Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Marts 2014

Transkript

1 Nyhedsbrev Retspolitisk Forening - Marts 2014 Retspolitisk Forening sætter i dette nyhedsbrev fokus på årets generalforsamling. Desuden ser vi på uvildig ekspertrådgivning i forbindelse med salg af dele af DONG til Goldman Sachs og på den nye offentlighedslov, PET-loven og loven om Forsvarets Efterretningstjeneste. Endelig har vi rettet fokus mod formålet med foreningens mange høringssvar. Generalforsamling 2014 i Retspolitisk Forening Af Merete Kampmann, bestyrelsesmedlem i RPF Retspolitisk Forening afholder generalforsamling lørdag den 5. april 2014, kl med efterfølgende debat i Mariakirken, Istedgade 20, København V. Indkaldelse til generalforsamlingen er udsendt direkte til medlemmerne. Programmet begynder med selve generalforsamlingen, hvor først formand Bjørn Elmquist på vegne af bestyrelsen og derefter foreningens arbejdsgrupper aflægger beretning om foreningens virksomhed og retspolitiske begivenheder i det forgangne år. Efterfølgende aflægges regnskab for det forløbne foreningsår, og retningslinjerne for foreningens arbejde i det kommende foreningsår udstikkes. Derefter følger valg af bestyrelse og revisor, kontingentet fastsættes, og eventuelle øvrige emner behandles. Der henvises herudover til den udsendte dagsorden. Herefter uddeles foreningens pris, Kafkatten, som i år går til en person, der som embedsmand har udvist stor ansvarlighed. Emnet for den efterfølgende paneldebat er Savner den danske embedsmand personlig ansvarsfølelse og etik? Panelet vil bestå af deltagere med personlige erfaringer som jurister i den offentlige forvaltning. Flere oplysninger om debatten er sendt til medlemmerne. Desuden lægger vi oplysninger på Debatten kommer til at foregå mellem kl Vi håber, at mange vil være interesseret i at deltage i generalforsamling og debat og derigennem sætte præg på foreningens arbejde! 1

2 Uvildig ekspertrådgivning af Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening Den famøse sag om salget af dele af DONG giver anledning til at se nærmere på Folketingets ekspertrådgivning. Flere af Finansudvalgets medlemmer sagde, at de ikke var blevet behørigt orienteret om alle detaljer og implikationer. De havde derfor forholdt sig positivt til frasalget, og så startede hele svikmøllen. Trods en vis opgradering af mere individuel bistand får MF ere og partier stadig ekspertvejledning typisk ved at spørge ministre, som så svarer ved hjælp af deres embedsapparat. Det, der anses for at være højeste ekspertise om lovgivningens juridiske aspekter, kommer fra justitsministeriets lovkontor. I langt de fleste tilfælde er det også godt nok. Der er spørgsmål, som på den måde kan få en helt forsvarlig afklaring. Problemet opstår, når der går politik i en sag. Det gjaldt f.eks. Tvindloven fra 1990 erne om fratagelse af skoletilskud, hvor lovkontoret bedyrede, at Folketinget roligt kunne vedtage den. Nogle år senere underkendte Højesteret loven som grundlovsstridig. Et andet eksempel er folketingsbeslutningen om Irakkrigen, hvor både lovkontoret og udenrigsministeriets folkeretsafdeling vurderede, at der forelå et FN- mandat til militær magtanvendelse, så Folketinget inden for grundlovens rammer godt kunne godkende dansk deltagelse i den amerikansk ledede invasion og besættelse. Nævnes kan også integrations- og udlændingeretlige lovændringer inden for det sidste tiår om asyl, familiesammenføringer og statsløses adgang til statsborgerskab, der blev betegnet som overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser. Og nu altså hele affæren med DONG- handelen og Goldmann Sachs. Når man kombinerer den slags ministerielle ekspertvurderinger, der afgives på en ministers ansvar og derfor aldrig imod dennes politiske ønske, med gruppedisciplin og partisolidaritet, kan det blive yderst sparsomt med objektivitet og uvildighed. Men der findes skam uvildige eksperter. Det gælder flere af de organisationer, som deltager i høringer af lovforslag mv. I f. eks. Retspolitisk Forening er vi ikke bundet til eller af bestemte økonomiske eller politiske interesser. Vores høringssvar er derfor uvildige. Andre af høringsinstanserne er bestemt ikke ubundet af specifikke økonomiske interesser, men dem varetager de til gengæld så udtrykkeligt, at det er klart for alle. Det betyder ikke, at vi i Retspolitisk Forening er neutrale. Vi prøver naturligvis at tilgodese vores offentligt kendte vedtægter, principper og synspunkter. Derfor er pluralisme og åbenhed i indhentelse af ekspertudsagn altafgørende. Regeringseksperterne må ikke udstyres med monopolstatus. Heller ikke de facto. 2

3 Offentlighedsloven: Små fremskridt store tilbageskridt Af Leif Herman, bestyrelsesmedlem i RPF Den 1. januar 2014 trådte den nye offentlighedslov i kraft og dermed tog Danmark sammenholdt med de øvrige nordiske lande et betydeligt skridt hen imod en større lukkethed om offentlige anliggender. Navnlig blev der lukket af for aktindsigt mellem ministerier og styrelser i sager om ministerbetjening samt i sager om ministres korrespondance med folketingsmedlemmer om lovgivningsanliggender. Altså ny lukkethed lige netop på de helt centrale områder for den statslige magtudøvelse. Forarbejdet var grundigt. Det tog 7 år for offentlighedskommissionen at gennemarbejde problemstillingerne. Betænkningens lovudkast blev uden væsentlige ændringer til lovforslag i 2011 og mødte betydelig modstand, ikke blot fra politisk hold (S, SF, RV og DF), men også naturligt nok fra stort set den samlede bestand af medier. Som om det ikke var nok, meldte et stort mindretal i offentlighedskommissionen sig på banen med en afstandtagen fra justitsministerens forståelse af de centrale bestemmelser om at lukke af for aktindsigt. På grund af modstanden fra Dansk Folkeparti kunne lovforslaget ikke vedtages i Man måtte herefter gå ud fra, at en ny offentlighedslov i hvert fald i den udgave ikke kunne vedtages. Stor var forundringen, da justitsministeren i S, RV og SF- regeringen i oktober 2012 kunne præsentere en aftale med V og K om fremsættelse af helt det samme lovforslag dog med ubetydelige kosmetiske ændringer. Det skal bemærkes, at en offentlighedslov i den skikkelse ikke var indskrevet i regeringsgrundlaget, der alene anførte, at der skulle fremsættes en ny offentlighedslov. Den blev i juni 2013 vedtaget efter en voldsom offentlig debat, betydelig uro internt i regeringspartierne, og efter et meget langstrakt forløb i Folketinget. Knapt skrev under på en protest og samtlige medier gik i mod. Det hjalp ikke. I sidste øjeblik fandt justitsministeren på, at ombudsmanden skulle evaluere lovens praktiske anvendelse efter 3 år. Det fik heller ikke kritikken til at forstumme. Loven åbner som noget nyt for aktindsigt i driften af selskaber, hvor den offentlige ejerandel er mere end 75%. Dog åbnedes mulighed for undtagelser. Herefter undtog de forskellige ressortministerier samt KL og Danske Regioner efter forhandling med justitsministeren 87 af 144 selskaber med den begrundelse, at de ikke udførte forvaltningsvirksomhed, og at de i altovervejende grad er konkurrenceudsat. Med den begrundelse er f.eks. Brobizz- selskabet undtaget fra aktindsigt. Derved blev lovens hovedregel om aktindsigt med et snuptag lavet om (fortsættes s. 4) 3

4 (fortsat fra s. 3) til en undtagelse. Det fik offentlighedskommissionens formand til offentligt at udtale, at det ikke havde været kommissionens hensigt. En regel, der tilsyneladende var en åbning til mere offentlighed, var indførelsen af en pligt til at overveje såkaldt meroffentlighed. En regel, der hele tiden havde eksisteret, idet loven er en minimumslov. Nu blev det lovfæstet. Altså et fremskridt. Det var da også den almindelige opfattelse, indtil Justitsministeriet udsendte en vejledning om lovens rette forståelse. Denne vejledning leverede detaljerede forslag til standardbegrundelser for afslag på meroffentlighed. De aktuelle muligheder for at ændre på dette i retspolitisk henseende betydelig tilbageskridt synes få. Men noget tyder på, at den politiske uro om offentlighedsloven langtfra har lagt sig. Således vedtog SF s landsmøde i 2013 en udtalelse, som tog afstand fra loven. Det konservative landsråd vedtog, at loven skulle rulles tilbage, og flere grupper, der arbejder på at tilvejebringe mere offentlighed om offentlige anliggender, har set dagens lys. Nu venter vi så på Ombudsmandens evaluering om 3 år. Mange års arbejde med PET og FE - alt nærmest ved det gamle af Leif Herman, bestyrelsesmedlem i RPF Efter i årevis (14 år) at have ventet på det såkaldte PET- udvalgs betænkning skete der endelig noget i 2012, hvor udvalget afsluttede sit arbejde med forelæggelse af et lovudkast. Det særdeles grundige udvalgsarbejde, der angiveligt blev forsinket på grund af arbejdet i den såkaldte PET- kommission, vakte en vis opsigt, da et uenigt udvalg noget usædvanligt besluttede at lægge spørgsmålet om en ret til en historisk aktindsigt i efterretningstjenestens materiale fra årene åbent frem uden angivelse af de enkelte udvalgsmedlemmers stillingtagen. Historisk aktindsigt betyder i denne sammenhæng, at enhver, der tror at være registreret af PET i denne periode, har ret til at kontrollere dette og få indsigt i eventuelt registreret materiale. Et andet spørgsmål, der delte udvalget næsten midt over var, hvorvidt det foreslåede nye uafhængige tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste skulle tildeles myndighed til at give påbud eller nedlægge forbud over for tjenesten. Meget opsigtsvækkende var udvalgsformanden med i det store mindretal, der bestod af dommere, professorer, en advokat samt direktøren for Datatilsynet. (fortsættes s. 5) 4

5 (fortsat fra s. 4) Betænkningsarbejdet blev i 2013 til lovgivning, der i alt væsentligt fulgte betænkningens lovudkast. Der blev ingen historisk aktindsigt, og det nye tilsyn fik ikke beføjelser til at meddele påbud eller nedlægge forbud. Til gengæld kom der et nyt tilsyn i stedet for det gamle Wamberg- udvalg (1964), hvis virksomhed ikke var lovreguleret. Den nye lovgivning, som er den første lovregulering af efterretningsarbejdet, giver kun i særdeles beskedent omfang offentligheden adgang til på det generelle plan at kigge de hemmelige tjenester efter i kortene, selvom tilsynet årligt skal afgive en redegørelse. Tilsynets konkrete beføjelser er tillige relativt svage, idet det alene har adgang til at udtale sig og afgive henstillinger over for tjenesten samt adgang til at underrette justitsministeren om forhold, som ministeren bør have kendskab til. Hvis tjenesten ikke vil rette sig efter tilsynets henstillinger, skal spørgsmålet forelægges justitsministeren til afgørelse. PET- loven og loven om Forsvarets Efterretningstjeneste er fulgt op af en modernisering af loven om det parlamentariske kontroludvalg. Denne lov er i alt væsentligt en videreførelse af den hidtidige lovgivning fra Der er fortsat absolut tavshed om udvalgets arbejde, idet udvalget dog kan afgive en beretning til Folketinget. Retspolitisk er alt således nærmest ved det gamle. Høringssvar for at sikre en bedre retspolitik af Peter Arnborg, bestyrelsesmedlem RPF Ved at se på vor hjemmeside under Hvad gør vi og under Arkiv fremgår det, at en væsentlig aktivitet i foreningen er at udarbejde høringssvar over tilsendte lovforslag. Som det også fremgår, er vi oppe mod stærkere kræfter, nemlig den desværre dominerende tendens i retspolitikken til stadig mere repressiv lovgivning, øget lukkethed i de offentlige forvaltninger og selskaber samt ofte uklar og dermed retssikkerhedsmæssig betænkelig lovgivning. det er demokratisk vigtigt, at retspolitiske NGO-stemmer fortsat findes I den situation er det mere end nogensinde demokratisk vigtigt, at retspolitiske NGO- stemmer fortsat findes i det offentlige rum (hjemmesider, Folketingets hjemmesider mv.) som almen orientering og til inspiration og eftertanke for politikere og ministerier. For retssikkerhed, social hensyntagen og menneskerettigheder er altid vigtige at holde i hævd. I de senere år har vi også modtaget forslag - og leveret svar på EU- dokumenter (forordninger, direktiver, notater mv.). Ofte vil disse dokumenter ikke have/kunne få virkning for Danmark på grund af retsforbeholdet (Edinburgh- aftalen fra 1993 mv.), men i nogle tilfælde er eller kan Danmark blive omfattet af reglerne, f.eks. dataregler, Schengen- komplekset og indre marked. En relevant retspolitisk debat i Danmark kunne være, om vi skal arbejde for en snarlig ophævelse af retsforbeholdet, altså tage hele pakken i stedet for som nu at være i periferien af det voksende retspolitiske EU- regelværk. PS: Den senest tilkomne retspolitiske (parti- )ordfører i Folketinget er Trine Bramsen (S), og hun har i sit første år lagt sig fast på en skrappere retspolitik (mere straf osv.) og en ofte hård tone. Desværre. 5

6 Om Retspolitisk Forening Retspolitisk Forening blev stiftet i 1978 (som Dansk Retspolitisk Forening) af jurister, jurastuderende og andre med interesse i den retspolitiske debat. Foreningens formål er at sikre og udbygge borgernes retssikkerhed, demokratiske friheder og sociale rettigheder med særlig vægt på at bedre svagere stilledes retlige situation. Retspolitisk Forening forholder sig aktivt, kritisk og konstruktivt til den retspolitiske udvikling. Foreningen er politisk uafhængig. Vil du vide mere besøg vores hjemmeside 6