Skabelon for national sektorplan

Transkript

1 Skabelon for national sektorplan Indledning I landsplanredegørelserne i 2015 og 2016 blev et trafiklys over status for de nationale sektorplaner introduceret. Allerede i 2013 besluttede kommunerne og selvstyret, at arbejdet med sektorplaner skulle styrkes. I Redegørelse for samarbejdsaftale mellem Selvstyret og kommunerne fra den 9. december 2013 er der flere afsnit om sektorplaner: Indgåelse af flerårige økonomiaftaler med fælles mål.... Her er blandt andet følgende områder oplagte at søge at få afstemt de udgiftspolitiske udviklingsmål og effektmål på:... - Anlægsområdet, herunder bør der ske en bedre koordination mellem kommunerne og selvstyret og udarbejdes egentlige sektorplaner. Dette kunne være rullende 10 årige sektorplaner. Sådanne kan bidrage til at forbedre planlægningsmulighederne både i kommunerne og i selvstyret. De kan samtidig bane vejen for, at ansvaret for større dele af anlægsområdet kan overgå til kommunerne, og de kan gøre det nemmere at finde en brugbar model for fordelingen mellem kommunerne.... Det anbefales at den politiske koordineringsgruppe drøfter en prioritering af 10-årige sektorplaner på alle forvaltningsområder, med henblik på at sikre et fællesoffentligt fokus og enighed omkring den langsigtede prioritering af de offentlige budgetter. (Side 12-13). Med udgangspunkt i koalitionsaftalen og den fremlagte økonomiske politik skal der på alle væsentlige områder udarbejdes langsigtede sektorstrategier og -planer. Det skal ske under hensyntagen til de økonomiske og politiske målsætninger og de grundlæggende tendenser med en stigende ældrebefolkning, øget urbanisering og konsekvenser af eventuelle storskalaprojekter, der kan komme til at påvirke investeringsmønsteret. Desuden anbefales, at der gennem lovgivning eller forpligtende aftaler mellem selvstyret og kommunerne sikres, at der gennemføres løbende og systematisk vedligeholdelse og fornyelse af offentlige bygninger og anlæg. Disse langsigtede sektorplaner skal aftales i den politiske koordineringsgruppe, så den nationale strategi kan koordineres med de tilsvarende kommunale strategier. Dette må nødvendigvis være gældende for alle anlægsprojekter, uanset hvilken sektor der er tale om. Uanset om anlægsprojekter er fællesfinansierede, selvstyrefinansierede eller rent kommunale, er det nødvendigt med en fællesoffentlig koordination. Dette gælder også for de selvstyreejede virksomheder, især Nukissiorfiit, der formelt har ansvaret for forsyning med el, vand og varme ved for byggemodning og ved forsyning af nye anlægsprojekter. I mange tilfælde er koordineringen mellem kommunernes byggemodningsopgaver og Nukissiorfiits del af opgaveløsningen mangelfuld. Det bliver en opgave for den politiske koordineringsgruppe at sikre koordinering af det offentliges anlægsplanlægning, herunder også de selvstyreejede selskabers aktiviteter. (Side 29). Senest er muligheden for fastsættelse af regler for sektorplaner skrevet ind i Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber. I 13, stk. 3 står: Naalakkersuisut kan fastsætte regler om udarbejdelse af sektorplaner, der viser den til enhver tid gældende strategi indenfor de enkelte sektorer. I bemærkningerne til loven er der blandt andet skrevet følgende om sektorplaner: 1

2 [Fonden for Langsigtede investeringer] Fondens midler vil blive anvendt til såvel selvstyreformål som kommunale formål i overensstemmelse med sektorplanerne, hvor kommunerne er inddraget i prioriteringen, og anvendelsen vil blive godkendt af Inatsisartut. (Side 8). Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser for Budget- og Regnskabsrådet. Alle departementer forventes pålagt at udarbejde rullende 10-årige sektorplaner, og have dialog med kommunerne og relevante selskaber med ansvar for infrastruktur og forsyning under udarbejdelsen. Kommunerne opfordres ligeledes til at udarbejde kommunale sektorplaner. Inatsisartut og relevante fagudvalg vil blive orienteret om sektorplanerne, og planerne vil indgå i den politiske prioriteringsproces, herunder udarbejdelsen af finansloven. Formålet med sektorplanerne er at sikre et fællesoffentligt fokus og enighed omkring den langsigtede prioritering af de offentlige budgetter, og hvordan disse udmøntes i konkret, fysisk planlægning. Denne langsigtede planlægning efterspørges endvidere af EU i forbindelse med partnerskabsaftalen. Naalakkersuisut fastlægger de forvaltningsområder for hvilke, der skal udarbejdes rullende sektorplaner. Det er i udgangspunktet en forudsætning for en anlægsbevilling på et område, at den er indeholdt i en sektorplan, idet dette princip dog skal kunne fraviges, eksempelvis i sager hvor der opstår et uforudset behov for erstatningsbyggeri som følge af skimmelsvampeangreb eller lignende. De rullende sektorplaner gøres offentligt tilgængelige på Grønlands Selvstyres hjemmeside og justeres minimum én gang årligt. (Side 11-12). Til 13 Naalakkersuisut foreslås desuden bemyndiget til at fastsætte regler om rullende sektorplaner. En sektorplan beskriver det til enhver tid gældende strategi inden for den pågældende sektor. En sektorplan viser således mulige politiske tilvalg og fravalg inden for en sektor, og den beskriver også nye projekter, som allerede er politisk besluttet. Sektorplanerne er rullende i den forstand, at de dækker en længerevarende periode og opdateres årligt. Bemyndigelsen sigter mod at forbedre såvel kommunernes som Grønlands Selvstyres budgetlægning ved at skabe mere klare budgetforudsætninger og sikre hensyntagen til den langsigtede planlægning. Naalakkersuisut kan fastlægge de forvaltningsområder for hvilke, der skal udarbejdes sektorplaner. Naalakkersuisut vil bl.a. kunne pålægge alle departementer at udarbejde rullende sektorplaner, og indgå i dialog med kommunerne og relevante selskaber med ansvar for eksempelvis infrastruktur og forsyning under udarbejdelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at de rullende sektorplaner skal gøres offentligt tilgængeligt på Grønlands Selvstyres hjemmeside og justeres minimum én gang årligt. (Side 36). 2

3 Skabelon De omtalte regler for sektorplaner skal skrives ind i en bekendtgørelse, der er under udarbejdelse. En skabelon for nationale sektorplaner vil komme til at indgå i bekendtgørelsen. Her er det gældende udkast til denne skabelon. Frem til og med Tværoffentligt Seminar den februar 2017 modtager Departementet for Finanser og Skatter gerne kommentarer til det foreliggende udkast til skabelon. Med skabelonen er der er tale om en balancegang mellem på den ene side at sikre, at der er fælles retningslinjer for koordinering og udarbejdelse af nationale sektorplaner, og på den anden side at sikre, at det enkelte departement fortsat har frihed til at udarbejde hver sektorplan på det enkelte sektors egne præmisser. Skabelonen er dermed ikke en fast indholdsfortegnelse for en sektorplan. Skabelonen er derimod en huskeliste over emner, som skal overvejes ved udarbejdelse af en sektorplan. Der er ikke to sektorplaner, som har det samme udgangspunkt og den samme referenceramme. Alle sektorplanerne er forskellige og hver sektorplan er unik. Det betyder, at der fra sektorplan til sektorplan kan være stor forskel på i hvilke punkter i skabelonen, der relevant at beskrive i den konkrete sektorplan. Skabelonen skal ses som en bruttoliste for det, som skal med i en sektorplan. Kriteriet for, om det skal beskrives, er, at det skal være relevant for den konkrete sektorplan. Det giver en vis fleksibilitet. Det giver dog naturligvis ikke frit valg på alle hylder. Ved nogle punkter i skabelonen er der skrevet [Obligatorisk] som indledning til det pågældende punkt. Det betyder, at der i alle sektorplaner skal være et afsnit med den obligatoriske beskrivelse. Centralt for sektorplanerne er kravet om koordinering. Kravet om koordinering må ikke foranledige til, at det enkelte ressortområde afventer, at alle andre er færdige med deres sektorplan. Koordinering er vigtig, men det skal samtidig forstås pragmatisk. Der vil altid være tale om koordinering så godt som muligt. Det er ikke muligt, at alle sektorplaner på alle områder er fuldt i overensstemmelse med hinanden. Når uoverensstemmelser er blevet identificeret, skal de involverede parter søge at tilnærme sig hinanden. I det omfang, dette ikke fuldt ud lader sig gøre, skal sådanne større eller mindre uoverensstemmelser beskrives i sektorplanerne. Derefter er det op til det politiske niveau at tage stilling til de beskrevne uoverensstemmelser. Der er en række overordnede dokumenter, som sektorplanerne skal rette sig ind efter. Det omfatter eksempelvis den gældende koalitionsaftale samt den seneste landsplanredegørelse (LPR), Holdbarheds- og Vækstplan (HVP) og Politisk-Økonomisk Beretning (PØB). Det vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at en sektorplan er et aktuelt-her-og-nu-dokument. Der vil være et behov for ofte at opdatere en sektorplan. Der er det, der ligger i, at betegnelsen rullende sektorplaner. Det betyder i praksis, at hver sektorplan mindst en gang årligt bør opdateres, ligesom valg, koalitionsændring og ressortændring også bør udløse en opdatering. Nuuk, den 21. januar

4 A. Resume Formålet med dette afsnit er at give et overblik over det væsentligste i sektorplanen. [Obligatorisk] Giv et kort resume af sektorplanens prioriteringer. B. Status og udviklingstendenser Formålet med dette afsnit er at anskueliggøre udgangspunktet for sektorplanen. 1. Tilstand, status, forudsætninger og interessenter [Obligatorisk] Beskriv hvilke relevante tilstandsbeskrivelser eller tilstandsvurderinger, der er blevet foretaget, og hvornår de er blevet foretaget, samt hvilke, der mangler at blive foretaget. Beskriv status for sektorområdet, herunder de vigtigste forudsætninger, der er opstillet for sektorplanen. Beskriv de væsentligste interessenter i forhold til sektorplanen og angiv eventuelle forhold i forbindelse med interessenterne, der bør have særlig opmærksomhed. 2. Udviklingstendenser, andre sektorplaner og fysisk lokalisering [Obligatorisk] Beskriv, hvordan sektorplanen relaterer sig til relevante geografier og demografiske udviklingstendenser, som det fremgår af data fra Grønlands Statistiks Statistikbank. Geografier (national, landsdel, kommunal, regional, distrikt, bosted) Demografi (alder, køn, fødsel, død, mobilitet) Befolkningsfremskrivning (hvis intet andet og bedre foreligger i form af eksempelvis en prognose eller lignende, baseres en fremskrivning på lineær fremskrivning) [Obligatorisk] Beskriv, hvordan sektorplanen relaterer sig til relevante sektorer og overordnede politiske prioriteringer. Det kan være inden for: Råstof, fiskeri, fangst, landbrug, turisme, øvrige landbaserede erhverv Øvrige sektorplaner Digitalisering, uddannelse, demokrati Andet [Obligatorisk] Beskriv, hvordan sektorplanen relaterer sig til relevante dele af kommunernes planlægning. Det skal blandt andet fremgå i hvilken grad der er foretaget et samspil mellem den nationale sektorplan og en eventuel kommunal sektorplan (eller tilsvarende). I relevant omfang skal det på kort fremgå, hvor sektorplanens prioritering af eventuelle fysiske anlæg er fysisk lokaliseret. I det omfang, det er muligt, skal de fysiske placeringer som minimum være synlige på NunaGIS. Der kan være tale om enten reserveringer eller om konkrete projekter. 4

5 C. Vision og målsætning Formålet med dette afsnit er at beskrive sektorplanens prioriteringer i forhold til de relevante politiske målsætninger og opstillede succeskriterier. 1. Politisk prioritering og særlig nytte [Obligatorisk] Beskriv, hvad der i sektorplanen er særligt politisk prioriteret i eksempelvis en koalitionsaftale. Beskriv i relevant omfang hvilken særlig nytte sektorplanen forventes at tilføre geografisk (lokalt, regionalt, nationalt) samt i forhold til bestemte grupper (erhverv, uddannelser, organisationer, interessenter, aldersgrupper m.v.). 2. Politiske målsætninger, succeskriterier og konkrete mål [Obligatorisk] Beskriv sektorplanens overordnede politiske målsætninger i form af hvilke mål, der politisk er sat for sektorplanen. Beskriv hvilke succeskriterierne der er for sektorplanen. Succeskriterierne skal være udfærdiget efter SMART-modellen (Specifikke, Målbare, Achievable (Opnåelige), Realistiske og Tidsbestemte). Omkring det tidsbestemte er det væsentligt at holde sig for øje, at sektorplaner har en 10 års horisont. Ud over de 10 år kan det være relevant at sætte yderligere milepæle. Beskriv, hvordan opfyldelsen af de politiske målsætninger og de opstillede succeskriterier konkret vil blive målt. Også her skal SMART-modellen anvendes. Beskriv fem konkrete mål. D. Handlingsplan Formålet med dette afsnit er at beskrive dels den overordnede strategi på området dels de konkrete handlinger eller projekter, som ønskes gennemført. 1. Overordnet strategi [Obligatorisk] Beskriv den overordnede strategi for hele området, herunder samfundsøkonomiske og socioøkonomiske betragtninger samt, hvordan de enkelte projekter er indpasset. 2. Samlet oversigt [Obligatorisk] Beskriv en samlet oversigt over de projekter, der er omfattet af sektorplanen. Både selvstyre-projekter og kommunale projekter skal indgå i oversigten. Den samlede oversigt skal være tydeligt opdelt på hver kommune. Af oversigten skal det fremgå hvilke projekter, hvor selvstyret har det økonomiske ansvar, hvilke projekter, hvor kommunen har det økonomiske ansvar og hvilke projekter, hvor der er delt økonomisk ansvar mellem selvstyre og kommune. Af oversigten skal det fremgå hvilket samspil og hvilken synergi, der er mellem selvstyreprojekter og kommunale projekter. 5

6 3. Projektbeskrivelse Beskriv hvert enkelt projekt i prioriteret rækkefølge med den præcision, som projektets udviklingsgrad tillader. Beskrivelsen skal om muligt indeholde eksempelvis: Type (nybyggeri, renovering vedligehold e.l.) Udformning (størrelse, anvendelse, formål o.l.) Samspil og synergi (lokalt, regionalt, kommunalt, nationalt) Forankring (indarbejdet i kommuneplan, hjemlet i lovgivning m.m.) Forberedelse (byggemodning m.m.) 4. Bæredygtighedsvurdering, miljøpåvirkning og afbødende foranstaltninger [Obligatorisk] Beskriv i hvilket omfang sektorplanen lever op til generelle principper for bæredygtighed, som det blandt andet fremgår af Holdbarheds- og Vækstplanen (2016). Beskriv hvilke væsentlige påvirkninger, prioriteringerne i sektorplanen potentielt vil have på miljøet i bred forstand lokalt, regionalt og nationalt. Det kræver ikke i sig selv at der udarbejdes VVM er. Beskriv hvilke væsentlige afbødende foranstaltninger, der bør prioriteres, så uønskede negative konsekvenser undgås eller reduceres. 5. Anlægsbudget Beskriv for hvert enkelt projekt i prioriteret rækkefølge følgende: Budget fordelt på projekteringsomkostninger og på anlægsomkostninger. Realiseret og forventet finansiering til projektet, fordelt på Selvstyre, kommune, privat. Tidsplan for projektering, anlæg og ibrugtagning. Geografisk placering. 6. Økonomiske effekter Beskriv i muligt omfang forventede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for det færdige anlæg. Beskriv om muligt øvrige forventede økonomiske konsekvenser på kort sigt (1-4 år) og længere sigt (5-10 år). Herunder for Selvstyre, kommune, virksomheder og andre interessenter. Beskriv i omfang lokale entreprenører vurderes at have kompetence til at udføre opgaven. Beskriv de væsentligste konklusioner i en eventuel allerede eksisterende samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. 6

7 7. Konsekvensvurdering og risikoanalyse Hvad er konsekvensen for vision og succeskriterier, hvis kun en del af projekterne gennemføres? Hvilke væsentligste risici kan identificeres som kan forhindre, forsinke eller vanskeliggøre en gennemførelse af handlingsplanen og hvad forslås eventuelt af plan for at minimere disse risici? E. Opfølgning, evaluering og samspil Formålet med dette afsnit er at beskrive planer for opfølgning på, evaluering af den enkelte sektorplan samt planer for at sikre samspil med de øvrige sektorplaner og med den overordnede planlægning. 1. Opfølgning, evaluering og samspil [Obligatorisk] Beskriv en plan for opfølgning på, evaluering af handlingsplanen i sektorplanen samt plan for den rullende opdatering af sektorplanen. Beskriv en plan for, hvordan der løbende sikres samspil med ændringer i de øvrige sektorplaner. Beskriv en plan for løbende sikring af samspil med den overordnede planlægning i Finansdepartementet, som blandt andet har til formål at undgå eller minimere perioder med overophedning af anlægssektoren i hvert af samtlige vore bosteder. Mulighed for sparring I forbindelse med forberedelse ti log udarbejdelse af sektorplaner vil der som hidtil være mulighed for at søge sparring hos medarbejderne i Afdeling for Landsplanlægning i Finansdepartementet. Det er erfaringen, at det enkelte departements arbejde med sektorplaner smidiggøres betragteligt, når der har været en vis sparring med Finandsdepartementet særligt i første del af processen med en sektorplan. 7