1. Denne Landstingslov finder anvendelse på tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for bygge - og anlægsvirksomhed.

Transkript

1 Landstingslov nr. 3 af 6. april 1992 om licitation m.v. 1. Denne Landstingslov finder anvendelse på tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for bygge - og anlægsvirksomhed. 2. Ved licitation forstås i denne Landstingslov, at et arbejde eller en leverance udbydes, således at flere opfordres til inden samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag, at give skriftlige og bindende bud. Ved opfordringen tilkendegives, at også andre er opfordret til at byde. Stk. 2. Ved offentlig licitation rettes opfordring til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en ubestemt kreds. Ved indbudt ( ikke offentlig ) licitation rettes opfordringen til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes. 3. Ved enhver licitation indgives budene i en lukket kuvert, der åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De bydende er berettiget til at være tilstede ved åbningen af budene og til at blive bekendt med budsummene og eventuelle forbehold. Stk. 2. Udbyderen er ved offentlig og indbudt licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne itlbud og til at forkaste dem alle. Stk. 3. Ved en licitation må et bud, som er højere end et andet ved licitationen afgivet bud, ikke nedsættes. 4. Ved tilbudsgivning er det forbudt 1. at gennemføre forudgåede regulering af bud 2. at fastsætte betingelser for åbning af bud, og 3. at foretage udskydning af bud Stk. 2. Aftaler og vedtagelser om pligt til forudgående anmeldelse af licitationsbud til de bydenes organisationer, eller om pligt for bydende til at forhandle eller på anden måde samarbejde inden tilbudsgivningen, er forbudt. Stk. 3. Forud for licitationen må bydende kun afholde møder vedrørende licitationen til drøftelse af udbudsgrundlaget. Udbyderen skal opfordres til at komme tilstede og såvel organiserede som uorganiserede bydende har på lige vilkår adgang til mødet. 5. Ved underhåndsbud rettes opfordringen til at byde direkte og maksimalt til to bydende, fra hvem bud ønskes. Stk. 2. Det er ikke tilladt at modtage underhåndsbud, såfremt der tidligere på samme arbejde eller leverance er modtaget licitationsbud eller mere end et underhåndsbud, og der ikke er forløbet enten mindst 3 måneder fra fra licitationsdagen, henholdsvis efter modtagelsen af det seneste underhåndsbud, eller 6 uger efter annulleringen af licitationen eller de modtagne underhåndsbuddene. Stk. 3. Licitationen over et arbejde eller en leverance, over hvilke der tidligere er afholdt licitation eller modtaget underhåndsbud, må først afholdes, når den tidligere licitation eller de modtagne underhåndsbud er annulleret. Stk. 4. Annullering af en licitation skal ske ved skriftlig tilkendegivelse fra udbyderen til hver af de bydende. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om udbud og administration af bygge - og anlægsopgaver, hvortil Grønlands Hjemmestyre yder tilskud, refusion, lån eller garantier. Stk. 2. I foreskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes regler om, af tilskud, refusioner, eller garantier bortfalder helt eller delvist, hvis bestemmelserne i foreskrifterne ikke overholdes. 7. Bøde idømmes den, der overtræder 3, Stk. 1., 1. Punktum, Stk. 2. og Stk. 3, og 4 og 5, Stk Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende kan der pålægges selkabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af Grønlands Hjemmestyre, en kommune eler et kommunalt fællesskab, jf. 57 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der pålægges Grønlands Hjemmestyre, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. 8. Denne lov træder ikraft den 1.maj Forsvarsområdet Pituffik er undtaget fra bestemmelserne i denne lov. Grønlands Hjemmestyre, den 6. April Lars Emil Johansen / Kuupik Kleist

2 Vejledning om Landstingslov nr. 3 af den 6. April 1992 om licitation m.v. Almindelige bemærkninger. Loven omfatter kun licitationer indenfor bygge - og anlægsvirksomhed. Loven omfatter kun ( entreprenør - ) arbejder og - leverancer, og ikke udbud og projekterings - og rådgivningsarbejder, f.eks. arkitekt konkurencer. Loven forventes fulgt op af bekendtgørelser, der fastlægger nærmere regler for de offentlige bygherres gennemførelse af opgaver. Ved licitation forstås det forhold, at flere anmodes om at give tilbud på erlæggelse af den samme ydelse. Den, der foranstalter licitation ( udbyderen ), har normalt til hensigt at acceptere det laveste tilbud og forkaste de øvrige. Særlig for licitationslovens område, nemlig bygge - og anlægsvirksomhed, findes i 2, Stk. 1, en definition af, hvad der inden for lovens område fortås ved licitation. Inden for bygge - og anlægsvirksomhed er modsætningen til licitations tilbud de såkaldte underhåndsbud, der er betegnelsen for tilbudsgivning, der sker på anden måde end licitation. Loven gælder således for andet end licitationer, nemlig for al tilbudsgivning inden for bygge - og anlægsvirksomhed herunder også underhåndstilbud. Licitationsregler bygger på, at der ved tilbudsudregningen fremkommer sammenlignlige priser, således at valget mellem flere tilbudsgivere kan foretages udelukkende på grundlag af disse priser. Denne forudsætning gælder dog ikke ved udbud på byggeprogram ( totalentreprise ) hvor de indkomne priser ikke er sammenlignlige, idet udbyderen nødvendigvis må foretage en sammenligning af de forskellige projekters kvalitet og omfang. Licitationsloven gælder uanset, hvem der udbyder, og uanset hvem der er tilbudsgiver. Loven gælder altså ikke alene for de tilfælde, hvor en bygherre udbyder entrepenørarbejder, men også for de tilfælde, hvor en entrepenør indhenter tilbud fra underentrepenører. Licitationslovens regler virker både konkurencefremmende og konkurenceregulerende. De konkurence fremmende elementer er navnlig de regler der forbyder forhåndsregulering af tilbud, åbningsforbehold og udskydelse af bud, samt aftaler og vedtagelser om anmeldelses - og samarbejdspligt. Endvidere indskrænker lovens regler mulighederne for at afholde forhåndsmøder. De konkurenceregulerende elementer er regler om beskyttelse af tilbud, der navnlig skal forhindre den såkaldte " sjakren " ved fastsættelse af priser for adgangen til at modtage underhåndstilbud, såfremt der tidligere er modtaget licitationstilbud eller mere end et underhåndstilbud. I loven er der videre regler om beskyttelse af de tilbudsgivende. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Til 1. I spørgsmålet om leverancer kan loven kun anvendes, når der er tale om indhentning af tilbud på ydelser i tilknytning til bygge - og anlægsvirksomhed. Det afgørende synspunkt bygger på begrebet om fast ejendoms bestanddele.fast ejendom er navnlig bygninger og bygningsdele samt tekniske anlæg i forbindelse med bygning eller grund, for så vidt de naturligt eller sædvanligt findes i forbindelse med ejendomme af den pågældende art. Loven gælder for leverancer af løsøregenstande, der skal indføjes som en bestanddel af en fast ejendom i forbindelse med et bygge - og anlægsarbejde. Det må præsiceres, at man ikke kan basere grænsedragningen på de forskellige kategorier af leverancer. Afgørende for, om loven gælder for leverancer af f.eks køleskabe, vaskemaskiner, køkkenelementer o.s.v., er formålet med tilbudsindhentningen. En bygherres eller entrepenørs indkøb af vaskemaskiner til anbringelse i en bygning er omfattet af loven, men en detailhandlers indkøb af vaskemaskiner er ikke omfattet. En entrepenørvirksomheds indkøb af materialer uden forbindelse med en konkret byggesag er efter det foranstående ikke omfattet af loven. Indkøb af materiel - kraner, gravemaskener, skurvogne o.s.v. - er ikke omfattet af loven. I forbindelse med totalentrepriser, stilles der i loven ikke særlige krav om udbudmaterialets udførlighed og kvalitet. Det erderfor tænkeligt, at et udbudsmateriale på forskellige punkter overlader de tilbudsgivende til de tilbudsgivende at tage stilling til forskellige valgmuligheder med hensyn til udførelsesmåde m.v. Noget sådant kan enten bero på at udbudsmaterialet er utilstrækkeligt, eller på, at udbyderen i bestemte henseender ønsker at stille de tilbudsgivende frit, således at disse hver for sig kan vælge den metode, der passer dem bedst. Tilstedeværelsen af sådanne valgmuligheder påvirker ikke anvendelse af lovens regler, og der konkureres fortsat udelukkende på prisen. Selvom der i konkrete tilfælde kan opstå grænsedragningsproblemer, er det principielt noget helt andet at udbyde et arbejde på grundlag af et byggeprogram og ikke på grudlag af et projekt. Ved et byggeprogram forstås en angivelse af udbyderens funktionskrav, og tilbudsregning på grundlag af et sådant byggeprogram forudsætter derfor, at de tilbudsgivende selv udfører en projektering. En kontrahering, hvorefter den tilbudsgivende påtager sig både projekteringen og udførelsen, betegnes sædvanligvis totalentreprise. Lovens regler bygger på, at der ved tilbudsudregningen fremkommer sammenlignlige priser, således at

3 valget mellem flere tilbudsgivere kan foretages udelukkende på grundlag af disse priser. Denne forudsætning holder imidlertid ikke stik ved udbud på byggeprogram, hvor de indkomne priser ikke er sammenlignlige, idet udbyderen nødvendigvis må foretage en sammenligning af de forskellige projekters kvalitet og omfang. Lovens regler nævnt i 3, 4, Stk. 2 og 3, og 5 er derfor ikke anvendelige for udbud på byggeprogrammer ( totalentrepriser ). Til 2. Lovens defination af licitation er ikke nødvendigvis identisk med definitionen på en licitation udenfor lovens område. Der foreligger kun en licitation indenfor licitationslovens område, såfremt følgende 4 betingelser er opfyldt : 1. Der skal være rettet opfordring til mere end en tilbudsgiver om at afgive licitationsbud inden for en bestemt frist. 2. Tilbudene skal afgives på samme udbudsgrundlag. 3. Tilbuddene skal være skriftlige og bindende for afgiveren. 4. Det skal ved opfordringen til at afgive bud tilkendegives, at også andre er opfordret til at byde. Efter bestemmelsen er det afgørende, om flere ( d.v.s. mere end en ) er blevet opfordret til at byde, hvorimod det ikke spiller nogen rolle, hvor mange tilbud der faktisk afgives. Licitationsreglerne skal altså anvendes, selvom der kun indkommer et tilbud, såfremt flere er blevet opfordret til at afgive licitationstilbud. Der gælder ingen formkrav for opfordringen. Til en offentlig licitation er det dog en betingelse, at en ubestemt kreds er blevet opfordret til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde. Ved indbudt licitation fremsættes opfordringen ved brev. Her kan en udbyder forespørge de entrepenørfirmaer, som han påtænker at opfordre til at afgive tilbud, om de er interesserede i at modtage en sådan opfordring. Formålet med en sådan en forespørgsel er navnlig at at opnå en hvis sikkerhed for, at der vil indkomme et rimeligt antal tilbud. Afgrænsningen af, hvorvidt der er tale om en licitation eller om en anden form for tilbudsgivning ( underhåndsbud ), har bestemte retsvirkninger. Sådan gælder lovens 3, 4, Stk. 2 og Stk. 3, kun for licitationer ikke for underhåndsbud, men reglerne er forskellige. Kun 4, Stk. 1. Indeholder regler, der gælder med samme indhold såvel licitationer som for underhåndsbud. Licitationsloven indeholder ikke regler om, hvad udbudsgrundlaget skal bestå af. I forbindelse med en licitation er det kun afgørende, at samtlige tilbudsgivende, der skal konkurrere mad hinanden, har fået tilstillet nøjagtig det samme materiale som grundlag for tilbudsudregningen. I tilfælde, hvor bygherren ønsker indgivet tilbudspriser, f.eks. på forskellige udførelsesmåder skal dette fremgå af udbudsgrundlaget. Til 3. Det er efter bestemmelsen ikke afgørende, om tilbudene afgives samtidig, men efter 3, Stk. 1, skal tilbudene åbnes på samme tidspunkt. Den tilbudsgivende har selv risikoen for, at tilbuddet rettidigt kommer udbyderen i hænde. Det seneste tidspunkt, hvor tilbud kan modtages, er det tidspunkt, hvor tilbudene skal åbnes. Tilbudene bliver bindende for afgiveren, så snart det første tilbud er åbnet af udbyderen. De tilbudsgivende kan således frit trække tilbudene tilbage inden det første tilbud er åbnet. 3. Stk. 1, Sikrer dels, at de tilbudsgivende stilles lige ved at foreskrive, at tilbudene skal indgives i lukket kuvert, og at tilbudene skal åbnes på samme tidspunkt. Endvidere giver 3, Stk. 1., de tilbudsgivende en mulighed for kontrol med, at konkurencereglerne overholdes, idet de er berettigede til at overvære åbningen af budene, ligsom budsummerne og eventuelle forbehold skal bekendtgøres for de tilbudsgivende. Af 3 Stk. 2. Fremgår, at udbyderen har ret til at forkaste alle tilbudene i forbindelse med både offentlig og indbudt licitation. Opmærksomheden skal henledes på, det er selve licitationslovens ånd, at billigste tilbud ved en licitation anvendes. Ved særlige tilfælde, eksempelvis når den bydende formenes at være ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssig måde, i rette tid eller ikke er i stand til at erlægge en sikkerhedsstillelse i forbindelse med en kontrahering ( at udføre arbejdet eller leverancen kontraktmæssigt ), giver loven udbyderen mulighed for at vælge en anden tilbudsgiver end den billigste. På baggrund af de helt specielle grønlandske forhold giver loven denne valgmulighed både ved offentlig og indbudt licitation. Udbyderen kan vælge mellem de tilbud, der er afgivet i henhold til udbudsmaterialets vilkår og eventuelle alternative tilbud, d.v.s. tilbud, som på væsenlige, nærmere afgivne punkter afviger fra udbudsmaterialet. Dette gælder også i tilfælde, hvor udbyderen ikke på forhånd har erklæret, at han forbeholder sig at kunne acceptere eventuelle alternative tilbud. Det er en følge af udbydernes valgfrihed med hensyn til at acceptere tilbud, der er indkommet ved offentlig eller indbudt licitation, at udbyderen også kan vælge mellem de tilbud, der er afgivet i henhold til udbudsmaterialets vilkår og alternative tilbud. Med hensyn til den licitationsmæssige vurdering af tilbudene fastslås den selvfølgelige regel, at ved bedømmelsen af licitationsbudene kommer kun den samlede tilbudssum i betragtning. 3 Stk. 3 indeholder kun en regel om, hvor kun det laveste licitationstilbud må nedsættes efter en licitation.

4 Når 3, Stk. 3, forbyder nedsættelse af et bud, som er højere end et andet ved licitationen afgivet bud, er det først og fremmest for at forhindre, at rækkefølgen mellem budene ændres ved efterfølgende forhandlinger. Forbuddet gælder dog også nedsættelse af de ikke-laveste tilbud, selvom rækkefølgen mellem budene ikke bliver ændret. Selvom der i bestemmelsen står, at der ikke må ske nedsættelse "ved en licitation", gælder den også nedsættelse, der sker, efter at licitationen er afsluttet. Nedsættelses forbuddet kan ikke omgås ved, i stedet for at aftale en nedsættelse af et tilbud, at anmode den pågældende tilbudsgiver om at afgive et nyt, lavere bud. Noget sådant kan først lade sig gøre 6 uger efter annulleringen af licitationen og først efter 3 måneder, såfremt licitationen ikke annulleres, jf. 5. Modsætningsvis følger det af 3, Stk. 3, ar der ikke er noget ivejen for, at udbyderen og laveste tilbudsgiver efter licitationen forhandler om nedsættelse af laveste bud. Bestemmelsens formål er endvidere, at der ikke blot forbyder nedsættelse af tilbudssummer, men også frafald af forbehold, som medfører, at der i realiteten bliver tale om en prisreduktion, eller som gør et ikke konditionsmæssigt tilbud konditionsmæssigt. At et tilbud er konditionsmæssig betyder, at tilbudet er afgivet i overensstemmelse med ubudsgrundlaget. Modsat betyder "ukondtionsmæssig" tilbud, at tilbudet er afgivet i uoverensstemmelse med ubudsgrundlaget, således dette har væsenlig betydning for sammenligningen med de øvrige tilbud. Der er ikke andet end navnet til forskel på ukonditionsmæssige tilbud ( tilbud med forbehold ) og alternative tilbud. Udbyderen må derfor frit acceptere ukonditionsmæssige tilbud, da han kan acceptere alternative tilbud. Lovens 2 forudsætter, at tilbudet afgives på samme ubudsgrundlag og derfor umiddelbart kan sammenlignes. På den anden side giver loven ingen hindring for, at man ved sammenligningen af tilbud tager forbehold, såfremt den økonomiske betydning af et forbehold kan anslås og beløbet tilægget tilbudet. Såvel økonomisk som tekniske forbehold kan som regel prissættes. Det betyder derfor, at tilbud med forbehold ikke er konditionsmæssige, såfremt forbeholdet kan ansættes til et pengebeløb. I modsat fald ville lovens 3, Stk. 2., enten føre til, at tilbud med forbehold skal forkastes, eller føre til, at sammenligning skal ske uden hensyn til forbehold. Begge muligheder er for en praktisk betragtning uacceptable. Til 4. 4, Stk. 1., forbyder forhåndsaftaler og vedtagelser vedrørende den konkrete tilbudsudregning ( forhåndsregulering ). 4, Stk. 2., forbyder aftaler og vedtagelser om anmeldelses - og samarbejdspligt. 4, Stk. 3., fastsætter regler for, hvornår forhåndsmøder mellem de tilbudsgivende må afholdes, og hvad der må drøftes på disse møder. Til 5. 5, Stk. 2 og Stk. 3 kan skematisk gengives således : Nr Situation afholdt licitation, der er annulleret Underhåndsbud Underhåndsbud kan modtages efter 6 ugers forløb annulleringen Licitation Ny licitation kan afholdes straks. afholdt licitation, der ikke er annulleret Underhåndsbud kan indhentes efter 3 måneders forløb licitationsdagen Ny licitation kan ikke afholdes. indhentet to underhåndsbud, der begge er annullerede Yderligere underhåndsbud kan indhentes efter 6 ugers forløb annulleringen af de første bud Licitation kan afholdes straks. indhentet to underhåndsbud, der ikke er annullerede Yderligere underhåndsbud kan indhentes efter 3 måneders forløb modtagelsen af det seneste bud Licitation kan ikke afholdes Det fremgår heraf, at der er fri adgang til at indhente et eller to underhåndsbud.endvidere er der fri adgang til at afholde nye licitationer under forudsætning af, at samtlige tidligere indkomne bud, det være sig ved licitation eller underhåndsbud, er annullerede. 5. Stk. 4, indeholder en formregel med hensyn til annullering af licitationsbud. 5 har til formål ved opstilling af beskyttelsesfrister at forhindre " sjakren " med tilbud. Hermed menes en fremgangsmåde, hvorefter en udbyder søger at presse nye tilbudsgivere ved henvisning til de tilbud, der tidligere er indhentet.

5 Beskyttelsesreglerne gælder kun i de tilfælde, hvor der indhentes nye tilbud på udførelse af samme arbejde. Det må i denne forbindelse påpeges, at der ikke gælder noget forbud mod " sjakren" ved underhåndsbud ( bortset fra beskyttelsesfristenefter 5, Stk.1. ). 5. Stk. 4., indeholder ingen frist mht., hvornår annullering skal ske. Der gælder ikke noget formkrav mht. annullering af underhåndsbud. Til 6. 6 giver Grønlands Hjemmestryre hjemmel til at kunne fastsætte regler om udbud og administration af bygge - og anlægsopgaver, hvortil Grønlands hjemmestyre eller en grønlandsk kommune yder tilskud, refusion, lån eller garantier. Hjemmestyre ejede virksomheder, såsom Royal Greenland og KNI, vil således kun blive omfattet af de 6 nævnte eventuelle regelmenter, såfremt anlægsinvesteringerne fremgår af finansloven. Disse er typisk samfundspålagte opgaver. Målsætningen for at fastsætte disse regler kunne være : (typisk i bekendtgørelsesform) at præsisere og ændre forretningsgange m.v., således at der kan udføres flere bygge - og anlægsarbejder af virksomheder, der har grønlandsk næringsbrev og som beskæftiger grønlandsk arbejdskraft, - og derved tillige fremme uddannelse af arbejdskraft - at fastsætte regler for/mellem de offentlige bygherrer og entrepenører/mestre - at sikre en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den enkelte bygge og anlægsopgave - at fastholde et samfundsmæssigt acceptabelt prisniveau ved offentlige byggerier Regelsættets indhold kunne bl.a. være : - Generelle kontrakt vilkår, der er udarbejdet på grundlag af en lang årrækkes erfaringer om,hvad der er hensigtsmæssige vilkår for parterne i byggeriet. - Licitationsformer, hvor offentlig licitation prioriteres i forhold til indbudt licitation, underhåndsbud og regningsarbejde - Krav om inddragelse af forundersøgelsesviden. 6 Stk. 2 giver Landsstyret mulighed for at fastsætte regler om, at tilskud, refusioner, lån eller garantier kan bortfalde, hvis bestemmelser i forskrifterne ikke overholdes.