Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Transkript

1 Matematik med øjne, ører, hænder og krop,

2 KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete forslag til variation og struktur i matematikundervisningen. At orientere om og inspirere til brug af værksteder i matematikundervisningen. At orientere om og give eksempler på brug af udvalgte strukturer fra cooperative learning i matematikundervisningen. At afprøve forskellige konkrete aktiviteter/ værksteder til matematik.

3 LÆRINGSSTILE

4 LÆRINGSSTILE

5 LÆRINGSSTILE Matematik " Systemer " Format " Format 1 - Elevbog " Downloads " Bestemmelse af læringsstile

6 LÆRINGSPROFILER AF KLASSES ELEVER 1. prioriteringer i procent Auditiv Visuel Taktil Kinæstetisk Drenge Piger Total

7 STRUKTUR 2-4 uger 30 min. 2-4 uger KURSUS Læring af fagligt kernestof 30 min. 0-2 uger EVALUERING Løbende og fremadrettet VÆRKSTEDER Differentieret træning og faglig fordybelse PROJEKT Praktiske og tværfaglige

8 KURSUS Tavleundervisning er i stor udstrækning visuelt. En stor del af opgaverne i en matematikbog er visuelle fx: - finde matematik i tegninger og fotos - aflæse, forstå og tegne tabeller og diagrammer - feltfarvningsopgaver - prik-til-prik -tegninger Opgaver på computer tilgodeser også de visuelle elever.

9 KURSUS Lærerens gennemgange, forklaringer og oplæsninger er til gavn for de auditive fx: - tavleundervisning og fællessnakke - oplæsning af intro- og regnehistorier Synge og lytte til matematiksange er gode auditive aktiviteter. En stor del af par- og gruppeaktiviteterne i en matematikbog er auditive fx: - opgaver med ordene fortæl eller forklar En del opgaver kan let gøres auditive ved at lave eleverne arbejde sammen og stille krav til, at de skal diskutere, udveksle idéer og løsningsstrategier.

10 KURSUS De taktile opgaver i matematikbogen lægger ofte op til brug af konkrete materialer fx: - geobrikker - centikubes Spilaktiviteter med fx terninger og kort tilgodeser de taktile elever. Aktiviteter hvor måleredskaber som fx lineal, målebånd og vinkelmåler er gode for de taktile elever.

11 KURSUS De kinæstetiske aktiviteter er for det meste i klart mindretal i matematikbøgerne og begrænser sig ofte til fx: - undersøgelser på skolen eller i skoven - praktiske aktiviteter Fælles matematikfaglige stafetter tilgodeser de kinæstetiske elever. De kinæstetiske elever kan imødekommes med fællesintroduktioner, hvor eleverne kommer op af stolen afprøver ting på egen krop fx: - Simon siger med vinkler - radius og diameter - brøker Talfliser åbner for mange gode muligheder for at lave kinæstetiske klasseaktiviteter.

12 KURSUS Korte kinæstetiske pauser kan med fordel lægges ind i undervisningen. Lav optegninger i skolegården, som understøtter kinæstetiske aktiviteter. Udvalgte cooperative learning -aktiviteter tilgodeser de kinæstetiske elever fx: - Quiz og byt - Mix og match

13 COOPERATIVE LEARNING Team-sammensætning svag middel Gode råd: + 2 drenge og 2 piger middel stærk - 3 drenge og 1 pige Heterogene teams Fagligt svageste: Får hjælp til at arbejde i nærmeste udviklingszone Fagligt stærke: Omstrukturere og formulere deres forståelse af stoffet Hvis antallet af elever i klassen ikke kan deles med 4 anbefales teams enkelte teams med 5 og tvillinger

14 COOPERATIVE LEARNING Hvorfor? Stor grad af elevdeltagelse/-aktivtet Bedre udvikling af selvstændighed og samarbejde Stor grad af problemløsende og kreativ tænkning Sikre bedre motivation og elevadfærd Giver større fagligt udbytte (fagligt stærke og svage) Udvikler ansvarlighed og tolerance Indeholder gode evalueringsstrukturer

15 COOPERATIVE LEARNING De fire principper S P Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed I Individuel ansvarlighed L Lige deltagelse

16 VÆRKSTEDSDEFINITION Værkstedsundervisning er et veltilrettelagt læringsmiljø, hvor elever individuelt eller i mindre grupper arbejder med forskellige faglige aktiviteter. FORCER at skabe aktiv og meningsfuld læring som fremmer oplevelse, fordybelse og samarbejde. at lære at træffe kvalificerede valg og strukturere arbejdet. at træne og udvikle sociale og faglige kompetencer. at give mulighed for at arbejde ud fra forskellige niveauer, tempi og strategier.

17 ORGANISERING - grupper

18 ORGANISERING - grupper

19 ORGANISERING - individuel SKAL MÅ

20 FORDELE Naturlige overgange Selvstændighed, medansvar og samarbejde Differentiering Læreren som vejleder Fordybelse Bibeholdt læring Materialer Genbrug foredrag forelæsning 10% 5% læsning af... 10% brug af audio-visuelle hjælpemidler 20% 30% demonstration 30% 90% diskussionsgrupper 50% arbejde i praksis 75% underviser andre i det umiddelbart lærte 90% Læringspyramiden: National Training Laboratories, Bethel, Maine

21 VÆRKSTEDSFORLØB

22 LAV SELV VÆRKSTEDER Overordnede typer af værksteder Fagfaglige og tværfaglige Typer af materialer/aktiviteter Konkretmaterialer Spil og legetøj Opgave- og kopiark Lege Pejlemærker Faglige omdrejningspunkter Differentieringsmuligheder Selvkørende Repræsentation af de fire perceptuelle forcer Liste over materialer og beskrivelse/vejledning

23 LAV SELV VÆRKSTEDER Skabelon

24 VÆRKSTEDSDEPOT

25 TAKTIL OG AUDITIV AKTIVITET Terningespillet 200 Materialer: 2 terninger, pointtavle, whiteboardpen og klud Spillet går ud på først at få over 200 point. Deltagernes navne skrives ind øverst på pointtavlen. Deltagerne skal hver gang, det er deres tur, forsøge at komme så tæt på 25 som muligt. De må slå alle de gange, de vil og lægge de to terningernes øjne/tal sammen, men overskrider slagenes samlede sum 25, annulleres deltagerens point (men kun for den serie/runde). Den sum, som deltagerne stopper ved (hvis den altså er under 25) noteres ned på pointtavlen. OBS! Hver gang en deltager får nye point, regnes den samlede sum ud således, at man tydeligt kan se den samlede score (en lommeregner kan anvendes). Spillets vinder er den deltager, som først får over 200 point. Hvis flere deltagere får over 200 point i samme omgang, vinder den, som har det højeste tal.

26 KINÆSTETISKE PROJEKTER Idéer Butik/basar/loppemarked Min by Matematikteater Matletik Orienteringsløb/skattejagt

27 BEVÆGELSE I TIMERNE Hvorfor? bedre selvfølelse øget indlæring bevægelse/motion mindre mobning større engagement øget motivation forebyggelse af sygdomme øget koncentration større glæde stimulering af hjernen