Mænds sundhed og sygdomme og manden som patient

Transkript

1 og sygdomme og manden som patient 1 De særlige udfordringer ved mænd i forhold til sygdomme Opfattelsen af mænd Mænds opfattelse af sig selv sadfærd og psykologi Sundhedsvæsnets evne til at møde manden i service og kommunikation 2 1

2 Hvordan er mænd? 3 Sådan mand! 4 2

3 Han lever 7 år kortere end hende! 5 6 3

4 Opfattelser af mænd som syge Hvad tænker vi om mænd og forkølelse eller influenza? 7 Y+ = 8 4

5 Y+ = 9 Y+ = 10 5

6 Middellevetid i hundrede år års forskel i Ålborg DR: Bor man i Aalborg Øst lever man i gennemsnit 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra. 12 6

7 Men 90 8 år 81 2 år Øst Vest Mænd Kvinder 13 Men: 16 års forskel mellem mændene 16 år Øst Vest Mænd 14 7

8 Og 10 år mellem kvinderne år Øst Vest Mænd Kvinder år! år Øst Mænd Vest Kvinder 16 8

9 Forekomst, dødelighed og køn 17 KræftFOREKOMST i DK Mænd i DK har 7,5 % større forekomst (incidens) 18 9

10 KræftDØDSFALD i Danmark Mænd har 27,4 % større dødelighed 19 Kræft uligheden Mænd i DK har 7,5 procent større forekomst af kræft MEN: Men 27,4 procent større dødelighed af kræft Altså 3,7 gange større dødelighed, end den burde være 20 10

11 Modermærkekræft FOREKOMST 30 Forekomst af modermærkekræft Mænd Kvinder Aldersstandardiseret på Modermærkekræft DØDELIGHED 3,5 Dødelighed af modermærkekræft 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Mænd Kvinder Aldersstandardiseret på

12 Kønsuligheden i hjertesygdomme Mænd i DK har 60 procent større risiko for at udvikle hjertesygdomme MEN: Men 120 procent større dødelighed af hjertesygdomme Altså dobbelt så stor dødelighed, som den burde være 23 Kønsuligheden i diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 98 procent større end kvinders (Aldersstandardiseret). Altså 5 gange så stor som den burde være 24 12

13 Godt gået! 25 Hvordan synes de så selv det går? Mænd Kvinder Godt og Meget godt helbred årige Mænd Kvinder 74 Middellevetid i Danmark

14 Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand

15 TRE EKSEMPLER 1. DIABETES 2. KRÆFT 3. DEPRESSION DIABETES Kilde: Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59:

16 Godt forsøgt personer m. type 2 diabetes fulgt i 13 år. Begge køn modtog seks års personligt tilpasset behandling. Kvinderne opnåede i de 13 år ca. 25 procent lavere dødelighed sammenlignet med kvinder, som modtog standardbehandling. Men mændene opnåede ingen effekt. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59: Det uopdagede køn Årsagerne er komplekse sociale og kulturelle problemstillinger, der har med køn at gøre. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59:

17 2. KRÆFT 33 Dejlig udvikling 350 Diagramtitel Mand Kvinde 34 17

18 Forskellen mellem mænd og kvinder er øget M/K ,37 M/K ,39 Mænds overdødelighed steget fra 37% til 39 % DEPRESSION Man regner med, at % af alle kvinder og 7 12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet 36 18

19 Selvmord og depression 37 Gotland erfaringen 1 Journal of Affective Disorders 62 (2001) Preventing suicide and premature death by education and treatment Wolfgang Rutz M.D. Ph.D The program was successful in reducing suicide rates by 60%. This was accompanied by reduction of different indices measuring depressive morbidity. the decrease in suicides on Gotland was mainly a decrease in suicides in patients who were in contact with general practitioners, in suicides with a diagnosis and history of major depression, in suicides with a strong intention and in suicides linked to seasonality but mostly and almost exclusively in females. In addition we found that 80% of the many males committing suicide on Gotland during the 1980s were not known to the medical system 38 19

20 Gotland erfaringen 2 Mænds vanskeligheder ved at opfatte problemer som psykiske Mænds brug af hjælp Vanskeligheder ved opdagelse af psykiske problemer hos mænd Særlige karakteristika ved mænds psykiske tilstande 39 Dobbelt effekt på mænd Forventet restlevetid fra 15 år med psykisk lidelse 40 20

21 Selvrapporteret mental sundhed 2 ALENE OM MENTAL SUNDHED Alkohol vs. Depression ALENE OM MENTAL SUNDHED

22 Druktur/Binge drinking 43 Andet misbrug 44 22

23 Anden afhængighed Ludomani: 83 % mænd 17 % kvinder 45 Mænds diagnoser? Påstand: Mænd bliver lettere opdaget/diagnosticeret for noget de gør en adfærd end for, hvordan de har det 46 23

24 Mænds særlige symptomer ALENE OM MENTAL SUNDHED Traditionelle depressionssymptomer Nedsat stemningsleje Manglende glæde og interesse Uoverkommelighedfølelse og træthed Manglende koncentrationsevne Rådvildhed og uro Hæmning Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld Sortsyn Selvmordstanker 48 ALENE OM MENTAL SUNDHED

25 Mandlige reaktioner 1 Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug 49 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Mandlige reaktioner 2 Tilbagetrækning fra relationer benægtes eventuelt Overworking besættelse Benægtelse af smerte Bl.a. sorg og savn Rigide krav om autonomi Ser relationer som en del af problemet i stedet for en ressource Afvisning af hjælp Voldsom selvkritik 50 ALENE OM MENTAL SUNDHED

26 Over 5 gange så mange selvmord blandt de ældste mænd 60 Per 100, Male Female Age 51 Alene om mental sundhed 2018 Stress og køn Højt stressniveau alle aldre % Mænd Kvinder ALENE OM MENTAL SUNDHED

27 Spørgsmål om stress (Sæt ét X i hver linje) Er du blevet oprevet over noget, der skete uventet? Aldrig Næsten aldrig En gang imellem Ofte Meget ofte Har du følt, at du ikke kunne kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv? Har du følt dig nervøs og stresset? Har du følt dig sikker på din evne til at klare dine personlige problemer? Har du følt, at tingene gik, som du gerne ville have det? Har du følt, at du ikke kunne overkomme alle de ting, du skulle? Har du været i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter? Har du følt, at du havde styr på tingene? Er du blevet vred over ting, som du ikke havde indflydelse på? Har du følt, at dine problemer hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem? ALENE OM MENTAL SUNDHED

28 De professionelle har også et køn 55 Og det er kvinder Danmark: Ca. 3 procent mandlige sygeplejersker Norge 7 % og 25 % i Italien Blandt pædagoger er ca. en femtedel mænd. I Politiet er der omkring 25% kvinder blandt de nyoptagne 56 28

29 Også lægerne nu Kvindelige læger er i flertal fra 2015 I dag er 65 % af de nye hvert år lægekandidater kvinder Optag på medicinstudiet 2019: 30 % mænd og 70 % kvinder 57 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Viden om symptomer Reaktion på symptomer Gå til lægen Få diagnosen Passe behandlingen: livsstil + medicin Rehabilitering Livet med kronisk sygdom 58 29

30 Mænd er underinformerede 59 Får de mon sundhedsviden her? 60 30

31 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Viden om symptomer Reaktion på symptomer risiko Gå til lægen Få diagnosen Passe behandlingen: livsstil + medicin Rehabilitering Livet med kronisk sygdom 61 Mænd og sundhedsopfattelser Underforbrugere af forebyggende tiltag Sundhed er eget ansvar egen sag Vil helst være fri for bekymring egen og andres Vil ikke tage sorger på forskud Vil ikke have moraliseren og formaninger Har oftere risikoadfærd 62 31

32

33

34 67 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Viden om symptomer Reaktion på symptomer Gå til lægen Få diagnosen Passe behandlingen: livsstil + medicin Rehabilitering Livet med kronisk sygdom 68 34

35 Mænd er ofte sendt til lægen og kommer ofte for sent 69 Undersøgelse v. Forum for Mænds Sundhed Interviews med mænd fra: Vestas, Arla, Alfa Laval, City Renovation og Stiholt Jobcenter i København Boligsocialt arbejde i Århus Mænds Mødesteder i Stevns og Århus

36 Brug af egen læge I Du får et lille bitte splitsekund til at forklare dig i, og det kan man ikke. Da jeg kom til lægen første gang, der var det nakken, og jeg er endnu ikke nået til at tale med hende om resten af kroppen, for det har hun ikke tid til. Man må ikke snakke om mere end en ting ad gangen hos lægen, og så er man et helt liv om at finde ud af, hvad der er galt. Altså det går jo ikke. Bjarne, arbejdsløs, i 50 erne 71 Brug af egen læge II Hvis man på en eller anden måde kunne sætte det i system, så det allerede nu var bestemt at 3. august der har du en tid ved lægen. Så får man det jo gjort. Jeg har ikke noget problem med, at for eksempel min tandlæge sender brev til en og ham går jeg jo til. Og hvis jeg ikke kan, så ringer jeg og får en anden tid. det tror jeg faktisk kunne være en rigtig god ting. Preben, automekaniker, i 60 erne 72 36

37 73 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Viden om symptomer Reaktion på symptomer Gå til lægen Få diagnosen Passe behandlingen: livsstil + medicin Rehabilitering Livet med kronisk sygdom 74 37

38 Manden som patient 75 Kønsforskelle i utilfredshed med hospital Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June 76 38

39 Utilfredshed hos kræftpatienter Kvinder 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 7. Ventetid på hospital 8. Kontakt med for mange læger 9. Kontakt med for mange sygeplejersker 10. Tvivl om mulighed for henvendelse, sygdom og behandling 11. Sygeplejerskernes kommunikation 12. Personalets interesse for patientens tilstand 13. Personalets interesse for overvejelser om liv og død 14. Ikke at blive set som individ 15. Menneskelig omsorg 16. Vejledning alternativ behandling 17. Ej drøftet alternativ behandling 18. Tilbud om praktisk hjælp 19. Interesse for pårørende 20. Vejledning pårørende 21. Manglende kontrol Mænd 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Mindre lyst til sex efter diagnose 3. Manglende tilbud om genoptræning 4. Info om hjælp 5. Kontakt med andre patienter 6. Sygdomsforståelse kolleger 7. Forbedret livskvalitet Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June 77 To forskellige patient strategier? Kvinderne forholder sig primært til det, der foregår på hospitalet og til at være i behandling. Er diabetespatienter. Mændene er ikke primært optaget af de ansatte, sygehuset eller sygdom og behandling. De fastholder den identitet, de har før sygdommen. Er ikke først og fremmest diabetespatienter Kilde: (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 78 39

40 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Viden om symptomer Reaktion på symptomer Gå til lægen Få diagnosen Passe behandlingen: livsstil + medicin Rehabilitering Livet med kronisk sygdom 79 Mænd forsømmer at tage deres medicin Risikoen for at glemme at tage sin medicin efter udskrivelse fra hospitalet er stor især for mænd uanset alder. Det viser en ny undersøgelse af medicinadfærden hos borgere, der har været patienter. Vedr. den medicin, man skal tage i forbindelse med en behandling på hospitalet: Mange glemmer at tage medicinen det gælder især borgere i den erhvervsaktive alder og mænd uanset alder

41 81 Dialog med manden Barrierer Mod at søge hjælp Mod at få hjælp Kommunikationen Kilde: (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 82 41

42 Barrierer imod at søge hjælp Behov for selvbestemmelse og autonomi God evne til at skubbe bekymringer væk Modstand imod at overreagere Manglende viden Svært ved at være åben om problemer 83 Indre barrierer jeg har nu selv døjet med noget her i et årstid, hvor jeg har været dårlig til at gå ned med noget celle forandring Ja, hvor jeg havde sår og sådan noget. Og jeg ved sgu godt, at jeg ikke har slået hovedet, men jeg tog mig selv i at sige til min kone derhjemme, at jeg havde slået hovedet, og jeg har jo heller ikke så meget hår. Og hvorfor fanden gør jeg det, selvom jeg tænkte det, så gjorde jeg stadig ikke noget ved det. Torben, automekaniker, i 40 erne 84 42

43 Grunde til forandring og at passe på sig selv Ansvar for andre At de betyder noget for andre At andre vil savne dem og føle sorg At deres død vil have afgørende indflydelse deres børns og deres partners liv 85 Barrierer imod at få hjælp Tilgængelighed bl.a. åbningstider Arbejdstider Arbejdspladskultur Ukendskab til hjælpesystemer mv Manglende tilpassede tilbud De professionelles kommunikation 86 43

44 87 Barrierer imod at få hjælp Tilgængelighed bl.a. åbningstider Arbejdstider Arbejdspladskultur Ukendskab til hjælpesystemer mv Manglende tilpassede tilbud De professionelles kommunikation 88 44

45 Guide 1 Gå nøgternt til samtalen Spørg ikke om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Accepter, hvis han ikke vil snakke! 89 Guide 2 Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt vente og lytte 90 45

46 Eksempler 1 F.eks.: Hvor mange gange skal du op og tisse om natten Bliver du forpustet, når du går op ad en trappe Har din vægt ændret sig pludseligt Er du sommetider svimmel Er der noget på din hud der har ændret sig 91 Eksempler 2 Hvilke ting i dit liv synes du ikke du kan gøre nu, fordi du har kræft/diabetes/stomi? Hvad tror du andre mennesker tænker om dig, hvis de ved du har kræft? Hvordan påvirker det dit syn på dig selv som menneske/mand? Vent og lyt Accepter hvis han ikke vil tale om det! 92 46

47 Eksempler 3 Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Hvornår var du sidst sammen med andre? Har du snakket med dine kone/børn/venner om hvordan det er at have kræft/diabetes/stomi? så begynder han måske at tale om, hvad han går og tænker på vent og lyt!! 93 Situationen Mænd dør for tidligt Mænd har for mange sygdomme fysiske og psykiske Men ekstra dårlig overlevelse af sygdomme Mænds fysisk og psykiske sygdomme er ikke opdaget nok Mænd får ikke tilstrækkelig behandling Alt for mange mænd er isolerede OG: Mænd synes de har det bedre 94 47

48 Der er noget at gøre Mændene må mødes på egne betingelser nye former for sundhedstilbud Og hvor de er fx arbejdsplads og bolig og nye fællesskaber Mænd må informeres bedre nye former for information Mænd må gives bedre betingelser for at ændre livsstil 95 Arbejdspladsens rolle 96 48

49 Særlige målrettede tilbud! 97 Nye veje til manden 98 49

50

51 Den årlige markering 101 Ny viden om mænd

52 Partnerskaber

53 WHO har vedtaget en strategi for mænds sundhed Tænk køn ind i sundhedspolitikker og strategier for fysisk og mental sundhed og trivsel hos mænd Prioriter at gøre noget ved de forhold, der udsætter mænd for sundhedsrisici og som giver dem så stor dødelighed Indret sundhedssystemet så tjenesterne også passer til mænd i alle aldre 105 Læs mere og se:

54 Læs gerne mere: