret numerisk strømningsmodel. Områdets geologi og hydrogeologi/hydrologi er så kompliceret, at det vil være vanskeligt at opnå en tilbundsgående forståelse af vandets kredsløb i området uden en numerisk model. En numerisk model er også afgørende for at kunne zonere grundvandsdannelsen til Sand 3 og grundvandsdannelsen til indvindinger i Sand 2 og (især) Sand 3 (aktivitet i afsnit 8.3.8) Afstrømning i vandløb Uklarhederne omkring afstrømningen i vandløb bør afhjælpes i form af en eller flere synkronmålinger, der skal udføres i samtlige vandløbssystemer i kortlægningsområdet. Ved valget af stationer til synkronmålingerne bør der skeles til de geologiske og hydrogeologiske forhold, så formodninger om fordelingen af ud- og indstrømning kan testes. Her ud over bør synkronmåling(er) i Tude Å vandløbssystemet stationsmæssigt gentage gamle målerunder. Ud over synkronmålinger vil tidsserier for vandføringen på udvalgte stationer give et vigtigt bidrag til en integreret numerisk strømningsmodel og til forståelsen af områdets vandbalance Usikre områder i potentialekortene Datamangler i forhold til potentialekortene foreslås løst dels ved at etablere flere pejlelokaliteter, dels ved at gennemføre en eller flere synkronpejlerunder. Etablering af flere pejlelokaliteter foreslås udført ved en kombination af lokalisering af eksisterende boringer og etablering af nye boringer. Den naturlige arbejdsgang vil være først at gennemføre en boringslokalisering, derefter at revurdere fordelingen af pejlepunkter, og endelig at supplere med nye boringer, hvor det er nødvendigt. Arbejdets skal naturligvis synkroniseres med arbejdet med at etablere et forbedret grundvandskemisk datagrundlag. I forbindelse med boringslokaliseringen kan der eventuelt udføres tilstandsvurdering af boringerne. Ved etablering af nye boringer foreslås det, at boringerne generelt føres til Sand 3 magasinet og filtersættes i både Sand 2 og Sand 3 og desuden i Sand 1, hvis dette 105/ /111

115 magasin er mættet. Herved opnås ud over data til potentialekortene også værdifuld viden om gradienter mellem magasinerne på en række lokaliteter. Ved etablering af nye boringer bør boringerne så vidt muligt give oplysninger om sprækker og andre inhomogeniteter i dæklagene evt. ved at tørbore boringerne. Efter boringslokalisering og etablering af nye boringer gennemføres en eller flere synkronpejlerunder, der bør omfatte alle pejlbare boringer. Ud over synkronpejlerunde(r) vil tidsserier give et vigtigt bidrag til en integreret numerisk strømningsmodel Grundvandsdannende områder Udpegning af grundvandsdannende områder, herunder grundvandsdannelsen til indvindinger i kortlægningsområdet foreslås bestemt ved hjælp af en integreret numerisk strømningsmodel. Områdets geologi og hydrogeologi er så kompliceret, at det vurderes, at en numerisk model er den eneste realistiske vej til en pålidelig udpegning af disse sårbarhedsmæssigt altafgørende områder. Modellen vil også kunne give en pålidelig udpegning af områder, hvor opadrettet eller meget lille nedadrettet gradient neutraliserer geologisk betinget sårbarhed. For at en strømningsmodel skal blive troværdig, er det vigtigt, at det geologiske datamateriale forbedres som foreslået i afsnit , og det er afgørende, at det hydrologiske og hydrogeologiske datagrundlag forbedres som foreslået i afsnit og afsnit Den numeriske strømningsmodel vil også som nævnt i afsnit kunne benyttes til at teste sammenhæng og tykkelse af de forskellige sandmagasiner Områder med dårlig grundvandskemisk datadækning Datamangler i forhold til grundvandskemien foreslås løst ved at etablere flere prøvetagningslokaliteter og efterfølgende at prøvetage nye prøvetagningslokaliteter samt gamle prøvetagningslokaliteter, hvorfra der mangler nyere analyser. Etablering af flere prøvetagningslokaliteter foreslås udført ved en kombination af lokalisering af eksisterende boringer og etablering af nye boringer. Den naturlige arbejdsgang vil som nævnt i afsnit være først at gennemføre en boringslokalisering, derefter at revurdere fordelingen af prøvetagningspunkter, og endelig at supplere med nye boringer, hvor det er nødvendigt. Arbejdets synkroniseres med arbejdet med at etablere et forbedret pejlegrundlag. I forbindelse med boringslokaliseringen kan der eventuelt udføres tilstandsvurdering af boringerne. Ved etablering af nye boringer foreslås det, at boringerne generelt føres til Sand 3 magasinet og filtersættes i både Sand 2 og Sand 3 og desuden i Sand 1, hvis dette magasin er mættet. Herved opnås viden om vertikale grundvandskemiske variationer. Der kan eventuelt gennemføres en hypotesetest af Sand 4 s grundvandskemi ved at føre (få) boringer ned til dette magasin. 106/ /111

116 Vandprøverne analyseres som udgangspunkt for boringskontrol, pesticider, klorerede opløsningsmidler inklusive nedbrydningsprodukter samt kulbrinter og BTEX er. Der er som nævnt i kapitel 6 ikke tidligere analyseret for klorerede nedbrydningsprodukter i området Verifikation af mulige fejlanalyser for miljøfremmede stoffer Boringer med mulige fejlanalyser prøvetages og analyseres for den/de pågældende komponent(er). For boringer med påvisning af olie eller olieprodukter analyseres for BTEX og totalkulbrinter Afklaring af sårbarheden ved Frederiksberg Der gennemføres de i de ovenstående afsnit beskrevne aktiviteter til forbedring af datagrundlaget inden for geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. Ved planlægningen af aktiviteterne ses der samlet på alle fagområder, og den kendte forureningssituation tænkes ind i undersøgelseskomplekset. Efterfølgende kan den numeriske strømningsmodel benyttes til kørsel af forskellige scenarier til belysning af sårbarheden og af den eksisterende forurenings omfang og til forudsigelse af konsekvenserne af ændret indvinding med henblik på at kunne undgå BAM-belastet vand, at stoppe den igangværende afværgepumpning og lignende. 8.4 Opsummering af forslag til aktiviteter i trin 2 De i kapitel 8.3 foreslåede kortlægningsaktiviteter kan opsummeres i følgende hovedaktiviteter, der er stillet op i omtrentlig tidsmæssig rækkefølge: Der påbegyndes indhentning af tidsserier for vandløbsafstrømning Boringslokalisering (evt. inkl. tilstandsvurdering) med efterfølgende vurdering af dækning af pejlepunkter og grundvandskemiske prøvetagningspunkter Udførelse af nye boringer Logging af nye boringer samt evt. enkelte gamle boringer med henblik på evaluering af bjergarternes modstandsforhold Vurdering af mulighederne for geofysisk kortlægning Geofysisk kortlægning Evt. udførelse af supplerende nye boringer Vandprøvetagning og analyse (inkl. efterprøvning af mulige fejlanalyser) Synkronpejlerunde(r) Synkronmåling(er) i vandløb Opdatering af geologisk model, potentialekort, grundvandskemi m.v. Opstilling af integreret numerisk strømningsmodel Test af scenarier i strømningsmodel Udpegning af grundvandsdannende oplande vha. strømningsmodel Sårbarhedssyntese 107/ /111

117 9. Referencer /1/ Miljøcenter Nykøbing F: Sorø-Stenlille trin 1. Blok 1: /2/ Miljøcenter Nykøbing F: Sorø-Stenlille trin 1. Blok 2: Indsamling og præsentation af eksisterende data. Statusnotat med oplæg til milepæl 2. Rambøll, februar /3/ Miljøcenter Nykøbing F: Sorø-Stenlille trin 1. Blok 2: Indsamling og præsentation af eksisterende data. Statusnotat med oplæg til milepæl 3. Rambøll, maj /4/ Miljøcenter Nykøbing F: Sorø-Stenlille trin 1. Blok 2: Indsamling og præsentation af eksisterende data. Statusnotat med oplæg til milepæl 4. Rambøll, august /5/ Vestsjællands Amt. Geoelektrik undersøgelse i og omkring Sorø. NITEC I/S /6/ Miljøministeriets Areal Informations System (AIS). /7/ Personlig meddelelse Anette Petersen, Region Sjælland, 9/ /8/ Danmarks Statistik: RST: Råstofindvinding (1000 m3) fordelt efter kommune og råstoftype (AFSLUTTET) ( ). Udtræk fra 9/ /9/ Danmarks Statistik: RST01: Råstofindvinding (1000 m3) efter område og råstoftype ( ). Udtræk fra 9/ /10/ Vestsjællands Amt: Regionplan Vestsjællands Amt, december /11/ Det centrale husdyrregister: Udtræk fra GLR/CHR til Vestsjællands Amt, 28/ /12/ Det Forskningsrelaterede Jordbrugsregister: Udtræk fra FRJOR til Vestsjællands Amt, 24/ /13/ Miljøstyrelsen, 2003: Muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse inden for gartneri og frugtavl. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr / /111

118 /14/ Miljøstyrelsen, 2003: Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22. /15/ Dansk landbrugsrådgivning, Landscentret, 2004: Behandlingsindeks og måltal, Dyrkningsvejledning. /16/ Natur og Miljø 2001, Påvirkninger og tilstand. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. /17/ Kirsten Jensen Udvalget (2003): Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl, Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, Nr. 70, /18/ Personlig meddelelse Jan Kürstein, Miljøcenter Roskilde, 19/ /19/ Heilmann-Clausen, C.: Palæogene aflejringer over Danske kalken. I: Nielsen, O.B. (ed.): Danmarks geologi fra Kridt til i dag. Århus Geokompendier Nr. 1. Geol. Inst. Århus Universitet. Pp , /20/ Erik Thomsen: Kalk og kridt i den danske undergrund. I: O.B. Nielsen (red.): Danmarks geologi fra Kridt til i dag. Aarhus geokompendier nr. 1. Geologisk Institut, Aarhus Universitet, /21/ Vestsjællands Amt 2002: Tude Å Indsatsområde. Geologisk model for den nordlige del af indsatsområdet. Reviewrapport for milepæl 2.3. Rambøll, april /22/ Vestsjællands Amt 2002: Tude Å Indsatsområde. Opstilling af konceptuel model. Reviewrapport for milepæl 4. Rambøll, maj /23/ Vestsjællands Amt 2005: Ringsted kortlægningsområde, Fase 1. Trin 3: Hovedrapport, Aktuel tolkningsmodel. Rambøll, /24/ Kelstrup, N., Binzer, K. & Knudsen, J. 1981: Susåundersøgelsen, Hydrogeologiske forhold i Suså området. Dansk Komite for Hydrologi, Rapport nr. Suså H7. /25/ M. Houmark-Nielsen, 1999: A lithostratigraphy of Weichselian glacial and interstadial deposits in Denmark. Bulletin of the Geological Society og Denmark, vol. 46, /26/ Jacobsen, J. 1981: Susåundersøgelsen, Vandløbskemi og transport af opløst stof i Susåen. Dansk Komite for Hydrologi, Rapport nr. Suså H / /111

119 /27/ K.H. Kjær, M. Houmark-Nielsen & N. Richardt 2003: Ice-flow patterns and dispersal of erratics at the southwestern margin of the last Scandinavian ice sheet: imprint after palaeo-ice streams. Boreas, vol. 32, , /28/ Per Smed (upubliceret): Weichselistiden på Sjælland. /29/ Anne-Lise Lykke-Andersen 1990: Marine aflejringer fra Sen Elster på Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for /30/ Hilmar Ødum 1933: Marint interglacial på Sjælland, Hven, Møn og Rügen. Danm. Geol. Unders. IV Række 2 (10), /31/ Kaj Strand Petersen & Arne Buch 1974: Dislocated tills with Paleogene and Pleistocene marine beds. Tectonics, lithology, macro- and microfossils. Danm. Geol. Unders. Årbog 1973, /32/ Michael B. Rasmussen 1999: Geomorfologisk kort over Sjælland og tilhørende øer. Skov og Naturstyrelsen, /33/ Per Smed 1981: Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. Geografforlaget, /34/ Ole Humlum 1983: Geomorfologisk kort over Vestsjællands Amt. Naturforvaltning, Vestsjællands Amtskommune, Teknisk Forvaltning, /35/ Knud Erik S. Klint: Fractures in Glacigenic Diamict Deposits: Origin and distribution. PhD. Thesis, University of Copenhagen, GEUS /36/ Knud Erik Klint & Peter Roll Jakobsen: Sprækker i moræneler ved Haslev. Undersøgelse af sprækkers optræden, oprindelse og udbredelse på tjæreforurenet grund i Haslev. GEUS rapport 1997/154. GEUS, /37/ P.R. Jakobsen & K.E.S. Klint: Fracture Distribution and Occurence of DNAPL in a clayey Lodgement Till. Nordic Hydrology, vol 30, /38/ C.A.J. Appelo & D. Postma. Geochemistry, groundwater and pollution /39/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. BEK nr /40/ Københavns Amt, Arbejdsrapport om nikkelproblemer i Københavns Amt Undersøgelse af årsager til nikkelproblemer og metoder til at nedbringe indholdet af nikkel i grundvand. Rapport udarbejdet af Rambøll. /41/ Miljøstyrelsen: Zonering. Vejledning nr / /111

120 /42/ Vestsjællands Amt. Kortlægning af nitratfølsomme områder i Vestsjællands Amt Rapport udarbejdet af Niras. /43/ GEUS. Grundvandsovervågning /44/ Miljøstyrelsen. Pesticider og Vandværker. Miljøprojekt nr. 732, PDF /45/ Frederiksberg Vandværk. Hydrogeologisk undersøgelse Rapport udarbejdet af Rambøll. /46/ Frederiksberg Vandværk. BAM undersøgelse i Frederiksberg Vandværks indvindingsområde Rapport udarbejdet af Rambøll. /47/ Claus Kjøller og Flemming Larsen. Årsager til arsen i grundvandsressourcen. ATV Jord og Grundvand, /48/ H. Karlby & I. Sørensen. Vandforsyning /49/ Vestsjællands Amt. Beregning af infiltration til mættet zone i Vestsjællands Amt. Infiltration til grundvandszonen. Niras, januar /50/ Vestsjællands Amt. Indsatsområde Tude Å. Fase 2: Detailkortlægning. Numerisk strømningsmodel. Sammenfattende rapport. Rambøll, februar /51/ Vestsjællands Amtskommune. Vandforsyningsplanlægning. Hydrogeologisk kortlægning af Vestsjællands Amtskommune. Fase 3. Danmarks Geologiske Undersøgelse, oktober /52/ Iversen, C.H, Nyholm, T., Lauritsen, L.U. & Kürstein, J. Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande. Geovejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning (Del 1). GEUS, juni 2008 (udkast). /53/ Miljøstyrelsen. Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, / /111