HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne.

Transkript

1

2 På uddannelsen Kommunikation med stil læringsstile på arbejdspladsen arbejdede kursisterne konkret med, hvordan vi kan omsætte vores viden om læringsstile til praksis. Hvordan kan vi indrette vores mødelokaler, så flere trives? Hvordan kan vi afholde møder, hvor flere bidrager? Hvordan kan vi kommunikere, så det rammer flere? TRE CASES De følgende tre cases er deltagernes eksperimenter med læringsstile. De er eksempler på både kreativitet og handlekraft i forhold til at få flere med ved hjælp af læringsstile. Case 1 og 2 har været afprøvet i praksis det virkede! Case 3 bliver virkelighed til september HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne. God læselyst! side 2

3 CASE 1 Guide til anvendelse af læringsstile på generalforsamlinger Hvis du gør det du plejer at gøre, får du de resultater, du plejer at få LæringsstiLsmodeL Holistisk / Analytisk Auditiv / Visuel / Taktil / Kinæstetisk B Alene / Par / Gruppe / Autoritet Boström & Schmidt Impulsiv / Refleksiv A BLA BL LA A B C Indre Ydre Motivation / Motivation Indre Ydre Struktur / Struktur Indre Ydre Høj Lav Ansvarlighed / Ansvarlighed Vedholdenhed / Vedholdenhed HUSK 1. XxxXx 2. XxXx 3. XxXxx Stærkt / Svagt Køligt / Lunt Variation / Rutiner Uformelt / Formelt Småspise / Ikke småspise Hvorfor et lavt fremmøde? B - fordi indkaldelsen ikke fanger? Lyd / Ro Morgen / Formiddag / Eftermiddag / Aften / Sen aften - fordi mødelokalet er for kedeligt? - fordi der ikke er plads til forskellighed? Ikke Bevægelse / bevægelse BLA BLA LA Boström & Schmidts LÆRINGSSTILSMODEL Baseret på Dunns læringsstilsmodel og hjernebaseret læring. Copyright 2009 (Boström & Schmidts læringsstilsmodel) IDÉEN To deltagere, Lene og Ulla, ønskede at lave en vejledning til, hvordan man kan arbejde med læringsstile. Konkret skulle det resultere i en anvendelig guide til at afholde en generalforsamling med anvendelse af læringsstile.. FORMAL Idéen udspringer fra den lave mødedeltagelse til generalforsamlinger. Kan vi anvende viden om folks forskellige læringsstile til at ramme flere, og dermed øge tilslutningen til en generalforsamling? side 4 HVORDAN? Første skridt bestod i at give beslutningstagerne viden om læringsstile. Dette blev til en kort gennemgang af analytikeren og holisten, om høre-, se-, røre- og gøre-folk. Du kan se eksempler på modsatte side. INDKALDELSEN Ud fra disse principper skal dagordenen henvende sig til holisten, såvel som analytikeren. Mødeindkaldelsen skal laves som en pjece og sendes fysisk, for at tilgodese flest mulige læringsstile.

4 CASE 1 fortsat... (indretningsværktøj fra Barkontor) LOKALEt Rummet skal indeholde traditionelle borde og stole, såvel som høje borde til at stå ved. På bordene skal der være papir, kuglepenne, tuscher etc. og så skal der være frugt, chips, chokolade samt vand, te og kaffe. Til oplægsholderne skal der være en talerstol. Skriftligt materiale skal illustreres med billeder. Materialet skal placeres på et separat bord. Maden, som der bliver serveret, skal anrettes, således at deltagerne også kan stå op og spise. PLAKAtER Vi skal sørge for at gøre lokalet mere levende for at skabe plads til forskellighed. Dette gøres blandt andet ved at anvende lokalets vægge til informationer. Der skal laves plakater af de opstillede, som beskriver den opstilledes navn, funktioner, arbejdsplads samt en kort beskrivelse, som personen selv udarbejder. Derudover skal personen finde 3 arbejdseller privat- billeder, som beskriver personen. Andre plakater skal vise udpluk fra den skriftlige beretning og andre fortælle om de inddrevne midler (begge understøttet af billeder). Med projektor vises dagsordens punkter - trin for trin. side 6

5 CASE 2 Formidling af arbejdsmiljøredskaberne de seks guldkorn og de tre diamanter til kollegerne Kan man cykle sig til ny viden?. FORMAL Kurt er arbejdsmiljørepræsentant på Novozymes i København. Hans erfaring er, at det er svært at motivere kollegerne til drøftelser omkring arbejdsmiljøet, til uddannelse eller andet, hvor de skal sidde og lytte. Da han hørte om, at nogle lærer bedst, når de har noget i hænderne og andre lærer bedst, når de får lov til bruge hele kroppen, kunne han pludselig se sine kolleger for sig. IDÉEN Næste gang ville han undervise sine kolleger i motionsrummet, så kunne de cykle, ro, løfte jern eller bare gå rundt, mens han fortalte om guldkorn og diamanter. REALISERING Han fik grønt lys fra ledelsen til eksperimentet. Indkaldelsen rettet mod både holister og analytiker blev udsendt. Kollegerne mødte op i motionsrummet, Kurt gik rundt blandt kollegerne og fortalte, mens de motionerede. RESULtAtEt Kollegerne reagerede positivt på både form og emne. Kollegerne kunne holde koncentrationen, mens de cyklede og emnet blev formidlet på en uformel måde. Mødet sluttede med, at afdelingslederen deltog i en samlet snak om arbejdsmiljøet i afdelingen. Den uformelle form skabte rammen for en åben snak. Næste gang de skal drøfte arbejdsmiljøet, skal de på skovtur. side 8

6 CASE 3 Den gode ide, som overrasker og pirrer nysgerrigheden Ideer er som kaniner. Du får et par stykker og lærer at håndtere dem - og snart har du et dusin -John Steinbeck. FORMAL Gruppen bestående af Frank og Claus anvendte deres nye viden om holister og analytikere. De var blevet klar over at den traditionelle indkaldelse til generalforsamling klart favoriserede den ene nemlig analytikeren. Derfor startede idéen med at lave en anderledes mødeindkaldelse, en mødeindkaldelse som appelerede til holistens nysgerrighed, samtidig med at røre- og gøre-folkene kunne få noget mellem hænderne. Resultatet blev en indkaldelse med låger, hvorpå der stod Hvornår?, Hvor? og Hvad?. Under lågerne kunne man få svarene på spørgsmålene, som udgjorde indkaldelsen. Se invitationen på modsatte side. Meget inspireret af indkaldelsen satte gruppen sig for at gennemføre hele generalforsamlingen med højde for deltagernes forskellige læringsstile. GENERALfORSAMLINGEN Inden generalforsamlingen startede, blev medlemmerne testet, for at vurdere, om de var se-, høre-, røre- eller gøre-folk. Derefter satte de sig ved bordene, der var markeret med de respektive grupperinger. Se og høre sad forrest og de andre lidt tilbage i lokalet. Formanden, som normalt kom med årsberetningen siddende, gik rundt blandt medlemmerne. Der blev lagt vægt på dialog fremfor monolog. Da maden skulle serveres, havde de ændret på menuen. For at bryde med traditionerne, havde de udskifte smørrebrødet med et besøg på den lokale kinesiske restaurent. Sammen med de andre idéer, var dette med til at bryde rammerne og åbne op for nytænkning og kreativitet. RESULtAtEt Normalt kommer der ca. 20 medlemmer til generalforsamlingen. Effekten af den nye mødeindkaldelse var tydelig, da den havde fået antallet af deltagere op på 30. I starten af generalforsamlingen syntes nogle deltagere, at det var lidt underligt, men efterfølgende havde de oplevet den som mere rar og inspirerende. Generalforamlingen blev meget omtalt, og mange udtrykte ønske om også at deltage til næste år. side 10

7 Plads til forskellighed Læringsstile handler først og fremmest om, at mennesker er forskellige, og at alle måder at forstå og lære på er lige gode. En læringsstil, er den måde den enkelte bedst forstår og lærer på. Det er forskelligt fra individ til individ, hvilken læringskanal der er den stærkeste. Der er tale om 4 læringskanaler: Se, høre, røre og gøre, og om man har en analytisk (detaljeorienteret) - eller holistisk (helhedsorienteret). Flere lærer mere Konsekvensen af at anvende viden om læringsstile i undervisningen er, at der er flere der forstår og lærer mere. Flere får mere indflydelse Konsekvensen af at anvende viden om læringsstile på arbejdspladsen er, at der er flere der får mulighed for at forstå og indgå i forskellige samarbejder. Og flere kan bidrage i vanskelige beslutningsprocesser. Vores møder og generalforsamlinger afholdes traditionelt ud fra en analytisk tankegang, her kunne der med fordel skabes mere plads til holisterne (som udgør 54 % af den voksne befolkning). Værdien ligger i at få begge kvaliteter i spil. Analytikerne er stærke på detaljerne og kan være med til at sikre, at der holdes fast i beslutningerne mens holisterne kan bidrage med det store overblik og mange idéer. Dette hæfte viser 3 cases om læringsstiles mange anvendelsesmuligheder. TAK TIL Lene Neerup og Ulla Usbeck 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, København. Kurt Jørgensen Novozymes, København. Claus Jensen og Frank Jürgensen Dansk El-vForbund, København. Gl. Hellebækvej Helsingør T