Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1

Transkript

1 Miljøcenter Nykøbing F Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1 Hovedrapport: Tolkningsmodel December 2008

2 Miljøcenter Nykøbing F Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1 Hovedrapport: Tolkningsmodel December 2008 Ref J NLR A(1) Version 1 Dato Udarbejdet af NLR/LIC/KLK/MTTG/ARP Kontrolleret af LLN Godkendt af LLN Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål Projektforløb Interessentinddragelse Rapportens opbygning 5 2. Grunddata Geologi Boredata Geofysiske data Usikkerheder og mangler Hydrogeologi og hydrologi Datadækningsgrad Usikkerheder og mangler Grundvandskemi Datagrundlag Datadækningsgrad Usikkerheder og mangler Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed Arealanvendelse Generel arealanvendelse Skove og naturområder Råstofindvinding Planmæssige forhold Landbrugsarealer 3.6 Særligt intensivt sprøjtede jordbrugsarealer Nedsivningsanlæg Punktkilder og forurenende virksomheder Geologi Opdatering af geologisk model NOVANA-modellen Fremgangsmåde ved opdateringen af den geologiske model Geologisk forståelsesmodel Prækvartære bjergarter Kvartære aflejringer Landskab Rumlig geologisk model Prækvartæret Kvartæret Istektoniske forstyrrelser Geologiens betydning for grundvandsdannelse, sårbarhed m.v Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed 41 I

4 5. Hydrologi og hydrogeologi Nedbør og grundvandsdannelse Vandløb og vandudveksling mellem vandløb og grundvand Potentialeforhold Øvre frie vandspejl Potentiale i Sand Potentiale i Sand Magasinforhold Gradientforhold Transmissivitet Foreløbig vandbalance Konceptuel forståelse af grundvandets strømningsveje Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed Vandindvindingsstruktur og indvindingsoplande Vandindvindingstruktur Vandværksbeskrivelser Indvindingsoplande Metode for optegning af indvindingsoplande Analytiske indvindingsoplande for vandværkerne Grundvandskemi og geokemi Tolkningsmetode Geokemisk kortlægning Udvælgelse af parametre til temakort Menneskeskabte problemstoffer: Nitrat, sulfat og miljøfremmede stoffer Naturskabte problemstoffer og vandtypebestemmelse Grundvandskemi Menneskeskabte problemstoffer Nitrat Sulfat Miljøfremmede stoffer Pesticider Klorerede opløsningsmidler Øvrige miljøfremmede stoffer Grundvandskvalitet som følge af den naturlige geokemi Grundvandstyper Redoxkarakterisering Saltvandpåvirkning Ionbytning Grundvandets alder Grundvandskemi sammenfatning Samtolkning Samtolkning af geologi og hydrologi/hydrogeologi Samtolkning af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Anbefalinger til trin Formål og strategi Formål Strategi Erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder 100 II

5 8.2.1 Sammenhæng og tykkelse af Sand 2 magasinet Sammenhæng og tykkelse af andre magasiner Morænedækkets karakter og nøjagtige tykkelse i områder med tynde dæklag Områder uden geologisk sårbarhed Andre geologiske tolkningsproblemer og usikkerheder Overordnet vandbalance Afstrømning i vandløb Usikre områder i potentialekortene Grundvandsdannende områder, herunder områder med grundvandsdannelse til indvindinger Områder med dårlig grundvandskemisk datadækning Mulige falske fund af miljøfremmede stoffer Sårbarhed for Sand 2 og Sand 3 ved Frederiksberg Forslag til aktiviteter i trin Kortlægning af magasinsammenhænge i kritiske områder Detailkortlægning af dæklag i sårbare områder med tynde dæklag Hypotesetest af områder uden geologisk sårbarhed Overordnet vandbalance Afstrømning i vandløb Usikre områder i potentialekortene Grundvandsdannende områder Områder med dårlig grundvandskemisk datadækning Verifikation af mulige fejlanalyser for miljøfremmede stoffer Afklaring af sårbarheden ved Frederiksberg Opsummering af forslag til aktiviteter i trin Referencer 108 III

6 Figurer Figur 1.1 Placering af Sorø-Stenlille kortlægningsområde samt 1 km bufferzone Figur 1.2 Deltagere fra følgegruppen, Miljøcentrene og Rambøll diskuterer de geologiske forhold i den nordlige del af kortlægningsområdet Figur 2.1 Oversigt over boringer der er anvendt i den grundvandskemiske tolkning. Figur 4.1 Lagene i Miljøcentrenes geologiske NOVANA-model Figur 4.2 Skitse af geologisk forståelsesmodel for Sorø-Stenlille kortlægningsområde Figur 4.3 Isstrømme i Sen Weichsel Figur 5.1 Principskitse over grundvandets strømning Figur 5.2 Definition af h og y Figur 5.3 Vandbalance og udvalgte nøgletal fra Tude Å modellen Figur 5.4 Oversigtskort over almene vandværker og andre indvindere, der er registreret som aktive inden for kortlægningsområdet. Figur 6.1 Teoretisk fordeling af redoxkomponenter i grundvand Figur 6.2 Nitrat i boringer i Sand 1, hvor der er påvist koncentrationer større end 1 mg/l Figur 6.3 Oversigt over GRUMO-område ved Munke Bjergby Figur 6.4 Nitratindhold i de boringer i sand 3, hvor der er påvist nitrat Figur 6.5 Sulfatindhold i boringer filtersat i sand 1 i GRUMO området ved Munke Bjergby Figur 6.6 Sulfatindhold i boringer filtersat i Sand 1 ved Frederiksberg Figur 6.7 Sulfatindhold i boringer filtersat i Sand 3 ved Sorø, hvor der er påvist sulfat over 50 mg/l Figur 6.8 Tidsserier for BAM i boring og ved Frederiksberg Figur 6.9 Tidsserier for BAM i de 4 indvindingsboringer til Frederiksberg Vandværk, som er filtersat i sand 3 Figur 6.10 Konceptuel tolkning af BAM-forurening i det nedre Sand 3 magasin ved Frederiksberg Vandværk Figur 6.11 Geografisk fordeling af arsen i dansk grundvand og angivelse af kortlægningsområdet Figur 6.12 Udvikling i kloridkoncentrationer i udvalgte boringer filtersat i Sand 1 IV

7 Tabeller Tabel 3.1 Tabel 3.2 Tabel 3.3 Tabel 3.4 Tabel 3.5 Tabel 3.6 Tabel 3.7 Tabel 4.1 Tabel 4.2 Tabel 5.1 Tabel 5.2 Tabel 5.3 Tabel 6.1 Tabel 6.2 Tabel 6.3 Tabel 6.4 Tabel 6.5 Tabel 6.6 Tabel 7.1 Tabel 7.2 Arealanvendelse efter AIS data i kortlægningsområdet Bearbejdede arealanvendelsesklasser Skovarealer og naturtyper efter AIS Indvundne mængder sand, grus og sten i Sorø-Stenlille Kommune i perioden Afgrødetyper og deres fordeling i kortlægnings- og bufferområdet i Husdyrbesætninger ud fra CHR registeret Liste over de hyppigst forekommende afgrøder, og afgrøder med høj BI måltal for BI > 1,7 (2009) i kortlægningsområdet Tidsmæssig placering af prækvartære stratigrafiske enheder Istider og mellemistider (interglacialer) i Midt og Sen Pleistocæn Kalibreringsdata fra Tude Å modellen Udtræk fra Jupiter-databasen af aktive, almene vandværker i kortlægningsområdet Status for vandværker Scanning af grundvandskemiske parametre og angivelse af, hvilke parametre der er optegnet på temakort Retningslinier ved vurdering af indikationer på pyritoxidation Retningslinier for vurdering af saltpåvirkning Den anvendte tolkning af redoxforhold i grundvandsmagasiner Retningslinier for vurdering af ionbytningsgrad CFC-dateringer Princip for fastlæggelse af nitratsårbarhed efter Zoneringsvejledningen Definition af beskyttelsesklasser i forhold til konservative stoffer Temakort Temakort 1.1 Temakort 2.1 Temakort 2.2 Temakort 2.3 Temakort 2.4 Temakort 3.1 Temakort 3.2 Temakort 3.3 Temakort 3.4 Temakort 3.5 Temakort 3.6 Temakort 3.7 Temakort 3.8 Temakort 3.9 Temakort 3.10 Temakort 4.1 Temakort 4.2 Lokaliseringskort Datadækning: Boringer med geologisk tolkning Datadækning: Borehulsloggede boringer Datadækning: Geoelektriske data Datadækning: Boringer med pejling af vandspejl Generel arealanvendelse Arealanvendelse Skov og naturområder Arealanvendelse Råstofområder Arealanvendelse Planmæssige forhold Arealanvendelse Dyrkningsgrad Arealanvendelse - Dyrebesætninger Arealanvendelse Særligt intensivt sprøjtede arealer 2002 norm Arealanvendelse Særligt intensivt sprøjtede arealer 2009 norm Arealanvendelse Nedsivningsanlæg Arealanvendelse - Forureningskilder Landskabselementer Placering af geologiske profiler V

8 Temakort 4.3 Geologisk profil NSand 1 Temakort 4.4 Geologisk profil NS2 Temakort 4.5 Geologisk profil NS3 Temakort 4.6 Geologisk profil NS4 Temakort 4.7 Geologisk profil VØ1 Temakort 4.8 Geologisk profil VØ2 Temakort 4.9 Geologisk profil VØ3 Temakort 4.10 Geologisk profil VØ4 Temakort 4.11 Geologisk profil SV-NØ1 Temakort 4.12 Prækvartæroverfladens højdeforhold Temakort 4.13 Tykkelse af Sand 1 Temakort 4.14 Tykkelse af Sand 2 Temakort 4.15 Tykkelse af Sand 3 Temakort 4.16 Tykkelse af Sand 4 Temakort 4.17 Tykkelse af dæklag over Sand 2 Temakort 4.18 Tykkelse af dæklag over Sand 3 Temakort 4.19 Tykkelse af dæklag over Sand 4 Temakort 4.20 Samlet tykkelse af reduceret ler over Sand 2 Temakort 4.21 Samlet tykkelse af reduceret ler over Sand 3 Temakort 4.22 Samlet tykkelse af reduceret ler over Sand 4 Temakort 4.23 Tykkelse af ler mellem Sand 1 og Sand 2 Temakort 4.24 Tykkelse af ler mellem Sand 2 og Sand 3 Temakort 4.25 Istektoniske forstyrrelser Temakort 5.1 Nedbør Temakort 5.2 Vandløb Temakort 5.3 Vandudveksling mellem vandløb og grundvand Temakort 5.4 Nedsivning fra rodzonen (fra Tude Å modellen) Temakort 5.5 Grundvandsdannelse (fra Tude Å modellen) Temakort 5.6 Øvre frie vandspejl Temakort 5.7 Potentiale i Sand 2 Temakort 5.8 Potentiale i Sand 3 Temakort 5.9 Magasinforhold Temakort 5.10 Gradient mellem øverste frie vandspejl og Sand 2 Temakort 5.11 Transmissivitet i Sand 2 Temakort 5.12 Transmissivitet i Sand 3 Temakort 5.13 Indvindingsoplande Temakort 6.1 Dybde til redoxgrænsen Temakort 6.2 Arsenindhold i Sand 1 Temakort 6.3 Arsenindhold i Sand 2 Temakort 6.4 Arsenindhold i Sand 3 Temakort 6.5 Iltindhold i Sand 1 Temakort 6.6 Iltindhold i Sand 2 Temakort 6.7 Iltindhold i Sand 3 Temakort 6.8 Jernindhold i Sand 1 Temakort 6.9 Jernindhold i Sand 2 Temakort 6.10 Jernindhold i Sand 3 Temakort 6.11 Kloridindhold i Sand 1 Temakort 6.12 Kloridindhold i Sand 2 Temakort 6.13 Kloridindhold i Sand 3 Temakort 6.14 Metanindhold i Sand 1 Temakort 6.15 Metanindhold i Sand 2 Temakort 6.16 Metanindhold i Sand 3 Temakort 6.17 Nitratindhold i Sand 1 Temakort 6.18 Nitratindhold i Sand 2 Temakort 6.19 Nitratindhold i Sand 3 VI

9 Temakort 6.20 Nitratindhold enkeltindvindere Temakort 6.21 NVOC-indhold i Sand 1 Temakort 6.22 NVOC-indhold i Sand 2 Temakort 6.23 NVOC-indhold i Sand 3 Temakort 6.24 Sulfatindhold i Sand 1 Temakort 6.25 Sulfatindhold i Sand 2 Temakort 6.26 Sulfatindhold i Sand 3 Temakort 6.27 Redoxkarakterisering Sand 1 Temakort 6.28 Redoxkarakterisering Sand 2 Temakort 6.29 Redoxkarakterisering Sand 3 Temakort 6.30 Forvitringsindex Sand 1 Temakort 6.31 Forvitringsindex Sand 2 Temakort 6.32 Forvitringsindex Sand 3 Temakort 6.33 Ionbytning Sand 1 Temakort 6.34 Ionbytning Sand 2 Temakort 6.35 Ionbytning Sand 3 Temakort 6.36 Pesticider i Sand 1 Temakort 6.37 Pesticider i Sand 2 Temakort 6.38 Pesticider i Sand 3 Temakort 6.39 Klorerede opløsningsmidler i Sand 1 Temakort 6.40 Klorerede opløsningsmidler i Sand 2 Temakort 6.41 Klorerede opløsningsmidler i Sand 3 Temakort 6.42 Andre miljøfremmede stoffer i Sand 1 Temakort 6.43 Andre miljøfremmede stoffer i Sand 2 Temakort 6.44 Andre miljøfremmede stoffer i Sand 3 Temakort 6.45 Sulfatindhold til vurdering af grundvandets alder i Sand 1 Temakort 6.46 Sulfatindhold til vurdering af grundvandets alder i Sand 2 Temakort 6.47 Sulfatindhold til vurdering af grundvandets alder i Sand 3 Temakort 7.1 Nitratsårbarhed Sand 2 Temakort 7.2 Sårbarhed konservative stoffer Sand 2 Temakort 7.3 Nitratsårbarhed Sand 3 Temakort 7.4 Sårbarhed konservative stoffer Sand 3 Bilag Bilag 1.1 Bilag 3.1 Bilag 5.1 Bilag 5.2 Bilag 5.3 Bilag 5.4 Bilag 5.5 Bilag 5.6 Bilag 5.7 Bilag 5.8 Bilag 5.9 Bilag 5.10 Følgegruppens medlemmer Liste over kortlagte grunde Bjernede Vandværk Dybendal Vandværk Døjringe Vandværk Frederiksberg Vandværk Ledbjerggård Vandværk Munke Bjergby Vandværk Nyrup Vandværk Sorø Kommunale Vandforsyning Stenlille Vandværk Vedde Vandværk VII

10 1. Indledning 1.1 Baggrund Det tidligere Vestsjællands Amt har udpeget et område omkring Sorø og Stenlille som kortlægningsområde, hvor der skal ydes en indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse, for at sikre en grundvandskvalitet, der er egnet til drikkevandsproduktion. Miljøcenter Nykøbing F har igangsat en kortlægning af dette område, der kaldes Sorø-Stenlille kortlægningsområde. Placeringen af kortlægningsområdet er vist i figur 1.1, og i Temakort 1.1 er området yderligere illustreret med et topografisk kort. Figur 1.1 Placering af Sorø-Stenlille kortlægningsområde samt 1 km bufferzone. 1/116 1/111

11 De statslige miljøcentre skal jf. Miljømålsloven gennemføre den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsressourcens beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening samt vurdere grundvandsbeskyttelsen i forhold til eventuelle forureninger, der kan påvirke grundvandsressourcens kvalitet i det aktuelle kortlægningsområde. Kortlægningen er jf. Miljøstyrelsens administrationsgrundlag for den nationale grundvandskortlægnings gennemførelse delt i en række trin, hvor den aktuelle opgave omfatter trin 1. Trin 1 indeholder overordnet en analyse og opsamling af eksisterende viden om geologi, hydrologi, hydrogeologi, grundvandskemi m.v. sat i forhold til grundvandsbeskyttelsen, og det undersøges specifikt hvilke data, der eventuelt mangler for at gennemføre en fuldstændig kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed over for forurening i det aktuelle undersøgelsesområde. Sorø-Stenlille kortlægningsområde dækker et areal på ca. 126 km 2 beliggende i Sorø Kommune. Inklusive en bufferzone på 1 km er området på ca. 192 km 2. Området er præget af landbrug men indeholder også ret betydelige skovområder samt søer og vådområder og områder udlagt til indvinding af sand og grus. Sorø og Frederiksberg udgør de største byområder. Et tredje større byområde, Stenlille, ligger i bufferzonen. Der er i kortlægningsområdet inklusive bufferzonen 10 almene vandværker, der tilsammen indvinder ca. 1,2 millioner m 3 vand årligt (indvinding i 2007). Vandværkernes placering fremgår af bilag Formål De overordnede mål for trin 1 undersøgelsen i Sorø-Stenlille kortlægningsområde er at skabe et overblik over det eksisterende datagrundlag og: samle og samtolke eksisterende data som grundlag for arbejdet i trin 2, udpege delområder til detaljeret kortlægning i trin 2 på baggrund af tolkningsmodeller og vurdering af sårbarhed, definere uafklarede tolkningsproblemer samt stille forslag til løsning af disse i trin 2, Revurdere de nitratfølsomme områder på baggrund af ny viden. Projektet baseres altså på eksisterende data og skal udgøre grundlag for det videre arbejde i området. Projektet dækker hele kortlægningsområdet og koncentrerer sig om geologi, hydrogeologi, hydrologi og grundvandskemi samt arealanvendelse. Arbejdet er opdelt i fire blokke, hvor denne hovedrapport primært vedrører blok 3, opstilling af aktuel tolkningsmodel, og blo4, forslag til aktiviteter i trin 2. Forud for blok 3 og blok 4 er der i blok 1 udført et litteraturstudium med sammenstilling af tidligere tolkninger. Dette arbejde er rapporteret i /1/. I blok 2 er der foretaget en indsamling og præsentation af eksisterende data, der er rapporteret i /2/, /3/ og /4/. 2/116 2/111

12 Delmålene for blok 3 er: At bruge viden fra blok 1 og 2 til at revidere og opdatere den digitale geologisk NOVANA-model. Modellen skal forberedes, så den senere kan importeres tilbage i miljøcentrenes NOVANA-model og strømningsmodel. At opstille en aktuel tolkningsmodel, der med udgangspunkt i grundvandsdannelsen, afgrænser de sårbare dele af kortlægningsområdet. At revurdere Gml. Vestsjællands Amts udpegning af nitratfølsomme områder på baggrund af tolkningsmodellen. At definere tolkningsproblemer, hvor data er flertydige eller fraværende. At medarbejdere fra Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbing på et tolkningsseminar deltager i tolkningerne på et niveau, så de opnår ejerskab til dem. Delmålene for blok 4 er: At få forslag til afklaring af de erkendte tolkningsproblemer i trin 1. At få forslag til prioritering af de erkendte tolkningsproblemer i forhold til bestemmelse af sårbare områder, herunder de grundvandsdannende områder. At give rådgiveren lejlighed til at præsentere andre ideer til trin 2. At udarbejde en resumerapport for det udførte arbejde i trin Projektforløb Der er i blok 3 blevet afholdt et todages tolkningsseminar, hvor repræsentanter fra Miljøcenter Nykøbing F, Miljøcenter Roskilde, Sorø Kommune og Rambøll har arbejdet med at sammenstille de indsamlede data og fagområdetolkninger og dermed lagt fundamentet for den hydrogeologiske tolkningsmodel, der præsenteres i denne rapport. Den hydrogeologiske tolkningsmodel skal i denne sammenhæng opfattes som en syntese af, hvordan kortlægningsområdet hænger sammen geologisk, hydrogeologisk, hydrologisk og geo- og grundvandskemisk. På tolkningsseminaret blev data og tolkninger inden for de fire fagområder geologi, hydrogeologi, hydrologi og grundvandskemi præsenteret og diskuteret. Herefter blev de fire fagområder samtolket i flere omgange. Indledningsvist blev geologi og hydrogeologi/hydrologi samtolket, og efterfølgende blev geologi, hydrogeologi/hydrologi og geo- og grundvandskemi samtolket til en tolkningsmodel. På tolkningsseminaret blev der også identificeret en række tolkningsproblemer og diskuteret løsningsforslag til afklaring af tolkningsproblemerne. Diskussionerne er blevet videreført på et milepælsmøde med deltagelse af Miljøcenter Nykøbing F, Miljøcenter Roskilde og Rambøll, og de danner grundlag for hovedrapportens forslag til kortlægningsaktiviteter i kortlægningens trin 2. 3/116 3/111

13 1.4 Interessentinddragelse Ved projektets start oprettede Miljøcentrene en følgegruppe med deltagelse fra Sorø Kommune, Sorø Kommunale Vandværk, De Private Vandværker, Landbrugsorganisationerne, Region Sjælland, Råstofindustrien (v/di), Stiftelsen Sorø Akademi og Danmarks Naturfredningsforening. Følgegruppens medlemmer fremgår af bilag 1.1. Følgegruppen blev konstitueret i forbindelse med, at den deltog i den temadag, der blev afholdt som afslutning på kortlægningens blok 1. Ud over konstituering af følgegruppen indeholdt temadagen en præsentation og diskussion af den foreløbige tolkningsmodel, der blev opstillet på basis af litteraturstudiet i blok 1. Præsentation og diskussion blev primært gennemført på udvalgte lokaliteter i kortlægningsområdet. Figur 1.2 Deltagere fra følgegruppen, Miljøcentrene og Rambøll diskuterer de geologiske forhold i den nordlige del af kortlægningsområdet. Som optakt til dataindsamlingen i blok 2 blev der afholdt et orienteringsmøde for alle vandværkerne i kortlægningsområdet med præsentation af kortlægningsprojektet, resultaterne fra blok 1 og behovet for data. Efterfølgende har vandværkerne, Sorø Kommune og Region Sjælland ydet vigtige bidrag i forbindelse med dataindsamlingen. Når denne hovedrapport er blevet godkendt, vil der blive udarbejdet en kort resumerapport til formidling af trin 1 kortlægningen resultater, og Miljøcentrene vil sammen med Rambøll afholde et interessentmøde, hvor kortlægningens resultater og forslagene til aktiviteter i trin 2 bliver fremlagt. 4/116 4/111

14 1.5 Rapportens opbygning Rapporten indledes med en gennemgang af det datagrundlag, der er til rådighed for vurderingerne efter den indsamling af primære data, som er gennemført i blok 2. Afsnittet om grunddata omfatter en diskussion af dækningsgraden af data samt en kvalitativ vurdering af usikkerheder og mangler i datagrundlaget. Efter en beskrivelse af arealanvendelsen i kortlægningsområdet i kapitel 3 følger i kapitel 4, 5 og 6 en præsentation af henholdsvis geologi, hydrogeologi/hydrologi og grundvandskemi/geokemi. Herefter følger i kapitel 7 samtolkning mellem geologi, hydrogeologi/hydrologi og geo- og grundvandskemi til en tolkningsmodel samt endelig i kapitel 8 forslag til undersøgelser i trin 2. Ud over figurer i teksten illustreres rapporten af en lang række temakort, lige som der også er en række bilag til rapporten. Temakort og bilag er af pladsmæssige årsager placeret i et separat bind. Temakort og bilag er lige som figurer og tabeller i teksten nummereret efter et system, hvor tallet før punktum refererer til det kapitel, det pågældende temakort eller bilag hører til, og tallet efter punktum er en løbende nummerering inden for det pågældende kapitel. Temakort 3.1 er således det første temakort til kapitel 3, mens bilag 5.1 er det første bilag til kapitel 5. 5/116 5/111

15 2. Grunddata Formålet med dette afsnit er at give en kortfattet samlet redegørelse for det datagrundlag, der er til rådighed for udarbejdelsen af den hydrogeologiske tolkningsmodel og for beskrivelsen af arealanvendelsen. Beskrivelsen er opdelt i tre afsnit, svarende til de primære fagspecialer: Geologi Hydrogeologi og hydrologi Grundvands- og geokemi Datagrundlaget for de primære fagspecialer er detaljeret præsenteret og diskuteret i blok 1 og blok 2 i projektet og findes rapporteret i /1/, /2/, /3/ og /4/. Datagrundlaget for kortlægningen af arealanvendelse præsenteres i kapitel 3. Sammenstillingen af tidligere tolkninger, der er gennemført i blok 1, er baseret på den omfattende litteratur, der er udarbejdet om området. Dette grundlag er i blok 2 suppleret med indsamling af en stor mængde data fra udvalgte dataejere i området, /2/, /3/, /4/, og sammenstillet i en række tematiske kort. Arbejdet med grunddata i Sorø-Stenlille kortlægningsområde giver sammen med Rambølls generelle erfaringer med lignende datasæt mulighed for at udpege svagheder og mangler i datagrundlaget. Dette er gjort for hvert af de tre primære fagspecialer. 2.1 Geologi Der er i forbindelse med projektets blok 3 opdateret en eksisterende digital geologisk model (miljøcentrenes og GEUS s NOVANA-model). Datagrundlaget for opdateringen af den geologiske model er boringer, geofysiske undersøgelser, geologiske jordartskort samt tidligere observationer og tolkninger af geomorfologi og geologi. De tidligere arbejder er gennemgået i /1/ Boredata Hovedparten af de indsamlede boredata er digitale data fra Jupiter-databasen. Disse data er kvalitetssikret ved kontrol af terrænkoter ved hjælp af digital højdemodel og kontrol af lagoplysninger i dybe boringer ved sammenligning af digitale data med originale brøndborerjournaler. Kvalitetssikringen er beskrevet i /4/. Fejl, der er fundet ved denne kvalitetssikring, er lige som positioneringsfejl oplyst af Sorø Kommunale Vandværk indberettet til Jupiter /4/. Ud over digitale data er der identificeret en række boringer, hvor der ikke fandtes digitale data, men hvor der fandtes originale brøndborerjournaler. En række af disse boringer er i samråd med Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde udvalgt til digitalisering og indberettet til Jupiter. Der er primært udvalgt boringer i ellers data- 6/116 6/111

16 tynde områder. Disse boringer er sammen med øvrige boringstemaer vist i temakort 2.1. Bilag 2.1 viser at datadækningen for boringer med geologiske tolkninger er størst omkring Sorø og Stenlille, hvor der er op til over 30 boringer pr. kvadrat. Området fra Munke Bjergby og sydpå mod Sorø ses også at have en rimelig datadækning, mens der langs hele den østlige grænse samt mod syd og sydvest er en ringere datadækning, med flere kvadrater helt uden data. Det fremgår desuden af bilag 2.1, at der i området findes en del boringer, der er boret i en eksisterende brønd. Især nordvest for Sorø, findes der mange af denne type boringer. Bilaget viser desuden, at en stor del af boringerne er under 10 meters dybde, og at der findes en del boringer uden geologisk beskrivelse. Mange af disse boringer er korte boringer, f.eks. skudpunktsboringer til seismiske undersøgelser (DAPCO-boringer), men der findes også en del længere boringer uden geologisk beskrivelse. Boringer over 10 meter uden geologisk beskrivelse blev i 2. runde af dataindsamlingen undersøgt for indscannede boreprofiler, som eventuelt kan digitaliseres /3/. Som ovenfor nævnt er en række af disse boringer digitaliseret i dataindsamlings 3. runde /4/ Geofysiske data Det geofysiske datagrundlag består dels af geofysiske borehulslogs og dels af geoelektriske data i form af PACES-profiler (slæbegeoelektriske profiler) og Schlumberger-sonderinger. Under dataindsamlingens 1. runde er der i GEUS s Gerda-database ikke registreret boringer, hvori der er foretaget borehulslogging /2/. Gennemgang af indscannede logs i Jupiterdatabasen i dataindsamlingens 2. runde resulterede imidlertid i flere borehulslogs i området /3/. I dataindsamlingens 3. runde er der i samråd med Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde udvalgt logs til digitalisering /4/. Udvælgelsen, der er foretaget ud fra geografiske dækningskriterier, er vist i temakort 2.2. Som det fremgår af temakort 2.2 er datadækningen med borehulslogs meget ujævn med tre områder ved Frederiksberg, Munke Bjergby og Stenlille med logs og ingen data i resten af kortlægningsområdet. Der er i Gerda registret PACES målinger udført i området omkring Dianalund. Paces målingerne syd for Dianalund befinder sig i kortlægningsområdets bufferzone. Under dataindsamlingens 2. runde er der fundet flere geoelektriske sonderinger. Sorø Kommunale vandværker har fået foretaget geoelektriske undersøgelser i 1974, 1977 og Stenlille vandværk har også fået udført geoelektriske sonderinger i 1976 og Disse sonderinger er generelt af god kvalitet, idet der findes oplysninger om retningen på udlæggende samt resistivitetskurver for alle sonderinger. I dataindsamlingens 3. runde er der i samråd med Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde udvalgt sonderinger til digitalisering og retolkning /4/. Disse er vist i temakort 2.3. Ved retolkningen har det vist sig, at ca. en fjerdedel af sonderingerne ikke kan tolkes med rimelig sikkerhed. Vestsjællands Amt har i 1993 også fået foretaget geoelektriske sonderinger i selve Sorø By, men her foreligger der ikke resistivitetskurver og retninger på udlæg. I So- 7/116 7/111

17 rø By er der desuden foretaget 30 km Wenner-profilering. De tolkede resististiviteter er til rådighed i /5/, der imidlertid ikke indeholder de originale resistivitetsdata, samt oplysninger om placeringen af profilerne. I dataindsamlingens 3. runde er der uden held gjort forsøg på fremskaffe de originale data. Der er i samråd med Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde blevet udvalgt sonderinger til digitalisering og retolkning, men på grund af mangel på originaldata og set i lyset af den varierende geofysiske datakvalitet på de øvrige retolkede sonderinger er det valgt ikke at digitalisere og retolke disse data. Temakort 2.3 viser, at der generelt er en god datadækning for geoelektriske sonderinger i den vestlige og sydlige del af kortlægningsområdet. Hele det nordøstlige område, på nær en meget lille del af Stenlille har ingen geofysiske data til rådighed Usikkerheder og mangler Den geografiske dækning af boringer med geologisk beskrivelse er som ovenfor nævnt noget ujævn med en række områder med mindre god dækning. Ydermere er der områder, hvor der særligt mangler dybe boringer til at belyse de dybere dele af lagpakken. Kvaliteten af boringer vurderes ikke at være hverken værre eller bedre end i andre områder i Danmark, og dette forhold vurderes ikke at influere væsentligt på den geologiske tolkning af området sammenlignet med andre områder. Der er et element i den geologiske model, der kun vanskeligt kan beskrives ved hjælp af boringer alene. Det drejer sig til om grænsen mellem Kerteminde mergel og Lellinge grønsandskalk, der kun kan fastlægges pålideligt ved hjælp af geofysiske borehulslogs (resistivitetslogs). Hovedparten af de i temakort 2.2 viste boringer med geofysiske borehulslogs indeholder kun gammalogs. Der er derfor stor usikkerhed på tolkningen af grænsen mellem Kerteminde mergel og Lellinge grønsandskalk i den geologiske model. Da denne grænse imidlertid er beliggende under de indvindingsrelevante grundvandsmagasiner, vurderes denne usikkerhed at være at begrænset betydning. Datadækningen med overfladegeofysik er meget begrænset. PACES-profilerne er beliggende uden for kortlægningsområdet, og de spredte Schlumberger-sonderinger har ved arbejdet med den geologiske model vist sig at have begrænset værdi. Overfladegeofysiske data i form af f.eks. MEP-profiler kunne, hvis de fandtes inden for kortlægningsområdet, give et billede af sandindholdet i den øvre del af den kvartære lagpakke og understøtte de geologiske tolkninger ikke mindst i områder med begrænset boringsdækning. 2.2 Hydrogeologi og hydrologi Datagrundlaget for den hydrogeologiske kortlægning er baseret på data fra GEUS s Jupiter-database. Disse data er suppleret med ikke indberettede data fra vandværker samt data fra litteraturen, hvor blandt andet lokaliseringsskemaer og datablade fra pumpeforsøg har bidraget. På baggrund af litteratursøgningen er det lykkedes, at 8/116 8/111

18 finde synkronpejledata fra 1993 og Data er før indrapportering til GEUS s Jupiter-database kvalitetssikret mht. boringsnavn, placering, referencekote mv. Med hensyn til beskrivelsen af områdets hydrologi er der fra Miljøcentrene modtaget digitale data mht. vandløbenes forløb og oplande. Der er ikke modtaget digitale data fra de målestationer der er i/ved området. Fra Miljøcentrene er endvidere modtaget diverse rapporter omhandlende vandløbsmålinger i området. Kun en af disse omhandlende en synkronmåling i 1979 synes at være relevant. Til belysning af nedbøren er modtaget oplysning om gridnedbør for perioden fra Miljøcentrene. Med hensyn til beskrivelse af nedsivningen fra rodzonen og grundvandsdannelsen i området er der benyttet modelresultater fra Tude Å, Fase 2 Kortlægningen. Tude Å modellen dækker anslået ca. 70 % af kortlægningsområdet og det forventes, at modelresultaterne er troværdige. Dette begrundes med, at den geologiske opbygning i Tude Å modellen er meget lig opbygningen i den opdaterede Sorø-model, og at Tude Å modellens rand mod øst er impermeabel, hvilket stemmer overens med de grundvandskel, der er fastlagt ved nærværende undersøgelse Datadækningsgrad Til vurdering af dækning af grundvandskemiske data er der i projektets blok to udarbejdet datadækningskort for: Boringer med pejling af vandspejl Vandføringsdata Nedbørsstationer Datadækningen for boringer med pejling af vandspejl er vist i temakort 2.4. Af dette tema ses, at der er en rimelig homogen fordeling af boringer, hvor der på et eller andet tidspunkt er pejlet. Lokalt omkring de større vandforsyninger er antallet af pejleboringer dog forhøjet. Ses der derimod på antallet af pejlinger pr. boring observeres at datadækningen er meget inhomogen. For en stor del af boringernes vedkommende er der kun registreret en pejling, som altovervejende er udført i forbindelse med etablering af boringen. Specielt i området vest for Gyrstinge Sø er boringer med kun én pejling dominerende. Lige som for datadækningen med pejlede boringer er antallet af pejlinger i boringerne størst for de større vandforsyninger. Det skal her bemærkes, at der ved optælling af det samlede antal pejlinger pr. boring ikke er skelet mellem, om pejlingen er udført i drift eller ro. Typisk gælder for vandforsyningerne, at der er registreret både en pejling fra ro og fra drift for samme tidspunkt (dag). På temakort 2.4 er endvidere anført de boringer, hvor der er udført synkronpejlinger i enten 1993 eller Disse synkrone pejlinger har været styrende for udarbejdelsen af potentialekortene for de to magasiner Sand 2 og Sand 3. Ved udarbejdelsen 9/116 9/111

19 af potentialekortene for de to magasiner er opdeling af pejledata baseret på boringsoplysninger om filtersætning sammenholdt med den geologiske model. På temakort 2.4 er der ikke markeret hvilket magasin, der er pejlet, og der henvises til temakort 5.7 og 5.8, hvor det er markeret hvor der er pejlet i hhv. Sand 2 og Sand 3. På disse to temakort er det endvidere markeret, hvor datadækningen vurderes at være lav og optegningen af potentialekort og grundvandsskel mest usikkert. Umiddelbart forventes formen af potentialebilledet, at være retvisende Usikkerheder og mangler Med hensyn til pejledata er der mange muligheder for, at der opstår fejl, og det er derfor vigtigt at kende betingelserne for de udførte pejlinger så godt som muligt. Generelt gælder, at jo flere pejledata, der er for en given boring, jo lettere er det at fange fejldata, der kan være opstået ved udførelsen af pejlingen samt ved indtastningen, hvor der kan ske forveksling mellem boringer og filtre mv. samt deciderede fejlindtastninger. For hovedparten af de boringer, der på temakort 2.4 kun har en pejling, vurderes denne at stamme fra tidspunktet hvor boringen blev etableret. Usikkerheden ved anvendelse af disse pejlinger er stor. Ud fra denne vurdering synes et stort område vest for Gyrstinge Sø generelt at være usikkert og mangle data. De boringer, der har mange pejlinger (flere end 10), eller som har været anvendt i de to synkronpejlerunderne i 1993 og 2000, forventes at have en stor sikkerhed på pejleresultatet. For pejlerunden i 1993 er det dog ikke lykkedes at finde hele den originale lokaliserings/pejlerapport, hvorfor pejledata fra synkronpejlerunden i 2000 vurderes at være bedst. På temakort 5.7 og 5.8 er der markeret hvor datagrundlaget for Sand 2 og Sand 3 synes at være mangelfuldt og kurveforløbet usikkert. Usikkerheden synes dog primært at være relateret til det faktiske potentialeniveau og ikke i så stor grad på forløbet af potentialebilledet. Dette begrundes med at Tuelsø, Gyrstinge Sø og Åmosen dræner grundvandsmagasinerne og hermed styrer potentialebilledet. 2.3 Grundvandskemi Datagrundlag Datagrundlaget for den grundvandskemiske kortlægning er analyseresultater fra vandprøver udtaget i området. Som udgangspunkt er analyser fra Geus s Jupiterdatabase anvendt. Disse er suppleret med ikke indberettede analyser fra vandværker i kortlægningsområdet, samt nitratanalyser fra enkeltindvindere. Hovedparten af de behandlede vandanalyser, som beskriver de grundvandskemiske forhold, stammer fra boringer med DGU-numre. Disse boringer er eksisterende eller sløjfede indvindingsboringer og undersøgelsesboringer tilhørende vandværker i kortlægningsområdet. De resterende boringer med DGU-numre er indvindingsboringer til en eller flere ejendomme, hvor vandet anvendes til drikkevand, husdyrbrug og/eller markvanding, eller undersøgelsesboringer udført i forbindelse med forureningssager. 10/116 10/111

20 De gennemgåede vandanalyser repræsenterer alle filtre i boringerne, således at der ved boringer med flere filtre vises analyseresultater for alle filtre. Til belysning af nitratindholdet i grundvandet er der desuden anvendt analyseresultater fra enkeltindvindere. Der er fundet analyseresultater fra 79 boringer og brønde, som er registrerede som enkeltindvindere hos Sorø Kommune. Disse anvendes hovedsaglig til drikkevandsindvinding til en enkelt ejendom. En stor del af enkeltindvinderne har ikke tilknyttet et DGU nr. til deres indvindingsboring, og det har derfor ikke været muligt at bestemme fra hvilket magasin der indvindes fra. Data fra enkeltindvindere uden DGU nr. anvendes til vurdering af nitratbelastningen i de terrænnære magasiner (Sand 1), idet det forventes, at en stor del af enkeltindvinderne indvinder fra dette magasin Datadækningsgrad Til vurdering af dækning af grundvandskemiske data er der i projektets blok 2 udarbejdet datadækningskort for følgende /2-4/: Boringer med analyse af nitrat Boringer med analyse af calcium, til illustration af boringer hvor der er foretaget analyse for makroioner. Boringer med analyse af miljøfremmede stoffer vist for oliekomponenter (defineret ved udtræk for benzen), klorerede opløsningsmidler (defineret ved udtræk for trichlorethylen) og pesticider (defineret ved udtræk for BAM (2,6- dichlorbenzamid). Datadækningen for boringer med analyse for nitrat, er størst omkring Sorø og Frederiksberg samt i det tidligere GRUMO-område ved Munke Bjergby. Der findes desuden få målinger i boringer ved Dianalund og Stenlille, mens der for resten af kortlægningsområdet er en meget ringe datadækning. Analyser fra enkeltindvindere giver især en større datadækning i den centrale del af kortlægningsområdet, mens der også findes enkelte nitratanalyser fra enkeltindvindere i den nordlige del af området. Der er registreret 82 boringer og 79 enkeltindvindere med analyse for nitrat. Datadækning for boringer, hvor der er analyseret for makroioner defineret ved calcium, er stort set den samme som datadækningen for nitratanalyser. Der er analyseret for calcium i 81 boringer i kortlægningsområdet, mens der kun er analyseret for calcium hos én enkeltindvinder. Datadækningen for miljøfremmede stoffer viser igen bedst datadækning i samme områder som for de øvrige kemiske data, ved Sorø, Frederiksberg, Munke Bjergby og få data fra Dianalund og over mod Nyrup. I store dele af især det centrale og nordlige kortlægningsområde findes der ingen analyser for miljøfremmede stoffer. De fleste boringer er analyseret for oliekomponenter, klorerede opløsningsmidler og pesticider. Der findes dog flere boringer med analyse for pesticider end for de øvrige komponenter. Der findes i alt 34 boringer med analyse for Benzen, 36 boringer med 11/116 11/111

21 analyse for trichlorethylen og 49 boringer, hvor der er analyseret for BAM og/eller Atrazin. Til tolkning af grundvandskemien er den seneste pålidelige analyse i hvert filter anvendt. Figur 2.1 viser boringer med analyser fra og med Figur 2.1 Oversigt over boringer der er anvendt i den grundvandskemiske tolkning. Desuden er vist de boringer, hvor der kun findes ældre grundvandsanalyser (prøvetaget før 1990), og som derfor ikke er medtaget i den grundvandskemiske tolkning. I de øvrige boringer, hvor der findes. Der er i alt 40 boringer, hvor der kun findes ældre analyser. Disse er ikke medtaget i den grundvandskemiske tolkning, idet analyseresultaterne ikke nødvendigvis svarer til de grundvandkemiske forhold, der eksisterer i magasinerne i dag. For boringer med analyser fra 1990 eller senere er angivet, hvilken anvendelse boringer har ifølge GEUS Jupiterdatabase. Figuren viser, at størstedelen af boringer med vandanalyser er vandforsyningsboringer, herunder både private indvindere og vandværksboringer. 12/116 12/111

22 2.3.3 Usikkerheder og mangler Usikkerheder Den egentlige analyseusikkerhed vurderes at være underordnet for vurderingen af de grundvandskemiske forhold. Derimod kan det have betydning, hvis de kemiske parametre i vandprøven ændres før den kemiske analyse, som følge af uhensigtsmæssig prøveudtagning og prøvehåndtering. Det mest betydende forhold i den sammenhæng vurderes at være beluftning af vandprøven og uhensigtsmæssig filtrering af vandprøven. Beluftning af vandprøven kan i værste fald ændre indholdet af en række af de målte stoffer, hvor de mest påvirkelige er ilt, svovlbrinte, metan, ph, ammonium, nitrat, bicarbonat, calcium, jern og mangan /38/. Ved gennemgang af datagrundlaget er det imidlertid ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvilke vandprøver der er blevet beluftet ved prøvetagning. Generelt er det valgt at tillægge analyseresultater lav vægt, hvis der er indikationer på, at prøven er blevet beluftet. Uhensigtsmæssig filtrering er et relativt begreb, idet filtreringen kan have forskellige formål. Beluftede vandprøver som filtreres og vandprøver med indhold af partikulært materiale vil give forkerte resultater i forhold til den aktuelle anvendelse af analyseresultaterne. Ved forkert eller manglende filtrering vil der være risiko for, at det partikulære materiale opløses, og dermed medregnes i vandanalysen. Dette gælder blandt andet for jern (FeOOH)- og aluminiumoxider (AlOOH), calcit (CaCO 3 ), pyrit (FeS 2 ) samt organisk materiale. Derudover kan forkert eller manglende filtrering påvirke koncentrationen af redoxparametrene, idet de bakterier, der katalyserer processerne, ikke fjernes fra vandprøven. Mangler i datadækning Datadækningen er generelt lav i den nordlige og centrale del af kortlægningsområdet. I det øvre sandmagasin Sand 1 er der en meget ringe datadækning, der kun giver oplysninger om vandkemien i få boringer ved Munke Bjergby og i enkelte boringer i den sydlige del af kortlægningsområdet. Nitratanalyser fra enkeltindvindere, bidrager dog til en væsentlig forøgelse af datatætheden fra Sand 1, idet det antages at enkeltindvindere primært indvinder grundvand fra Sand 1. I Sand 2 findes der analysedata i den nordlige del af kortlægningsområdet, fra Munke Bjergby og Dianalund til nordøst for Stenlille, mens der i den centrale og sydlige del af kortlægningsområdet kun findes enkelte data fra Sand 2 Den bedste datadækning findes i Sand 3, hvor der er en del grundvandskemiske data i den sydlige del af kortlægningsområdet omkring Sorø, samt i den nordvestlige del omkring Munke Bjergby. I det nedre sandmagasin (Sand 4) findes der kun data fra en enkelt boring (DGU nr ). Den seneste analyse fra denne boring er fra 1942 og dermed forældet. Det 13/116 13/111

23 betyder, at der ikke er vandkemiske analyser fra det dybeste sandmagasin Sand 4. Der er dog flere boringer filtersat i Sand 3, der også er filtersat i Sand 4. Hvilke boringer, det drejer sig om, fremgår af temakort for Sand 3. I området findes der 3 boringer, som er filtersat i prækvarteret, samt 2 boringer, som er filtersat i en opskudt prækvartær flage. Disse boringer er ikke medtaget i den grundvandskemiske tolkning, idet prækvartæret i dette område består af Kertemindemergel, og derfor ikke er interessant med hensyn til drikkevandsindvinding Kvalitativ vurdering af tolkningernes sikkerhed De grundvandskemiske data er sorteret, så fejlbehæftede/ikke-repræsentative data er frasorteret. Umiddelbart utroværdige analyseresultater samt boringskontrolanalyser med en afvigelse i ionbalancen større end 5 % (målt i ækvivalenter) er udeladt, i det omfang de anvendte ioner kan influere på tolkningerne (der er udeladt 124 primært gamle analyser ud af 990 analyser). I beregningen af ionbalancen indgår kationerne: Calcium, magnesium, natrium, kalium, ammonium og jern samt anionerne: Bikarbonat, klorid, sulfat og nitrat. 14/116 14/111

24 3. Arealanvendelse Der er gennemført en kortlægning af arealanvendelsen i kortlægningsområdet. Følgende arealanvendelsesanalyser er udført: Den generelle arealanvendelse i modelområdet med identificering af landbrug, skov, byer, søer, vådområder og veje. Skovarealer og naturområder Råstofområder og råstofindvinding. Planmæssige forhold Landbrugsarealer. Særlig intensivt sprøjtede jordbrugsarealer. Nedsivningsanlæg. Punktkilder og forurenende virksomheder. Ved kortlægning af arealanvendelse skabes der et overblik over en række arealanvendelser, der kan have positiv eller negativ indflydelse på grundvandets sårbarhed over for påvirkninger fra overfladen. Forskellige former for lovregulerede naturområder har positiv indflydelse, lige som skovområder har positiv indflydelse i forhold til nitratbelastning, og visse skovområder også har positiv indflydelse i forhold til belastning med miljøfremmede stoffer. Negativ indflydelse har f.eks. forurenede grunde og områder med sprøjtningsintensiv dyrkning. Fordelen ved at opnå dette overblik i trin 1 er: Viden om arealanvendelsen kan påvirke behovet for detailundersøgelser i trin 2. F.eks. er det mindre relevant at detailkortlægge nitratsårbarhed i lovregulerede naturområder, mens der kan være grund til at fokusere særligt på dæklagenes tykkelse og beskaffenhed i områder med stor udbringning (mange dyreenheder) og/eller sprøjtningsintensiv dyrkning. På samme måde kan der være grund til at fokusere særligt på områder med forurenede grunde og andre punktkilder. Samtolkning af fund af miljøfremmede stoffer med arealanvendelse kan give en ekstra brik til den overordnede hydrogeologiske forståelse af området. Jo bedre hydrogeologisk forståelse, der opnås i trin 1, jo mere kvalificeret undersøgelsesprogram kan der opstilles for fase 2. Viden om arealanvendelse, herunder forurenede grunde, kan benyttes til at vurdere, om der skal analyseres for særlige parametre i fase Generel arealanvendelse Med henblik på at opnå et overordnet billede af arealanvendelsen er den generelle arealanvendelse kortlagt med angivelse af landbrug, skov, by, sø, hav og vådområder samt vej. Kortlægningen af arealanvendelsen er baseret på data fra Miljøministeriets Areal Informations System (AIS) i skala 1: /6/. AIS har i alt 46 arealanvendelsesklasser, hvoraf 20 klasser er fundet i Sorø-Stenlille kortlægningsområde. I nedenstå- 15/116 15/111

25 ende tabel 3.1 er AIS-klasserne vist med betegnelse, arealstørrelse og den procentvise andel. AIS Klasse Areal AIS Nr. Betegnelse Km 2 % 1122 Åben bebyggelse 6,7 5, Bebyggelse i åbent land 3,4 2, Motorvej 0,4 0, Vej > 6 m 1,0 0, Vej 3-6 m 1,9 1, Jernbane 0,2 0, Landbrug 76,8 60, Græsarealer 0,8 0, Græs i byområder 0,4 0, Løvskov 10,5 8, Nåleskov 8,5 6, Blandet skov <0,01 <0, Overdrev 0,8 0, Hede 0,1 0, Anden overflade med ringe vegetation 0,1 0, Eng 2,8 2, Mose 3,5 2, Sø 6,7 5, Vandløb > 8-12 m 0,3 0, Uklassificeret 1,2 1,0 Sum 126,2 100 Tabel 3.1 Arealanvendelse efter AIS data i kortlægningsområdet /6/. AIS arealanvendelsekort bygger på data fra og er baseret på topografiske kort (skala 1:25.000) og TOP10DK kort (1:10.000). Bearbejdede arealanvendelsesklasser For at skabe et bedre overblik over den generelle arealanvendelse, er de 20 arealanvendelsesklasser fra tabel 3.1 grupperet i syv hovedgrupper. Hovedgrupperne, der repræsenterer den overordnede arealanvendelse, fremgår af tabel 3.2 og er vist på temakort 3.1. Gruppe 1, som er landbrug og lignende arealtyper, dækker 63,5% af arealet. Landbrugsarealet er fordelt over hele kortlægningsområdet. Skov (gruppe 2) består af løvskov, nåleskov og blandingsskov og dækker 14,5% af kortlægningsområdet. Der er mest skov syd for Sorø samt sydvest for Munke Bjergby. Bufferzonen, som ikke regnes med i tabel 3.2, indeholder også større skovarealer. 16/116 16/111

26 Betegnelse Km 2 % AIS Klasser 1. Landbrug og lav bevoksning 81,8 63,5 2112, 2300, 2310, 3210, 3220, 3330, Skov 19,0 14,5 3110, 3120, Bebygget område 10,1 7,6 1122, Sø og vandløb 7,1 5,6 5120, Vådområde og moser 3,5 2, Veje og jernbaner 3,6 5,6 1221, 1223, 1224, Uklassificeret 1,2 0, ,2 100 Tabel 3.2 Bearbejdede arealanvendelsesklasser. Bebygget område (gruppe 3) indeholder bymæssig bebyggelse og bebyggelse i det åbne land og dækker 7,6% af kortlægningsområdets areal. I kortlægningsområdet ligger Sorø, Frederiksberg, Munke Bjergby og Nyrup med byzoner, ellers er der tale om spredt bebyggelse i det åbne land. Søer og større vandløb (gruppe 4) udgør 5,3 % af arealet. De største søer er Sorø Sø, Tuelsø, Maglesø og Nørresø. Disse fire søer dækker 4.8 km 2 eller 67 % af det samlede overfladevand. Vådområder og moser (gruppe 5) findes i et relativt lille areal på 2.6 % i kortlægningsområdet. Veje og jernbaner (gruppe 6) dækker næsten samme areal som det bebyggede område med 5.6%. Der er en motorvej, to banestrækninger samt hovedveje igennem området. Under 1 % af arealet er uklassificeret (gruppe 7). Begrænsninger Det kan ikke udelukkes, at der er uoverensstemmelse mellem AIS-kortlægningen og hvad der reelt er på arealet. Dette kan skyldes fejl i klassificeringen, eller at der er sket en ændring i arealanvendelsen, som ikke er opdateret i AIS databasen. 3.2 Skove og naturområder Skove og naturområder i form af søer, vandløb, vådområder, moser og enge kan have positiv indflydelse på grundvandets sårbarhed over for påvirkninger fra overfladen. Der er derfor udarbejdet et temakort (temakort 3.2) med disse temaer. Skove er delt op i løvskov, nåleskov og blandet skov. Dette skyldes, at de forskellige skovtyper har forskellig indflydelse på grundvandsdannelsen på grund af forskelle i interceptionstabet. Nedbør over skovarealer forsinkes i at nå jordoverfladen på grund af træernes blade og nåle. Den mængde vand, der afsættes på træernes overflade 17/116 17/111

27 og senere fordamper og dermed ikke rammer selve terrænoverfladen, siges at være tabt ved interception. Om sommeren er interception høj i alle skovklasser, mens det om vinteren kun er i nåleskov interception bidrager væsentligt til den samlede fordampning og dermed på den mængde vand der potentielt kan bidrage til grundvandsdannelsen. Kortlægningen af skovarealer er baseret på data fra AIS (/6/). Klasser og areal er gengivet i tabel 3.3. AIS klasse Areal No. Betegnelse km 2 % 3110 Løvskov 10,5 8, Nåleskov 8,5 6, Blandet skov 0,002 0,0 5120, 5121 Søer og vandløb 7,1 5, Mose 3,5 2, Eng 2,8 2,2 Total 32,4 25,7 Tabel 3.3 Skovarealer og naturtyper efter AIS (/6/). Den sydlige del af modelområdet er karakteriseret ved omfattende skovdække, og af hele kortlægningsområdet udgør skovarealet ca. 15 %. Der findes også større skovområder syd for Munke Bjergby og mellem Munke Bjergby og Nyrup. Endelig er der store skovarealer i bufferzonen omkring den sydlige del af kortlægningsområdet og syd for Gyrstinge Sø. Arealmæssigt er der en jævn fordeling mellem løvskov og nåleskov. Løvskov udgør 55 % og nåleskov udgør 45 %. Et meget lille areal er karakteriseret som blandet skov. Våde og fugtige naturtyper forekommer dels i mindre områder spredt ud over kortlægningsområdet, dels i mere samlede områder i kortlægningsområdets sydlige del, i dalstrøg i kortlægningsområdets vestlige dele og længst mod nord i kortlægningsområdet. 3.3 Råstofindvinding Råstofindvindingen i Sorø-Stenlille kortlægningsområde er udelukkende indvinding af sand, grus og sten. Kortlægningsområdet indeholder et af Region Sjællands regionale råstofindvindingsområder for sand, grus og sten. Arealerne, der er udlagt som regionale graveområder, fremgår af temakort 3.3. Arealafgrænsningerne er modtaget fra Region Sjælland, der forventer at de regionale graveområder vil blive endeligt vedtaget d. 25/ /7/. På temakort 3.3 ses også områder, der er udpeget som områder med råstofinteresser. Region Sjælland bemærker til dette tema, at det er udlagt med bred pensel og 18/116 18/111